En jungle af bæredygtighed

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at kunne komme i gang med vores Drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja alle, der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. I dag har jeg besøg af Rikke fra C.J. Arkitekter. Vi kommer til at tale om et af de vigtigste områder, når vi taler byggeri, nemlig bæredygtighed. Så vi kommer ind på certificeringer, teknologi, muligheder, økonomi, ja alle de emner, der faktisk påvirker det her med at bygge bæredygtigt. Rikke, velkommen i Drømmevillaen.

Rikke: Tak skal du have.

Morten: Jeg har glædet mig til et af de vigtigste emner, når vi taler byggeri, som handler om bæredygtighed, og det er jo emnet og temaet i dag, som vi skal prøve at blive meget klogere på. Men inden vi hopper ind i det, så lad os lige høre lidt omkring dig og din baggrund.

Rikke: Ja. Jamen, jeg er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus. Men da jeg havde læst der i tre år, så savnede jeg lidt den mere helhedstænkende eller mere holistiske tilgang til arkitektur og kunne tænke det lidt mere bredspektret. I Danmark er arkitekter sindssygt dygtige til at designe. Det vinder mange danske arkitektfirmaer priser for rundt omkring i verden. Men jeg savnede de bæredygtige aspekter, når vi taler miljø og social og økonomi, og savnede arkitekturen bredere, end jeg egentlig synes, at jeg kunne i Aarhus på det tidspunkt. Så jeg flyttede til Holland og læste dernede et års tid sammen med studerende fra hele verden. Og det gav, må man sige, et helt andet blik på arkitekturen for mig. Så flyttede jeg til London.

Fra Holland til kompakte boliger

Morten: Hvad var det, du lærte dernede? Hvad var det for en anderledes tilgang, der var?

Rikke: Der er byggeteknik, nye byggematerialer. I Holland bor man jo sindssygt tæt. Og man kan sige, det er jo en af grundtankerne også i det, nu taler vi jo bæredygtighed i dag, at vi simpelthen skal prøve at lære at bo på lidt mindre plads. Og det gør de i Holland. De bor meget kompakt. Til gengæld synes jeg, at de i min optik er rigtig dygtige til at opgradere deres byarealer, deres fællesarealer, deres grønne områder. Og så tror jeg også altid, at jeg har haft det sådan, at i stedet for at sidde og læse om noget i en bog eller på computeren, så vil jeg rigtig gerne tage ud og opleve tingene, lære fra dem, som ved det allerbedst. Jeg er nok meget nysgerrig af natur i virkeligheden og vidensbegærlig. Så det var begrundelsen for at smutte derned.

Morten: Hvad var det vigtigste, du lærte dernede så?

Rikke: Jamen, jeg tror faktisk, det er meget det der med at bo kompakt. Jeg er selv opvokset i det, man nok i citationstegn ville have kaldt en kernefamilie i et fuldstændig standard typehus i et lille sted uden for Herning. Det bliver næsten ikke mere stereotyp dansk, vel? Og alle dem, jeg læste sammen med, de troede jo, at min familie var helt vildt rige, fordi når jeg forklarede, at vi boede i et hus, som havde vinduer i alle fire vægge, så syntes de, det lød helt sindssygt, at det ikke var en lejlighed eller rækkehus eller noget i den stil. Og jeg tror bare, det var virkelig en øjenåbner, det der med, hvor sindssygt meget plads vi egentlig bruger på en enkelt bolig i Danmark. At vi måske godt kan hjælpe hinanden lidt i stedet for. Og dermed ikke være sagt, jeg har også min egen have her, hvor jeg bor i dag. Jeg synes også, det er dejligt, at jeg kan sætte mine børn udenfor, og så kan de hoppe på en trampolin. Så det er ikke fordi, jeg siger, vi alle sammen skal bo i lejligheder. Jeg tror bare, det jeg lærte i Holland, det er også variationen i boligformer. Hvor forskelligt man egentlig kan bo, selvom man bor sammen.

Morten: Hvor stor bør en villa så være?

Rikke: Hvor stor bør en villa være? Altså nu er det hus, du kan se, jeg sidder i i dag, et passivhus, som vi selv byggede for 10 år siden. Og så må du gerne spørge lidt ind til, om du synes, det konflikter lidt med det der med at renovere. Men nu fandt vi en grund, hvor der ikke lå et hus, og så tænkte jeg, nu skal vi bygge det så godt, som vi overhovedet kan. Så vi opførte det her passivhus. Vi bor fire mennesker her på 163 kvadratmeter. Så det er jo et snit på lige rundt 40 kvadratmeter per person. Og jeg synes, det er rigeligt. Hvis du slår op i Danmarks Statistik, så tror jeg standarden for et enfamiliehus ligger på 50-55 kvadratmeter per person. Så hvis jeg skulle have bygget det til min familie i dag, så skulle vi have boet på 200-220 kvadratmeter. Du kan godt se, det er ret mange flere kvadratmeter, end det, jeg nævner for dig her.

Morten: Ja, det er det. Og det er jo også anderledes, end det de fleste bygger i dag jo.

