Ep56
Lofter
September 20, 2023
Kirsten er på en mission. Vi skal have ålegræs på loftet! Det er både bæredygtigt og en rigtig god ide.

Kirsten Lynge
Få ny viden direkte i indbakken
Der er allerede 100vis af nybyggere der følger med. Ingen spam - kun ærlige historier, ny viden og brugbare værktøjer, der hjælper jer med at realisere jeres byggedrømme.
Jeg giver samtykke til at modtage online kommunikation fra Drømmevillaen. Jeg kan afmelde mig når som helst. Læs mere om, hvordan vi håndterer dine personlige oplysninger, og hvordan du kan afmelde dig i vores Cookie og privatlivspolitik
.jpeg)
.jpeg)
Der findes materialer som har et negativt Co2 aftryk. Ét af dem er lofterne fra Søuld lavet af ålegræs. Lyt med når Kirsten tager os med på rejsen fra ålegræstage på Læsø til et innovativt loftsmateriale, som på alle parametre lyder ret interessant. Det er bæredygtigt, det er cirkulært og det er brandhæmmende. Men der er naturligvis også en ulempe - noget vi som nybyggere også kan være med til at påvirke.
Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggerdrøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. Når vi møder nye materialer, så bliver vi nysgerrige. Og det er også derfor, det er spændende at møde Kirsten fra Søuld, som har lavet loftsplader af ålegræs. Så lyt med, når vi taler med Kirsten omkring materialet og den rejse, de er på. Kirsten, velkommen i Drømmevillaen.
Kirsten: Mange tak skal du have.
Morten: Og tusind tak fordi du har lyst til at dukke op til det her. Det var jo meget sjovt, vi faldt over hinanden på LinkedIn, læste lidt omkring materialet, og så gik det jo lynhurtigt med at få en aftale i stand med dig, så jeg glæder mig til at høre omkring materialet og omkring Søuld og din rejse ind i det her i dag.
Kirsten: Det er vi glade for, at vi måtte være med.
Morten: Ja, selvfølgelig. Prøv at høre, kan du ikke lige fortælle os lidt omkring dig og din baggrund, og hvor du kommer fra? Fordi det er jo også en vigtig del, og det er det, vi skal tale om i dag.
Kirsten: Ja. Jo, jeg hedder Kirsten Lynge, og jeg har været med til at starte Søuld, og jeg er født ikke så langt fra, der hvor I skal bygge hus, bare lige på den anden side af fjorden. Og så er jeg vokset op på Læsø primært. Ja, jeg flyttede til Læsø som barn. En lang historie kort, så er jeg også ingeniør. Jeg har taget en uddannelse, der hedder Bæredygtigt Design, som er på Aalborg Universitet, men i København. Og sideløbende med mine studier, så har jeg udviklet Søuld sammen med en arkitekt, der hedder Tobias, og nu er vi her, hvor vi er i dag, som I kommer til at høre meget mere om.
Morten: Ja, lige præcis. Prøv at lytte, hvad er Søuld for noget?
Kirsten: Søuld, det er, altså vi er en materialeproducent, som laver akustikløsninger ud af dansk ålegræs.
Morten: Okay. Ja. Så hvor kommer den her idé fra? Hvad er det, der gjorde, at dig og Tobias kom i gang med det?
