Cirkulært tagpap

Intro: Cirkulære byggematerialer og tagpap

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere, leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaring. I dag står den på cirkulære byggematerialer, når vi får besøg af Peter fra Eurotag. Vi skal både tale omkring deres cirkulære tagpap, men vi skal også tale helt generelt om de muligheder, der ligger i det her. Peter, velkommen i Drømmevillaen.

Peter: Mange tak. Og tak fordi jeg måtte komme.

Morten: Jamen, selvfølgelig, og jeg har glædet mig til, at vi skal tale omkring det her med cirkulære byggematerialer, som jo egentlig er dagens tema. Men inden vi kommer ind i det, så lad os lige høre lidt omkring dig og din baggrund.

Peter: Ja. Jeg er jo en traditionel byggemand. Jeg er uddannet tømrer og efterfølgende bygningsingeniør. Og efter at have arbejdet i et par større entreprenørfirmaer i cirka fem år, så kom jeg ind i tagpapbranchen lidt ved en tilfældighed. Og nu har jeg arbejdet med tagpap og med Derbigum fra Belgien i 31 år. Så jeg vil godt tillade mig at sige, at jeg efterhånden har tilegnet mig lidt viden omkring tage og tagpap og cirkularitet, fordi det er faktisk noget af det, vi har haft fokus på igennem de sidste mere end 30 år snart.

Hvorfor cirkularitet er vigtigt

Morten: Ja, lige præcis. Og det glæder vi os til at drage nytte af din erfaring inden for det her. Men inden vi kommer ind i det, hvorfor er det her med cirkularitet egentlig vigtigt?

Peter: Jamen det er jo vigtigt, fordi hvis planeten Jorden skal blive ved med at bestå, så skal vi jo passe på vores råmaterialer. Vi kan jo ikke bare blive ved med at udpinde Jordkloden ved at tage råmaterialer ud af den og ikke genanvende den igen og igen og igen. Og jo flere mennesker vi bliver på kloden, jo mere relevant bliver hele det her spørgsmål med at have respekt for brug og genbrug af de ressourcer, som Jordkloden giver os.

Morten: Ja, lige præcis. Jamen, det giver jo super god mening. Så hvis du sådan bare lige for os som lægfolk, hvad betyder det, at et materiale er cirkulært? Altså, kan du hjælpe os med at forstå det?

Peter: Ja, det kan jeg godt. Og jeg kan jo tage udgangspunkt i tagpap, som jeg har lidt forstand på. Altså, tagpap er jo generelt ikke et miljømæssigt korrekt produkt. Tagpap, hovedingrediensen i tagpap kommer fra olieindustrien. Og den hovedingrediens, vi har i tagpap, er bitumen. Ja. Bitumen er det restprodukt, der er til overs, når man har raffineret sin råolie. Altså, når du har lavet petroleum, og du har lavet diesel, og du har lavet benzin og alle de forskellige typer af olier, som man udvinder af råolien, så er der noget tilbage, og det er bitumen. Ja. Og den bedste kvalitet af bitumen kan du lave tagpap af, og den mindre gode kvalitet af bitumen kan du eksempelvis bruge i asfaltbeton, når vi laver vejasfalt. Ja. Så hvis vi kan nedbringe vores ressourceforbrug med de her jomfrumaterialer, som kommer fra olieindustrien, som jo er en af de helt store syndere, når vi taler miljøpåvirkninger, så gør vi faktisk en ret stor forskel. Ja.

Hvad cirkulært tagpap betyder i praksis

Morten: Og så det, at det er cirkulært, hvad betyder det konkret i jeres tilfælde?

Peter: Jamen, det at det er cirkulært, det er, at vi faktisk i dag er i stand til at lave ny tagpap ud af gammel tagpap. Okay. Når vi producerer en kvadratmeter tagpap, så er der faktisk mellem 25 og 30 procent regenerat i det i de produkter, vi sælger i dag. Så vi sparer sådan set udvindingen på 25 eller 30 procent af de råmaterialer, som Jordkloden forsyner os med.

Morten: Ja, okay. Og kan vi få hele industrien med, så nedbringer vi jo sådan set vores forbrug af fossile materialer. Og det gør en ret stor forskel. Ja.

Morten: Hvorfor, og det ved jeg godt, det er et friskt spørgsmål her lige fra starten af, hvorfor er det ikke 100 procent, der egentlig indgår i materialet?

