Skifer på facaden

Intro: Velkommen til en snak om skifer

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere, leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaring. I dag står den på skifer. Vi har besøg af Mads fra Komproment, og vi skal forstå et meget spændende materiale. Hvad er det for noget? Hvorfor skal man bruge det? Hvordan bliver det installeret? Rengøring, vedligehold, og ikke mindst det her med bæredygtighed.

Morten: Mads, velkommen i Drømmevillaen.

Mads: Tak for det.

Morten: Jeg har virkelig glædet mig til, vi skal nørde noget omkring skifer. Et materiale jeg ikke ved noget om, men som der trods alt har været på mit barndomshjems tag, kan man sige. Så jeg har faktisk glædet mig til at høre lidt omkring materialet. Men inden vi skal ind i det, så lad os lige høre lidt omkring dig og din baggrund.

Mads: Jamen det kan vi hurtigt tage, Morten. Jeg hedder som sagt Mads Røe og er ansat i Komproment i dag, hvor jeg arbejder som administrerende direktør. Jeg er helt oprindeligt uddannet inden for speditions- og logistikbranchen, så egentlig lidt noget andet, end det jeg har arbejdet med i rigtig mange år. Så har jeg læst ledelse, fordi jeg godt kan lide de her mekanismer. Det er egentlig de ting, der interesserer mig. Jeg kan godt lide at forstå, hvordan tingene kan spille sammen, både i forhold til at lede personale, men også det her med materialer, og hvordan det er, vi kan benytte de forskellige ting i forskellige kontekster. Og så tror jeg, jeg er det, man kalder autodidakt inden for bæredygtighed. Det har haft min store interesse egentlig siden 2010, hvor jeg startede med at nørde lidt i designprincipper og alt omkring bygningscertificeringer og forstå, hvordan tingene er koblet sammen på tværs, og hvor det er, vi kan gøre en forskel. Og hvordan det var, vi kunne gøre en forskel som lille virksomhed, som måske ikke hele tiden havde de her store muligheder for at kunne købe os til dokumentationen, så det var nogle andre dagsordener, vi skulle spille ind i. Så jeg har altid haft en utrolig stor nysgerrighed omkring forståelsen af de her ting, hvordan vi kunne koble det sammen.

Komproment og vejen til skifer

Morten: Ja. Spændende. Og hvad er Komproment?

Mads: Komproment, hvad er det så for en størrelse? Hvad er I for en virksomhed egentlig?

Morten: Jamen vi er en virksomhed, der opstod i 1999, og det vi startede med at være, det var en leverandør af tegltag til det danske marked. Med fokus på salg ind igennem trælastkæderne, og det gik super godt fra start af. Det var nogle af de første, der fik lov at sælge sortplacerede tegltagsten i Danmark til rimelig fornuftige priser, sådan at Hr. og Fru Jensen kunne få drømmen opfyldt, og det var ikke noget, hvor vi flåede dem. Det havde vi stort held med. Og så kom den første krise, og efter krisen fandt folk ud af, at det var meget funkis, der skulle bygges. Så det var egentlig der, vi tænkte, okay, så skal vi prøve at kigge på nogle flere ben at stå på i forretningen, og så sagde vi, okay, vi skal kontrollere hele klimaskærmen. Og det gælder både tag, og det gælder facade. Og så begyndte vi at tænke lidt over, hvor det er, vi kan gøre en forskel, når vi er et handelsselskab. Og det begyndte at udvikle på tag- og facadesystemer, designet for adskillelse. Det blev vores store ben, og det er det, vi gør i dag også. Og noget af det, vi har ekstremt meget fokus på, fordi vi jo har konstateret, at vi er rigtig gode til ikke at have en fabrik, så designer vi systemer, bagsystemer til ophæng. Og så øver vi os i at være verdensmester i at rådgive på de ting. Så vores forretningsmodel på det område udsprang af det her med ikke at have en fabrik, og så skulle vi kunne tilføre produkterne værdi på en anden måde.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Og det vi skal prøve at tale lidt omkring i dag, det er jo det her med naturskifer eller skifer som materiale. Så kan du ikke få sådan nogle som mig, der ikke ved ret meget om det her, lige helt tilbage til starten. Hvad er det egentlig for et materiale, vi har med at gøre?

Hvad er naturskifer?

