Med landmåleren på job

Intro: Velkommen og præsentation af Hasse

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere, leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. Hasse er landmåler, og han hjælper os med at finde ud af, hvilke rettigheder og hvilke forpligtelser der følger med en grund. Så hvor står skelpælene? Hvor går grunden til? Og hvad er det for nogle ting, vi kan tage med os ind i projekteringen? Det får vi svar på i dag. Hasse, velkommen i Drømmevillaen.

Hasse: Ja, mange tak, Morten.

Morten: Og fedt, at du havde lyst til at komme og dele ud af din erfaring her i dag.

Hasse: Ja, det vil jeg rigtig gerne. Der er brug for den rundt omkring.

Morten: Ja, det siger du godt nok. Prøv lige at høre, inden vi hopper ind i det. Din baggrund, hvor er det, du kommer fra?

Hasse: Jeg er beskikket landinspektør og landinspektør i mit eget firma, der hedder Landmåler Kompagniet. Jeg har været landinspektør i fem år nu, og beskikket egentlig et par år. Og det betyder, at jeg nu er autoriseret til at hjælpe Hr. og Fru Jensen med at få styr på deres skel, og hvis de er uenige med naboerne om, hvor hækken skal stå og sådan noget, så er det sådan noget, jeg kan hjælpe med. Det er staten, der giver den her autorisation eller beskikkelse, som egentlig er en form for, at man har styr på, hvem der kan få lov til at hjælpe hr. og fru Danmark.

Morten: Okay. Hvad er det egentlig, sådan en som dig går og render rundt og laver? Hvad er selve opgaven i det?

Hasse: Jamen, den er sådan set meget mangfoldig på mange måder, fordi det afhænger helt af, hvilken opgave vi bliver ringet ud til. Det går lige fra, at der skal opføres en etageejendom i en storby. Så går vi og afsætter for eksempel måler til det, siger, hvor skal væggen være, så entreprenøren har noget at måle ud fra. Det kan være Hr. og Fru Jensen, der ringer ind og siger, at de er i tvivl om, om deres carport står rigtigt, om deres hæk står rigtigt i forhold til skellet. Det kan være, at de også er blevet uvenner direkte med deres nabo over, hvor det her skel skulle være henne. Det kan også være en, der skal bygge et nyt hus, som ønsker at få målt nogle højder på sin grund bare til at starte projekteringen. Så det spænder helt fra Hr. og Fru Jensen til store millionprojekter. Ja, det er planlægning, lokalplaner er også noget, man kan arbejde med.

Tre scenarier, man bør kende

Morten: Ja, okay. Hvad er det for nogle ting, du synes, man bør gøre, eller nogle opmærksomhedspunkter i hvert fald, som man bør have, når man som os skal i gang med at bygge eller renovere hus?

Hasse: Det er i hvert fald, som vi snakkede lidt om, at man kan dele den op i nogle forskellige kategorier, synes jeg, for at gøre det håndterligt. Der er jo den, som skal bygge et nyt hus på en nyudstykket grund. Det er sådan meget nemt at have med at gøre. Så er der også den, som for eksempel køber en grund og river det eksisterende hus ned for at bygge et nyt. Det kan være, huset er for dårligt, eller man gerne vil have noget andet arkitektur end det, der er der i forvejen. Det kan også være dem, der for eksempel bare køber et hus og så bor i det. Der er det også vigtigt at inddrage en landinspektør. Det er der desværre for lidt, der gør. Fordi man kan godt bare bo i huset, men senere hen, hvis man gerne vil få lavet en tilbygning, så kan det være, at det bliver relevant. Men der er ligesom de der tre scenarier, jeg tænker, vi kan prøve at gå igennem, om hvorfor det er vigtigt, og i hvert fald bare i det mindste ringe til en landinspektør og høre, om der er et eller andet her, man skulle være opmærksom på. Fordi man kan ret hurtigt ud fra de ting, vi har tilgængelige, give lidt rådgivning og sige, det ville være en god idé at ofre det her på det, fordi der kan godt være en faldgrube i de forskellige scenarier.

