Arkitekttegnet eller typehus

Intro

Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten hvor vi jagter den nybyggerdrøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at kunne gå i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer.

Kim fra Nordpil Arkitekter er dagens gæst i Drømmevillaen, og vi kommer til at have en snak omkring, hvornår man skal vælge et typehus, og hvornår man skal vælge et arkitekttegnet hus. Og nogle af de parametre, der gælder, det er både bæredygtighed, proces og noget omkring merværdi.

Morten: Kim, velkommen i Drømmevillaen.

Kim: Tak for det.

Morten: Tak fordi du har lyst til at komme her og fortælle og dele omkring, hvem I er, og hvad det er, I laver. Så inden vi hopper ind i dagens tema på det her, lad os lige høre, Kim Nordpil, hvem har vi i studiet i dag?

Kim: Jamen det er så Kim selv, og jeg er arkitekt og medstifter af Nordpil Arkitekter, som jeg vil betegne som en klassisk tegnestue. Vi hjælper boligejere primært. Langt de fleste af vores nuværende kunder er private boligejere som dig selv. Vi har med ombygninger og renoveringer at gøre, tilbygninger, sommerhuse og villaer, lejlighedsrenoveringer og så videre. Og varetager også en smule erhvervsopgaver.

Morten: Okay.

Kim: Men det er altså primært de private boligejere, vi ligesom hjælper.

Morten: Fedt. Hvor lang tid har I været i gang med butikken der? Hvor mange folk er I i dag?

Kim: Vi er forholdsvis nye. Nogle vil sige den nye dreng i klassen, eller den nye makker i klassen. Og vi er fem arkitekter og fem konstruktører og et par administrative medarbejdere i dag. Men vi er altså forholdsvis nye, selvom vi har mange års erfaring, så startede vi i 2020 i januar, så vi har sådan rent virksomhedsmæssigt vores tredje regnskabsår.

Morten: Ja, okay. Og hvor har I bygget henne? Er I i hele landet og på Grønland, eller hvor er jeres geografi henne?

Kim: Altså, vi er ikke i udlandet, men vi er inden for landets grænser og i hele landet. Lige fra Løkken mest nordpå og i Thy har vi også et par projekter, og så helt til Falster.

Arkitekt eller typehus?

Morten: Okay, spændende. Jeg tænker, vi kommer også til at tale lidt omkring projekterne og se lidt billeder og kunne dele det og så videre, så man kan se lidt, hvad det er. Men helt grundlæggende, nu siger du, I er den nye makker i klassen, hvad er det så, I har af kant? Hvornår skal man vælge jer frem for andre?

Kim: Jamen, først og fremmest vil jeg sige, man skal altid vælge en rådgiver generelt, som man har tillid til og ikke mindst har kemi med. Og man skal også kun vælge os, når man har snakket med os, hvis man har kemi med os og tillid til os, at vi kan varetage opgaven. Fordi vi er sat i verden for at hjælpe boligejere så langt som muligt. Vi tror på, at arkitektur, det er først arkitektur, når det egentlig står der og er bygget. Og vejen dertil er lang, vil de fleste kunne skrive under på, der har prøvet at bygge. Der er mange snakke og mange diskussioner, mange regnskaber og mange mellemregninger, der skal gøres, inden man står med det færdige projekt. Og der kan vi altså være en rådgiver og en hjælpende part hele vejen igennem.

Morten: Ja. Okay. Det emne, vi ligesom skulle prøve at vende i dag, som vi har aftalt på forhånd, det er jo egentlig det her med, hvornår og hvorfor det egentlig er, man skal benytte sig af en arkitekt. For der findes jo, når vi som nybyggere skal i gang med at få realiseret vores projekter og vores drømme, flere forskellige muligheder. Vi kan vælge at gå til nogle typehusfirmaer, som alle kender, og som er meget aggressive i det, de gør, eller vi kan vælge at gå til nogle arkitekter som jer og få nogle andre ting. Så hvorfor er det, man skal benytte en arkitekt, Kim?

