Et vindue er ikke bare et vindue

Intro: Velkommen og hvorfor vinduer er mere end bare vinduer

Rasmus: Hvorfor er den her fleksibilitet vigtig? Jeg tror i de generationer, der begynder at bygge huse nu, men også de kommende generationer, de kigger ind i et husbyggerprojekt, hvor det skal ikke være ligesom naboens.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. Vidste du, at et vindue ikke bare er et vindue? Nej, der er faktisk mange ting, man skal forholde sig til, når det skal vælges i forbindelse med nybyggeri. Der er både energi, der er kvalitet, der er design, der er pris. Alle mulige ting, som man skal forholde sig til, og det hjælper Rasmus fra Kronevinduer os med at navigere i denne episode.
Rasmus, velkommen i Drømmevillaen.

Rasmus: Tak skal du have.

Morten: Jeg har glædet mig til at få dig i studiet i dag. Faktisk så er, du ved det ikke engang, men Kronevinduer var noget, der var hjemme i mine forældres hjem, og som jeg voksede op med på den måde. Så jeg har faktisk kendt jer og boet med det, og mine forældre valgte også at skifte til Kronevinduer dengang, de skulle have skiftet nogle vinduer. Så velkommen i podcasten, og lad os da lige høre, hvem er du egentlig?

Rasmus: Jamen jeg er Rasmus, jeg er salgschef ved Kronevinduer. Jeg har været ved Krone i snart 11 år. Jeg har været i vinduesbranchen i knap 15, og i byggebranchen i 23 år.

Morten: Okay.

Rasmus: Så jeg er ved at være udlært.

Morten: Tror jeg. Ved at være udlært, ja. Jeg tænker, du har set mange spændende projekter undervejs i din karriere, og specielt mange spændende vinduesprojekter også.

Rasmus: Det har jeg i hvert fald. Nu har jeg arbejdet både for standardproducenter, men jeg må også være ærlig at sige, at jeg tror først, jeg lærte rigtigt, hvad et vindue var, da jeg startede hos Krone.

Morten: Okay. Det bliver du nødt til at sætte lidt flere ord på.

Rasmus: Jamen, det handler jo langt hen ad vejen om alle de muligheder, man har for at vælge til og fra, når man handler med Kronevinduer. Både i form af udseende, men også i form af energi og lydkrav og hvad der ellers måtte spille ind, når man skal ud og vælge vinduer i dag.

Morten: Er der sådan et projekt, som står dig nært, eller som har været en øjenåbner for dig i forbindelse med det her med vinduer?

Rasmus: Jamen ikke et enkeltstående, men jeg har en lang række referenceprojekter, som jeg synes har været fede at være med til at levere. Og mange af dem har faktisk været sommerhuse, som har haft en god placering, hvor man har lavet et fedt view med et hjørnevindue, som har lokket haven ind og naturen ind i stuen.

Morten: Ja.

Rasmus: Og det er noget af det, som vi har leveret rigtig meget af igennem tiden.

Udsigt, lys og iscenesættelse

Morten: Så handler det der om meget omkring den udsigt, som man egentlig får, eller det view, man får med vinduet? Er det det, der afgør, om det er sådan et godt referenceprojekt for dig?

Rasmus: Både og. Det handler også om at lave den rigtige løsning til den rigtige udsigt. Fordi det er jo ikke os alle sammen, der bor et sted, hvor der er en god udsigt. Men vi kan være med til at skabe rammerne omkring den udsigt, vi gerne vil have. Om vinduet så skal være en del af den udsigt, eller om det er naturen udenfor, der skal lukkes ind, det er jo så alt efter, hvor man bor henne, og hvad man har mulighed for i sin egen baghave.

Morten: Vi har faktisk haft flere arkitekter med i podcasten her, og der er også flere af dem, der faktisk taler om det der med, at det handler både om, hvad man viser med sin udsigt, men det handler faktisk også om, hvad man ikke viser. Så det er faktisk ikke alle, der siger, jamen nu skal det bare være akvarier på det hele. Men at det faktisk kan være med til at iscenesætte på en bestemt måde. Kan du nikke genkendende til det?

Rasmus: Det kan jeg godt. Vi har jo boligejere, som har fænomenale udsigter. Og der er det helt klart alt det, du ser, der skaber udsigten for dig, hvor dem, som måske har knap så meget, der har det mere været det, de ser ud igennem, som gør det for dem.

