Det første møde med arkitekten

Intro: Velkommen og dagens emne

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaring. Dagens gæst, Katrine Sølvsten. Hun er arkitekt og har tegnet flere huse for de nybyggere, der har været med i podcasten. Men emnet i dag, det er det første møde med en arkitekt. Og hvordan forbereder man sig til det tætte samarbejde? Katrine, velkommen i Drømmevillaen.

Katrine: Tak skal du have, Morten.

Morten: Jeg har glædet mig rigtig meget til at snakke med dig i dag og hilse på dig her i podcasten. Vi har jo mødt hinanden tidligere nede på Byggecentrum nede i Middelfart, hvor vi var til et af jeres foredrag, og vi har fulgt jer på Instagram og på website og så videre, så forventningerne, de er store til dig i dag, Katrine.

Katrine: Uha, nu må du ikke gøre mig nervøs.

Morten: Jeg skal prøve at lade være, så lad os prøve lige at høre dig, din baggrund, hvor er det du kommer fra?

Katrines baggrund og tegnestuen

Katrine: Jeg har min egen tegnestue, som hedder Sølvsten Arkitektur, som jeg startede for fem år siden. Jeg blev færdig som arkitekt i 2012, hvor jeg var ude i en første stilling i en tre et halvt års tid, hvor jeg også fik mine børn undervejs og sådan nogle ting, og så startede jeg egentlig selv op. Og i virkeligheden var det sådan lidt en sjov ting, for det har aldrig været skrevet i sten, at jeg skulle være arkitekt i og for sig. Jeg har altid været sådan en type, som har holdt mulighederne åbne, vil jeg sige. Min far var læge, og mange er læger i min familie, så det var altid sådan en ting, jeg havde tænkt på. Og så gik jeg egentlig i tanken om, skulle jeg være noget psykolog, fordi mennesker har altid interesseret mig rigtig meget, og det at forstå mennesker. Så selvfølgelig arkitektur, som jeg egentlig faktisk først stiftede bekendtskab med på HF, hvor jeg tog et fag, og det gik bare fantastisk, og så blev min interesse virkelig vækket der. Så tænkte jeg, kunne man ikke på en eller anden måde bruge arkitekturen og så den interesse for mennesker og menneskers forskellighed på en god måde og koble det. Og det fandt jeg ud af, specielt efter jeg blev selvstændig, at det at møde folk og forstå mennesker har en kæmpe betydning i arkitektfaget, når man står og bliver givet en enorm tillid af folk, som at man skal tegne deres villa. Ja. Eller tilbygning eller ombygning. Hvad det nu er.

Morten: Ja, lige præcis. Hvor mange huse har du så været med til at tegne? Ved du det?

Katrine: Det har jeg faktisk ikke lige tal på for at være helt ærlig. Vi har været i gang i fem år, hvor jeg startede selv, og så startede jeg op med at have nogle freelancere ansat, og så har jeg jo gennem de sidste tre års tid haft konkrete ansatte. Og i dag sidder vi jo så fire arkitekter og tegner, og vi rundt regnet har vi måske 40-50 projekter om året, men som er i varierende størrelse, kan man sige. Så det er alt fra nyvillaer til mindre ombygninger til tilbygninger, transformationsprojekter, så der er jo mange, også tidsmæssigt spænd i dem.

Morten: Jo, lige nøjagtig. Ja. Og kan du så fortælle lidt om et projekt, der sådan har gjort særlig indtryk på dig? Har du et eksempel på det?

Katrine: Jeg synes, der er mange. Det er jo altid de helt første projekter, tror jeg, som virkelig vægter. Altså det første hus, der ligesom har stået til færdigmelding, det betyder jo rigtig meget. Men jeg vil sige, der er mange projekter egentlig, hvor jeg har et særligt minde derfra. Men det kan både være i form af, at man har haft en enormt fed dialog med kunden, bygherre, eller at man har gjort sig gældende på en helt særlig måde. Så jeg kan ikke fremhæve ét, det synes jeg er super svært. Fordi man får et forhold lidt til alle projekterne. Man får forskellige ting med fra det. Og det er sådan en personlig ting også for os hver gang, fordi vi kommer jo tit meget nær kunderne og vores bygherrer, fordi man lærer hinanden at kende, og man kommer ind til materien af livets hverdagsgang og sådan nogle ting.

