Det brændte træ

Intro: Velkommen og Anders fra Burntwood

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjertet om byggeri, til at dele deres erfaringer. At sætte ild til sit træ, inden det ryger på facaden, er på alle mulige måder egentlig lidt forkert. Men ikke når vi får Anders fra Burntwood til at fortælle, hvorfor det giver mening. Anders, velkommen i Drømmevillaen.

Anders: Ja tak.

Morten: Og tusind tak fordi du har lyst til at komme og fortælle omkring brændt træ i dag, som jo selvfølgelig er temaet.

Anders: Ja, jamen det vil jeg meget gerne.

Morten: Jamen fedt. Prøv at høre, inden vi hopper ind i det, så lad os lige høre lidt omkring dig og din baggrund.

Fra halmhuse til mørkegrøn byggebranche

Anders: Ja, jamen min baggrund er, at jeg har været i den her mørkegrønne byggebranche i rigtig mange år. Faktisk siden jeg var 17 år, var jeg på den frie ungdomsuddannelse, og så byggede jeg halmhuse rundt omkring i verden.

Morten: Ja.

Anders: Og det var jo fordi, det ligesom er huse, hvor alle materialerne egentlig er restprodukter og kan gå tilbage i naturen.

Morten: Interessant.

Anders: Yes. Så det bragte mig jo bare på at bygge meget i USA og var egentlig også i Australien og så her i Europa. Og dengang var der ikke særlig mange. Nu er der jo sygt mange af sådan nogle huse. Og der er også kommet et firma nu, der producerer dem med elementer. Det hedder Ecocon. Faktisk dansk. En der hedder Lars Keller. Det er faktisk ham, der sendte mig rundt i verden. Så han har dedikeret sit liv til at. Det kan godt være, I skulle have ham med i podcasten en dag faktisk.

Morten: Jamen det kunne da være, vi skulle invitere ham ind også, ja.

Anders: Ja.

Morten: Men interessant nok at ja, så det var halmhuse, og når du så kalder det mørkegrønt, hvorfor er det, du bruger det begreb egentlig?

Anders: Det var jo bare, på Building Green, så var dem, der arrangerede det, sagde bare, at jeg var en af de mørkegrønne. Og så tænkte jeg, det er rigtigt nok. Ja, så det er derfor, det lige hænger ved.

Morten: Så det må være bedre end grønt, det er egentlig sådan, det skal forstås, eller hvad?

Anders: Ja, det er det. Det må være sådan der. Altså det er jo ekstremt grønt. Men der har du taget nogle erfaringer med fra det her med halmhusene så, indtil hvad du egentlig laver i dag?

Anders: Jo, men det har jeg, fordi man kan sige, dengang brugte vi jo heller ikke trykimprægneret træ og sådan noget. Og så lærte jeg blandt andet det der med at brænde træet. En gammel vikingemetode. Og det kan man sige, det kom så senere nu her jo. Men i mellemtiden, da jeg var færdig med den frie ungdomsuddannelse, der tog jeg så tømreruddannelsen.

Morten: Ja.

Anders: Og var rundt omkring også, ja, forbi Den Gamle By og. Og så da jeg var færdig, så skulle jeg bygge et hus, et halmhus. Fik jeg en grund nede ved Brabrand Sø her i Aarhus. Og så byggede jeg et halmhus dernede.

Morten: Hvad var det for en? Nu havde du selvfølgelig noget erfaring med det. Men hvad var det for en oplevelse, og hvad er det for et hus, du har fået bygget der?

Anders: Jamen man kan sige, det er et helt normalt hus. Der er bare halm i væggene, og så er der et tykt lag ler udenpå. Og det, der faktisk kendetegner et halmhus lidt, det er, at du har meget bløde rundinger. Altså hjørnerne er runde, og rundt om vinduerne er runde. Du kan også sagtens lave dem stive eller kantede, men det er ligesom et produkt, hvor du kan runde det hele, og det er egentlig meget smukt.