Rikke: Ja. Jo, det gør de, og det er jo typisk også, når jeg sidder med private kunder. Det er jo tit der, hvor snakken starter også, fordi mange er meget fokuseret på, at vi skal have 200 kvadratmeter. Hvor jeg synes, det er ret interessant i stedet for at snakke om, hvilke funktioner, hvilket rumprogram har I, og hvordan kan vi så optimere det? Og en dygtig arkitekt vil jo altid kunne lade være med at bygge spildplads og vil bygge mere kompakt. Uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det er møgvigtigt, som man ville sige i Herning.

Hvorfor bæredygtighed er relevant

Morten: Ja, lige præcis. Rikke, nu begynder vi jo allerede at tale om emnet omkring det her med at bygge bæredygtigt. Kan du ikke flyve os lidt ind på det? Hvorfor er det egentlig relevant overhovedet at have den her diskussion?

Rikke: Det er jo en hel masse politik og en hel masse omkring klimaforandringer. Vi har Brundtland-rapporten tilbage fra 80'erne, så har vi Paris-klimaaftalen fra 2015, alle verdensmålene, som alle vores børn kender, fordi de hænger rundt omkring på skoler og alle mulige andre steder. Men det er jo ikke bare for sjov, at man laver piktogrammer. Det er jo faktisk fordi, at vi har en global opvarmning, og vi kan se, at klimaet forandrer sig. Og det har vi alle sammen et stort ansvar for at forsøge at begrænse. Og der tror jeg, jeg vil egentlig i dag også rigtig gerne tale om sund fornuft. Fordi nogle projekter gør, at man kan gå til guld, for eksempel, mens andre projekter måske gør, at man når til bronze. Men i min optik, bare man gør noget, bare man bruger sin sunde fornuft og tænker sig om, så har man allerede gjort mere, end man kunne have ladet være med at gøre.

Morten: Ja. Og når du taler guld og bronze, så handler det jo om de her forskellige certificeringer, som jeg forstår det. Er det rigtigt?

Rikke: Jo, i princippet så gør det, men det er jo også ligesom, hvor sætter man baren henne? Hvilken skala sætter man for sig selv i sine projekter? Er det nybyggeri, så synes jeg, man skal være sindssygt ambitiøs og gøre det simpelthen så godt, som man overhovedet kan. Hvis man i stedet vælger at renovere, så er man jo allerede godt på vej, fordi der har vi allerede sparet klimaet for en hel masse ved ikke at rive en villa ned. Så kan det godt være, at man i en LCA-beregning eller en DGNB-certificering ikke når helt op på maks, men at man kommer et stykke deropad. Det er i min optik altid bedre end ikke at gøre noget. Så man skal gøre det, man kan.

Morten: Men du rammer jo måske lidt hovedet på sømmet her også i forhold til vores egen, Ellens og min situation i forhold til det hus, vi bygger. Fordi vi købte jo faktisk et gammelt hus, det hus, vi sidder i her. Et hus fra 66, vil folk vide, der også har lyttet med i podcasten. Og ambitionen for os var faktisk, at vi ville renovere huset, og så ville vi give det en ordentlig omgang, fordi stilen på huset kunne vi egentlig godt lide. Men da vi så er kommet til at bo her, så har vi jo også oplevet, at det her hus ikke er i en fantastisk tilstand. Alt skal nærmest forfra. Det eneste, der kunne være relevant at genbruge, det er vores tag. Men da vi så skal have en førstesal ovenpå, så giver det stadigvæk ikke god mening at gøre det her. Så vi har jo egentlig stået med det der dilemma. Så vi har valgt, at vi vil bygge et nyt. Er vi så klimasyndere, eller hvad er vi, Rikke?

Rikke: Nej, det er I overhovedet ikke. Fordi det er derfor, at jeg siger, man skal bruge sin sunde fornuft. Og det med bæredygtighed kommer i mange forskellige aspekter. Der er den økonomiske bæredygtighed naturligvis. Er det overhovedet rentabelt? På et eller andet tidspunkt opstår der et break-even på, hvornår det kan betale sig at renovere, og hvornår det er bedre at bygge nyt. Der er også husets tilstand. Hvor meget nyt materiale skal man tilføre for at bevare det eksisterende? Det kan jo godt være, at det er bedre at pille det fra hinanden og så måske genbruge. Det kan være, der er nogle teglsten, man kan rense af og genbruge nogle andre elementer på den måde og bygge ind i det i stedet for. Og så den sociale dimension, det er der, hvor jeg snakker om kvadratmeter også. At hvis vi renoverer og bygger til, så kan det være, at man kan nøjes med mindre, hvis man bygger nyt. Så jeg vil ikke sidde i dag og gøre mig til dommer over, om man skal renovere eller bygge nyt. Jeg synes, det kommer virkelig an på det helt konkrete projekt, man sidder med. Der er for mig ikke den ene eller den anden variant, der er den rigtige. Men jeg vil rigtig gerne have, at man taler om det og overvejer de forskellige muligheder, der er, og hvordan de for det enkelte projekt er mest fornuftige.