Kirsten: Idéen kommer egentlig tilbage til Læsø, hvor min stedfar, det er ham, der renoverer tangtagene. Han er tækkemand, og han har lært sig selv at lave tangtage og har sammen med nogle andre ildsjæle oppe på Læsø fået gang i at renovere tangtagene oppe på Læsø med en masse fondsstøtte. Og i den proces, der har han også fået nogle bønder, primært sydfra Sjælland, til at indsamle ålegræs, som så bliver sendt op til Læsø, hvor vi ikke har så meget ålegræs rundt om Læsø længere. Og i den proces, der har vi også bare fundet ud af, at man faktisk kan samle rigtig meget ålegræs ind, hvis man finder de rigtige spots. Og der var en masse synergier imellem alle de ting, jeg har lært på ingeniørstudiet omkring udfordringer med bæredygtighed, hvor jeg har fokuseret rigtig meget på byggebranchen, og så ålegræsset, som vi finder ud af, at der faktisk er rigtig meget af, som man jo før i tiden har bygget med. Og så det her behov for en omstilling af byggebranchen. Og så var det også et andet skørt incitament, som egentlig var, at nu har vi jo fået startet nogle bønder op med at bjærge ålegræs, og det ville bare være en skam, hvis det gik i glemmebogen igen, bare fordi vi løb tør for fondsmidler oppe på Læsø. Så alle de her ting kombineret, og så kombineret med de egenskaber, som ålegræsset har, det gjorde, at vi tænkte, at vi skulle i gang med at lave et materiale. Ålegræsset vil nemlig ikke ret gerne brænde. Altså, hvis du tager noget tørt ålegræs, det ligner jo noget, man kan tænde et bål med, ikke? Hvis du sætter en lighter under det, så går det ud igen, når du fjerner lighteren. Okay. Og så holder det jo enormt godt. Altså, et tangtag oppe på Læsø kan jo holde i 200 til 300 år. Nogle af gavlene oppe på Læsø er jo helt intakte og 350 år gamle. Så det er også et meget robust materiale. Og det svarer jo på nogle af de udfordringer, man har, når man prøver at lave byggematerialer ud af biobaserede materialer. Ja, lige præcis. Så der er vi bare lidt foran på brand og på holdbarhed. Interessant. Hvordan, prøv lige at fortælle lidt mere omkring ålegræs. For det, jeg tænker, der hvor jeg støder på det uden at have noget med det at gøre, det er jo når jeg er ude at bade og egentlig irriteret over, at det kommer. Men jeg tænker, der er en masse positive ting ved det her også, at man kan dyrke det og så videre. Hvordan foregår alt det?
Kirsten: Altså vi samler det ålegræs ind, som skyller i land, som bare gror naturligt ude i sådan nogle enge ude i havet. Ålegræs, det er den her plante. Det er faktisk ikke en tang, selvom det for eksempel hedder tangtag på Læsø. Det er en plante, en græs-blomsterplante, der gror på havets bund i enge. Og i løbet af året, især i efteråret, når der er nogle storme, så nedregulerer det og taber en masse blade, og de skyller så i land. Og det er så der, vi bjærger det. Og man kan sige, ålegræsset har utrolig mange gode egenskaber. Og nu skal du passe på, fordi jeg er jo ålegræsnørden i det her firma, så det kan godt...
Morten: Skønt.
Kirsten: Ja. Altså ålegræsset begraver jo CO2 i havbunden, der hvor det gror. Altså faktisk så begraver nyetableret ålegræseng CO2 mere effektivt end nyplantet skov. Okay. Og det er også en slags fiskebørnehave, og det er med til at rense vandet, så det bliver mere klart, og det kan også være med til at begrænse erosion på kysten, fordi det ligesom holder bølgerne tilbage. Så vi vil rigtig gerne have en masse ålegræs ude i havet. Det der så sker, det er jo, at det skyller i land. Det kan dels være træls for badegæster og sådan noget. Vi kender jo alle sammen steder, hvor man bruger mange penge på strandrensning. Lige nu høster vi egentlig primært steder, hvor der ikke er så mange, der tænker på den del. Men de steder, hvor det kommer ind i store dynger og ligger i bjerg, så hvis det står og forrådner i sådan nogle dynger, hvor det kan blive varmt, og det bliver uden ilt inde i midten af den her dynge, så udvikler det faktisk metan og lattergas, som er henholdsvis 40 og 200 gange værre klimagasser end CO2. Ja. Så i stedet for at det skal ligge og rådne, så bjærger vi det, mens det er friskt og grønt. Altså, det vil sige, det gør vores gode samarbejdspartnere. Ja. Og så tørrer de det på marker, og så bliver det her carbon, som ålegræsset har optaget i løbet af en levetid, det bliver så lagret først i det her ålegræs og siden i vores byggematerialer.
Morten: Okay. Ja. Ja. Det lyder jo faktisk super interessant det her. Ja. Hvad sker der så? Nu er det tørret op, og det har ligget på en mark og har tørret op, og nu kommer det jo til Sjælland. Hvad sker der så derfra, Kirsten?
