Få det optimale ud af dine m2

Intro: Velkommen og dagens tema

Speaker: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggerdrøm. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer.

Morten: I dag har jeg besøg af Kenneth Vanke. Han er arkitekt og har blandt andet hjulpet med at bygge Skuespilhuset i København. Vi kommer til at tale omkring det her med at udnytte sine kvadratmeter. Kenneth, velkommen i Drømmevillaen.

Kenneth: Jo, tak skal du have. Tak fordi jeg måtte komme.

Morten: Super, og tusind tak fordi du har lyst til at komme og bidrage til os i dag. Det, vi jo egentlig skal prøve at tale lidt omkring, det er jo det her med, hvordan man optimerer kvadratmeter. Hvordan man får det mest ud af det, man prøver at bygge. Men vi skal først lige starte med at høre lidt omkring dig, din baggrund, hvor du kommer fra.

Kenneths baggrund og vejen til arkitekturen

Kenneth: Jeg har været arkitekt i små 30 år nu og har været den der kreative arkitekt, eller er den der kreative arkitekt, altså ham der har tegnet. Jeg har altid tegnet meget og fået lov til at tegne meget. Så jeg vil sige, jeg har været utrolig heldig i min karriere. Jeg har siddet på den kreative del af bordet. Jeg har jo tegnet, jeg er ved at sige næsten alt. Altså store projekter, små projekter, møbler, industrielt design har jeg været inde over. Der er ikke ret mange ting, jeg ikke har prøvet at tegne. Jeg har lavet en masse konkurrencer. Og der bliver man jo sådan en glad amatør, kan man sige, ude i alle mulige forskellige ting. Altså, hvordan bygger man en skole? Jamen, så er man nødt til at sætte sig ind i, hvordan fungerer en skole, en moderne skole. Hvis man skal tegne en svømmehal, det ved jeg heller ikke en skid om. Så starter man også der med at finde ud af, hvordan hænger en svømmehal egentlig sammen, og så videre, og så videre, og så videre. Så det er jo der, man starter altid, uanset om det er en villa, man tegner, eller hvad. Så sætter man sig ind i, hvad er egentlig for et program, der skal løses her. Så det er ikke så afhængigt af, om det er stort eller småt. Det er sådan set mere eller mindre det samme.

Morten: Hvad er så forskellen på at tegne en skole eller en svømmehal i forhold til at tegne et enfamilieshus?

Kenneth: Det er nok kompleksiteten, kan man sige. Altså, store projekter, specielt som en svømmehal, er jo meget specifikke, og det er mange krav, der skal løses i virkeligheden. Det er en stor logistisk opgave at få alt til at falde på plads på den rigtige måde. Så tingene fungerer i forhold til den funktion, det nu er.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Og hvor kommer den her passion fra til at arbejde med arkitektur eller arbejde med design og de ting?

Kenneth: Det er et godt spørgsmål. Jeg tror altid, jeg har haft det sådan. Også da jeg var knægt. Jeg tror altid, den der lyst til at skabe har ligget latent hos mig. At jeg lige kom ind på arkitektskolen var sådan lidt en tilfældighed, vil jeg sige, for jeg søgte faktisk også ind på fysioterapeutskolen. Jeg var meget optaget af naturvidenskab også på det tidspunkt. Så de to prioriteter, jeg havde, der var arkitektur den ene af dem, og det var der, jeg kom ind, og så var det der, jeg blev fanget af den proces, det er at skabe.

Morten: Ja, okay. Spændende.

Kenneth: Ja.

Skuespilhuset og de store erfaringer

Morten: Hvad er så et af de, hvis du sådan kigger tilbage, nu siger du, du er 30 år plus minus. Hvad er så, hvis du kigger tilbage, hvad har været et af de der projekter, som du tænker tilbage på? Hvis vi mødtes over en middag på et eller andet tidspunkt, hvad ville være en historie, du fortalte fra din karriere?

Kenneth: Jeg tror, den største bedrift, jeg har været med til at lave, det har nok været Skuespilhuset i København. Okay. Ja, det er jo også en stor ting, må man sige.