Arkitektur, stil og det langtidsholdbare hus

Morten: Ja. Okay. Hvad brænder du egentlig særligt for i arkitekturen? Kan man sige, der er nogle kerneområder, som du står for, eller som I står for?

Katrine: Ja, det kan man nok godt. Vi har jo nok en forkærlighed for vores arkitekturarv i Danmark generelt set. Altså jeg tror, at når vi ser tilbage til 60'ernes funktionalisme, så er det nok der, vores udgangspunkt er taget, fordi jeg synes, der er bare så meget kvalitet, man så allerede dengang. Og den kvalitet kan man se i dag, at de huse, der står tilbage fra 60'erne, der er bare så meget kvalitet, og folk nærmest ikke engang vil ændre på det i dag. Og det er jo noget af det, at noget langtidsholdbart er blevet skabt dengang, synes jeg er et enormt interessant udgangspunkt. Selvfølgelig har vi vores kærlighed for, vi er jo nok ikke Patricia Villa-specialisterne. Så vi er ovre i det funktionalistiske, minimalistiske, men subtile, hvor vi arbejder rigtig meget med materialer og detaljering i nogle relativt enkle rammer.

Morten: Og hvad er udfordringen med at arbejde med det så i dag? Altså er folk parat, er man parat til at investere det, der skal til for at bygge noget, der faktisk kan holde i mange år?

Katrine: Ja, det vil jeg sige. Folk, altså man kan sige, vi har jo rigtig mange af vores bygherrer og dem, vi får henvendelser fra, kender os jo via Instagram. Og det er jo fordi, vi har været gode til at få lagt vores projekter op og har været i god tid, før Instagram blev meget trafikeret. Så har vi været et af de første, som egentlig fik fat der. Og det har jo været en kæmpe fordel for os. Så folk, når vi snakker om eller skriver om, hvad det er, vi står for, så er det jo også typisk det, folk kommer ind med. At man gerne vil vægte nogle gode materialer, at man ligesom får den der langtidsholdbarhed, at det ikke bliver det her quick fix i form af, at vi bare skal have skudt en kubisk villa op, som ingen identitet har. Folk, der kommer til os, har typisk også den der forudholdning, at man gerne vil have det der lidt mere følende, subtile, taktile i et hus.

Morten: Ja. Så man ved, hvad det er, man egentlig møder, eller hvad man får ved jer, eller i hvert fald noget omkring stil, man har det indtryk af typisk før man møder jer, ikke?

Katrine: Ja, det håber jeg på.

Forberedelse til det første møde

Morten: Det vi skal prøve at tale lidt om i dag, det er jo det her med det første møde med arkitekten. Dem tænker jeg, dem har du en hel del af?

Katrine: Ja, det har jeg. Hvis man skal prøve at se, så bliver vi jo typisk taget fat i af enten telefon eller per mail, hvor folk har set eller hørt om os eller kender nogen, der har brugt os. Og så tager vi jo typisk snakken om, hvad er det, det drejer sig om. Og det er jo selvfølgelig lidt forskelligt, hvis det er en ny villa, at man skal ud på en bar grund, eller hvis det er en tilbygning eller ombygning, så har man ligesom et eksisterende grundlag. Men helt før man kommer ud på de her første besigtigelsesmøder, der vil jeg gerne have, at folk har taget stilling til omfanget af projektet. At man ligesom prøver at få gjort sig nogle tanker om det, hvor jeg egentlig beder om et lille skriv, hvor man har nedfældet lidt omkring en estimeret størrelse på huset, hvor de ser sig selv. Og det kan godt være, at folk varierer, og der kan ske rigtig mange ting i, at folk har tænkt i netto frem for brutto kvadratmeter og sådan nogle ting, men så tager vi jo den. Men at man ligesom har et udgangspunkt at snakke ud fra.

