Inspiration fra sommerhuset

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere, leverandører, ja, alle, der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. I dag har vi besøg af Marie Finger. Hun er arkitekt og arbejder en del med sommerhuse. Og i den her samtale forsøger vi at finde ud af, om der er noget, vi kan tage med hjem fra sommerhuset til helårsboligen.

Morten: Marie, velkommen i Drømmevillaen.

Marie: Mange tak for det.

Morten: Jeg har glædet mig til at tale med dig i dag omkring det her med sommerhuse og parcelhuse, og hvad forskellen egentlig er på de to ting. Men lad os bare lige høre lidt omkring dig og din baggrund, før vi starter det op.

Marie: Ja. Og tak fordi I har taget henvendelse. Jeg hedder Marie Fænger Elers, og jeg har en mindre tegnestue i Aarhus. Jeg er uddannet fra Aarhus Arkitektskole i 1999 og har været ude på de større tegnestuer i Aarhus. Men har altid gået med en drøm om at starte selv, så sammen med to andre startede jeg en mindre tegnestue i 2007, som hed Konturarkitekter, og der var jeg med indtil cirka 2015. Så var jeg rundt og lave lidt andet forskelligt, og her de senere år er jeg gået selvstændig igen og har startet en tegnestue, som hedder Fænger Arkitektur.

Fra små sommerhuse til store boliger

Morten: Okay. Hvad er det for nogle boliger, som du har været med til at tegne i din karriere?

Marie: Det er mange forskellige boliger. Her på det seneste, hvor jeg har startet for mig selv, der er det hovedsageligt private boliger. Det er sommerhuse og enfamiliehuse og tilbygninger og etageboliger. Men i min karriere har det også været rigtig mange etageboliger og mange forskellige ting. Også uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner og så videre. Jeg har været meget alsidig.

Morten: Hvad har været et af de bedste eller mest spændende projekter, som du har tegnet, og der synes jeg, vi skal prøve at holde os i kategorien af familiehuse eller sommerhuse. Hvor du tænkte, det her, det var bare spændende.

Marie: Det har faktisk været et lille, faktisk næsten det mindste sommerhus, jeg har lavet, som ligger oppe ved Sæby og et andet også oppe ved Saltum. De minder lidt om hinanden. Og det var egentlig helt i starten af vores karriere, så det er lang tid siden, jeg startede dem. Og det ene, det var et meget, meget lille sommerhus på, jeg tror kun det var 70 kvadratmeter, eller er. Hvor vi tegnede alt. Vi havde simpelthen en god dialog med bygherren, og jeg er stadigvæk i kontakt med dem og snakker med dem og skriver med dem. Hvor vi tegnede alt fra yderst til inderst i samarbejde med bygherren. Og det blev et fuldstændig unikt sted, synes jeg. Og det synes de heldigvis også.

Morten: Okay. Hvad var det, der var så specielt ved det?

Marie: Jeg tror det der med, at de var så meget ind over. Det var både det der med stedet og alle deres ønsker, og så det der med, at det var så lille et kompakt hus. Så alting skulle indeholdes i, og det vi fik ud af det på meget, meget få kvadratmeter var en rigtig sjov opgave.

Morten: Så vi er næsten ovre i tiny house. Ej, det er vi ikke. Men det var det der med at få meget ud af lidt, eller hvad? Hører jeg rigtigt?

Marie: Ja, det var det faktisk. Og så de materialer, der blev brugt, vores samspil mellem materialer og rummeligheder, hvor det alligevel lykkedes at få noget rummeligt ud af så få kvadratmeter.

Morten: Og det man jo egentlig, min forståelse af det, det er jo, at vi i dag måske bygger større og større og større, hvor det du egentlig taler om her, det er jo faktisk noget, der var lidt mindre. Har du en refleksion også i forhold til den tid, der er gået, fra du tegnede det og så frem til i dag?

Marie: Det kan du tro, fordi du har fuldstændig ret. Vi har jo igennem de seneste mange år set en udvikling, der konstant er gået mod større og større huse. Og der er kommet flere og flere rum ind, som vi ikke kendte i min barndom. Der er kommet walk-in closet, og der er kommet teenageafdelinger, og der er kommet virtualrum og så videre og så videre ind. Og specielt i den her tid skal vi måske begynde virkelig at overveje, om vi skal begynde at skrue arealerne lidt tilbage igen i den udvikling.

