Et vindue med ventilation

Intro: Velkommen og hvad er et ventilationsvindue?

Morten: Hvor nyt er det? Det er jo egentlig det, jeg spurgte om.

Peter: Ja, det der med nyhedsværdien, den tog de jo allerede i 1700-tallet. Det var vi jo inde på før.

Morten: Ja, det er lige præcis.

Peter: Men i den moderne Living Better-version, der har vi haft ventilationsvinduer ude i markedet i 20 år.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi iagttager nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. Gennem podcasten har vi været ude efter de her snusfornuftige løsninger, som vi kan bruge i vores nybyggeri. Og en af de løsninger, det tror jeg, det kan være Living Better ventilationsvinduet. Og i dag har vi besøg af Peter. Peter, velkommen i Drømmevillaen.

Peter: Tak.

Morten: Og fedt, at du har lyst til at komme og fortælle omkring det her ventilationsvindue. Det er en af de ting, jeg i hvert fald har lært noget om ved at have den her podcast. Talt efterhånden med en del mennesker om. Så det er jo med at trække æslet til truget og så høre, hvad det er for en løsning, som I kommer med. Men inden vi egentlig kommer til det, så lad os lige høre lidt omkring dig, hvem du er og din baggrund.

Peter: Ja, og så er det kunsten at gøre det kort jo, men.

Morten: Det er det.

Peter: Tak Morten, fordi vi må være med. Det synes jeg er fint. Jeg hedder Peter Klausen, og jeg er en af stifterne af firmaet Living Better, som jo står for ventilationsvinduet. Vi stiftede firmaet for cirka 12 år siden, men ventilationsvinduet blev faktisk udviklet for knap 20 år siden.

Morten: Okay.

Peter: For 20 år siden var jeg medstifter af firmaet Unidrain, som jo er et meget kendt designafløb. Og det fik vi meget stor succes med, og i 2012, hvor jeg så var ude af Unidrain igen, vi solgte virksomheden, der gik jeg så sammen med opfinderen af ventilationsvinduet, og vi startede sammen firmaet, som i dag hedder Living Better, og som jeg vil påstå er førende inden for grøn og bæredygtig energi og indeklimaløsninger til alt slags byggeri, men vores hovedmarked er boliger.

Morten: Ja.

Peter: Så jeg tror, jeg kan kalde mig selv specialist i at tage gode danske opfindelser og byggekomponenter og sikre, at de kommer ud på markedet og bliver etableret. Der er rigtig mange gode ideer i Danmark, der dør i skuffen hos opfinderen, fordi man kommer ikke ud over rampen.

Morten: Ja.

Peter: Og det har jeg syntes har været rigtig spændende at bruge mit markedskendskab til at få det ud over rampen, og det er så lykkedes de her to gange her.

Fra opfindelse til marked

Morten: Ja. Hvor kommer den her passion fra omkring byggeriet og omkring de her gode danske løsninger, som du kalder det?

Peter: Jeg har fra ung af været involveret i at sælge andres løsninger på det danske marked, altså opfindelser, som var foretaget i Norge eller i Tyskland eller i England. Og jeg har altid været fascineret af folk, der kan opfinde noget, som kan gavne samfundet.

Morten: Ja.

Peter: Og jeg har mødt de mennesker og oplevet den ild, de brændte med. Jeg har så den udfordring personligt, at jeg kan ikke opfinde noget som helst.

Morten: Ja.

Peter: Men jeg kan åbenbart spotte en god ide, og jeg kan også kommunikere den videre.

Morten: Ja.

Peter: Og i det her tilfælde er det Poul, der får hele æren for at have fundet ventilationsvinduet. Men den samlede energi- og indeklimaløsning, som vi kalder Living Better i dag, og hvor ventilationsvinduet ligesom er kernen i, den vil jeg godt selv tage lidt af æren for, at vi har fået sat sammen som en komplet helhedsløsning, der i dag er måske det mest attraktive, man kan gøre, hvis man vil sikre grønt og bæredygtigt indeklima og energi til sin bolig.

Morten: Ja, lige præcis. Og ved du hvad? Så nu bliver vi jo nødt til, det er en god indledning til at få startet op på snakken her, fordi for dem, som ikke kender ventilationsvinduet, eller for dem, som ikke kender Living Better, så skal vi lige have en lille forklaring på, hvad det er. Men bør vi starte i den fortælling, bør vi starte med vinduet, eller bør vi starte med indeklimaløsningen?

Peter: Nej, men vi kan godt starte med vinduet. Det tror jeg kan være en logisk måde at forstå, hvad det her går ud på.