Kenneth: Det var en stor ting, og den varede også more or less seks år. Altså fra vi startede med at lave selve konkurrencen, som faktisk dengang var en åben konkurrence, og så til vi var færdige. Så det var jo en enormt lang proces, og der var en masse forskellige involveret. Det var lidt det samme, som jeg startede med at sige, at jeg ved ikke en skid om teater, for at sige det rent ud. Det gjorde vi ikke dengang. Men det fandt jeg jo ud af ved at sidde og snakke med scenografer og skuespillere og lysmænd og lydmænd, og hvad der ellers var af specialister på sådan en opgave. Så det var ligesom min svendeprøve som arkitekt, det var at sidde på så kompleks en opgave på alle måder. Så det er sådan en ting, jeg ser tilbage på i dag som noget, jeg er enormt stolt af at have været med til at lave.

Morten: Så jeg kunne forestille mig at gå en tur nede på havnen og så opleve det dernede og kunne se de der forskellige ting. Det må give en speciel følelse, ikke?

Kenneth: Det gør det også. Normalt siger man jo sådan, at når man går og kigger på noget, når man er skabende, så er man altid den største kritiker selv og synes, det er fandeme irriterende. Hvorfor gjorde jeg ikke sådan og sådan? Hvorfor gjorde vi ikke ditten og datten? Men sådan har jeg det sjovt nok ikke med det hus. Jeg er egentlig stadigvæk enormt stolt af det hus. Så det er fantastisk, og det var en fantastisk tid også. Samarbejdet, bygherren, det var fantastisk.

Morten: Ja, okay. Spændende. Det vil jeg huske på næste gang, jeg går nede på havnen dernede, og så tænker jeg tilbage, jamen det var Kenneth, der tegnede det her. Eller var i hvert fald en del af det, kan man sige.

Kenneth: Jeg var en del af det, ja.

Hvorfor det er vigtigt at udnytte sine kvadratmeter

Morten: Prøv lige at høre, det vi har aftalt, vi skal prøve at dykke lidt ned i i dag, det er jo det her med at få det optimale ud af ens kvadratmeter. Altså at få udnyttet de kvadratmeter, som der er. Vil du ikke prøve at flyve os lidt ind i det her tema? Hvorfor er det egentlig overhovedet relevant at tale om det her?

Kenneth: Jo, det synes jeg. Altså, det synes jeg, fordi i den tid vi lever i nu, omkring overforbrug af ressourcer på alle måder, der synes jeg, at det der med, at vi begynder at spørge os selv, hvad er det egentlig, vi har brug for, når vi tænker på at bygge sit eget hus for eksempel, uanset om man bor i lejlighed eller hus. Har jeg brug for alle de ting? Har jeg brug for så meget plads? Og så videre og så videre. Det tror jeg altid har ligget mig på sinde. Altså den der, at man holder lidt hus med de ressourcer, som er der. Og hvordan får man det bedst mulige ud af det? For mig handler det ikke så meget om, om man er en meget, meget rig person eller en helt almindelig person. Så er det for mig det samme, det handler om. Det handler om at få mest muligt ud af den opgave, man nu måtte have. Så jeg synes, det handler om, hvordan bruger vi den plads, der nu er blevet givet os i hånden, bedst muligt. Så de erfaringer, jeg har gjort mig i alle de år som arkitekt på meget, meget store projekter, giver mig den ballast til og interesse i virkeligheden i at gå ind og stille spørgsmål hele tiden. Og det er det, jeg gør.

Morten: Så det handler vel i bund og grund, hvis jeg lige må spejle den tilbage, om hvad er det, der er vigtigt, når vi får bygget noget nyt? Det er jo vigtigere at prøve at komme lidt ind til kernen. Er det rigtigt, eller hvad?

Kenneth: Det er rigtigt. Altså, hvis man tager et ord som gyldighed, så er det jo også den der ligegyldighed. I virkeligheden, hvis alt er lige godt, eller lige stort eller lige et eller andet andet, så kan tingene godt ende med at blive lidt ligegyldige på den der lidt banale måde. Altså, at der ikke er noget, der er vigtigere end noget andet. Og det mener jeg, der er. Jeg mener, der er nogle rum, som kalder på en særlig stemning eller en særlig opmærksomhed. Så det der med at kunne differentiere rummene, altså gøre dem forskellige i forhold til den brug, de nu måtte have, synes jeg er enormt afgørende.

