Funktion. Funktion. Funktion.

Intro

Christina: Så hvis man kan tænke den der fleksibilitet, er det det, vi skal hen i?

Morten: Det tænker jeg er en rigtig god udfordring i hvert fald for os som arkitekter. Og det er rigtig godt at have med i starten af processen, at man virkelig bruger tiden på at få tænkt de her ting igennem.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla.

Morten: Hvad kommer først? Æstetik eller funktion? Det er det, dagens samtale handler om, når jeg har besøg af arkitekten Christina Severin.

Morten: Christina, velkommen i Drømmevillaen.

Christina: Ja, tak skal du have, Morten.

Morten: Og tusind tak, fordi du har lyst til at komme og dele dit perspektiv på arkitektur og på at bygge boliger og nybyggeri. Det har jeg glædet mig rigtig meget til.

Christina: Jamen i lige måde. Tak fordi jeg måtte deltage. Jeg synes også, det er rigtig spændende.

Christinas vej ind i arkitekturen

Morten: Inden vi kommer ind i emnet, vi skal tale noget omkring funktion i dag. Men lad os lige få din baggrund, hvor du kommer fra, hvad er din erfaring?

Christina: Ja. Jeg er gået på Arkitektskolen i København, og jeg er uddannet herfra fra København. Så har jeg boet en del år i udlandet. Da jeg blev færdig, var der stor arbejdsløshed i København og over hele landet. Så der tog jeg til Paris, og der boede jeg nogle år og arbejdede med nogle forskellige større tegnestuer, Jean Nouvel blandt andet, og det var en super interessant oplevelse.

Christina: Og så har jeg boet i Sydamerika i mange år, fordi jeg er gift med en colombianer, og vi har åbnet en tegnestue sammen, som vi sådan set har endnu. Men jeg tilbringer mere og mere tid i Danmark, hvor jeg også er rigtig glad for at være og har oparbejdet en kundekreds efterhånden.

Morten: Ja. Hvad var det, der fik dig ind i arkitekturen til at starte med?

Christina: Jamen, jeg har altid, jeg tror, det er noget, der ligger i ens barndom næsten. Jeg har altid været glad for alt muligt kreativt. Og når jeg tænker tilbage på min barndom, så synes jeg, jeg har altid syntes, at det var meget interessant ligesom at se og opleve huse. Og det der med, når man kom hjem til de andre fra klassen og sådan noget. Jeg synes, det var super interessant at se, hvordan de boede og deres huse og deres måde at bo på og sådan noget. Jeg tror faktisk, det er noget, der ligger helt tilbage til barndommen.

Morten: Er der sådan en speciel oplevelse, som du kan huske, som gjorde rigtig stort indtryk på dig, som du stadigvæk tænker tilbage på i dag?

Christina: Ja, det lyder måske lidt som en floskel, men jeg er født i sådan et forstadskvarter, velfærdsforstadskvarter i Rødovre, hvor når vi tog på biblioteket, så var det et nybygget bibliotek, og det var tegnet af Arne Jacobsen. Jeg kan tydeligt huske, at det var sådan et sted, der var skønt at komme. Der var fantastisk, og det var en smuk bygning, og jeg synes, det var, jeg kan tydeligt huske det, og jeg var under fem år. Det er jo sådan noget, som ligesom har sat nogle spor.

Morten: Ja, okay. Så biblioteket i Rødovre, det siger du, det er et besøg værd, hvis det overhovedet eksisterer den dag i dag, men det går jeg ud fra, det gør.

Christina: Det er helt klart et besøg værd, og det er faktisk i rigtig god stand. Jeg var der for nylig, hvor der var en udstilling om arkitektur. Og det er stadig et rigtig fint sted og med originale møbler, og det er meget velholdt.

Morten: Nå. Så det har stået i mange år efterhånden, ja.

Christina: Ja.

Morten: Det er sjovt, hvad for en oplevelse man kan have, når man kommer ind i de der rum. Forleden dag var jeg inde i Utzon Centeret ovre i Aalborg. Og når man kommer ind i de her rum, det er jo rigtigt, det kan gøre et eller andet ved en. Altså en følelse eller en oplevelse eller en stemning. Og det er i hvert fald noget af det, som jeg synes arkitekturen kan, og som jeg måske egentlig også har lært lidt i processen her med vores eget husbyggeri, eller der hvor vi er nu.

