Et hjem til alle livets faser

Intro: Velkommen og præsentation af Julie fra Zoom Arkitekter

Speaker: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. Et fleksibelt hjem, der kan tilpasses henover alle livets faser. Det er temaet i dag, hvor Julie fra Zoom Arkitekter er i studiet. Julie, velkommen i Drømmevillaen.

Julie: Tak.

Morten: Og tusind tak, fordi du har lyst til at komme og bidrage her. Det har jeg glædet mig til og egentlig også høre dit perspektiv på byggeriet fra din vinkel af. Men inden vi gør det, hvad, lidt om dig, hvad er din baggrund?

Julie: Jeg er arkitekt, og jeg har en tegnestue, der hedder Zoom Arkitekter, som er en mindre tegnestue, baseret sammen med en anden lille tegnestue. Og jeg vil have været i gang i 15 år eller lidt mere.

Morten: Hold da op. Ja.

Julie: Og vi har lavet mange forskellige ting. Både erhverv og institutioner, og vi har faktisk også arbejdet med sådan noget med at prøve at få rensning af vand gennem mikroalger, og vi har også lavet sådan noget med fordampning af regnvand.

Morten: Okay.

Julie: Men vi har hele vejen igennem, uanset hvad vi ellers har været, vi har også lavet ting på Bakken og sådan nogle ting. Belysninger. Men uanset hvad vi har lavet, så har vi hele tiden haft boliger til private.

Julies baggrund og tværfaglige projekter

Morten: Og nu nævner du det der med regnvand. Det blev du nødt til lige at fortælle lidt mere om, hvad det går ud på, sådan et projekt.

Julie: Altså fordampning af regnvand?

Morten: Ja.

Julie: Det var et projekt, vi lavede sammen med Teknologisk Institut og Gladsaxe Kommune, som var et forsøgsprojekt, hvor vi skulle bruge regnvandet i en have og få mere overflade, sådan så man kunne fordampe. Steder, hvor man ikke kan nedsive, som man jo ellers gør mange steder, men der er jo også nogle steder, hvor man ikke kan, hvis grundvandet står for højt, eller der er forurenet. Så de steder ville man kunne få brug for kun at kunne fordampe. Og det tog vi som sådan en, ej, okay, det er sjovt, fordi man kan jo, altså vand er jo fantastisk, og også give nogle sjove gårdrum og nogle sjove haver.

Morten: Ja.

Julie: Så det var sådan et forsøgsprojekt, hvor vi gik ind, og så lavede Teknologisk Institut nogle forsøg med, hvordan fordampede det mest på den og den overflade og sådan.

Morten: Hvad var den bedste læring fra sådan et projekt?

Julie: Altså i virkeligheden så var det faktisk hele samarbejdet, som var tværfagligt og super spændende. Og så selvfølgelig kom der også alle de forsøg og alt det, der var i gang, men alt det tværfaglige var virkelig spændende.

Morten: Ja.

Julie: Man kan jo ikke andet end at blive begejstret, når folk, uanset hvad de har med sig, er nørder på hver deres måde. Det er jo fantastisk.

Morten: Ja.

Julie: Så det var meget lærerigt.

Morten: Jamen, det er det ofte, når man kommer ud i sådan nogle projekter der. Det kender jeg også fra mit virke af. Men hvad så med de her private boliger, som du taler om? Hvad er det for nogle ting, du har tegnet der? Hvad er det for nogle ting, som du synes, der er spændende?

Julie: Jo, jeg synes, at det har jo, vi bygger både villaer fra ny eller sommerhuse fra ny eller tilbygning og ombygning, og det er faktisk meget forskelligt. Men jeg synes, at det er utrolig interessant. Der er faktisk også noget interessant i at arbejde med mennesker. Jeg elsker selve byggepladsen, og jeg elsker at arbejde med de folk, altså finde ud af, hvordan skal folk bo i det her? Hvad er det? En bolig er jo ikke bare en bolig, og det er ikke bare arkitektur. Det skal jo laves til mennesker.

