Total-, hoved- eller fagentreprise?

Intro: Velkommen og præsentation af Henrik fra Din Bygning

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle, der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. I dag har jeg besøg af Henrik fra Din Bygning. Vi kommer til at tale omkring forskellige entrepriseformer, herunder hvornår man skal vælge en totalentreprise, en hovedentreprise og en fagentreprise. Henrik, velkommen i Drømmevillaen.

Henrik: Tak skal du have.

Morten: Og tak fordi du har lyst til at dele ud af din store erfaring med det her med at få opført en masse huse, og det glæder jeg mig til at drage nytte af. Men inden vi hopper ind i det tema, skal vi lige lære dig at kende. Dig og din baggrund, hvad er det, du arbejder med?

Henrik: Jeg er indehaver af og driver en rådgivende virksomhed, som beskæftiger sig med rådgivning inden for byggeri. Primært henvendt til private. Vi har 80% private kunder og 20% erhvervskunder. Men uanset om det er private eller erhvervskunder, så er omdrejningspunktet byggeprojekter. Om det så er et ombygningsprojekt, et tilbygningsprojekt eller nybyggeri, så er det der, vi går ind og hjælper dem. Og det vi kan tilbyde at hjælpe med, det er hjælp fra start til slut i en byggeproces. Så vi kan være dem, der er med til at holde vores kunder i hånden og være deres tillidsmand i byggeprocessen og give dem noget tryghed og stabilitet i processen.

Morten: Ja, lige præcis. Kan I hjælpe med den indledende del med at få samlet alle de her forudsætninger med ønsker og behov, rammeøkonomi, myndighedsforhold, og så udarbejde noget tegningsmateriale, typisk på skitseniveau til at starte med?

Henrik: Ja. Og så kan vi hjælpe med at udvikle projektet, styre økonomien og hjælpe med at gennemføre byggeansøgninger. Og så hjælper vi oftest også med at sende ting i udbud, indhente tilbud, hjælper med indgåelse af kontrakter og er også med under udførelsen og fører tilsyn og deltager i byggemøder.

Morten: Ja, okay. Mange ting i forbindelse med at få indfriet nogle drømme her, kan man sige. Har du overhovedet tal på, hvor mange boliger eller huse I har været med til at hjælpe med at opføre?

Henrik: Det spørgsmål har jeg aldrig fået stillet før, faktisk. Men nej, det har jeg ikke. Men det er mange. Det er mange. Det, jeg ved, det er, at vi har i hvert fald haft seks hundrede og nogen og halvtreds kunder. Og det har jo så både været ombygningsprojekter, tilbygningsprojekter og nybyggeri. Det er også carporte, det er garager, det er sommerhuse. Så vi omfavner egentlig det hele.

Forudsætninger og ansvar i byggeprocessen

Morten: Hvor er det så, nu springer jeg lige dybt ind i det med et stort spørgsmål, hvor er det så efter din oplevelse, at det oftest går galt i sådan nogle projekter?