Kirsten: Jamen vi får det, altså bønderne, de presser det i rundballer til os. Og så bliver det læsset op på en lastbil. Afhængig af hvor meget der er i de her rundballer, så kan der være godt 40 rundballer på en lastbil. Og så bliver de kørt op til Nordjylland, oppe i Thisted, hvor vi lejer os ind på en fabrik, hvor ålegræsset så bliver... det kan være nogle rigtig lange fibre, som rigtig gerne vil vikle sig ind i hinanden. Så for at vi kan styre det i produktionen, så neddeler vi det til sådan nogle fibre, der maks er fem centimeter lange.
Morten: Okay.
Kirsten: Og så bliver det blandet med en bindefiber, og vi har både produkter med og uden brandhæmmer, så eventuelt også en brandhæmmer. Og så sner ålegræsset, eller det her miks, så ned på et bånd, der kører frem, så man får en måtte, som er lige høj. Og så kommer det ind i en ovn, hvor det så bliver varmet op til 150 grader.
Morten: Okay.
Kirsten: Og der bliver binderen så aktiveret, så det bliver sådan en fast måtte.
Morten: Ja. Interessant. Ja.
Kirsten: Og så bliver det til sidst varmepresset. Og man kan sige, vi bruger jo selvfølgelig noget energi oppe i vores produktion, og der bruger vi så primært grøn strøm. Ja. Og så er der også lidt gas til ovnen. Men selvom vi bruger noget energi og noget gas, som selvfølgelig udleder noget CO2, og vi bruger noget lastbil, der kører noget ålegræs op på tværs af landet, så har vores produkter stadigvæk et negativt CO2-aftryk, når vi afleverer dem til kunden, på minus 3,6 kilo CO2 per kvadratmeter, fordi ålegræsset har optaget så meget CO2.
Morten: Jamen det er jo en helt fantastisk mulighed. Så man burde måske egentlig bruge det til meget andet end til lofter og til de produkter, som I laver.
Kirsten: Det kan man sige. Altså, vores rejse, som vi ser det, så lige nu har vi... der er jo selvfølgelig også en masse, vi snakkede om det, da vi snakkede inden den her podcast, der har vi jo snakket lidt om forretningsudvikling i det. Og der handler det også om at finde et sted, hvor ens prispunkt også passer med markedet. Og der, hvor vi er nu, ville vi være for dyre lige nu til at sælge som isolering.
Morten: Ja, okay.
Kirsten: Men når vi skalerer det her, så kan det jo godt være, at vi kan. Der ser vi jo også ind i, at der er andre steder, hvor man kan bruge det. Også i forhold til forretningsudvikling, så er det jo vigtigt at blive 1000-meter mester i én ting. Så vi har valgt at zoome ind på akustik og så sige, det er det, vi laver.
Morten: Og hvorfor er det, det egner sig så godt i forhold til akustikken? Fordi det er jo en anden ting. En ting er bæredygtighed, men det er de akustiske egenskaber ved materialet. Det bliver du også lige nødt til at fortælle lidt om.
Kirsten: Ja, selvfølgelig. Ja. Altså vores 40 millimeter, ja, nu kan lytterne ikke se det, men jeg sidder med en vareprøve her.
Morten: Ja, lige præcis. Det kan jeg bekræfte, ja.
Kirsten: Ja. Vores 40 millimeter akustikmåtte, den har akustikklasse A. Det vil sige, at det fås ligesom ikke bedre i forhold til tykkelse og sådan noget. Og det skyldes selvfølgelig den måde, det er opbygget på som sådan en måtte, men det skyldes faktisk også, at ålegræsset har en masse små luftlommer inde i hver fiber.
Morten: Okay.
Kirsten: Så hver gang der er luft, fiber, luft, fiber, luft, fiber, så får vi fanget noget lyd. Så det er der også bare heldigvis rigtig godt til. Og så synes vi også, at akustik, det er et sjovt marked, fordi der kan vi få lov til at vise vores materiale frem. Det er et synligt produkt, hvor vi kan vise ålegræssets flotte tekstur, og det har været vigtigt for os at bevare det her naturlige udtryk, sådan at man får en forbindelse til der, hvor det kommer fra, der hvor man sætter det op.