Morten: Ja, okay. Okay. Spændende. Jamen jeg tænker, at det her med valg af vindue, det må jo også være et stort emne, når man skal bygge et nyt hus. Der må være mange overvejelser, der må være mange udfordringer, og der er sandsynligvis også mange beslutninger, som vi slet ikke vidste, at vi skulle tage i forbindelse med køb af vindue.

Rasmus: Ja. Det er jo, som det er med alting i husbyggeri. Der er rigtig mange valg at tage, uagtet om man skal lave en lille tilbygning, en renovering eller bygge helt nyt, så er der mange parametre, der spiller ind.

Energi, trelagsruder og solafskærmning

Rasmus: Og lige omkring vinduer, der er det typisk sådan noget som energi, der spiller ind. Er det godt isolerende? Kan det svare sig for mig at skifte vinduerne, eller skal jeg bruge alt mit krudt på noget andet bedre isoleringsmateriale i væg eller tag? Så det nytter ikke så meget i en renoveringssag, at man skifter alle vinduerne, og så fiser varmen ud ved siden af, så det hænger sammen det hele. Og der kan vi jo selvfølgelig levere vinduer, som er højisolerende på krav og værdi, eller på højde med de krav, man skal levere efter i dag. Og nogen kan mere end andre. Nogen kan skærme for solen, nogen kan lukke mere dagslys ind, og det er jo alt efter, hvad energirammeberegningen siger.

Morten: Så hvad handler det her med hensyn til energi om? Handler det kun om, om det er trelags eller tolags, eller hvad er det for nogle valg, man står overfor, når man skal tage et rigtigt valg med det her med energien?

Rasmus: Jamen, tre og to lag, det er jo en debat, der har kørt i rigtig mange år, og jeg tror på, at i Danmark, der er trelagsruder den rigtige rude. Og for nogle mennesker kommer de også med et tilbud på tolags, og det vil vi ikke så gerne lave. Vi vil helst levere trelagsvinduer, for det er det, vi er bedst til, og det er produktionen også gearet til. Og derudover så mener vi, at de tolagsruder, du kan få nu om dage, de måske lukker lidt for meget varme ind, så de dage, hvor du har rigtig godt vejr, der har du jo rigtig, rigtig godt vejr indenfor, hvor en trelagsrude faktisk også er med til at tage noget af den varmeindgang, som du kan have i boligen.

Morten: Så handler energi kun omkring, hvad for noget glas man putter ind i ruden? Er det det eneste afgørende, eller er der andre ting?

Rasmus: Ja, så det handler i høj grad om isoleringsevne. Ja. Og om det så er varmetilskud eller isolering indefra og ud, det er jo alt afhængig af husets orientering, eller hvad man har behov for i form af sin energirammeberegning.

Morten: Men du sagde også noget med, at der var nogle film, man kunne putte på udvendigt. Jeg tror, kalder man det solfilm, eller hvordan er det der?

Rasmus: Ja, altså, når man bestiller solfilm fra en vinduesproducents side af, så er det jo bygget ind i glaslagene. Der er også nogen, der går ud og eftermonterer solfilm på deres bolig, fordi de har konstateret, at der er en overophedning her.

Morten: Som en lejlighed, jeg har boet i. Så ja.

Rasmus: Og der handler det jo om at få taget det rigtige valg første gang, ligesom så meget andet, og det er at få det bygget ind fra start af. Så er det glasproducenten, der står inde for, at det fungerer, det her.

Morten: Ja, okay. Okay.

Rasmus: Så solfilm, det er noget med, ja, nu gætter jeg på, det er noget, man skulle overveje på syd- og vestvendte?

Morten: Det er svært at give et rigtigt råd om det der, fordi jeg er en dårlig sælger nu, fordi solglas, det er jo lidt ligesom at have solbriller på hele tiden. Og så skal du overveje med dig selv, er det det, vi vil i Danmark? Hvor mange rigtig gode dage er det reelt, vi har? Og på de kolde vinterdage, der vil vi jo faktisk rigtig gerne have den gratis varme fra solen. Den lukker du så også ude på de dage. Så solfilm, hvis du spørger mig, så havde jeg nok ikke valgt det, men jeg havde valgt trelagsruder anytime.

Rasmus: Ja, okay. Okay.