Peter: Jamen, det er ud fra nogle kvalitetsmæssige synspunkter. Så langt er vi ikke endnu. Altså lige nu kører vi faktisk nogle test på produkter, som er lavet på 100 procent regenerat. Okay. Men vi skal jo være sikre på, at det produkt, vi sender ud til forbrugeren, har den rigtige kvalitet og den rigtige levetid og de rigtige tekniske egenskaber og så videre. Så der er en hel masse test og udvikling i det, men ambitionen er helt sikkert 100 procent. Okay. Det er der ingen tvivl om.

Morten: Betyder det også, at man kan genbruge 100 procent af materialet? Altså, en ting er jo, hvad det er input i produktionsprocessen, men noget andet, det er jo også, hvor stor en del af tagpappet man rent faktisk kan genbruge?

Peter: Du kan bruge 100 procent af det. Okay. Det materiale, vi sender ned, indgår 100 procent. Der bliver ikke taget noget ud af råmaterialet. Alle de ingredienser, der er i den gamle tagpap, bliver brugt i den nye produktion. Okay. Så det er 100 procent en til en.

Fra gammelt tag til nyt produkt

Morten: Kunne du ikke prøve at forklare lidt, hvordan det her så foregår? Altså selve processen fra at man, jeg forestiller mig, hvis vi starter med, jeg har et gammelt hus her. Nu ved jeg ikke, om I bruger enfamilieshus, men vi har et gammelt hus, hvor der er noget tagpap på. Kan du ikke prøve at tale os igennem og fortælle os, hvordan det her foregår?

Peter: Jo. I princippet så sender, enten så har du et nedbryderfirma, hvis vi taler om, at dit gamle hus skal brydes ned, så har du et nedbryderfirma, som sorterer alle de her byggematerialer. Og en del af det er tagpap. Ja. Vi skærer normalvis gammel tagpap ud i 1 gange 1 meter stykker, og så stabler vi det ligesom gammeldags LP-plader i nogle store bigbags, så ryger det til vores lager, hvor vi har sådan et sorteringssystem, hvor vi opmagasinerer det. Og når så der er til en hel lastbil, så sender vi lastbilen retur til fabrikken, hvor tagpappet så bliver først shreddet i nogle store stykker på størrelse med en CD. Ja. Og i nogle mindre stykker på størrelse med en femkrone og i nogle endnu mindre stykker på størrelse med en enkrone, hvorefter de så ryger ind i en opvarmet proces, hvor man gør det flydende og knuser alle de dele, der er i tagpappen. Det være sig, hvis det er en tagpap med en skiferbestrøning på, så knuser man de her skiferskaller, som kan være tilbage. Men man går også ind og knuser de armeringslag, som ligger i tagpappen. Og det foregår faktisk ved et patenteret system, hvor man ligesom, som ligesom man maler mel, går ind med nogle møllesten, nogle keramiske møllesten, og findeler det her, så de her lidt grove partikler, som skiferbestrøningen og armeringerne, de bliver knust helt ned til meget, meget lille kornstørrelse. Ja. En del af tagpap består jo også af filler. Og filler er jo i princippet stenmel. Så når du blander bitumen og filler i det rigtige forhold, så får du egentlig noget, du kan lave en banevare ud af, altså få en rullet tagpap ud af. Ja. Og de her fremmedlegemer, som jo egentlig er i bitumen, når det er tagpap, som armeringslagene, det er polyesterfilt, det er glasfibervæv, men også de her skiferskaller, de bliver simpelthen knust, og så indgår de som filler i den nye produktion.

Morten: Okay. Okay. Og hvordan producerer man det så? Så nu har vi fået knust det her materiale, det gamle materiale.

Peter: Ja, præcis. Og det er 200 grader varmt og indgår så som en pasta i produktionen. Så blander man det op med jomfrubitumen, som vi gør det i dag, hvor du så har 30 procent af det her genanvendte. Vi kalder det Derbitumen, fordi vores produkt hedder Derbigum. Så det her nye genanvendte råmateriale kalder vi Derbitumen. Så indgår det med 30 procent i den samlede blanding. Så mikser man det, og så kører man det ud og laver en ny tagpap af det. Okay. Når du producerer tagpap, så foregår det på den måde, at man har nogle uendelige baner af de indlæg, de armeringslag, som er i tagpappen. Vores tagpap består af to uafhængige armeringslag. En polyesterfilt, som har en stor rivstyrke og stor perforeringsevne, og en glasfibervæv, som har en stor stabilitet. Og de her to armeringslag kører du ned i et kar af flydende bitumen, som er 200 grader varmt. Og det får du så samlet med de rigtige afstande mellem armeringslagene og i den rigtige tykkelse. Og så køler det i princippet af på et langt, langt vandbad, hvor det får lov at køle af. Og så til sidst ruller man det op på ruller, og så bliver det pakket og sendt videre. Man kommer lidt talkum imellem, så det ikke klistrer sammen og sådan nogle ting.