Henrik: Det kan det flere steder i processen. Det er indimellem sådan, at vi overtager nogle projekter ret tidligt, efter at vores kunder måske har været i kontakt med en arkitekt. Og der, hvor det kan gå galt indledningsvist, det er, hvis man ikke har været skarp på forventningsafstemning. Forventningsafstemning er faktisk et vigtigt emne i mange processer i en byggeproces. Men ret tidligt er der forventningsafstemning omkring, hvad er det for nogle forudsætninger, vi har her? Det er altid det samme, vi starter med: Kundens ønsker og behov. Hvad har man af rammeøkonomi? Hvad er den forventede tidsplan, er der et eller andet der, vi har en bagkant på? Og det vigtigste her er også, hvad er der for nogle myndighedskrav? Hvad gælder der i det område, man skal bygge? Alt det skal afdækkes indledningsvist. Der er nogle gange, vi overtager projekter, fordi man ikke har fået afdækket de her grund- og myndighedsforhold, så man har fået tegnet et projekt, som rent faktisk ikke er realiserbart, fordi det simpelthen ikke overholder gældende krav og bestemmelser. Eller at man ikke har fået afstemt den her rammeøkonomi. Man har ikke fået snakket om, hvad har I af økonomi til det her? Og så har arkitekten bare tegnet et projekt, der ligger måske væsentligt over den økonomi, man egentlig har. Så allerede der ret tidligt kan det gå galt. Og hvis man får startet godt der, så skulle der ikke være ret meget, der går galt i processen omkring byggeansøgninger og kontakten med myndighederne. Men der, hvor det så igen bliver vigtigt, det er jo, når vi kommer til udbudsfasen, hvor man skal ind og indhente tilbud fra nogle entreprenører. Og det kan så være totalentreprenører, hovedentreprenører, fagentreprenører. Der ligger en stor forventningsafstemningsopgave igen. Fordi her skal man jo få afstemt med de udførende, hvad er det, I skal udføre for os? Og der er det jo som bygherre, man har et kæmpe ansvar, som mange desværre overser. Og det er lidt tilbage til det, som du siger: Hvis du går til et eller andet selskab, og du kommer til at sidde ved nogen, er der altid nogen, der kan fortælle en historie om, hvor det er gået galt med håndværkere. Og der er det bare, jeg har en pointe at sige: Ja, det går nogle gange galt med de håndværkere her, men mange gange så har man som bygherre et kæmpe ansvar i det. For det er dig som bygherre, der skal skabe de bedste forudsætninger for, at de i første omgang kan aflevere tilbud og herefter faktisk også kan udføre det. Og hvis man kommer med et projekt, hvor man siger, det er ikke gennemarbejdet det her, og man er ikke helt afklaret, man ved ikke, så er det ikke de bedste forudsætninger for en håndværker eller en entreprenør til at skulle aflevere et tilbud i første omgang, men heller ikke til at udføre det.

Morten: Og jeg kan faktisk godt lide, at vi siger det, og jeg synes også godt, vi kan bruge podcasten her til at prøve at stille nogle krav eller påvirke os som nybyggere. Jeg sidder jo selv på den her side af bordet, kan man sige. At der er nogle ting, som vi faktisk skal være bedre til, for at vi kan få bedre byggerier. Ja. Så jeg kan godt lide, at det kommer op, at det også stiller krav til os. At vi ikke bare kan forvente, fordi det er os, der får det bygget, at så kan vi sætte alle rammerne for det, og så har vi frit spil. Det her er jo et samarbejde, det er jo et partnerskab, som går begge veje, ikke?

Henrik: Det er det i den grad, og det er det, der er ærgerligt, at mange entreprenører og håndværkere, det er dem, der får alt skælduddet. Og det skal de i nogle tilfælde have, men uanset hvilken størrelse byggeri vi taler om, om det er store offentlige byggerier eller små byggerier, hvis man som bygherre har en stram økonomi og en stram tidsplan og ikke har givet de bedste forudsætninger, hvis man har noget tyndt materiale, man indhenter tilbud på, så giver det anledning til alle de her budgetoverskridelser og byggeri, der trækker ud, og der bliver dårlig stemning. Og det er uanset, om det er et stort byggeri eller et lille byggeri. Processerne er de samme.

Morten: Så en opfordring her til vores lyttere på, at de skal gøre hjemmearbejdet godt nok, simpelthen. Så lad os sende den der. Det, vi skulle tale om i dag, det var jo, det hænger jo sammen med det her, fordi der er jo forskellige måder, man faktisk kan få realiseret sit byggeri på. Der er forskellige måder, man faktisk kan gå ud i markedet og få nogle aftaler med nogle udførende håndværkere på det her. Og det er det, du har lovet at fortælle lidt om og gøre os klogere på i dag, Henrik.