Morten: Ja.

Julie: Og jeg kan godt lide det der.

Morten: Ja.

Julie: At man har fat i nogle mennesker og har nogle bump på vejen, som gør, at man er nødt til at tænke sig ekstra om, og det bliver det sjovere af. På den måde er det, man møder, jo altid en del af det, som former arkitekturen.

Morten: Ja, lige præcis. Og jeg kan egentlig godt lide det der med, at bumpene på vejen faktisk også giver noget værdi. Det skal man jo lige huske på også som nybygger.

Julie: Ja, det skal man nemlig.

Passion for arkitektur og fleksible hjem gennem livet

Morten: Hvad er din passion for byggeriet eller for arkitekturen? Hvor kommer den fra?

Julie: Jeg er jo vokset op i det. Min far er arkitekt, og i min familie er de fleste enten arkitekter eller musikere.

Morten: Ja, okay.

Julie: Vi har fået musikalsk, så det gav sig selv.

Morten: Ja, okay. Så det var det der kunstneriske, det gav sig selv i hvert fald.

Julie: Ja.

Morten: Er der sådan et specielt projekt, du så har arbejdet på, som gør, at du tænker tilbage på noget, du har været særligt stolt over, eller et, hvor du synes, du har gjort den største forskel?

Julie: Jamen det er faktisk ikke altid dem, som er blevet til noget, som jeg har været mest stolt af. Noget af det, jeg synes var allersjovest, det var faktisk hele det forsøg, vi lavede, hvor vi prøvede at få mikroalger med som rensning af vand i nogle projekter. Og det var for nyt og for mærkeligt, men det var virkelig spændende. Og så synes jeg også, at det er sjovt nogle af de andre projekter, som er anderledes. Jeg kan virkelig godt lide det tværfaglige. Vi lavede Korsbæk på Bakken, hvor vi skulle arbejde tæt sammen med scenografer og alt muligt, og hele det der liv er en blanding af, at man skulle hjælpe med at finde nogle små ting og kravlede rundt og lavede vinduesdekorationer, inden det startede, og samtidig styre en stor byggeplads. Det synes jeg faktisk var virkelig sjovt. Så jeg har ikke sådan en specifik ting. Jeg synes faktisk meget, at det er opbygningen af ting. Også samarbejdet. Og finde ud af nye materialer og sådan nogle ting synes jeg er sjovt.

Morten: Ja, lige præcis. Og det handler måske også meget om det, vi har aftalt, vi skulle prøve at tale om i dag. Det er jo det her med at kunne bygge et hjem til alle livets faser.

Julie: Ja.

Morten: Hvordan gør man det?

Julie: Det kommer jo an på, hvad for en man er, sådan set. Men jeg synes, at man skal tænke over, hvad livets faser er, fordi en familie ændrer sig jo gennem livet. Så kommer der børn, og de er små, og de vil helst være der, hvor resten af familien er, og så bliver de store, og så vil de helst være alene. Så er der skilsmisser, og så er der nye sammenbragte familier, så pludselig skal man arbejde hjemme og have kontor hjemme, og så flytter børnene hjemmefra igen. Familien ændrer sig, og det skal boligen jo også kunne.

Morten: Ja.

Julie: Og på den måde er man nødt til at tænke med, hvordan kan jeg ændre den her bolig, og hvordan kan jeg bygge det, så det er fleksibelt? Men uanset hvad og hvordan man gør, så synes jeg, at det er utrolig vigtigt at huske at få nicher og kroge med. Altså steder, som er rare at opholde sig i. Og så synes jeg, at det er vigtigt at tænke, når man bygger, over, hvordan opholder vi os i det her? Altså hvordan får man flowet i huset med? Hvordan opholder man sig i køkkenet? Er det en familie, der laver meget mad, eller er det der slet ikke? Skal man bare varme mad op, og så er det faktisk inde i stuen, det foregår, eller hvordan er det vigtigt, at de to rum hænger sammen, eller vil man helst lukke en dør? Det er jo ikke ens for alle, så på den måde er man jo også nødt til at tænke, hvordan bruger man rigtigt det her?