Morten: Ja, så kan man jo styre det i arkitekturen med noget udhæng eller hvordan man så vil gøre det, eller nogle skodder for, som man kender fra Sydeuropa, ikke?

Rasmus: Jo, eller en udvendig gardin. Det handler om at få stoppet varmen på den side udefra og ind. Hvis du ruller gardinen ned indvendigt, så er varmen altså kommet ind i boligen.

Morten: Ja, lige præcis. Og det var også det, altså, jeg boede i en lejlighed tidligere, vi talte lige om det, før vi hoppede på her. Jamen, det var faktisk lige nøjagtig den udfordring. Det var mod vest, der var glas hele vejen over. Og så var der sat gardiner på indvendigt. Ja. Og der var sat hvide gardiner indvendigt, så både lux-tallet, eller hvad kan man sige, der var rigtig meget lys, der kom ind. Vi sad med solbriller indvendigt. Og al varmen kom jo ind. Det var et helt forfærdeligt indeklima, som der var i den lejlighed.

Rasmus: Jo. Ja.

Morten: Men vi har jo et fåtal af de der rigtig gode dage om året, så derfor synes jeg langt hen ad vejen, at det er lidt overgjort, det her med solfilm.

Rasmus: Ja. Okay. Jamen, det er da i hvert fald en ting at tage med sig.

Fleksibilitet, arkitektur og personligt udtryk

Morten: Vi talte jo om det her med, eller det vi skulle tale om i dag, det var det her med, at et vindue ikke bare er et vindue, men at der faktisk er rigtig mange valg, man skal tage. Og den første del, som vi hoppede ind i her, det var jo det her med energi. Ja. Men vi har jo egentlig også talt om, at vi skulle prøve at tale lidt omkring det her med fleksibiliteten, når man køber et vindue, fordi der er mange valg, man faktisk kan stå overfor, med noget design og nogle materialer og sådan noget. Kan du ikke flyve os ind på det?

Rasmus: Jo, det kan jeg godt. Når man vælger vinduer i dag, så er det jo enten, så køber man vinduer igennem sin husbygger, og det kan jo enten være et typehus, eller det kan være et arkitekttegnet hus. Ja. Og når man får et arkitekttegnet hus, så er der nogen, der har tænkt rigtig mange tanker for en. Og det er der formentlig også ved et typehus. Det er bare knap så mange muligheder. Og det vi giver mulighed for, det er jo at støtte arkitekten i deres drømme og visioner for huset. Det vil sige, det kan være nogle store døre eller nogle store faste vinduer, hvor man går op i en størrelse, som mange producenter ikke vil have med i deres standardprogram. Det kunne også være en fleksibilitet i forhold til at skifte træsort ud med en hårdtræsort af en art, for at give boligen noget liv frem for de malede overflader. Så kan man bidrage med noget glød og noget varme ved at bruge hårdtræ. Vi bruger rigtig meget hårdtræ både som hårdtræselementer, altså massive hårdtræsvinduer, eller i form af en delkomponent i trævinduer, hvor du har en gående ramme, der ligesom markerer et opluk, er der en hårdtræramme i det.

Morten: Ja, okay. En gående ramme, hvad betyder det? Det kan godt være, jeg er helt amatør på vinduesområdet, så jeg stiller bare de spørgsmål.

Rasmus: Ja, jeg snakker jo fagsprog her. Så det der handler om en gående ramme, det er jo det, der egentlig åbner og lukker i dit vindue. Så når jeg snakker rammer, så tænker du nok karmen. Men rammerne er det, der bevæger sig for mig, hvor karmen er den faste del.

Morten: Ja, okay. Okay. Hvad er det for en fleksibilitet? Hvorfor er det, den her fleksibilitet er vigtig? Hvad er det, som arkitekter og i sidste ende også som nybygger, vi stræber efter der? Hvad er det, vi kan opnå ved at få den her fleksibilitet ind i vinduet?

Rasmus: Jeg tror i de generationer, der begynder at bygge huse nu, men også de kommende generationer, de kigger ind i et husbyggerprojekt, hvor det skal ikke være ligesom naboens. Individuelle boliger med individuelle behov og individuelle løsninger. Så kan det godt være, der er noget, der trender fra tid til anden, men det der med at skabe sit eget og have lavet sit eget udtryk, og det ikke bare er et nummer i rækken af boliger. Det tror jeg er vigtigt.