Totalentreprise: Én aktør fra start til slut

Henrik: Ja. Og det er jo den der, som jeg lige nævnte, at det er et af de steder, hvor man skal forventningsafstemme, og det er jo, når man så skal hen og have kontakt til nogle udførende og entreprenører, håndværkere i første omgang i forhold til at få nogle tilbud hjem. Og der ligger der nogle forskellige måder at gribe det an på der. Der er jo totalentreprise. Totalentreprisen er, der starter man, der er der ligesom over en byggeproces, så er der det, der hedder projekteringsfasen. Det er den fase, hvor man får alle de her forudsætninger på plads, og man får realiseret noget på tegningsmateriale på skitseniveau, man får gennemført noget byggeansøgning omkring myndighedsprojekt. Og når man så har det, det ligger ligesom under projekteringsfasen. Og så har du udførelsesfasen, eller udbuds- og udførelsesfasen, det er derhenne, hvor du skal indhente tilbud og så have det udført. Hvis man siger totalentreprise, hvis man står og byder derude, så byder man egentlig ud til en totalentreprenør, og det vil sige, det er en, som håndterer det hele. Helt fra start, helt til slut. Alt med projektering, alt med udførelse. Og et meget godt eksempel, som folk ligesom kender af totalentreprenører, jamen så typehusbyggerierne. Alle de her typehusbyggere, de er allesammen totalentreprenører. De tager simpelthen og håndterer hele processen.

Morten: Og det er der, hvor man egentlig, kan man sige lidt karikeret måske, har et katalog, som man så slår op i, og så siger man, det her, det er type tre, og så sæt det på den adresse. Og så går der x måneder og x tid, så står det der.

Henrik: Ja, lige præcis det der med, at de så håndterer alt lige fra start til slut.

Morten: Ja, lige præcis. Lige præcis.

Hovedentreprise: Rådgiver først, entreprenør bagefter

Henrik: Og så er der sådan en anden måde at gøre det på, det er jo så det, hvor man så byder det ud i hovedentreprise. Og der gør man så det, at man så i første omgang kontakter en rådgiver. Det kan være en rådgivende arkitekt, tegnestue. Det kan være en rådgivende ingeniør, det kan være en rådgivende konstruktør, som vi selv er. Og så siger man, vi skal have jer til at hjælpe med at stå for hele projekteringsdelen. Det vil sige, det er jer, der skal hjælpe os med alle de her forudsætninger, få realiseret noget på noget tegningsmateriale, skitse, gennemført noget myndighedsprojekt med byggeansøgning. Og så står vi tilbage med et projektmateriale, hvor der også har været geotekniker og energikonsulenter og ingeniører inde over projektet, så man står med et fuldfærdigt projekt, som man kalder et hovedprojekt, som man så kan bruge til at gå ud og kontakte en hovedentreprenør og sige, nu har vi et projekt her, og nu skal vi have jer til at udføre det her projekt. Det er sådan måden at byde det ud i hovedentreprise på.

Morten: Hvad så selve, nu taler vi meget omkring starten af projektet, at det kan starte på to forskellige tidspunkter. Hvad med afslutningen af projektet? Er der også forskel på, om det er en total eller det er en hovedentreprise?

Henrik: Ikke som sådan. Det eneste, der kan være en forskel i det, det er, at hvis man gennemfører sådan et projekt i totalentreprise, og så vil jeg igen komme med et eksempel igen i forhold til typehusbyggerne. Fordi der kan vi også godt tilbyde at være med. Det der med, at vi kan være med fra start til slut som sådan en rådgivende konstruktør, som vi er. Men vi skal ikke være med i hele projektet. Vi kan også træde til, og så er vi bygherrerådgivere. Det vil sige, så har man så som bygherre indgået en aftale med en totalentreprenør, et typehusfirma, som nu står for det hele. Men vi kan godt være med i processen allerede indledningsvist i forbindelse med, at man indgår kontrakter og aftaler med typehusfirmaet, så er vi bare bygherres rådgiver kun. Og også i udførelsen, så fører vi nogle tilsyn med byggeriet på bygherres vegne som bygherrerådgiver. Og det vil man jo også kunne i hovedentreprise. Så er det i selve udførelsen, det er der, vi også mange gange træder med, når vi siger, vi er med i et helt projekt, hvor vi er dem, der står for projekteringsdelen og gennemfører byggeansøgning, vi har alt det der på plads. Så hjælper vi mange gange også afslutningsvist og er med og deltager i byggemøder, fører tilsyn under udførelsen, når det er hovedentreprise.