Christina: Ja. Helt sikkert.

Internationale erfaringer og stedets identitet

Morten: Christina, Paris og så Colombia. Så det har jo været meget internationalt. Hvad for nogle ting har du egentlig taget med eller kan du tage med dig derfra, som du bruger i det arbejde, som du har i dag?

Christina: Ja, det er et bredt spørgsmål, og det er super interessant, fordi jeg synes jo, noget af det, man oplever, er, når man lærer arkitektur at kende på helt forskelligartede steder, for det første, at der er nogle ting, som er fuldstændig det samme, når man arbejder som arkitekt. Og der tror jeg i virkeligheden, det er en profession, som man kan tage med sig overalt i verden næsten. Der er utrolig mange ting, som fungerer på forbløffende vis samme måde.

Christina: Og hvad angår arkitekturtraditionerne, så er det selvfølgelig også spændende at se, at for eksempel i Colombia har de en murstenstradition, altså at bygge i mursten, som er meget fin, og som afspejler et virkelig godt håndværk. Og det giver så også nogle muligheder for, at man oplever en arkitektur, som ligesom har rod på det pågældende sted. Der kan man sige, murværk, det er jo noget, som direkte kommer af leret i jorden og så videre.

Christina: Lige så vel som herhjemme i Danmark har vi jo en anden form for murtradition. Men det er noget, som giver sådan nogle helt specielle, stedsspecifikke kvaliteter, som jeg synes er enormt meget værd, specielt nu efterhånden i en tid, hvor man åbner et tidsskrift eller et eller andet online, og så ser man et projekt, som kunne være det samme i Sydney eller i Norge eller hvor som helst. Og det synes jeg er virkelig trist, at man begynder at miste den der identitet i arkitekturen.

Morten: Jamen, interessant perspektiv, interessant.

Funktion før æstetik

Morten: Prøv at høre, det vi skal tale om i dag, det er jo funktion. Faktisk så er det første spørgsmål, jeg egentlig gerne vil prøve at stille dig, det er jo lidt det her med æstetik og funktion. Hvad er egentlig det, der kommer først? Fordi jeg troede egentlig som arkitekt, at så ville man sige æstetik. Men vi sidder her og taler funktion, så hvad kommer først, Christina?

Christina: Ja. Jeg synes jo, funktionen afgjort kommer først, hvis man skal give førstepladsen til en af de to størrelser. Fordi vi forholder os til funktionen, og det er den, vi ligesom formgiver ud fra. Men samtidig så hænger den jo uløseligt sammen med æstetik, fordi æstetikken er en bearbejdning i form og materialer og farver, ligesom for at sige det helt kort.

Christina: Og så er æstetikken jo ikke noget, man efterfølgende kan bearbejde eller noget, man klistrer udenpå funktionen, men det bliver resultatet af denne her proces, hvor funktionen og rummet omkring den ligesom bliver til.

Christina: Og så tænker jeg også, hvis man forestiller sig et rum, hvis man kommer ind i et behageligt rum, det kunne være et opholdsrum, hvor der ikke nødvendigvis er mange farver, eller der er gjort meget ud af den indvendige finish eller noget. Bare i form af det lys, der falder ind, og rummets måske geometri, og akustik er også vigtigt, der får du en oplevelse af det her rum. Og som i givet fald er en meget behagelig oplevelse. Du synes, det er et rigtig rart rum at være i. Og der kan man sige, der er det jo faktisk både funktion og æstetik, fordi i og med at det er et harmonisk rum, hvor du føler dig rigtig godt tilpas, så siger det jo også noget om, at det er æstetisk, og samtidig er det funktionelt, fordi det opfylder den funktion, du nu har der.

Morten: Kan man definere, hvad funktionen egentlig er, altså hvad det er, det egentlig indeholder? Eller det jeg egentlig spørger ind til, det er også, hvis du skal hjælpe os som nybyggere med det, hvad er det for nogle spørgsmål, eller hvad er det for nogle temaer, vi bør overveje, når vi taler omkring det her med funktionen i første omgang?

Christina: Funktionen, synes jeg generelt, er i funktionerne i vores daglige rutiner eller vaner. Det er der faktisk, at vores liv udspiller sig. Så der skal ligesom være plads til, at det fungerer. Fordi vores liv skal ligesom kunne udfolde sig på en måde, hvor vi både føler os trygge, og vi føler os godt tilpas, og vi er tilfredse med funktionen.