Morten: Ja. Så det er den individuelle løsning, kan man sige.

Rasmus: Ja.

Trends, materialer og hvad der giver boligen karakter

Morten: Men der må jo være nogle trends, som opstår. Umiddelbart så ville jeg jo gætte på, at der er mange, der vil prøve at finde vinduer uden de tykke rammer og prøve at få det her, jeg ved ikke, om man kalder det slimline eller et eller andet. Er det også rigtigt, eller ser du noget andet der?

Rasmus: Altså, havde du spurgt mig for 10-12 år siden, så havde jeg givet dig fuldstændig ret. Slimline, ens look, om det er fast eller gående. Men det vi ser i dag, det er, at trenden går meget tilbage til det, vi egentlig oprindeligt så i 60'erne og 70'erne med boliger, som har den klassiske karm-rammeopdeling, hvor rammen åbner og lukker inde i karmen. Ja. Og når man har den form for opluk, så kan du også mikse materialerne, enten ved at kombinere hårdt træ og alu, eller ændre farven på den ene del frem for den anden. Så leger du visuelt med materialerne og farverne, og det giver en anden oplevelse at kigge på vinduet.

Morten: Har du nogen forklaring på, hvorfor? Fordi umiddelbart, før vi startede med at snakke sammen her, så ville jeg faktisk have gættet på det modsatte.

Rasmus: Jamen, jeg tror i mange år har det handlet om at kunne lukke mest muligt lys ind og få mest muligt glasandel. Og det kan vi jo også langt hen ad vejen med et fastkarmsvindue. Der har du også en smal ramme. Lige så snart du får en gående ramme indeni, så bliver der jo lidt mindre lys på nogle vinduesproducenter. Og det man gerne i dag ser, det er det her med store flader, store opluk, høje vinduer, der går helt til loft uden deling. Det er det, arkitekterne synes, der er fedt. Det er det, rigtig mange bygherrer synes er fedt. Og det er noget af det, vi kan hjælpe med.

Morten: Ja, okay. Okay. Er der andre trends inden for design og materialer og sådan nogle ting, som I oplever for tiden?

Rasmus: Jamen, det er helt klart hårdt træ, egetræ. Det rykker virkelig lige for tiden, og har gjort det i nogle år efterhånden. Men det her med muligheden for at kombinere det er også faktisk noget, som folk køber rigtig meget ind i.

Morten: Altså kombinere med forskellige træ på.

Rasmus: Kombinere materialer generelt. Ja. Om man har en malet fyrretræskarm og en gående ramme i egetræ, eller man har en flot hoveddør, der markerer, her går du ind, her er et opluk, der har vi brugt lidt ekstra penge på døren. Ja. Og så må resten godt leve det stille liv. Det er jo alt efter, hvem man er som kunde, og hvad ens behov er.

Morten: Ja, men det er klart. Det er klart. Nå, interessant.

Kvalitet, håndværk og hvad man kan kigge efter

Morten: Prøv at høre, det her, den ene ting, det var jo det her med energi. Vi taler omkring design, fleksibilitet. Kvalitet tænker jeg måske også er et emne, når man skal vælge et vindue.

Rasmus: Det er det helt sikkert. Mange af de vinduer, som bliver leveret i dag, er af en høj kvalitet i forhold til, hvor man måske har været, eller hvor vi er kommet til. Der er jo altid forskellige grader af kvalitet alt efter, hvad det er, man betaler for tingene. Og pris og kvalitet hænger ofte sammen. Så hvis du går på nettet og skriver billigevinduer.dk eller hvad det måtte være, eller du går op til en producent lidt syd for Hjørring og customizer dit eget vindue, så er der også en prisforskel på det.

Morten: Ja.

Speaker: Jeg er blevet nødt til at forstyrre et kort øjeblik. For jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på Drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om, ja, vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring indenfor et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen, det kommer som sagt fra erfaringen med over de her 125 podcasts, som vi har lavet. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis. Og så håber jeg bare at se jer.

Morten: Hvor er det, man vil opleve den der forskel i kvaliteten? Hvor kan man, hvis jeg faktisk ingen forstand har på, hvordan jeg kunne se på et vindue, om det er god kvalitet. Jeg kan nok godt se det på materialerne og mærke det sådan, men har du sådan tre steder, man kan kigge, hvor man kan sige, det her, det er det, der gør, om det er god kvalitet eller mindre god kvalitet?