Morten: Ja, okay. Så det er sådan et lille smølfehus, forestiller jeg mig. Ej, det er måske taget for langt.

Anders: Ja, ja, altså det er på en kolonihavegrund, så det er kun de der 40-50 kvadratmeter. Ja, okay. Og så havde jeg jo så startet firmaet Økotømmeren og lavede det lidt som sådan et showhus. Og der var jo egentlig mange, de gad ikke have et halmhus, men de ville gerne have de der rundede hjørner, der var rundt på vinduerne.

Hvordan brændt træ virker i praksis

Morten: Ja. Så folk ville ikke have halmhuset, var det det, du sagde?

Anders: Jamen det var jo for vildt for folk. Altså det er jo lidt ligesom med det her brændte træ. Så i starten var de også, ej, man skal helst ikke kunne se, der var brændt. Ej, kunne man ikke bare brænde det, så det bare var sort? Altså det bare lignede, det var sortmalet. Men det er jo bare sådan, det er jo altid lige i starten. Folk tør ikke lige at gå all in.

Morten: Ja, ja.

Anders: Men ja, fordi nu laver vi kun well done. I starten lavede vi rare, medium og well done. Nu laver vi well done. Grunden til vi gør det, det er, at det tager sukkerstofferne og gør, at træet ikke kan suge vand til sig, fordi vedet bliver brændt. Så det, at træet ikke kan suge vand, og der ikke er nogen sukkerstoffer, det gør, at der ikke er noget at leve af for mikroorganismer.

Morten: Ja.

Anders: Og det er sådan set bare det, der er grundessensen i det.

Morten: Ja.

Anders: Så primer vi det med en linoliebaseret primer, som gør, at det ikke smitter af. Og så kan man sige, så skal du egentlig ikke gøre mere, fordi så har du en facade, der holder i rigtig mange år uden vedligehold. Og hvis du så ikke kan acceptere patinaen, så kan man give det en primer igen med noget pigment i.

Morten: Så når man giver det den her primer, det er faktisk et af de spørgsmål, som Ellen og jeg også har talt om herhjemme i forhold til, om vi skulle vælge det. Det er, smitter det egentlig af? Men det lyder det ikke til, det gør, hvis det så har fået den her primer, eller hvad, hvordan?

Anders: Præcis, så smitter det ikke af.

Morten: Ja, okay. Andet spørgsmål vi har haft, det er, lugter det?

Anders: Nej.

Morten: Okay. Jamen det er sådan de to ting, vi har stået og snakket om i hvert fald. Smitter det af eller lugter det, ikke? Jeg tænker, det er nok nogle klassiske spørgsmål, du bliver stillet, ikke?

Anders: Jo, jo, og det er også fordi, hvis du har været inde i et hus, der er brændt, så lugter det helt sindssygt. Og det er fordi, røgen ikke kan komme væk. Men vi har jo sug på og sådan noget, så der er ikke den der røglugt i det.

Jomfrueligt træ, genbrugstræ og social produktion

Morten: Prøv lige at høre, er det både jomfruelige materialer, man kan bruge det her til, eller lave det her fra, og er det egentlig også genbrug, er det ikke rigtigt?

Anders: Jo. Vi laver det i jomfrueligt træ, og det var det, det startede med. Og det er egentlig et fedt alternativ til netop trykimprægneret eller malet træ. Men det næste step var så at tage genbrugstræ.

Morten: Ja.

Anders: Og så har vi lavet de her elementer, som gør, at vi egentlig kan bruge ret meget træ, der bliver smidt ud på en genbrugsplads.

Morten: Ja.

Anders: Fordi det tit er ret korte stykker og smadret, men vi kan altså bruge 80 %, fordi vi skærer dem ned på 65.

Morten: Ja, okay.