Morten: Ja.

Julie: Hvor en fare kunne være, at man ser en masse på Instagram eller et eller andet, som er smart, og så tænker, ej, det her er jeg forelsket i, men uden at tænke, men er det mig, der skal, altså lever jeg sådan her?

Morten: Ja. Eller ser det bare godt ud på billeder.

Julie: Ja.

Fleksible løsninger, gensalg og færre kvadratmeter

Morten: Ja ja, lige præcis. Men jeg synes faktisk også, at det lyder måske lidt nemmere, end det måske ville være i praksis, fordi et eksempel. Vi har på det, der er Ellen og jeg i vores bolig, og så vores hund, men vi ønsker egentlig faktisk heller ikke at bygge et stort hus, men vi kunne egentlig også godt tænke os at bygge et hus, som måske kunne have en gensalgsværdi, der er noget værd. Og det, vi jo taler om her, det er jo ofte det her med de ekstra værelser. Har du nogle gode ideer til, hvordan man kan gribe den problemstilling an?

Julie: Jamen, hvis du bygger fleksibelt, og fleksibelt kan jo også være, at du bygger sådan, så huset indbyder til at bygge til. Så har du jo også givet de næste købere mulighed for at se dem selv i det her hus. Eller det her hus med noget bygget til, eller bygget om. Men hvis man låser et hus, så det ikke rigtig kan laves om, så låser du selvfølgelig fast til den type, som præcis I kun er.

Morten: Ja.

Morten: Kan du konkretisere det, fordi når du så siger det her med at låse det fast, hvad er sådan nogle af de der greb, man kunne tage fat i for at gøre det mere fleksibelt?

Julie: Altså, man kunne for eksempel, så skal man jo tænke, de ting, som er dyrest at ændre bagefter, det er jo de bærende vægge, og så er det køkken og bad. Så hvis man placerer køkken og bad, så man låser de andre rum fast, og der ikke rigtig er mulighed for noget, så er det jo svært at bygge om senere. Og hvis man laver en masse bærende vægge inde i huset, er det jo også sværere, så dem skal man også være mere bevidst om, hvor du placerer, eller at man kan lave et hus, der jo i virkeligheden bare er rammen, som bærer. Så er du meget løsere stillet inde i.

Morten: Og så vil man bare sætte nogle lette vægge op og lægge gulv og loft og så egentlig sætte nogle lette vægge, så indretningen kunne forandres, eller hvordan?

Julie: Ja, det kunne man gøre.

Morten: Ja. Jeg synes, det lyder meget tillokkende, fordi i bund og grund, så har vi egentlig ikke en ambition om at skulle bygge mange kvadratmeter. Men på en eller anden måde, så bliver vi også fanget lidt af det her med, hvad med børneværelser, eller hvad gensalgsværdien er, ikke?

Julie: Ja.

Morten: Ja.

Julie: Men altså, mange kvadratmeter giver heller ikke altid en større følelse af rum. Få kvadratmeter, som er indrettet godt, kan virke større end mange kvadratmeter. Hvis man for eksempel sørger for, at man laver et ordentligt flow i huset, og at man sørger for, at man har åbning til haven de rigtige steder, så det gør både, at du kan se ud i haven, føler, at din stue er dobbelt så stor, men det gør også, at du bruger haven, så det gør faktisk, at du får mere uden at lave flere kvadratmeter.

Morten: Ja.

Julie: Hvorimod hvis man lukker af og får lavet et forkert flow og får lukket af de forkerte steder til haven, eller måske har du et glas, men du kan kun kigge ud, men ikke åbne. Så giver det en anden følelse og en anden måde at bruge haven på, eller måske bruger du den slet ikke, fordi det er lidt besværligt. Så det er jo lige så meget, hvordan får man indrettet det her hus?