Mads: Jamen naturskifer er, jeg synes, det er et fedt emne, vi har valgt i dag, Morten, fordi det er sådan en form for terapi også for mig, fordi naturskifer har altid været Komproments enebarn, forstået på den måde, at vi jo altid har haft en bred palette af produkter, vi skulle håndtere og kontrollere, og man ved godt, det som stikker lidt ud, og man ikke lige kan stoppe i en kasse, der er lidt svært, det er mange gange også der, hvor man ikke rigtig rører ved tingene. Da vi startede med naturskifer, var naturskifer som materiale et produkt, man ikke sådan kan håndtere. Man kan ikke bare give det et nummer og så sige, okay, nu sælger vi det her, og det er standarden, og sådan ser det ud hele tiden, og nu er det bare den her størrelse skifer, vi buller ud på i verden, for det er der nok af. Nej. Det her med at forstå, at produktionerne af skifer i det nordvestlige Spanien eksempelvis, hvis vi tager udgangspunkt i det spanske naturskifer, jamen så er det jo små brud, der ligger i bjergene, mange gange familieejet igennem rigtig mange generationer. Og hvis man forestiller sig, at der så er nogle agenter dernede, som så forhandler det her skifer for de her skiferbønder, som har produktionen, jamen så nogle gange kan man lykkes med at producere en størrelse, og andre gange er det nogle andre størrelser, som man kan få produceret. Og hvis du lægger mærke til alle os, der sælger skifer på markedet, så er der nogle gange en forskellig fortælling omkring brugen af naturskifer i store formater og brugen af naturskifer i små formater. Det er som udgangspunkt altid et udtryk for, at lige nu har man måske ramt et sted i bruddet, altså i bjerget, hvor den her sten, man bryder, måske ikke kan bruges til store formater, eller nu kan den bruges til store formater. Så man skal næsten ned og se det. Det er helt fantastisk. Det er jo kultur, man kommer ned til. Som hvis man ser de her små fiskesamfund i Danmark, så er det jo DNA, man kommer ned til.

Morten: Ja, det kunne man godt forestille sig.

Mads: Ja. Og det er virkelig sådan, at når man er dernede, så forstår man også, hvorfor det er, at naturskifer er så unikt et materiale, som det er, fordi de her store stykker sten, som man bryder, der er der et utroligt stort spild på. Og man kan sige, det er jo ikke spild som i et traditionelt produkt, fordi du genetablerer jo bare bjergene med det, og du genetablerer bare vejene og området med produktet, fordi det er jo totalt rent. På grund af den del er du ekstremt lavt også på eksempelvis CO2 og alt det. Der har jo alt det produktet, den fortælling, som tapper ind i virkeligheden i dag, der er naturskifer unikt, og så har det jo bare en voldsom lang levetid og ingen vedligehold og alt det der.

Morten: Lige præcis. For du har brugt både ordet skifer og naturskifer her. Er der forskel på de to, eller er det det samme? Er det bare et spørgsmål om semantik?

Mads: Altså det er jo oprindeligt naturskifer, man skal bruge, for der er jo alle mulige andre former for kompositter også, man kan benytte. Men naturskifer i sit reneste ordvalg er jo der, hvor man tager det ud af et bjerg, og man kløver det, og man putter det i en palle. Og så sejler man det eller transporterer det til det sted, hvor det skal bruges i verden. Oprindeligt var det jo sådan. Det er jo et erhverv for sig. Det er jo håndkløvet masser af det her naturskifer. Og det var det jo indtil for ikke ret mange år siden, der håndkløvede man det jo i de her brud hele tiden. Nu har man noget mere maskine, som faktisk gør, at kvaliteten... og det er derfor, man oplever, at nogle gange er skiferen lidt tykkere og lidt tyndere, og det er simpelthen fordi maskinerne faktisk ikke er lige så akkurate som de her folk, der havde det som erhverv. Så det er et fantastisk område at nørde sig ned i, hvor man tænker, der er rigtig meget kultur forbundet med det her.

Morten: Ja, men det kan jeg fornemme, og det lyder heller ikke som om, at det er blevet industrialiseret på den måde. Nu er der selvfølgelig kommet lidt maskiner ind, fortæller du, men man fornemmer også den der spanske familie, man kommer ned til, og at det er et lille lokalsamfund, og det er det gode gamle håndværk.

Mads: Jo, det er det. Og det brydes egentlig i et meget lille område, kan man sige. De er jo organiseret i et kloster, altså det her område, de her små naturskiferbrud. Så de kender jo også hinanden på kryds og tværs, så de er ekstremt loyale, de er ekstremt dedikerede til dem, de samhandler med, og du kan lige prøve at kontakte nogle af kollegaerne dernede, så får du lynhurtigt et opkald, og så siger de, hvad fanden. De er meget ærekære omkring det, de laver. Men det er et vildt materiale at arbejde med, forstået på den måde, at du aldrig bare kan sige, okay, nu eksempelvis, hvis du har noget til et større projekt, nu skal du bruge om to år, jamen så kan du ikke vide, at det, du har tilbudt, det rent faktisk også er det, der er tilgængeligt der, fordi det er naturen, der bestemmer. Det er den her sten, som du er stødt på. Kvaliteten er selvfølgelig OK, men størrelserne afhænger af, hvordan det kan brydes.