Kenneth: Det kan jo være sådan i en almindelig bolig omkring, at man har, lad os sige, 130 kvadratmeter, du skal bygge. Og du må kun bygge så meget, fordi det siger lokalplanen. Så er det jo enormt vigtigt at prøve at finde ud af, hvad er det så for nogle behov, du har? Skal badeværelset være 75 procent eller kvadratmeter af de 130, eller hvor meget du har bygget for? Er det det rigtige at gøre? Eller hvor store skal børneværelserne for eksempel være? Hvor store behøver de at være? Så det er jo sådan nogle spørgsmål, som jeg bruger rigtig meget tid på, når jeg sidder med en kunde. Det er at spørge ind. Ligesom du sidder og spørger mig om en masse ting, så sidder jeg på den anden side af bordet også og spørger om en masse ting. Hvem laver mad? Hvad laver I, når I kommer hjem? I det hele taget prøve at finde ud af, hvor er det egentlig, at din person og dine ønsker i virkeligheden er i forhold til det.

Børneværelser, nøjsomhed og bedre prioriteringer

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Prøv at høre, det her med størrelser på rum, og jeg tror måske, en af de ting, der bliver drøftet mest i Facebook-grupperne, det er jo faktisk størrelsen på børneværelserne. Hvor store skal de være? Det tænker jeg også, du selv har en holdning til. Er det rigtigt?

Kenneth: Det har jeg 100 procent. Altså, der er jo den der klassiske, som man skal passe på ikke bliver en sandhed uden modifikationer, den der med, at børnene er sgu aldrig inde på deres værelser alligevel. De er altid der, hvor de voksne er. Mine døtre var sjovt nok det modsatte, fordi de elskede deres værelser. Så der skulle man nogle gange lokke dem lidt ud. Men jeg tror generelt, at når børnene er små, så vil de gerne være der, hvor vi er. Og så kan man jo spørge sig selv, hvorfor har de så de der 12-14 kvadratmeter store værelser, hvis de alligevel aldrig er der? Så for mig handler et børneværelse måske mere om at prøve at skabe et eller andet rum, som er enormt intimt, når de så er der. Sørge for at have en masse opbevaringsplads i virkeligheden til alle deres legeting, til alt deres tøj og alt muligt andet, sådan så det er nemt for dem at rydde op. Så man ikke hele tiden er efter dem og siger, hvorfor rydder I aldrig op? Og så kigger man rundt og tænker, hvor fanden skal de egentlig putte tingene hen? Så det der med at sørge for, at der er steder, de kan lægge deres ting, det er sådan nogle ting, hvor jeg også lidt bruger mine egne erfaringer. Jeg har boet i en relativt lille lejlighed med nogle børn, og det var sådan lidt, hvad det kunne blive til. Og fik skabt nogle ret fine, små rum til dem.

Morten: Ja. Er det, du giver udtryk for her, egentlig noget, der taler imod den tid, vi lever i? Eller er det netop noget, der taler med den tid, vi lever i lige nu?

Kenneth: Jeg synes, det taler meget med den tid, vi lever i. Jeg synes, det er det rigtige tidspunkt. Det burde have været for mange år siden, at vi prøver at spørge lidt ind til, hvor lidt egentlig, hvis man skulle vende den om, hvor lidt kunne vi egentlig nøjes med? Det er måske lidt igen omkring det der med nøjsomheden, altså at vi begynder at stille det spørgsmål til os selv. Hvad er det egentlig, som vi kan nøjes med? Mange af os har siddet og set et program som Selling Sunset for eksempel på Netflix. Så ser man det selvfølgelig med forskellige briller på. Nogen ser det sikkert som sådan en eller anden underholdning, at de hele tiden er uvenner, og hvem har sagt hvad og alt muligt andet. Sådan ser jeg egentlig ikke de afsnit, jeg har set. Jeg kigger meget på nogle helt andre ting. På den faktaboks, der på et tidspunkt kommer op, hvor man ligesom ser, hvor stor er boligen egentlig? Der er det jo slående, at huset er på 550 kvadratmeter eller sådan noget, og så står der syv badeværelser. Og så sidder man lidt og spekulerer på, jamen, jeg tror ikke, de går mere på toilettet, end vi andre gør i virkeligheden. Sandsynligvis ikke.