Sådan fungerer ventilationsvinduet

Peter: Men når vi bygger i dag, eller vi renoverer i dag, og især når vi sætter nye vinduer i, så skaber vi en tæthed i vores boliger, som man måske ikke havde før. Når vi bygger nyt, så ved alle i dag, at vi bygger meget tæt. I dag skal vi ligefrem lave det, der hedder en blower door test, hvor vi skal bevise med et vakuum, at huset er fuldstændig tæt. Og så kompenserer vi ved at lave noget ventilation bagefter, så vi kan holde ud at være inde i de her, nogle kalder dem plastikposer, og det er jo et meget godt synonym for, hvad det kan være i realiteten. Ventilationsvinduet er en kilde til at tilføre boligen noget åndbarhed. Fordi med ventilationsvinduet får du et vindue, som lukker forvarmet frisk luft ind 24 timer i døgnet. Du behøver så ikke at lufte ud, fordi vinduet klarer faktisk det udluftningsbehov, der er for boligerne, uden at du behøver at gøre noget selv. Altså en passiv ventilering. Og det, der er rigtig smart ved det her, det er jo, at vinduet udnytter facadearealet til at modtage energi fra solen eller modtage energi fra boligen, der er opvarmet af en anden varmekilde. Det kommer jeg tilbage til. Og så på den måde får vi altså skabt et kredsløb, der gør, at det er op til 20% billigere at lufte ud igennem et ventilationsvindue end bare at åbne vinduet eller bare at åbne en dør.

Morten: Ja.

Peter: Og den besparelse ligger altså i genvindingseffekten i vinduet.

Morten: Ja, okay.

Peter: Og man kan ikke beskylde os for at slå et slag for ny, uprøvet teknologi, fordi den dobbelte konstruktion, hvor man lukker luft ind og udnytter glasarealet til at forvarme luften, den er første gang set anvendt på Vinterpaladset i Sankt Petersborg i 1750'erne. Så det er jo en kendt teknologi, man har brugt i mange, mange år.

Morten: Ja. Og det er vel derfor, man kalder også den konstruktion et russervindue. Det har jeg syntes, jeg har læst nogle steder.

Peter: Det gjorde man i gamle dage. I dag har russervinduet en lidt anden betydning, fordi i det moderne byggeri i dag, når man bruger russervinduer, så er det af hensyn til at skabe en støjdæmpende effekt, at du kan lufte ud, altså åbne vinduet, uden der kommer støj ind. Men russervinduer i dag er ikke en del af husets indeklima, når vi taler om det mekaniske indeklima, der skal skabes. Så det er lidt noget andet. Men det vindue, vi har skabt, har altså nogle helt unikke egenskaber, som gør, at vi kan lave en samlet energi- og indeklimaløsning i husene i dag, der jo sidste år udløste, at vi fik prisen for Årets Byggeri, fordi løsningen samlet set er med til at nedbringe CO2-udslip og så videre i byggeriet.

Morten: Jamen, jeg er jo stødt på det, som sagt, i flere omgange. Og hvis jeg skal prøve, nu er der jo selvfølgelig en risiko for, at jeg virkelig forsimpler det. Men jeg tænker, at jeg kunne prøve at forklare, hvad jeg har oplevet, fordi jeg er jo ikke lige så teknisk inde i det som du er. Men i bund og grund er ventilationsvinduet et vindue, hvor glassene sidder med en vis afstand. Jeg ved ikke, om det er 5, 6, 7 centimeter, sådan noget som.

Peter: Ja, det er godt 6 centimeter, ja.

Morten: Godt 6 centimeter, og hvor luften så bliver suget ind i bunden af vinduet. Så bliver den varmet op imellem de her to glasvinduer. Og så oppe i toppen sidder der en membran eller en ventil, som afhængig af, om varmen skal ud af huset eller skal ind af huset, så sender den den varme luft ind, hvis det er, huset skal varmes op, eller den varme luft ud, hvis det er, huset skal køles ned. Så det vil sige, det er sådan en ren mekanisk måde faktisk at ændre varmen i huset, men også tilføre noget ventilation. Er det helt rigtigt så?

Peter: Ja, det er meget præcist ramt. Man kunne godt forklare det på en lidt mere teknisk måde. For at luften kan komme ind imellem glassene og stige til vejrs og blive ledt ind i huset eller blive ledt ud af vinduet, afhængig af temperaturforholdene, så kræver det, at der er et undertryk i huset. Og det vil sige, det kræver, at der er aftræk fra huset.

Morten: Ja.

Peter: Det aftræk kan godt bare være et almindeligt aftræksrør, der går op over taget, bare med et rent hul op igennem. Men det kan også være et mekanisk aftræk, for eksempel igennem en facade eller, hvis det er et nybygget hus, så vil det typisk være kombineret med en udsugningsvarmepumpe, som suger luften fra køkken og bad og udnytter den energi, der er i afkastluften til at lave varmt vand og gulvvarme.

Dokumentation, udbredelse og ventilerne i toppen

Morten: Ja, så det er nu, vi så er tilbage, nu er vi jo inde i Living Better-løsningen, som er hele klimaløsningen, fordi den inkluderer jo netop den her varmepumpe, som jeg forstår det.

