Sund fornuft - sund bolig

Intro: Velkommen og Karinas baggrund

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. Hvis du har planer om at bygge bæredygtigt, så skal du hilse på arkitekten Karina, som har arbejdet med det igennem mange projekter og igennem hele sin karriere. Vi kommer til at tale omkring energiløsninger. Vi kommer til at tale omkring CO2-udledning, og vi kommer til at se på nogle alternative muligheder, man faktisk kan bygge sin bolig på. Karina, velkommen i Drømmevillaen.

Karina: Tak skal du have.

Morten: Og jeg har simpelthen glædet mig til det her, fordi jeg kan mærke på dig og læse om dig og opleve med dig, at du har noget på hjerte med hensyn til bæredygtigt byggeri.

Karina: Det har jeg, ja.

Morten: Så inden vi egentlig hopper ind i hele den her samtale, som kommer til at handle omkring det, så lad os lige høre lidt omkring dig og din baggrund.

Karina: Ja. Jeg er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole. Det var i 2006. Og jeg vidste faktisk helt fra start, at boliger ligesom var min skala, især til enfamiliehuse og sommerhuse og kolonihavehuse og den slags. Så det startede jeg faktisk allerede sideløbende med skolen og tegnede projekter for og var så heldig at få bygget mit første hus, da jeg gik på fjerde år. Jeg tegnede et sommerhus til mine forældre, som er et sommerhus ude på Tuse Næs, sammen med min daværende partner. Og jeg var så heldig, at det kom i en masse nordiske magasiner. Og det afstedkom en masse opgaver og interesse for det, jeg lavede, og så har det spredt sig lidt som ringe i vandet, så det ene projekt afstedkommer det næste.

Passionen for boliger og arkitektur

Morten: Ja, lige præcis. Du siger, at du vidste allerede, at du ville tegne enfamiliehuse, så du har jo vidst, at der var en passion for det. Hvor stammer den fra, Karina?

Karina: Det stammer helt klart fra, at når jeg tegnede projekter, så havde jeg brug for at kende modtageren. Jeg tror, den der dialog, men også nogle gange en modstand i at tegne til noget eller til nogen. Jeg synes, det var svært det der med at få stillet opgaver, hvor sådan, du kan tegne hvad som helst, hvor som helst, til hvilken som helst økonomi og alt sådan noget. Det giver mig ikke rigtig noget, hvor man kan sige, at jeg ikke rigtig kunne forestille mig at tegne lejlighedskomplekser og boligkarréer, hvor jeg slet ikke kendte til modtageren. Aldrig ville nogensinde tale med dem, der skulle bo der, heller ikke efter. Så det der med at sidde og være ekspert på, hvordan nogle andre gerne ville disponere deres liv, føltes bare forkert. Så jeg har virkelig holdt af, altså det er jo meget tæt, når jeg tegner huse for private bygherrer. Jeg kommer virkelig tæt på dem. Jeg kommer tæt på deres prioriteringer, deres økonomi, hvordan bruger de huset? Hvordan er de sammen med deres børn? Og det der vindue, det er jo lidt ligesom at være en portrætmaler. Jeg skal ligesom forstå dem og omsætte deres drømme til en fysisk form. Og det er jo så nærmest en gordisk knude at skulle binde det sammen med lokalplaner og servitutter og økonomi og byggeteknik og tyngdekræfter og alt muligt andet spændende.

Morten: Ja.

Karina: Men det er der, mit hoved begynder at boble med idéer, og jeg elsker at se det lande.

Morten: Ja, fantastisk. Hvor starter interessen for arkitekturen? Hvad var det, der gjorde, at du kom ind på og skulle arbejde med arkitektur, helt oprindeligt?

Karina: Jeg har altid tænkt i rum. Jeg kan huske, bare om jeg så ordnede hår på min mor, så boede jeg inde i krøllerne. Altså det var sådan helt, alt blev tænkt i rum. Jeg har altid flyttet om og arrangeret. Det har været meget naturligt for mig. Jeg kommer fra en familie, som er i en helt anden branche, og jeg kan bare huske, at jeg engang talte med en af deres gode venner og spurgte: "Hvad skal du så være, når du bliver stor?" Og så sagde jeg: "Det kan godt være, jeg skal være psykolog og arbejde med mennesker og de der ting." Og så sagde han: "Men jeg går også med tanken om, at jeg skulle være arkitekt," og fortalte lidt om det, og så siger han: "Altså, jeg vil bare sige, når du taler om psykologi, så ser du træt ud. Når du taler om arkitektur, så ser du virkelig glad ud."