Kenneth: Det har jeg oplevet lidt i Danmark også, hvor jeg besøgte en meget velhavende mand her nord for København, hvor det ene børneværelse faktisk var større end min lejlighed til sammen og en sikkert standardfamiliens bolig til sammen. Så kan man sige, wow, det var flot, men der er et eller andet omkring den programmering, synes jeg, som er tankevækkende. Hvorfor skal det være så stort? Jeg tror, det er nogle andre mekanismer end nødvendigvis et fysisk behov, der gør, at tingene skal være så store, eller man skal have så mange badeværelser. Jeg tror i virkeligheden, at sådan nogle ting opstår af den der mangel på nøjsomhed, kan man sige. Det er en mangel på refleksion i virkeligheden omkring tiden og omkring ressourceforbruget og alt muligt andet.

Morten: Men hvis jeg lige må udfordre dig og skubbe lidt tilbage til dig, så er det jo ikke et problem, de fleste nybyggere rent faktisk har. Det er nogle få mennesker, det er forundt at kunne bygge sådan et børneværelse på størrelse med en mellemstor villa i Jylland. Men jeg tror mere, det handler om for de fleste, og det gør det jo, det handler måske meget mere om økonomi og egentlig kunne få bygget nogle huse, hvor man faktisk udnytter de kvadratmeter, som der er. Så det kunne jo være interessant at prøve at dykke ned i det, fordi det er jo måske der, hvor langt størstedelen af de ting, der bliver bygget i Danmark, ligger inde i den kategori, ikke?

Kenneth: Ja, det kan du sige, og det er jo svært at være uenig i det argument. Men jeg har nok altid haft det, også med meget store projekter, jeg har siddet med, at projekter har haft rigtig godt af en sparerunde eller ti. Fordi man i bund og grund spidser blyanten på en anden måde. Altså det der med at spørge ind til, er det nu så vigtigt det her, eller er det her så vigtigt? For at få pengene til at række, så er det vigtigt at have de der sparerunder som en eller anden kvalitetssikring af, har vi nu husket det hele? Og er det sådan lidt nogle gange kill your darlings? Det var sgu egentlig meget godt, den sparerunde kom, fordi den der, den var sådan set ret ligegyldig.

At udfordre standardløsninger i boligen

Morten: Jeg bliver lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik. For jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på Drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen kommer som sagt fra erfaring med de her over 125 podcasts, som vi har lavet indtil videre. Gå ind på Drømmevillaen.dk, hent det derinde, det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.

Morten: Og det er jeg jo faktisk ikke uenig med dig i, det der. Jeg tror også, man finder nogle bedre løsninger ved faktisk at prøve at udfordre det og lige prøve at sætte spørgsmålstegn, frem for bare at sige, hvad kan man sige, mere vil have mere. Måske er her less is more. Måske er der også et eller andet rigtigt i det, når vi begynder at tale omkring byggeri.

Kenneth: Jeg tror jo sådan set, at uanset om man har en normal indkomst eller har en stor indkomst, så tror jeg grundlæggende ikke, vi er så forskellige. Jeg tror jo, det er de samme behov. Vi har de samme behov for tryghed, for rare rum, for atmosfæriske rum. Derfor kan man jo godt, når man selv går rundt i en meget stor villa på de der 6-700 kvadratmeter, føle sig lidt som Palle alene i verden. Gå og lede lidt efter, hvor er essensen af den her families rum i virkeligheden henne? Så jeg tror nogle gange, at man også kan forkøbe sig. Hvis man har for meget plads, eller det er noget andet, programmeringen går ud fra. Hvis man bruger Selling Sunsets store luksusvillaer som den eneste måde ligesom at kunne bo på, at man har den der vinkælder, det der hobbyrum, den der hjemmebiograf, altså de der ting, som kommer på, som jeg åbenbart ikke kan leve uden, så vokser tingene. Men jeg tror ikke nødvendigvis, at det bliver nogle bedre rum af det, hvis man taler om bolig og boligkvalitet, og det er jo det, vi sidder og gør nu.

Morten: Ja, lige præcis. Men har du så et bud på, nu sidder vi jo som familie og skal til at gå i gang med vores byggeri her og sådan noget. Hvordan kan vi prøve egentlig at komme ind til kernen på, hvad der er vigtigt for os? Altså prøve at dykke dybt ind i den del af det. For jeg vil også sige, så kommer man måske tit i en diskussion, og så bygger man egentlig bare på. Men hvis man skal prøve at blive skarp på, hvad der er vigtigt, og ikke bare tale om det, hvordan kan man gribe det an?