Morten: Ja. Jeg kan jo bare bekræfte, fordi inden vi hoppede ind i podcast, der spurgte du jo også om, hvor vi bor henne, og hvad det er for nogle ting, som I kigger på og alt sådan noget. Og du kunne jo allerede der begynde at se nogle ting og stille nogle spørgsmål, som jeg overhovedet ikke kunne svare på. Så det bekræfter jo egentlig bare, hvorfor der er brug for sådan nogle som jer.

Hasse: Ja. Og det tager ikke lang tid. Det er et opkald, og de fleste af os landinspektører vil gerne lige give tre minutters rådgivning i telefonen, uden at det koster noget, og så er man lidt mere på rette spor om, hvad det er, man skal være opmærksom på i hvert fald med sin konkrete grund.

Morten: Ja, lige præcis. Men skulle vi ikke prøve at hoppe ind i de der tre scenarier, som du taler omkring her? Starte med nyt hus, ny grund.

Nyudstykket grund: Skel og skelpæle først

Hasse: Ja, det er i hvert fald den nemmeste. Der er sådan set, når man køber sig en ny grund, det man skal være opmærksom på, at for det første er skelpælene og skellet helt nyt og nyregistreret. Det man bare skal være opmærksom på, når man overtager den, det er, at man lige kommer ud og får set på, hvor det er, ens grund går til rent fysisk. Enten fordi i sådan et nybyggerområde, så bliver der jo etableret en vej, og der bliver lavet noget strøm og el og alle de her forsyningsting. Så kan de her skelpæle godt forsvinde. Så der kan godt forsvinde for eksempel en, der var ens egen, så man ikke kommer ud og ser nogle skelpæle, hvor man så tænker, det derovre, det må være min. Hvis det så ikke er det, så kan det godt være, når man så er i gang med at bygge, at huset måske ikke lige får den placering, som man tænkte sig ud fra den tegning, man har sat ind ved arkitekten eller byggefirmaet og kigget på.

Hasse: Så det er vigtigt, når man lige kommer derud, at man enten beder om målene for eksempel og så lige går og måler mellem de her skelpæle. Det er jo sådan nogle jernrør med en messingskilt på med en krone, hvis det er nye jernrør. Så lige mål med målebånd, så man lige sikrer sig på, at det her er ens egen. Fordi så har man set det derude, og så kan man tage og banke en træpind i, hvis det ikke er der i forvejen, eller i hvert fald så man ved, hvor det skel er henne. Fordi jeg har været ude for, at man kommer ud i et sommerhusområde for eksempel eller andre steder, hvor hvis det ikke er alle grundene, der bliver bygget på på én gang, så kan naboen godt have sat hækken. Så hvis den nabo har taget fejl af, hvor ens skelpæl var, så kan hækken godt ende med for eksempel at stå fem meter inde på den grund, man har købt, eller stå skrå, fordi han har taget fejl af, hvilke skelpæle der skulle samles sammen, eller der skulle forbindes rundt til at være ens grund.

Hasse: Og så er det en træls situation, både for naboen, fordi han har nok plantet en hæk for et par år siden, hvis det er sådan et område, det ikke går hurtigt i. Ja, både for dem, der skal flytte hækken, men også for dem, der skal til at bygge derpå, fordi det er jo ikke den bedste måde lige at starte naboskabet på. Det er bedst at få køber eller sælgeren af grunden til lige at stå for at få markeret det her, hvis det ikke findes, eller man så selv lige går ud og bruger en eftermiddag på at gå og måle og kigge på det her.

Morten: Man skal være helt bevidst om, hvor ens egen grund går til.