Morten: Ja, lige nøjagtigt. Ja.
Annoncør: Jeg bliver lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik. For jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte-ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på Drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaringer fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om, ja, vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen, det kommer som sagt fra erfaringen med over de her 125 podcasts, som vi har lavet til. Gå ind på Drømmevillaen.dk, hent det derinde, det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.
Morten: Nu stiller jeg dig lige et svært spørgsmål, men du bliver lige nødt til... nu kan folk jo ikke se det, fordi de sidder og lytter til det her. Kan du ikke lige prøve at forklare, hvordan det ser ud, både materialet i sig selv, men også hvordan ser det ud, når det er monteret?
Kirsten: Jo, altså, man får vores materiale i sådan nogle måtter, og hvis man kender ålegræsset nede fra stranden, så er det jo sådan lidt mørkebrunt. Vores vil ofte være lidt lysere brunt i det, fordi der sker nogle andre ting, når vi tørrer det. Men det er sådan en lyse-mørkebrun et eller andet sted på den skala. Det kan også nogle gange have nogle grønlige nuancer. Så det er sådan, at i dag der får man det i ålegræsfarve, når man bestiller det.
Morten: Ja.
Kirsten: Og hvis man bestiller 100 kvadratmeter, så får man 100 ens kvadratmeter, så det skifter ikke lige pludselig farve, hvis man bestiller hos os.
Morten: Nej.
Kirsten: Men vi kan ikke helt garantere for, hvilken nuance det får. Og så har det det her spil, hvor man kan se fiberen i overfladen, man kan se det er sådan et naturligt fiber, og så er den sådan rimelig... altså det er en ret blød måtte, som man kan trykke på den her. Nu viser jeg det, men man kan ikke se det. Ja. Men det er sådan en forholdsvis blød måtte, og det kan man også godt fornemme, selvom man ikke er henne og presse op på sit loft, så kan man godt fornemme, det har sådan en venlig, blød overflade.
Morten: Ja. Ja, ja.
Morten: Jamen, det kan jeg kun bekræfte nu, hvor jeg sidder og kigger på det her. Hvad med, kan man male det, hvis det er, man vil have en anderledes farve, eller hvordan kan man gøre det?
Kirsten: Lige nu har vi inde på vores hjemmeside lavet en guide til, hvordan man kan male det. Okay. Men kæmpe disclaimer, når man maler, så kan vi ikke garantere i forhold til brandklasse.
Morten: Ej, okay.
Kirsten: Fordi man tilfører noget. Og det er også derfor, vi ikke har farvede produkter endnu. Det er noget, vi får... vi har jo været to år på markedet med de her produkter, og hen ad vejen så er det helt klart også vores... altså det er også et kæmpe... det er også noget, som, det er jo et spørgsmål, vi får igen og igen. Ja. Så vi kommer... ja, der kommer på et tidspunkt en hvid, og ja, der kommer på et tidspunkt farver. Men det vi kan håndtere i den skala, vi er i nu, og der hvor vi er i forhold til, hvad vi fokuserer på i udviklingen, så går der altså lige nogle år, før vi sådan producerer farver.
Morten: Ja, lige nøjagtigt. Det er ålegræsfarver, og der er man tro mod materialet jo.
Kirsten: Lige præcis. Og det er jo også det, vi synes, der er sådan... altså der er jo faktisk også en bølge lige nu, hvor man går op i, at det er ærlige materialer i stedet for bare hvide, glatte overflader, hvor man faktisk ikke kan se, hvad det er lavet af. Lige nøjagtigt. Så lige nu kræver det jo, at det er en kunde, der synes, at det er fedt og flot, sådan som det er.
Morten: Ja. Ja.
Morten: Hvad med montagen af det? Hvordan gør man det?
Kirsten: Jamen, det er jo, altså vi har en monteringsvejledning, hvor man enten kan sætte det op med skruer eller med lim. Og så har vi jo også en masse gode kunder, som har lavet en masse sjove løsninger selv. Vi har for eksempel en kunde, som har lavet en rigtig flot løsning på en villa på Sydsjælland, hvor de har lavet sådan nogle røgede egetræslister, der skjuler samlingerne.
