Egen badesø i haven

Intro: Velkommen og historien om badesøen

Tanja: Da Peter kom, så havde jeg lavet omkredsen af søen ude i haven med mel, tegnet på græsset.

Morten: Hun sagde, hvad har du, ikke nogen tegning?

Tanja: Nej, men det kan jeg lige gå ind og lave.

Morten: Så er hun gået ind og lavet en tegning, og så...

Tanja: ...kørte han, og så gravede han den, mens han havde det der ternede stykke papir til at hænge i sin forrude.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. Denne her episode har jeg glædet mig rigtig meget til. Jeg har besøg af Tanja og Niels. De er nybyggere, de kommer fra Vejle. Og det de har lavet i deres have, ja, det tænker jeg jo egentlig, at vi alle burde overveje som nybyggere. Tanja og Niels, velkommen i Drømmevillaen.

Tanja: Tak.

Niels: Tak.

Morten: Og tusind tak fordi I har lyst til at komme og fortælle jeres nybyggerhistorie her i dag, eller her til aften, kan man sige. Det har jeg glædet mig rigtig meget til. Og der kommer et lidt twist på vores samtale her, den kommer sådan lidt senere. Men lad os lige starte med at høre, hvem I er?

Tanja: Ja. Jamen altså, vi er nogen, der har renoveret lejlighed og hus, inden vi begyndte det der med selv at skulle synes, at vi skulle bygge vores eget hus. Så vi har jo ligesom øvet os lidt, inden vi gik i gang.

Niels: Ja. Vi startede med en toværelses lejlighed i København, som vi totalt renoverede, hvorefter kommunen rev den ned. Og så flyttede vi til Vejle i et gammelt bjælkehus. Et rigtigt håndværkertilbud, som vi faldt for.

Fra lejlighed til bjælkehus

Morten: Okay.

Niels: Og det brugte vi jo så det meste af 10 år på at fuldstændig totalrenovere indvendigt fra kælder til kvist.

Tanja: Fik også to børn i mellemtiden.

Niels: Ja, og nye arbejder og alt, du ved, det var sådan en klassisk med, at man skal nå det hele på den halve tid.

Morten: Det skulle jeg lige til at sige, det er nok sådan de fleste egentlig har oplevet den fase i livet, ikke?

Niels: Ja, lige præcis. Samtidig med man renoverer hus.

Morten: Hvad var det for, det var så fra kælder til kvist. Det var det hele, der fik turen, har jeg en fornemmelse af.

Niels: Det hele. Vi gravede kælderen ud først. Startede med at grave kælderen ud, understøbe mure, og så fik vi indrettet kælderen, så vi kunne bo i den. Der fik vi så det første barn. Og så lukkede vi simpelthen af til overetagen, og så rykkede vi alt ud deroppe, hele vejen op til kip, så vi stod på et tidspunkt nede på kældergulvet og kiggede op i kippen der to etager over os. Alt blev fjernet.

Morten: Hvad var det for en følelse? Var det opgiven, eller var det en glæde, eller hvad var det?

Tanja: Altså, vi synes jo, det var sjovt, og vi har hele tiden haft en fest med at udtænke ideer, i hvert fald mig, med at udtænke ideer. Og selvom det godt kan være, at nogle gange har virket som nogle meget voldsomme ideer, så har vi jo ikke kunnet gennemføre det, hvis ikke vi synes, det var helt vildt fedt, det vi endte med at få. Og så tror jeg også, vi er sådan nogle typer, der går og nyder lidt, ej, hvor er det pænt, det der. Ej, hvor er det pænt. Ej, hvor blev det godt, det her. Altså, vi er gode til at fejre de der små sejre. Ej, det er et flot hjørne, det her.

Niels: Ja, og vi kom rigtig fint i mål med det. Da vi så stod der efter de 10 år og fandt ud af, at nu var alt indvendigt færdigt, og nu skulle vi så enten gå i gang med det udvendige og give det de næste 10 år, eller også så skulle vi finde på noget andet. Der stod vi og kiggede hinanden i øjnene ude i haven og fandt ud af, at det var nok noget andet, vi skulle. Vi var løbet lidt tør for energi på det projekt. Ikke på projekter generelt, men vi var færdige med det hus. Vi kunne blive ved med at kaste penge og tid i det, og det ville aldrig blive mere værd, end det var på det tidspunkt.