Anders: Så det er derfor, elementerne ikke er så høje, for hvis du vil have noget, der bare er en meter, jamen så er det måske kun 50 %.

Morten: Ja, okay. Og hvor er det så, altså, har I så en fabrik til det her? Hvordan er det, at forarbejdningen af det hele egentlig sker?

Anders: Yes. Jamen, vi har en fabrik til jomfruetræ, til langlængder, og så har vi en fabrik til elementerne. Og den ligger ovre i Højby, hvor der er nogen, der hedder Comeback, som har unge kriminelle, de hjælper videre i livet. Ja. Og så har de nogle tilbud, noget træning og noget, men de mangler ligesom noget, hvor de også kunne tjene penge.

Morten: Ja.

Anders: Og så har vi lavet et samarbejde, hvor de så laver elementerne, renser træet og laver elementerne. Og så får de penge per element.

Morten: Ja, okay.

Anders: Og det gør, at så betyder det jo ikke noget for mig, om de er hurtige eller langsomme, så betyder det bare noget om, ja, det koster det samme for mig, kan man sige. Og det gør, at det fungerer rigtig godt. Og vi har faktisk i starten haft problemer med at skaffe genbrugstræ nok, og det var ret frustrerende, fordi jeg ved, hvor meget der bliver smidt ud. Men der havde vi svært ved at skaffe træ nok, fordi de der, der aldrig har været på en arbejdsplads før, de gik helt amok med at skulle lave elementer. Så det kom lidt bag på os alle sammen. Men det er et fedt projekt. På den måde, at det der med at få ESG eller CSR og alle de her fine ord implementeret i et firma, der kan det godt være svært, så er det faktisk federe at lave et samarbejde, hvor man har et firma, hvor deres passion og hjerte brænder for at hjælpe de her, men de har ligesom brug for hjælp til at hjælpe dem. Og så kan man komme ind med, jamen, jeg har det her, vi kan lave en produktionslinje, og så hjælpe hinanden på den måde, fordi jeg ville ikke magte at samarbejde med de her unge kriminelle mennesker. Der er jeg ikke pædagog. Men det er bare en genial opgave til dem, fordi omvendt, jeg kan heller ikke få folk til at stå og lave de her elementer meget mere end 14 dage, så gider de sgu ikke mere.

Morten: Så der er et socialt ansvar i også at få det her gjort. Det er jo meget fedt de muligheder, som I skaber der, ikke?

Anders: Ja, præcis.

Affald, regler og begrænsninger ved genbrugstræ

Anders: Og så kan man sige, noget af det jeg fandt ud af, fordi vi samarbejdede med kommunerne i starten. I starten var planen sådan set, at der skulle være en lille produktionslinje på hver genbrugsstation, fordi de netop også har en del CSR-folk på genbrugspladser.

Morten: Ja.

Anders: Og så skulle der ligesom være sådan en lille station, hvor man kunne rense noget træ, og man kunne lave nogle elementer, og så kunne jeg købe de der elementer, når de for eksempel havde nok til at fylde en lastbil, eller de kunne bare have paller. Og så hvis der skulle bruges 1000 elementer et sted, jamen så starter der en lastbil oppe i Aalborg, og så kører jeg ned forbi de forskellige genbrugspladser eller ovre på Sjælland og kører over Fyn og over til os. Og så har det ligesom samlet fyldt en lastbil op på den måde. Men det er dødt lidt nu her med den nye affaldsreform, hvor kommunerne nærmest ikke må røre deres affald. Og det har været en stor frustration i at lave det her genbrugstræ, det er at finde ud af, at vi er et lille land på størrelse med en by nede i Europa, og vi har bare 95 forskellige måder at håndtere affald på. Og hvor svært det er ligesom at komme ind og sige, hey, det er bare sådan her.

Morten: Ja.

Anders: Men det har virkelig været svært at samarbejde med dem, synes jeg. Og i starten var tanken sådan set at bruge trykimprægneret træ og malet træ, fordi det betaler de mange penge for at komme af med ned til Tyskland.