Christina: Og derfor at give et eksempel: Hvis man nu siger et køkken, hvor den overordnede funktion er, at man kan tilberede noget mad eller noget, så skal det ligesom være rationelt indrettet. Og så kan man sige, der er en form for arbejdsflow, hvis man ligesom skal se sådan skematisk på det, så de funktioner, delfunktioner, der så er, de skal kunne afvikles på en sikker måde og en tilfredsstillende måde. Og hurtigt. I et køkken vil man jo ikke have for store afstande, så man skal løbe alt for langt mellem kogeplade og køleskab og sådan noget, men tingene skal være organiseret, så man ligesom kan få dem afviklet på en måde, hvor man ikke stiller spørgsmålstegn ved det.

Morten: Ja, så det skal komme naturligt på en eller anden måde. Er det sådan at forstå?

Christina: Ja, det er lige præcis. At tingene bare fungerer. Og det er også noget med ergonomi, altså at den måde vi agerer på i et rum, hvor vi har en eller anden funktion, der skal udføres, der er tingene proportioneret sådan, så det er nemt at komme til en funktion og få den afviklet og komme videre. Og det er behageligt, hvis du forstår, hvad jeg mener.

Morten: Og der kan man jo også bare se på den forskel, der er på fysisk størrelse på børn og voksne, det kan jo give nogle udfordringer i noget indretning og hvordan man tænker og indretter sig med funktionerne, sådan så det kan bruges af forskellige brugertyper. Og det kan også være nogen, der er ældre, eller hvis det er andre grupper, som har specielle behov.

Christina: Præcis.

Fleksible rum og færre kvadratmeter

Morten: Kan man sige, at der er forskel på rum i den her sammenhæng? Fordi hvis vi taler omkring, for eksempel, at vi har et køkken, jamen formålet der er jo at lave noget mad, spise noget mad. Der er også noget samvær i det. Vi har et badeværelse, der handler noget omkring hygiejne og ting omkring det. Vi har et bryggers, som måske handler omkring tøjvask. Sådan bare lige for at tage tre almindelige. Så det er den ene kategori. Og den anden kategori, der taler vi måske lidt værelser, vi taler soveværelser, vi taler stuer, som måske egentlig ikke har et samme funktion, men måske har mere et afslapningsformål. Kan man dele det op på den måde?

Christina: Det kan man godt. Det kan man sagtens, og det er der jo også en vis logik i at gøre. Men jeg tror samtidig, det er lidt sådan et af mine pointer, at vi har nogle forudindfattede meninger om, hvilke slags rum vi har brug for. Og selvfølgelig har man brug for nogle helt basale funktioner. Man har brug for et badeværelse, man har brug for et køkken. Og der er måske ikke så meget at genopfinde i det.

Christina: Men ellers så tænker jeg, at der ligger mange muligheder for at formgive nogle rum, som faktisk kan bruges meget mere fleksibelt. Og jeg tænker også, at det er meget vores vanemønster, der gør, at vi nødvendigvis synes, det er mest rigtigt måske som forældre, at der er noget, der hedder børneværelser, og der kan børnene passende lave deres lektier, de kan lege, de kan lave en masse ting derinde. Men det er ikke nødvendigvis sådan, at børnene synes, det er den bedste løsning.

Christina: Der er børn, som bedst kan lide at sove et andet sted, fordi de føler sig mere trygge. De kan godt lide, som mine egne børn, at lave lektier ved spisebordet. Det er aldrig blevet gjort på børneværelset. Og der kan være sådan en masse ting, som gør, at du rent faktisk har nogle funktioner, som faktisk kan flyttes rundt i din bolig. Og det synes jeg selv er interessant, fordi så bliver man mindre låst til nogle bestemte rum.

Christina: Og det giver dig faktisk nogle muligheder som arkitekt for at formgive nogle rum, som måske har nogle muligheder for et fleksibelt brug. Det kan være, at det bare ikke er helt firkantede, ensartede, lidt kedelige rum måske, men at de er bearbejdet på en måde, så man har måske nogle forskellige niveauer, eller man har nogle andre karaktertræk, som gør, at de kan tilbyde noget forskelligt.

Morten: Det du siger, du synes det her er interessant, det er også noget, som Ellen og jeg har talt rigtig meget om i forbindelse med vores eget byggeri her, og det vi selv vil bygge op. Fordi den anden mulighed, det giver, det er jo faktisk, at man ikke nødvendigvis skal bygge så stort. Men at man faktisk kan genbruge nogle af de her kvadratmeter på flere formål.