Kenneth: Det er jo der, hvor jeg eller min profession kommer lidt ind i billedet. For det, som jeg også sagde før, som jeg bruger meget tid på, når jeg går ud og besøger folk, inden jeg starter en opgave overhovedet, det er jo at sidde og spørge. Og nogle gange, og det kender jeg også fra mig selv, så er det rart, der kommer nogen udefra og begynder at stille også nogle gange nogle lidt irriterende spørgsmål, fordi det gør, at vi som familie begynder at reflektere lidt over. Vi skal spørge os, når vi skal svare på et spørgsmål, som enten er en lille smule provokerende, for nogle gange så stiller jeg også tingene lidt på spidsen, når jeg spørger. Men jeg tror, at det starter der. Det starter simpelthen med at prøve at udfordre lidt hinanden i forhold til det areal og den økonomiske tålmodighed, man nu engang har. For mig handler det ikke om størrelse. Det handler om at få det rigtige frem hos dig, som kan være helt anderledes end hvis jeg talte med din nabo. Han ville måske synes, der var nogle andre ting, der var vigtigere.

Morten: Men det handler jo måske også om, eller det fornemmer jeg i hvert fald, du giver udtryk for, at vi er forprogrammeret på en eller anden måde i forhold til nogle forventninger til, hvad et nyt hus eller en ny bolig faktisk er. Og det kan måske godt være noget, man skal prøve at udfordre og sige, eller som du skal udfordre som en del af den samtale, eller hvordan?

Kenneth: Det tror jeg jo, fordi tingene er jo blevet anderledes. Nu har jeg siddet og bygget tre, fire murmestervillaer op. Hvis du kigger på sådan en villa, helt som hvor der aldrig nogensinde er gjort noget ved det hus siden, så har du jo et bundsolidt hus, et fint hus. Det er fint proportioneret, det er godt håndværk. Men det er jo ligesom blevet skabt og programmeret ud fra den tids behov. Trapperne er ofte fuldstændig umulige at gå på. Jeg tror ikke, de havde så meget mindre fødder, end vi har i dag. Så man skal gå sidelæns op ad trappen og knalde lidt hovedet ind, når man kommer op. Køkkenet er ofte sådan et eller andet, som lillemor kunne gå derude bagi i, så kunne hun gå og lave noget mad, og så kunne vi andre sidde og hygge os inde i stuen. Så vores måde at være os på har forandret sig siden 20'erne. Det er en god ting, synes jeg. Men jeg synes også, det er vigtigt at blive ved med at spørge.

Kenneth: De her famøse samtalekøkkener, som kom snigende på et tidspunkt, som en fin tanke. Det der alrum, hvor der både var køkken, og der var stue, og der var alt muligt. Jeg tror ikke nødvendigvis, det hver gang er svaret på løsningen for alle. Men jeg tror, mange vælger den løsning, fordi man måske mangler lidt at reflektere over, hvad er det egentlig, vi skal lave ude i det køkken? Og hvor mange ovne er det, vi skal have, og hvor mange store kogeplader skal vi egentlig bruge? Og hvad betyder det at stille køkkenet midt i stuen? Det betyder jo nogle gange, at det kommer til at ligne sådan nogle B&O-anlæg, der står derinde, hvor man nærmest ikke må sætte noget forkert, uden at det ser rodet ud. Så man kan sige, hvis man var den der kok, som godt kan lide at eksperimentere, godt kan lide at rode lidt og sådan noget, så er den måde at placere køkkenet på måske ikke det rigtige. Så er det måske rigtigt at have mere køkkenet som en form for alkove til det store rum. Et sted hvor man faktisk må gå ind og rode lidt, og der må også godt være rodet, når gæsterne kommer, og der må sgu også godt være rodet, når de er gået igen, hvis man ikke lige orker. Så igen, der er det, der egentlig startede som en innovation, altså samtalekøkkenet, måske endt med at blive en ting, som vi bare gør, uden egentlig rigtig at stille spørgsmålstegn ved det.