Morten: Men afslutningen, det er, når man får nøglen, så det er, når huset det bliver overdraget. Uanset om det er den ene eller den anden entrepriseform i det her.

Henrik: Så har man den der aflevering, afleveringsforretning, som man kalder det. Og det, man skal have, og det er uanset om det er totalentreprise, hovedentreprise eller fagentreprise, man har udbudt sit projekt i, så står man i sidste ende og skal have noget afleveret. Og aflevering handler jo om, at man gennemgår det og kigger på det og ser, er det det, som vi har aftalt det, som vi forventningsafstemte, da vi indhentede tilbud hos jer, og er det så det, som vi har aftalt, og er der nogle fejl og mangler, vi skal have registreret, inden vi flytter ind. Fordi når vi flytter ind som bygherre, så overtager vi jo ansvaret. Så er det os, der får nøglerne, så er det kun os, der har nøglerne. Så alt, hvad vi laver af skader fra nu af, det er på eget ansvar, kan man sige.

Morten: Ja, lige præcis, lige præcis.

Fagentreprise: Mere kontrol, mere ansvar

Morten: Og så mangler du jo egentlig lige at fortælle omkring fagentreprisen, fordi den er jo noget anderledes end de to første her jo.

Henrik: Ja. Og jeg vil sige, det, man ser, i hvert fald når det er privat, i forhold til private, så er det typisk totalentreprise, hovedentreprise, at man gennemfører projekter i. Men man kan også køre dem i fagentreprise. Men der er jo selvfølgelig nogle fordele og ulemper ved alle typer af entrepriseformer. Fagentreprise, jeg kan måske bedst beskrive det i forhold til hovedentreprise. Der hedder det sig, jamen der kontakter du én hovedentreprenør. Du kunne være en tømrermester. Siger du til ham, jeg vil gerne have jer til at udføre det her projekt, jeg måske allerede har. Og så indgår man en aftale med ham. Og så bestemmer han, hvem der skal være hans underentreprenører. Hvem der skal være murer, hvem skal være elektriker, hvem skal være VVS. Og det er ham, der indgår aftaler med dem, så man har kun en aftale med én part, og det er tømrermesteren her. Og så vil det være tømrermesteren, som er hovedentreprenør, som vil stå også og have ansvaret for at koordinere alt det her. Koordinere sine fagentreprenører, koordinere byggeriet. Komme op med en arbejdstidsplan. Hvis man tager det i fagentreprise, så er det stadigvæk det, at man har overstået en projekteringsdel, hvor man har fået gennemført en byggeansøgning, man har et grundlag igen. Og så byder man det bare ud til fagentreprenører. Det vil sige, det er ude til jordbeton, elektriker, VVS'er, murer, tømrer, alle de her fag, der nu skal ind over projektet. For det første så er det mange flere håndværkere, entreprenører, man skal være i kontakt med. Fordi man typisk indhenter tre tilbud, så hvis det er hovedentreprise, så har man kontakt til eksempelvis tre tømrermestre. Og er man ude i en fagentreprise, så har du kontakt til seks forskellige fag gange tre. Så der er rigtig mange, du skal have kontakt til og kunne håndtere hele den der proces, så det kræver, at man har lidt mere overskud. Og når man så igen vælger nogen, så sammensætter man jo et hold af fagentreprenører, som måske ikke nødvendigvis er vant til at arbejde sammen. Og det er de måske mange gange i hovedentreprise, er de vant til at samarbejde. Det er et hold, som de kender hinanden. Og så har du lige pludselig nogle fagentreprenører, som måske ikke nødvendigvis kender hinanden. Det er dem, du har bakket sammen. Men så er det dig, der har ansvaret for at koordinere. Du skal koordinere de her under udførelsen. Det er dig, der har ansvaret for at sætte en arbejdstidsplan op og få det her koordineret igennem. Og det kan jo være meget uoverskueligt for mange mennesker, og derfor så vælger de fleste private i hvert fald at gå med den her hovedentrepriseform.