Kim: Først og fremmest vil jeg sige, det er meget vigtigt for mig at fortælle og dele, at det her ikke bliver sådan en dem-mod-os-snak. Man hører meget om typehuse versus arkitekter. Og det er i princippet også to forskellige ting, men arkitekter har jo også gennem historien tegnet typehuse, så på den måde kan typehus jo egentlig godt være arkitekttegnet. Men når man mest tænker på typehus, så tænker man jo på nogen, der ligesom er leveret af typehusfirmaer. Og der er i hvert fald en stor forskel på det produkt og den vej at gå, og så på at vælge en arkitekt til at tegne sit hus. Jeg synes primært, man skal vælge en arkitekt, fordi man har at gøre med en, der er uvildig. Vi har en erfaring med rum og lys og materialer, bæredygtighed, byggeteknik og så videre, som selvfølgelig er helt essentiel for at få det rigtige nybyggede hus. Men det er også sådan nogle ting, som at vi jo egentlig ikke er påvirket af nogen bestemte produkter. Så det vil sige, vi er ligeglade med, om du vælger det ene eller det andet køkken eller den ene eller den anden type af produkt. Og derfor kan vi frit vælge imellem det, der er.

Morten: Så det handler om en meget mere individuel løsning, kan man sige.

Kim: Individuel løsning og uvildig løsning. Vi er jo ikke sælgere, og de fleste typehusfirmaer er jo sælgere af egne produkter. Og det er den største forskel på de to ting.

At udfordre behov og budget

Kim: Derudover vil jeg også sige, at det er ret vigtigt at få en arkitekt på til at stille nogle gode spørgsmål. For eksempel da du kontaktede mig og nævnte det her med nybyg, så spurgte jeg jo dig: Er du sikker på, du skal bygge nyt? Fordi du også fortalte mig, at der var et eksisterende hus på grunden. Og det er jo det første, man kan spørge om, også i bæredygtighedens navn. Er du sikker på, at det skal væltes, og at der skal bygges nyt? Så det handler også om at åbne op for noget andet.

Morten: Så det hænger rigtig meget sammen med processen, kan man sige, hvor I også prøver at udfordre jeres kunder, lyder det til, om de løsninger, man har tænkt, eller måske forfølger, faktisk er de rigtige løsninger?

Kim: Ja, lige præcis.

Morten: Hvor kunne det være? Kunne det både være i størrelse af huse, om der skal bygges, og hvilke materialer? Hvor er det typisk, I går ind og udfordrer folk på det?

Kim: Jamen, mange arkitekter, mig selv inklusiv, har jo store ambitioner på vores bygherres vegne, og vi går jo ind med krop og sjæl, når vi går i gang. Og det kan både være godt, og det kan også være enormt meget engang imellem. Men hvis man nu tager det positive i det, så har vi jo ambitioner på jeres vegne, når vi laver et samarbejde. Men vi skal jo ikke bo der. Det er jer, der skal det. Så hvert projekt er individuelt og tilpasset dem, som skal bo der. Og derfor er vi nødt til i ekstrem grad at lære jer at kende så godt, vi kan, for at kunne tegne noget, der er tilpasset jer. Og derudover skal vi jo også tilpasse den kontekst, vi bygger i. Det er jo ikke ligegyldigt, om det er på bar mark, eller om det er i en bynær kontekst eller andre steder ved vandet eller i skoven eller hvor det nu kan være.

Morten: Hvordan griber I sådan en opgave an? Nu siger du, I skal lære familierne at kende. Hvordan gør I det nede hos jer?

Kim: Jamen, vi skal møde folk. Vi skal ud og se det pågældende sted. Hvad er det, det drejer sig om? Have fingrene i materien og møde folk, se dem i øjnene og høre, hvad det er, de gerne vil, og hvad de ikke vil. Og vi spørger også altid til folks budget for at få en god forventningsafstemning om, hvad der kan rummes inden for budgettet. Og vi er meget ærlige på de her møder og siger det også, hvis vi tænker, at det kan virke som om, der ikke er plads i den økonomiske ramme til det, man tænker. Det er bedre at blive realistisk hurtigt end at gå i gang og så finde ud af, at der faktisk ikke var penge til det. Så den erfaring, vi har med budgetter og projekter, og hvad de kan koste, den deler vi ud af til vores kunder.

