Spar på vandet

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaring. I dag har jeg haft besøg af Jesper fra Orbital. Vi kommer til at tale om genbrug af vand, og hvorfor det er så vigtigt, at vi overvejer det, når vi skal i gang med vores nybyggeri.

Morten: Jesper, velkommen i Drømmevillaen.

Jesper: Tak.

Morten: Vi skal tale omkring genbrug af vand i dag, og det har jeg glædet mig rigtig meget til. Men lad os lige få din baggrund, inden vi begynder at hoppe ind i snakken her.

Jesper: Ja, jeg hedder Jesper Gadeberg. Jeg er 38 år, bor med min kone i Køge i en gammel murermestervilla. Har en lille hund, der hedder Balie, og uddannelsesbaggrund, der er jeg egentlig uddannet i salg med, tro det eller lad være, speciale i møbler. Og det har jeg så brugt på at arbejde rigtig mange år i til dels den klassiske møbelindustri, og har været konsulent for et bæredygtigt hollandsk firma, der hedder Auping, og var det i fem år, indtil der kommer en gut, der hedder Torben Mogensen, og siger: "Du ved rimelig meget om IoT. Skal vi ikke lave det her fremtidens hjem, og du kan godt begynde at lave noget marketing og nogle kommunikative artikler på det her område?" Og så tog jeg ligesom skridtet til, om ikke andet til at starte med, deltid og have det her hobbyprojekt. Og pludselig kommer Orbital ind ad døren, og jeg laver noget kommunikativt arbejde for dem, og så bliver jeg præsenteret for en kontrakt, og resten det er sgu vand i afløbet, så at sige.

Morten: Det er vand i afløbet, som man siger. Og det var jo også der, hvor vi mødte hinanden, fordi vi hilste på hinanden nede på den her byggemesse nede i Fredericia. Og blev også enige om, at du skulle ind og fortælle lidt omkring det her koncept, I har lavet på omkring genbrug af vand. Det er jo Orbital. Kan du ikke, lad os lige høre, hvad er det egentlig for en størrelse? Hvad er det, I laver der?

Fra NASA-idé til bruser

Jesper: Altså, hvis man skal retfærdiggøre det, så er det jo, firmaet er fra 2012, stiftet af Mehrdad Mahdjoubi. Mehrdad er industriel designer, og på Lund Universitet har han ligesom det her tænketanksprojekt med NASA, hvor man, hvis man forestiller sig, at man på et tidspunkt skulle rejse til en anden planet, så kan man jo ikke bare have en tankvogn med vand. Man er ligesom nødt til at være ressourceeffektiv. Og det blev et kæmpe projekt, hvor man ligesom satte en masse løsninger sammen. Og da projektet ligesom er færdigt, der mente Mehrdad, at prøv at høre, der er grobund for en, om ikke andet en lidt mere jordnær virksomhed her, fordi vand er en knap ressource, faktisk allerede i Sverige i dag, men i store dele af verden har man ikke den samme adgang, som vi har her og har været vant til at have i Skandinavien. Så det mundede sig ud i, okay, lad os lave et produkt, som sænker behovet for vand.

Morten: Ja.

Jesper: Og produkt nummer et, det blev bruseren. Og bruseren er den kategori, vi har, som bruger absolut mest. Skarpt forfulgt af toilettet, men bruseren har den udfordring, at det teknisk set er drikkevand. Vi har tilført en hulens masse energi for så bare at hælde det ud over kroppen en gang og så i afløbet.

Morten: Ja.

Jesper: Og det tænker vi, det kunne man sgu godt gøre bedre.

Morten: Men der er jo også forskel på Mars og på NASA og så i Danmark, fordi i Danmark har vi vel nok vand, har vi ikke det?