Morten: Jeg synes så, det er svært. Hvis man egentlig trækker børnene ud i eller giver mulighed for at lave lektier i køkken-alrummet, jamen det taler måske for, at værelserne ikke nødvendigvis behøves at være så store. Og så det vi taler om, det er jo det her med, at man kan bruge et kontor som et gæsteværelse, og på den måde kan vi eliminere nogle kvadratmeter der. Jeg synes faktisk, det er svært. Jeg mangler den der inspiration til, hvad ellers kunne man gøre for det her, fordi nu taler vi om at skulle have et wellness-rum, skulle have et træningsrum. Men på en eller anden måde, jeg kunne godt tænke mig det, men på den anden måde synes jeg også, det er forkert at lægge de kvadratmeter ind i mit hus, men jeg kan simpelthen ikke se, hvordan jeg skal løse det ellers.

Christina: Nej. Jeg kan godt, jeg forstår dig 100 procent. Og jeg synes jo også, det er på en måde lidt trist, hvis resultatet er, at man har nogle rum, som man faktisk ikke bruger ret meget. Fordi et træningsrum, det er jo selvfølgelig fantastisk at have. Men hvor mange timer om dagen bruger du det?

Morten: Det er jo det, der er problemstillingen, fordi det er jo yderst begrænset, hvor mange timer vi kommer til at bruge der.

Christina: Præcis. Forhåbentlig flere, men i realiteten hen over et døgn, så er det meget få timer, vi kommer til at bruge i det rum der.

Morten: Det er det.

Christina: Så den funktion kunne man måske godt tænke ind i et andet rum. Selvom det, hvis man har en løbemaskine, så er det jo ikke så nemt at flytte den, men i det mindste gøre sig de overvejelser. Og det samme med et gæsteværelse eller et hjemmekontor. Der er mange ting, som man faktisk godt kan gentænke og prøve at tænke ud af boksen. Det er virkelig en god øvelse, som jeg tror er enormt vigtig, når man er i processen. Og det er så en mulighed for at komprimere sit fremtidige hus mere, som jo, altså det kan vi hurtigt blive enige om, at der kan være en masse besparelser i det. Og miljømæssige hensyn og alt det her.

Christina: Men jeg kan også godt give et eksempel. Jeg tegnede et hus til en veninde, som byggede det for et par år siden. Og der skulle være tre værelser, og de skulle være så fleksible som muligt. Og der lavede vi det på den måde, at det ene værelse kunne ligesom integreres i stuen via nogle store skydedøre. Og så var der et andet værelse, som kunne konverteres til noget andet, som det er blevet nu, efter en søn er flyttet hjemmefra. Og det tredje værelse, det var sådan et super flot værelse med en fin udsigt og sådan noget, som lå på første sal. Og det havde vitterlig ikke noget navn. På tegningerne hed det ikke hverken værelse eller kontor eller noget. Eller også hed det det alt sammen på samme tid.

Christina: Og det er simpelthen konstant booket, det her værelse. Så nogle gange er det atelier, nogle gange er det TV-rum, nogle gange er det gæsteværelse. Men hvis det så er optaget, jamen så flytter man bare funktionen, og så er der måske ikke noget TV-rum i en tid, eller også så flyttes atelieret ned i stuen. Og det giver en dynamik i huset. Og den måde, man lever på, så ændrer ens vaner sig også lidt, og det bliver ikke så fastlåst. Man giver ligesom de der rutiner et spark. Som jeg også tror kan være interessant for mange.

Boligen over tid og arkitektens rolle

Morten: Så det, du taler om her, det er jo måske også noget med nogle fleksible vægge, kan man sige, fordi tingene kan jo også, som jeg hører dig sige, udvikle sig hen over en levealder. Altså de behov. Og på den måde, hvis man først har fået det bygget op af mursten og af beton, jamen så står det der jo.

Christina: Præcis.

Morten: Så hvis man kan tænke den der fleksibilitet, er det det, vi skal hen i?

Christina: Det tænker jeg er en rigtig god udfordring i hvert fald for os som arkitekter. Og det er rigtig godt at have med i starten af processen, at man virkelig bruger tiden på at få tænkt de her ting igennem. Og jeg ved godt, det kan være en lang proces, altså samarbejdet med arkitekten, men det er en god investering, og det er helt klart værd at give det den tid, det nu tager.