Morten: Ja, lige præcis. Og det er også sjovt, du rammer den faktisk meget præcist, det der med at rode i køkkenet. Det får jeg vist nok også lidt kritik for en gang imellem. Så det kan da godt være, vi skal overveje, når vi skal til at bygge, at køkkenet i hvert fald skal kunne lukkes lidt ned, så der er plads til at gå og rode og bygge. Så det er da i hvert fald en ting, man skal tage med sig.

Kenneth: Jamen, jeg tænker sådan lidt, hvis du nu havde kaldt køkkenet for et værksted i stedet for?

Morten: Ja, så skulle det jo ikke ligge i stuen jo.

Kenneth: Nej, men så ville du jo have en anden tilgang til det. Så ville du måske have et sted, hvor du havde din sav og din skiftenøgle og hvad du ellers bruger. Så du kunne finde det igen. Men du accepterer, at der står lidt lim på bordet, og der står lidt ditten og datten. Det tror jeg, ikke fordi jeg skal tale samtalekøkkenet ned overhovedet, det er slet ikke min agenda her. Det er bare et meget godt eksempel på, at vi er gået fra en ting, og så er vi gået over til noget andet, og så er vi ligesom blevet hængende der som den eneste rigtige. Og jeg tror, i mange tilfælde ville det med at placere stuen lidt mere tilgængeligt være den rigtige løsning. Men jeg tror ikke, det er altid.

Planløsning, etager og forskellen på nybyg og ombyg

Morten: Er der andre eksempler end lige køkken-alrummet eller samtalekøkkenet? Er der andre eksempler på noget, hvor du siger, her kunne vi egentlig godt lige stoppe op et øjeblik og så lige reflektere over, har vi gang i den rigtige ting her?

Kenneth: Det tror jeg er den der fordelingsnøgle, der ofte er i en villa på, nu siger jeg bare, to etager. Altså uanset om der så er en første sal på. Jamen så lægger vi alle soveværelserne oppe på første sal, og så kan vi rigtig hygge os nede i stuen. Det tror jeg ikke nødvendigvis er en sandhed, som man ikke godt kan stille spørgsmål ved. Det kan da godt være, det ville være en god idé at blande det lidt, så et par rum måske lå i stueetagen, og nogle lå på første sal. Så man også kunne trække sig lidt væk og sige, jamen nu er jeg her, og der er ikke nødvendigvis andre på den her etage. Det kunne give en mere fleksibel måde, når man sad og programmerede drømmehuset. Der er ikke nogen sandhed i, at det giver mening, at vi alle sammen skal sove på den samme etage. Det synes jeg egentlig ikke.

Morten: Nej. Vi taler også om at skulle have to etager her, hvor vi skal bygge, men det handler mere om den udsigt og sådan nogle ting, vi kan få. Men du har jo faktisk ret i, at hele den der diskussion om, hvad skal være på hvilken sal, og hvorfor, og hvordan gør vi det? Det var der, hvor vi startede. Så du har fuldstændig ret. Og der har jeg gjort tidligere i podcasten, jeg rækker hånden op og siger, Ellen, hun havde sgu ret her. Det var hende, der kom med den rigtige løsning på, hvordan vi gjorde det. Men der var noget vanity-tænkning, der skulle udfordres.

Kenneth: Jamen, jeg havde en sag her for ikke så længe siden, som var i Bagsværd, eller hvor det nu var. Jeg kan faktisk ikke huske, hvor det var henne. Det er sådan set også lidt ligegyldigt, fordi det var lidt den diskussion igen, det der, alle rummene, de skulle bare være på første sal. Hvor jeg tillod mig selv at stille spørgsmål: hvorfor? Det skabte egentlig i starten lidt, hvem fanden er han? Hvorfor spørger han om det? Og så da vi gik lidt rundt og kom op på første sal i forbindelse med et af rummene, var der en fuldstændig fantastisk udsigt mod en meget, meget smuk kirke, og det lå i virkeligheden topografisk rigtig interessant, fordi man oppe fra første sal faktisk havde et fantastisk kig ind mod byen. Så det der med at sige, jamen, er det så rigtigt, at det her er et soveværelse? Skulle vi prøve at gøre det sådan som udgangspunkt, at mens børnene er meget små, så er det et soveværelse, men nu gør vi det sådan, at der er et rum i stueetagen, som vi allokerer til, at det her faktisk også kunne være det fremtidige soveværelse. Så når man trækker sig tilbage, som det hedder om aftenen, uanset om man læser en bog, så har man faktisk mulighed for at gå op i det her rum og have den der fantastiske udsigt ud over byen, have aftensolen. Jeg tror, det er godt at stille tingene lidt på spidsen en gang imellem og tillade sig selv at være i tvivl.