Vilde ideer og beslutningen om at bygge nyt

Morten: Og inden I går videre, så bliver jeg nødt til at sige, Tanja, du sagde, det var dig, der kom med de vilde ideer. Så hvad var den vildeste ide i det her bjælkehus? Hvad var den, hvor du tænkte, her sad den?

Tanja: Altså, jeg tror det der med, at vi ændrede, hvordan man kom ind i huset til, at det var kælderen, der blev der, hvor der ligesom var hovedindgang.

Niels: Før i huset gik man op ad en udvendig trappe op til første salen. Og så var kælderen, altså, det var en kælder.

Tanja: Man skulle faktisk ret beset ind i et skab i køkkenet for at komme ned i kælderen. Der var ingen kældertrappe. Vi havde sådan en konkurrence med, at når vi havde gæster, så skulle de prøve at se, om de kunne finde kældertrappen.

Niels: Kældertrappen var mere en stige, end det var en trappe, og det var ikke nogen lækker kælder, da vi købte det.

Tanja: Men så blev det jo sådan, at trappen ligesom var det, der bandt alle etagerne sammen, for det endte jo med, at vi havde tre etager. Altså en kælder, en stue, meget høj stue og så en første sal. Og det gjorde bare, at det der hus kom til at virke større, selvom det i grundplan kun var 65 kvadratmeter.

Niels: Ja. Vi havde godt og vel 200 kvadratmeter, altså i etagemeter. Og det var virkelig blevet rigtig, rigtig fint indvendigt. Ejendomsmægleren, vi havde tre ude og kigge på det, da vi skulle have det solgt. Og de var alle tre sådan, at der var en stor færdighedsgrad. Altså vi gør tingene færdige. Også selvom det er noget, vi selv går og makker med.

Morten: Ja, lige præcis. Men det skulle det jo ikke være, fordi I vælger efter at kæmpe med det i 10 år, at så skal I videre derfra.

Niels: Ja, det er det. Vi fandt simpelthen efter vores lille snak i haven, der gik vi ind og begyndte at kigge på, hvad der var til salg i Vejle, og så fandt vi faktisk en grund. Ikke ret langt fra i luftlinje, hvor vi boede, men i en anden del af byen, kan man sige. Den del af byen blev jo skåret igennem af Grejsdalen. Og i stedet for vi boede nede i Grejsdalen, så flyttede vi op i lyset på den anden side af dalen, på en 1000 kvadratmeter grund, også med fald på grunden, men ned mod en mark og skovene i Grejsdalen.

Tanja: Der var to grunde tilbage.

Niels: Ja, vores og nabogrunden, som ikke var bebygget. Og det gode ved det, fandt vi jo så ud af, da vi begyndte at bygge, det var jo netop det her med, at alle de andre, der boede i området, de havde jo bygget for 10 år siden. De kunne godt huske, hvordan det var, så det gjorde ikke noget, man gik og svinede og larmede, og der kom lastbiler og sådan noget.

Morten: Lige præcis.

Niels: Ja, de var meget taknemmelige. Og så stod vi så dengang med den her grund. Og vi fik solgt huset meget, meget hurtigt. Det tog faktisk kun et døgn at sælge det gamle hus, så lige pludselig skulle vi jo til at finde på, hvad vi så skulle.

Skurvogn, medbyg og drømmehuset

Niels: Så vi fik i huj og hast, vi havde jo købt en gammel skurvogn og lejet en pavillon, og så fik vi dem knoldet op på grunden, og så boede vi her. Og så skulle vi så derfra til at finde ud af med byggetilladelse og få tegnet hus og alt det her.

Morten: Og I vidste ikke på det tidspunkt, hvad det var, I ville ende op med? Selvfølgelig havde I nok gjort jer nogle tanker om det, men det var ikke så modnet, lyder det til.

Niels: Nej, vi havde haft et par måneder fra vi besluttede os til, til vi flyttede op i skurvognen, til at få lavet en plan for det.

Tanja: Ja, og på at finde det rigtige husbyggefirma og den rigtige arkitekt, som godt ville være med til, at der var medbyg, fordi det ville vi gerne. Blandt andet fordi det gør, at man kan lave nogle af de opgaver, som ellers koster penge, så man kan lave noget af det selv, så det kan blive billigere. Og derudover kan vi faktisk også godt lide det lidt.

Morten: Jamen det lyder det også til, ikke?