Morten: Men der må jo også være noget med ansvar, hvis man ser total- og hovedentreprisen sat op imod hinanden, fordi der er jo også noget ansvar, man påtager sig, hvis man tager en hovedentreprise frem for en totalentreprise. Har du nogle perspektiver på det? Eller er der noget rådgiveransvar? Er der nogle ting, der bare er anderledes, når man ser på det der?

Henrik: Ja, og det kommer så også an på, hvad man bruger både rådgivere til og udførende entreprenører og håndværkere, hvad man bruger dem til. Fordi som du siger der, man kan jo godt som bygherre stå med en grund, og her vil man gerne bygge et hus. Så kan man jo godt starte med at tage fat i en geotekniker og få ham til at lave nogle geotekniske jordbundsundersøgelser og nogle forureningsanalyser. Og så har man det som grundlag, og så kan man godt derefter kontakte en rådgiver, en rådgivende arkitekt eller rådgivende ingeniør eller rådgivende konstruktør. Og så sige, nu har jeg det her. Men mange gange så vil det være sådan, at man som rådgiver hjælper med at få en geotekniker på og få ingeniører ind over, energikonsulent og sådan noget, sådan at så tager de jo ansvaret for hele projekteringsdelen, og så har man jo et rådgiveransvar. Og den der forskel mellem, og det er jo også derfor, der kan være fordele og ulemper, som jeg sagde, med hovedentreprise og fagentreprise, det er jo, hvis du som hovedentreprenør, så har du jo ansvaret for det hele, og det er dig, der skal afregne og indgå aftale med underentreprenører. Det er også dig, der skal lægge ud i økonomien. Og du skal stå for hele koordineringen. Og det betaler man også som bygherre for. Og det er derfor, at mange siger, at hvis du byder noget ud i fagentreprise, så vil du kunne få en samlet bedre økonomi. Men så skal du selv involvere dig meget mere i projektet, og det er meget mere uoverskueligt for dig end for de fleste.

Hvilken entrepriseform passer til hvem?

Morten: Kan man sige noget arketypisk på, hvornår man bør benytte sig af den ene form kontra den anden form? Noget omkring, jeg tænker lidt på, at jeg er ikke sikker på, jeg ville have modet til at udbyde vores husbyggeri her i en fagentreprise. Hovedentreprisen kunne jeg forestille mig, det var vejen, vi går, fordi det er en lidt speciel grund, vi bor på. Vi bliver nok, vi har nok behov for at få bygget noget, der passer til grunden, frem for en helt flad. Det er der ikke. Der er noget med nogle hældninger, og der er noget med noget indsyn til noget udsyn og sådan noget. Hvorimod totalentreprisen, det er ikke den vej. Det er jo mere katalogvare, som jeg ser det. Er det rigtigt set, at man skal have lidt byggeerfaring for at kunne vælge fagentreprisen? Og så det, der står mellem total- og hovedentreprisen, det er lidt et spørgsmål, om du vil vælge typehus, eller du vil have noget, der er lidt mere specielt. Kan man karikere det på den måde?