Christina: Og jeg tænker også på levealderen for et hus, den funktionsmæssige levealder. Fordi det kan forhåbentlig stå mere end 15 år, hvor sådan en tid er fra måske nogle børn er små til de flytter hjemmefra. Det er jo ret kort tid. Så det hus, man var så glad for, drømmevillaen, det kan ret hurtigt blive uddateret. Så man står med alt for meget plads og nogle rum, som, hvis man havde de der famøse børneværelser, lige pludselig ikke har så mange nye funktioner at putte ind i dem.

Christina: Så derfor synes jeg, det er enormt interessant, at man tænker en bolig eller et hus, som rent faktisk kan konverteres til noget andet med tiden. Hvis man bygger det på en strategisk måde, som man måske senere hen kan opdele det, eller frakoble nogle rum, så man kan opdele det måske i to boliger, eller man kan have nogle rum, som man kunne dele, alt efter hvordan man vil indrette den ene bolig eller den anden. Sådan så man havde en fleksibilitet. Og måske kunne man forestille sig noget med et hus, som kunne opdeles, og så blev det et hus til flere generationer. Det kunne da også være noget interessant. Og der tror jeg, der ligger rigtig mange muligheder. Og hvis det er noget, man kan tænke ind helt fra starten, så er det selvfølgelig ekstra smart.

Morten: Jeg er lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik, for jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte-ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast, og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til drømmevillaen, som vi kalder det.

Morten: Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller om vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerrejse. Alt sammen kommer fra erfaring med over de her 125 podcasts, som vi har lavet til dato. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.

Morten: Min søster har faktisk et eksempel på det. De har også haft en artikel i, jeg tror det var Bolius, omkring det her. Hun er flyttet sammen med en ny kæreste, og de har jo så fem drenge, som de deler på tværs. Men det, de egentlig har købt, det er, de har købt et forholdsvis stort, gammelt hus. Det er faktisk en gammel kro. Og så har de skåret det ned midt i. Det er et toetagers hus, og så har de skåret det ned midt i. Og så kan de faktisk leve hver deres liv, og hver deres drenge, i hver ende af det her store hus. Men der er døre, man kan åbne på tværs, så der er to køkkener, men man kan åbne, så man egentlig kan gå ind til hinanden, og på den måde opleves det som et hjem. Men tanken er jo også, at når de her fem drenge så flytter hjemmefra, så kan man faktisk lukke de her døre, som der er der, og så har man egentlig to rækkehuse eller to mindre huse, som passer perfekt i størrelse til to personer.

Christina: Helt sikkert. Ja.

Morten: Men Christina, i sidste ende handler det her jo egentlig også noget om, at man som nybygger måske skal prioritere, og at man skal gå på kompromis med sine ønsker og drømme og så videre. Hvordan kan du som arkitekt egentlig hjælpe os nybyggere med sådan en svær øvelse?

Christina: Jeg tror først, som sagt, så skal man virkelig blive klar på, hvad man egentlig har brug for. Og hvad man gerne vil prioritere. Og der tror jeg, man skal lave et rumprogram sammen med arkitekten, som man kan få overblik over de funktioner og behov, man har. Helt praktisk i kvadratmeter og hvor meget plads og rumhøjder og sådan noget, man har brug for.

Christina: Og så tænker jeg, at det også er et led i processen, at man bliver ved med at bearbejde projektet sådan, at man hele tiden kan give det en tur til, så man måske får det re-evalueret, og man siger, okay, har jeg nu også brug for det her? Og så bliver det sådan en fortløbende bearbejdelse, som er enormt vigtig. Og hvor man så undervejs beslutter, hvad der i virkeligheden er det mest nødvendige. Altså om man prioriterer sit terrassegulv eller nogle andre punktvise luksusdetaljer. Eller om man mere er til noget helt råt, hvor det hele godt må stå i krydsfiner, eller hvordan det nu er.

Morten: Fordi det handler jo i sidste ende både om at ramme budgettet og ramme størrelse og ramme noget, der kan bygges på den her byggegrund. Men jeg tænker jo faktisk, at du nemt kan komme til at møde nogen som os, der har nogle vaneforestillinger eller sådan her plejer man at gøre, eller det her, det er bare sådan, vi ønsker at gøre det. Og hvor du har en opgave i at udfordre os i vores forestilling om, hvad det er, man egentlig har brug for. Er det rigtigt?