Niels: Ja. Men der er ingen tvivl om, at vi er jo gået ind i det her projekt helt fra starten med, at det var vores projekt. Vi fik selvfølgelig kæmpestor hjælp af ham, som vi købte ideen af, konceptet til huset. Og Karina Søgaard, som var vores arkitekt på det. Hvor vi bare havde en virkelig, virkelig god kommunikation, og alle vores ønsker blev stort set imødekommet, og der var en rigtig god sparring. Men vi har jo også bygget som medbyg, så vi har jo også selv stået for al byggeledelse. Vi har jo ikke haft nogen som helst på til at styre byggeriet. Det har vi selv gjort.

Niels: Hele vores kælder, vi har, hvad var det nu, 150 kvadratmeter kælder. Den har jeg selv bygget i, altså som i selv.

Tanja: Ja.

Niels: Vi fik et entreprenørfirma til at støbe fundamentet, for vi tænkte, det skulle bare gøres ordentligt. Det ville jeg ikke stå og rode med. Og så hyrede vi dem også til at gå i gang med at lægge stenene, men det gik sgu lidt langsomt, og så tog jeg den selv.

Tanja: Har også lagt en blok.

Morten: Ja okay.

Niels: Og så er det jo sådan lidt med venners hjælp, når der skulle flere kræfter til.

Morten: Lige nøjagtigt.

Niels: Og familie. Og så kender man lige en, som har støbt gulv før, så får man ham til at komme og hjælpe med det og betaler lidt for det og sådan noget.

Morten: Og hvad er det så for et hus, I endte op med? Altså, hvad er det, I sidder med i dag, eller sidder i i dag?

Tanja: Altså, det er jo et moderne dansk træbyggeri, fordi det skal det være her, hvor vi bor. Og det er et hus, hvor vi er blevet rigtig meget inspireret af det gamle hus, som vi jo havde gået og formet i 10 år. Så vi har taget rigtig mange af de ting med, som vi havde der, som vi godt kunne lide. Så vi har sådan et dejligt stort rum, hvor man kan være mange mennesker, men man har også sådan, at man kan lukke af til andre afdelinger, sådan at man godt kan sidde og råbe i den både oppe ovenpå og hernede, og så faktisk ikke blive irriteret på hinanden. Det var sådan lidt det der med, at ungerne også skal have lov til at kunne have en fest ovenpå eller have det sjovt ovenpå, samtidig med at vi også måske har gæster hernede. Altså, ja, så det er et hus, man kan være i, og det er et hus, hvor der for eksempel er et værksted, som er i huset. Inde i huset.

Morten: Inde i huset, ja.

Niels: Så man ikke står udenfor i annekset, når man står og skruer i sin cykel eller motorcykler eller et eller andet, men jeg er hjemme, når jeg er på værkstedet.

Bæredygtige valg og erfaringer med huset

Morten: Ja, ja. Det har I da lidt mistænkt for jer.

Niels: Så er det jo også et hus, som helt fra starten, der ville vi jo godt have noget, der var bæredygtigt, noget der var tænkt over materialevalg og isolering, og vi ville jo godt have et, egentlig ville vi gerne have et passivt hus. Men vi har bygget efter de principper. Det er ikke et certificeret passivt hus, men det er et 2020 plus.

Tanja: Og det er jo så lavenergivinduer og...

Morten: Og man skal huske på, hvornår blev det her bygget? For det er jo nogle år siden efterhånden.

Niels: Vi flyttede ind i 17.

Morten: I flyttede ind i 17, så det er jo egentlig langt forud for sin tid, da det blev bygget i 17.

Tanja: Ja, det er det.

Morten: Hvorfor gik I ikke hele vejen og fik det certificeret som et passivt hus eller sådan noget?

Tanja: Fordi det kostede penge, og det var egentlig ikke nødvendigt. For os var det egentlig mere vigtigt, at vi vidste det. Og det var billigt at bo i. Du kan meget, meget hurtigt varme det her hus op, fordi det er jo velisoleret, der ligger 60 cm i taget og så videre. Og så er der jo også noget med, at alle dørene, dem fandt jeg i Den Blå Avis, for eksempel. Altså indvendige døre.

Niels: Ja. Det var for eksempel Kingspan, som er et anderledes isoleringsprodukt, som er sådan lidt, hvis ikke man kender det, så kan man næsten sammenligne med de der oaser, du stikker blomster ned i. Sådan er det at røre ved i hvert fald. Det er sådan et skumprodukt med aluminiumsfolie på begge sider. Og det ligger der så tre lag af inde i væggen. Det vil sige, vores vægge fra træbeklædning yderst til maling indvendig, der er der 32 cm.

Morten: Ja, okay.