Morten: Lige præcis. Og nu hvor vi allerede taler omkring priser, så bliver jeg jo nødt til også at spørge: Det er vel meget dyrere at bygge med en arkitekt, end det er med et typehus. Er det ikke rigtigt?

Kim: Det kan det være. Det kommer lidt an på dit udgangspunkt. Hvis du sagde til mig, at du ville have 200 kvadratmeter og en dobbelt carport, jo, så tror jeg da, du har ret. Men hvis du gav mig den opgave og stillede mig det spørgsmål og sagde: Prøv at høre, Kim, mig og min familie, vi skal have et hus. Størrelsen betyder egentlig ikke så meget, men vi skal kunne være to børn, og vi har en hund, og vi har faktisk også to biler. Og på den måde lagde opgaven frem. Så ville jeg jo sagtens kunne finde nogle løsninger, som ikke nødvendigvis krævede 200 kvadratmeter. Så det kan godt være, du ikke fik det samme antal kvadratmeter, men at du måske fik mere kvalitet, bedre kvadratmeter og mere fleksible rammer. Og i hvert fald vil jeg sige, at du fik noget, der var mere fleksibelt og kunne bringes ind i fremtiden også og i bæredygtighedens navn kunne bruges med andre familier eventuelt.

Morten: Så det du faktisk åbner lidt op for, hvis jeg hører det rigtigt her, det er jo, at man skal stille det rigtige spørgsmål her. Man skal give den rigtige opgave til en rådgiver. Og hvis det er, man kommer ind med nogle forudindtagede meninger omkring nogle ting, så er det måske ikke det rigtige sted, man skal være, fordi man skal være parat til at blive udfordret på de overvejelser og de beslutninger, som man ligesom gør sig.

Kim: Ja, det skal man i hvert fald, når man spørger Nordpil om hjælp. Der findes jo mange arkitektfirmaer og mange arkitekter, og der findes også arkitekter, der ikke er arkitekter. Så derfor er det en lidt forvirrende branche og svær for menig mand at finde ud af, hvor man skal starte henne. Men det er også en af grundene til, at jeg meget gerne vil have den her snak med dig. Det er også for at kunne eliminere nogle af de fordomme og tanker, der er omkring arkitekter og arkitekttegnede projekter.

Fordomme og konkrete eksempler

Morten: Hvad er det for nogle fordomme, som du støder på? Hvad er det for nogle ting, vi skal have elimineret i den her samtale her, som vi kan bidrage til?

Kim: Først og fremmest skal vi have elimineret fordommen om, at arkitekttegnede projekter ender dyrere op end andre projekter. Fordi det kommer an på præmissen for det. Og jeg har lidt nævnt det her med, at det jo kommer an på, hvad du spørger om, og hvilken opgave du stiller den, der skal hjælpe dig. Og hvis man er åbensindet og lyttende over for det, der bliver rådgivet om, så vil jeg sige, så kan en arkitekt sagtens hjælpe dig til en bedre løsning inden for samme budget.

Morten: Har du et eksempel på, hvor I har lykkedes med det her? Nu skal du selvfølgelig ikke nævne navne, hvis du ikke må og sådan nogle ting, men har du et godt eksempel på, hvor I har været inde og virkelig skubbet til nogle grænser og til et mindset, som en kunde havde?

Kim: Jeg har faktisk flere eksempler, men et, jeg i hvert fald kan nævne som et af de gode eksempler, er en nybygget villa, som vi har hjulpet fra start til slut med, og det er så i Ry ved Aarhus. En familie, der egentlig, jeg vil ikke sige et lavt budget, men måske et gennemsnitligt budget og lidt over gennemsnittet. Og de har købt og erhvervet en grund i nærheden af Aarhus, og de koster jo mere, de grunde der, end de gør andre steder i landet. Og det gør jo for det første, at man har mindre at bygge for. De fleste har jo den samme mængde penge, uanset grundpris.

Morten: Ja, lige præcis.