Christina: Præcis. Som jeg allerede sagde, så tror jeg, man skal lære at tænke ud af boksen. Man skal prøve at udfordre sig selv på de vaneforestillinger, man har. Og om man kan tænke nyt, og om man overhovedet har brug for den plads, som man havde tanker om, at man havde.

Køkken-alrum, alternativer og fleksible løsninger

Morten: Jamen, betyder det så sådan noget som, at det her med for eksempel køkken-alrum og den stue, man har, begynder jo egentlig at finde sit rigtige format af en eller anden størrelse. Stuen bliver måske en lille smule mindre i forhold til, hvad den har været tidligere, eller køkken-alrummet bliver måske en lille smule større. Men er det egentlig det, som alle skal have? Ville det være rigtigt for alle i din optik?

Christina: Nej, absolut ikke. Når du siger køkken-alrum, så har jeg aldrig været sådan en stor fan af konceptet. Men det er jo fordi, jeg har aldrig selv boet med det. Og jeg tænker, det kan blive et meget larmende rum og et meget rodet rum, lidt stressfyldt måske.

Christina: Men ud over det, så kan det selvfølgelig fungere for en masse mennesker og i en masse sammenhænge være en god løsning, hvis man kan overskue ligesom at have flere funktioner i et stort rum, og det også kan blive en god akustisk løsning og sådan nogle ting. Men det er mere det med, at man har de der løsninger per automatik, så krydser man den af, og så har man sit køkken-alrum. Og det har jeg det lidt svært med.

Christina: Jeg synes, at funktionerne, eller hvad skal man sige, i et formgivningsarbejde som arkitekt, der skal det rummæssige komme af nogle funktioner, man har behov for. Og så formgiver man ud fra det. Og så kan det godt være, man ender med et helt almindeligt køkken-alrum med en stor køkkenø i midten og så videre. Men det er ikke nødvendigvis den rigtige løsning. Så jeg tænker, man skal alligevel gøre arbejdet med at analysere sine behov, og så er det det, som leder dig frem til en løsning, som er den rigtige lige præcis for dig som kunde.

Morten: Hvad kunne så være et alternativ til køkken-alrum og stuen? Hvad er et alternativ? Hvordan ser du det for dig i sådan en ideel kontekst? Ikke at den skal passe alle, men hvad kunne være en god løsning, som kunne udfordre nogle af de udfordringer, du ser?

Christina: Jeg tror, man skal, altså en anden løsning kunne være, som jeg også har lavet flere gange for private kunder, som for eksempel godt kan lide at lave mad, som går rigtig meget op i det. Også hvis du spørger en kok, så er de som regel ikke tilhængere af åbne køkkener. Fordi et køkken er mere et arbejdsrum for folk, der virkelig går op i det, og der kan godt blive rod, og der kan lugte og så videre, så det kan være meget rart, at man kan lukke det af.

Christina: Og en løsning kan så være, at du organiserer dit køkken i forhold til spisestue eller hvad det nu er, til spisekøkken, på en måde, så du kan lukke det af. Det kan være med nogle skydedøre eller et eller andet, så du rent faktisk har muligheden for at integrere det mere eller mindre, alt efter dagens program eller hvad det nu er, at man har gang i. Så det kunne være en god løsning. Og så er der andre, som er mere til den helt klassiske med, at du har et køkken, som du går ind i, og du kan lukke døren, og det er jo ligesom den helt gammeldags model.

Morten: Prøv at høre, nu bliver det sådan et super lavpraktisk spørgsmål, men jeg bliver nødt til at stille det alligevel, fordi du har talt om flere gange om de her fleksible vægge med nogle skydelåger eller sådan nogle ting. Og det har vi også talt lidt om herhjemme, men vores fantasi strækker sig egentlig til de her foldevægge, som så folder sig sammen, og det bliver vi bare udfordret på udseendet af, fordi vi synes faktisk ikke, at det er særlig kønt, den løsning på det. Findes der nogle løsninger, vi har overset her, Christina? Findes der nogle spændende løsninger inden for det her med at kunne bygge noget fleksibelt?