Rum med flere funktioner og konkrete eksempler

Morten: Ja, hvordan får man det indrettet? Det, jeg tænkte på, inden vi kom ind i samtalen her, det er jo egentlig, at fleksibiliteten måske også handler om, at et rum kan have flere funktioner.

Morten: Ja.

Morten: Og at man på den måde måske også kunne bygge mindre, men egentlig også kunne bruge nogle elementer. Er det også en del af det?

Julie: Ja, det er det. Og det gør man jo også. Nu er der jo forskel på, hvis man skal bygge et nyt hus, eller hvis man har en gammel lejlighed. Hvis man har en gammel lejlighed, så har du ligesom en ramme, og så er det jo tit, at man for eksempel laver en seng, som man kan klappe op i en bogreol. Så har du et gæsteværelse, og du har et kontor. Og dem har vi bygget flere af. Men sådan er det med meget af rummet. Men jeg synes, at det er lige så vigtigt at lave sådan en øvelse, når man skal bygge nyt, fordi ellers er det, man kommer til at bygge for mange kvadratmeter, og det er ikke nødvendigvis bedre, og det er helt sikkert dyrere og også dyrere at opvarme og dårligere for klimaet.

Morten: Ja, lige præcis. Så der er mange gode elementer i faktisk at udfordre det her mindset. Du siger, der er flere ting, altså seng og en reol, altså der er to funktioner i det. Hvad har du af andre gode eksempler på, hvordan man kan gøre nogle ting eller bruge dem på en anden måde? Har du nogle eksempler på det?

Julie: Det er mange spørgsmål oven i hinanden.

Morten: Ja.

Julie: Hvad for noget af dem mener du?

Morten: Nej, det her med, at du egentlig har et rum, der kan have flere funktioner. Lige det, jeg spurgte ind i. Det her med, at du har en seng, der kan slås op, så har du en reol, og på den måde får du både et kontor, og du får et gæsteværelse, ikke?

Julie: Jo, jeg har for eksempel selv gjort det. Min lejlighed er to lejligheder nu. Og den er delt skævt, så jeg har noget køkken og bad og sådan noget i begge lejligheder, lavet en lille, jeg er næsten flyttet hjemmefra inde ved. Og så har jeg selv en større lejlighed. Men i den, der havde jeg, da min mellemste søn skulle på efterskole, havde han et værelse, hvor jeg havde lavet sådan en niche med sengen, som var sådan en skillevæg med et vindue på ovenover. Og så resten af hans rum var, havde jeg bygget en sofa af en gammel fyldningsdør, som var en sengestørrelse. Og så havde jeg under lamellerne lagt fire madrasser. Og så var der fjernsyn derinde. Så når han ikke var der, så havde mig og min datter, som stadigvæk bor hjemme, fjernsynsstue. Når han kom hjem på weekend, så havde vi ikke en fjernsynsstue. Så havde han et værelse med en sengniche og sådan en lounge-agtig ting. Og når han kom med fire venner, så spredte de madrasserne ud over det hele, og så var det bare et madrasserum. Men på den måde kan man jo godt tænke, hvad er jeg for en situation i nu? Og det var den situation, vi var i lige der, og så lavede vi det om, da han kom tilbage.

Morten: Ja.

Julie: Men altså, det er jo en måde at.

Morten: Det er jo en måde at gøre det på. Vi.

Morten: Jeg bliver lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik, for jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen, det kommer som sagt fra erfaringen med over de her 125 podcasts, som vi har lavet. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.