Kim: Og det gør jo så, at den her familie har den sum, de har, efter at have erhvervet grunden. Og der har vi hjulpet dem i mål med et arkitekttegnet hus, som de er rigtig glade for, og jeg synes, vi har nogle fine og gode løsninger i. Men uden at det er stoppet helt af, hvis man siger det lidt sådan.

Morten: Okay. Så de kiggede som et alternativ på måske et typehus ved et af de store leverandører der, men snakkede også med jer i den proces?

Kim: Ja, de var sådan hele byen rundt og hele vejen rundt i forhold til at afsøge markedet på byggefirmaer og også typehusfirmaer og finde ud af, at det faktisk ikke var det, de ville. Og jeg tror også, eller jeg ved, at de fandt ud af, at de ting, de spurgte om, jo ikke kunne sammenlignes. Du kunne ikke sammenligne pærer med pærer og æbler med æbler i forhold til de forskellige husfirmaer. Tingene kostede simpelthen ikke det samme, når de sammenlignede, og når de tog dem ud og ville spare og flytte rundt på tingene.

Morten: Er der sådan nogle steder, ud fra den her læring, hvor man kan sige, at i de her tilfælde, der skal vi i hvert fald ikke bruge en arkitekt? Er der noget, hvor vi kan sige, at den her gruppe af nybyggere skal kigge på typehuse eller kigge på nogle andre løsninger? Et parameter er jo selvfølgelig økonomi og prisen på det. Men er der nogle andre steder, hvor man siger, at det her simpelthen ikke giver mening at involvere sådan nogle som jer?

Kim: Nej, det vil jeg faktisk ikke sige. Jeg synes i alle tilfælde, at det vil være godt at rådføre sig med en arkitekt. Fordi om det er dig og Nordpil, eller det er en anden arkitekt, så har vi en faglighed, som står på skuldrene af store arkitekter og store mestre. Og det kan man altid bruge, også selvom man senere vælger at få bygget et typehus fra et typehusfirma. Så vil du altid få noget med dig. Så jeg vil sige, det vil aldrig nogensinde være en dårlig idé at få en arkitekt med, om det så bare handler om at placere huset rigtigt på grunden. Det er jo ikke sikkert, vi får lov at være med hele vejen, men det vil altid være en god idé at få en arkitekt med til at få startet opgaven op.

Proces, inspiration og arkitektens rolle

Morten: Og nu inden vi lige går videre, så bliver jeg nødt til, nu sagde du det der med, at I har noget inspiration og står på skuldrene af nogen i det her. Hvem er din største inspiration, inden vi går videre til det næste emne her?

Kim: Jeg har mange, og der er jo forskellige grene af arkitekturen, men hvis vi snakker boligarkitektur og boliger, så er det helt klart den nordiske arkitektur og de strømninger, jeg er meget inspireret af, og også rigtig meget af danske arkitekter. Utzon er en af dem. Friis og Moltke er nogle andre. Men der findes rigtig, rigtig mange dygtige mestre i Danmark. Og det er jo også derfor, at internationalt er skandinavisk og også specielt dansk arkitektur jo verdenskendt.

Morten: Ja, og det var jo også der, hvor både Ellens og min rejse startede. Det var jo, da vi lånte den bog, der hedder Mesterværker, hvor det er rigtig godt beskrevet. Så hvis vi lige prøver at gå lidt videre i det her. Hvorfor er det, man skal bruge en arkitekt? Det her med processen. Det ville jo være super nemt for mig at ringe til en af de store typehusfirmaer, så gå ned og skrive under og så flytte væk fra grunden her, og så et halvt år efter kommer de med en færdig nøgle og det hele, og så kan man flytte ind. Hvordan er processen, når vi bygger med arkitekter?

Kim: Jamen, i princippet behøver den ikke være så meget anderledes, men det er bare ikke tanken med at gå til en arkitekt, at man skal søge færdige løsninger, som man så kan tage på rejse, og så står de færdige og klar, når man kommer igen. Det er meningen, at man skal være en type, der gerne vil afsøge det her med: Gad vide hvordan vores hus helt unikt og personligt kan komme til at tage sig ud, hvis jeg samarbejder med en arkitekt. Og et samarbejde med os er netop det. Det er en rejse, hvor vi sammen afsøger det bedste potentiale på en specifik beliggenhed til en bestemt familie eller person for et bestemt budget.