Katrine: Så vil jeg også rigtig gerne vide lidt om familiens størrelse, familiens behov, hvor mange værelser er der behov for? Er der brug for hjemmekontor? Alle de her ting, som man egentlig får lavet en lille liste omkring de rumbehov, man har. Dertil vil jeg selvfølgelig også rigtig gerne kende lidt til budget, om hvor bygherre forestiller sig, det ligger henne. Bare i et estimeret spænd, sådan at man har en idé om, hvad er det, jeg kommer ud til. Og så samtidig med, at det ikke er et must, men tit synes jeg, det kan være en fordel, at folk har samlet lidt referencebilleder sammen. Hvor man har en idé om, hvad er det for et arkitektonisk udtryk. Fordi selvom vi selvfølgelig som tegnestue har en visuel identitet, så kan vi jo tegne enormt meget forskelligt. Og det er jo det, der er sagens kerne, at har du en arkitektonisk forståelse, kan du sagtens gå både til højre og venstre. Så vi vil rigtig gerne se lidt på, hvad er det, der fascinerer folk ved et billede? Og det kan være både et referencebillede af en pejs ved det første møde, fordi det er et vigtigt element for dem, mens andre går mere i de store.

Morten: Lige nøjagtigt. Ellen og jeg står jo faktisk på det her stadie i vores projekt lige nu. Vi har faktisk ikke haft nogen møder med arkitekter omkring vores eget projekt endnu. Det vi har gjort, det er, at vi faktisk har lavet et idékatalog, hvor vi har beskrevet de enkelte rum og hvor vi har beskrevet, hvad det er for nogle tanker, vi egentlig har gjort omkring det. Og så er vi egentlig i gang med lige nu at bruge Pinterest til at finde en masse billeder som inspiration. Det lyder på dig som om, at vi er på rette vej.

Katrine: Det synes jeg bestemt. Det lyder som det, jeg vil kalde et fornemt grundlag. At I går ind og egentlig beskriver lidt i forhold til, hvis det ikke bare er et soveværelse. Er der behov for walk-in? Det kan jo være, at folk går all in på, at vi vil gerne have lange gardiner, vi vil gerne have trægulve, hvad det måtte være. Det er så forskelligt, hvordan folk de ligesom griber den an. Nogen kommer kun med en lille bullet-liste til os og siger, det her, det er brikkerne til puslespillet. Vi vil gerne overraskes. Og det er jo mega fedt. Samtidig vil jeg også sige, det hjælper rigtig meget, at jo mere I kan fortælle os som bygherre, jo bedre kan vi ramme jer hurtigere. Og det vil sige, alle de små bitte brikker, som for eksempel lange gardiner, jo mere vi kan spore os ind på jer som mennesker, jer som familie, og hvordan jeres dagsrytme er, det er federe, fordi det er jo hele kimen til det, at vi skal forstå og empatisere med jeres liv.

Balance mellem egne idéer og arkitektens faglighed

Morten: Lige nøjagtigt. Men der er jo også, det er faktisk en ting, som vi taler noget om. Fordi på den ene side, så vil vi faktisk gerne overraskes, men på den anden side, så har vi jo også nogle ting, som vi tænker. Så på den ene side kan vi egentlig komme med måske en hel opskrift på, hvordan, nu har vi også gjort os rigtig mange overvejelser om det. Men på den anden side, så har vi egentlig også lyst til at bringe jeres faglighed i spil på det. Så hvor er balancen henne her?

Katrine: Jeg vil næsten sige, der er ikke et rigtigt svar der. Fordi jeg ser det til enhver tid som min opgave som arkitekt, og som den fagperson folk går til, når de skal have bygget. Mange, jeg møder, siger: Jamen, vi har faktisk siddet og skitseret vores eget hus gentagende gange på 10 forskellige udgaver, men jeg vil ikke vise dig det. Hvor jeg siger, det synes jeg alligevel er ærgerligt, fordi jeg kan godt se igennem fingre med, hvorfor I er kommet her. Der er en årsag til, at I vil kaste penge efter en arkitekt, for ellers var I jo kommet i mål selv. Jeg vælger faktisk at se det som gode mellemregninger til at nå frem til et facit. Og jeg er meget lyttende som menneske. Jeg kan godt lide at lytte til folk. Jeg kan sagtens se mig ud over det, og jeg skal også nok kunne sige fra og sige, nu er vi på afveje her. Jeg kunne aldrig drømme om bare at tage udgangspunkt i de tanker, der er gjort. Jeg vil altid søge at få optimeret en situation.