Morten: Ja, okay, fedt.

Karina: Og så tror jeg, jeg fulgte det der, der føltes godt.

Et projekt, der siger noget om tilgangen

Morten: Ja, interessant. Nu har du været igennem din karriere og de huse, du har tegnet. Er der sådan et specielt projekt, som du husker tilbage på, eller en bestemt oplevelse eller noget, du fortæller til alle familiemiddage?

Karina: Der er jo mange heldigvis. Jeg synes, jeg har været velsignet med mange sjove opgaver, mødt enormt mange spændende mennesker og fået lov til at tegne og se i andre lande. Jeg tror, jeg bliver meget beæret over den tillid, en familie viser mig ved at skulle skabe og tegne deres hjem. Det synes jeg er en stor ære, og jeg elsker, når jeg kan give dem det, de ikke vidste, de længtes efter. Altså jeg havde et sommerhus på Sydals, hvor der kom en meget, meget sød kvinde og gerne ville have tegnet et hus, og den her udstykning på Sydals er udelukkende runde grunde. Og hun ville gerne have et firkantet hus. Og da jeg så gik hjem, så havde jeg sådan et billede af, hvordan det skulle være, men det ville jo bare ikke være firkantet på den grund. Der var hele tiden det sted, som jeg kalder, hvor de døde katte lægger sig, du ved. Man kan være ved at dø, så trækker de sig hen, hvor der er mørkt og skygge. Og jeg skal kunne se, det lever.

Karina: Og der tegnede jeg faktisk et cirkulært hus til hende, som er tegnet over sådan en træskive, ligesom når en træskive tørrer, så laver den sådan nogle flænger ind, så hele huset arbejder omkring de her skiver og årringe, man ser i et træ. Og badeværelset er lavet af genbrugsmursten, og det ligger inde i midten af huset som et hjerte, som både kan optage fugt og afgive fugt, optage varme og afgive varme. På den måde bliver det hus en hel organisme. Og heldigvis så faldt hun jo fuldstændig på røven og var bare sådan, det er jo det hus, det er jo det, vi skal. Det var så langt fra det, jeg bad om, men det er jo det helt rigtige. Og det synes jeg er en kæmpe ære.

Morten: Ja, spændende. Fed historie også.

Hvad bæredygtighed betyder i praksis

Morten: Karina, det vi skal tale om i dag, det er jo det her med bæredygtighed. Og det ved jeg, hvis man taler med dig, så er man jo slet ikke i tvivl om, både at du ved rigtig meget omkring det her emne, og det er også tydeligt, at det er noget, du er dybt passioneret omkring. Så den her interesse omkring bæredygtighed, hvornår opstod den for dig? Hvordan opstod den for dig?

Karina: Jeg tror, den har været med hele vejen, og jeg synes jo egentlig, altså jeg ved godt, det er meget buzzword lige nu med bæredygtighed. Men egentlig har byggebranchen jo altid gerne villet være bæredygtig. Vi har jo altid justeret i forhold til, at der kom en energikrise, så måtte vi isolere mere, og så fandt vi ud af, der er for meget isolering. Det giver et problem med skimmel. Vi må hellere ventilere boligen. Men lovgivningen halter så tit bare lidt meget efter det, vi allerede ved. Jeg tror, jeg tog en meget tidlig beslutning omkring det der med, eller en stor bevidsthed havde jeg om, at vi som mennesker jo er en del af en helhed og en del af en stor øko-cirkulær organisme, som vi skal være ansvarlige i forhold til. Og jeg tog faktisk allerede en beslutning, da jeg startede som selvstændig, at det skulle være bæredygtige huse, men det var ikke noget, jeg egentlig ville profilere mig med. Det skulle være en selvfølge, fordi jeg havde en idé om, lige om lidt så kommer vi til at have et råbekor om, hvem der er mest grøn, og det er jo så der, vi er nu.