Peter: Ja, men lad os bare gøre ventilationsvinduet færdigt, inden jeg lige tager og kobler den del på.

Morten: Ja.

Peter: Fordi det, der er vigtigt at forstå her, det er, at ventilationsvinduet bør være et must i alle, der overvejer at skifte vinduer. Det er ikke alle vinduer, der skal være med ventilation. Det skal være et enkelt vindue ind til et opholdsrum. Så kan det være, at det kan give luft nok til, at man får en fornuftig luftskifte i sit bolig. Så et hus på 120 kvadratmeter vil typisk kræve omkring fire ventilationsvinduer. Og det vil sige, de koster cirka 5.000 kroner mere end standardvinduer per vindue. Så du øger din vinduesinvestering med måske 20.000 kroner. Men så har du ventilation i din bolig de næste 50 år eller i hele vinduets levetid, uden at det faktisk koster dig andet end den lille bitte smule energi, som det koster at ventilere din bolig. Og den energi skal du jo investere i, uanset om du åbner vinduer og døre, eller om du har et genveksanlæg eller noget andet. Så det kan du godt sidestille med det. Ventilationsvinduer kan laves både til nye huse og til ældre huse, sprossede vinduer, sidehængte vinduer i ældre etageejendomme. Alt det der, det er muligt, også designmæssigt, så det passer til bygningen. Det er ikke noget problem. Det kan vi sagtens.

Morten: Er det her, Peter, er det her noget, altså, hvor, nej, helt konkret, hvor mange vinduer hænger der rundt omkring, eller hvor mange boliger har I lavet på det her? Altså hvor nyt er det? Det er jo egentlig det, jeg spurgte om.

Peter: Ja, det der med nyhedsværdien, den tog de jo allerede i 1700-tallet. Det var vi jo inde på før.

Morten: Ja, det er lige præcis.

Peter: Men i den moderne Living Better-version, der har vi haft ventilationsvinduer ude i markedet i 20 år.

Morten: Ja.

Peter: Og det har for alvor taget fart de sidste 10 år, hvor vi har haft fuld dokumentation for vinduets egenskaber. Jeg plejer at sige med et smil, at når man er ude og sælge varm luft, så skal man i den grad have sin dokumentation i orden. Og ventilation, ja lige præcis. Og ventilationsvinduet er testet i alle mulige konstellationer. Og der har vi blandt andet haft enormt stor hjælp af Aalborg Universitet, som både har hjulpet os med test, men også hjulpet os med at lave den bagvedliggende dokumentation, der gør, at uanset om man arbejder med ventilationsvinduer i gamle bygninger, der skal have noget energitilskud, eller man arbejder med nye boliger, der skal energimærkes, så kan vi fuldt dokumentere det hele, så man kan opnå det. Så produktet er i den grad testet og afprøvet. Det har siden 2017 været muligt at bruge ventilationsvinduer og Living Better-løsningen i nybyggede huse. Og der er i dag opført mere end 500 huse i Danmark med løsningen.

Morten: Okay. Ja. Ja, så det er ikke noget, der er helt startup. Det her, det er sådan set ude og prøvet af mange steder.

Peter: De almene boligforeninger, som altid skal lave ventilation, når de opgraderer deres etageejendomme, der er ventilationsvinduet og Living Better brugt i 15-1800 lejligheder nu, men vi er på vej ind i yderligere 8.000 lejligheder. Og det er blandt andet fordi, at vi er blevet godkendt til tilskud fra Landsbyggefonden til den slags byggerier. Men det er altså en solid blåstempling af, at systemet er anerkendt af byggeindustrien nu, og at det virker.

Morten: Ja, lige præcis. Og det der jo egentlig er jeres hemmelighed i det, som jeg forstår det, det er jo den her ventil, der sidder i toppen. Kan du fortælle lidt mere omkring den, så vores lyttere forstår, hvad det er, hvad den egentlig gør?

Peter: Ja, det gamle ventilationsvindue, som vi har snakket om fra mange hundrede år tilbage, det var jo, at man åbnede en klap udvendig og en klap indvendig. Nu har vi jo gjort det automatisk ved at bruge kendt, solid termostatisk teknologi, faktisk lidt den samme teknologi, som der sidder i en Danfoss-radiator. Så det er jo heller ikke noget, der er hokus pokus på nogen som helst måde. Og det gør, at vinduerne har ikke noget strøm tilført. De fungerer alene ved mekanisk termostatisk ventilteknik. Så vi har sådan set taget Danfoss-ideen og bygget ind i nogle ventiler, som vi har taget patent på, og som er kompakte nok til, at de kan indføres i de karmbredder, man har på et standardvindue. Og det betyder, at den teknologi, vi har udviklet, og som er vigtig for, at man kan styre luftstrømmen, og man har styr på energien igennem vinduet, den teknologi stiller vi til rådighed for alle vinduesfabrikker i verden, som måtte ønske at lave ventilationsvinduer.

Morten: Ja, okay.