Jesper: Jo, men jeg tror, vi har masser af vand. Balladen ligger i, at vi godt kan lide at koncentrere os, så vi bosætter os mange af os rundt omkring eller i store byer. Det vil sige, vi lægger større pres på de ressourcer, der er der. Og jeg har haft et møde med en nordsjællandsk kommune, hvor jeg ligesom forklarer dem, prøv at høre, det vi har gang i, det er vi nødt til ligesom at få vendt, fordi det vand, I render og drikker i dag, det er måske 300 år gammelt. Men dengang jeg var barn, der var vandet 100 år. Og det betyder jo, at det tager længere tid for vandet at resette, altså simpelthen at nå tilbage ned igennem de her jordlag og komme tilbage som værende noget, vi kan trække på igen. Vi trækker det simpelthen for hurtigt. Og så har vi en anden, lidt mere udefrakommende. Altså, man skal ikke følge for meget med i nyhedsbilledet for at se, at nogle vandboringer har det lidt stramt. Og hvis udbuddet bliver mindre, så ved vi jo desværre, at hvis efterspørgslen forbliver konstant eller bliver højere, så stiger prisen.

Morten: Ja.

Jesper: Sidste år, der lærte vi alle sammen, hvad kilowatten kan koste.

Morten: Ja.

Jesper: Vi lærte også, hvad gassen kan koste. Det, der er lidt en træls bieffekt af det her, det er, hvis vandet begynder at opføre sig som energien, så er det altså en eksponentiel faktor, vi har ikke råd. Og hvis sådan noget som at tage et bad, det kun skal være forbeholdt en lille gruppe af mennesker, så kan man jo sige, nå, men så har vi jo løst problemet, så sænker vi jo vandtrykket. Men vi skal gerne sikre, at Hanne Jensen eller folk, der har en aktiv livsstil, stadigvæk kan tage bad, men uden nødvendigvis at have et hul i hovedet.

Morten: Ja, lige præcis, og det var faktisk også lidt et provokerende spørgsmål, jeg prøvede at stille dig, fordi vand i Danmark, så er det måske noget, som vi også, som du lidt kommer ind på, vi har taget for givet, lidt ligesom energien, det var sidste år. Men vand er faktisk en af de største udfordringer, hvis man kigger på det på globalt plan. Så missionen er helt sikkert rigtig. Så Jesper, hvad er det for en løsning, som I har lavet ved Orbital?

Sådan fungerer systemet

Jesper: Vi har taget nogle forskellige teknologier, som i teorien allerede er til stede i huset, og så har man kombineret dem, og så har man sat det sammen med en computer, og så har man forklaret den her computer, når A sker, skal du gøre B. Og for at sige det simpelt, vores afløb, det er et collab med Unidrain. Vi har lavet teknologien, der ligger i. Unidrain har sikret, at vi overholder reglementet i Danmark, og samtidig udformet det, så det passer til vores teknologi. Teknisk set har de lavet et afløb, som har to udgange. Det vil sige, af gode grunde sælger Unidrain kun det specifikke afløb til mig, fordi kobler du ikke min teknologi på, så står du og bare hælder vand ud i konstruktionen, fordi det har en ekstra udgang. Det, vi har lært afløbet, det er, at hvis ledeevnen er for høj, eller hvis mængden af sæbe, altså hvis klarheden har ændret sig, så smider du det væk.

Morten: Ja.

Jesper: Hvis man kender det, alle os har en opvaskemaskine. En opvaskemaskine kan vaske op i to timer, og når den har vasket op i to timer, så har den på mystisk vis kun brugt fem liter vand. Og det er fordi en opvaskemaskine, den kan selektere. Den kan simpelthen se, det her vand har ændret ledeevne, eller det her har for meget sæbe i, det smider jeg væk. Men alt det, der er rent, det er sgu lidt dumt at smide ud. Det kan vi lige så godt lige skylle tallerkenerne med igen.

Morten: Ja.

Jesper: Det er det, der gør, at den er så effektiv, som den er.

Morten: Ja.

Jesper: Så en opvasker, to timer, fem liter. Din bruser bruger måske et sted mellem 15 og 20 liter i minuttet. Det er vel at mærke 20 liter varmt vand. Du har tilført rimelig store mængder energi.

Morten: Ja.