Henrik: Ja, det kan man godt. Men det bliver også lidt karikeret, fordi det er rigtigt noget af det, du siger der. Men hvis man vælger en totalentreprise, så er det ikke nødvendigvis, som du siger der, en katalogvare. Man kan sagtens vælge en totalentreprise, eksempelvis en rådgivende arkitekt, som tilbyder totalentreprise, kan du godt få tegnet et specielt designet hus, og så gennemføre det i totalentreprise. Og så er der det her med hovedentreprise og fagentreprise. Ja, det er, som du siger, hvis man har noget, der skal man i hvert fald sætte sig ind i mange ting, hvis man skal stå for at byde noget ud i fagentreprise, fordi der er virkelig meget at sætte sig ind i. Og man får et ansvar på en anden måde, end hvis man er i hovedentreprise. Men man kan jo også vælge at indgå en aftale med en rådgiver i den der fase der og sige, nu vil vi gerne udbyde det her, så du skal hjælpe os i den her fase også med at indgå kontrakter og aftaler. Og så skal du stå for at lægge en tidsplan ud, arbejdstidsplan. Nu skal du stå for at koordinere de her under udførelsen. Så ja, det blev lidt karikeret. Der er mange overarter med det.

Morten: Ja, der er flere nuancer på, kan man sige. Hvor der jo er mange, der når de skal bygge hus også, som overvejer selv at lægge en del af sin egen arbejdskraft i huset af forskellige årsager. Nogle, der har nogle erfaringer, nogle der, det kan være noget økonomi i det. Der kan være flere forskellige overvejelser i det. Hvad bør man overveje her om medbyg, selvbyg? Jeg tror, der er nogle, der kalder det i forhold til entrepriseformer. Hvad er det for nogle hensyn, man skal tage her?

Henrik: Altså, når det er sådan noget medbyg, hvis vi starter der. Det, man skal være opmærksom på i medbyg, det er næsten uanset, hvad det er for en entrepriseform, fordi du kan godt i nogle tilfælde gå i samarbejde med en totalentreprenør og så få lov til, når man kommer til den udførende del, at selv være med til at levere noget af det. Det, man skal være rigtig opmærksom på, det er uanset, hvad for en entrepriseform man vælger, det er, at det, du skal ind og bidrage med i udførelsen, der skal man bare være opmærksom på, at hvis der er lagt en eller anden tidsplan, og hvis den er afgørende, så er det jo sådan, at når der så kommer dertil, at tiden er nået, hvor du som medbygger skal levere noget, så kræver det jo også, du har det leveret til den tid, til at der er nogle andre, der skal hen og overtage det. Det kræver også, at du har leveret det i en kvalitet, som andre vil overtage og bygge videre på. Så derfor så er det altid vores, vi siger, okay, hvis man skal levere noget i et projekt, så lever noget indledningsvist i projektet eller afslutningsvist i projektet, så man ikke leverer noget midt i. Og også det her med at levere materialer og så videre. Vores udgangspunkt er, få jeres entreprenører, håndværkere til at levere materialer. Der er både noget i forhold til kvalitet, der er noget i forhold til garanti. Det kan godt være, I skal give lidt mere for dem, end hvis det var, I selv skulle hente dem nede i byggemarkedet, men det er bare nogle ting der, som gør hele processen nemmere. Så det skal man være opmærksom på. Men der er nogle, der ikke er indstillet på det. Nogle totalentreprenører, hovedentreprenører vil ikke, er ikke indstillet på at indgå en eller anden aftale omkring medbyg, selvbyg. Og så selvbyg er jo en lidt anden form, men der er man jo lidt mere ude over den der risiko, der kan være ved det, man skal præcis op på, så skal man jo bygge det hele selv. Så skal man bare være skarp på alt det, hvad man har af færdigheder, men også have det grundlag, der skal til for at kunne gennemføre det. Og der er det måske også en god idé at få, afhængig af hvad man har af indsigt selv, men så få en rådgiver med ind over for ligesom, så man er opmærksom på løbende, har vi nu udført det her korrekt? Fordi hvis det er et nybyggeri, og man i sidste ende, når man skal færdigmelde projektet med kommunen, skal aflevere en tryktæthedsprøvning og en energimærkerapport, jamen hvis ikke man har udført det korrekt undervejs, så kan man risikere at stå med et byggeri, hvor den ikke overholder den tæthed, den skal, eller den ikke overholder det energimærke, som der er kravet for det byggeri. Så man skal virkelig være opmærksom på, at man får det udført, også så man overholder alle andre gældende krav og bestemmelser i bygningsreglementet.