Morten: Ja, okay. Så det vil så sige, at hvis man genbruger det her tagpap, så tager man de her armeringslag, og så bliver de også knust, og så indgår de faktisk som en del af bitumen, eller hvordan?

Peter: Lige nøjagtigt. Ja. De indgår som en del af den filler, som også er tilsat bitumen. Hvis du producerer tagpap af ren jomfrubitumen, så tilsætter du også noget filler, som er stenmel, i bitumen for at gøre det lidt stivere og lidt mere stabilt. Ja.

Produktion, montering og holdbarhed

Morten: Hvad er egentlig udfordringen ved den her produktionsproces? Hvorfor er der ikke flere typer af producenter, som egentlig overvejer de her ting? Vi har jo haft besøg af Klaus fra Gamle Mursten, der har arbejdet med det inden for murstenssiden. Men er det sværere at have med at gøre, end at producere det i jomfrueligt, kan man sige?

Peter: Tagpapindustrien er jo en stor og en gammel industri, og det er jo lettere at gøre det, som man altid har gjort. Når du har let adgang til dine råmaterialer, og du har et produktionsapparat, der kører, så skal man være en lille smule skør og en lille smule entusiastisk for at have nogle ambitioner om at nedbringe det her. Og der er jeg så heldig at være en del af en organisation, hvor vi har nogle, der er tilpas entusiastiske og tilpas skøre til at sige, det her, det kan vi godt. Og på den lange bane, så tror vi faktisk på, at vi kan være med til at redde verden i en eller anden grad. Men det her går jo faktisk også hen og bliver et konkurrenceparameter i kraft af, at oliepriserne bare stiger og stiger og stiger. Da vi startede med det her for snart mange år siden, der var det sådan lidt et filantropisk projekt, hvor vi faktisk kastede penge efter det. Men med de oliepriser, vi har haft de senere år, er det faktisk gået hen og blevet en økonomisk gevinst også. Ja. Så jo dyrere råmaterialerne bliver, jo mere konkurrencedygtige bliver vi. Og det er der måske ikke så mange konkurrenter, der har set endnu, men jeg tror, det skal nok komme. Altså, nogen kan jo være de første.

Morten: Ja, lige præcis. Hvad med det her med at sætte det op bagefter? Nu stoppede vi lidt med produktionsprocessen og at det blev rullet på nogle ruller. Hvad med at sætte det op? Er der nogle forskelle i det i forhold til traditionel tagpap?

Peter: Altså, vores produkt er jo dobbeltarmeret. Så vi har to armeringslag i produktet. Det laver vi under fabrikskontrollerede forhold og ISO-certificeringer og alt, hvad der nu følger med der. Vi har jo den filosofi, at vi synes, det er bedre, at vi laver den proces, hvor man lægger de to armeringslag sammen under fabrikskontrollerede forhold og ikke ude på et tag. Ja. Traditionelt set så laver man en tagpapløsning ved, at man lægger en tynd underpap ud, som man så svejser sammen med en lidt tykkere overpap. Og i stedet for at gøre det ude på en byggeplads med uforudseligheder i form af vejrlig og vind og regn og hvad ved jeg, så tror vi egentlig på, at det er bedre, vi laver den proces under fabrikskontrollerede forhold, og så fokuserer på de svejsninger og de detaljer, som vi skal lave ude på byggepladsen. Ja, okay. Man kan jo sige, for at lave en god tagløsning, så er kvaliteten jo ikke bedre end det svageste led. Og noget af det, som er allervigtigst, det er, at de folk, der arbejder med det, de har en faglig stolthed, og de har nogle kvalifikationer, der gør, at de laver de her svejsninger rigtigt. For man har kun én chance med tagpap. Enten er det tæt, eller også så er det utæt. Ja. Så vi fokuserer meget i hele den måde, vi arbejder på, på uddannelse og efteruddannelse, så vi hele tiden har hjertet med og den håndværksmæssige kvalitet med i hele vores proces. Det er det allervigtigste i at lave et godt slutprodukt.