Karina: Og for mig har jeg nok bare en stor drivkraft for at være foregangskvinde for, hvad kan vi gøre næste gang? Nu har vi fundet ud af, nå for fanden, vi er nødt til at kigge på det der CO2. Fint nok. Så har vi et værktøj. Videre. Hvad skal vi nu tænke på? Hvad kan vi gøre? Hvordan kan vi genanvende? Hvordan kan vi optimere vores kvadratmeter? Hvordan kan vi ændre den måde, vi bor og lever på? Hvordan kan vi arbejde og bo inden for den planetære grænse? Og man kan sige, i Danmark har vi lige nu måske et gennemsnitligt kvadratmeterantal på 50 per person. Og hvis man kigger på, hvis vi skulle bo inden for den planetære grænse, så ville det nok ligne noget omkring 11 kvadratmeter. Der er et kæmpe spænd.

Karina: Og derfor tænker jeg, det nye, vi skal til at tænke på, det er jo, hvordan kan man lave nogle hybridboliger? Hvordan kunne man optimere tiny house-bevægelsen? Hvordan kan vi bruge kvadratmeterne klogere? Nu vores eget hus, ja, vi er i gang med at renovere et gammelt strandpensionat i Hellebæk. Og der har vi så kombineret det med, at det er vores bolig, det er også min tegnestue, og min mand er kok og kan også holde selskaber. Så på den måde står døre og vægge aldrig stille her.

Morten: Ja, ja.

Karina: Så det tror jeg, vi skal tænke rigtig meget i fremtiden.

Morten: Interessant perspektiv. Kan man definere bæredygtighed i dag, når man taler om det her? Både i forhold til at bygge nyt, men egentlig også i forhold til at renovere og til eksisterende boliger. Kan du komme med en definition på det?

Karina: Ja, eller netop det modsatte, fordi vi bliver nødt til at erkende, at vi kan ikke kalde byggeri for bæredygtigt endnu. Der er så mange komponenter i byggeri, så det kan umuligt bare være biogent og økologisk det hele. Men vi kan gøre vores bedste, og vi kan gøre meget. Der er stor forskel på at bygge helt konventionelt og så bygge så bæredygtigt som muligt i øjeblikket. Og det synes jeg er enormt vigtigt. Der synes jeg, det er vigtigt, at vi er bevidste forbrugere og stiller nogle krav til, hvordan det er, vi bygger.

Konkrete løsninger og materialevalg

Morten: Ja, og det er jeg jo så enig med dig i, men jeg synes også, der er nogle udfordringer, vi også støder på. Det er vi i hvert fald stødt på i forhold til vores eget byggeri. Den ene ting handler jo omkring økonomi. Men den anden ting handler faktisk også om lovgivning, om vi reelt kan få forsikret og finansieret vores huse, hvis vi vælger nogle af de her optimistiske eller innovative nye tanker inden for det bæredygtige. Og det synes jeg, det er rigtig, rigtig svært at gennemskue. Kan du genkende det?

Karina: Jeg kan godt genkende det. Jeg tror, jeg har det sådan, at vi er ret langt på, hvordan vi kan bygge. Enfamiliehuse er jo heller ikke lige så udfordret som kæmpe etagebyggerier og sådan noget. Der er jo en anden statik og en helt anden kompleksitet. Vi arbejder jo i halvandet, to plan. Så i forhold til tage og væg og gulve og alle mulige ting, der er det jo ret nemt at vælge nogle bæredygtige løsninger, som ikke behøver at være super meget dyrere. Nu kan man sige, da jeg startede med at bygge med træfiberisolering, der var det jo dobbelt så dyrt som mineraluld. Det er det ikke længere. Og man kan sige, gips er jo heller ikke nødvendigvis et dårligt produkt, og du kan også få kalkmaling, som ikke nødvendigvis er dyrere end plastmaling og sådan noget.

Karina: Så for mig at se kan man sige, at vi har løst væg, etagedæk, tag. Alle de steder, som er svære at løse til at bygge bæredygtigt, det er jo alle de steder, hvor vi er i kontakt med vand. Det er tagoverfladen, altså hvordan vi får lukket taget, så det ikke regner ind. Og det er badeværelset, og det er fundamentet. Det er der, vi står lige nu, hvor de egentlige udfordringer er. Og så er det så, at jeg synes, vi kan kigge på, skal vi bruge to store badeværelser? Eller kunne man sige i forhold til lovgivningen, måske skulle det ekstra badeværelse kombineres med bryggerset? Så det er der, man har vaskemaskinen og teknikken. Så kan du minimere de der lidt tunge, klimabelastende kvadratmeter.