Morten: Jeg bliver lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik, for jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, at vi har samlet vores erfaringer fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, at I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaringer inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen kommer fra erfaringer med over de her 125 podcasts, som vi har lavet indtil videre. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer. Men jeg tænker også, at hvis man vælger, det var selvfølgelig også meget forenklet sagt, fordi jeg tror ikke, der er ret mange, der oplever at bygge med HusCompagniet eller nogle af de andre, at det er en nem proces, så det er jo selvfølgelig meget forsimplet sagt.

Kim: Nej, men jeg tænker, at det man jo nogle gange hører, det er, at typehusfirmaer giver en enorm tryghed, og det er et nøgleklart hus. Og så kan vi godt gå ind i en politisk snak om det i forhold til finansiering, men det tænker jeg ikke, vi skal. Men det er klart, der er jo noget der i forhold til, at det jo sjældent er noget, man kan få ved arkitektfirmaer. Altså det her med den økonomiske tryghed, indtil huset står klart. Men det er jo også, fordi der er mange ubekendte, inden man når derhen. Men derfor kan man godt sikre sig rigtig meget økonomisk med en arkitekt. Vi rådgiver jo også inden for vores rådgiveransvar, er forsikret og sørger for, at alle garantier og alle krav og så videre er overholdt, og sørger for, at de aftaler, der bliver indgået på bygherres side, også er i overensstemmelse med loven.

Bæredygtighed, pionerånd og nye løsninger

Morten: Jeg tænker også på, der må jo være flere ting, der gør, og nu sidder vi selvfølgelig og putter på positivlisten. Så tænker jeg, så udfordrer jeg dig lidt bagefter på, hvad er så ulemperne egentlig ved at arbejde med en arkitekt? Lad os putte lidt mere på plussiden. Der må jo være noget med stil, og der må være noget med, hvis vi kigger i Mesterværker-bogen og så videre og kigger på det, der bliver klassikere, og det der med, at man får noget, der også har værdi måske om 50 år. Hvad er det, som arkitekten, eller i hvert fald den rigtige arkitekt, kan gøre her, som man ikke nødvendigvis finder i et nybyggerkvarter eller ved typehustilgangen til det?

Kim: Jamen, vi skal jo igen sammenligne pærer med pærer. Og de projekter, vi kigger mod og også sidder og savler lidt over i eksempelvis den her bog Mesterværker og andre kilder, hvor vi kan finde nogle lækre projekter og inspirationskilder, det er jo ikke alle sammen typehuse og heller ikke nødvendigvis billige huse. Det er pionerarbejde meget af det, og nogen der er gået foran. Og det er både arkitekterne, der har gjort det, men det er bestemt også bygherrerne, der har haft en økonomisk vilje og evne til at gå foran og ville afsøge de her nye byggemetoder, nye måder at have rum på i forhold til den tid, de blev bygget i. Der har det for manges vedkommende været pionerprojekter. Så på den måde bliver vi inspireret, men det er ikke rigtigt at sige, at man kan tage de projekter og sammenligne en til en med, at du eksempelvis vil bygge i et nyudstykket parcelhuskvarter. Det er noget andet. Men derfor kan vi godt tage elementer af det og blive inspireret. Og så mener jeg, at boligarkitektur, hvis vi skal hjælpe, ideelt set er brugertilpasset dig og din økonomi. Og det betyder, at det ikke er sikkert, vi får et mesterværk, for at være ærlig. Men derfor kan du godt få et virkeligt lækkert arkitekttegnet hus med nogle virkelig unikke løsninger, som står ud i parcelhuskvarteret som værende noget mere gennemtænkt end de andre huse.

Morten: Nu sagde du det her med, at de var pionerer, dem der gik forrest på det her tidspunkt. Det er jo en anden tid, vi lever i i dag. Der er jo også bygget meget nyt siden dengang. Vi har lært en masse, og branchen har lært en masse. Er der stadigvæk plads til at være pioner i dag? Eller er mulighederne ved at være prøvet af? Når I tegner i dag, er det så gængse ting, man griber fat i, eller er det nye ting, I tænker?