Energiniveau, solceller og de første valg

Morten: Lige nøjagtig. Og det er jo også de overvejelser, vi har været igennem, fordi det startede faktisk med et andet behov. Men i og med at det nærmest er alle materialer, der skal skiftes ud, uanset om det så er nyt eller renovering, så er det jo lidt af det samme. Prøv lige at høre, hvad er de vigtigste faktorer, man egentlig skal tage højde for, når man vil bygge bæredygtigt, eller når man bygger energirigtigt?

Rikke: Ja, altså det er jo igen de der overvejelser, man skal gøre for sig selv. Man skal tage stilling til, hvor lavt et energiniveau vil jeg gerne nå ned på, og hvornår er det rentabelt ikke at komme længere ned, for eksempel. Hvis et projekt for eksempel kræver solceller, så skal man jo gå ind og kigge lidt på, var det måske bedre lige at gå 5% højere og så undvære solcellerne? De koster trods alt også noget i anskaffelse og omkostningsværdi, produktionsværdi.

Morten: Hvordan kunne man så løse det? Lad os sige, at der er krav om solceller på grund af energiberegningen på huset. Hvordan ville man kunne modvirke det ved at gå 5% op, som du siger?

Rikke: For eksempel. Det er derfor, et hvilket som helst passivhus, for eksempel, kan klare sig uden solceller, og da passivhusene ligesom opstod som en idé for mange år siden, der var det jo sindssygt nyt og super lavenergi. I dag er det altså intet problem at nå det niveau energimæssigt. Så jeg tror, jeg har det altid lidt sådan, at udgangspunktet er, at man måske kan undvære solceller. Så kan det jo være, at man har et batteri, man gerne vil lade ned på, og man har nogle elbiler og noget, som man gerne vil bruge, og så er der en anden fornuft i at anskaffe sig solcellerne. Så det er ikke skæld ud på solceller, men det er bare for at bruge et eksempel på at forklare nogle af de ting her, at man skal gøre sig nogle tanker omkring det. Fordi vi ser rigtig mange huse i dag, hvor energirammen ikke lige kunne holde, så ligger der seks kvadratmeter solceller for eksempel. Så er det måske bedre at lægge 50 eller 60 kvadratmeter solceller op og så koble sit fjernvarme fra og så bruge solcellerne som energiformen i huset, hvis man skal have den. Eller tage et par vinduer ud, putte lidt mere isolering i, få roteret huset lidt bedre på grunden, så vi bedre udnytter den passive solvarme, for eksempel, så vi kan undvære de seks kvadratmeter solceller. Hvor det er der, hvor jeg mener, der er rigtig meget arkitektur og æstetik i det her, men der er også noget teknik og noget baggrundstanke omkring, hvordan får vi skabt et sted fornuftigt?

Morten: Men jeg synes måske også, at branchen på en eller anden måde har en udfordring i det her, eller vi, og det er jo måske lige så meget os som kunder i det. Fordi det, jeg har oplevet, når vi starter en dialog, for eksempel, det er jo faktisk både med håndværkere, men også med arkitekter, så starter det jo ikke med energirammen, for eksempel. Altså, hvad er det for en type hus, som man gerne vil bygge? Vi er stødt på nogle forskellige teknologier i løbet af podcasten her også, hvor vi siger, det her, det er faktisk rigtig, rigtig interessant, og det er nogle ting, som vi godt kunne tænke os at bygge ind i vores hus. Men lige så snart vi går ud i markedet og begynder at tale om de her ting, så får vi faktisk lidt modstand på det, fordi det er det forkerte sted at starte. Nu skal vi starte med at have tegnet huset, for eksempel, og så kan vi bagefter lave alle de her ting med energirammen, hvor hvis man vendte det lidt rundt, så kunne man måske faktisk lave nogle lidt federe ting.

Rikke: Ja. Altså jeg er jo helt modsat af det, du beskriver der. Det er jo altid i baghovedet på mig. Det er selvfølgelig også qua, at jeg er både passivhusdesigner og DGNB-konsulent. Det ligger fuldstændig i mit DNA at tænke det ind. Jeg kan slet ikke lade være. Og det første møde, som kemimæssigt, tillidsmæssigt, er sindssygt vigtigt, når man har med nye mennesker at gøre, det er jo, som arkitekt skal vi jo være ret hurtige til at spotte, hvem det er, vi har med at gøre. Men det er altid en del af min første snak. Hvad er ambitionerne? Hvad er ønskerne omkring bæredygtige tiltag, og hvad for et energiniveau har I lyst til at have fremadrettet? Jeg synes, det er sjovere, at kunderne skal bruge halv pris på energi, og så kan man jo tage på en lille ekstra ferie om sommeren eller noget i den stil. Så det er jo dér, man ved, ikke kun hvordan behandler vi klimaet, men hvordan bruger vi vores penge? Det er den økonomiske bæredygtighed.