Rasmus: Altså, nogle af tingene kan du se, andre ting kan du ikke se. Og for den almindelige forbruger er det jo lidt svært, fordi det er jo et eller andet sted et teknisk produkt. For mange af vores kollegaer handler det om at lukke et hul i en væg, så det ikke blæser ind. For Kronevinduer tror jeg langt hen ad vejen, det handler om at skabe et vindue, som er en del af interiøret, og hvor den får lidt ekstra gas både på kvaliteten og det gode håndværk. Så der er også noget i det her med noget, der er lavet i hånden. Og jeg tror, man bliver overrasket, hvis man kommer og ser vores produktion og ser, hvor meget der egentlig stadigvæk bliver lavet i hånden. Altså, snedkerarbejde, manuelle handlinger, hvor man i stordriftsproduktion lægger en pind ind i den ene ende, og så kommer den malede ramme ud i den anden ende. Ja. Og der er selvfølgelig noget kvalitet i det her også, i og med at tingene har været igennem fysiske hænder, eller om det har været igennem en maskine. Så kan der også være noget i forhold til den kvalitet, vi bruger i det træ, vi bruger. Der har jeg da set kollegaer, som leverer hvidmalede vinduer med knastudtræk. Og den knast, den gulner jo, når der kommer et udtræk ind i den. Det der er ikke knaster i det træ, vi bruger. Så kan man sige, der er ingen træer uden grene. Nej, det er fuldstændig rigtigt, men i dag bruger man den bedste kerneandel i træet og simpelthen sammenlimer, inden man maler.

Morten: Ja, okay. Så det var jo sådan en konkret ting, hvor man kunne kigge efter knasterne i træet, fordi så ved man, at det gulner over tid, ikke?

Rasmus: Det gør det. Og for rigtig mange bliver det sådan en træls oplevelse, jamen hvorfor skal jeg have brune pletter på mine fem år gamle nye vinduer? I deres optik er de stadigvæk nye.

Morten: Hvad med, er der andre ting? Jeg tænker måske sådan noget som beslag og greb og sådan noget. Fordi jeg tænker, hvis man er vinduesproducent, så laver man ikke sin egen ting der. Er det rigtigt?

Rasmus: Nej, det er fuldstændig rigtigt. Vi køber mange af vores beslag og greb ude ved underleverandører. Ja. For vores vedkommende har vi ikke sådan et fastlåst sortiment, hvor man kan sige, vi har kun det her greb, vi kan tilbyde, og ikke andet. Der har vi en lidt bredere palette i forhold til, om det skal være messing eller malet eller alu-greb. Og der er helt klart også forskel i kvaliteten på det. Og det vil jeg ikke, vi snakkede om det tidligere, det der med, at hvis du åbner og lukker, så har man sådan en god fornemmelse af, om det her, det er noget billigt noget, eller om det er noget, der er noget gods i.

Morten: Ja. Jamen det var også det, jeg sagde til dig, det er det, jeg egentlig kan prøve at vurdere noget på, når jeg kommer ud til venner eller udstillingshuse eller hvad vi gør. Jamen, så tager jeg altså fat i vinduerne for at prøve at mærke det. Men jeg ved ikke, om det er en rigtig måde at kunne vurdere det på.

Rasmus: Nej, jeg tror ikke, man kan vurdere det alene på det, men man kan jo godt vurdere på, lidt ligesom hvis du åbner og lukker en skuffe, om man så siger klask, eller den lukker smidigt i. Så har du også, når du åbner og lukker vinduet, går det godt det her? Men 50% af succesen ligger måske også i montagen.

Morten: Ja. Ja, men lige præcis, der må være noget justering af det også, om det virker lækkert, ikke? Der kan et godt vindue måske også komme til at se lidt dumt ud.

Rasmus: Ja, men altså, selv et flot og godt kvalitetsvindue kan blive monteret dårligt, og så bliver det uanset hvad en dårlig oplevelse for slutbrugeren i den sidste ende.

Morten: Ja, det er det. Hvad med, er der noget med, at hvis man åbner vinduer og kigger ind i rammen der, vil man kunne se noget forskel der? Er der noget, hvor man kan opleve, om det er et godt eller et mindre godt vindue på den måde?