Hasse: Ja, så man ikke bare kigger på, at den er 950 kvadratmeter, det er fint, men hvor er de der 950 kvadratmeter henne derude rent fysisk? Det kan være svært, hvis det er sådan en nyudstykket grund, hvor det er blevet lavet i foråret, og om efteråret så er alt det der ukrudt og græs groet op, og så kan man ikke finde de her skelpæle. Så det er ret vigtigt lige at tage sig den tid til at kigge på de ting.

Opmåling og terræn i projekteringen

Hasse: Så er der hele den der projekteringsfase. Der er typehusfirmaer og sådan noget rigtig gode til at ringe til en landmåler eller landinspektør og bede dem om at måle højderne på grunden. Fordi hvis man er ved at projektere sit byggeri, er det ret vigtigt at kunne se, for eksempel et ret konkret eksempel, sin garage, tilkørselsforholdene til den. Kommer det til at stige op til den, eller kommer det til at falde ned til den? Kommer der vand ind i min garage, hvis jeg nu sænker huset 10 centimeter her i forhold til kantstenens højde, for eksempel? Eller vil jeg komme til at skulle køre op ad en lille skråning, og det dur jo ikke, hvis man nu har en sænket bil og skal over en skråning, for eksempel, eller hvis man også har nogle børn, der skal op eller ned ad sådan en skråning. Den kan godt blive glat om vinteren.

Hasse: Så selv sådan nogle ting der, hvis man får målt højderne rundt på grunden, det hedder koter, så kan man tegne og få vist på sine tegninger, hvordan terrænet er. Også hvis man skal stige ud af sin terrassedør, fordi man må terrænregulere med en halv meter inde på sin egen grund. Og det kan jo godt gøre, at der så kommer til at være 20 centimeters skridt ned, for eksempel, selvom der skal være niveaufri adgang til huset. Det er jo bare rart at vide, hvordan sin terrasse bliver anlagt, inden man overhovedet går i gang, så kommer der ikke nogle ting, man skal diskutere med byggefirmaet eller anlægsgartneren bagefter.

Morten: Ja. Du siger terrænregulere med en halv meter. Det har jeg hørt, at der er nogen, der har sagt før. Hvad betyder det rent faktisk? Hvad er det for en mulighed, man har der som nybygger?

Hasse: Det er, at hvis man går derud og kigger på grunden, som den er nu, så kan man for eksempel have en kote, det snakker vi jo meget i, en højde, som hedder 38, for eksempel. Det er mål fra middelvandstand i Danmark hele vejen rundt, så middelvandstand er nul, og så regner vi derfra opad. Så det kan for eksempel være kote 38, jorden er lige her, hvor du står nu. Det kan du få lov til at sænke inde på din egen grund med en halv meter. Du kan få lov til at hæve det med en halv meter. Hvis du kommer ud og nærmer dig skellet 2,5 meter, så gælder der nogle andre regler, fordi du må ikke terrænregulere helt ud i skellet, men når du begynder at nærme dig inde på din egen grund, må du lave en skråning op til du så nærmer den her halve meter plus minus. Og det er det, man kan få lov til at terrænregulere. Alt andet vil kræve en dispensation.

Morten: Okay. Og er det det samme, uanset om det er et nyt hus, man sætter, eller det er en gammel grund, hvor man sætter et nyt hus? Så hvis man bygger nyt, så er man egentlig lov til at terrænregulere med en halv meter?

Hasse: Ja, lige præcis. Så hvis man også bygger på en eksisterende grund, så kan man jo tage snakken med sin arkitekt og sin byggesagsbehandler, når man kommer dertil, og sige, man har jo en grund her, hvor der i forvejen er terrænreguleret fra dengang, hvor huset blev opført. Hvad vil du vurdere? Og så er der nogle muligheder der for enten at tage nogle andre terrænkoter eller regne det måske på en anden måde, fordi reglerne er ikke altid stålfaste. Man kan for eksempel vedtage et niveauplan i, få skrevet det i sin byggetilladelse, som er sådan et gennemsnit af terrænkoter, og der kan man så måle det her skrå højdegrænseplan for, altså hvor højt må huset være afhængig af afstand til skel og alle de her regler. Det begynder at blive meget juridisk, hvis man begynder at nærme sig det. Men der er nogle muligheder, og det er også forskelligt nogle gange fra kommune til kommune, hvordan de her ting bliver administreret. Så det er næsten bedst at tage sin snak med sin arkitekt eller bygningskonstruktør, eller hvem der hjælper med huset, og så få taget en snak med kommunen om det.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Men få det målt op, så man har et udgangspunkt eller har noget at tage udgangspunkt i.