Karina: Det kan også være, vi skulle kigge på, jeg har tegnet sommerhus for eksempel oppe i Hundested, hvor jeg har lavet badeværelset på den måde, at brusenichen, hvis man kigger ind i bygningsreglementet, så er det jo ligesom brusenicheområdet, der stiller de her krav. Du må godt lave et toiletrum, som egentlig kunne have et trægulv eller en almindelig etage i dæk, fordi der ikke er vand ude på den måde. Så der har jeg tegnet brusenichen som en bruseniche med en dør, fordi så er det ligesom det, der er vådrummet, og så kunne jeg jo minimere hele den der forbandede vådrumsmembran til en kvadratmeter i stedet for fire eller fem eller otte, eller hvor stort et badeværelse nu er. Så der er nogle ting, man kan skrue lidt på, synes jeg, for hvis vi alle sammen lavede en kvadratmeter vådrumsmembran i stedet for fem, så ville vi altså spare meget.

Morten: Ja. Gode pointer. Det har jeg slet ikke overvejet, det her med bryggers kombineret med et ekstra bad. Der er i hvert fald noget nyt i det, du kommer med her, Karina.

Karina: Ja, men det har jeg tegnet i mange løsninger, og det er folk altså virkelig glade for.

Morten: Nu bliver du nødt til lige at udfolde, hvordan den løsning så ser ud. Hvordan kunne man gøre det?

Karina: Jamen, det er sådan set på den måde, at lad os sige badeværelse nummer to, det kunne også være badeværelse nummer et, som er det hus, jeg har tegnet til mine svigerforældre. Så er der egentlig tegnet en stor teknikvæg på den ene side med skydedøre, og derinde er ligesom varmegenvindingsanlægget, og der er vaskesøjle, el og hvad man nu har af gadgets der. Og der har vi jo så det her fantastiske varmegenvindingsanlæg, der alligevel står der, så man kunne stille sit tørrestativ inde i den her, så ser det heller ikke så pissegrim ud, og så er der jo faktisk en virkelig god cirkulering af luften, så det tørrer hurtigt, og der er ikke så meget damp i huset.

Morten: Okay. Interessant. Er der andre konkrete løsninger, som du ville kunne anbefale, hvis man ønsker at bygge bæredygtigt?

Karina: Jeg er stor fortaler for regnvandsopsamling. Jeg er stor fortaler for, at vi passer på vores rene drikkevand. Det jeg har gjort på mit eget hus her for eksempel, det er, at jeg har lavet et ståltag, hvor det er coatet med rapsolie, og det betyder, at når regnvandet løber ned ad mit tag, så er det så rent som når det kommer fra himlen. Så løber det ud i en regnvandstank, og der sidder også et filter, og så bruger vi regnvandet til toiletskyl, som står for 70% af vores vandforbrug. Det er jo helt kuk at skylle rent drikkevand ud i potten efter min mening. Så bruger jeg det til tøjvask, og det kan jeg netop, fordi jeg så ikke har et tagpap-tag, som afgiver en masse fenoler, man ikke har lyst til at have på sit tøj på kroppen. Det bliver kun lige strøget med lidt rapsolie. Og så bruger vi det til havevanding. Så det synes jeg er et virkeligt tiltag, jeg er meget glad for i den her bolig.

Karina: Og så synes jeg i det hele taget, at vi skal tænke i at bygge med nogle materialer, som ikke giver en masse kedelige afgasninger. Jeg har udelukkende malet med kalkmaling og linoliebaseret kalkmaling i det her hus, og det gør jo, at man kan male huset eller male soveværelset og sove i det tre timer efter, fordi der er ikke nogen kedelige dufte, der giver hovedpine og alle de her ting.

Morten: Ja.

Karina: Og så ellers prøve at lave det så rent materiale som muligt. Vores gulve er kun behandlet med sæbe. Og så ser jeg også det der med køkken som en stor ting. Hvor meget er det, vi bygger køkkener svarende til fire Storebæltsbroer eller sådan noget i Danmark om året, og det er jo helt kuk. Og hvis man kigger på, hvor ofte folk skifter køkken ud, der kunne jeg godt tænke mig, at det var sådan en livsinvestering. Der arbejdede jeg for et firma, lige da jeg var uddannet arkitekt, som tegnede arkitekttegnede massive trækøkkener, hvor de stod på ben, og det var ting som et møbel, man investerede i, og som man tog med sig, når man flyttede. De har så også en pris, så vi har været heldige at kunne købe et. Vi køber rigtig meget brugt i det hele taget, så vi køber alle hvidevarer, som er brugte, som er klimabelastende, når de skal produceres. Og det her køkken, som nu er 20 år gammelt, men fordi det er massivt træ, så kunne vi give det lidt sandpapir og en frisk olie, og så ligner det en million. Det kan man bare ikke, når det er spånplade og laminat. Så der synes jeg virkelig, der vil jeg virkelig appellere til, at man tænker i kvalitet.