Morten: Ja, okay.
Kirsten: Ja, så man kan jo også selv sammen med sin arkitekt eller selv ligesom tænke nogle forskellige løsninger ind.
Morten: Så i bund og grund er det to plader, der egentlig bliver skubbet sammen, og så får du nogle skæringer der, og så kan man jo være kreativ, som du siger, med nogle forskellige lister og sådan nogle ting i det.
Kirsten: Ja, ja. Og så kan man også sige, når vi limer det op, vi vil jo... ja, altså bæredygtighed, det ligger virkelig vores hjerter nært. Det er det, det er grunden til, vi gør det her. Det er for at ændre på CO2-aftrykket for byggebranchen med vores lille del. Så lim, det rimer jo ikke særlig godt på bæredygtighed, fordi det ender med noget, man ikke kan skille ad igen.
Morten: Yes.
Kirsten: Så derfor har vi gjort rigtig meget ud af at udvikle en monteringsvejledning, hvor man, hvis man følger den, og man bruger den lim, vi anbefaler, og sætter det på i sådan nogle strenge, så kan man faktisk ret nemt med en spatel tage materialet ned igen og så hive limstrengene af vores materiale, og så enten sætte det op et nyt sted, eller så kan man jo sende det tilbage til os, fordi vi faktisk har mulighed for at genanvende materialet oppe i vores produktion.
Morten: Ja, okay. Prøv at høre, det skal vi tilbage til på et tidspunkt det der, fordi vi skal høre lidt omkring den bæredygtighed og det her cirkulære element i det. Hvis vi lige prøver at holde fast ved montagen på det, fordi det næste afledte spørgsmål på det, det er jo, hvad nu hvis jeg har fået sat en lampe op, og jeg egentlig vil have flyttet den, og den skal et nyt sted hen. Hvordan kan man egentlig reparere på det, når det så er sat op?
Kirsten: Ja. Altså, huller, dem må man prøve at skjule, så godt man kan. Det kan være, man kan finde et lille hjørne ovre på bagsiden, og så måske kan man stoppe noget i hullet. Men ellers så er det sådan, det kan være lidt sværere at reparere. Altså små huller, hvad kan jeg sige, hvis man bare sætter et... altså helt små huller, dem vil man nærmest ikke kunne se, fordi materialet jo i forvejen er porøst. Ja. Men hvis man får en flosset kant eller et eller andet, så kan man faktisk tage lige og børste det, sådan lige få børstet de fibre, der er blevet løse af, eller lige klippe dem ned, så kan man også meget nemt skjule det. Og i sidste ende så vil man faktisk også kunne lægge et stykke bagepapir på og så lige stryge lidt på det, og så får man faktisk genaktiveret limen, den der bliver aktiveret ved varme, og så kan man godt få, hvis der sidder en løs klat, der er kommet under montagen, så kan man få den til at binde op igen. Okay. Så der er nogle forskellige muligheder, og man kan jo nemt støve det af med en lidt stiv børste eller med en støvsuger, hvis man har brug for det.
Morten: Okay. Okay. Jeg sagde faktisk nu, vi har jo ikke set materialet. Det skal jeg være ærlig at sige. Vi har lavet en aftale om, at vi skal over og besøge jer her om 14 dage eller et eller andet og se det. Men vi havde jo tænkt, Ellen og jeg, vi har jo talt rigtig meget omkring listeloft. Vi har også talt rigtig meget omkring et sort fiberloft, forskellige ting. Vi har ikke truffet beslutningen endnu. Men jeg sagde faktisk til Ellen, dengang jeg så det her, at det her det kunne måske godt være det der alternativ, der lå midt imellem, fordi jeg har egentlig heller ikke set det ret mange steder. Det er jo også noget, der er nyt på markedet, kan man sige, ikke?
Kirsten: Ja. Ja.
Morten: Hvor er jeres primære målgruppe egentlig henne i det her? Nu den her podcast, der er jo, jeg tænker, der er mange arkitekter, der er mange private husbyggere, der lytter med. Er det dem, der er målgruppen for jer lige nu?