Certificeringer og krav i byggeriet

Morten: Men prøv at høre, når vi så kommer som private bygherrer og møder det her marked, så kommer vi til at se mange forskellige certificeringer og mange forskellige begreber. Vi har jo talt noget omkring det nu. Vi har talt DGNB, vi har talt passivhuse, du kunne smide Svanemærket ind i det, du kunne, jeg er stødt på LCA, alle de her ting her. Kan du forklare de her forskellige certificeringer, og hvad det egentlig går ud på?

Rikke: Ja, det kan jeg godt. Og jeg kan virkelig godt forstå, at det er en jungle, fordi hold fast, hvor er der også bare meget forskelligt at vælge imellem. Man kan sige, de helt store i Danmark, når vi taler bæredygtighed, det er DGNB-certificering, og så er det de Svanemærkede byggerier. De minder rigtig meget om hinanden, de her to ordninger. Svanemærket er ret let at aflæse, fordi den kender vi fra rigtig mange af vores husholdningsprodukter. Vi ved, at hvis svanen er på et produkt, så er det i hvert fald et godt produkt. DGNB-certificeringen har lidt flere kriterier indeholdt, så man kan sige, hvis et byggeri kan Svanemærkes, så kan det også altid DGNB-certificeres. Der går man bare lige lidt ekstra ud over grænsen. Og hvorvidt den ene er bedre end den anden, det kan jeg ikke vælge på den måde. Det er rigtig, rigtig gode ordninger begge to. Jeg kender klart DGNB bedst, fordi jeg jo både er uddannet konsulent til bygninger og til villaer. Så det er mit primære arbejdsredskab.

Rikke: Under DGNB kom der nogle arbejdsredskaber, der hedder LCA og LCC. LCA, det står for Life Cycle Assessment, og der går man ind og vurderer på byggevarematerialers levetider. Man kigger cirkulært ind på tingene. LCC'en, der arbejder vi med økonomien i stedet for i byggerierne. Og der synes jeg jo, at det er simpelthen så glædeligt fra politisk side, at LCA-beregningen kom ind i vores lovgivning her fra januar i år. For alt nybyggeri skal man lave en LCA-beregning. Så vi begynder at forholde os lidt til det klimaaftryk, vores byggeri sætter. Her regner man i rundetal i, hvor mange kilo CO2 et byggeri udgør som aftryk.

Rikke: Nu er det ikke kommet ud for villaer endnu. Vi har lige fripas her frem til 2025, hvor vi lige kan øve os lidt på at få villaerne til at holde os. Men grænseværdien, hvis du bygger nyt over 1000 kvadratmeter, den hedder 12 kilo CO2 per kvadratmeter byggeri. Og det er selvfølgelig ambitiøst, fordi vi skal i gang, men der er ikke ret meget byggeri i dag, der ikke kan finde ud af at overholde den her grænseværdi, i min optik.

Morten: Men der er jo også i DGNB Villa, fordi jeg har faktisk været inde og læse dem, fordi jeg er jo også nysgerrig på de her ting. Apropos det, vi talte om at bygge stort og småt, så DGNB Villa, nu må du korrigere mig, hvis jeg tager fejl, men DGNB Villa er faktisk også målt op på antallet af beboere. Hvor at tidligere har det faktisk været på kvadratmeter, man har målt det op på, ikke?

Rikke: Jo. Så en DGNB Villa, og igen meget ambitiøs og meget glædeligt, der begynder vi jo netop at forholde os til det der med, hvor mange kvadratmeter bruger vi per beboer. Og hvis man ligger omkring 40 kvadratmeter per person, så får man nogle bonuspoint, simpelthen fordi man har bygget lidt mere kompakt i stedet for. Det har vi ikke fået ind i vores lovgivning endnu. Det kan jo være, det kommer. Men det er bare en god snak.

Morten: Men du siger, at der begynder at komme krav fra de huse, der bygges fra 1. januar 2025, er det rigtigt?

Rikke: Ja, der skærper vi grænseværdierne igen. Vi fik nogle grænseværdier her i januar 2023. Og der er alt nybyggeri under 1000 kvadratmeter, der skal vi lave en LCA-beregning, men vi skal ikke overholde nogen grænseværdier. Så vi skal ikke overholde nogen krav. Så det vil sige, alt husbyggeri, altså villaer, små rækkehusprojekter, dobbelthuse og så videre, der er lidt tid til at øve sig på. Og det er jo rigtig fint, hvis ikke man er kommet i gang endnu. Men fra 2025 kommer der en grænseværdi også for enfamiliehuse.

Morten: Okay. Så det vil sige, der vil være krav om LCA-beregning og CO2-udledning, som der kommer der. Nu bliver jeg nysgerrig, fordi jeg tror, vi kommer til at bygge næste år, og det vil sige, at vi nok først får færdigmeldt huset faktisk på et tidspunkt ind i 2025, kunne jeg forestille mig. Er det så egentlig fra starten af huset, altså fra man går i jorden, eller er det, når det bliver færdigmeldt?

Rikke: Det er altid, lovgivningen gælder altid for det tidspunkt, hvor man indsender sin ansøgning om byggetilladelse. Og hvis I indsender i 2024, så ligger I i de regler, der ligger nu, og hvis I lige rammer ind i 2025, og reglerne er lavet om, så er det det, I skal overholde. Men du skal ikke være bekymret, I kan sagtens overholde i hvert fald den grænseværdi, som er nu.