Morten: Ja, så man køber lidt dyrere? Er det det, du siger, altså køber noget lidt bedre?

Karina: Ja, eller noget, der ikke behøver at være dyrt for os, fordi vi købte det brugt, så det kan man jo selv opsøge. Så når du spørger til det der med, er det dyrere at bygge bæredygtigt? Det behøver det ikke at være. Jeg ser det ikke dyrere at bygge og male med kalkmaling, for eksempel. Og så bruger vi rigtig meget at købe brugte ting. Alt vores belægning i haven, det er faktisk afskær fra et andet byggeri, hvor de har skåret nogle fliser til, og det er så det, der ligger i vores have. Kostede afhentning.

Hvordan vælger man de rigtige materialer?

Morten: Ja, okay. Interessant. Nu får du altså lige en chance for også at dele, hvad er det for nogle konkrete materialer, som man måske bør undgå? Fordi det er faktisk svært at gennemskue også for os som amatører eller som private bygherrer i det her. Kan du ikke nævne de fem vigtigste ting, man virkelig bliver udfordret på, hvis det er, at man ønsker at bygge bæredygtigt, men det er noget, man kan møde i sit byggeri?

Karina: Ja. Det er jo en evig udvikling, og jeg bliver nødt til at skuffe dig i forhold til, at der ikke er et enkelt svar til alle byggerier. Og jeg er jo faktisk fortaler for, at vi bruger en bred palet, fordi hvis vi alle sammen er enige om, at beton er klimabelastende, men hvis vi alle sammen skifter beton ud med træ og CLT, så får vi sikkert et andet problem lige om lidt.

Morten: Ja.

Karina: Så jeg vil sige, jeg er jo enorm fortaler for, at vi faktisk bruger en bred vifte. Og det er bare en kæmpe udfordring, for vi er nødt til at sætte os ind i de her forskellige materialer, så gode rådgivere er jo et godt råd. Og så tænke i den individuelle løsning. Nu har vi lavet brugt råkork som isolering på soklen på vores hus for eksempel. Vi har brugt træfiberisolering på væg og tag. Og så er man nok nødt til at tænke i, hvor materialerne kommer fra. Jeg synes, vi skal prøve at bruge det så lokalt og så nordisk som muligt. Så jeg har brugt endetræsgulv i svensk fyr, for eksempel, fordi der kan man bruge hele træet, fordi det er bittesmå stykker, så er der ikke så meget træaffald på den måde. Jeg har brugt norsk marmor i køkkenet, hvor man gerne vil have en vaskbar overflade. Så det er noget med at tænke i, vi behøver måske ikke at sejle træ fra den anden ende af jorden, når vi faktisk har noget fantastisk træ lokalt.

Morten: Ja, meget enig, meget enig. Men det er stadigvæk svært at gennemskue som nybygger, synes jeg. Jeg synes, det er grænsende til uoverskueligt at finde ud af og kunne navigere i det her.

Karina: Jamen, jeg tror, man skal sætte sig nogle dogmer der. Altså, så tænk, hvordan er CO2-aftrykket? Kig på det. Er det ovre i grøn eller rød eller gul? Hvor er det produceret henne? Er det langvejs fra, eller er det tæt på? Hvordan er kvaliteten i samhold med prisen? Og hvordan patinerer det? Fordi man kan sige, det er jo interessant, at de bevaringsværdige bygninger og fredede bygninger faktisk har 30% højere kvadratmeterpris ved salgspris end for eksempel nybyggeri. Og jeg tænker jo, at det er en af mine kæpheste, det der med, at det har de der 50-års vindue, fordi vi skulle gerne bygge noget, der holder mindst 100 år.