Morten: Det er meget reflekterende, det du kommer med her i podcasten.

Kenneth: Det er godt, ikke?

Morten: Jo, det er det bestemt. Jeg kaster den også bare op og ser, hvad der kommer tilbage. Men det er jo meget reflekterende. Det er jo også at sætte spørgsmålstegn ved det, som vi siger. Så det kan jeg egentlig godt lide.

Kenneth: For mig handler arkitektur jo, og det er måske i virkeligheden grundlæggende, det er, hvad arkitektur handler om. Mange, tror jeg, som ikke rigtig ved, hvad arkitekter egentlig laver, er meget sådan, om det er pænt eller ikke er pænt, eller er det altid der, arkitekten starter, og så tegner de et eller andet, og så synes de, det er skideflot, og så bliver de sure, hvis folk kommer og prøver at lave noget om. Det kan også godt være, at det nogle gange er sådan, men jeg tror ikke, det er den gængse tilgang. Jeg tror, de fleste starter omkring programmering, omkring hvor tingene ligger henne, hvor de ligger rigtigt i forhold til det særlige sted. Og så skal vi sgu nok kunne tegne et pænt hus alligevel. Det der med at starte indefra, det gør jeg i hvert fald altid.

Morten: Det kan jeg også bakke dig op om. Nu har vi haft flere arkitekter som gæster her i podcasten, og det taler faktisk en af de ting, der har overrasket mig en del. Det er faktisk, at det handler rigtig meget om samtale, omkring mennesker, omkring spørgsmål. Så jeg kan kun nikke genkendende til det, du siger.

Morten: Kenneth, er der nogen forskel i det her, når vi taler om det i forhold til, om det er nybyggeri, eller om det er ombygning? Der må jo være noget, som der er en forskel i det, fordi der vil være nogle givne kvadratmeter eller noget, man kan lære af den del af det. Hvordan ser du det?

Kenneth: Det er klart, det er der jo. Hvis du laver en ombygning, så kan der jo være en masse begrænsninger allerede fra starten af. Jeg synes jo sjældent, begrænsninger er dårlige. Det er jo sådan nogle benspænd, som jeg i virkeligheden synes er ret interessante. Men det er klart, at du er jo ligesom begrænset i forhold til det hus, der nu engang ligger der, uanset om det er et skravl eller noget andet. Så det er jo med udgangspunkt i det, at du enten bygger til eller siger, hvis vi egentlig bare flytter et par vægge, så er der ingen grund til at bygge mere. Apropos det der med nøjsomhed, så kunne vi jo i virkeligheden sørge for, at de kvadratmeter bare bliver brugt på en bedre måde. Men det er klart, hvis du står og skal bygge et nyt hus, så har du nogle helt andre kort på hånden i forhold til solorientering, i forhold til haven, hvordan interagerer huset med omgivelserne. Så der er du jo meget mere fritstillet. Og så gælder det jo om at bruge den frihed på den rigtige måde.

Morten: Ja, lige præcis.

Kenneth: Frihed kan jo nogle gange være sådan lidt, hvor skal man starte, og hvor skal man slutte henne? Man kan også gøre sådan her, man kan også gøre sådan her, man kan også gøre sådan her. Og der er det jo vigtigt stadigvæk ligesom at holde fast i den spørgende, den nysgerrige. Hvad nu hvis vi lægger det her, eller hvad nu hvis vi gjorde sådan her? Sådan egentlig lidt lege sig frem til måden at gøre det på.

Outro: Råd til at bygge småt og hvor man kan følge Kenneth

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Kenneth, hvis man nu, der kan jo være flere forskellige årsager til, hvorfor man ønsker at bygge småt eller bygge mindre. Der er jo en trend nu omkring bæredygtighed. Der er også noget omkring budget for mange, som egentlig handler om det. Vi plejer at spørge vores deltagere her i podcasten om et enkelt godt råd til en nybygger. Men jeg vil faktisk prøve at sparke den lidt bredere ud til dig her. Hvis det er, at man ønsker at bygge småt, af den ene eller den anden årsag, har du så et eller flere gode råd til, hvordan vi faktisk kan gribe det an?