Morten: Ja. Så hvis man kan lide materialer med ekstrem usikkerhed i forhold til den del, så er det helt fantastisk.

Mads: Så er det helt fantastisk. Hvad er skifer egentlig for et materiale? Hvad består det af?

Morten: Jamen det er små lag, der er presset igennem tiden i et bjerg, som ligger og har ligget i milliarder af år. Og man vil kunne se det i lagene, hvis man tager sådan et stykke kløvet skifer, så kan man se lagene, og så tænker man med det samme, okay, men så vil der ske en delaminering eller noget, men det er det fantastiske ved produktet. Det gør det ikke. Og noget af det, der er rigtig sjovt, der dokumenterer kvaliteten i produktet, er også, at hvis du har sådan en skiferplade, og du tænker, okay, jeg har et betongulv, og jeg prøver lige at sende den her skifer hen ad det betongulv, så vil du opleve et produkt, hvor det i otte ud af 10 gange faktisk ikke flækker. Det kan det sagtens holde til, så robustheden og levetiden i produktet er helt unik.

Hvorfor vælge skifer?

Morten: Okay. Jamen hvorfor er det så, man skal vælge skifer? Hvad er det største argument for faktisk at vælge skifer?

Mads: Det kommer jo lidt an på, hvad det er for en dagsorden, man har. Hvis man er meget interesseret i at have bidraget til et ekstremt lavt CO2-aftryk, så er skifer jo et verdensklasseprodukt. Det ligger under både tegl og beton. Så er der levetiden og vedligeholdet, hvor man kan sige, det er noget af det, man i hvert fald som privat bygherre kan blive ekstremt glad for. Jeg har selv bygget for otte år siden og beklædt rigtig meget med naturskifer, og jeg har også et hus, hvor jeg har masser af træ på. Og begge ting synes jeg er virkelig fede, men noget af det, jeg i hvert fald godt kan lide ved skiferen, det er det her med, at min sommerferie, der skal jeg ikke male. Det betyder rigtig meget for mig selv. At der ikke er noget vedligehold på produktet, at det er så holdbart, som det er. Og så er det også bare et superflot materiale, altså det her rustikke i det, om det er store formater eller små formater, om det er en lidt mere mørk nuance af skifer, eller det er en mere plan overflade. Der er utrolig mange muligheder for at lave noget spil i valget, når man har skifer, og det er et ekstremt pænt materiale sammen med andre materialer. Så jeg er ikke fortaler for det der med, at man bare pakker noget totalt ind i skifer, men det der med, at man finder hybriden i materialerne og lader dem binde sammen. Det kan jeg godt lide.

Morten: Ja. Og der er skifer et fantastisk materiale. Nu vil de fleste gerne fortælle omkring, hvorfor man skal vælge skifer, men du bliver også nødt til at få det modsatte spørgsmål. Hvorfor skulle man ikke vælge skifer? Hvornår er skifer et dårligt valg?

Mads: Det synes jeg faktisk aldrig rigtigt, det er. Som sagt, så synes jeg, hvis det er meget store flader, så vil jeg ikke selv vælge skifer. Jeg vil vælge det i den her kontekst. Det kan godt blive tungt at se på, hvis du har nogle store flader, fordi det er meget mørkt og alle de ting her. Men hvis du kigger alt det her, som tæller i forhold til, når du først er flyttet ind i hus, hvis du gerne vil have noget, der er flot, noget, der er forholdsvis prismæssigt OK, noget af det her, hvor man får et produkt med en ekstremt lang levetid holdt op mod nogle andre materialer, så har jeg lidt svært ved at se, hvornår man ikke skulle vælge det. Det er et stærkt materiale, og det er jo også et materiale, der har en tradition igennem mange, mange år, specielt inden for byggebranchen på tagløsninger. Og jeg tror jo, du sagde selv, du havde et barndomshjem med naturskiffertag. Jeg formoder ikke, I har rørt ret meget ved det tag igennem din barndom.

Morten: Jeg kan ikke huske, vi har været deroppe, nej.

Mads: Nej. Når du har lavet noget med naturskifer, så har du jo en løsning, der er plus 100 år. Og det giver jo ekstremt god mening, og det er flot at se på. Jeg har svært ved rigtig at finde på, hvorfor man i hvert fald skulle vælge det fra, fordi det var en dårlig løsning. Så skal det være, fordi man visuelt ikke kan lide udtrykket i skifer.