Jesper: Og det er der, vi ligesom sagde til afløbet her, okay, hvis ledeevnen er for høj, eller hvis mængden af sæbe, altså hvis klarheden har ændret sig, så smider du det væk.

Morten: Ja.

Jesper: Er det rent, så ved vi, at det er både rent og varmt. Det vand filtrerer vi lige igen, UVC-behandler, og så tilfører vi en lille smule energi, fordi der er et energitab fra det løber ud af brusehovedet, til det løber i afløbet.

Morten: Ja.

Jesper: Men det er kun den, vi skal lægge tilbage.

Morten: Ja.

Jesper: Det er måske i snit to grader, to en halv, tre grader.

Morten: Så du siger, der er et filter, så er der en UVC-behandling, og så er der en varmebehandling. Prøv lige at gå igennem de her tre steps her. Filteret, hvad er det, der sker her?

Jesper: Det er et mekanisk filter. Det vil sige, vandet vil jo uundgåeligt, qua den pumpe der sidder i, blive presset igennem det her filter. Filteret, det fletter man. Det vil sige, man kan lave masken inde i filteret, det er nærmest en snak for sig selv, men man kan lave masken ned til den størrelse, man ønsker. Man kan flette den i teorien så stramt, at elementer, der er større end en halv eller en hel my, de vil simpelthen sætte sig i filteret.

Morten: Ja.

Jesper: Det kan godt være, det i teorien viser sig at være overkill, at man kan skrue det op, så det måske er et fem my maske, der ligger deri, og derved forlænge levetiden på filtrene, om man vil. Men det er noget, vi arbejder med. Filteret i min egen private bruser, det er et fem mys.

Morten: Ja.

Jesper: Og der kan jeg i hvert fald se, der kommer til at gå længe, før jeg skal skifte det. Men det er ligesom skridt et.

UVC, sikkerhed og styring

Jesper: UVC-behandlingen, det er simpelthen for at sikre mod, hvad ved jeg, legionella. Vi har i Danmark den største forekomst af legionella, hvis man måler det på baggrund af indbyggere.

Morten: Okay, det var jeg ikke klar over.

Jesper: Nej, det er jo lidt komisk. Vi har simpelthen flere registrerede tilfælde end de omkringliggende lande. Og det er jo lidt sjovt, fordi vi bryster os jo af, at vi har det bedste vand i verden. Og det har vi også kvalitetsmæssigt. Balladen opstår i, hvis vand står stille.

Morten: Ja.

Jesper: Vand, der samtidig også er varmet op. Så er der godt flow på bruseren, så er det ikke noget problem. Det, du skal holde øje med, det er din håndbruser. Hvis du ikke bruger den lige så tit, som du bruger din hovedbruser, så slangen fra din håndbruser, den hænger jo i et opvarmet miljø. Den står med blandet vand. Altså, legionella kunne ikke have siddet på en restaurant og bestilt et federe miljø end det her. Og det her miljø her, det skal man være opmærksom på.

Morten: Og det løser I med UVC-behandlingen.

Jesper: Det løser vi med UVC. Det skal jo siges, jeg løser det bagud, det vil sige internt i mit system. Fremad, hvis først det stiller sig i slangen, så er man nødt til at være bevidst om, at den skal man lige aktivere en gang imellem. Jeg har gjort det for vane, at når jeg lige har haft sæbe i håret og skyllet, du ved godt, jeg kan se, det ligger på gulvet på vej mod afløbet, så tager jeg lige håndbruseren, aktiverer den, og så spuler jeg det hurtigt over i venstre side af afløbet, fordi der ved jeg, jo hurtigere sæben kommer forbi det punkt, jo hurtigere slår bruseren tilbage i recirkulering. Så jeg nudger bruseren til at recirkulere mere vand.

Morten: Ja, okay.

Jesper: Sådan noget brugeradfærd, det skal jeg nok lære en eventuelt interesseret at gøre.

Morten: Lige præcis. Men UVC-behandlingen, prøv lige at komme tilbage til den. For dem der ikke ved, hvad det er for noget, prøv lige at dykke lidt ned i det.