Niels: Så det er nogle meget tynde vægge i et hus, der er så isoleret.

Morten: Har I fundet nogle andre løsninger, som både var forud for sin tid, men som også var nogle gode løsninger, I er glade for, I har valgt i dag?

Niels: Jamen, vi talte jo også meget omkring varmekilden, hvad vi egentlig skulle have, og på det tidspunkt var det jo sådan et spørgsmål, om vi skulle have en varmepumpe, luft til vand. Men der blev vi frarådet det, fordi vi ligger jo i et villakvarter med fjernvarme lige ud ad vejen. Og det var nok den mest energirigtige og driftssikre løsning. Så den tog vi. Til gengæld, så allerede da vi fik tegnet huset, der fik vi jo lavet el på taget til solceller. Og det har vi jo så fået lagt på sidenhen.

Tanja: Vi ville gerne have haft vandopsamling, sådan at vi kunne have brugt det til toiletskyl og vask. Men på det tidspunkt prøvede jeg at ringe til kommunen og spørge ind til, hvordan og hvorledes, fordi der er nogle steder, man i hvert fald på det tidspunkt blev fritaget for en eller anden afledningsafgift. Og det bliver man ikke her i Vejle Kommune. Og til gengæld ville det så være en ekstra udgift for os, og der var vi lige der, hvor vi tænkte, ah, okay, det bliver sgu lige lidt meget.

Niels: Det er meget, du skal lave dobbelt rørføring i hele huset til vand, og der var mange ting i det, som gjorde, det ville blive urimelig dyrt. Men vi fik da gravet en stor tank ned til regnvandsopsamling, som vi bruger til havevanding og bilvask og sådan noget.

Morten: Lige rigtigt. Vi har faktisk lige haft besøg af Regnvandstanken i podcasten også til en snak om det, og det er jo samme udfordring i dag. Det handler rigtig meget om, hvilke aftaler man kan lave med kommunen.

Tanja: Ja.

Niels: Men ellers kan man sige, at vi har jo ubehandlet træfacade. Altså det vil sige, vi har brugt SiOO, som er det svenske træbeskyttelse, med noget kisel i, men det er jo ikke malet. Så hvis det her træ en dag går til, så kan man jo bare pille det ned og brænde det og knalde noget nyt på. Der er ikke noget giftigt eller noget nedbrudt i træbeklædningen.

Tanja: Og så er det varmebehandlet Thermowood, så det ikke er trykimprægneret. Det er varmebehandlet i stedet for.

Morten: Lige rigtigt.

Niels: Tømmeren, som meget gerne ville bruge trykimprægneret træ til alt muligt, sagde vi nej til. Det skal det ikke.

Morten: Ville ikke gå i den retning.

Niels: Nej, jamen så skifter vi det.

Morten: Er der nogle ting, I ville have lavet anderledes i dag?

Niels: Ja, vi har en håndklædetørrer, jeg godt vil have flyttet lidt.

Morten: Det tænker jeg nu, Niels, at den kan du da godt flytte i weekenden, kan du ikke det?

Niels: Kunne nok. Nej, men det er ikke engang løgn. Hvis vi endelig skulle sige noget, vi måske kunne have gjort anderledes, så var vi nok lidt for optimistiske i forhold til vores genvindingsanlæg, hvor meget varme det ville kunne fordele.

Morten: Okay.

Niels: Så vi har overhovedet ikke noget varme på overetagen. Og det går 88, 90% af tiden, er det ikke noget problem, men de koldeste måneder om vinteren, så bliver der alligevel for koldt deroppe.

Morten: Okay.

Niels: Så der har vi sat to små elradiatorer op, og det er virkelig små. Rummene oppe på etagen er måske tæt på 30 kvadratmeter per styk eller sådan noget. Og der sidder en elradiator, som er beregnet til 12 kvadratmeter, og det varmer det fint op.

Morten: Ja, okay.

Niels: Den står bare på 22 grader, og så slår den lige til en gang imellem, og så er der ikke noget problem i det.

Morten: Lige nøjagtig.

Niels: Men der skulle vi jo nok også have lagt gulvvarme deroppe, hvis vi nu...

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Men det lærer man jo også af. Jeg tænker, I skal jo også bygge et hus igen snart, så kan I jo lægge det op der jo.

Tanja: Det var jo faktisk meningen, at vi bare skulle være her og ikke lave så meget. Men mens vi lige sad og ventede på dig, så har jeg lige fået en god ide til sådan en reol, som vi lige skal have bygget, så jeg tænker, vi skal nok få noget...