Kim: Vi er egentlig på den måde bundet op på vores inspirationskilder og på mestrene. Vi står på skuldrene af de store arkitekter. Og på den måde er vi også på skuldrene af mange hundrede års byggetradition. Og det er lidt unikt for Danmark at have sådan et alment teknisk fælleseje, hvor man egentlig har nogle gængse løsninger, som er alment kendt, som dem man bygger efter. Og byggekrav og så videre, som man bare retter sig mod. Og det gør vi også. Vi er også snusfornuftige i vores løsninger. Der er ingen grund til at opfinde et nyt fundament til en forholdsvis klassisk villa. Omvendt vil jeg sige, så udfordrer vi det der, hvor det giver mening. Hvis vi gerne vil opnå et bestemt rum eller en bestemt rumlighed eller et bestemt udsyn eller bestemt udseende eller udtryk på et hus, så kan vi godt gå en vej, hvor vi selv designer eller detaljerer en løsning.

Morten: Jeg talte med Morten i en af de tidligere episoder, der var syn- og skønsmand, og arbejder med nogle af de ting. Han sagde, at der kommer selvfølgelig nye bæredygtighedskrav nu her næste år eller om to år, og som bliver forventeligt styrket om måske en håndfuld år. Og der talte vi faktisk om, at i og med at der kommer nye krav eller anderledes krav til det her med at bygge bæredygtigt, så kunne man måske egentlig godt forvente, at der kommer lidt større innovation også i de muligheder, man kommer til at tilgå. Fordi der kommer til at være krav om det CO2-aftryk, som en bolig har. Deler du nogle af de perspektiver? Eller har du tænkt nogle tanker om det samme?

Kim: Vi er meget bevidste om det miljø, vi bygger i, og ikke mindst også om at bygge til en fremtid, hvor vi ikke reducerer mulighederne for de fremtidige generationer, for nu at bruge et helt klart defineret udtryk for bæredygtighed. Vi skal være ansvarlige, og jeg synes, for at være ærlig, så har vi nok tænkt, at vi var bæredygtige nok i os selv, fordi vi med lidt snusfornuft ikke lagde op til at udføre nye kvadratmeter og rive ned og sådan nogle ting. Vi lagde rigtig meget op til renovering og at bygge videre på det, man havde. Og det er en af de ting, vi også er kendt for, det er ligesom at finde sjælen i det, man har. At vi finder sjælen og bygger videre på det.

Morten: Hvis man kan tale om en sjæl.

Kim: Ja, lige præcis. Men jo, bæredygtighed vil jeg sige, det er noget, der også ligger os på sinde. Og vi uddanner os inden for det i skrivende stund, og vi skal simpelthen forholde os til det, og det er kun godt.

Morten: Tror du ikke også, det her med, at der kommer styrkede krav omkring bæredygtighed og CO2-aftryk, kan gøre, at der kommer nogle nye ting, som man kan lege med? Nogle nye måder at lave et fundament på for eksempel, eller en ny måde at lave facader på. Vi må vel forvente, at der kommer en stor innovation og nytænkning inde i branchen, fordi de her krav bliver lagt på.

Kim: Ja, men vi skal ikke engang forvente det. Vi skal faktisk kræve det, fordi for at opnå bæredygtighed handler det ikke kun om at reducere vores ressourceforbrug, for der er simpelthen ikke ressourcer nok. Det handler også om at kigge på en cirkulær økonomi og kigge meget mere cirkulært på det, hvor de ressourcer, vi har, kan bringes i et system, hvor de kan genanvendes. Ellers er der simpelthen ikke nok ressourcer på jorden. Vi er snart ni milliarder mennesker, og det stiger hastigt. Og der er mange eksempler og udregninger på, hvordan vores fodaftryk i sig selv er et kæmpe problem for jorden, hvis vi skal blive ved med, at alle sammen kan være her.

Morten: Ja, lige præcis.