Kirsten: Det er også dem, der er målgruppen for os lige nu. Og der må jeg gerne have lov til lige at komme ind på vores brandegenskaber.
Morten: Ja.
Kirsten: Altså, vi sælger jo rigtig mange sådan nogle væghængte absorbenter, som for eksempel kan bruges til kontorer og mødelokaler og så videre. Så det er et stort segment. Vi sælger rigtig meget til restauranter, hvor det bliver sat op som lofter. Men for lige at komme tilbage til brand, så har vi den her... vi har lige nu CS1 D1. Og det betyder, at i en villa i én etage, så kan man faktisk frit bruge vores som et fuldt loft, og brandmanden, han er rigtig glad. Men hvis vi kommer op i sådan noget kontor i flere etager og så videre, så er der nogle begrænsninger. Der skal vi helt op og have den brandklasse, der hedder BS1 D0. Og den arbejder vi på at få. Men indtil vi er der, så vil vi jo super gerne ud i en masse sommerhuse og villaer og så videre, hvor vores materiale har et rigtig fint fit i forhold til de tekniske egenskaber. Ja. Og vi har så landet rigtig mange cases efterhånden, og der kommer flere og flere op på hjemmesiden, hvor man også kan gå ind og blive inspireret. Okay. Og det er jo også sjovt, bare lige for at slå en krølle på det, ikke at det er et segment i sig selv, men det har vist sig, at steder der ligger tæt på kysten, der er historien bare så god, at vi har solgt til en del sommerhuse og private huse, som ligger kystnært, og så synes de, den der historie med, at det er noget, der kommer fra havet, det er med til ligesom at gøre historien færdig for dem med deres projekt.
Morten: Hvor er det der ene projekt, eller de der par projekter der, hvor du virkelig bliver stolt af det, som I har gjort, og hvor du sidder og tænker omkring, det her, det er bare det hele værd i forhold til at starte sådan en virksomhed op, som ikke er nem?
Kirsten: Altså, vi har jo lige lavet det her projekt nede på Sydsjælland, hvor der er en virkelig high-end villa, hvor det er et fuldt loft med vores, og det er sådan et projekt, hvor der bare er kælet for alle detaljer, og det er egetræstømmer, og det er Dinesen-gulve, så vi er bare kommet sammen med alle de flotte materialer. Ja. Og det er dem, der også har lavet den her røgede egetræsliste til at skjule samlingerne, hvor det bare ser super godt ud. Ja. Og de har været meget kritiske, sådan, hvad kan man sige, altså jeg ved, de i hvert fald har sendt... der er en del materialer, som de havde bestilt til villaen, som de har sendt retur igen. Altså de går meget op i, at knasterne ikke... altså de sidder som de skal og så videre. Ja. Og de er bare blevet så glade for det. Og det er vi bare så stolte af. Og så samtidig har vi for eksempel også et andet projekt, som er et stort forsamlingshus på havnen i Marstal, hvor det er sådan en gammel motorfabrik, og hvor det så er sådan et helt råt, industrielt projekt, hvor det står helt ærligt og simpelt og bare skruet op. Og der er det bare gået fra, at det er et sted, man ikke kunne snakke sammen, hvis man var fire mennesker, fordi der var helt hård lyd med beton, til at de holder store koncerter og har hundredvis af mennesker derinde og er rigtig glade. Ja. Så sådan to projekter, som viser spændet, men ja, hvor vores materiale bare gør en forskel. Det gør mig mega stolt.
Morten: Ja, men det kan jeg godt forstå, og det er også super fedt. Er det, tror du, at den primære årsag til at købe det her, om det er den bæredygtige ting, om det er... kan man ikke også tale omkring stilen eller arkitekturen eller designet i det, eller om det faktisk er akustik? Hvad tror du da, der sådan er den største driver til at købe jeres produkt?