Morten: I skal nok finde på et eller andet, ikke også?

Fra græsplæne til badesø

Morten: Hvor er jeres bedste spot i hele huset? Hvor er det henne egentlig?

Tanja: Altså, mit bedste spot, det er faktisk, vi har sådan en overdækket terrasse herude for enden af huset, hvor vi har lavet lidt lounge-agtigt noget. Der kan man være, uanset om det regner, eller om der er solskin, fordi der er bare dejligt. Det synes jeg, det er et virkelig, virkelig dejligt sted.

Morten: Og det er jo der, hvor man sidder og kigger ud over græsplænen, er det ikke rigtigt?

Tanja: Nej, det gør man faktisk ikke. Man sidder og kigger lige ind i hegnet, men hvis man gjorde, så var der faktisk engang en græsplæne. Det er der faktisk ikke mere.

Morten: Nej.

Tanja: Nej, fordi der fik jeg også en anden ide. Det er ikke engang løgn. Nej, det var egentlig mest fordi, at jeg har en tidligere kollega, som fik lavet en badesø, og jeg var grøn af misundelse. Fordi det var da noget af det fedeste, jeg nogensinde havde hørt om. Men han boede også ude på landet, og der var mange ting i vejen, og det var jo nemt at komme ind og sådan noget der. Men så gik jeg alligevel og tænkte, ah, kunne man ikke i sådan en lille have? Og der på det tidspunkt var græsset faktisk lige kommet frem.

Niels: Det var faktisk lige begyndt at ligne en have og ikke en byggeplads udenfor.

Morten: Ja.

Tanja: Men så prøvede jeg at tegne det, og jeg fandt nogle forskellige billeder, og så fik jeg på en eller anden måde smittet Niels til, at det var da en blændende ide.

Niels: Ja, vi skulle lige op og besøge Søren der og se hans og hans kones sø.

Morten: Ja, men jeg tænkte også, hvad gad vide, hvad du tænkte første gang, den ide blev plantet?

Niels: Jeg kan fortælle dig så meget, at vi tog beslutningen om, at vi ville have det, da vi ligesom havde lånt pengene til huset og lukket den med banken. Der havde vi jo lånt lidt ekstra for at kunne få lavet haven færdig, fordi vi godt vidste, at der skulle ske et eller andet derude, fordi vi ville ikke bare have den der græsplæne og sådan noget. Og så stod vi og kiggede på den der sø og tænkte, nu ringer vi lige. Altså, andre mennesker, de har jo en advokat. Vi har sådan en entreprenør. Vi ringer lige til vores entreprenør. Og så kom han så ud og kiggede, og han mener, vi er bindegale, men han elsker det, fordi det er altid sådan nogle vanvittige ideer, vi har. Så han syntes, at det der, det havde han aldrig hørt om før. Det ville han godt.

Niels: Så vi fik lavet en aftale med Peter, hedder han, om at komme og få gravet ud.

Tanja: Og så lavede jeg en tegning.

Niels: Ja, du lavede en tegning.

Tanja: Så lavede jeg en tegning, så den tog vi også med ned i banken og viste dem. Og den synes de også var flot. De synes, det så utroligt interessant ud, og det måtte vi gerne. Da Peter kom, så havde jeg lavet omkredsen af søen ude i haven med mel, tegnet på græsset. Og så sagde han, hvad har du, ikke nogen tegning? Nej, men det kan jeg lige gå ind og lave. Så er jeg gået ind og lavet en tegning, og så kørte han, og så gravede han den, mens han havde det der ternede stykke papir til at hænge i sin forrude.

Sådan fungerer søen i praksis

Morten: Jeg kender folk, der har en swimmingpool i haven, og jeg kender folk, der har en guldfiskesø i haven. Men en badesø. Nu kender jeg et par, der har det.

Niels: Det er faktisk en forstørret guldfiskesø, kan du sige. Men da vi begyndte at google lidt på det, der fandt vi ud af, at der var jo rigtig, rigtig mange forskellige måder at gøre det på, både med nedgravet rigtigt sandfilter og med pumper og alt muligt andet. Men den måde, vi har bygget på, det er en rimelig farverig englænder, som hedder David Pagan Butler, som laver masser af film på YouTube, hvor han fortæller om sine ideer og koncepter og måden at bygge på, og det er hans grundkoncept, vi har bygget efter.

Morten: Okay. Og kan du fortælle, kan du sætte lidt ord på det, hvordan det fungerer?