Morten: Okay. Så det vil sige, giv den gas og så egentlig give frihed. Det er egentlig det, du siger?

Katrine: Ja, præcis. Lige præcis. Det er faktisk for nylig, hvor vi havde en kunde, som simpelthen kom med det vildeste manifest. Og han kaldte det manifestet. Og når han hører det her, så ved han godt, hvem han selv er. Han vil sidde og grine af mig. Men vi havde simpelthen det fineste samarbejde, men det var så gennemarbejdet og testet, at min arkitekt og jeg sad og så hinanden dybt i øjnene. Så sagde vi, enten så skal vi prøve. Vi bliver nødt til som arkitekt at gøre det efter vores bedste overbevisning, ellers så har vi ikke klaret opgaven. Eller også ville det lette være, at vi optimerer på hans egne idéer. Men det måtte vi jo selvfølgelig pure nægte, fordi så ville vi jo have meldt pas.

Katrine: Så vi kom med et oplæg, og vi havde begge sved i håndfladerne ved det første møde, hvor vi siger, prøv at høre, vi har valgt at udfordre jer, og så må det bære eller briste. Og så kan det være, det bliver en rigtig dårlig sag for os, men vi bliver nødt til at prøve. Og det endte jo fantastisk. Og de endte jo faktisk med at sætte enormt pris på vores idéer og vores tanker, og det var den vej, vi gik. Men det er sådan den sat på spidsen der, hvor jeg tænkte, okay, det er virkelig gennemarbejdet det her. Manifestet at få det i 3D, 2D og på skrift.

Morten: Ja, okay. Hvor langt væk var projektet så, eller ender det så med at være fra hans tanker?

Katrine: Jeg vil jo sige, han har jo fået, hvad han gerne ville, men han har nok erkendt, at den løsning, vi kom med, bare var bedre end hans.

Morten: Det tænker jeg er en stor selvtilfredsstillelse også at få det som på sin faglighed, ikke?

Katrine: Det var da fantastisk. Det var virkelig high five efter første møde til min arkitekt der. Altså, det er en mega fed fornemmelse. Og enten bærer den, eller også så brister den.

Det første besigtigelsesmøde og kemi

Morten: Hvor er det bedst at, nu nævnte jeg lige Pinterest før som et eksempel på billeder og sådan noget. Hvor ser du ellers, at man kan søge inspiration henne?

Katrine: De to primære baser, det vil jeg jo sige, er Pinterest og Instagram. Det synes jeg, det er. Hvis vi selv søger referencebilleder på, når vi laver vores mapper, hvor vi skal lave moodboards til eksempelvis et udtryk, som vi ikke selv har noget fra, eller hvad det måtte være, så er det primært Pinterest, vi bruger. Jeg elsker det medie, fordi du hele tiden får præsenteret nye idéer hen ad samme genre og sådan nogle ting. Så det er altså der, jeg vil vende mig.

Morten: Ja, lige præcis. Når vi så har det første møde med en arkitekt, hvordan kommer det møde så til at forløbe? Du har fået Pinterest-kataloget, du har fået idékataloget eller manifestet afhængigt af, hvad der står på forsiden. Så det første møde, hvordan forløber det så typisk?

Katrine: Så vil jeg jo komme ud på adressen til det her besigtigelsesmøde. Og der vil vi typisk have et par timer sammen, hvor vi først og fremmest, hvis det er en bar grund, så skal vi mødes der, hvor jeg har mulighed for at orientere mig i forhold til solens gang på grunden, og er der noget terræn? Er der nogle særlige forhold, man skal være opmærksom på? Nogle gange har vi allerede landmålergrundlag, før vi kommer ud. Det er slet ikke altid, men så har man jo fundet et matrikelkort, eller hvad det måtte være. Jeg vil jo altid sige, at jeg helst ikke vil give tilbud på noget som helst, før jeg ligesom har mødt folk og været på grunden og set det med mine egne øjne. Fordi det er virkelig noget andet fra et ortofoto eller fra et matrikelkort til at man står på grunden.