Karina: Og så det der med at bygge noget, som er smukkere og smukkere med tiden. Jeg synes, vi skal, det er vigtigt, at vi som forbrugere ikke har en forventning om, at naturmaterialer opfører sig, som om de er døde. Altså, trægulve, det må godt leve. Vi kan jo egentlig godt lide at komme ind i en gammel lejlighed, og der er lidt sprækker og revner, men vi vil fandme ikke have det i vores nye byggeri. Og det synes jeg er mega forkert. Jeg synes, vi skal leve med, at der kommer til at være lidt huller og sprækker og sådan noget, for de ting, der lever. Vi lever, vi ældes jo også. Men så skal man gøre det på en måde, så det gør det på en smuk måde. For det tror jeg er en misforstået komfort, at tingene skal være fuldstændig plane og lige, fordi det bliver egentlig måske ikke lidt mindre charmerende af det.

Morten: Ja, jeg havde faktisk Jens Martin inde, som fortalte omkring, at han har boet i Japan, været arkitekt i Japan i mange år. Og det, han faktisk sagde, det er, at der jo faktisk er sådan lidt et begreb, det glemmer jeg ham ikke for, det her med at ældes med ynde, som det var oversat. Og det er jo det samme, du taler ind i her. Og det taler jo også ind i det her med kvaliteten af tingene. At det ikke kun skal være pris, man går efter i det her. Der kan findes nogle alternative løsninger på det.

Karina: Ja.

Morten: Som du siger, de der fem dogmer, som du kommer med, det synes jeg, det er en god rettesnor for det og fortjener en gentagelse med CO2, geografi, kvalitet, pris og så det her med patinering. Jeg synes, det er nogle gode, i hvert fald noget, som gør det en lille smule nemmere at navigere i, tror jeg.

Karina: Ja. Og det er jo det der med at smide plejer på porten, fordi så synes vi bare, jamen det plejer man at gøre. Jeg bruger konsekvent, og det skal lige siges, det er i mine egne huse, for det er ikke alle bygherrer, jeg har fået med på idéen, men jeg bruger aldrig filt, for eksempel. Det der lag, man lægger på, inden man maler, fordi det skal dække alle revner og huller og sådan noget. Jeg har det sådan lidt, men hey, det er et hus, der lever, og hvis det vil revne eller sætte sig, så flår det også det der filt over. Så jeg kunne godt tænke mig, at vi gjorde det keep it simple. At vi skrabede nogle lag af, fordi det er jo også bare fordyrende.

Morten: Mm.

Karina: Jeg har da sparet mange penge ved, at der ikke skulle rende en eller anden rundt og sætte det op. Jeg kan i hvert fald ikke, men jeg kan heller ikke gøre det pænt. Så det der med egentlig bare at have nogle vægge og så få malet med kalkmaling. Nu kan du også se det loft, jeg sidder under her, det er jo rå tagbrædder, som jeg også bare har givet kalk. Og det giver jo en kæmpe charme til huset i stedet for at have et plant gipsloft. Og ved du hvad? Det er heldigt her. Jeg behøver ikke at have alle de der knap så pæne akustikgipsplader og sådan noget. Der er en dejlig akustik her, bare fordi det er naturlige materialer.

Morten: Ja, lige præcis. Og det hænger jo så også sammen med det her med bæredygtighed og indeklimaet, at de to ting, det skulle man jo gerne bygge lidt hånd i hånd, ikke?

Karina: Jo, præcis. Det synes jeg også, det går hånd i hånd egentlig. Altså, jeg synes faktisk, når man tager de bæredygtige valg, så får man et bedre indeklima. Så det er ikke på bekostning af, og det behøver heller ikke at være på bekostning af budgettet.

Certificeringer, papirarbejde og det store dilemma

Morten: Nej, lige præcis. Prøv at høre, den sidste ting, som jeg tænkte på, når man taler om det bæredygtige valg, så begynder man også at tale omkring alle mulige certificeringer. Og jeg synes ikke, at vi kan have en episode omkring bæredygtighed, uden at vi lige berører certificeringer og hører din holdning og din mening omkring det.

Karina: Uha, så er du godt kørende i den.

Morten: Ja.

Karina: Ja, ja. Jeg starter med det positive. Det skal man gøre, ikke? Jeg synes, certificeringerne er positive, fordi de giver os en fælles forståelse, et fælles sprog og et fælles værktøj til at gøre nogle nødvendige justeringer i byggeriet. Jeg er ærgerlig over, at de er omkostningstunge for boligejerne. Jeg vil hellere give dem en regnvandsopsamler end et stykke papir i skuffen.

Morten: Ja.