Morten: Ja, lige præcis. Hvad er egentlig ulemperne ved sådan noget som det her? Hvad vil være ulemperne ved at benytte sig af jeres tagpap kontra et traditionelt produkt?

Peter: Ulemperne, jeg ser sådan set ikke nogle ulemper ved det. Jeg ser kun fordele ved det.

Morten: Okay. Så holdbarhed og vedligehold og pris og alle de ting, der kigger vi en til en, eller hvordan?

Peter: Altså, Derbigum har jo altid været førende på mange måder. Selve produktet er jo faktisk baseret på en Nobelprisvindende opfindelse. Der var to italienere, der i 1963 fik Nobelprisen i kemi for at finde ud af at tilsætte de her plastomerer, som man bruger i moderne tagpap, og lave det, man kalder en APP-modificeret bitumen. Så Derbigum-fabrikken har egentlig altid været foran og været banebrydende. Og det jeg egentlig vil forsøge at sige, det er, at vi har været på markedet i Danmark siden midten af 1970'erne. Så vi har rent faktisk tage i dag, som er lige omkring de 50 år. Og nogle af de tage holder faktisk stadigvæk tæt. Hvis de har været lavet korrekt for 50 år siden, så fungerer de faktisk stadigvæk som tage. Okay. Og når vi taler bæredygtighed i byggeriet, så er levetiderne utrolig vigtige, fordi jo længere et produkt bliver ved med at være byggemateriale og holdbart, jo bedre værdi har vi af det.

Morten: Men jeg vil, og nu spørger jeg lidt dumt, men det er også lige så meget, fordi jeg ikke ved, om traditionelt tagpap og sådan noget, har det her så en længere holdbarhed, fordi det er produceret på den måde, eller på den måde, I gør det, end traditionelt tagpap, eller er det det samme?

Peter: Det har en længere holdbarhed, fordi den her APP-modificering gør, at man binder de, nu skal vi passe på, det ikke bliver alt for kemisk teknisk, men de tyndtflydende olier i bitumen binder man rent kemisk med de her plastomerer til produktet, så man ikke får en oliefordampning. Og derved får du et produkt, som bliver ved med at være fleksibelt og holdbart som tagpap i mange, mange år. Og det er det, der egentlig sådan er hele hemmeligheden ved Derbigum og den APP-modificering.

Vedligeholdelse og brug på moderne tage

Morten: Ja, okay. Hvad så med vedligehold og sådan nogle ting? Altså, hvordan vedligeholder man egentlig traditionelt tag, og er der noget, man skal være specielt opmærksom på med det her cirkulære materiale?

Peter: Der er ikke forskel på cirkulære materialer og ikke-cirkulære materialer. Men et tagpaptag skal, vedligeholdelsen er egentlig renholdelse. Når du har tage med lav taghældning, i dag bygger vi jo ikke sådan helt flade tage, men vi har en lille smule taghældning på, så er det vigtigt, at du holder afløb fri for snavs, sådan at der ikke, der kan komme en tennisbold eller en nytårsraket eller der kan lige pludselig komme noget skidt på taget af en eller anden art, ekskrementer fra fugle, hvad ved jeg, at man holder sit tag rent, sådan at der er en god afvanding altid. Det er i princippet det, man skal. Så findes der nogle andre ting, hvor du har nogle sammenbygninger. Sådan noget som elastiske fuger har jo en begrænset holdbarhed. Dem skal man kontrollere og få fornyet måske hver femte eller tiende år, alt efter kvaliteten af den fugemasse, der er brugt. Og så skal man holde øje med mekaniske skader. Altså, vi ser nogle gange, specielt på industritage, at der er en hel del trafik i forbindelse med, at man laver udsugningsanlæg eller ventilationsanlæg. Så kan fremmede håndværkere nogle gange lave skader på en tagmembran. Og det er jo vigtigt, at man ikke perforerer. Og hvis man gør det, så får det repareret med det samme.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Nu er der jo også mange, der begynder at sætte solceller op på tagene, og der er måske også flere, der begynder at putte sedumtag og sådan noget på. Er der noget af det, man skal være specielt opmærksom på?