Rasmus: Jamen, der er forskellige måder at lave eksempelvis trævinduer på. Vi har selv to modeller. Der er nogen, der laver dem, hvor træet går helt ud i falsen og helt ud til fronten, og så klikker du et alu på derude. Sådan en model har vi også. Så har du et produkt, hvor du har komposit i falsen. Der har du noget uorganisk. Det vil sige, noget der ikke kan forgå så nemt, hvis der ligger noget slagregn eller et eller andet, som ikke lige kommer derfra med det samme. Altså, det er jo et dødt materiale, som ikke forgår, hvor du har et trævindue med en kapsel på. Der kan ske noget derinde bagved, og vi får aldrig rigtig syn for sagen for, hvad der egentlig sker.

Morten: Så den gode kvalitet, er det så kompositten, er det det, du siger?

Rasmus: Det er i hvert fald det sikre valg. Jeg siger ikke, at de andre vinduer kan holde mindst lige så mange år som dem, og de er lige så godt isolerende. Så det er jo sådan et spørgsmål om temperament, tror jeg.

Morten: Ja, okay. Okay. Er der andre steder, hvor man kan se det på kvaliteten af det? Hvor man kan mærke det eller opleve det?

Rasmus: Jeg tror langt hen ad vejen, så vil du kunne se noget på malerkvalitet. En kvalitet af maling. Vi håndmaler rigtig meget af vores, hvor mange bruger robotter nu om dage, og det tror jeg også er en ganske fin måde at gøre det på. Men igen, jeg har stadigvæk det her med, at du har haft tingene i hænderne. Det er stadigvæk det gode håndværk, og det er det, vi er kendt for at have en høj malerkvalitet også.

Morten: Ja, okay. Okay. Jeg tænker jo også bare på, når du kommer hjem til venner eller hjem i deres nye huse eller sådan nogle ting, så tænker jeg, det første, som sådan en fagmand som dig kigger på, det er jo lige, hvad er det for nogle gode vinduer, der sidder der. Det var egentlig de der gode råd, jeg prøver at fiske lidt efter.

Rasmus: Ja. Jamen, der er ingen tvivl om, at det første, jeg kigger på, det er, hvad er det for et vindue, der sidder her? Og der er ikke sådan lige det gode råd til, hvordan du visuelt kan se det, fordi der er mange gode måder at lave vinduer på i dag. Og jeg siger ikke, at Krones måde er bedre end nogen af de andres. Jeg siger bare, vi gør det på forskellige måder, og nogen er måske mere hensigtsmæssige end andre.

Vedligeholdelse, pris og kontakt til Kronevinduer

Morten: Ja, lige præcis. Nu bragte du det lidt op selv før, det her med, jeg tror, der er mange, når de taler omkring vedligehold, så taler de faktisk om vinduet. Så bruger de et eksempel på det der, jamen hvis du ikke gider, hvis du skal have et vedligeholdelsesfrit hus, så er det valget af vinduer, fordi du gider ikke stå og male vinduer. Det er som om, at det er det værste, man kan forholde sig til, når man skal vedligeholde et hus. Ja. Men der må være noget med vedligeholdelse, som også afgør, hvilke vinduesvalg man tager, ikke?

Rasmus: Jo, altså, der er jo mange, der i dag, når de bygger nye huse, så vil de gerne have den her vedligeholdelsesfrie facade. Og den er jo sikkert også vedligeholdelsesfri i mange år frem, men det er jo som med alting, at hvis ikke du plejer dine ting, så forgår de på et eller andet tidspunkt. Og har man hårdtræsvinduer, så skal de have olie. Og har du trævinduer, så skal de en gang imellem vaskes og smøres. Og måske have en gang autovoks på et tidspunkt, fordi det er jo som overfladen på en bil, den holder ikke for evigt. Det er en pulverlakering. Og den holder i den tid, den holder, og så kan den begynde at falde af, og skal have noget pleje og vedligehold.

Morten: Ja. Så det nemme valg, altså rent vedligeholdelsesmæssigt, hvad er det for et valg?

Rasmus: Det er trævinduer.

Morten: Det er trævinduer.

Rasmus: Ja. Og det er jo ud fra devisen, at du skal ikke male og vedligeholde i først mange år. Ja. Men giver du dem lidt vedligehold undervejs, har du sådan en årlig gennemgang af dine vinduer, hvor de får en klat olie i alle de bevægelige dele, og du giver dem en god vask, så tror jeg på, at man kan have sine ting i mange år.