Morten: Ja, men det tror jeg heller ikke. Jeg tror også, vi vil prøve at arbejde os ind i det her med at prøve at bygge mere bæredygtigt og prøve at gøre de overvejelser. Lige qua kvadratmeter vil vi faktisk helst ikke bygge for stort. Men der, hvor vi bor, der skal vi have bygget et toetagers hus. Så der kommer nogle ekstra kvadratmeter på en eller anden måde. Men det er noget, vi taler med arkitekter om i hvert fald.

Rikke: Lige nøjagtig.

Morten: Spændende.

Rikke: Bare I får snakket om det.

Arkitektur, klima og konkrete renoveringer

Morten: Det er det vigtigste. Men vi får jo også muligheden her i podcasten om at få nogle samtaler med nogle mennesker og prøve at være nysgerrige på nogle af de nye teknologier, der kommer. Alle de nye muligheder, som der er.

Rikke: Ja, lige nøjagtig.

Morten: Men det her med, nu er vi jo selv meget nysgerrige på byggestilen fra 60'erne og den del af det, Utzon-huset. For alle, der har lyttet med, de er nok ved at være trætte af at høre, at jeg taler om det. Men det er vores store inspiration. Kan man overhovedet bygge et bæredygtigt og energieffektivt hus med det udseende og den funktion? Hvordan påvirker det her med at bygge bæredygtigt egentlig?

Rikke: Ja. Jamen, vi har jo igennem tiderne altid haft nogle klimaforandringer, som har påvirket arkitekturen, og det er jo også det, vi ser i dag. Hvis du springer tilbage til arkitekturen i 80'erne, så havde vi en oliekrise. Det gjorde, at vinduerne blev meget små. Så finder man et 80'er-hus i dag, så er det typisk sådan nogle små kighuller og rigtig meget mur. Så kom vi op i 90'erne, hvor det blev lidt lettere det der med glasset. Vi kom op i nullerne, hvor vinduesproducenterne begyndte at kunne lave trelagsglas, hvor vi begynder at kunne bruge vinduerne som radiatorer i stedet for. Det gør, at vi kan øge vores glasarealer. Så på den måde har klimaet jo altid haft en indvirkning på tingene.

Rikke: De seneste år synes jeg også, at der på glædelig vis er kommet ekstra fokus på det her med skybrudssikringer og stigende havvandsstande og så videre. Så bygger man for eksempel i Risskov helt ude ved vandet, så skal man ikke putte sig ned i et hul, så skal man hæve huset op på en lidt højere sokkel og få det tilpasset sig terrænet rundt omkring sig, så vi fremtidssikrer i forhold til de klimapåvirkninger. Så det er mega vigtigt, både som kommende bygherre, men jo også som arkitekt, at man sætter sig lidt ind i verdenssituationen. Det kan være svært for os alle sammen at gætte, hvad sker der om 50 år, om 100 år, og på bedste, mest fornuftige vis, så de huse, vi bygger i dag, skulle jo meget gerne kunne stå de næste 100 år, så vi skal virkelig tænke os godt om, når vi gør det. Så det er den måde, jeg ligesom synes, at klimaet påvirker.

Rikke: Vi har haft en tendens til, synes jeg i hvert fald i den danske, nordiske arkitektur, at nedprioritere det, vi kalder overophedning. Når vi begynder at blive så gode til at bygge tætte huse, hvor vi får masser af varme ind fra vinduerne, så med energien kommer varmen, og det er jo ulideligt at være i sådan et akvariebyggeri med nogle dejligt store vinduer, hvor man kan se sin smukke have og sin smukke udsigt. Men hvis der er 50 grader inde i huset, så duer det simpelthen ikke. Og der skal vi tilbage til 60'erne. Med de store udhæng, de overdækkede terrasser. Vi får noget naturlig, passiv solafskærmning i form af skyggen. Og det er sådan noget, jeg synes, der begynder at komme nu, og inden for de seneste år, der kan jeg se en afspejling i arkitekturen igen. Vi begynder at tage problemet med overophedning seriøst.

Morten: Ja, det er også noget af det, man kan se, at mange nybyggere taler om på forskellige Facebook-fora og sådan nogle steder, hvor det tales meget om det, og hvad løsningen er, og er det den mekaniske løsning, eller er det faktisk en arkitektonisk løsning? Der er flere forskellige måder at tilgå det på.

Rikke: Lige nøjagtig. Jamen det er jo den bedste løsning. Man skal have det med fra starten af. Det er så ærgerligt, når der bliver klistret sådan et lag udenpå, som ødelægger de smukke tanker, der har været omkring husets arkitektur fra starten af.

Morten: Ja, ja. Og det er jo grundlæggende et stort globalt problem, måske endnu større problem, end vi ser i Danmark. Og alt den her aircondition, der bliver sat op rundt omkring forskellige steder, det er jo noget, der kræver en masse. Prøv at høre, kan du være meget konkret eller give et eksempel på en bolig, hvor du har arbejdet med det her med bæredygtighed og energioptimering, og forklare, hvordan du egentlig har gjort der?