Morten: Ja.

Anders: Det brænder man ikke selv af her åbenbart. Og jeg troede jo selv dengang, du ved, lækker linolie-økomaling. Men det der er, når det bliver smidt ud, så bliver det kategoriseret som det farligste og det giftigste.

Morten: Ja.

Anders: Og det er også lige meget, om du køber en trykimprægnering, som ikke er så giftig, eller hvad folk siger, fordi den dag du smider det ud, så bliver det kategoriseret som det giftigste. Og så ryger det til Tyskland og bliver brændt. Så min tanke var sådan set at lave de her elementer med trykimprægneret og malet træ. Men det endte med, at jeg faktisk blev dækket op af Arbejdstilsynet om, om jeg ikke bare ville være sød at lade være, fordi selvom vi kunne, vi kunne ikke garantere, at der var PCB i.

Morten: Ja.

Anders: Og så var det sådan, okay, så vi kan ikke tage malet træ, uden vi har tjekket, at der er PCB i. Og så havde vi nogen fra Sverige, som havde en masse træ, der ikke var PCB i. Og der kan man så sige, der snakker man med nedrivningsfirmaer, som laver en test på det.

Morten: Ja.

Anders: Men der sagde Arbejdstilsynet, om jeg egentlig ikke bare ville lade helt være, fordi man ved fandme ikke, hvad der så ellers kunne være. Så den kamp kan vi lige så godt vælge lige at lade være med at tage. Så vi bruger kun rent træ, der ikke er malet. Og så kan vi så bruge vores egne elementer igen. Altså når, eller også vores eget jomfruetræ kan vi også bruge.

Udbredelse, æstetik og økonomi i markedet

Morten: Anders, hvor udbredt er det her egentlig med at bruge brændt træ i byggeriet?

Anders: Jamen, det bliver mere og mere udbredt. Altså det er hot. Det er jo det nye sort.

Morten: Ja, det nye sort, ja, som ikke er helt sort, som er sølv i stedet for, eller hvad?

Anders: Nej. Jamen, så du siger, det bliver mere og mere efterspurgt. Og det er sjovt, det du siger der, fordi det changerer helt sindssygt. Jeg har sendt en ud, der skulle se, der er en, jeg har leveret til i Kongens Lyngby, som jeg godt måtte sende folk ud til. Og så var der en ude at se det. Og han stod ligesom ude på vejen, og han var sådan lidt tøvende, og så sagde han, prøv at høre, det er jo ikke sort, det der, det er sølv. Så sagde jeg, nej, det er sort. Så må du tage den her over lågen og gå helt tæt på. Men det er også det fede ved den facade, at du har jo en levende facade.

Morten: Ja.

Anders: Og det kan bare noget. Og det er derfor, det er blevet så populært. Altså, en ting er det grønne og det bæredygtige i det. Men det er lige så meget det synsmæssige og effekten i det. Og vedligeholdelsesfriheden.

Morten: Hvor er det, hvor er det, er det i private hjem, at det her bliver brugt, eller er det i projekter, eller er det noget, man bruger på noget offentligt byggeri for at lave en statement omkring noget grønt, eller hvor, tager du et bud på det?

Anders: Ja, altså, man bruger det over det hele. Jeg har leveret til to brandstationer her i Aarhus. Og så har jeg leveret til private og til sommerhuse. Men alt sammen kører igennem en tømrerhandler.

Morten: Ja.

Anders: Og så kan man sige, det her genbrugstræ, det er mest offentlige projekter. Og der er lidt private, men det er jo dyrere. Når du tager kvadratmeterne, så er det jo en dyrere kvadratmeterpris, fordi der er jo lavet et element, så der er jo brugt mere tid på det. End der er på jomfruetræ.

Morten: Ja.

Anders: Men du skal tage monteringsprisen med også.