Morten: Ja. Hvad er så det svære valg rent vinduesmæssigt og rent vedligeholdelsesmæssigt?

Rasmus: Men det er jo typisk også det fede valg. Det er jo det her med at gøre noget, som naboerne ikke har. Det er at gå all in på hårdt træ. Lave egetræsvinduer. Bidrage med glød til alt det sterile, som om det er rå beton eller det er hvidpudset, så kan hårdtræsvinduet bidrage med en glød, som ingen andre elementer kan, fordi du har livet i årestrukturen og du har gløden fra farven.

Morten: Ja. Og hvad er det for en vedligeholdelse? Hvad er jeres anbefaling i vedligeholdelse på sådan noget som det?

Rasmus: Jamen, der er ikke et entydigt svar på det, desværre. Fordi det er alt efter, hvor det ligger henne. Et hus, der ligger kystnært, det skal vedligeholdes noget oftere end det, der ligger i centrum af byen, godt beskyttet fra vind og vejr. Så det korte og flabede svar, det er, at vinduet skal vedligeholdes efter behov.

Morten: Ja, okay. Okay. Men er det så hvert andet år, man skal i gang med oliepenslen ude ved kysten, hvis det er der?

Rasmus: Det kan jeg ikke give dig et entydigt svar på. Men jeg vil skyde på, hvis du havde et hårdtræsvindue i indre by, så skulle du nok over det med olien en gang hvert andet eller tredje år.

Morten: Ja, okay. Okay. Udvendigt.

Rasmus: Indvendigt, der er det noget helt andet. Der bliver det slet ikke lige så medtaget af vind og vejr, som det gør udvendigt.

Morten: Nej, okay. Så det er faktisk et af de steder, hvor det var lettere at vedligeholde inde i byen, så siger du faktisk, at to år efter, du har bygget, eller tre år efter, du har bygget, så skal du lige rende over det og måske give det en gang olie.

Rasmus: Ja.

Morten: Okay. Jamen, det er da i hvert fald, vi taler i hvert fald om egetræsvinduer herhjemme, så den tror jeg lige, jeg skal have vinket af med Ellen, inden vi går helt den vej.

Rasmus: Der er jo også muligheden for at tage egetræsvinduet indenfor, og så har du alu udenfor. Den måde kan man også lave vinduer på.

Morten: Ja.

Rasmus: Så har du det vedligeholdelsesfri i yderzonen og den flotte glød indvendigt.

Morten: Ja, okay. Jamen, der er mange muligheder. Jeg tænker, man kan tage fat på jer. Har I egentlig meget kontakt med nybyggere, eller er det mere gennem arkitekterne? Altså, hvis nu jeg står og skal bygge mit hus her, og jeg kunne godt tænke mig at bruge Kronevinduer. Hvordan får jeg egentlig fat på jer så?

Rasmus: Jamen, vi er både på de sociale medier i form af Instagram. Der har vi en ret god profil inde, hvor vi viser mange af de løsninger, vi laver. Og arkitekterne er vi godt kendt ved. Både på baggrund af nogle større projekter, vi har lavet, hvor arkitekten har været med inde helt fra start af, og måske endda også været med til at bestemme udseendet på vinduet i form af en speciel glasliste eller en hårdtræsort, som de ønskede afprøvet. Så har de været med til at bidrage med det, og det er så måske blevet hverdag senere hen i Kroneregi. Ja, okay. Så arkitekterne er en rigtig god ambassadør for os. Vi er glade for arkitekterne. Jeg tror også, de er glade for vores fleksibilitet. Dernæst så har vi jo tre showrooms. Vi har et på fabrikken oppe i Harken ved Hjørring, og så har vi et i Horsens og et i Rødovre.

Morten: Ja. Og så er det jo nogle af de steder, hvor man kan møde jer, men hvis man nu havde brug for lidt råd omkring det her med vedligehold, eller man havde brug for lidt idéer omkring det, kan man så tage fat på jer, eller er det arkitekten, vi skal tale med på det her?