Rikke: Ja, det kan jeg sagtens. Jeg har en del at vælge imellem, fordi det gennemsyrer alt, hvad vi laver på den tegnestue, hvor jeg er. Men jeg er jo så heldig at have et projekt lige nu, som er nomineret som finalist til Renoverprisen, og den er ret fin, fordi den har eksempelværdi. Det er sådan en 60'er-villa opført i 68, hvor vi har, man kan jo vælge, når man renoverer, at transformere til ukendelighed, hvis ikke man er så glad for den arkitektur, man overtager. Men her har vi gået den anden vej og egentlig forsøgt at bevare noget sjæl og noget charme og noget karakter. Det er jo sådan de arkitektoniske elementer.

Rikke: Hvis vi taler bæredygtighed og energioptimering, så har vi helt grundlæggende fyldt en krybekælder op, der stod og gav en hel masse fugtproblemer. Der var sådan en klassisk forsænket pejsestue, den havde man jo i 60'erne og 70'erne lige med to trin ned. Den har vi løftet op, puttet en masse isolering nede under. Vi har skiftet alle vinduerne, og vi har puttet en hel masse mere isolering i. Og det har faktisk betydet, at den familie, der bor her nu, har halveret deres energiforbrug, både el og varme. Så mangler vi lige lidt der med vandet, men den kommer.

Rikke: Og så er det lidt en sjov ting ved det her projekt. Huset var faktisk større, da de overtog det. Der var sådan en ret uheldig tilbygning på 18 kvadratmeter, som jeg foreslog, at jeg egentlig synes, de skulle fjerne. Og det havde de faktisk ret svært ved at se sig selv i. Det er det der, jeg mener, med fokus på kvadratmeter. At de jo egentlig havde brug for kvadratmeterne. Men vi havde nogle gode snakke omkring det her, og det endte med, at den blev fjernet. Og det har givet mulighed for at få en hel masse mere dagslys ind i den her bolig nu, nogle kig på tværs ud over en ret fin overdækket terrasse. Så man kan sige, man har skabt nogle rumlige sammenhænge, man har opdateret æstetikken og arkitekturen. Og det er jo det, der giver komforten. Glæden ved at komme hjem til et hus, man er stolt af og glad for at være i. Og så med færre kvadratmeter.

Morten: Det er sjældent, at man har hørt om en ombygning, som faktisk giver færre kvadratmeter. Jeg tror faktisk, det er første gang, at jeg har hørt det perspektiv på det. Så det er selvfølgelig også lige den mulighed eller den bolig, der giver mulighed for det. Men meget fedt perspektiv.

Rikke: Jo, det er det da. Jeg har gjort det et par gange før faktisk. Men du har fuldstændig ret. Typisk så er det en tilbygning, der kommer ved sammen med. Men det er jo også, fordi hvis det er mindre huse, vi havde en podcast omkring det her statslånshuse og så videre også, at 130-140 kvadratmeter synes mange er for småt i dag, hvis man har to-tre børn. Så det er jo igen det der med at finde et niveau, som også er fornuftigt for den familie. Og så kan jeg godt lide at udfordre lidt med nogle af de spørgsmål her, når vi sidder i nogle af de her indledende snakke, fordi jeg synes, det er vigtigt, at man, igen det der med det store ansvar, jeg synes, det er at bygge nyt. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man har snakket et projekt hele vejen rundt. Og så kan det godt være, man lidt lander på det udgangspunkt, man egentlig havde. Men det er rart at stå, når man flytter ind, med fornemmelsen af, at man har afsøgt alle kroge, før man har truffet sit valg.

Nye teknologier, dokumentation og økonomi

Morten: Ja. Prøv at høre, jeg har en udfordring. Og det er, at vi i forbindelse med den her podcast møder rigtig mange spændende mennesker. Vi møder rigtig mange nye teknologier, nye idéer. Det kan både være nye måder at varme huse op på, det kan være vandbesparelsesløsninger, det kan være mange forskellige løsninger i det her. Og lige så snart jeg hører om nogle af de her løsninger, og fordi jeg ikke er teknologiforskrækket, så sidder vi bare og tænker, det her skal vi jo bare have. Men når vi så står i det og har lidt en efterrefleksion på det, så begynder man også at sige, er det her egentlig testet? Er det her egentlig godkendt? Er det her noget, forsikringsselskaber kan godkende? Er det her noget, som der kan tages med i byggeansøgning og sådan noget? Og der synes jeg måske, at man i Danmark, ikke nybyggerne, men måske at man kan være lidt uambitiøse på klimas vegne i forhold til det her med de nye teknologier. Så jeg er egentlig nysgerrig på, hvordan navigerer du i det som professionel inden for det her område?