Katrine: Og så vil vi typisk, fordi det ikke tager specielt lang tid nødvendigvis på grunden, det kan være, der selvfølgelig er nogen kompleksitet, som gør, at det tager længere tid, men ellers så er det måske 20 minutter, man er på grunden, og så sætter vi os ned bagefter og tager udgangspunkt i det, som I selv har lavet som bygherre. Og så vil jeg jo spørge ind til alt muligt. Det er jo en indledende snak i virkeligheden. Det er jo også en snak om, er der en kemi mellem bygherre og mellem mig som arkitekt, som jeg er den, der kommer ud i første omgang? Fordi kemien er sindssygt vigtig. For mig. Jeg har også været ude for simpelthen at takke pænt nej til en opgave, fordi jeg har kunnet mærke, at kemien ikke var rigtig. Og jeg synes, det er det fundamentale. Er der ikke en god kemi og en tillid indbyrdes, så bliver det ikke et godt samarbejde, så bliver det for op ad bakke.

Katrine: Så det er jo rigtig meget både at spore sig ind på hinanden. Hvad laver I til daglig? Så man kommer faktisk rigtig vidt omkring. Og så dykker vi jo selvfølgelig ned i jeres moodboards og tanker omkring byggeriet, økonomien i det og får sådan den der all-round snak. Og igen taler os ind på, udtryksmæssigt, hvor er vi henne arkitektonisk? Og nogen, ja, det er jo meget forskelligt, hvor dybt man kommer ned i materien på første møde afhængig af, hvor langt folk selv er også. Men så sidder vi typisk også og skitserer en lille smule i forhold til, hvordan kunne man placere boligen på grunden i forhold til orientering, og i forhold til at det jo er rigtig meget uderummene, der danner huset også. Hvor er det, man gerne vil have plads til aftenterrasse, til middagssol og så videre. Så vi kommer virkelig vidt omkring på sådan et par timer.

Morten: Ja, lige præcis. Er der egentlig en forskel? Nu har vi jo boet i huset her i nogle år. Er der en forskel på, om man kender grunden som nybygger, eller at man egentlig har købt en ny grund, hvor man skal til at bygge noget? Kan du fornemme, at der er nogle forskelle i det?

Katrine: Ja, helt sikkert. Hvis du har et eksisterende hus, du bor i, som du vil rive ned, så kender du jo de kroge, der præcis der, hvor solen falder senest, hvor aftenspottet er bedst og hvor morgensolen titter frem. Så selvfølgelig er der en fordel i det. I dag er vi jo så heldige, at vi via alle de her skråfotos og alt muligt, virkelig kan kode grunden på en måde, selv uden at du har boet der. Men jeg vil jo altid sige, er det en ombygning, man er ude i, så synes jeg altid, det er en fordel, at folk kender huset først. Jeg vil aldrig anbefale folk at rykke ind og så starte direkte op, fordi du vil lære noget om det sted.

Morten: Ja. Nej, men jeg tror også, vi sætter faktisk selv stor pris på, at vi har boet her i en periode, fordi vi faktisk har lært nogle ting. Der er nogle ting, der har overrasket os. For eksempel solen om vinteren, hvordan den faktisk kommer ind på grunden. Det har været meget anderledes end det, vi forestillede os. Så der er nogle rigtige ting i det der.

Tendenser, livskvalitet og mindre men bedre huse

Morten: Katrine, prøv lige at hjælpe os lidt med nogle tendenser. Hvad er tendenserne her?

Katrine: Jeg vil jo sige, den ting vi ikke kan komme udenom, det må simpelthen være vinvæggen. Hold fast, mand. Det skal folk bare bede om. Sådan noget som vinopbevaring, om det er kælder eller vinvæg, det er sådan en ting, de skal folk bede om. Den er ikke længere. Og jeg snakkede jo lidt om det også dernede, altså med alt det her, hvordan folk er blevet mere opmærksomme på wellness og på spafornemmelsen i hjemmet. Og den tror jeg på. Det er jo meget efter corona, den er kommet. At man skal have udespa. Folk er også begyndt at anlægge pools, udendørs pools, hvor det i gamle dage var indendørs pools, man skulle have. Men jeg har faktisk lidt svært ved at skelne, fordi når folk kommer til os, så kan jeg ikke helt lure, om det er fordi de har set det ved os, eller om det er en tendens.