Jesper: Det er egentlig en lysbehandling af vandet, som gør at, man slår egentlig ikke legionellaen ihjel, man gør den ineffektiv, eller hvad skal man sige, inaktiv. Det vil sige, den ikke er skadelig for dig, når den er ude i det åbne miljø. Og det der er balladen med legionella, det er jo, at det er en luftbåren enhed. Det vil sige, det er som sådan ikke skadeligt for dig at drikke. Det er mere det der med, hvis du indånder den. Det er helst ikke sådan en, man vil have ned i lungerne, fordi man siger, dødeligheden på legionella, den er oppe mod 15 procent.

Morten: Ja, okay.

Morten: Men det er vel ikke kun legionella, UVC-behandling. Jeg kender det lidt fra tidligere professionel, kan man sige, fordi det slår jo egentlig mange ting, altså det kan jo egentlig tage mange af de her bakterier og udfordringer, der er, ikke?

Jesper: Ja, jeg tror, vi ser det som, altså vi antager, at det vand, vi selvfølgelig får leveret, det er en bestemt kaliber, men vi har forståelse for, at det, der kan have stået stille mellem dig og eventuel opvarmet kilde, det kan være til debat. Så alt vand, der går ud af vores hovedbruser, fra du starter bruseren, det er behandlet både mekanisk og med UVC. Så vi kan dokumentere, at det vand, der kommer ud af bruseren, det er lige så rent som det, der kommer fra forsyningen, og renere, fordi vi kontinuerligt kører hele den her proces. Så når du har badet i, skal vi sige, 20 minutter eller 15 minutter eller 10 minutter, så har vandet måske været forbi UVC og det mekaniske filter 10, 15 gange.

Morten: Ja.

Jesper: Så det er ligesom vores måde at angribe at sikre, at der ikke er nogen, der bliver syge og dårlige af.

Morten: Lige præcis. Og så den sidste step, det er jo selvfølgelig det her med varmen, og det giver jo lidt sig selv. Men processen her, Jesper, den giver mig lige en tanke. Fordi hvordan kan jeg som forbruger være sikker på, at det vand, der kommer ud af min konkrete bruser, at det faktisk er renere, eller at det egentlig er sikkert nok? Fordi en ting, det er jo selvfølgelig at dokumentere det i et laboratorium, hvor det er sat op, og man har styr på det og kan måle det her. Hvordan kan jeg være sikker på det som forbruger, at mit filter det fungerer, og min UVC-lampe, den også fungerer? Hvordan kan jeg være sikker på det?

Jesper: Altså, bruseren er jo i sin enkelhed en IoT-enhed. Det vil sige, din bruser har en computer. Din bruser har 15-18 målepunkter. Hvis det er sådan, at en eller anden årsag, det kan jo være, at UVC-lampen er sprunget, så tænder den jo af gode grunde ikke. Men så melder systemet bagud i rækkerne, den siger simpelthen, den har brug for service. Den kan også nudge kunden i displayet, altså selve tænd-sluk-knappen, der kan den sige: "Please contact Orbital Support." Man kan gøre det i appen. Der er flere parametre. Den indikerer, hvis der er noget galt.

Morten: Okay.

Jesper: Men når det så er sagt, så er vandet, der kommer fra forsyningen, altså jeg har ingen grund til at tro på, at det vand ikke skulle være rent nok. Og jeg ved internt, at vores bruser kan køre en heat cycle. Det vil sige, ligesom en kaffemaskine, så varmer den lige miljøet op internt en gang imellem for at sikre, at der ikke står noget stillestående vand i slanger, fordi vi ved, det er sgu det, der afliver Hanne Jensen. Det duer ikke. Vi kan tømme vores slanger, hvilket er lidt unikt for en bruser.

Morten: Okay. Så du har jo en pointe i det her, fordi vi ved jo heller ikke kvaliteten af vandet, der kommer fra vandforsyningen. Men det var bare lige sådan en overvejelse, der kom ind i det. Og jeg vil også sige, at hvis der er sensorer på det, og den kommer med de her meldinger, så ved man jo også, at systemet det fungerer, ikke også?