Christina: Det gør der. Det gør der. Nu kender jeg ikke hele markedet, og jeg ved heller ikke, hvad der ligger af produkter i hele spektret af løsninger. Men du kan helt klart finde produkter, som fungerer, og som også er designmæssigt tilfredsstillende. Det er selvfølgelig en løsning, som har nogle udfordringer i, at de rent faktisk lukker, så de også fungerer akustisk og lukker hermetisk og sådan noget med hensyn til at holde på varmen og sådan nogle ting. Men det er opfundet, og det kan sagtens fungere. Det kan også gøres rigtig pænt og smukt.

Morten: Okay. Jamen, dem vil vi prøve at gå på jagt efter, fordi det er nemlig, og det du også siger der med akustik. Nu sidder jeg og optager podcast. Jeg har jo så et job, hvor jeg sidder og taler i telefonen. Og hvis vi begge to sidder og arbejder hjemme den dag, så har vi simpelthen brug for at kunne lukke af, så vi ikke forstyrrer hinanden, så vi kan sidde i møder begge to. Men det kunne også være spændende at åbne det op, så man kunne træne samtidig eller en eller anden dag, når man så kom hjem fra job og sådan nogle ting. Så der er et eller andet i det her, som jeg ikke synes, vi ved nok om endnu. Men det må vi prøve at gå på jagt efter i hvert fald.

Christina: Der er mange løsninger. Du kan både folde dørene, du kan skyde dem i en retning, og du kan parkere dem som flere paneler på en række. Der er mange muligheder.

Morten: Okay. Super.

Outro

Morten: Christina, prøv at høre, hvis du skulle give et godt råd til os som nybyggere, andre nybyggere, hvad skulle det være?

Christina: Det skulle være, ja, der er mange råd. Jeg tror en vigtig ting, som man måske godt kan overse, det er, at det jo er en super spændende proces for jer som kunder. Og det er jo ikke sådan, at man kun hyrer arkitekten, og så udfører arkitekten ligesom sit arbejde. Det gør vi også. Men det er jo meget med jer i hånden som kunder. Altså hvor det er en proces og en dialog hele tiden, hvor man sparer enormt meget med hinanden. Og som arkitekter skal vi jo lære meget om jer som kunder for at finde ud af, hvordan I bor, hvordan I fungerer, og hvordan I bedst har det.

Christina: Og det I selv skal være parate til, det er også at have tiden til det, fordi der går rigtig meget tid både med at holde møder og se materiale igennem, som vi sender til jer. Tegninger, alt muligt information om materialer, og I skal tage stilling til de skøreste ting med både materialevalg, nogle rumhøjder, alle mulige ting, som sikkert kan være, altså det tager tid at overveje de her valg. Som er vigtige at få truffet på de rigtige tidspunkter, så processen ligesom kører videre, og man ikke taber tid og taber tråden undervejs. Det er vigtigt, at det er et forløb, som ligesom kører med en vis rytme.

Morten: Så det her med at have tiden til at bygge nyt, det er egentlig det, som jeg hører dig sige.

Christina: Det er vigtigt, tror jeg, at være afklaret med det. Og så ellers være parat til at nyde processen, fordi det kan være en total succesoplevelse, og forhåbentlig er det det for de fleste. Og det kan være enormt lærerigt. Og jeg synes jo, det er fantastisk at have kunder, der går op i processen og i at tage stilling til alle de her valg og sådan noget. Det er jo skønt.

Morten: Ja, lige præcis. Jamen, det skal man bare nyde. Man skal huske at give sig tid til at nyde også hele forløbet, før man får sit hus.

Christina: Lige præcis, lige præcis.

Morten: Christina, hvis man nu skal følge dig og læse lidt mere omkring dig, hvor skal man gøre det henne så?

Christina: Det kan man gøre på Danske Boligarkitekter. På min profil derinde. Og så er der vores hjemmeside, og så er der Instagram, som vi også bruger. Og der er lidt forskelligt, også lidt inspiration og egne projekter og nogle gange nogle detaljer og hvad vi ellers selv synes kan være interessant at se på.

Morten: Jeg har faktisk været derinde og set nogle rigtig fede projekter, der er derinde. Så en klar opfordring til at komme derind og kigge nogle af de projekter.

Christina: Tak.

Morten: Ved du hvad, vi linker op til det hele i shownotes på podcasten her, og så vil jeg egentlig bare sige tusind tak for dit bidrag i dag.

Christina: Jamen, tak fordi jeg måtte være med.

Morten: Tak, fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.