Rasmus: Man kan altid tage fat på os, og så vil vi gerne bidrage med gode råd og vejledning omkring det rigtige valg. Også gerne komme i det tidlige stadie med jeres tanker og med tegninger og eventuelt et skitseforslag og sige, jamen hvis I lige retter på det og det, så ved vi, vi kan lave det i hvert fald. Så kan man få nogle gode råd, inden man kommer for langt, eller har brændt sig for langt ind i et eller andet.

Morten: Ja, lige præcis. Prøv lige at høre, den sidste ting, som jeg tænker, der er meget vigtig, når man skal vælge det her vindue, det er jo noget omkring pris. Vi bliver nødt til at tale lidt omkring prisen, når man skal handle vinduer. Ja. Er der stor forskel på prisen, når man går ud og søger det her marked?

Rasmus: Jamen, det er der. Og det er der, fordi om man skal have noget standard, som kører på en standardproduktion, og som i øvrigt ikke har ret stor fleksibilitet eller mulighed for at ændre på noget, så er det noget nemmere at lave en hurtigbaneproducerende der og kan holde prisen nede på et lavt niveau. Når man går ind og vil have en aktiv holdning til, at det her vindue, det skal være så og så stort, og der skal være en sidelys, og det skal have den her dybde, eller jeg skal have egetræ på min fordør, så begynder tingene at koste noget andet. Så ja, der er stor prisforskel, og nogle gange måske ikke så stor igen, som folk går og forestiller sig.

Morten: Okay. Hvad er en, og det her, det ved jeg godt, det er et ekstremt svært spørgsmål, men du får den altså lige alligevel. Det billigste, det dyreste vindue i sådan nogle projekter her, eller til en almindelig villa. Det er jo ikke de helt store oppe nord for København eller sådan. En almindelig prisforskel, de billigste vinduer til et 180 kvadratmeter hus. Hvad er et budget, skal man sætte af der? Tør du at give et bud på det, og så måske også på den dyreste, hvis man skal have noget, der er lidt lækrere?

Rasmus: Jamen altså, vi har leveret nybyggede villaer med fede løsninger, hvor du kan købe vinduer for omkring 100.000 og har fået nogle fede løsninger med nogle store glas og godt view. Men vi har også leveret fede villaer, hvor de er gået all in på messinggreb og hårdt træ og hvad skal jeg ellers komme efter dig med, og har købt vinduer for 700.000, så spændet det er virkelig stort. Ja, ja. Men igen, det afhænger af, hvad der er fokus for dig, når du skal bygge.

Morten: Selvfølgelig. Selvfølgelig. Men det er jo også et, vi ved, der er mange valg, man skal tage, når man skal til at bygge, og vi ved også, at vinduer er en stor post, så har vi jo et eller andet billede af det her, hvad det er.

Rasmus: Jo, men det er også en vigtig post, fordi man kan sige, det er jo en af de bygningsdele, ligesom tag og mursten, du ikke bare lige umiddelbart skifter ud efter fem år, fordi trenden er noget andet nu. Ja. Det er husets øjne. Så både design- og udseendemæssigt og kvalitetsmæssigt giver det mening at tage det rigtige valg første gang.

Outro: Det bedste råd og hvor man kan læse mere

Morten: Ja, lige præcis. Rasmus, hvis du afslutningsvis skulle give et godt råd til en nybygger. Hvad skulle det være så?

Rasmus: Vælg et vindue, der giver boligen kant. Okay. Om det er i form af et stort vindue med en flot udsigt, eller om det er en træsort, der bidrager med en glød og en varme til til tider kolde andre materialer. Det er jo en individuel sag. Men vælg et vindue, der giver boligen kant.

Morten: Vælg et vindue, der giver boligen kant. Ved du hvad, det sender vi videre her i podcasten. Og hvis man skal følge jer, du talte noget omkring, I havde tre showrooms. Ja. Det linker vi op til, så man kan få adresserne ind der. Du talte noget omkring Instagram. Ja. Den linker vi også op til. Der er en god hjemmeside, den har jeg selv været forbi. Er der andre steder, man skal følge jer?

Rasmus: Jeg tror, så er der LinkedIn også, hvis man er lidt fagtosset, så er det nok lidt mere tekniske løsninger, vi viser derinde.

Morten: Godt. Jamen, ved du hvad, det tager vi også og linker op til. Og så vil jeg egentlig bare sige tusind tak for dit bidrag her i Drømmevillaen.

Rasmus: Selv tak. Tak fordi jeg måtte være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele? Så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.