Hasse: Ellers så tegner man jo i og for sig bare i blinde.

Morten: Jamen, det er nemlig det. Vi er jo også gået i gang med at have dialogen med arkitekter nu, og de begynder jo også at spørge os om det. Så vi skal jo snart i gang med at have målt vores grund op også til vores kommende planer.

Gammel grund, nyt hus: Historik og skjulte problemer

Hasse: Lige præcis. Og det er jo faktisk det næste, du kommer over i der. Det er jo det der med, hvis du så køber en grund for eventuelt at fjerne huset eller for eksempel lave en tilbygning. For nu har vi snakket om nybyg. Der er det vigtigste lige for at opsummere: Være sikker på, hvor skellet går henne. Det er ret nemt at finde, og så få målt nogle højder på grunden, så man har et projekteringsgrundlag at starte ud fra. Det plejer de fleste arkitekter og bygningskonstruktører også at bestille, men nogen springer over.

Morten: Ja. Videre til et nyt hus, der skal opføres på en gammel grund. Det er jo noget, der bliver set mere og mere, fordi der er nogen, der synes, det er dejligt at komme ind i sådan et etableret område, eller det er et område, der har en karakter, som de tiltrækkes af.

Hasse: Og det giver jo så nogle større udfordringer, fordi der er jo en historik, der er sket. Du kan have købt en grund, som er fra 70'erne. Du kan også købe en grund, der er fra 1920, sådan nogle murermestervillaer eller nogle andre ting, hvor den der murermestervilla er for ringe, så den skal nu ned. Men der er en historik på sådan en grund der, og den har været målt af en landinspektør på et eller andet tidspunkt. Fra den landinspektør bare har været der i 1920 til i dag, 100 år efter, kan der være sket rigtig meget. Der kan være blevet fjernet en hæk og blevet rykket. Der kan også være indgået en aftale, der ikke er blevet skrevet ned om, at jeg skal lige bruge det her til mit skur, er det ikke okay, jeg sætter den her? Jo, jo, men det gør du da. Hvis den aftale bare ikke bliver skrevet ned, og de så sælger huset, det kan være, den aftale blev lavet i 60'erne, så sidder vi jo her 70 år efter, hvor der ikke er skrevet noget ned.

Hasse: Og så er situationen bare sådan, hvis man køber sådan en grund, hvor hækken for eksempel er blevet rykket en halv meter længere ind eller en meter ind, og det har jeg set utallige gange.

Morten: Ja. Så har du bare lige pludselig en grund, du har købt, der for eksempel var registreret til at være 900 kvadratmeter, men så lige pludselig måske kun er 800.

Hasse: Ja, lige præcis. Fordi du må jo oftest bygge 30% på din grund. Så hvis du nu for eksempel har købt en grund, som er endnu mindre, lad os sige 750, eller der er også ældre grunde, der er mindre, 700 eller 500 eller 600 kvadratmeter, så betyder det jo meget, hvis det bare er flyttet en meter af en skellinje på 20 meter, så er det jo 20 kvadratmeter, der forsvinder. Det kan jo hurtigt gøre, at der for det første ikke er plads til huset rent fysisk, men det kan også være i forhold til reglerne, at der bliver bygget for meget på grunden, som man så derfor er nødt til at begynde at skrumpe ned.