Peter: Nej, altså, sedumtage ser vi jo faktisk rigtig meget nu. Og moderne sedumtage, det kommer jo ligesom i nogle æggebakker, hvor man lægger sådan nogle stykker på og klikker det hele sammen. Det er sådan meget ukompliceret. Hvis du har det, vi kalder intensive tage, altså, hvor du har et stort jordlag, og du måske har planter i form af træer og buske og sådan nogle ting, så har vi tilsat en rodhæmmer i vores membraner, sådan at hvis der skulle komme nogle rødder ned, og rødder kan jo gå igennem alt. Det ser vi i beton, det ser vi i vejasfalt og alle mulige steder. Så er der faktisk noget kemi, som forhindrer rødderne i at perforere membranen, så der bliver utætheder.

Barrierer og muligheder for cirkulære løsninger

Morten: Okay. Super. Prøv at høre, Peter, vi skal lige prøve at komme lidt tilbage. Vi talte omkring det her med, nu har vi hørt meget omkring jeres tilgang til at bruge den cirkulære tankegang i forhold til tagpap. Hvis vi lige prøver at løfte den lidt op, den her diskussion, hvad er det så egentlig for nogle udfordringer, man støder på, når man som producent prøver at lave nogle cirkulære løsninger og tilbyde det til markedet?

Peter: Jamen, man kan sige, vi har den ulempe, at vores producent ligger i Belgien. Belgien ligger 800 kilometer væk fra vores lager. Og når vi har indsamlet afskær fra vores byggepladser, når vi har indsamlet materialer fra vores gamle tagpaptage her i Danmark, så ryger det på vores lager, og så skal vi have det transporteret ned til fabrikken. Med den geografi, som er på den rute, så skal vi igennem Danmark, vi skal igennem Tyskland, vi skal igennem Holland, og vi skal ind i Belgien. Der har vi en udfordring, der hedder, at jeg kan uden at træde nogen over tæerne vel godt sige, at EU-lovgivningen halter lidt bagefter. Fordi når vi i en god mening sender vores råmaterialer retur til producenten, som så behandler dem og fornyer dem og laver nye produkter, så betragter lovgivningen det faktisk, som det er i dag, som at vi transporterer farligt affald. Der er jo ikke noget farligt i det her. Det er jo sådan set bare en tagpaprulle, hvor der er skåret et hjørne eller et endestykke af. Så det er ikke mere farligt, end da det kom, men det bliver betragtet som farligt affald. Og det gør altså, at der er nogle komplicerede processer i form af tilladelser, i form af bureaukrati, som gør det noget vanskeligt og også gør det dyrt at sende det her råmateriale over landegrænser. Men vi arbejder på det og håber på, vi kan påvirke det politiske system til at komme op i gear, så det bliver lettere for os at gøre. Nu er vi jo en af de første producenter, som gør det her i stor skala med bitumen, med tagpap. Forhåbentlig kommer vores kollegaer i branchen med også, så de også begynder at gøre noget tilsvarende. Så det ville være lettere for os alle sammen, hvis det var sådan, at vi fik en mere fleksibel måde at håndtere det på.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Så det der, det er jo noget politisk, og det kan vi jo som nybyggere og som forbrugere gå ud og påvirke, når vi sætter vores kryds, kan man sige. Men er der noget, vi som forbrugere rent faktisk kan gøre? Er der noget, vi som nybyggere egentlig kan gøre for at hjælpe den her cirkularitet og for at være med til at understøtte jeres forretning på det?

Peter: Ja, det kan I gøre. Og det kan alle bygherrer i princippet. Det er uanset, om man er nybygger af sit eget hus, eller om man er nybygger af en stor lagerhal eller en stor produktionsvirksomhed, så kan man jo stille krav til alle de produkter, som man indbygger i sit hus. Og der kan jeg jo kun anbefale, at man måske vælger at lave et miljøcertificeret byggeri. I Danmark er DGNB-certificerede byggerier jo meget fremme, og de store pensionskasser og investorer bygger mere og mere som miljøcertificerede byggerier. Og her i landet er det DGNB, som er det, der ligesom er toneangivende. Det kan jeg kun bifalde, at man ligesom stiller krav som bygherre. Og der kan man jo godt stille krav til at sige, jamen, hvis der findes et produkt, som baserer sig på en cirkulær tankegang, så brug dog det. Og det kan jeg godt sige uden at rødme, fordi det er jo den vej, vi skal.

Morten: Ja, lige præcis. Prøv lige at høre, hvis nu har vi talt lidt om, eller det er jo så vores erfaring også her gennem podcasten. Vi har nævnt Gamle Mursten og Klaus, der har været med i en tidligere episode. Ja. Han gør jo noget af det samme, hvor de genbruger mursten. I gør det på tagpap. Ja. Har du set andre løsninger, hvor man kan gå ud og finde det her cirkulære materiale?