Peter: Så en hvilken som helst vinduesfabrik, som gerne vil være med på den her grønne, bæredygtige vogn, kan henvende sig til os og få en licens. Og det har blandt andet flere danske vinduesfabrikker gjort, blandt andet Krone Vinduer, men der kommer også her i 24 et par fabrikker mere med, som har set lyset, og som gerne vil have det. Så vi sidder ikke og putter med den her unikke teknologi selv. Vi vil gerne have, den kommer så mange mennesker til glæde, som overhovedet muligt.

Køling, frisk luft og Living Better som samlet løsning

Morten: Ja. Ja. Så den her, hvis jeg lige skal tilbage til ventilen her, den her forståelse af, hvordan, fordi nogle gange sender den jo luften ind, og andre gange sender den luften ud. Hvad er egentlig det, der afgør, om det er den ene eller den anden vej?

Peter: Vi ønsker ikke at overophede vores huse. Så den måde, det er lavet på, det er, at når temperaturen udenfor er på almindeligt niveau, så vil forvarmningen af luften igennem vinduet være 25-28 grader eller noget i den retning der. Når vi kommer op over 28-30 grader, så ønsker vi ikke at få så varm luft ind i vores boliger. Så derfor er termostaten indstillet til, at når den registrerer, at luften og temperaturen på luften, der er imellem glasset, kommer over 28 grader, så dirigerer den ikke luften ind i boligen, men drejer rundt og sender luften ud i naturen igen.

Morten: Okay.

Peter: Men så sidder der en ventil nummer to i vinduet. Der er to ventiler i hvert vindue. Og den anden ventil, som sidder i vinduet, den kalder vi bypasset. Den åbner for direkte luftindførsel igennem karmen, ligesom vi kender fra de gamle friskluftsventiler. Nu er det bare automatisk. Den åbner for friskluft direkte igennem karmen ved 16-18 grader udenfor. Så det vil sige, hvor den luft, der kommer op imellem glasset, bliver ledt tilbage til Guds natur, når det er over 28 grader, så har vi altså en frisklufttilførsel allerede fra 18 grader udenfor direkte igennem karmen. Og det betyder, at et ventilationsvindue leverer altid frisk luft ind i boligen. Men det er ikke altid, det er forvarmet igennem glasset. Og på den måde er vinduet med til at fjerne varme fra det rum, vinduet sidder ind til.

Morten: Ja, okay.

Peter: Fordi når 20 grader varm luft går ind i bunden af vinduet, bliver forvarmet, fordi der er lidt varmere inde i rummet eller solen udefra, så trækker det faktisk, og det har vi jo målinger på, så trækker det faktisk noget af varmen ud af rummet også.

Morten: Så det kan bruges til at køle en bolig om sommeren også? Det er det, du siger?

Peter: Det giver det, vi kalder en selvkølende effekt. Ja.

Morten: Okay. Og hvad niveau taler vi om der?

Peter: Det ved vi helt konkret, for det har vi lavet målinger på. Men rent faktisk har målinger vist, at et ventilationsvindue er i stand til at holde temperaturen op til 25% lavere indvendigt end udvendigt. Så det vil sige, hvis du har, bare for at tage et tal, hvis du har 32 graders varme udenfor, så er du faktisk i stand til at holde 24-25 grader indenfor, hvis rummet er fuldt dækket af ventilationsvinduer.

Morten: Ja. Men det burde jo også være en kæmpe selling point, kan man sige, i disse tider, hvor der er mange, der oplever, at husene er overophedede, og indeklimaet faktisk ikke er særlig godt, fordi vi bor i den her plastikpose, ikke?

Peter: Altså vi har lavet målinger i boligforeninger på folk, der bor i boliger med ventilationsvinduer og uden ventilationsvinduer, hvor folk direkte har bekræftet, at de har det mere behageligt i boligerne om sommeren end i boliger uden ventilationsvinduer. Så ja, vi ved, det virker, og vi ved, at det giver en positiv effekt.

Morten: Lige nøjagtig. Jeg blev lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik. For jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på drømmevillaen.dk. Det, vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen koncentreret ned i et kursus, der handler om vejen til Drømmevillaen, som vi kaller det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for det givne område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen, det kommer som sagt fra erfaring med over de her 125 podcasts, som vi har lavet. Gå ind på drømmevillaen.dk. Hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer. Blev vi færdige med vinduet her? Og skal vi over i lidt mere, hvad kan man sige, Living Better-løsningen der?

Peter: Ja, nu har du jo det der ambition om at bygge et nyt hus.

Morten: Ja.