Karina: Det skal lige siges, der er jo ikke lovkrav endnu med LCA-beregninger på bygninger under 1000 kvadratmeter, men mon ikke vi kommer derhen. Men det kan også blive lidt datadelerium i forhold til, at vi skal lave en energirammeberegning. Vi skal lave en blower door test. Der skal laves LCA-beregninger. Der skal være statiske beregninger. Der skal være alle mulige ting. Og jeg synes jo, at forbrugerens slutprodukt også skal være i fokus. Og jeg synes, at meget af det, som alle de her beregninger skulle nudge os til, taler meget ind i den sunde fornuft. Og jeg synes lidt, at lovgivningen tit halter lidt efter. Vi er allerede klogere end det, vi begynder at lancere nu, men sådan er det jo med sådan nogle processer. Det tager jo lang tid at finde ud af, hvordan fanden vi skal gøre det.

Karina: Og problemet er lidt, synes jeg, at lige pludselig, når der kommer et nyt lag af beviser, vi sådan set skal lave i byggeriet, så er min frygt, at det gør de mindre mindre og de større større. Forstået på den måde, at de små producenter sjældent bliver mere belastet økonomisk af at skulle lave de her certificeringer, end hvis du bare losser dig ud af det. Og det taler jo imod det, som jeg talte om tidligere. Jeg synes, vi skal have en bred palet af, hvad vi bruger af materialer, fordi det er vi nødt til. Vi er nødt til at differentiere. Og der kan man sige, jamen, hvis du er en stor spiller på markedet, så er du nemmere ved lige at gøre de her ting, og det lægger ikke rigtig noget dyrere på produktet. Og på samme måde, så kan man sige, hvis du er et typehusfirma, så kan du lave en LCA-beregning for de fem hustyper, du har i dit katalog. Det mærker forbrugeren ikke rigtig. Men når vi så sidder og tegner de her individuelle huse, som jo er som portrætter, vi tegner af folk, til det sted, til deres behov og deres økonomi, så kan det altså godt mærkes, at der lige skal smides 25.000 til det ene og til det andet her. Og det gør måske, at man lige pludselig fravælger nogle egentlig bæredygtige valg.

Morten: Ja.

Karina: Og det var jo ikke hensigten med det. Så det er måske dilemmaet ved det.

Morten: Ja. Så det du tænker her, det er egentlig at droppe certificeringen og droppe papiret og så købe nogle bedre materialer i stedet for.

Karina: Ja, altså, jeg tænker, det havde måske været bedre med en CO2-afgift på materialerne. Det er lidt ligesom, når slikket er billigere end grøntsagerne i supermarkedet. Der er jo et eller andet der, som bare er sund fornuft for mig.

Outro: Det bedste råd og hvor man kan følge med

Morten: Prøv at høre, Karina, det har været helt fantastisk at have dig med her i podcasten og med i Drømmevillaen. Hvis du skal give sådan et godt sidste råd til nybyggere her, hvad skal det være så?

Karina: Jeg synes, at vi skal smide plejer ud, og vi skal bruge vores sunde fornuft. Vi skal gøre os umage, men vi kan også sagtens tage de lavthængende frugter først. De ting, der er rimelig nemme at udskifte. Og vælge nogle gode materialer der. Og så på den måde være en bevidst forbruger. Og så vil jeg sige, det er ikke så farligt, og det behøver ikke, bare fordi noget er bæredygtigt, behøver det ikke at ligne et smølfhus. Vi kan sagtens lave det superæstetisk, super clean, supermoderne. Jeg tror, at teknologi og bæredygtighed og hele vores komfort og levevis, de går hånd i hånd. De er venner.

Morten: Fedt. Jamen, ved du hvad, det sender vi ud i æteren her. Og hvis man skal følge dig og læse lidt mere om dig, hvor bør man gøre det henne så?

Karina: Jamen, man kan gøre det på min hjemmeside, der hedder KSARK, ligesom Karina Søgaard Arkitektur. Så har jeg min profil på Danske Boligarkitekter. Det er jo også rigtig gode til at lave en masse gode artikler og inspiration og gode temaer og nyhedsbreve, synes jeg faktisk, til at blive klogere som kommende boligbygger.

Morten: Ja.

Karina: Så har jeg en Instagram og LinkedIn-agtigt noget. Ja, lidt rundt omkring.

Morten: Jamen, ved du hvad, vi tager og linker til det hele i show notes på podcasten, og så tusind tak for dit bidrag her.

Karina: Det var så lidt. Og selv tak.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.