Katrine: Meget af det vi i hvert fald gør en stor dyd ud af, det er netop det der at få skabt et hus, som ikke bliver overophedet. Det er virkelig en ting for os, at nu har vi ligesom været igennem en periode, hvor det skulle være kubisk, det skulle være to plan, der skulle ikke være udhæng. Men hvor vi nok mere vender tilbage til, at man skal have skabt nogle gode udesoner, som forlænger sæsonen og alle de her ting. Noget der gør, at huset energimæssigt bliver dejligere at bo i, så det ikke bliver alt for overophedet. Så når jeg siger det til dem, der kommer til os, så siger de, jamen præcis, det har vi nemlig også skrevet på vores liste. Så jeg kan ikke helt lure, hvad for en vej det er, men det er i hvert fald en ting.

Katrine: Så synes jeg også, det her med at få meget ud af sin grund. At man får skabt nogle forskellige zoner, ikke bare i huset, men også udvendig. At man gør en dyd ud af at ankomme til dit hus. Gør en dyd ud af, hvor du trækker ud med gæster, men også hvor du måske har noget smukt at kigge ud på fra soveværelset, eller hvad det måtte være. Men der er ingen tvivl om, at hele det her med spa, wellnessfølelse, det er bare noget folk rigtig gerne vil. Folk vil gerne lægge noget krudt i badeværelser. Lægge krudt i nogle lækre sten, om det er keramisk eller natursten, det er sådan set ligegyldigt, men at få følelsen af, at det er lækkert at komme hjem. Så jeg synes også, at folk virkelig er blevet mere kvalitetsbevidste. Og det synes jeg jo er interessant ovenpå lidt en periode, hvor alt det har gået lidt op i, at det bare hurtigt skulle være lidt mere kvantitativt.

Katrine: Men jeg vil også sige, noget der måske undrer mig, men det er virkelig en ting, som vinyltrægulve. Det er altså også lidt en ting, vi hører rigtig meget om. Som jo sådan lidt runger hult i mit hoved, fordi jeg er jo meget materialenørd i virkeligheden. Omvendt kan jeg jo sagtens forstå hvorfor, når hunden løber på stedet på trægulvet, så er det ikke super fedt. Men det er jo også noget med den der raffinering af materialer, materialer der ligner det, de gerne vil være.

Morten: Jo, lige præcis. Hvordan, har du så et bud på det der med vinvæggen, er det så et modelune, eller er det noget... Hvis vi kigger tilbage igen, vi talte om funktionalismen og i 60'erne, og hvis Utzon havde sat en vinvæg op i sit hus i Hellebæk. Tror du så, at det her havde stået der den dag i dag?

Katrine: Næh. Men igen kommer det jo an på. Det er jo fordi, det er blevet så meget mere fancy i dag. Fordi det kunne sagtens integreres på en måde, som ligesom en reolvæg, eller hvad det måtte være. Og det er jo sådan nogle detaljer, jeg synes er superfede. Vi skal også følge med tiden, men jeg vil altid søge at gøre det på en måde, hvor det ligesom skulle kunne holde på den lange bane. Og det er jo det, når man altid skal sortere tendenserne i, hvad der er reson i på den lange bane, og hvad der er reson i på den korte bane. Men jeg vil altid søge, er det sådan noget, så må man jo gøre det til noget, der kan holde i mange år. Er det bare et vinkøleskab, man tager ind, så kan du altid hakke det ud og så få noget andet inventar ind.