Peter: Og når man bygger et nyt hus, så er ventilationsvinduet og vores samlede løsning Living Better, undskyld jeg siger det, men det er næsten en såkaldt no-brainer for at bruge et moderne dansk udtryk. Hvis man gerne vil bygge nyt, så ved vi i dag, at man bygger meget tæt. Og det vil sige, man kan stort set ikke opføre et hus i dag i Danmark, uden at man på en eller anden måde har tænkt ventilation og genvinding af ventilationsluft med ind i projektet, fordi det er den eneste måde, man kan opfylde kravene til det energiforbrug, der må være i et nyt hus. Med vores løsning, hvor vi kombinerer ventilationsvinduet med en udsugningsvarmepumpe, der sker der det, at vi dimensionerer antallet af vinduer efter, at vi kan opfylde lovens krav om, hvor meget luft der skal igennem sådan en bolig i timen. Det overrasker nogle mennesker, at lovkravet er faktisk, at når du har et hus på 100 kvadratmeter, så skal der 108 kubikmeter luft igennem huset i timen, 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Det er faktisk meget luft. Og hvis ikke vi har genvinding på den luftmængde, så vil du spilde en del energi ud. Så vores system er, at vi sætter et ventilationsvindue ind til hvert værelse og ind til stuen, altså opholdsrummene. Så har vi en udsugningsvarmepumpe, der står ude i teknikrummet eller hvor der nu er plads til den, men typisk i et bryggers. Den suger luften fra køkken og bad og bryggers, som man skal ifølge bygningsreglementet. Og det vil sige, luften vandrer nu igennem rummene fra værelserne ud i gangarealet og ud til, hvor udsugspumpen er i badeværelset eller køkkenet. Og så bliver den her varme, fugtige luft fra al den aktivitet, vi har i huset, kartoffelkogning, kaffebrygning, yoga, hvad vi nu laver, al den energi, vi har i huset, bliver trukket med ned og udnyttet af varmepumpen til, at vi får lavet varmt vand til gulvvarme og til brusevand, altså brugsvand.

Morten: Ja.

Peter: Ja. Og det cirkulære system der, det har vist sig i praksis, at det er meget, meget komfortabelt. Det er helt uden støj. Du kan ikke høre noget. Der er ikke den der brummen fra luftindblæsning, som man nogle gange kender. Man skal ikke have nedhængte lofter, fordi man skal have indblæsningskanaler frem til hvert opholdsrum. Og det viser sig i praksis, at ni ud af ti brugere, eller faktisk mere end ni ud af ti brugere af Living Better-systemet synes, at deres indeklima er rigtig godt eller ligefrem fantastisk. Og det er der nok ikke ret mange andre ventilationssystemer, der kan prale med at have så høj en kundetilfredshed.

Plads, fjernvarme, økonomi og rengøring

Morten: Nej. Nej, der er i hvert fald en del skriveri og snak om det i nybyggerkreds omkring, hvad man skal gøre for at få det her til at fungere ordentligt.

Peter: Og hemmeligheden bag, at det fungerer så godt, det er, at Aalborg Universitet og Teknologisk Institut har gennemført så mange afprøvninger, der viser, og har gjort, at vi har kunnet lave et beregningsprogram, så vi kan beregne nøjagtigt, hvad ventilkapaciteten skal være i et hus, for at der er fin balance imellem den luft, der kommer ind, og den luft, der skal ud, så man ikke får trækgener i sin bolig.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Virkelig, virkelig interessant. Og der er jo mange spørgsmål, der opstår på baggrund af den her forklaring på det. Det første, der lige faldt mig ind, det er det her med, du talte omkring teknikrummet, så skal man jo faktisk ikke have et genveksanlæg. Hvad med pladsen i teknikrummet og sådan noget? Er der nogle ting, man skal tage højde for der?

Peter: Den varmepumpe, som vi benytter, og som vi har stor erfaring med nu, er en svenskproduceret udsugningsvarmepumpe, som det hedder. Den fylder 60 gange 60 centimeter og 2 meter og 10 i højden. Og det er faktisk den eneste maskine, du har i huset til at give varme og indeklima og varmt vand. Den varmepumpe har ikke nogen udedel. Det vil sige, der skal ikke stå, som mange mennesker hader, en fin boks udenfor huset med en stor ventilator i, som også naboerne en gang imellem har glæde af, når den kører, ikke?

Morten: Ja.

Peter: Den sparer man væk, fordi den varmepumpe, vi bruger, får al sin luft indefra huset. Og det betyder, at ude i teknikrummet, jamen, der har du bare en stor kasse, ligesom et køleskab, der fylder 60 gange 60 gange 2 meter og 10. Og så har du ikke andet. Og det betyder, at du sparer faktisk ret meget plads i din bolig ved at vælge det her system her. Og så sparer du også det, at du ikke har en unit udenfor, du skal give plads til.

Morten: Ja. Ja. Så det var et af de spørgsmål, som jeg havde. Den anden ting, det er, vi bor jo i et område her med fjernvarme. Så forstår jeg også på dig, at så skal vi jo egentlig ikke have det koblet på huset. Men der er også noget med forsyningspligt og sådan nogle ting. Kan du ikke prøve at sætte lidt flere ord på det?