Langsigtet planlægning, flow og nicher i huset

Morten: Vi har talt om det der med, vi kunne egentlig godt tænke os et rum, hvor man også kunne træne og dyrke sin sport og sådan nogle ting eller have noget fitness og sådan nogle ting. Men det giver også en knude i maven at skulle bygge 15 kvadratmeter til det. Jeg synes på en eller anden måde, at det er meningsløst at gøre det. Men på en eller anden måde er jeg egentlig også interesseret i det. Der er sådan lidt et dilemma i det her.

Julie: Ja. Men altså, det kommer an på, om det også er et bryggers, eller om det også er, altså det, ja.

Morten: Det kan have mange former. Det kan godt være, det er der, løsningen ligger, ikke? Ja. Jamen, hvordan, hvad, kan man sige noget om, eller når du taler med nogle af dine kunder, det her med, hvordan ændrer boligen sig egentlig i forhold til de livsfaser, som man er i?

Julie: Altså, det er jo ikke boligen, der ændrer sig. Det er jo dig, der ændrer boligen. Og det gør den jo ved, at du tænker på at kunne rykke vægge eller bygge vægge, som er skabsvægge, eller som er, alt efter om du skal dele op til flere børn eller ej, eller færre børn. Det er jo virkelig svært at svare på sådan et spørgsmål, fordi det kommer an på, hvad for en familie du spørger om.

Morten: Ja, det kan jeg godt følge dig i.

Morten: Kan du så sige noget omkring nogle råd, du kan give i forhold til, hvordan man kan planlægge mere langsigtet egentlig?

Julie: Hvis man skal lave, man kan jo tænke over, hvordan designer jeg et hjem, som er nemt at ændre, sådan så det kan tilpasse sig de forskellige behov? Og det kan være ved at inkludere overvejelser om materialer eller designløsninger, som at man kunne bygge det i moduler, eller man kunne bygge en skal, som ikke krævede, som blev stående, så man ikke skulle rykke rundt på bærende vægge og køkken og bad. Altså, så man ligesom får lavet et hus, som man let kan rykke lidt rundt på.

Morten: Ja.

Julie: Eller med skillevægge eller sådan nogle vægge, der kan foldes sammen eller store skydedøre.

Morten: Ja.

Morten: Det der med at folde dørene eller folde væggene sammen, det taler vi faktisk også om. Skulle vi lave et stort kontor sammen, hvor vi faktisk også kunne bruge det som et træningsrum, og så egentlig lave, at man kunne dele det op, når vi sidder hjemme og arbejder begge to, så man måske en gang imellem, ikke?

Julie: Jo, jo, jo.

Morten: Så vi har egentlig været inde over det der, men vi har ikke fundet de rigtige gode løsninger på det, synes vi ikke. Men det kan godt være, vi ikke har kigget nok på det.

Julie: Det lyder da ellers som en meget god løsning, og også til når du taler om at sælge det videre. Det kunne jo også være en familie, der havde børn, som gerne ville have et værelse, der, hvor de kunne lege sammen, men så faktisk også gerne ville kunne lukke af, når de havde venner eller et eller andet. På den måde er sådan nogle rum jo rigtig gode at tænke med, fordi man kan bruge det på forskellige måder, og forskellige familier kan bruge det på deres måde.

Morten: Ja, lige præcis. Hvor er det så ofte, det går galt, det her?

Julie: Det går jo galt, hvis du laver for specifikke og nuværende behov. Altså hvis du bygger et hus, der er tænkt sådan. Og så kunne det gå galt, hvis du, altså det er jo faktisk en god idé at lave alle ydervæggene som bærende og så have resten åbent. Men noget, som jeg har tænkt over, det er, at jeg synes, at der har været sådan en tendens til at sige, okay, så er der nogle super flotte billeder, hvor man så laver kernen og rummene inde i midten, og så er der gangpassage ude i siderne. Så har man det der, hvor man virkelig kan se, at huset bærer, og så er resten løst. Ja. Men det er bare super ufleksibelt, fordi så gør det, at du laver dobbelt gangareal, og at du har låst midten til, så der skal du faktisk bygge mere for at lave det, selvom intentionen egentlig var god. Men det virker bare ikke. Det ser bare godt ud på et billede, men faktisk får du låst hele funktionen i huset.