Morten: Ja. Hvad synes du selv om, at det er gået den vej?

Marie: Jeg synes, det er for meget. Jeg synes, husene bliver for store simpelthen. Der er simpelthen en udvikling til, at der er for meget plads. Og at arkitekturen ikke nødvendigvis bliver skabt af, at der er mange arealer, næsten tværtimod, vil jeg sige.

Morten: Ja, der kan skabes nogle spændende ting faktisk med noget mindre.

Marie: Ja, lige præcis. Man tvinges til at tænke i anderledes rumforhold og rumforløb, og kontrasten mellem rummene bliver måske også større med mindre plads, du har.

Sommerhuset som modstykke til hverdagen

Morten: Ved du hvad, spændende lige at høre også om din baggrund og nogle af de her synspunkter på det. Men det vi skal tale om i dag, det er jo det her med sommerhuse, og mest af alt måske egentlig også, hvordan et sommerhus adskiller sig fra et helårshus, på at tegne de to forskellige ting. Kan du ikke lige prøve at flyve os lidt ind på det her emne som en start?

Marie: Jo, det kan du tro. Der er faktisk ret stor forskel på at tegne sommerhus og helårshus, synes jeg. Og det er jo også sådan hele den måde, vi lever og bor på og kontrasten til sommerhusene. Hvor helårshusene, for det første har vi meget mere plads. Og for det andet, så er værelserne jo også meget større i helårshusene. Der er en tendens til, at vi opholder os meget mere på vores værelser. Og kontrasten til det, det er jo hele sommerhuslivet, hvor det hele er, vi tager jo i sommerhuset for at slappe af. Så det er jo meget mere afslappet i et sommerhus. Og vi ser jo også typisk, at værelserne i et sommerhus, der bruger vi ikke kvadratmeter på værelserne. Livet, vi lever i sommerhuset, er så anderledes end det, vi lever til hverdag. Så det er jo meget mere fokus på, at vi skal være sammen som familier, og vi skal være ude i naturen og leve et andet liv. Og det gør jo så, at værelserne automatisk bliver mindre, og rummene bliver mindre. Og man er også selv anderledes, når man er i sommerhus. Man går rundt i joggingtøj og er ikke så pænt klædt, som når man er hjemme og skal på arbejde. Og man har måske også en tendens til, at rengøringen, det gør måske heller ikke så meget, at der er lidt sand på gulvet og lidt jord på gulvet, som kommer med ind, fordi man er så meget ude i naturen. Så der er virkelig stor kontrast til helårsboligen og sommerhuset.

Morten: Hvad tænker du egentlig om det? Hvad er din refleksion over det? Er det godt, eller er det skidt, eller er det egentlig neutralt?

Marie: Jeg synes jo egentlig, det er helt klart noget, vi har brug for, fordi der er rigtig, rigtig mange, der har sommerhuse. Jeg tror, det er 230.000 sommerhuse, vi har bare i Danmark. Og jeg tror faktisk, at vi er det andet eller tredje land i verden, der har flest sommerhuse. Det er sådan noget lignende. Så det er helt klart, at vi har brug for vores sommerhuse. Vi har brug for at komme ud i naturen. Vi har brug for at kunne slappe af på en anden måde, end vi åbenbart gør i de helårshuse, vi har.

Morten: Og det er lidt sjovt, du siger det, fordi først noget af det, Ellen og jeg har talt om med den plet, vi har fået købt her, der taler vi faktisk om, at der er sådan et bestemt sted på grunden, eller det er ude i haven, vi taler om det. Der siger vi faktisk, jamen her er faktisk helt sommerhusstemning. Og der er nogle store træer. Der er nogle store grantræer, så den der vislen, kan man sige, når der er lidt vind, det skaber sådan lidt en sommerhusstemning, som vi også kender fra vores eget sommerhus af.

Morten: Så burde man egentlig ikke tage den her viden eller den her tilgang til sommerhuse og egentlig bruge på sit helårshus? Ville det ikke være en tilgang?

Marie: Fuldstændig enig. Og det var egentlig også det, jeg har tænkt på. For det første det der med alle de arealer, vi bygger i vores helårshuse, vi er piskende nødt til at bygge mindre. Med den grønne omstilling og alt, hvad der sker nu her, så er vi simpelthen nødt til at ændre på hele måden, vi bygger på. Og der er arealerne jo en helt stor synder i det. Jo mere vi bygger, jo mere udleder vi. Så vi er nødt til at bygge mindre, og der kan vi jo helt klart tage de erfaringer fra sommerhusene med os. Og netop komme til at bygge mindre, og så alle de gode erfaringer, vi har derfra, skal vi jo helt klart lade os inspirere af, som jeg ser det.