Peter: Der er en meget stor glæde ved fjernvarme i Danmark, og den er meget berettiget. Jeg har selv den holdning, at fjernvarme er genial til den eksisterende boligmasse. Men nye huse er så energieffektive, at det giver rigtig god mening at bygge et lavenergihus, som, hvis man får status som lavenergihus, når man bygger nyt, så er man under radaren med hensyn til tilslutningspligt. Og lad mig prøve at sætte lidt tal på. Hvis du bygger et hus på 100 kvadratmeter, så har vi dokumentation for, at hvis det er bygget efter de moderne lavenergiforskrifter, så vil dit energiforbrug til varmt vand, varme og ventilation med Living Better gøre, at du har en årlig omkostning på mellem 4 og 4.500 kroner om året. Hvis du havde fjernvarme, så ville du komme over 10.000 kroner typisk om året. Fordi med fjernvarme, hvis det ligger inde i jorden, så vil fjernvarmeværket have noget for, at du kobler til deres rør ude i vejen. Og det er jo fair nok. Det skal jo betales. Men du betaler et medlemsgebyr af klubben, der hedder et eller andet beløb i arealafgift. Og typisk ligger det på 35 til 45 kroner. Og det vil sige, du starter med at betale cirka 4.000 kroner om året i kontingent, inden du har brugt en eneste kilowatt. Og det kommer så oveni. Derudover, hvis du bygger nyt, så kan fjernvarme ikke tilbyde at lave indeklima for dig. Du kan godt tilføre varme og varmt vand. Men så skal du jo have noget, der skifter luften i din bolig. Og det vil sige, du er ofte tvunget til at investere i et genveksanlæg oveni. Og det koster jo at drifte. Det er typisk sådan, at en varmepumpe med udedel, eller for den sags skyld et genveksanlæg, har noget køleaggregat og forvarmningsaggregat. Og det skal efterses af en kølemontør en gang om året. Det koster nogle penge. Vores system har under 1 kilo kølevæske i sig. Og det betyder, at der ikke er lovpligtigt eftersyn. Du må gerne selv skifte det filter, der koster 130 kroner. Det må du gerne skifte selv en eller to gange om året. Og så sparer du altså også der. Og det gør, at de samlede driftsomkostninger med Living Better typisk ligger på 40% om året af, hvad det koster at have andre systemer.

Morten: Ja, okay. Men må jeg, nu bor vi jo i et eksisterende hus her. Det ved vores lyttere også. Vi har planer om at rive huset ned. Vi har fjernvarme i det i dag. Må vi overhovedet afkoble os fjernvarmen på det her? Er der ikke den her tilslutningspligt, som man taler om? Eller er det mig, der ikke forstår det rigtigt?

Peter: Vi lever heldigvis i et samfund, hvor nogle gange er reglerne omgivet af sund fornuft. Så jeg har ikke oplevet endnu, at man ikke ved at bygge lavenergi kan omgå tilslutningspligt.

Morten: Okay.

Peter: Jeg tør ikke at sige præcis, hvor det står. Men jeg har ikke været ude for endnu, at nogen har påbevist, at reglerne i et lokalområde er, at når du bygger lavenergi, så har du stadigvæk tilslutningspligt.

Morten: Ja, okay.

Peter: Det giver ikke mening, hvis vi skal tænke lidt logisk her, at tvinge folk til at bygge lavenergi og spare en masse penge på udledninger og alt sådan noget, og så bagefter tvinge dem til at bruge et system, der koster mere. Og hvis du så yderligere sætter det i det perspektiv, at vi har nu dokumentation for, at Living Better-løsningen udleder 40% mindre CO2 om året, end et fjernvarmesystem gør.

Morten: Ja.

Peter: Altså, så skal der gode argumenter til at stå og fastholde, at I skal bruge noget, som ikke er helt så moderne, som det vi kommer med.

Morten: Jamen, det er jeg enig i. Peter, Ellen og jeg, vi har jo også talt meget omkring det her med ventilationsvinduet. En af hendes største udfordringer med det eller spørgsmål til det, det handler lidt om rengøring. Altså det her med, hvordan man gør det. Kan du ikke lige prøve at sætte lidt ord på den del af det?

Peter: Jo, det kan jeg godt. Det er klart, at det er en dobbelt vindueskonstruktion. Man kan sådan set sige, at et ventilationsvindue har ligesom en forsatsrude, der sidder indvendigt, og som giver skorstenseffekten, så luften kan komme ind. Den forsatsrude har vi haft nogle kendte designere til at designe for os, så den falder så godt ind i miljøet som overhovedet muligt. Og jeg har selv den udfordring herhjemme, hvor jeg jo selvfølgelig har ventilationsvinduer, og jeg skal ofte trække mine gæster helt hen til vinduet, for at de kan se, at det er et ventilationsvindue. Man lægger ikke mærke til det. Nej. Men den indvendige ramme kan med to klik åbnes og give nem adgang til, at man kan komme ind imellem og rengøre ruderne.

Morten: Ja.