Morten: Så det er det her, hvis jeg forstår dig ret, så er det altså, du lægger gangen ude langs ydervæg simpelthen for at kunne få noget lys ind og så måske lave nogle høje lysvinduer, ikke?

Julie: Det er sådan noget, man godt kunne tænke var godt, men det er det slet ikke, fordi du låser faktisk, du gør det næsten umuligt at lave nogle hyggelige nicher og kroge. Og det vil jeg faktisk altid råde til at gøre og tænke over, hvor er det? Selv i gangen. Er det hyggeligt at sætte sig her og tage sine sko af, eller er der et kig ind til køkkenet, eller hvordan er flowet mellem de her to rum? Og hvordan hænger stuen sammen med køkkenet? Og kan man undgå at få en gang, der deler op, fordi det betyder faktisk, at man ligesom får sådan en dobbeltmur, man skal igennem. Så ødelægger man lidt flowet. Hele tiden tænke, hvordan bevæger man sig, hvordan er man, hvordan sidder man her og arbejder, eller sidder børnene der og laver lektier? Kan man tale sammen på kryds og tværs, eller vil man faktisk slet ikke det? Men tænk med, hvordan bevæger jeg mig? Hvordan bor jeg? I stedet for kun at tænke, okay, jeg har set på et billede, at det her var flot, fordi det virker sjældent i virkeligheden.

Nicher, tryghed, lys og mindre boliger i fremtiden

Morten: Du har nævnt det her med nicher og kroge flere gange.

Julie: Ja, det synes jeg også er meget vigtigt.

Morten: Ja, det kan jeg nemlig forstærke. Kan du ikke lige prøve at give lidt flere refleksioner over det?

Julie: Jo, men altså, det er bare sådan, at mennesker altid sætter sig op ad noget. Fordi det er rart, og fordi så har man overblikket, og det er ikke rart at sidde ude midt i et rum. Så de der meget store og meget fluffy rum uden rumforløb, de er bare ikke rare at være i. Det er utrolig vigtigt at sige, okay, jeg bygger en skabsvæg, men kunne der også være en lille niche, hvor man kunne sidde her, eller er det slet ikke nødvendigt? Og man kan jo også sige, at huset virker så meget større, hvis man sørger for at få skabs- og opbevaringsplads, nok og rigeligt af det. Fordi når du har let ved at rydde op og få tingene væk, så virker det bare mindre klaustrofobisk. Og det kan man jo også gøre ved at sige, okay, men jeg laver den her sådan, så det er en hel skabsvæg, samme farve som resten af væggene og med fodpaneler rundt om og muligvis en stuk, hvis det er sådan, man gør. Men i hvert fald sådan så den bare glider i ét med det. Eller man kunne sige, nå nej, men så har jeg faktisk mulighed for at tage nogle af skabene ud her og lave nogle nicher, eller et lille bord. Fordi det hænger sammen med det andet rum, hvor man sidder og er. Eller hvis det var et køkken, man gjorde sådan i, så kunne det faktisk være rart, at der kunne sidde en og tale med en med en kop kaffe eller et glas saft og vand, mens man selv stod og lavede maden færdig eller omvendt.

Morten: Ja. Jeg tænker, du kender Utzons hus oppe i Hellebæk.

Julie: Ja.

Morten: Ved du, hvordan starten på det egentlig var?

Julie: Nej.

Morten: Fordi det minder faktisk meget om. Vi har jo haft Jan, altså sønnen, med i podcasten her tidligere. Jeg tror, det var i episode seks, han var med i. Og så kom vi også til at tale omkring, der er jo den her lange karakteristiske væg, som egentlig går helt ude fra indkørslen, og hvor der egentlig kun er en dør ind. Og så spurgte jeg nemlig Jan, hvorfor det her hus ligger, som det gør.