Morten: Ja.

Anders: Fordi det er super hurtigt at montere, for hver gang du sætter et element, så har du læst næsten en kvadratmeter. Og det gør du på et kvarter.

Morten: Ja.

Anders: Hvis du er langsom.

Morten: Så det er den samlede beregning, man skal tage med.

Anders: Præcis, så du skal have monteringsprisen med, for at det kommer ned på samme pris som almindelig facade. Og det er jo ikke særlig mange private, der tager monteringsprisen med.

Morten: Nej, nej, lige præcis.

Anders: Derfor er det en fordyrende facade for dem.

Morten: Ja. Hvad tror du egentlig, der afholder folk fra at tage beslutningen på det? Tør du give et bud på det? Hvorfor er det, at det ikke er alle, der bygger på den her måde, hvis det er så godt, som du siger?

Anders: Jamen nu snakker jeg bare genbrugstræ. Men fordi det brændte træ som jomfruetræ, det tror jeg kun stikker mere af, fordi når du har malet træ, når du vælger at få malet træ, lige meget hvor økomaling det er, så ryger det til Tyskland og bliver brændt.

Morten: Ja.

Anders: Og det finder folk mere og mere ud af, at så snart du har malet dit træ, så dør det.

Morten: Ja.

Anders: Så dør cirklen. Så kan du ikke genanvende det. Så derfor bliver der jo nærmest sendt skæve blikke til folk, der vælger at gøre det. Jeg hørte også om en gut, der ikke havde forstået, hvorfor folk hele tiden kom med kommentarer om, om det var et kollektiv, han var ved at bygge og sådan noget. Men det var jo fordi, han var ved at bygge et hus til ham og hans kone på 700 kvadratmeter.

Morten: Ja.

Anders: Og der kommer mere sådan en, hvad skal du med så meget plads? Hvorfor har du valgt at bruge træ, der er malet, sådan at det skal til Tyskland og brændes? Hvorfor har du ikke valgt at bruge Burntwood, når det alligevel er sort, det du har valgt? Altså, mal det sgu da i en farve, han ikke kan brænde, eller du ved. Og du kan også se, der kommer mere og mere ubehandlet træ op.

Morten: Ja.

Anders: Ja, men det gør der. Og der findes jo også flere forskellige måder at behandle det på for at få de her sukkerstoffer ud, kan man sige.

Anders: Præcis, der er også termoficering, hvor det ligger i en ovn og bliver varmet op stille og roligt. Og det er lidt den samme proces, som vi laver.

EPD, CO2-aftryk og frustrationer over byggeriet

Anders: Der er noget, der hedder en EPD, det er egentlig en miljødeklaration. Environmental Product Declaration.

Morten: Lige præcis på godt jysk. Ja. Hvor meget energi det kræver at producere.

Anders: Ja. Og så har vi fået lavet både på jomfruetræ og genbrugstræ. Og det er ret væsentligt, fordi hvis for eksempel jeg tabte en opgave til et projekt oppe i Norge, noget der hedder Plushuset, hvor det var lige inden det stak helt af med træpriser. Det stak bare lige pludselig af. Det var jo, fordi man stoppede for importen af træ til Rusland, og så gik det op for folk, at Rusland eksporterer sådan noget 8 millioner kubikmeter træ om året. Og så gik hele Europa lidt i panik og begyndte at samle træ. Og i den periode steg prisen bare helt sindssygt på træet. Lige inden. Og så endte det med, at de gik med noget fra Hviderusland, som der ikke havde en EPD og alt sådan noget. Og hvis du står og brænder med en flammekaster, sådan en tagpapbrænder, så bruger du næsten 1 kilo gas per kvadratmeter. Så ryger det bæredygtige jo af det.

Morten: Ja.

Anders: Så du er jo nødt til at have lavet en ovn, som vi har, hvor det brænder af sig selv. Hvor det bare er sådan et lille vågeblus. Og så er vi nede at bruge sådan noget 80 gram per kvadratmeter.