Peter: Der sidder nogle filtre nede i bunden af vinduet, som man kan tage op og skylle en gang om året eller hver andet år, eller hvornår man synes, man vil det. Det filter forhindrer, at man får et zoologisk have mellem glassene, altså at der kommer edderkopper, fluer og sådan noget ind.

Morten: Det er en af de ting, der er nævnt, så det er godt, vi skal ikke have en zoologisk have, så det er vigtigt, at vi ikke har det.

Peter: Ja. Så nu sidder jeg og kigger på mit eget ventilationsvindue, og vi bor tæt på skoven, og jeg tror, vi er inde imellem at gøre rent, måske en til to gange om året. Det er, hvad der er behov for. Men det er meget nemt at komme derind. Og den teknologi, der er bygget ind i vinduet, kræver ikke vedligehold. Man skal ikke ind og smøre noget eller justere noget. Man skal sådan set bare nyde sit ventilationsvindue, pudse det en gang imellem.

Morten: Ja.

Peter: Og så være glad for, at man har næsten gratis ventilation i 50 år.

Design, andre energiløsninger og fleksibilitet

Morten: Ja. Det er en af de store udfordringer. Den anden udfordring, og det har vi også talt lidt med arkitekterne om, det er det her med, hvordan man kan få det her til at passe ind i et design og æstetikken og huset der. Du sagde med, der er masser af muligheder for det, så det bliver vi lige nødt til at høre om.

Peter: Ja, men ganske kort, så laver vi ventilationsvinduerne, som man laver alle andre vinduer. Og udefra kan man typisk slet ikke se, at det er et ventilationsvindue. Indefra vil man jo kunne se den her ramme, vi har. Men der er nogle begrænsninger i højde og bredde, men det er ikke noget, der normalt rammer almindelige huse. Så vores anbefaling til folk, der skal bygge nyt, det er, få nu designet huset, som I gerne vil have det, med de vindueskonfigureringer, I går og drømmer om, så er det meget nemt bagefter lige at lave nogle småjusteringer i bredde eller højde, som gør, at vi kan ventilere det. Så selvom vi har en størrelsesbegrænsning per element, der skal være med ventilation, på 2,5 til 3 kvadratmeter, så kan vi stadigvæk godt lave et hus med kæmpestore panoramavinduer, for så ventilerer vi bare et vindue om hjørnet i stedet for det store panoramavindue. Og vi kan sagtens tilfredsstille folks ønsker om både design og æstetik. Det har vi slet ingen problemer med.

Morten: Det jeg tænker på, det er, og som det lyder, så er det jo ikke alle vinduer, der skal have et ventilationsvindue i sig. Nej. Så det vil sige, at så ville vi jo gå ud til en leverandør af vinduer, det kunne være, du nævnte Krone før som et eksempel. Så ville vi købe vinduerne af dem, de andre vinduer. Men så ville vi skulle gå til jer og købe ventilationsvinduet. Selvfølgelig ved jeg godt, det er der med, at Krone de også bruger jeres teknologi til at lave deres egne ventilationsvinduer. Men lad os sige, at man har valgt en anden leverandør så. Vil det så ikke betyde, at du får to typer af vinduer i dit hus? Og så sidder jeg og tænker på, hvad med farver? Hvad med udtryk der?

Peter: Jamen, lad mig bare gribe ind der. Det typiske er, at Living Better leverer hele vinduesdørpakken til et nyt hus.

Morten: Okay.

Peter: Fordi det giver jo den enkleste tilgang til det på service og så videre efterfølgende, at man ikke har flere leverandører, man skal forholde sig til. Og du har fuldstændig ret. Vi oplever jo mange huse, hvor der er nogle sammenbyggede vinduer. Det kan jo være en terrassedør, der bliver sammenbygget med et vindueselement med ventilation ind til et værelse eller noget. Og så bliver det rigtig uhensigtsmæssigt, hvis man bruger forskellige leverandører, fordi vi har ikke nødvendigvis samme karmtykkelser og karmbredder og så videre. Så det typiske er, at enten henvender man sig til os, og det vil jeg jo anbefale, man gør, fordi vi ved mest om det og har lavet det i længst tid. Eller man henvender sig til en af vores licenstagere, som kunne være det firma, du nævnte før, men der kommer flere til efterhånden, og så får man lavet hele pakken hos en leverandør. Det er det bedste og det mest trygge, man kan gøre.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt. Får jeg høre, jeg tror, det sidste spørgsmål, jeg har, det er, giver det mening egentlig at kombinere den her løsning med nogle andre løsninger, der ligger ved siden af. Her ville det være helt oplagt at spørge om solceller og spørge omkring batteri og sådan nogle ting til at drive varmepumpen, ikke?

Peter: Jo. Giver det mening at kombinere sådan noget her med andre løsninger?