Kim: Så vi arbejder faktisk med et typehuskoncept, hvor vi sammen med nogle andre parter i byggeriet er gået sammen om at udvikle et bæredygtigt typehus.

Morten: Hvad handler det om?

Kim: Det bliver jeg nødt til at sætte lidt flere ord på. Og det handler om, at vi egentlig synes, at der med vores tilgang må være en løsning på at få et arkitekttegnet hus, men som er bæredygtigt. Og det betyder, at det måske ikke nødvendigvis er lige så stort som de andre. Men det er i hvert fald i bedre kvalitet, og det er i hvert fald i åndbare, naturlige materialer, der kan indgå i den her cirkulære økonomi og proces. Og så kan den optimalt set jo skilles ad også, i hvert fald for hovedpartens vedkommende så meget som muligt, og genanvendes igen og bringes ind i en fremtid i nye byggerier eller i en anden type.

Morten: Spændende. Det kan være, jeg kan linke ind til noget af det, I laver der, så interesserede folk kan komme ind og læse lidt om det.

Kim: Jamen, helt sikkert.

Udfordringer ved at vælge en arkitekt

Morten: Men prøv at høre, Kim, nu er det hele jo ikke kun, nu har vi kun talt om plussiden ved de her dygtige arkitekter. Der må jo også være en masse udfordringer ved at skulle have sådan nogle som jer med i processen.

Kim: Jamen, det er der da. Hvad tænker du på?

Morten: Jeg tænker, at det første, som vi tænker, når vi taler om det, Ellen og jeg, det er jo, at pris selvfølgelig er et tema. Og jeg synes, det er meget validt det, du siger, det her med, at vi jo ikke behøver måle det op i et bestemt antal kvadratmeter. Vi har et behov, som skal løses, og der er nogle vægge, der skal bygges. Så det med at udfordre den del, det kan jeg faktisk godt lide. Så tænker jeg, at det handler meget om stil. Altså, hvad er det, I er inspireret af, og nogle af de mestre, som I egentlig har kigget på, at der er en eller anden overensstemmelse i noget af det. Jeg tænker, at processen kan være svær. At det kan være svært at finde nogen, man har lyst til at give så stor en tillid med så kæmpestor en investering. Så det er nogle af de ting, der går igennem os.

Kim: Okay. Jamen, jeg kan gerne prøve at besvare det, jeg kan. Et af det første, du sagde, det var, hvorfor og hvornår man skal vælge en arkitekt. Jamen, man skal vælge en rådgiver, som man har tillid til og ikke mindst kemi med. Og har man det, så kan man jo faktisk gå langt sammen. Jeg plejer lidt floskelagtigt at sige, at en arkitekt egentlig bare skal have en pose penge og en pose tillid. Og så skal vi blive enige om, at det er den her opgave, vi skal løse. Og der er mange retninger inden for den opgave løsningsmæssigt, inden man når frem til resultatet. Men det er klart, hvis man er for fastlåst på, at det skal være en bestemt ting og se ud på en bestemt måde og vende på en bestemt måde, så kan det jo godt blive lidt op ad bakke med en arkitekt, fordi de jo per definition er kreativt tænkende mennesker, som vender og drejer tingene på mange forskellige måder og prøver at finde løsninger hele tiden. Og vi lever af benspænd. Og det er der jo rigtig meget af i en byggeproces. Hvis man bruger arkitekten rigtigt, vil jeg sige, så har man egentlig en rådgivende part, som kan hjælpe en hele vejen igennem byggeprocessen. Og det er klart, der er udfordringer, og man kommer til at blive irriteret på arkitekten og alt muligt andet, men det er i sidste ende en, der har ambitioner på ens vegne. Og på projektet.

Morten: Hvad tænker du med det her med, at der skal være sammenfald med, hvem man er blevet inspireret af? Hvordan kan man navigere i det? Vi kan selvfølgelig følge jer på Instagram og se, hvilke ting I har tegnet, og blive inspireret af den vej rundt og se, om der er et match med noget, vi tænker. Har du et perspektiv på det?