Morten: Hvad er det så for nogle ting, vi som, altså konkret, en ting, det var jo så arealerne, kan man sige. Men hvis man skal have det gode liv, som man søger i sommerhuset, og egentlig få det ind også i sit hjem. Er der andre ting, vi kan lære af der, eller nogle ideer, du har til det?

Marie: Det er helt rigtigt. Det kan jo også virke sådan lidt kontrastfyldt, at man undrer sig over, at der er så stor kontrast imellem måden, vi lever på i byerne eller i vores enfamiliehus og så i sommerhuset. Det kunne også godt være, vi skulle skrue lidt ned for, hvorfor har vi så travlt? Hvorfor skal vi ud på landet for at få den ro, vi søger? Den tilværelse, vi lever, kan vi måske godt begynde at reflektere over, om man ikke kunne have lidt mere til hverdag, frem for at vi skal ud i sommerhusene for at få den ro og den opladning, som vi har brug for.

Morten: Ja, vi burde måske bygge det meget mere ind i hverdagen.

Marie: Det er nemlig det. Ja.

Det gode sommerhusliv i arkitekturen

Morten: Hvad er det egentlig, folk drømmer om og opnår, når de kommer til dig og skal have tegnet et sommerhus? Er der nogle specifikke ting, som folk søger, eller... Og der taler jeg omkring arkitekturen, måske lidt mindre livet, der leves, ikke?

Marie: Det er jo helt klart det der med at have noget, der adskiller sig fra det, de kommer fra. Og vi ser jo også i helårsboligerne, at de er jo meget oftere bygget i andre materialer end sommerhusene. Det er måske lidt koldere materialer, måske lidt mere praktiske materialer og helt klart dyrere materialer. Hvor i sommerhusene, der søger man for det første det der med, at det bliver mindre, men man søger også meget træbyggeriet. Altså og bygge i træ og få hytten ind i huset. Det er meget det der med hygge og brændeovne og alkover, ser jeg også tit folk, de efterspørger. Og så er det selvfølgelig samhørigheden med naturen. Altså det der med, at inde og ude bliver ophævet. Så terrasser eller de nære udeområder, de ligesom bliver en lige så stor del af boligen eller af sommerhuset, som selve stuen gør. Så det er jo egentlig en udvidet stue eller udvidet bolig, det er at få udeområderne til at fungere i samarbejde med sommerhuset.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Og det er jo også noget, vi har dyrket flere gange her i podcasten også, det der med inde og ude. Har du nogle gode eksempler på, hvordan du er lykkedes med det i nogle af de huse, du har tegnet, med at få inde og ude til virkelig at smelte sammen?

Marie: Ja, altså det er jo for det første de store glaspartier, hvor man jo hele tiden kan få naturen direkte ind. Men også det der med at kunne åbne op. Og det kan jo gøres via enten store skydedøre eller via foldedøre, som man ligesom kan få vinduespartierne, eller hvad det ellers bliver, til at forsvinde fuldstændig. Så inde og ude smelter sammen. Jeg har både været udsat for at lave med nogle rigtig store skydedørspartier, som gør, at man rent faktisk kan åbne fuldstændig op. Men jeg har også været med til at lave sådan et tiny house eller et kolonihavehus, som faktisk fungerede på begge sider af huset. Så det vil sige, at man kunne åbne fra køkkenet, kunne man åbne nogle lemme op fuldstændig eller vinduer op, så man kunne stå og arbejde udenfor og indefra og ud. Så på den måde kunne man ophæve inde og ude. Og også nogle store partier, hvor man kunne åbne helt op, så en bænk, der fungerede som bænk indenfor, den så også kunne fungere som bænk udenfor. Så på den måde ophæver man egentlig ydervæggene, så det kan både bruges indefra og udefra.

Morten: Men kunne man ikke også lave det i et almindeligt parcelhus? Det kunne jo lige så godt fungere i et familiehus, ikke?

Marie: Fuldstændig enig. Altså alle de gode ting, som man ligesom har fra sommerhusene, kan sagtens føres over til helårsbolig. Man har måske ikke set en tendens til at gøre det, men det synes jeg da helt klart, man skal lade sig inspirere af.