Morten: Ja.

Morten: Og så siger han så, jamen det, der egentlig skete, det var, at Jørn gik ud og fandt den her fantastiske grund inde ved en skov, og så sætter han sig ned på det sted, hvor han siger, det her, det er det mest fantastiske sted på den her grund med den her udsigt ud i skoven. Og så placerede han den her væg bagved sig.

Morten: Ja.

Morten: Fordi som han også sagde, du skal ikke sidde midt i et rum. Du skal faktisk sidde med noget bagved dig, fordi det skaber tryghed. Så det var faktisk noget af det, som du også taler om her jo. Så det var bare lige en reference tilbage til et gammelt afsnit der. Og en historie, vi har hørt før i hvert fald i podcasten, ikke?

Morten: Ja.

Julie: Jamen, det er faktisk virkelig vigtigt at tænke med.

Morten: Ja. Hvad med fremtiden, når man kigger lidt ind i det? Så kigger man jo også færre kvadratmeter, og vi kigger på noget klima og miljø og så videre. Hvordan kan, er det overhovedet realistisk, at hvis man bygger mindre, også at man bygger mere fleksibelt?

Julie: Det hænger jo rigtig godt sammen at bygge mindre og bygge mere fleksibelt. Altså, begge dele jo, fordi du er nødt til at bygge mere fleksibelt, hvis du bygger mindre.

Morten: Ja.

Julie: Og det synes jeg faktisk, ligesom vi snakkede om før med det der med, at når der er et bump på vejen, så er det der, det spændende opstår. Og det er jo også det der, det kreative opstår. Når der ligesom er en udfordring, og det er der jo tit i eksisterende boliger, der har du også den der udfordring, og så kan det være, der er nogle rør eller noget, du skal udenom. Den udfordring er jo også spændende at stille op, selvom du bygger nyt. Altså, okay, det skal bare ikke være større, og det skal kunne ændre sig, og det skal muligvis bygges i moduler eller få en eller anden, hvad der nu kan være af skillevægge eller skabsvægge, som deler rummet eller moduler, man bygger op i og nye materialer. Gør det foranderligt.

Morten: Så du mener faktisk, at det her med fleksibiliteten muliggør, at man bygger meget mindre. Så man skulle egentlig turde at gå den vej?

Julie: Ja, det mener jeg, lige præcis.

Morten: Ja.

Julie: Ja, altså faktisk, så mener jeg, at jo mere man tænker ud af boksen med nye løsninger og nye materialer, jo sjovere bliver det. Og at jeg er helt sikker på, at det kun bliver sjovere af det. Selve huset bliver også sjovere af det. Det bliver sjovere at opholde sig i.

Morten: Ja. Jamen, det tror jeg faktisk, at du kan have ret meget ret i. Men er der ikke også en risiko for, at hvis vi bygger de her ting ind i det, og vi begynder at opdele rum eller begynder at bruge kroge og så videre, at det kan føles mere trængt, eller det kan føles mere mørkt eller sådan, at tingene lukker ned omkring en? Eller er det bare en risiko?

Julie: Nej, det kan du jo løse på mange måder, fordi du kan jo sørge for at planlægge. Du kan lægge dine vinduer strategiske steder, så du får mere lys ind. Du kan bruge ovenlys, som du lægger strategisk, så du får lyset ind i rummet bagfra, eller hvad man skal sige.

Morten: Ja.

Julie: Og eller man kan lave nogle andre overflader. Vi har også nogle gange malet lofter blanke, som giver noget ekstra lys.

Morten: Ja.

Julie: Så man kan gøre det på rigtig mange måder. Du kan også male med lyse farver. Du behøver jo ikke at have hvidt det hele, men sådan så du får nogle andre lyse elementer ind, som faktisk gør, at det føles større. Og så er der det med opbevaring igen.

Morten: Ja.