Rikke: Ja. Jamen altså, jeg er jo fuldstændig enig, og jeg er ligesom dig, jeg er jo også meget nysgerrig, så jeg elsker at høre om nye produkter på den måde. Det er vigtigt i forhold til levetider, og at producenterne vil give nogle garantier. Det er fordi, vi skal gerne have de her byggerier til at stå i hvert fald i mindst 100 år. Og så er der jo også den helt anden side af det her, det er jo juraen omkring alt det her. Hvordan er man egentlig stillet forsikringsmæssigt og risikomæssigt? Og det er jo egentlig også en stor del af en arkitekts arbejde at være rådgiver omkring. Så på det lidt kedelige spor er det jo producentens ansvar ligesom at kunne retfærdiggøre noget omkring sine produkter. Men jeg er sjældent bange for at afprøve nye løsninger på den måde. Og i langt de fleste tilfælde går det godt, fordi der er jo trods alt en producent, som kan sælge noget af det her. Men hvis det er et nyt produkt, i hvert fald med mig som arkitekt, så vil jeg også bruge noget tid på at sætte mig ind i produktet. Jeg vil altid ringe til producenten eller konsulenten og snakke det igennem. Og i langt de fleste tilfælde er alle deres konsulenter jo simpelthen så søde, så tit kommer de jo ned på tegnestuen, og så er de med til et møde sammen med bygherre, hvor vi sidder og snakker de her ting igennem.

Rikke: Det er svært med de her nye produkter, når ikke de har været på markedet lang tid nok til, at vi kan vide, hvordan de opfører sig. Vi har en hel masse problemer med nogle flade tage i 60'erne, som tager fugt ind, indtil man blev klog nok til at finde ud af, at man er nødt til at give det lidt hældning. Og sådan er man jo nødt til at lære af historikken. History repeats.

Morten: Men det er jo også et spørgsmål om, om man som nybygger selv er parat til at tage den risiko i det.

Rikke: Ja.

Morten: Fordi et konkret eksempel på det, du nævnte det også før, jamen kan du rense de her mursten ned på et eller andet tidspunkt og så genbruge murstenene? Men det kræver jo, at du vælger en bestemt slags mørtel, og det var jo også noget, vi har prøvet at dykke lidt i i podcasten her. Men det ender jo også op i, at kan du egentlig få godkendt dit hus, og kan du få forsikret dit hus, fordi du vælger nogle materialer, som rent faktisk ikke er anbefalet?

Rikke: Ja, præcis. Men det er jo lovgivningsmæssigt, og det er jo i den sidste ende politisk bestemt, kan man sige. Der er vi nogle gange lige nødt til at vente lidt på, at de her ting kommer igennem. En stor ting, det er jo sådan noget som upcycling af byggevarematerialer. Genbrug. Det kan godt være, vi tager nogle mega lækre, store egetræsbjælker ned i et gammelt hus, som har ligget som spær. Kan vi så bruge dem igen? Jamen det kan vi måske ikke, fordi ingeniøren kan ikke stemple det i forhold til, at det holder på konstruktionerne. Og tit er det jo sådan noget, nu siger jeg lidt kedeligt, et Excel-ark, som ender med at spænde ben for alle de gode idéer. Og vi kan jo have en ingeniør, som står og ryster på hovedet og siger, det skal nok holde det her. De har ligget her i 100 år, og de kan ligge her i 100 år igen. Og så må vi tage en god snak med bygherre om, hvad risiko er du som bygherre villig til at bære i det her byggeri? Jeg kan ikke som arkitekt påtage mig den risiko, men jeg vil rigtig gerne tale om de her ting. Altså en indsigt i, hvordan man forvalter.

Morten: Det er klart. Men den er bare ikke uproblematisk, og der er jo en risiko for os som bygherre i det. Men prøv at høre, det her var en af udfordringerne. Hvad er nogle af de andre største udfordringer ved det her med at bygge bæredygtigt? Hvordan kan vi samarbejde om at overvinde nogle af de her ting? Hvis vi som nybyggere flytter os et eller andet skridt hen, og andre producenter og rådgivere flytter sig et skridt hen. Hvad kan vi gøre der?

Rikke: Jeg tror, kundens behov vil altid være styrende for, hvordan verden også forandrer sig. Og så skal man nok følge med, og så findes der alle de her meget ambitiøse producenter, som vi kender, du havde inde fra Jakobsens Huse også, som har et ret fedt setup i forhold til at bygge. Nu kalder jeg det typehuse, men det er jo mere fordi, det er en repetition af den samme type. Så de helt store udfordringer for mig, det er det, vi har talt om med lovgivning og dokumentation. Ellers så vælger jeg egentlig at se det som muligheder frem for udfordringer, igen fordi vi bliver nødt til at være vidensbegærlige ud af det emne her, fordi vi bliver nødt til at gøre noget. Det er bydende nødvendigt, at vi begynder at tænke os om ud af nogle andre baner, end vi har gjort hidtil. Så det kan man jo sige er en holdningsændring. Det kan man jo igen sige, at det er en udfordring, men jo naturligvis også en mulighed for at tale med alle de bygherre, vi har med at gøre.