Kirsten: Altså jeg er jo bæredygtighedsnørden i firmaet, så på en eller anden måde ville jeg jo gerne sige, det var det, men i det vi har skabt Søuld, så har vi også vidst, at man kan ikke sælge et eller andet, der er grimt, bare fordi det er bæredygtigt. Så vi er gået rigtig meget op i, at det er ikke tilfældigt, hvordan overfladen ser ud. Vi har virkelig gået op i, at den skulle være flot, og vi var tilfredse med den. Og hvis man vælger et brunt loft, så skal man jo også kunne lide det. Så jeg tror da, udseendet, det tror jeg da egentlig kommer... altså det er det første, man sådan overvejer: kan jeg acceptere det her? Kan jeg blive glad for det, ikke? Og så når man så hører om de akustiske egenskaber, så hvis man har en rådgiver med på projektet, så vil den rådgiver jo nok blive ret glad, når de ser de kurver for vores akustikmålinger, ikke? Og så i sidste ende, så tror jeg da også, at den bæredygtige historie, den er med til ligesom at give det sidste nyk. Så jeg tror egentlig, det er sådan... det er nok måske mere sådan en rækkefølge af, hvornår man overvejer de forskellige ting.
Morten: Det kan jeg godt følge dig i. Det tror jeg, det lyder meget rigtigt. Fordi som vi også talte om, før vi gik ind i podcasten, som det er lige nu, så er det jo et nyt materiale. Man skal ville det. Det var også ligesom den opfordring, vi også aftalte, vi også ville sende ud i det her, det er, det er jo ikke et billigt materiale, men det er det jo heller ikke, fordi der ikke bliver produceret så meget af det, ikke? Economy of scale på det, som vi talte om. Altså, man skal ville det her, men det er en god sag, og det er noget, som faktisk kan flytte sig over tid, ikke?
Kirsten: Ja. Altså, lige nu har vi jo en rimelig høj kvadratmeterpris, i hvert fald når vi taler lofter, på... vi har sådan noget, det kommer til at ligge på 600 til 800 kroner kvadratmeter afhængig af, hvad for et materiale du vælger, og så hvad for en skala du bestiller det i. Og der vil vi sige, der er vi en del dyrere end mange af de løsninger, man ellers ville tænke som lofter. Men man kan sige, man kan få akustikløsninger i alle prisklasser, så når vi taler sådan nogle vægabsorbenter, så er vi slet ikke de dyreste. Så det er også, hvad man sammenligner med. Og man kan sige, nu er vi en forholdsvis lille producent, og vi har sådan nogle produktioner, der er nogle... altså vi har sådan tre uger her og tre uger der. Og selvfølgelig, når vi får en mere kontinuerlig produktion, og vi får optimeret på forskellige ting og ålegræshøsten, så kommer vi også ned i pris. Men det er sådan mere eksklusivt nu. Ja, og det vil det jo være i nogle år endnu.
Morten: Ja, lige præcis. Lige præcis. Men altså, jeg kan bare... en opfordring herfra, det er, prøv at gå ind og i hvert fald få det tjekket ud. Det virker til at være et, uden at have set det. Det glæder jeg mig til. Vi ses om 14 dage. Men det virker til at være noget, der kunne være interessant også for mange, og så kunne det jo være et af de steder, man satte ind og så valgte at bruge lidt ekstra investering af sine penge på det her, for det ser interessant ud i hvert fald. Kirsten, du har nævnt flere gange, du er bæredygtighedsnørd. Du har fortalt flere gange omkring det her med, altså der er faktisk nogle muligheder for at genbruge noget af det. Den historie, den bliver vi altså også nødt til at høre.
Kirsten: Yes. Vi har fået designet vores produkter og hele produktions-setup'et på en måde, hvor vi kan tage alt afskær, alt affald op fra produktionen. Vi kan tage produkter, der kommer tilbage, og så kan vi putte dem ned i det led, hvor vi neddeler fiber og blande det op uden at skulle tilsætte ekstra bindemateriale. Og så kan der faktisk være 20 til 30 procent spild i vores nye produkter. Så vi har ikke noget spild i produktionen, fordi hvis der kommer en fejlproduktion, hvor der er kommet striber i overfladen, eller alt det vi skærer af for at få flotte lige kanter, det ryger lige tilbage i produktionen. Og så når vi sender vores materiale ud til kunderne, så har vi faktisk valgt at få designet sådan en lidt ekstra kraftig papkasse, fordi så kan man også tage afskær fra sit projekt, og så kan man bestille fragt hos os, og så få det sendt op til produktionen, sådan at vi kan sørge for, det bliver genanvendt. Og det kræver selvfølgelig... hvis du laver 10 kvadratmeter loft ude i din gang, så tror jeg ikke CO2-regnskabet for at sende en pakke med en lille smule afskær, det går op. Men hvis du har et stort projekt, så vil vi meget gerne have dit affald.