Pris, formater og levering

Morten: Ja, okay. Men lad os så prøve at dykke ned i nogle af de ting her, som du taler om, og du nævner jo selv pris som en af de ting, der måske kunne gøre noget. Jeg har selv siddet med en opfattelse af, at skifer faktisk er meget dyrt. Og det siger du, at det faktisk er et forholdsvis tilgængeligt materiale. Kan du ikke lige prøve at sætte lidt flere ord på den del af det?

Mads: Det kan jeg. Det er jo baseret på de her erfaringer, vi selv har fra, når vi har stået på messer og sådan noget. Noget af det, vi gør meget ud af, det er jo at snakke om det her med folk, jamen, hvad de tror, det koster at arbejde med skifer. Mange tror jo, at vi lægger plus 1.000 kroner mange gange på materiale, og det gør vi rent faktisk ikke. Altså vi ligger jo et eller andet sted per kvadratmeter fra 300, og så kan du selvfølgelig komme op i 800 også, fordi vi har også noget amerikansk naturskifer, vi har noget i rød, vi har noget i grøn, vi har nogle farver, som vi har stor succes med at bruge på det svenske marked. Der bruger de rigtig meget forskellige farver skifer i deres byggerier. Så det spænder ned fra 300 kroner per kvadratmeter for sådan en spansk naturskifer i traditionel antracit/skråstreg sort, som det kaldes, og så op til de her 8-900 kroner alt efter, hvad farve eller hvorfra i verden det skal komme. Og det synes jeg jo er fornuftigt, når man sammenholder det med andre materialer. Det kan være komposit, og det kan være mursten. Og så har det jo den fordel, at hvis du eksempelvis monterer det i et system, der er jo for og imod. Nogle kan lide de her systemer, hvor det er designet og sat op med krog. Fordelen ved sådan et system, det er jo eksempelvis, at så er det meget, meget hurtig montage. Du skal have din lægte op, og så er det jo egentlig plug and play. Men ellers, hvis du vil skrue det op, så er det jo et forholdsvis gør-det-selv-produkt også, hvis du har en carport, eller hvis du har en læmur, eller hvis du har et eller andet lille område, du vil pakke ind i noget lækkert og eksklusivt. Jamen så er det jo en boremaskine, og det er nogle skruer, og det er lidt naturskifer, og så er du egentlig ret godt i gang. Og så kan man sige, så er 300 kroner for en kvadratmeter og så din egen arbejdsløn jo ikke voldsomt. Det er der jo rigtig mange andre produkter, der koster.

Morten: Det er til at have med at gøre, ja. Du talte lidt omkring det, der udgør, om skiferen er eksklusiv, eller om den bliver dyrere. Der taler du om, at det handler om farve, så det kan jeg måske godt forestille mig, at specielle farver er dyrere. Geografi nævnte du også. Hvad er det for nogle ting, man skal navigere i der? Du taler Nordspanien, det er måske billigere, amerikansk, det er måske dyrere. Hvad er det for nogle ting, vi bør vide omkring det?

Mads: Jamen det er jo egentlig mest tilgængeligheden på selve. Traditionelt har det nordspanske område jo været der, hvor man har brudt naturskifer, og det er dem, man traditionen tro har set. Det er også dem, man ser på tag i Danmark, det er også mange gange dem, man ser på facade i Danmark. Det danske facademarked er ikke helt lige så eksperimenterende, som vi ser mange andre steder. Så det er meget traditionelt, altså farverne. Og det gør selvfølgelig, at der er også mange, der kan tilbyde det, og når der er mange forhandlere, så er vi jo i en salgsverden, og det gør som regel noget ved, at priserne bliver fornuftige også. Og så kan man sige, noget af det, vi henter eksempelvis i USA, det er rød og grøn skifer, og den røde skifer er ikke særlig tilgængelig. Den kan kun brydes i små mængder, og det gør, at de selvfølgelig tager en højere pris for den, og det samme for de grønne skifer. Så det er tilgængeligheden. Det er simpelthen udbud og efterspørgsel, vi taler om. Og så er der selvfølgelig nogle flere udgifter ved at flytte en container på søen fra USA, end der er fra Spanien. Så det er sådan en blanding af.

Morten: Ja, selvfølgelig. Sejler I det egentlig op fra Spanien, eller hvordan kommer det til Danmark?