Hasse: Og det der også er træls for dem, der så ender i sådan en situation, det er jo lige så meget det, men det er også det der med, hvis du så bygger ved siden af nogen, der bor i et eksisterende område. Det kan være Inger, som har boet her siden det blev lavet i 1960'erne. Hun har boet herude i 40 år. Så kommer du der og skal bygge et nyt hus, og hun synes egentlig, at den her forandring ikke er det rareste. Men så kommer du også oven i, at den hæk, hvis nu Inger har overtaget huset efter nogen, men hun har boet der siden 80'erne, og området er fra 60, de er så kommet til at sætte hækken forkert ud fra det der eksempel før med nybyggergrunden. Så står du lige pludselig i en situation her med Inger, som så gør, at det her skel står forkert. Og det skal du så til at snakke med Inger om. Og det hjælper jo ikke din situation med det der nye hus, du skal til at opføre. Så det er bare sådan en dårlig cocktail i sit naboskab også.

Hasse: Så derfor, når man køber sådan en grund, som er eksisterende, et eksisterende hus, der enten skal opføres noget på, tilbygning eller et helt nyt hus, så er det altså vigtigt bare at starte med at ringe til en landinspektør, eller spørge sin køberådgiver, du har hørt den her podcast, Drømmevillaen, om hvad en landinspektør siger, at det er meget, meget vigtigt at få fundet ud af, hvor sit skel er, så spørg om, hvad han tænker om det. Så hvis han siger, jamen, det er nok meget rigtigt, eller så prøv at ringe til et landinspektørfirma. Os kan man altid ringe til, men også andre vil helt sikkert være behjælpelige med at høre, hvad de tænker. Det er her, det koster, fordi det er nogle dyre poster, og med det samme du har overtaget grunden, så er det dig, der ligesom har købt det som beset, så du kan ikke komme tilbage og sige noget til sælger. Så det er bare bedst at få styr på det til at starte med, så har man det bedst i forhold til sine naboer, og man har det bedst i forhold til sin egen situation fremadrettet.

Hævd, naboaftaler og hvorfor papir betyder noget

Morten: Ja, lige præcis. Og det er jo netop det tredje scenarie, du beskriver her. Det er jo netop det der med at få styr på det, når man køber huset.

Hasse: Ja. Fordi det er træls for alle parter at opdage det bagefter. Det kan jo også være, at det er i den anden retning, altså hvis man køber en grund, hvor hækken står for langt inde ved den anden, altså man har en større grund i virkeligheden, end man har købt. Altså fra 900 kvadratmeter til 1000 kvadratmeter. Så er det jo endnu værre at skulle gå ind og snakke med naboen omkring det, eller hvor en landinspektør så kommer og siger, jamen, du har vundet hævd på noget af naboens areal, som det ser ud nu. Og så skal til at sige, jamen, du mister jo lige 100 kvadratmeter af din grund. Det får jeg, fordi det har været sådan her de minimum de sidste 20 år, for eksempel, hvis reglerne er sådan. Det er jo heller ikke sjovt.

Morten: Hasse, du siger, at man har vundet hævd. Du bruger det her udtryk her. Hvad betyder det egentlig?

Hasse: Det betyder meget forenklet sat op, at hvis jeg bruger noget af dit jord, for eksempel, Morten, og jeg bruger det, jeg klipper græs her for eksempel. Jeg sætter en hæk og klipper det stykke jord, der egentlig er dit. Det kan være, du ikke opdager det. Det er fordi du tænker, nå, men det er der, du mener skellet er i den her situation mellem dig og mig. Det gør jeg så de næste 20 år. Og det gør jeg også selv i en god tro, at jeg tror, det er mit. Og du er også i god tro og tror også, det er mit. Så bruger jeg det. Så sælger jeg min ejendom. Så flytter jeg, fordi jeg gerne vil i en lejlighed og bo inde i byen i stedet for. Så flytter der Jakob og Lise ind i huset bagefter. De skal så til at bygge det her. Så er Jakob og Lise i en situation, hvor de har noget af dit. Så har de vundet hævd, fordi der har været en benyttelse af arealet i 20 år, som jo egentlig ikke stiller tvivl om, at det har været deres.