Niels: Jamen det er jo i alt sin enkelthed, og det er faktisk meget enkelt. Måske lidt svært at forestille sig. Så får man lavet et stort hul i jorden. Og i det her hul, der forer man så med forskellige membraner, så man ikke ødelægger den dug, som man lægger ned i. Så køber man en stor EPDM-dug, som er sådan noget ligesom ventilgummi, bare meget større.

Tanja: Det gør man jo også i en guldfiskedam.

Niels: Ja, fuldstændig det samme i sådan en koidam. Men så skal man jo sørge for, at det der svømmeområde, man har, det skal i hvert fald være de der to meters penge. Og derfra skal der være en, jamen den graver du så nærmest en meter længere ned, end du graver resten af søen ud. Og så oppe over den her meter, der lægger du en ring hele vejen rundt af, det kan være sten eller sandsække, eller vi har brugt egetræ, hvor man bygger en 60 cm kant. Sådan at når du står nede på bunden, så med badezonen og så den der kant, så er du oppe i en meter og 60 cirka. Og stadigvæk må vandoverfladen være to meters højde.

Niels: Så lægger man et drænrør ned bag den her væg, og nogle skorstene på, kan man kalde det, nogle rør op. Og så fylder man ellers sand på helt op til. Og så er hele tanken, at man bruger det her sand som en slags sandfilter.

Tanja: Nej, vi tænker bare i skorstene, der er der så de der...

Niels: Ja, i de her skorstene, i de her rør, der er forbundet til drænrøret, der putter man akvariesten ned, ligesom du har sådan en iltsten i et akvarie. Og det tilslutter man så en stor akvariepumpe. Og når du så fylder vand i og begynder at puste luft i de her sten, så laver de sådan en skorstenseffekt. Boblerne stiger op igennem de her rør, og så trækker de vandet med op. Og alt det vand, der kommer op, det er rigtig, rigtig mange liter. Så længe du er under vandoverfladen, så flytter den en anselig mængde vand i timen. Og det vand trækker den jo så ned igennem sandlaget, ned i drænrøret og op i de skorstene.

Niels: Samme princip har vi så brugt i hver ende af søen. Selve badeområdet er 11 meter langt og 3 meter bredt på det bredeste. Og det er sådan en nyreformet. Men i hver ende har vi også lavet rør, som ikke laver andet end, at det går bare fra bunden af søen og op til overfladen. Sådan at det løfter vandet, så hele vandet cirkulerer hele tiden. Sådan at vi kan holde den samme temperatur på det. Vi har ikke noget opvarmning eller noget som helst.

Morten: Og det kører, altså det står og cirkulerer 365?

Niels: Nej, altså det er jo et par timer om dagen.

Tanja: Nej.

Niels: Ja, altså, pumpen, det er en membranpumpe, som kan køre, de siger, den kan køre to år, og så skal du skifte membraner, de koster 50 kr. stykket eller noget i det lav der. Men den har vi så sat på et døgnur, som så kører, når der er sol, og så trækker solcellerne. Jeg tror, den bruger omkring 270 watt den her pumpe. Så det er jo ingenting i forhold til en almindelig filterpumpe eller noget til at køre.

Niels: Og så sætter vi den til at køre fra solen står op om sommeren. Det er jo mest der, når der er sol og varme, så er det også der, der er mest brug for filtrering. Nu her om vinteren, så kører den måske to timer i døgnet.

Morten: Ja, okay.

Tanja: Så er der jo så, at i det sandfilter, det er jo så beplantet med vandplanter. Så det, der er jo iris og brudlys og alle mulige andre spændende planter i, som vi har plantet. Og de er jo med til at rense. Og derudover så er der jo et voldsomt dyreliv deri. Der er tudser og frøer og en masse guldsmede og salamandere og alle mulige små vanddyr. Så det er jo en gave at sidde derude. Vi har en nabonabo, der har bier, og der kan man så se, når der er virkelig tørt, så kommer alle hans bier hen og drikker i vandkanten og sådan noget. Så altså, jo, det er en badesø, men den er lige så fed at sidde ved siden af. Eller bare sidde med fødderne nede i.

Livsglæde, vedligeholdelse og Outro

Morten: Den giver nogle gode ting til dyrelivet, kan man sige.