Mads: Vi både kører det og vi sejler det. Hvis vi har nogle projekter, hvor der ikke er noget hast på, eller hvis det er lagervarer, hvor der ikke er noget hast på, jamen så sejler vi det. Og så er det også lidt at gøre med, hvilke brud vi har med at gøre dernede, fordi som jeg startede med at sige, så er mange af dem meget små. Der er nogle, det er store brud, de kan godt læsse containere. Udfordringen er, at containeren skal læsses bagfra, du skal have noget udstyr til at komme til, du skal have varerne frem i containeren for at kunne... altså nogle helt lavpraktiske ting. Det er der nogle af dem, der ikke har mulighed for, og så kan du kun læsse presenningstrailere dernede, og det vil sige, så har du ikke andre muligheder end at køre det. Men eksempelvis hvis vi har store projekter, hvor vi henter det til lager, og hvor der ikke er noget tidspres på, og hvor muligheden er der, jamen så giver det god mening, både økonomisk, men jo også i hele CO2-regnskabet at sejle.

Montering, genbrug og hverdagen med skifer

Morten: Ja, lige præcis. Du var lidt inde på det før, det her med, at det faktisk kan installeres på flere forskellige måder. Og du taler omkring kroge, og du taler også om, at det kan skrues op. Kan du ikke lade os høre lidt mere omkring den del af det?

Mads: Ja. Jamen det er jo også sådan lidt en udløber af, hvis vi lige går helt tilbage. Det vi har, vi har en teknisk- eller en udviklingsafdeling, der sidder herovre, som jo kun skal få de her gode idéer, fordi hvis vi er tilbage ved det, vi startede med at sige, jamen Komproment oprindeligt er jo en handelsvirksomhed, og det er svært at tjene penge på, hvis ikke vi tilfører produktet en eller anden form for værdi. Og da vi startede med at lave de her produktudviklinger tilbage i 2010, tror jeg det var, 2012, der startede hele rejsen omkring alt det her design for adskillelse, fordi der lærte vi Annette Harstog fra Vugge til Vugge at kende. Vi var med i et projekt, hvor tagkonstruktionen skulle bygges sådan, at den kunne adskilles igen, og så skulle man sørge for, at der ikke var nogen synlige gemmeløsninger på taget, så alt skulle bygges ind i taget. Det var egentlig vores plads i det der. Og Annette, som jo også i dag er en af dem, der er certificeret i Cradle to Cradle i Danmark, udfordrede os jo dengang på vores materialevalg og kaldte os håbløst umoderne eller håbløse i vores materialevalg, og det gjorde sgu en lille smule ondt på os. Og så var det sådan lidt, du ved, "If you can't beat them, join them", så vi lavede et samarbejde med Annette, og så sagde jeg til hende, prøv at høre, nu skal vi. Vores plads i branchen er at designe til adskillelse dengang. Og hun førte os så videre, så sagde vi, derudover vil vi så være Cradle to Cradle, altså vi sørger for, at vores produkter kan certificeres, og alt det her med designprincipper. Det var egentlig der, det startede. Og i dag, det som vi gør, når vi snakker naturskifer eller andre facadematerialer, og det er der rigtig mange på markedet, der gør, men jeg vil godt tillade mig selv at sige, vi nok var en lille smule frontrunner på den del. Men i dag er der rigtig mange fine systemer og rigtig mange forskellige. Det man skal vide som bygherre, det er, at der er rigtig mange muligheder for at gøre noget lækkert. Så den måde vi anskuer det på, det er lidt, når vi tager en snak med kunden, så er det den her Bland-Selv-Butik. Så starter du med at fornemme, hvad er det egentlig for noget? Er det et gør-det-selv-projekt, så kan det være, at det er en, der har et eller andet håndværkerflair, og det kan være, han er vild med at arbejde i træ. Jamen så kan løsningen med at arbejde i træ og en skrue og en naturskifer være løsningen for ham. Det kan også være træ, krog og naturskifer. Det bruger vi også på større projekter, fordi der kan vi opretholde et ekstremt lavt CO2-aftryk ved, at vi laver et facadesystem, der er integreret med træ, kroge og skifer. Det kan også være, der er en, som har talt med nogle andre i branchen, der siger, prøv at høre, jeg er egentlig meget til en opbygning stadigvæk med kroge, men på aluminium eller noget. Så der er ekstremt mange muligheder, fordi når vi tænker det som de her plug and play-systemer eller den her slikbutik, hvis man afsøger det og er interesseret i produktet og mulighederne for ophæng, så er der... kan du lide at se på en krog, der er synlig, jamen så skal du tage en ting. Kan du ikke lide at se på en krog, der er synlig, så er det den anden vej, du skal. Så mange gange oplever vi også, at så er det konen, der har 51% af aktiemajoriteten, når der skal tages nogle beslutninger. Og det er svært. Jeg forsøger egentlig bare at rådgive i det, og jeg tvinger ikke nogen til at tage vores produkter eller andre produkter.