Rikke: Og så kan man sige, sådan noget som LCA-beregningen har jo i hvert fald, jeg har nævnt den et par gange nu, men det er fordi, det er et af de første politiske tiltag, vi har fået puttet ind i vores lovgivning omkring byggeri og bæredygtighed. Den tvinger jo mange af de her, både producenter af for eksempel typehuse også og så videre, til at skulle leve op til nogle af de krav her oveni.

Morten: Sidste spørgsmål, som jeg egentlig lidt har, det er lidt omkring økonomi. Og det er også nogle af de ting, vi taler om herhjemme. Det er jo lidt det her med, man har sådan en fornemmelse af, at hvis man skal bygge det mest bæredygtige, så bliver det også et væsentligt dyrere byggeri, man faktisk ender ud i. Er det en rigtig antagelse egentlig?

Rikke: Nej. Det er jeg slet ikke enig i faktisk. Det handler rigtig meget om, selvfølgelig, hvordan laver man sit byggeri. Det er klart, at du altid kan regne et byggeri ud som x antal kroner per kvadratmeter. Men hvordan er de kvadratmeter så sat sammen? Har du sindssygt meget facadeareal, eller bygger du kvadrat, som er ret optimeret og fornuftigt? Hvis man foretager nogle materialevalg, som er lidt dyrere, så kan det være, det øger din omkostning med to-tre procent. Det er i hvert fald det, jeg ser i de udbud, vi har ude. Omvendt så har du bare rigtig, rigtig hurtigt tjent det hjem igen, fordi så vil byggeriet også være tegnet energimæssigt meget fornuftigt. Så det, du lægger ud, det har du tjent hjem ret hurtigt igen.

Rikke: Og der kan man sige, nu spurgte du lidt ind til udfordringer før. Sådan noget med at optage lån er noget af det, jeg tit hører fra de private kunder, at man behøver måske ikke nødvendigvis at stå med et rådighedsbeløb på 16.000, når man er færdig, fordi ens energiomkostninger er meget lave. Og har man fået tegnet et byggeri med bæredygtige tiltag, med en drift- og vedligeholdelsesplan, og man har valgt materialer med lange levetider, som ikke skal vedligeholdes, så mener jeg, at man bør kunne sænke det der rådighedsbeløb. Og dermed få lov til at have en større entreprisesum og kunne bygge sit hus for i stedet. Så man simpelthen bygger en højere kvalitet med en højere komfort. Og der er nogle banker efterhånden ved at være med på gerne at ville tale om de her ting omkring en privat økonomi, men det er et sted, hvor jeg godt kunne tænke mig, at der kom endnu mere fokus. Så ville det være lettere for sådan nogle som jer og den private kunde at få sat økonomien sammen til at træffe de her rigtige valg.

Morten: Ja. Men der mødes man jo så også med nogle krav fra bankerne og fra kreditinstitutionerne i den godkendelse, som ligger der, hvor det ikke handler så meget om rådighedsbeløb, eller der er sat nogle rammer for det. Men der er sat nogle lige så skarpe rammer for, hvor mange penge du kan låne, og hvor stor investeringen kan være.

Rikke: Det er der. Og det er nogle store, meget stramt styrede systemer. Så det er jo heller ikke sådan, at de lige er lavet om på en dag. Men der er dog ved at åbne op for det, man kalder grønne lån til varmepumper, til solceller, altså energiforbedrende tiltag. Så det kunne være glædeligt, hvis vi fik lidt mere fokus der. Og så ville det være lettere at vælge.

Outro

Morten: Ja, lige nøjagtig. Rikke, vi begynder at nærme os en afslutning her. Hvis du skal komme med et godt råd til en nybygger, hvad skulle det så være?

Rikke: Ja, nu synes jeg, vores snak i dag har kredset lidt om, at jeg synes, man skal bruge sin sunde fornuft i forhold til at træffe nogle rigtige valg. Man skal prøve at gøre sit grundlag godt, og så skal man alliere sig med en god rådgiver, som kan hjælpe en i forhold til at snakke om bæredygtige tiltag, hvis ikke man selv har nørdet super meget rundt i det.

Morten: Spændende.

Rikke: Ja, det synes jeg er vigtigt, at man gør sig nogle tanker omkring det. Og så synes jeg, man skal være ambitiøs. Man skal sætte baren højt. Så hvis man møder nogen, som siger, det kan ikke lade sig gøre, så skal man ikke springe med på det. Så skal man tænke, det er jeg sikker på, at det kan, og så skal man prøve at finde en, som siger, det kan lade sig gøre, fordi det kan lade sig gøre.

Morten: Så find løsningerne, ja. Det synes jeg, det er super gode råd, der kommer her. Rikke, hvis man skal følge jer eller læse lidt mere om jer, hvor gør man det henne?

Rikke: Det gør man på vores hjemmeside, cj-bindestreg-arkitekter. Og så har vi en Instagram-profil, hvor den er lidt mere spontan, tror jeg. Der kommer en hel masse af det nye, der foregår ude lidt mere hurtigt.

Morten: Spændende. Jamen ved du hvad, vi linker op til alt i show notes her, og så tusind tak for dit bidrag her i Drømmevillaen.

Rikke: Selv tak, og tak for, at jeg måtte være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.