Morten: Det er jo fantastisk. Så tak for at dele den her. Det kan også godt være, nu laver vi jo nogle billeder. Hvis du har nogle billeder af de her ting her, så kan vi jo lægge dem op i shownotes og sådan nogle ting. Det taler vi om efter samtalen her.

Marie: Meget gerne.

Materialer, vinduer og rum med karakter

Morten: Er der nogle ting så, når folk kommer med nogle valg eller nogle ting, som man ønsker, er der noget, du beder dem om måske at genoverveje og så sige, det her, det er måske ikke vejen at gå frem? Altså udfordre folk lidt i de ønsker, der er, når vi kommer som nybyggere på et sommerhus?

Marie: Ja, det gør jeg. Og igen, det er jo dialog. Den gode dialog er jo virkelig udgangspunktet for det her, hvor jeg egentlig både skal lytte til alle de ting, som bygherren kommer med. Og det er jo faktisk min vigtigste mission som arkitekt, det er jo, at vi lytter til dem, der skal bo i huset. Men også at de lytter. Fordi så som du så siger, hvad kan jeg så også byde ind med og sige, det her tror jeg ikke på, eller det tror jeg på, og så videre og så videre. Så den der dialog mellem bygherre og arkitekt er jo simpelthen alfa og omega. Men jeg har da været udsat for, at nogle er kommet med og skulle have i sommerhuset, blandt andet, at der skulle være plads til den kæmpe fladskærm, og der skulle være plads til computere og arbejdspladser, hvor jeg simpelthen også har bedt dem om at vurdere på det, er det virkelig det, I vil i sommerhuset? Og også med materialer, at materialerne ikke bliver for kolde. Nok skal det være praktisk det hele, men der skal også en varme og en hygge, som mange folk også efterspørger. Men hvis materialerne bliver for hårde og for kolde, så synes jeg også, at jeg tit prikker til dem den anden vej.

Morten: Og hvad så, er der så på det med modsat fortegn, kan man sige? Er der noget, man egentlig i særlig grad bør ofre penge på, hvis man bygger et sommerhus? Er der noget, man så, hvor du siger, det her, det bør I tilføje huset på den og den måde?

Marie: Altså jeg synes egentlig for det første materialerne. Valg af materialer er jo rigtig vigtigt. Og deri også blandt andet vinduespartier, store vinduespartier af en ordentlig kvalitet. Og kvalitet er jo i det hele taget et vigtigt aspekt i det her. Men blandt andet også udhæng. Altså udhæng på huset, som kan bruges til, at man, eller indskæringer i huset, som man kan forlænge aftener og de kolde årstider ved, at man sidder overdækket udenfor. Så igen, det er det der med, at huset er på begge sider. Det er ikke en ydervæg, som stopper med boligen, men at det skal leves på begge sider af ydervæggen.

Morten: Ja, lige præcis. Og der kan jeg så bare fortælle, at der har vi et helt konkret eksempel på, hvor det du siger der, det er rigtigt. Fordi ovre i vores sommerhus, der har vi et lille indhak ind, hvor der er plads til under udhæng, hvor man kan kigge ud over Vesterhavet mod vest. Og hvor man kan sidde ind under udhænget. Og de der aftener, hvor det bliver for koldt at sidde ude, så bare det der med, man har en lille stump udhæng, der kommer, det gør bare, at vi har siddet der rigtig mange timer og kigget på solnedgangen. Så du har fuldstændig ret. Det er et af vores yndlingssteder i vores sommerhus.

Marie: Det er fuldstændig rigtigt. Og ikke mindst jo ude ved Vesterhavet med vindforhold og så videre, ikke? Og nicherne kan jo også meget det samme. Altså det der med at lave nicher ind i huset og gårdrum, hvis det er, man har flere huse eller anneksbygninger, at man får skabt de der læzoner og overdækkede rum, som udvider sæsonen og udvider døgnet til, at man kan sidde der i længere tid, ikke?

Morten: Det burde vi da også tage med os, når vi bygger vores helårsbolig.

Marie: Det synes jeg også, vi gør. Og det gør man selvfølgelig også, kan man sige. Men man kunne måske godt tænke mere over det og lade sig inspirere af det endnu mere, end vi gør i dag.