Hasse: Der, hvor det der med at vinde hævd begynder at blive svært, og hvor vi skal ind og vurdere det og høre begge parter, det er der, hvor det ikke er nok bare at klippe en gren, for eksempel, eller gå en tur med sin hund. Det skal være en råden, der ikke stiller tvivl om, at man mener, det er ens eget, eller at den anden part er i tvivl om, at de mener det. Fordi vi vil alle sammen, hvis jeg er begyndt at klippe noget græs inde ved dig, hvis jeg er gået ind i din baghave, sat en ny hæk, begynder at klippe det græs, så ville du jo altid komme til at sige, ah, Hasse, det der, det er jo ikke dit jord. Så kan jeg sige, jo, det er det. Nej, det er det ikke. Så nu ringer jeg til en landinspektør og får ham til at afmærke skellet og viser dig, at det ikke er der, det er. Så har du gjort dit for at afbryde den der hævd, og så skal han ligesom flytte sig, og ellers så er det politiet og alt muligt andet.

Hasse: Men det er ligesom det der med, fordi vi vil alle sammen gøre, hvis der er nogen, der kommer til at bruge noget af det, man mener, der er ens eget, så vil det jo naturligt være at sige, nej, nu skal du lige finde et andet sted at klippe noget græs inde på mit jord. Men det kan jo også være, som jeg sagde før, det der med, at der er nogen, der tit siger sådan, nå, men du kan godt lige få lov til at sætte den en halv meter længere inde. Det er jo bare, det er vi jo enige om. Problemet er bare med de der aftaler over hegnet eller hækken, det er, at de ofte nogle gange bliver vasket ud, det bliver glemt, og man glemmer også at fortælle det, hvis man sælger sit hus.

Hasse: Jeg har ikke været ude for endnu, at der er nogen, der siger, nå, men det var jo en aftale med de forrige, fordi hvis det så er en aftale, så har den anden part ofte glemt det. Eller det kan også være, at de så har fået teenagebørn, og så er der lidt for store fester i baghaven, og så er man lige måske ikke på talefod længere. Så det er bedst, hvis man har sådan en aftale, så i hvert fald enten få lavet det ned, få det skrevet ned og få det tinglyst, så det står tinglyst på sin ejendom inde i tingbogen, fordi så er det synligt for alle, når de får sådan en salgsopstilling fra ejendomsmægleren, så står alle servitutterne tinglyst dernede, så kan man få sin advokat til at undersøge dem. Så det er bare vigtigt, også hvis man laver sådan en aftale, at få det tinglyst, men ellers så i hvert fald få skrevet papir ned, som man så kan gemme og få vist til dem, der overtager ens grund.

Morten: Ja, lige præcis. Og det er jo 20 år?

Hasse: Ja. Der er nogle afgørelser også omkring, for eksempel hvis nu det har været kommunen, der er den anden part, og jeg så bruger noget af kommunens areal. Kommunen kan jo ikke gå og tjekke alle arealer. Så det kræver også, at jeg er i god tro om, at det er mit. Det hjælper ikke, at jeg begynder at inddrage noget af kommunens areal, en park eller et eller andet, der er bag ved min grund, og så tænker jeg, nå, nu klipper jeg det 20 år, så er det mit. Nej, det kræver, at man er i god tro, og hvis man ved det på forhånd, at det ikke er ens eget, så kan man altså ikke vinde hævd over det.

Hvad man får fra landinspektøren

Morten: Jeg tænker, du har set nogle sjove eksempler på noget af det her. Har du ikke det?