Morten: Nej, lige præcis. Men med den udtalelse, Mads, så bliver jeg nødt til at sige til Ellen, at den her episode, den skulle hun i hvert fald ikke høre på, fordi hun skal ikke have de der 51%, jo. Prøv lige at høre, Morten. Det, du siger her, det må jo også betyde, at der er et second-hand-marked for skifer. Er det rigtigt?

Mads: Det er der også. Altså der er ekstremt meget. Det man kan med skifer, det er jo netop, at det er så godt et produkt, at nogle af certificeringerne eksempelvis... det her med at kunne pille det ned, fordi der er så meget, og gensælge det og bruge det, eller du kan sælge det som tallerkner, eller du kan bruge det, du kan genetablere, eller du kan bruge det i blomsterbedet. Der er jo ikke noget som helst i produktet, som gør, at det skulle være skidt at hælde ud alle steder som helst. Det er jo det, der gør det til et fantastisk produkt, fordi der er også mange andre fantastiske produkter, men mange gange kræver det en eller anden forarbejdning og tænke, hvad kan jeg gøre med det her igen. Sådan er det jo ikke på skifer. Det er bare at pille det ned. Hvis du finder på, at din carport, den vil jeg have noget andet på, så kan du pille det ned, og så kan du bygge en terrasse med det, eller hvad du nu har lyst til. Så på den måde er det et fantastisk produkt, og hvis ikke du vil have det, så kan du knuse det og hælde det i din blomster. Det er unikt på den måde.

Morten: Fedt. Prøv lige at høre, den næste ting, vi skal tale lidt om, det er rengøring og vedligehold. Det er jo også et vigtigt emne, som du sagde. Så vil vi jo hellere bruge tiden på nogle andre ting end nødvendigvis at gå og male facaderne og så videre. Jeg kan også forstå på det her materiale, at det faktisk ikke er noget, der kræver noget vedligehold. Jeg er nysgerrig på det her. Prøv lige at fortælle, hvad der skal ske, og hvad der sker, hvis man slår et hjørne af og alle de der ting der. Prøv lige at fortælle, hvad vi kan forvente, når vi så har fået det sat op.

Mads: Jamen altså, hvis du slår et hjørne af, det kommer jo selvfølgelig an på, det er jo montagemetoden, der afgør, hvor bøvlet det bliver for dig. Slår du et hjørne af, og du kan tåle at se på, der er slået et hjørne af, så skal du ikke gøre noget, fordi det forringer ikke produktet som sådan. Det er jo unikt også ved naturskifer, at du kan lave et mærke midt på det, og så kan du tage en lægtehammer, og så står du jo bare og hamrer på det område, og så laver du et hul i det. Det er den måde, man også traditionelt har gjort det i gamle dage for at få det til at passe til tag. Du kan også klippe naturskiferen, og det er det, man gør, den klipper man jo fra bagsiden, så får den den her rustikke kant rundt, som gør, at det ser lækkert ud. Det er på alle måder et produkt, der er nemt at håndtere. Og kan man ikke leve med, at der er slået et hjørne af, jamen hvis det er i kroge, så klikker man skiferen ud og klikker en ny skifer i. Er det skruet op, jamen så er der jo lige den udfordring, så skal man bare lige have slået skiferen ned, og hvis man ellers kan leve med, at lige præcis der bruger man lige en klat klæb, så giver man egentlig bare en klat klæb i bunden, og så sidder den med to skruer. Der er ikke noget der. Og vedligehold og rengøring, jamen produktet kan blive lidt grønt hen over vinteren, men mange gange, når det så tørrer, og solen er på igen, så er det ligesom med alt muligt andre ting, så er der ikke... du vil ikke opleve, at naturskifer bare bliver fuldstændig sat til i mos og alger, fordi det er så hårdt et produkt, som det er, også selvom det er så rustikt, som det kan være i overfladen.

Morten: Ja. Okay. Det er et virkelig godt produkt om sommeren, når man gerne vil slappe af på sin terrasse.

Mads: Ja ja, lige præcis. Hvad så når ungerne gerne vil spille mur? Er det så også et godt materiale?

Morten: Det er det. Man kan sige, det kommer nok lidt an på, om du har skabt en ventileret facade med luft ind bagved, fordi der bliver jeg nok nødt til at sige, at der vil det nok have en ulempe kontra en murstensvæg, hvis samtalen skal holdes i den ærlige del. Og det er også derfor, hvis du lægger mærke til det mange gange, når du kommer rundt, så er den her hybrid af materialer jo fantastisk. Så sætter man jo noget, som er hårdt, også på større byggerier. Man kører mange gange eksempelvis med en murstensløsning eller noget helt andet i bunden, og så har man de lette ophængte facader, når man lige kommer en etage længere op. Og det er jo selvfølgelig, fordi man har nogle erfaringer med, at skiferen er langt bedre end, når vi sælger ventilerede facader i eksempelvis tegl, fordi hårdheden gør, at det faktisk godt kan lykkes, at de her børn kan spille mur op ad det 10 gange, inden der sker noget. Teglen vil eksplodere forholdsvis hurtigt. Og det er jo, fordi du har skabt en mur med luft ind bagved.