Morten: Hvad så med det her med vinduer, og er der nogle ting, der er anderledes, og nogle ting vi kan lære os i forhold til vores helårsbolig, når man tænker på sit sommerhus? Der er jo noget selvfølgelig omkring udsigter og sådan nogle ting. Men er der ellers nogle ting omkring vinduer og det, man kan se indefra og ud, og det hænger selvfølgelig også sammen med, når de to ting smelter sammen, ikke?

Marie: Jo, det gør det. Og det er jo selvfølgelig også at finde de rigtige vinduesfabrikanter. Jeg kan jo også rigtig godt lide, at vinduer, nu har jeg selv et sommerhus, som er et gammelt bondehus, hvor vi har nogle småsprossede vinduer, hvor lyset faktisk ikke kommer langt ind i boligen. Men det er jo skabt på det tidspunkt ud fra de vilkår. Men der kan jeg godt nogle gange savne, at man har mere udsigt ud af de små. Så når jeg bygger nye huse, så er det meget med vinduer fra gulv til loft og vinduesfabrikanter, som kan det, man søger. Altså så man virkelig får naturen ind og lyset ind, og som du selv siger, det der med, at man hele tiden har nærkontakt udadtil og arbejder med de der kik. Altså så man får gennemkig, ligegyldigt hvor man er henne, så har du udsigten. Og jeg arbejder egentlig også en del med, at udsigten tit også bliver indrammet, kan jo også være fint, så det ligesom virker som et maleri i bygningen. Det behøver ikke altid kun være den store udsigt, som gør det, men de mindre partier kan også noget.

Morten: Prøv lige at sætte lidt flere ord på det. Det her, det har jeg hørt flere gange. Og jeg tror, jeg forstår det. Men første gang jeg tænkte det, der tænkte jeg også, nej, jeg vil da have åbnet op. Jeg synes da, det er pænere at se på naturen udenfor, end det egentlig er at se på min egen væg. Men man taler om det her inden for arkitekturen simpelthen at ramme ting ind, eller hvordan?

Marie: Ja, altså det gør man faktisk. Det kan nogle gange godt virke stærkere, det der med, hvis der er et bestemt spot, som du ligesom søger. Altså hvis du så ligesom på en eller anden måde får det indrammet, så kan det faktisk godt være en rigtig stærk virkning. Frem for at man har det hele, hvor det hele ligesom bliver præsenteret for en. Men det er jo igen alt efter sted og situation, så kan man bruge det som virkemiddel. Og nogle steder er det jo også bare flot at have det store view. Men jeg tænker, at kontrasterne i det er vigtige.

Morten: Jeg hørte faktisk om en, at man faktisk også i forhold til det her, kan bruge farverne på væggen til faktisk at styrke det her indtryk. Jeg har to eksempler på. Jeg havde en kammerat, som jeg kom hjem til, han har faktisk malet sin stue sort. Og det gjorde han simpelthen for at få det grønne ude i haven trukket ind i stuen. Og han talte også om, folk de havde egentlig troet, at vi var tossede, fordi vi ville have sorte vægge. Men jeg kan bare bekræfte, at det gav noget specielt det der. Så det var et eksempel på det. Jeg havde et andet, der fortalte en historie om, at han havde udsigt ud over orange tage. Så det han faktisk havde valgt at gøre, eller det de havde valgt i den familie at gøre, det var faktisk at male væggen orange. Så man kiggede på en orange og så ud på de orange tage. Og folk tænker jo, at man bliver tosset af den del. Men faktisk farven på væggene kan gøre noget. Jeg ved ikke, om du har set noget tilsvarende?

Marie: Jo, men ingen tvivl om det. Jeg har faktisk også sorte vægge inde i min egen stue, så jeg kan godt.

Morten: Var det med samme formål? Var det med det her med at skulle have noget udenfor trukket ind?

Marie: Nej, det var det nu ikke. Men det er da fuldstændig rigtigt. Farverne er jo også et enormt virkningsmiddel. Og jeg har også i sommerhuse oplevet og foreslået også nogle gange, at værelserne, fordi værelserne typisk i sommerhuse er så små. Man bruger ikke plads på værelserne, så på den måde er det egentlig bare til at sove i og til opbevaring. Så jeg søger altid, at opbevaringen ligesom bliver indeholdt under sengen og i skabe. Men der har jeg faktisk også været med til, at vi har malet værelserne i en helt, helt mørk tone, som man ligesom går ind i de her huler. Og så netop som du siger, så står de der vinduespartier fra gulv til loft fra en dør eller et eller andet bare rigtig virkningsfuldt ud. Så man har hulen, men man har også kontrasten til det udvendige.