Hasse: Jo, jo. Og der er altid nogle sjove eksempler. Der er altid noget, hvor det skaber problemer og sådan. De fleste naboer snakker rigtig godt sammen, og det gør de jo. 95% af alle naboskaber i Danmark går rigtig fint. Heldigvis. Og jeg kommer jo ofte ud til dem der, hvor de ringer, hvor der er opstået et problem, fordi de her ting ikke er blevet undersøgt til at starte med eller ikke er blevet taget hånd om. Fordi det kan jo godt lyde voldsomt, hvis man ringer til en landinspektør og beder ham om at undersøge skellet, og det man så får at vide, det koster 8.000 plus moms for eksempel. Men det er bare nogle penge, der er rigtig godt givet ud både for sin egen skyld, men også for de naboer, man flytter ind sammen med. Fordi det bliver jo taget hånd om, inden man når at lære dem at kende, og inden de overhovedet næsten ved, at det er dem, der skal flytte ind. Så ved man ligesom, at der er styr på det her.

Hasse: Og de kender jo ikke Jakob og Lise, fordi det er jo ejendomsmægleren, man siger til, jeg har hørt, at det her er en god idé at få det her skel fastlagt. Det vil jeg gerne have. Det skal være ordnet, og skellet skal være afmærket, inden jeg ligesom overtager grunden. Og så står de jo for det. Det er jo en forhandlingsting, ligesom alt muligt andet som overtagelse og penge og købesum.

Morten: Jeg er blevet lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik. For jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte-ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på Drømmevillaen.dk. Det, vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til drømmevillaen, som vi kalder det. Det, I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring indenfor givne områder. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggeproces. Alt sammen kommer fra erfaringen med de her over 125 podcasts, som vi har lavet indtil videre. Gå ind på Drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.

Morten: Prøv at høre, når man så får resultatet fra jer, hvad er det egentlig, man får der?

Hasse: Man får i hvert fald et kort med opmåling af de her højder på grunden, for eksempel. Og så får man vist nogle linjer på et kort ud fra, hvor skellet er på ens grund. Og man får i hvert fald også en opregning fra landinspektøren, eller i hvert fald i en mail, hvor der står en beskrivelse af, hvad man har undersøgt af skellet, og om det stemmer overens med de måloplysninger, vi havde adgang til fra dengang grunden blev lavet. Man får i hvert fald at vide, hvis der er ting, der ikke stemmer overens. Altså, hvis nu de her måloplysninger fra da grunden blev lavet i 60'erne ikke stemmer overens med den hæk, der står derude i dag. Så får man en information om, hvor meget af det her der er galt. En hæk er jo ikke nødvendigvis altid snorlige. Det er nemmere med et hegn, men det får man at vide, hvor meget det egentlig går galt.

Hasse: Og så er der jo nogle muligheder derfra. Hvis man så skal til at vinde hævd, så hedder det en matrikulær sag, hvis den ene eller den anden part har vundet hævd på noget. Så bliver man rådgivet om, hvad det næste skridt ligesom er, fordi hvis man kommer derud, hvor det ikke stemmer overens, så er der nogle forskellige muligheder, man så kan gå af en vej. Men det er meget konkret til de enkelte eksempler.

Morten: Hvad med 3D-tegninger? Får man også det, som man kan tage med til arkitekten og se, hvordan huset så bliver placeret, når de så engang har tegnet huset?

Hasse: Ja, vi leverer ofte sådan en elektronisk tegning i et bestemt format, DWG eller DXF, forskellige formattyper, hvor de her koter er målt ind i en 3D-fil, som man ligesom, hvis man tog sit eget papir og begyndte at bøje det og sådan noget, så ville man kunne lave en overflade af hele sin grund derpå og få vist det. Så når man så sidder ved arkitekten, så kan de vise, jamen, her er grunden, her er terrænet i forhold til huset her og så videre. Så vil man kunne vise det derpå. Men man får sådan en elektronisk tegning, men det er ofte ikke noget, man normalt selv kan gå ind og kigge i, fordi det kræver nogle programmer og også noget kundskab. Men man får det leveret med sammen med det her PDF-kort, hvor man så kan se de her højder på og skellets placering og trækroner, det eksisterende hus og så videre.