Henriks egen vurdering og de mange indgange til byggebranchen

Morten: Nu er det jo selvfølgelig et svært spørgsmål også, fordi du er professionel i det, som du laver. Men hvis du selv skulle i gang, nu ved jeg faktisk ikke engang, har du selv lige bygget hus, eller hvordan ser det ud?

Henrik: Nej, det har jeg ikke. Det har jeg ikke endnu prøvet.

Morten: Det har du endnu ikke prøvet. Hvis du skulle vælge, altså hvis du nu skulle udbyde dit eget projekt eller dit eget hus, hvordan vil du så gribe det an, Henrik?

Henrik: Ja, og det er jo rigtig svært at svare på også, fordi jeg har den baggrund, som jeg har. Jeg er jo også af baggrund tømrer, og så har jeg jo en baggrund som bygningskonstruktør og sådan noget, så jeg har nogle helt andre forudsætninger. Så jeg vil jo have mulighed for at kunne projektere mit eget byggeri, og alt det, der skal til der, og jeg vil jo også langt hen ad vejen kunne stå for at bygge en del af det, men jeg vil jo stadigvæk skulle have andre aktører ind over. Jeg vil jo stadigvæk skulle have eksempelvis murer og elektriker og VVS'er ind over. Og jeg vil vælge, og det er jo fordi, jeg har den baggrund, jeg har, jeg vil vælge at byde det ud i fagentreprise. Ja. Fordi det vil jeg jo kunne, det kan jeg overskue, fordi jeg har nogle forudsætninger for det.

Morten: Lige nøjagtigt. Fordi du har også lavet 650 byggerier, som så er med til en erfaringsbase her. Men hvad så, hvis det var din søster eller din familie, nogle nære venner, der skulle ud og bygge? Hvad vil du så anbefale? At gå med en fagentreprise, hvis man ikke har erfaring med det?

Henrik: Jeg vil faktisk sige til både familie og venner og faktisk også vores kunder, anbefaler vi faktisk tit og ofte at gå med en hovedentreprise. Men det er sådan noget, vi afstemmer ret tidligt, når man ligesom hører sådan lige ved det allerførste møde, hvad vej skal vi gå, hvad har I selv overvejet? Skal vi gå hovedentreprise, fagentreprise? Hvad er jeres forudsætninger? Hvad kan I rumme og overskue i det her? Men langt de fleste vælger at gå med en hovedentreprise. Og det er mere overskueligt for langt de fleste private.

Morten: Prøv at høre, et sidste område, jeg godt lige kunne tænke mig at prøve at bevæge mig lidt i, og det her er også lidt ud fra vores egen erfaring, eller der hvor vi står, det er, når man kommer udefra ind i byggebranchen her, og så skal have bygget et hus, som vi skal her, så synes jeg, der kan være potentielt mange forskellige indgange til branchen. Jeg kan både tage fat i et typehus, og så kommer der en totalentreprise der. Men jeg kan jo også tage fat i en arkitekt for at lave de første tegninger på det her, og så egentlig komme over i en hovedentreprise. Jeg kan også tage fat i et byggefirma, og så involverer de en arkitekt efterfølgende. Der er så mange forskellige indgange i det her. Og på en eller anden måde, der mangler jeg lidt overblikket over de forskellige indgange eller fordele og ulemper ved det her. Kan du sådan lige give det lidt ud fra din erfaring?