Vejen til arkitekturen og arbejdet med boligdrømme

Morten: Marie, hvorfor valgte du egentlig at blive arkitekt helt tilbage?

Marie: Jeg er opvokset i et gammelt Friis og Moltke-hus i sin tid i 60'erne og 70'erne i Aarhus. Og der skulle vi have lavet en tilbygning, da jeg var otte-ti år, tror jeg. Og der kom den gamle arkitekt Knud Friis med hans store, vilde hår og sad til de der byggemøder, og jeg var fuldstændig fascineret af ham og hele det der byggeprojekt. Så jeg fulgte ham rundt. Jeg må have været ret irriterende, men jeg fulgte ham i hælene rundt i hele den der tilblivelsesproces og synes, at det var noget af det mest spændende. Og lige siden dengang sad jeg bare og tegnede huse og grundplaner og alt sådan noget, fra jeg var 10 år gammel, så jeg har faktisk altid vidst, jeg ville være arkitekt.

Morten: Ej, en sjov historie. Men så blev man jo inspireret af nogle af de store navne inden for det.

Morten: Hvad er så det mest spændende for dig? Hvad er det fedeste for dig ved at arbejde med boligarkitektur?

Marie: Det er for det første den kontakt, man får med folk, som jeg rigtig godt kan lide. Og så er det jo det der med at skabe, altså jeg føler jo, jeg bliver inviteret helt ind i deres soveværelse stort set. Så jeg er sådan meget respektfuld over for det at tegne huse til folk. Men hele det der med at få deres drøm til at blive til virkelighed og alle de ting, man ligesom kan fra de første tanker og så til huset står der, det synes jeg simpelthen er en fantastisk proces. Det der med at tegne en plan og få det hele til at hænge sammen og tænke i rummeligheder og i lys og i kompakthed og opbevaring og materialer ikke mindst. Jeg synes, det er et fantastisk job.

Morten: Betragter du egentlig dig selv som kunstner?

Marie: Nej, det gør jeg ikke. Det gør jeg faktisk ikke. Altså jeg synes, vi skal jo altid løse et program, så det er jo altid sådan meget givne former. De kommer med et rumprogram, eller vi skal løse et rumprogram, og så tilfører vi jo selvfølgelig qua vores uddannelse og erfaring og viden til at fuldende.

Outro

Morten: Marie, hvis du skulle give et godt råd til en nybygger, hvad skulle det være?

Marie: Jamen, virkelig føle efter, hvad det er, man vil. Og hvis man er så heldig, at man har grunden, så virkelig bruge tiden på at finde ud af, hvad det er for en grund, man har. Jeg har nogle, som jeg lige er ved at få bygget sommerhus for nu her, som havde grunden. Og de har simpelthen brugt så meget tid på grunden, inden de tog kontakt til mig. Og så derefter brugte vi faktisk også tid sammen på grunden. Analysere grunden. Hvor er de gode kik, hvor er læforholdene, hvordan er naturen, hvordan er grundforholdene, og så videre og så videre. Når man ligesom har de der ting, så er det så også vigtigt at få rådgiveren i gang. Men alle de tanker, der kan tænkes, før man får fat på rådgiveren, det synes jeg er rigtig, rigtig vigtigt, at de gør sig alle de tanker, som de overhovedet kan, før man får fat på en arkitekt eller en rådgiver. Og så mener jeg i øvrigt, at det er rigtig vigtigt at have en rådgiver med i processen.

Morten: Lige nøjagtig. Super. Ved du hvad, jeg synes, det er et godt råd, og også noget vi kan. Vi har jo gået her på grunden også selv, inden vi skal i gang med at bygge. Der ender vi jo med at bo i en tre-fire år. Så jeg er meget enig. Jeg er meget enig med dig. Hvis man skal følge dig og dit arbejde, hvor gør man det bedst henne?

Marie: Det gør man på Instagram under Fænger Arkitektur, eller på vores hjemmeside under Fænger Arkitektur og på Facebook. Så det er sådan de gængse some ting.

Morten: Lige præcis. Ved du hvad, vi linker op til det hele selvfølgelig, som vi plejer at gøre i vores shownotes. Og så vil jeg sige tusind tak for dit bidrag i dag.

Marie: Jeg siger også mange tak til dig.

Morten: Tak fordi du lyttede med.