Morten: Ja, okay. Anders, når vi sidder og taler omkring det her, og du sagde jo så fint det her med, at du jo er blevet kaldt mørkegrøn. Du har arbejdet med halmhuse, du har arbejdet med Burntwood her. Hvad tænker du sådan egentlig helt generelt omkring den måde, vi bygger på, og hvad kunne du, altså, jeg fornemmer også, at der er nogle holdninger ved dig, og der er nogle ting, som du tænker, hvorfor er det ikke, vi gør det her? En frustration måske, eller en passion for det, som du står for? Er det rigtigt?

Anders: Jo. Altså, man kan sige, jeg har egentlig i starten været sådan noget, det er det fedeste halm, og det giver så meget mening, og prøv lige at høre, det bliver bare smidt ud, og så kan vi bruge det som isolering, og det er bare bom bom bom, og fortalte om alt. Og så skulle jeg høre på alt muligt med tre små grise. Og også da jeg var aktiv med Økotømmeren. Jamen, hvad er det så, en øko-skruemaskine, du har? Så stopper man lidt med at snakke med folk om det, man laver. Fordi det eneste, det jo bare skal, er at kræve så lidt energi. Altså, når du bygger et hus, så skal de materialer, du bruger, kræve lidt energi, og så skal det heller ikke kræve så meget energi at genanvende de her materialer. Og så er det diffusionsåbent også altid lækkert. Men det gjorde ligesom, at jeg stoppede med at, altså, så jeg er jo ligesom bare gået ind i sådan en boble, hvor jeg snakker med folk, der har samme forståelse som jeg.

Morten: Ja.

Anders: Men så var jeg til Building Wood første gang, en messe. Og så hører jeg en fra Teknologisk Institut stå og sige, at nu kan vi ikke optimere mere på driften af boliger. Altså du ved, nu kan vi ikke optimere mere på trelagsglas og alt det her isolering, vi propper ind i huset, og tæthedskrav. Nu er vi simpelthen nødt til at kigge på, at når man får nøglen, så er der jo sat et kæmpe stort CO2-aftryk. Og der var jeg ved at falde ned af stolen, fordi der sad jeg og tænkte, prøv lige at høre, hvad fuck, det er jo 20 år siden, jeg sad og snakkede om det der.

Morten: Ja.

Anders: Og jeg troede vitterligt, folk vidste det. Jeg troede ikke, at det var sådan en, aha, okay, så nu skal vi kigge på, hvad de forskellige materialer kræver af energi at producere, så vi kan få det her aftryk ned på huset. Og det er jo så dejligt. Men der gik det bare op for mig, okay, jeg er åbenbart gået i min egen lille boble. Jeg troede sgu da, alle vidste det her. Hvis man bare gik lidt ind i det, så selvfølgelig skulle man da kigge på de materialer, man bruger.

Morten: Ja.

Anders: Og alle ved, der bare sætter sig lidt ind i det, hvad der skal til for at ændre det. Og det er afgifter, og det er regler. Det er den eneste måde, du får ændret noget på, fordi ellers så gør vi, som vi plejer. Vi kan blive ved med at smide alt i deponi, fordi det er der, det er lettest. Så er du fri for at sortere. Men det må man ikke. Men det korte og det lange er bare, hvis du vil minimere brugen af cement, jamen så er du nødt til at putte en afgift på, der gør ondt. Så skal det koste 1000 kroner kiloet. Jamen så vil du lige pludselig opdage, at folk vil vælge kun at bruge cement der, hvor det er absolut nødvendigt.

Morten: Ja.

Anders: Og det er den eneste måde, du rykker dig på, men der er jo ikke cojones til at gøre det. Og så længe der ikke er nosser nok til det, så kommer der ikke til at ske en skid, fordi så længe du kører en eller anden frivillig ordning og bla bla bla, så kommer det ikke til at ske.