Julie: Det hjælper faktisk at have god opbevaring, fordi hvis du ikke behøver at stille en kommode og en dims og en duts hele vejen op ad alle vægge, så føles det bare meget større.

Morten: Ja. Ja, lige præcis. Så kroge og nicher og så god opbevaring, det må være hjørnestenene, kan man sige, ikke?

Julie: Jo, sådan i hvert fald noget af det.

Outro: Bedste råd, hvor man kan følge Julie, og tak for i dag

Morten: Kræver det ikke mod, alt det her, Julie? Hvis man nu skulle bruge det her med de her fleksible løsninger. Jeg er ikke sikker på, vi er så modige i det her. Kræver det ikke mod at turde at gå den vej? Og der taler jeg jo mest ind i min egen, hvad kan man sige, det her med, huset det skal jo også kunne sælges igen jo.

Julie: Jamen, i virkeligheden, så kan man sige, at hvis man bygger fleksibelt, så gør det, at du kan blive boende længere. Det gør også, at du lettere kan sælge det.

Morten: Ja.

Julie: Fordi så kan den nye køber bedre forestille sig, hvordan han kan bygge videre, eller de kan bygge videre. Så mod er måske ikke det rigtige ord. Måske skulle du hellere tænke, hvorfor i alverden skulle jeg lade være?

Morten: Ja.

Julie: Altså, faktisk synes jeg, at mod er et ord, der ikke rigtig passer til det, fordi der er faktisk ikke nogen grund til at lade være. Du gør det jo kun bedre, både for dig, mens du bor i huset, og også for de næste købere, og du får et sjovere projekt.

Morten: Ja.

Julie: Og det er sjovere at være i.

Morten: Ved du hvad, det vil jeg prøve at tage til mig og så lige prøve at reflektere lidt over det, fordi det kan jo sagtens være, du har en pointe i det her. Ja. Hør her, Julie, det sidste. Et godt råd til os som nybyggere og til andre nybyggere. Hvad skulle det være?

Julie: Jamen det skulle være at bruge den tid, det tager. Det gør du jo så, kan jeg høre. Men altså at sætte sig ind i ordentligt, hvordan kan jeg tænke det her som noget, jeg ikke bare tænker som er smart nu og mode nu? Men hvordan kan det her være noget, som jeg kan gå ind i på en måde, så det er et fleksibelt hus, som kan ændre sig og ændre sig sammen med mig og min familie.

Morten: Ja.

Julie: Og så vil jeg helt sikkert råde jer til at tænke meget over materialer.

Morten: Ja.

Julie: Fordi der er så mange bæredygtige og grønne tiltag nu, som er super spændende, og som man ikke har tænkt med før, men som man faktisk tænker med nu.

Morten: Ja. Jamen, vi er selv gået på jagt i dem og synes, det er super spændende. Det område der, og de muligheder, som det giver. Det udfordrer os, men det er kun fedt.

Julie: Ja.

Morten: Julie, hvis man skal følge dig, følge jer, tegnestuen, hvor gør man det henne?

Julie: På vores hjemmeside, zoarkitekter.dk.

Morten: Ja.

Julie: Og på Instagram.

Morten: Ja.

Julie: Og på Facebook, men der er vi altså ikke særlig.

Morten: Ja. Det synes jeg, jeg har hørt før, i hvert fald. Det synes jeg, jeg har hørt før.

Julie: Lad være med det.

Morten: Ja. Men jeg har også været inde på Danske Boligarkitekters hjemmeside og set de billeder, der ligger derinde og set flere af projekterne. Det var også lige det, vi snakkede om, inden vi kom i gang. Det er også et godt sted i hvert fald at få noget inspiration.

Julie: Der har vi mange af vores projekter, hvis man skal kigge på vores boliger.

Morten: Lige præcis. Julie, tak for din tid i dag, og tak fordi du ville bidrage til Drømmevillaen.

Julie: Selv tak, og tak fordi I ville have mig med.

Speaker: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele? Så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.