Morten: Lige præcis. Men jeg er glad for, vi trods alt fandt et sted, hvor skiferen ikke kunne måle sig med teglen. Så det var mur med børnene. Det må vi jo huske på.

Mads: Det er faktisk en meget vigtig pointe, ja. Så hvis du har et område, hvor sønnen står og træner, fordi han skal have en superligakontrakt på et tidspunkt, det skal nok nødvendigvis ikke være op ad skifervæggen.

Morten: Nej, lige præcis. Med sådan en hård læderbold der.

Bæredygtighed og dokumentation

Morten: Mads, bæredygtighed, det er jo et vigtigt tema inden for byggeri og også noget, du har nævnt flere gange her. Lad os lige få dine perspektiver på det i forhold til det her med naturskifer.

Mads: Jamen altså, min helt personlige holdning til alt det her, der sker lige nu omkring bæredygtighed, det er, at det er supercool. Jeg synes, det er supercool faktisk. Jeg synes, det er fedt nok, at man bevæger branchen på den måde, man gør. Det stiller krav til os, og det stiller krav til alle andre. Og så skal vi lige lære at håndtere det og forstå de her krav, og så sørge for, at vi ikke bliver fuldstændig fanatiske omkring tingene. Det er også derfor, jeg startede med at sige det her med at være lidt autodidakt inden for det. Jeg er ikke på nogen måde frelst omkring det, men jeg mener, at bæredygtighed, det er sund fornuft. Og det er sund fornuft for virksomhederne, og det er også sund fornuft som bygherre at tage aktiv stilling til at sige, okay, vi gør i hvert fald noget. Med den viden vi har i dag, så træffer vi de her valg, og det kan godt være, at vi ikke nødvendigvis tager det produkt ned, der lige har det lave CO2, for vi kan egentlig godt lide farven på noget andet, og vi skal dog trods alt også kigge på det, vi skal bo i. Det er ikke mig, der vil sige, at vi har et CO2-aftryk nede på to, hvis det her så er så tudegrimt, at vi skal skilles med konen hver gang, vi går ud i haven. Men noget af det, jeg vil sige med naturskifer, det er jo, at qua måden, som det fremstilles på, den her fuldstændig rene metode. Selvfølgelig kræver det nogle maskiner, og selvfølgelig kræver det, at det brydes og gøres og alle de her ting. Men forarbejdningen i det er meget, meget minimal, og det er også derfor, at det er så bæredygtigt, som det overhovedet kan blive, hvis man kigger på de ting, der tæller i eksempelvis bygningscertificering. Det tapper ind i alting. Det har lavt CO2-aftryk. Det har lavt vedligehold. Det har lang levetid. Det kan bruges igen, når det har udtjent sin værnepligt på dit tag eller din garage, jamen så er der jo et kæmpestort marked efterhånden for at gensælge de her ting og bruge dem i andre kontekster. Så skifer har på den platform alle muligheder, og så har den jo alle de her designmuligheder også, hvor man siger, jamen hvis du vil skrue den op på træ, jamen så har du den her løsning. Hvis du vil sætte en krog på træ, så har du stadigvæk meget lavt CO2. Hvis du vil bruge aluminium, så har du mulighed for at sige, okay, jeg vælger i hvert fald også efter, om det er den rigtige aluminium, og jeg designer for, at det skal kunne adskilles og gøres. Så produktet på den bæredygtige platform, der kan man simpelthen ikke sætte en finger på noget som helst. Der er det bare et godt produkt, også selvom vi sælger tegl, og vi sælger beton, og vi sælger alle mulige andre ting, som branchen gør. Så kan man sige, naturskifer, den er svær at konkurrere med, fordi det er så rent, som det er.