Peter: Altså, du mener andre byggeprodukter, eller hvad?

Morten: Ja, andre byggeprodukter.

Peter: Altså sådan nogen som gipspladeproducenter gør det. Altså gipsplader er jo gips, som kan genanvendes på samme måde, som vi gør her. Ja. Du kan gøre det med isolering af glasuld, stenuld, kan du gøre det samme med. Så jeg ser sådan set ingen begrænsninger på det her. Plastindustrien gør det faktisk også. Ja. Plastindustrien får jo altid en masse skældud, fordi plastik er jo nærmest blevet et fyord alle steder, men vi kan jo ikke undvære plast i vores moderne samfund. Vi skal bare behandle det rigtigt. Ja. Vi kan heller ikke undvære tagpap. Vi skal bare behandle det rigtigt.

Morten: Okay. Jamen, ved du hvad, jeg tænker, at det her jo er en direkte oplæg til nogle nye episoder, hvor vi skal invitere nogle andre virksomheder ind til at fortælle omkring det her. Jeg har også hørt om en tømmerhandel, tror jeg, det er, byggemateriale ovre i København, der hedder Havnens Hænder, som faktisk også lever af at levere cirkulært byggemateriale.

Outro: Råd til nybyggere og hvor du kan læse mere

Morten: Peter, hvis du skal give sådan et godt råd til os nybyggere, sådan et sidste godt råd, hvad skulle det være?

Peter: Stil nogle krav til de materialer, I bruger. Altså, nu har I jo gået sådan meget grundigt til værks og forberedt jer rigtig, rigtig godt og har gjort jer en masse tanker om, hvordan I vil bygge, og hvordan det hele skal foregå. Og det må jeg sige, det har jeg jo meget stor respekt for. Så stil nogle krav til jeres leverandører. Stil nogle krav til de produkter, I bygger ind. Og så et sidste råd fra min side skulle være: aldrig spar på arkitekten. En god arkitekt gør så meget ved det færdige produkt, at det ville være forkert at spare på det. Og det, du måske bruger på arkitekten, når du bygger, det får du fem eller ti gange retur igen, den dag du skal sælge din bygning, fordi kvaliteten er bedre. Så arkitektur, nu interesserer jeg mig lidt for det og har også bygget huse til mig selv og min familie tidligere. Så hav en god dialog og en god arkitekt, og lad være med at spare på arkitekturen.

Morten: Lige nøjagtigt. Og ved du hvad, det ved jeg, der er mange arkitekter, der ville være enige med dig i, også dem, der har været på besøg her i Drømmevillaen, så tak for bidraget. Hvis man skal følge jer og læse lidt mere omkring det, I laver, hvor gør man det henne?

Peter: Jamen, vi har jo en hjemmeside, der hedder derbigum.dk. Ja. Der kan man læse om alle vores produkter, men man kan også læse om, hvordan vi håndterer vores råmaterialer. Vi har en underside, som hedder No Roof to Waste. Og No Roof to Waste er faktisk sådan en kampagne, vi har kørt i hele Europa, hvor vi siger, jamen, vores råmaterialer skal ikke gå til spilde. Så alle de håndværkere, der arbejder med Derbigum i hele Europa, de samler faktisk deres afskær sammen hver eneste dag, når de rydder op på byggepladsen, og det afskær, det kommer retur til fabrikken og indgår i nye produkter. Men i dag er vi faktisk så langt, så vi også er i stand til at genanvende gamle tage. I Danmark har vi genanvendt nogle af vores egne Derbigum-tage, men når vi kommer lidt tættere på fabrikken, så genanvender man faktisk også tagpaptage fra konkurrerende producenter. Okay. Så det bliver formentlig også noget, vi kommer til at se i fremtiden, også her i landet. Vi har faktisk et par skolebyggerier, hvor vi arbejder lidt med det her, hvor vi rent faktisk går ind og tager gamle konkurrerende produkter ind og genanvender det i vores produktion.

Morten: Sådan. Prøv at høre, det kan man gå ind på jeres hjemmeside og læse mere om. Vi linker op til det i shownotes, så man kan gå ind og kigge på det på hjemmesiden. Og tusind tak for dit bidrag i dag. Det har været spændende at høre om.

Peter: Jamen, velbekomme og tak fordi jeg måtte komme.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.