Kenneth: Ja, det har jeg, tror jeg nok. Jeg sidder lige i øjeblikket og tegner på et sommerhusprojekt, som er det, der hedder generisk lige i øjeblikket. Altså, det er et byggesystem, som egentlig som udgangspunkt kunne ligge alle vegne. Men det er i virkeligheden skabt ud fra en form for indignation over, når jeg selv er i sommerhuset. Hvor jeg tænkte sådan lidt, hvorfor fanden er det her bare en miniudgave af et parcelhuskvarter? Hvorfor er det programmeret på samme måde som min rigtige bolig? Hvorfor det? For mig handler det jo meget om, at hvis man skal bygge småt, og det synes jeg jo, man som udgangspunkt skal. Og det er ikke så meget, fordi bæredygtighed er oppe i tiden, fordi det er altså lige op over nu, og meget apropos, hele Sydeuropa brænder jo i øjeblikket af varme. Så det er jo ikke en trend, det er jo noget, der forhåbentlig skulle blive ved. Så jeg synes, at sådan noget med at tage fat i nogle elementer som vægge for eksempel. Hvad skal en væg egentlig kunne? Kan den kunne mere end bare være en væg? Det er i hvert fald noget, jeg arbejder meget med. Kan den også være et opbevaringsmøbel? For uanset om vi vil det eller ej, så har vi jo en masse ting, som vi af en eller anden underlig grund er rigtig, rigtig glade for, som også skal være der. Så at prøve at tænke ind allerede fra starten af, hvor er det, jeg hænger min jakke henne, når jeg kommer ind? Hvor er mine sko henne? Hvor er børnenes legetøj henne? Det tror jeg er vigtigt, når man skal økonomisere med den plads, der nu engang er.

Morten: Ja. Så tænk funktion ind fra starten af. Er det det, den skal kortes ned til?

Kenneth: Ja, det synes jeg et eller andet sted. Det synes jeg jo, fordi jeg måtte jo tage mig selv i, da jeg stod og skældte mine egne unger ud for, hvorfor de aldrig ryddede op, og så sad jeg og kiggede lidt rundt og tænkte, men det kan jeg da godt forstå, de ikke rydder op, hvis de ikke har nogle steder at lægge det hen. Det er jo ikke af ond vilje, de ikke gør det, men de ved simpelthen ikke, hvor det skal ligge henne. Så hvis jeg skulle lave et lille børneværelse, så ville jeg jo gøre det lidt med udgangspunkt i det der med at sørge for, at der er steder, de kan lægge deres ting, sådan så de kan få lov at være. Og opfatte det ligesom jeg snakkede om køkkenet før, altså at børneværelset også godt må være et værksted. Det skal ikke være så begrænset af, at man ikke må det ene og det andet, hvis de egentlig skal være derinde.

Morten: Lige præcis. Kenneth, det har været en kæmpe fornøjelse at have dig her. Det har været meget eftertænksomt. Det har været meget reflekterende. Det sætter jeg pris på. Hvis man skal følge dig et sted, hvor gør man det henne? Hvor kan man se noget af det, du har lavet?

Kenneth: Det kan man inde på Danske Boligarkitekter, der har jeg en side sammen med andre. Og så har jeg en profil inde på Instagram med en masse film og projekter liggende under mit firmanavn KVA Studio. Og så har jeg også noget liggende på min LinkedIn-profil. Jeg har ikke fået lavet nogen hjemmeside endnu, men den kommer forhåbentlig snart.

Morten: Jeg ved, hvordan den skal se ud.

Kenneth: Ja, lige præcis. Det er jeg faktisk ikke i tvivl om. Og jeg tænker, den er ikke så stor. Jeg tænker, den vil blive nøjsom, men den vil blive rigtig fin, efter at jeg har mødt dig her.

Morten: Det håber jeg. Ja. Det er godt. Ved du hvad? Endnu engang tusind tak, fordi du havde lyst til at dukke op til det her, og tak for dit bidrag.

Kenneth: Tak.

Speaker: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele? Så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.