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Hasse: Ja. Vi manglede jo egentlig også lige sidst at vende den der mulighed, hvis man bare skulle købe et hus.

Morten: Ja.

Hasse: Fordi som sidst i forårs havde jeg jo nogen, der havde henvendt sig til mig for eksempel og snakkede med mig om, at de havde solgt et hus, og der var køberen opdaget efter et par år, at de var i tvivl om, hvor skellet var henne. Og så er det også ligesom meget det der med at få styr på skellet. Det er ikke kun, hvis man skal bygge. Det er også lige så meget for, hvis man overtager et hus, og man så flytter ind, at få undersøgt skellet og få det fastlagt og få sagt til mægleren, jeg vil gerne have afsat skelpælene. Fordi landinspektører kan kun afsætte skelpælene, hvis forholdene stemmer overens. Vi ville ikke kunne afsætte skelpælene, hvis der for eksempel er vundet hævd for den anden part, fordi det ville kræve en matrikulær sag for at sætte de nye skelpæle. Så derfor ville man opdage det, hvis man så kommer ud og får dem vist sig, jamen der mangler jo nogen her. Nå, men så er det fordi landinspektøren ikke kunne sætte det. Altså, så er det fordi der er noget, der ikke stemmer overens. Og det er bare træls, fordi det kan godt være, man køber huset, og så bor man der i otte år eller tre-fire år, og så sker der en familieforøgelse, og så har man brug for det her ekstra værelse eller lidt større stue, og så vil lave sig en tilbygning. Det kan også være, man aldrig får brug for at udvide huset. Men så er det altså en rar ting at have styr på.

Outro: Bedste råd, hvor man kan finde mere, og tak for i dag

Morten: Ved du hvad? Jeg synes, det er en god pointe, du kommer med der. Prøv at høre, et sidste godt råd til nybyggere eller til ombyggere eller til tilbyggere. Hvad skal det være fra din side af?

Hasse: Det ville næsten være at ringe til en landinspektør og spørge ham om, hvad han tænker om den grund, og om det vil give mening at få den fastlagt, inden man køber grunden. Det er vigtigt det der med inden og ikke først når man har snakket med arkitekten, og de skal til at tegne det, fordi processen bliver nemmere med arkitekten, når der er styr på de ting, inden man overtager den. Og det er træls, hvis man har købt en grund i et område, hvor man har givet halvanden, to millioner for at fjerne huset, og så opdager man, at man mangler 100 kvadratmeter. Det er nogle dyre kvadratmeter at mangle, eller bare 50 kvadratmeter. Så det er mit råd. Det er altid bare at ringe til en eller anden landinspektør, gå ind på Google og skrive landmåler, landinspektør, skelfastlæggelse, og så ringe til den nærmeste, der er der i byen, og høre dem om, hvad de tænker om din situation. Det vil de fleste landinspektører aldrig sende en regning for at have en snak fem minutter i telefonen.

Morten: Ved du hvad? Det råd sender vi videre. Landmåler Kompagniet, hvor skal man følge jer, og hvor kan man læse mere omkring jer henne?

Hasse: Man kan både finde os på Facebook og Instagram, hvis man skriver Landmåler Kompagniet. Man kan også finde os bare ved at gå ind på Google og skrive Landmåler Kompagniet, så kommer vi oftest ret højt op med vores Google-placering. Så hvis man sådan set bare søger der eller på nogle søgeord som skelfast, så dukker vi helt sikkert også op. Men ellers så søg Landmåler Kompagniet på de forskellige sociale medier eller Google.

Morten: Så kommer det der. Så kommer vi. Ved du hvad, vi sørger for at linke til det hele fra vores show notes på podcasten også. Så tusind tak for dit bidrag, Hasse.

Hasse: Det var så lidt.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.