Morten: Men hvad tænker du så med den måde, man kan pålægge det her på, eller den måde, man kan lave det her? Man kan sige, afgifter eller gøre det fra politisk hold af, det er jo ved at lave de her certificeringer, altså, så kan vi komme ind i DGNB eller.

Anders: DGNB, det er ikke ambitiøst. Altså, vi skal starte et sted og bla bla bla. Du kan køre et DGNB-byggeri, der er fuldstændig main til, som man ville gøre for 20 år siden. Der ligger bare noget andet papirarbejde bag, så nu er det DGNB.

Morten: Ja, okay.

Anders: Det er egentlig bare en dokumentationsting. Og så kan man sige, jamen, hvis du så dokumenterer. Og det der er lidt et problem med papirarbejde tilgivet. Og jeg havde lidt håbet på nu her, hvor de her EPD'er kommer, hvor der bliver sat et krav, hvor det ligesom kommer frem, hvor meget energi det kræver at producere de enkelte produkter. Der tænkte jeg, yes, yes, yes, yes, nu kører det, fordi så kan du fandme ikke lyve fra det. Altså, hvis du har en tung produktion af tegl eller af et produkt, der ikke kan genbruges som teglbræt og sådan noget, og med cement i og sådan noget, jamen, de der produkter, det kommer til at være sort på hvidt, at det gør ondt på dem nu, fordi de her EPD'er kommer til at ligne lort. Men det jeg bare kan se, er, at de der EPD'er, der bliver tryllet lidt med dem. Så det er jo lidt en frustrerende frustration.

Morten: Jamen det er det da. Også specielt, så siger du jo også, at man ikke kan stole på det jo, ikke?

Anders: Ja. Så er vi tilbage igen til sådan noget der. Men vi er på vej den rigtige vej i forhold til, at der er de her krav om EPD'er, og der er krav om LCA'er, og der kommer nogle krav omkring, hvad et CO2-aftryk må være per kvadratmeter. Så vi er på vej de rigtige steder, men det går jo langsomt.

Outro: Bedste råd og hvor man kan læse mere

Morten: Hvis du skulle give et godt råd til nybygger, hvad skulle det være, Anders?

Anders: Altså, snakker vi konstruktionsformer, snakker vi.

Morten: Nu har du jo muligheden for ligesom at gå ud og påvirke folk til, hvordan de tænker, eller hvordan de skal bygge.

Anders: Jamen, jeg vil ønske, at vi kunne bygge i nogle materialer, der ikke kræver så meget energi at fremstille, og ikke kræver så meget energi at genbruge. Jamen, egentlig bare tilbage til sådan, som jeg byggede for 20 år siden. Altså, hvis du bruger nogle materialer, der ikke kræver så meget energi at fremstille, og ikke kræver så meget energi at genbruge, jamen, så gør det ikke så ondt at rive et hus ned og renovere det og bum bum bum. Så hvis man ligesom finder en, og det synes jeg, at jeg har fundet, ved at gå med ler og biogene materialer som konstruktion, så har man ligesom fundet noget, der er rart at bo i, og som ikke kræver så meget energi. Og så skal det også bare være ulovligt at producere noget, der skal på deponi, helt ærligt.

Morten: Jamen.

Anders: Regler og afgifter, det er den eneste måde, vi får ændret det her på.

Morten: Eller afgifter, lige præcis. Anders, tusind tak for dit bidrag her i podcasten. Hvis man skal ind og læse mere omkring Burntwood, følge jer, hvor gør man det bedst henne?

Anders: Jamen, Instagram og så ellers bare vores hjemmeside.

Morten: Ved du hvad, vi tager og linker op til det hele i shownotes, og så vil jeg egentlig bare sige tak for dit bidrag. Hav en fantastisk dag.

Anders: Tak og i lige måde.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.