Henrik: Jamen det er, som du siger, der er nemlig mange indgange. Fordi det er jo igen, hvad er den enkelte entreprenør eller den enkelte rådgiver, hvad tilbyder de? Hvad er det, de kan tilbyde? Kan de tilbyde total? For netop ligesom du siger, det er rigtigt. Det er jo ikke nødvendigvis kun en rådgiver, der kan tilbyde totalentreprise. Du kan også henvende dig til en totalentreprenør. Det kunne igen også være en tømrermester. Og han kan tage hele entreprisen, så har han bare under sig, som en af sine underfagentreprenører, også en underrådgiver. Så han har simpelthen nogle rådgivere under sig, som han samarbejder med eller måske har dem i organisationen. Så man kan jo gå mange veje. Jeg ved ikke, om man nødvendigvis kan sige, at der er én vej, der er bedre at gå end en anden. Det vil jeg ikke sige. Om man kontakter en rådgiver, om det er en rådgivende arkitekt eller rådgivende ingeniør eller en rådgivende konstruktør, eller man kontakter en totalentreprenør direkte, som kunne være en tømrermester. Jeg kan ikke rigtig se. Det, der jo bare er vigtigt der igen, det er jo, at man finder nogen, som man egentlig er trygge ved, har tillid til, og hvor man formår at få lavet den her forventningsafstemning ret tidligt med, hvad er det egentlig, I skal hen og udføre for os nu her, altså totalt set. Det er nok det, der er det mest væsentlige.

Outro: Det bedste råd, hvor man kan læse mere, og tak for i dag

Morten: Giver god mening. Henrik, hvis du skulle give et godt råd til nybyggerne, som lytter med her, hvad skulle det være?

Henrik: Jamen, mit allerbedste råd, og som jeg giver alle vores kunder også, det er jo, i første omgang, så find ud af med jer selv, hvad er forudsætningerne for at gennemføre jeres projekt? Den vigtigste forudsætning, det er jeres ønsker og behov. Herefter så er der jeres økonomi. Hvad er jeres rammeøkonomi? Ikke så meget, hvad I kan låne til, men hvor meget vil I bruge til projektet? Er der en tidsplan, et eller andet, der er afgørende der? Det er også en væsentlig forudsætning. Og så få afdækket enten selv eller også ved at kontakte kommunen eller ved at kontakte en rådgiver: Hvad kan vi i det her område, vi skal ud og bygge et nyt hus? Er der nogle lokalplaner? Er der nogle tinglyste deklarationer, servitutter, et eller andet, som gør sig gældende? Få det her på plads. Og så den næste, det er jo, som jeg så har efterhånden gentaget mig selv nogle gange, forventningsafstemning. Det er så vigtigt, at man får afstemt med dem, som skal hen og udføre noget for sig, om det er en totalentreprenør, hovedentreprenør eller fagentreprenør. Hvad er det, I skal udføre? Og så som bygherre, skab de bedste forudsætninger for, at de har mulighed for at finde ud af, hvad er det, de skal udføre for jer. Gør alt, hvad I kan, for at give dem de bedste forudsætninger for det. Skab noget materiale til dem. Og indledningsvis er det jo ved ønsker og behov, hvad man kan hente af inspiration, billeder, materiale, alt muligt for at visualisere for dem, det er det her, sådan her vil vi gerne have det til at se ud. Og selvfølgelig efterfølgende med tegningsmateriale. Ja, der er mange gode råd, men det er i hvert fald vigtigt at sætte jer ned og finde ud af alle forudsætningerne for projektet og så få forventningsafstemt med dem, I skal ind og indgå en aftale med.

Morten: Lige præcis, lige præcis. Ved du hvad, jeg synes, det var nogle gode råd, du kom med her. Hvis man skal følge jer, hvis man lige skal ind og læse lidt mere om jer, hvor gør man det henne?

Henrik: Jamen, vi har selvfølgelig en hjemmeside, www.dinbygning.dk. Og så har vi en Facebook-side, man kan gå ind og besøge, som hedder Din Bygning.

Morten: Nu har jeg også lige linket til, vi linker til det hele i shownotes på podcasten her, og så er det egentlig bare at sige tusind tak for dit bidrag her. Det har i hvert fald gjort mig skarpere og klarere på, hvad for en vej vi skal gå her, så jeg håber, der også er nogle andre, der har fået noget glæde af det.

Henrik: Det håber jeg også. Tak fordi jeg måtte være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.