Morten: Ja. Ja. Interessant. Og hvad så når, efter endt levetid, kan man sige, er det så samme sag egentlig?
Kirsten: Ja, ja. Man kan sige, vi har ikke så mange projekter, der er endt endnu.
Morten: Nej, selvfølgelig.
Kirsten: Men det er jo også noget, som hele branchen og nedriverbranchen og alt sådan noget skal involveres i, hvordan får vi sendt de rigtige forskellige fraktioner de rigtige steder hen om 20 år, om 50 år, når man ikke gider at have sit loft længere eller... Men det er da også noget, vi arbejder på, og så indtil videre kan man sige, så er det sådan, at man kan skrive til os og bestille fragt, og så får vi hentet det, man piller ned eller det, man har afskær.
Morten: Ja, lige præcis. Lige præcis. Fed mission, I er på. Det må man sige, og fuldstændig opbakning herfra, at det ser interessant ud i hvert fald.
Kirsten: Tak skal du have.
Morten: Hvis du skulle komme med sådan et godt råd til nybyggere, også som nybygger... nu har du jo også... der er mange, der er begyndt at kigge meget mere på bæredygtighed, og hvor det ligger tættere på. Jeg ved ikke, om det er der, den er, men hvis du skulle komme med et godt råd til os, når vi skal til at i gang med at... hvad skulle det være?
Kirsten: Jeg har tænkt over det spørgsmål, og jeg er kommet frem til et svar, som er, at jeg vil gerne opfordre folk til at bruge ærlige materialer, som man kan se eller gætte sig til, hvor kommer fra. Hvor man... altså jeg synes egentlig nogle af de huse, jeg har været i, som har været rarest at være i, det har været nogle, hvor man kan gennemskue, hvordan de er konstrueret og hvad de er lavet af. Altså træ, jeg har endda set et hus, hvor det var sådan nogle... hvor der var dele af deres... altså det er et halmhus faktisk, hvor der var dele af huset, hvor der var åbent ind til halmen. Men det kan bare give noget, at man kan se helt simpelt, hvad det her er lavet af. Det kan jo også være... jeg elsker jo også et produkt som kalk, ikke?
Morten: Ja.
Kirsten: Som også bare er noget, vi har brugt historisk altid, ikke? Så brug nogle ærlige materialer, som der ikke er så meget fidus i, og som man også tør at lugte til, nogle sunde, ærlige materialer. Og så synes jeg selvfølgelig også, i sidste ende, så er det også vigtigt at få kigget på dataene for, hvor meget CO2 de udleder. Lige præcis. Ja, det hænger jo også sammen med det, ja. Lige præcis. Om der er nogle materialer, der har en EPD, hvor de viser deres numre, og også om det er en god EPD.
Morten: Lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt. Fedt. Ja, ved du hvad, det sender vi helt sikkert videre, eller det er sendt videre, kan man sige. Hvis man skal følge jer og følge jeres rejse, hvor gør man det bedst henne?
Kirsten: Vi er mest på Instagram, og vi er rigtig meget på LinkedIn, og så har vi vores hjemmeside, hvor vi her i løbet af efteråret kommer til at uploade flere og flere cases. Der er også en masse guides til, hvordan man kan bruge det og designe med det. Så, og så kan man jo også gå ind og bestille vareprøver inde på vores hjemmeside.
Morten: Ja, lige nøjagtigt. Ja. Ved du hvad, vi tager og linker op til det hele, så folk de kan komme ind og få glæde af det her. Og så vil jeg egentlig bare sige tusind tak for dit bidrag og pøj pøj med at bygge den her fede forretning op.
Kirsten: Velbekomme, og ja, pøj pøj med podcasten. Det er et godt projekt, I har kørende, og ja, selvfølgelig også med jeres hus.
Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele? Så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.