Katrine: Men folk vil bare gerne have det lækkert i hjemmet. De vil gerne kunne sidde og nyde en drink eller, det er jo også en ting ligesom kaffescenariet. Det er jo sådan blevet et ritual af en anden verden. Kaffeskabet med pocket doors. Og jeg kan sagtens se det. Det synes jeg også er skide lækkert. Lave den der gode barista-kaffe. Og det er jo sådan lidt det gode liv, tror jeg, bare sådan, det taler ind til folk. Og det er til at komme til også for penge. Så jeg tror, folk vender lidt back to basics, og vil egentlig godt nyde nuet ovenpå en årrække, hvor vi har været meget forblæst i alt det her med devices her fra og til månen. Så er man blevet lidt mere reflektorisk, tror jeg. Og egentlig gerne vil have en lidt mere stille hverdag og et stille moment i nuet. Og det tror jeg er, i forlængelse af den der selvforkælelse, et godt glas vin, en lækker kop kaffe, et karbad, hvor du kan kigge op via ovenlyset. Det er også en ting, skal jeg hilse og sige. Og det tror jeg på til fulde. Altså det der at gøre noget, hvor du indbyder til en ro og en balance i hverdagen, det tror jeg på, uanset hvad.

Morten: Lige nøjagtigt. Og hvor er tradeoffet på det her? Er det så på størrelsen af huset eksempelvis? Altså hvor man egentlig bygger mindre for at få nogle af de her kvalitetsmæssige ting ind. Er det også noget, du møder?

Katrine: Ja, det vil jeg til hver en tid sige. Vi vil jo altid søge at lave, hvad skal man sige, det er jo ikke en kunst at bygge stort overhovedet. Det er ikke en kunst at tegne et kæmpe hus. Det svære er at lave et komprimeret hus, hvor du egentlig får huset alle de funktioner, det skal kunne huse. Og hvor kvadratmeterne bliver intelligente kvadratmeter, der kan gøre, at huset kan fremtone på forskellige vis. Om du åbner en akse op i et gangforløb, så du trækker noget luft, hvis du er mange mennesker samlet i huset, eller har du lyst til at lukke af i zoner. Det er altid sådan nogle ting. Og jeg vil sige, at vi vil altid søge at tegne så intelligent som muligt. Og så pladsen til de rum, man selvfølgelig skal have. Så fordelingsareal, det er noget, man altid vil minimere så meget som muligt.

Katrine: Vi havde lige en sag, hvor nogle kunder havde fået tegnet et hus, og det lå på, jeg tror, vi fik barberet 82 kvadratmeter af det her hus. Skåret ind til benet i to plan. Og det var virkelig sådan en tilfredsstillelse, fordi huset var simpelthen for dyrt at få bygget. Derved kunne man ligesom få x antal 100.000 barberet af prisen der. Til gengæld kunne man så godt få plads til panoramavinduespartier, eller hvad det måtte være.

Outro: Gode råd, hvor man kan finde mere, og tak for nu

Morten: Katrine, det har været en fornøjelse at have dig med her i podcasten. Hvis du skal give sådan et godt råd til os som nybyggere, hvad skulle det være?

Katrine: Jeg synes jo, det er altid vigtigt, at man får talt med nogle forskellige arkitekter i det første møde. Selvfølgelig kan man være helt overbevist om, at det er én arkitekt, der skal tegne, men på lige vilkår, synes jeg, som når man henter flere tilbud ind, mærk, at den rigtige kemi skal være der med den arkitekt, du entrerer med. Og nogle gange så er det jo at prøve to til tre arkitekter. Men at mavefornemmelsen er rigtig, fordi det er personligt. Det er en livsinvestering, som der skal forstås fra arkitektens side.

Morten: Lige præcis. Du nævnte Instagram før, at det var et sted, hvor man skulle følge jer med de billeder. Det kan jeg også selv anbefale. Det var også der, hvor vi startede med at lære dig at kende. Er der andre steder, hvor man kan, hvor man bør følge jer?

Katrine: Vi har jo selvfølgelig vores hjemmeside og LinkedIn, men det er helt sikkert Instagram. Vi har også forsøgt os med TikTok, men den er ikke helt god. Der er altså lige ungt nok segment der, tænker jeg. Og så er vi på Danske Boligarkitekter, hvor vi også er at finde. Hvilket er en fantastisk platform. Igen for at se, hvad er mulighederne.

Morten: Super. Jamen, ved du hvad? Vi linker op til det hele, og så vil jeg egentlig bare sige tusind tak for dit bidrag her. Det har været spændende at have den her samtale.

Katrine: Det var en fornøjelse at snakke med dig, Morten.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele? Så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.