Kim: Ja, det har jeg. Der findes mange forskellige typer arkitekter, og nogle er meget stilistiske på den måde, at de tegner i en stil. Der er flere af dem, som har en stil, og det køber man jo ind på, at de har et brand og en stil. Og andre, som os selv, vi vil hellere sige, at vi faktisk ikke har en stil, men at vi kigger på det enkelte projekt hver gang med nye øjne. Og så kigger vi på de mennesker, vi skal hjælpe, og på deres budget. Det vil sige, vi fejer ikke nogen af bordet. Hvert projekt har sin løsning og sit budget også. Faktisk. Og alt er egentlig berettiget. Hvis vi havde en bestemt stil, så kostede det jo allerede fra den dag, en trådte ind ad døren, en startsum.

Morten: Ja, lige præcis.

Kim: Så det synes jeg ikke, vi kan tillade os. Det er ikke den måde, vi vil hjælpe og lave arkitektur på i hvert fald. Så man kan godt kalde os opportunistiske.

Outro

Morten: Kim, jeg er simpelthen nødt til at stille dig det sidste spørgsmål her. Hvad bor du selv i?

Kim: Jeg bor i et ombygget og tilbygget statslånshus. Jeg så faktisk, du havde et link til nogen, du skulle tale med eller har talt med, der har skrevet en bog.

Morten: Ja. Den første episode af Drømmevillaen var jo med Jannie Bendsen, der har skrevet den her bog, der hedder Drømmen om et hus, som netop handler omkring statslånshusene.

Kim: Ja, og jeg har også en stor forkærlighed for den periode i arkitekturhistorien, specielt omkring 50'erne, hvor statslånshusene, der var rigtig mange af dem. Og den måde, de blev bygget på, synes jeg er meget interessant også. Det her med, at man i en vis kvalitet og med visse kendte håndværksmæssige metoder kunne få lov at optage et lån og så bygge et hus. Det synes jeg, der var meget sympatisk. Og det tror jeg på kunne blive en fremtidig måde også at retænke bæredygtigt byggeri.

Morten: Hvordan er det et... undskyld, hvad sagde du?

Kim: Nej, det var bare, dit spørgsmål var jo egentlig, hvor jeg selv boede, og det er sådan et hus, som vi har...

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Har du selv renoveret det? Har I selv bygget det om, eller hvad?

Kim: Ja, jeg har selv været i gang. Jeg er jo også tømrer, så det forpligter jo lidt.

Morten: Ja, det gør det. Det må man sige.

Kim: Så der har vi selv været i gang. Og vi havde jo heller ikke en rød reje dengang, så vi var også nødt til selv at gå i gang.

Morten: Ja, lige præcis. Kim, super fedt det her. Tak fordi du har haft lyst til at bidrage her til podcasten og til dem, der lytter. Hvis man skal følge jer, så har vi jo selvfølgelig noget website. Hvor skal vi gøre det henne?

Kim: Jamen, vi har en hjemmeside. Jeg tænker, hvis man googler Nordpil Arkitekter, så finder man os nok. Og ellers har vi også en Instagram-side, som man nok også kan finde, hvis man søger på vores navn. Og så vil jeg da også gerne appellere til, at man kan finde os og andre rigtig dygtige arkitekter inde på det, der hedder Danske Boligarkitekter. Og det er en sammenslutning af faguddannede arkitekter, som egentlig er gennemgået et kvalitetscheck af Danske Arkitektvirksomheder. Så vi er en lille sluttet gruppe derinde på omkring 80 mennesker eller 80 firmaer, enkeltmands- og små og mellemstore arkitektvirksomheder, som kan noget forskelligt og tilbyder noget forskelligt. Men det er et rigtig godt startsted at finde en rådgiver.

Morten: Fedt. Ved du hvad, jeg tænker, nu laver vi jo nogle show notes, hvor vi også deler nogle billeder fra nogle af de huse, I har bygget eller tegnet og så videre. Og så linker vi også op til de her steder her, så det er nemt for folk at finde jer fra. Men tusind tak, fordi du havde lyst til at bruge tiden på det. Fedt at snakke med dig.

Kim: Jamen tak i lige måde. Tak fordi jeg måtte være med. Det var hyggeligt.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så vi alle kan blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.