Tanja: Og virkelig. Og vi har jo fået den lavet helt bogstaveligt lige uden for vores terrasse. Altså, når man går ud fra køkkenet her, så kommer man ud på en terrasse, og så går man lige et trin ned, og så kan du hoppe i vandet der. Så den er jo klods op ad huset. Det var også en af udfordringerne, da vi skulle have den gravet ud. Det var, at vi var lidt nervøse for, hvis der nu var noget, der skred, at så skulle det jo nødig trække noget af huset med. Så jeg blev simpelthen nødt til at pille den her terrasse, jeg lige havde bygget et halvt år forinden, pille den ned igen, skille den ad, fordi Peter sagde, at hvis nu der er noget, der skrider, så skulle det jo nødig trække noget af huset med. Så vi skulle lige have frigjort huset for alt det derude foran. Så vi fik bygget noget mere støttemur og fik støbt en masse beton og sådan noget. Men det er jo ligesom at støbe ud til en kælder, basically.

Morten: Jamen, jeg så jo billedet. Karina, jeres arkitekt, hun har jo også været med i podcasten. Så hun sendte et af de her billeder, og så sagde jeg også, jamen, dem bliver jeg nødt til at snakke med. Jeg er selv, vi har købt et hus, som ligger lidt for langt væk fra vandet, synes jeg. Og hvis man er glad for vand, så har jeg sagt til Ellen, vi skal have en swimmingpool, og det er hun ikke sådan kæmpe fan af. Så har jeg sagt, så skal vi have en badesø. Det skal vi have, en badesø. Og det tænker jeg, at den dips her er, hvis man sidder og lytter med i podcasten her, så skal vi have en badesø, så må vi se, om hun køber den.

Tanja: Ja.

Niels: Altså, man skal ikke tage fejl af det, fordi det er en dyr omgang, hvis man skal have lavet det, fordi der er meget jord, der skal graves væk. Det er et stort hul, der skal laves. Men meget af det kan man jo gøre selv, fordi det er sådan noget håndholdt. Der er jo ikke nogen fuldstændig færdig tegning af, hvad man skal gøre. Og materialerne er jo helt almindelige jordbeton, almindelige drænrør og almindelige kloakrør. Jeg fandt så på den måde at få transporteret luften ud til de her boblepumper. Der fik jeg en elektriker til at skaffe mig sådan noget orange rør, man trækker fiber i. For det havde den perfekte diameter. Og der har jeg så fået lavet en løkke, som går hele vejen rundt om søen. Og så med krympeflex, også sådan noget elektriker bruger, har jeg så svejset de her rørstykker sammen, sådan at jeg har fået lavet et loop. Og så har jeg bare boret 6 mm huller ned i det rør, som jeg har sat gummislangerne ned i til. Så det er kun den sidste meter fra hovedluftrøret og så ud til bobbelstenene, som er en 6 mm gummislange.

Morten: Hvor stor i kvadratmeter har I nogen ide om det, altså søen?

Tanja: Ja, den er vel en 90-agtig.

Niels: Der er sådan noget med, at man må lave op til 100, og der har vi holdt os under. Ellers så skal du til at søge om det og sådan noget. Man må godt lave noget med en vandoverflade på, altså en sø, en dam, under 100 kvadratmeter.

Morten: Okay.

Niels: Så der skal man lige være sikker på, at man ikke kommer til...

Morten: Ellers så kan man komme i udfordringer der.

Niels: Men det er jo altid nemmest at gøre det sådan lige til kanten. Ligesom når man bygger udhus, der må man også kun bygge de ni kvadratmeter, ikke?

Morten: Lige nøjagtig. Er det så, nu er det jo nogle år siden, så det har måske været i 18, I lavede den her sø?

Tanja: Jamen vi lavede den faktisk, det var vist lige omkring corona, tror jeg.

Niels: Ja, vi gjorde det faktisk, mens vi begge to var hjemsendt på den første corona-hjemsendelse der.

Morten: Ja.

Niels: Beslutningen var jo ligesom taget, så den faldt bare oven i hinanden.

Morten: Jeg tænker, der har været en masse livsglæde i den under corona-tiden. Den har I garanteret haft rigtig, rigtig god glæde af.

Niels: Den første sommer der, det var jo...

Morten: Ja.

Niels: Der var jo, altså vi havde jo alle kvarterets unger og vores naboer og deres venner og vores egne venner. Altså vi blev rigtig, rigtig gode til at drikke Aperol Spritz.

Morten: Ja, det kunne man godt forestille sig. Hvad så den dag i dag? Er det stadigvæk en lige så god ide i dag?

Tanja: Ja.

Niels: Det er det.