Morten: Lige nøjagtigt. Og noget af det, som er den største udfordring for dem, der er på markedet den del, det er, at efter man taler jo rigtig meget om EPD'er i dag. Og noget af det, som er vigtigt der, hvor vi sidder, eller hvor vores kollegaer sidder, det er jo den her forståelse af, jamen produktet bliver ikke nødvendigvis bæredygtigt af, at det har en EPD. Der kan jo godt være et produkt, som er meget mere urent, men hvor man har betalt for at få den her dokumentation. Så er der produktspecifikke EPD'er, og der er branche-EPD'er. Og branchen i Spanien har faktisk lavet en branche-EPD. Det kræver jo... 90% af dem, der producerer skiferen, er jo medlem af det her kloster dernede. Og det vil sige, de går ikke ind og laver produktspecifikke EPD'er, fordi det koster for mange penge for de der små brud. Så de har lavet den her branche-EPD. Men det er faktisk en udfordring nogle gange, hvis man snakker, og det er ikke så meget i private bygherrer, det kan også være store spillere i Danmark, hvor vi skal have den her snak om og forstå og så sige, jamen prøv at høre, produktet, det ved vi jo med sund fornuft. Det er et rent produkt. De har lavet en branche-EPD, fordi det er mange små spillere. Men de har faktisk indleveret alle deres produkter, eller alle deres produktionsinformationer for at kunne lave den her. Så den kontekst synes jeg er meget, meget interessant, det her med forståelsen af, at det skal være sund fornuft, der råder, når vi taler bæredygtighed. Vi kan godt blive så frelste, at det ikke er til at holde ud til noget.

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Outro: Gode råd og hvor du kan læse mere

Morten: Mads, prøv at høre, det var fantastisk at høre om Komproments enebarn, som du jo egentlig introducerede det hele med her. Hvis du skal give det sidste gode råd til nybyggere, hvad skal det være?

Mads: Jamen så skal det være det her med at afsøge mulighederne. Altså hvad er der af muligheder, fordi det kan... Jeg har jo selv bygget for en del år siden, og jeg vil da ønske i dag, at jeg bare lige havde taget lidt mere stilling til nogle ting i mit eget byggeri. Det her forarbejde med at være klar på, hvad er det for nogle... og være nysgerrig omkring og spørge ind til, jamen hvis det er mursten, hvad er det, man gerne vil vide der? Hvis det er skiferfacade, hvis det er ventileret facade. Altså at gøre sit forarbejde sådan, at man i hvert fald er sikker på, at man kender de materialer, der er der. Og så skal man gå med sin mavefornemmelse. Noget af det, jeg synes er vigtigt, når jeg snakker med nogen, for jeg kan ikke præge, om de ringer til mig lige om lidt, men jeg kan sørge for, at den rådgivning, som vi i hvert fald selv prøver at give, den er så troværdig som muligt. Og så taler jeg meget om den her... altså jeg kan godt lide hybriderne i, når man bygger et hus, at man har tænkt muligheden for kombinationen af materialer. Jeg er ikke hellig om mursten, jeg er heller ikke hellig om skifer eller noget som helst andet. Men hvis man tør bringe nogle forskellige materialevalg i spil, og hvis man tør at bruge nogle i små flader. Det er mange gange carport, eller det er vægge, eller det er området mellem vinduer og sådan noget, hvor man kan lave noget, der ser lidt fedt ud, så synes jeg, det er den vej, man skal gå. Men man skal i hvert fald sørge for at være med i processen, fordi ellers ved man jo også, at så sidder vi der jo som banditter, materialeleverandørerne, og man har valgt en håndværker, og så er branchen jo bare så konservativ og traditionel, at så går man med det, man altid har gået med.

Morten: Lige nøjagtigt. Så det der med at turde at vælge nogle lidt utraditionelle og måske nogle nye produkter, og være lidt nysgerrig på det.

Mads: Det synes jeg, det er.

Morten: Det er et godt råd, du kommer med der. Mads, hvis man skal følge jer, hvor skal man gøre det henne, hvis man skal læse mere om Komproment og se nogle af de ting, I har lavet?

Mads: Jamen så kan man følge os på Instagram, eller man kan følge os på Facebook eller LinkedIn, eller via vores hjemmeside. Og ellers så kan man også bare ringe til os og spørge, om ikke vi har nogle referencebilleder eller noget, hvis man er specifikt interesseret i skifer på garage eller tegl, eller bare se noget derfra. Så er det bare at ringe herind. Vi er en lille virksomhed, så man får fat i enten Mads eller en af mine kollegaer, og så tager vi bare en snak om det.

Morten: Fedt. Jamen ved du hvad, vi linker op til alle de sociale medier, til jeres website i shownotes på podcasten her. Og så vil jeg bare sige tusind tak for dit bidrag. Jeg er blevet meget klogere på skifer, og det var det, der var formålet. Så tak skal du have.

Mads: Fedt. Selv tak, Morten. Det har været sjovt at være med. Det er sjovt at blive udfordret lidt på nogle spørgsmål også og stå og tænke sig om og lige finde ud af, hvor det er, isen er lidt tynd.

Morten: Lige præcis. Det er fedt. Og du lærte også, at fodboldvæggen, det er der, den simpelthen er ulempen ved skifer, så du fik også noget ud af det i dag, så tak for det.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.