Peter: Jamen, det gør det helt klart. Jeg tror stadigvæk, vi har til gode egentlig at have lavet et nybygget hus, hvor man også har sat solceller op, fordi hvis du har bygget et hus, hvor du kun har et energiforbrug på 4-5.000 kroner om året til at varme det op, så kan du sige, jamen, så kan det da godt være, du med et solcelleanlæg kan spare halvdelen af det beløb. Du kan ikke spare det 100%, fordi vi bruger altså energi og varme i de måneder, hvor der ikke er noget sol. Og der kan selv batteridriften jo ikke kompensere for, at du ikke har sol. Hvornår solen sidst skinnede her i november, ikke?

Morten: Ja, ja.

Peter: Og så kan du jo selvfølgelig sige dig selv, at du har også et forbrug til fjernsyn og hårtørrer og kaffemaskiner og så videre. Det kommer selvfølgelig oveni. Men du skal jo spørge dig selv, om du ved at reducere din årlige energiregning fra 5.000 til 2.500 kan forrente et solcelleanlæg til 100.000. Det er det spørgsmål, du må svare selv på. Hvis du har en meget grøn profil, så kan det godt være, du siger, jamen det vil jeg under alle omstændigheder, fordi jeg har også en elbil i carporten. Det er nemlig det. Men alene af hensyn til at reducere dit elforbrug til varmepumpen, det afgør du selv, om du synes, det giver mening. I mange tilfælde, i nye moderne huse, hvor man har så lavt et elforbrug til varmepumpen, som man har med Living Better, der kan det være svært, isoleret set, at se, at det kan give mening.

Morten: Okay. Er der andre løsninger så? Er der noget andet, man kunne kombinere det med? Eller er det egentlig så optimeret i sig selv, kan man sige?

Peter: Jamen, du kan sagtens, nu skal jeg være helt præcis, du kan sagtens kombinere vores varmepumpe med solceller eller med et solpanel. Du kan egentlig også lave varmeslanger i jorden. Men jeg synes bare, at jeg vil anbefale, at man regner det grundigt igennem, fordi det er ikke sikkert, det giver mening økonomisk at gøre det.

Morten: Nej, lige præcis.

Peter: Men du kan sagtens gøre det. Du er ikke begrænset til kun at køre med det her. Så der er udtag på varmepumpen, som man kan kombinere det med andre energiløsninger.

Morten: Okay.

Peter: Jeg må også tilføje, at hvis nu du har et hus, hvor du gerne vil fastholde fjernvarmen, så er det også muligt at lave Living Better-løsningen, men med en mere simpel varmepumpe, som kun laver varmt brugsvand af luften, vi sender igennem systemet.

Morten: Ja, okay.

Peter: Og så vil du få en væsentlig mindre investering, kunne beholde dit fjernvarme, men så får du ventilation i din bolig, du får genvinding på dit afkastluft, og du får reduceret dit fjernvarmeforbrug, fordi det er tilladt at bruge det varme vand, du producerer i dit afkastluft, det må du bruge, inden du trækker fjernvarmen, hvis du forstår.

Morten: Ja, okay.

Peter: Og det kan godt være, det måske ikke giver så meget mening i en villa på 100 kvadratmeter, men det giver for eksempel mening i en etageejendom med 40 lejligheder, at man lige pludselig kan genvinde al den varme luft og reducere fjernvarmeforbruget.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt.

Outro: Bedste råd, hvor man kan læse mere og tak for i dag

Morten: Peter, hvis du skulle give et godt råd til os som nybyggere, ombyggere, selvbyggere, hvad skulle det være?

Peter: Jamen, det kunne vi jo tale om i lang tid, men hvis vi skal begrænse os til at tale om det i forhold til energi- og indeklimaløsning,

Morten: Ja.

Peter: så vil jeg da meget stærkt anbefale, at man tager en dialog med os, inden man beslutter noget andet. Det er gratis og uforpligtende at give os et ring eller sende os en mail. Men man har altså muligheden for virkelig at være med til at begrænse sit CO2-udslip, få sig den enkleste løsning med de mindst mulige indgreb i sin bolig, og samtidig få noget, der ikke støjer i hverdagen og så videre. Og det er for mange mennesker heldigvis begyndt at være en no-brainer at gå den vej. Så det er min anbefaling. Jeg kan næsten ikke gøre andet.

Morten: Ved du hvad? Tak for det. Og hvis man skal følge jer på sociale medier og website, hvor skal man gøre det henne?

Peter: Jamen, vi er jo både på LinkedIn og på Facebook, og så har vi jo en fin hjemmeside, der hedder livingbetter.dk. Og man kan også, hvis man gerne vil vide lidt om, hvordan folk har oplevet vores system, så ligger der en del udtalelser på YouTube fra glade mennesker, som gerne vil dele deres gode oplevelser om Living Better med andre.

Morten: Fantastisk. Jamen, ved du hvad? Vi linker ind til det hele, og så vil jeg bare sige tusind tak for dit bidrag her i dag.

Peter: Ja, tak for det, og god dag til dig.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.