Tanja: Den bliver federe og federe, fordi den ligesom indgår mere og mere i haven. Den vokser jo til.

Niels: Gror mere og mere til, ja.

Morten: Ja.

Niels: Men det er jo ikke sådan en, altså den holder ikke sig selv. Man skal være over den. Det er ligesom at passe et bed eller en havedam eller et eller andet andet. Hvis ikke man sørger for at få renset trådalger. Der går jo nogle år, inden den kommer i balance. Så her i starten, det første år, der var der ikke rigtig sket noget i den endnu, så der var det jo bare et badehul. Men da det så begynder at komme liv i den, og det begynder at vokse ting derude, så kommer der også trådalger, og der kommer sedimenter fra de her ting, som døde sidste år. Der er meget, som skal, man skal være over den. Man skal rense den og passe den og pleje den. Men til gengæld så er det, altså, jeg er ikke den store havemand, det skal jeg være ærlig at sige, men jeg er god til at gå ud i søen, fordi det giver mig bare ro, og der er noget helt andet ved det der vand. Jeg får det i hvert fald ikke af min græsplæne. Det er bare helt sikkert.

Morten: Nej, lige præcis. Jeg må sige, jeg er kæmpe fan. Jeg har kun lige 50% af stemmerne herhjemme, så jeg har lige en, jeg skal have forhandlet med også.

Tanja: Men du må bare tage hende med, så skal vi nok få hende overbevist.

Morten: Ved du hvad, det tror jeg, jeg bliver nødt til at gøre. Tanja, Niels, prøv at høre, vi er ved at nå til vejs ende, og hvis I har et godt råd til andre nybyggere, sådan nogle som os, der skal i gang, og hvis I har noget med jeres erfaring eller jeres oplevelse eller noget, som I kunne tænke jer at give videre.

Niels: Det er nok noget med, hvis jeg skal sige noget, som jeg har været glad for her, det er det der med at være med i processen. Alt efter hvor langt ens evner rækker, så vær med så meget som overhovedet muligt, så man kender sit hus. Der er nogle fordele virkelig ved at vide præcis, hvad der er inde i væggene, og hvad der ligger nedenunder gulvet, og hvordan huset er bygget op. Sådan at det ikke bare er en tømrer, der har gået eller en murer, der har gået i en måned og bygget, og så kommer man lige ud og kigger en gang imellem og har en eller anden byggerådgiver til at stå og styre det. Hvis man har muligheden, og hvis man kan det, så tror jeg, rådet ville være at deltage så meget som overhovedet muligt i det selv.

Tanja: Jeg tænker også, at noget af det der, som i hvert fald jeg synes, er ret væsentligt, det er, hvordan huset spiller sammen med udearealerne. Altså fordi det der med at få ude til at blive inde og inde til at blive ude, det er i hvert fald noget, vi nyder rigtig, rigtig meget, at det hænger sammen, at det spiller sammen.

Niels: Jo, og så tænk terræn og tænk beliggenhed ind i byggeriet, sådan at du ikke bare... man har jo set de der skrækeeksempler på typehuse, der bare er blevet knaldet ned på en eller anden grund, og så ligger det jo fuldstændig skævt i forhold til verdenshjørner og udsigt og alt muligt andet. Så det der med at stille sig på sin grund og kigge ud og kigge rundt og sige, hvad vil jeg allerhelst se på, når jeg sidder i min stue og nyder det?

Morten: Lige nøjagtigt. Hvor vej skal huset vende?

Niels: Ja.

Morten: Lige nøjagtigt. Og man kan sige... Jamen det er det, I gør jo ved at bo i huset inden, ikke? Det kan godt være, I river det hele med, men stadigvæk, så ved I godt, hvor verdenshjørnerne er, ikke?

Niels: Det gør vi, og vi ved, hvordan solen kommer ind, og vi ved, hvor vi sætter os ude i haven, vi ved, hvor vi sætter os på forskellige tidspunkter på året. Så det kan jo noget.

Morten: Ja. Prøv at høre, det har været fuldstændig fantastisk at høre den her historie. Jeg er kæmpe fan, og tak fordi I har lyst til at dele den med Drømmevillaen.

Niels: Det var så lidt.

Morten: Og så må I have en god svømmetur, når I skal derud.

Tanja: Tak.

Niels: Tak, tak.

Tanja: Vi venter lige, til det er holdt op med at regne.

Morten: Det er godt. Kan I have en god aften.

Tanja: Hav en god aften.

Niels: I lige måde.