Jesper: Ja.

Besparelser, pris og tilbagebetaling

Morten: Besparelse, Jesper. Hvad kan man få ud af at installere sådan et system som det her?

Jesper: Der er jo flere måder at kigge på det, og vand koster noget forskelligt, alt efter tilgængeligheden. Hvor ligger dit hus henne, eller hvor er planen, jeres hus skal ligge, Morten?

Morten: Det ligger her i Aalborg.

Jesper: I Aalborg, okay. Jeg vil sige, gennemsnitsprisen oppe ved dig, den er måske ungefähr 80 kroner kubikken. Det passer meget godt. 75, 80 kroner. Og så kan man jo begynde at regne på, okay, hvor meget vand bader familien i om året, og hvad er ens varmekilde og så fremdeles. Fordi en ting er, hvad du giver for vandet, noget andet er, hvad du giver for energien. Til mit held, så er begge ting forholdsvis dyre, i hvert fald sammenlignet med Sverige. Hvilket gør min kommunikative opgave væsentlig nemmere i Danmark end nogle af mine svenske kollegaer. Jeg vil gå så langt og sige, at alt efter aktiviteten i livsstilen, så fjerner jeg et sted mellem 15, 20. Jeg vil måske sige, med lav aktivitet, så er det mellem 10 og 15 kubik om året per bruger.

Morten: Ja.

Jesper: Og så kan man begynde at regne på, okay, hvad udmønter det så til i kroner og ører? Men det, man skal huske på, det er, skal vi nu sige, du tager et bad, du bader 10 minutter. Du recirkulerer 85% af vandet. Det vil sige, på et bad, der sparer du den samme mængde vand, som du skal have at drikke på tre måneder. Og vi skal lige huske på, hvad det her vand er til at starte med, det er, at det er noget, vi har, det er en essentiel ting for os, fordi hvis vi går uden vand i tre dage, så er det ikke sikkert, vi ser bane nummer fire. Hvad gør vi med vandet, hvor effektive kan vi blive? Jeg kan ikke sige, hvor meget du bader, men jeg kan sige, at jeg kan recirkulere op til 90% af den mængde vand, du normalt bruger i badet.

Morten: Ja.

Jesper: Og nu skal du jo bygge nyt. Og hvis man kigger, jeg kan forestille mig, at du går ikke oliefyr-vejen. Du går nok noget, som er forholdsvis energieffektivt. Det kunne man godt forestille sig, ja. Du kommer måske i den, vi andre får omtalt som værende den frivillige klasse, altså det vil sige den, der er lav på energi. For at du kan nå det parameter, så skal du være under 20 kilowatt per opvarmet kvadratmeter. Det er ligesom noget, der er præciseret. Hvad nu hvis jeg forklarer dig, at din bruser, den bruger 25 per opvarmet kvadratmeter. Det vil sige, bruseren er allerede nu den dyreste komponent, du har i din bolig. Det vil sige, hvad hjælper det, at vi gør os så super effektive på klimaskærmen og materialerne, vi vælger, og så tillader vi bare 12 liter varmt vand, der bare pisser ud af afløbet hvert minut. Det er ikke logisk. Så det er den sidste prop, vi mangler for at lave et hus, folk reelt set også har råd til at bo i om 10 og 15 år.

Morten: Ja.

Jesper: Fordi det er da superflot, vi alle sammen har et lækkert badeværelse, hvis vi ikke har råd til at åbne for hanen.

Morten: Ja, men det er jo selvfølgelig nogle forskellige scenarier, man kan sige i det her, men jeg tænker også, at du har nogle overblik på det her. Og det næste, jeg også kommer til at spørge dig om, det er, der er jo også en investering i det her. Så hvor hurtigt kan sådan noget som det her også tjene sig hjem? Det er jo det, jeg vil frem til, Jesper.

Jesper: Går man på vores hjemmeside, så kan man se, vores system, det starter i 45.000 kroner, slutter i 50.

Morten: Ja.

Jesper: I den pris, der er alt, hvad du skal bruge for at lave installationen. Altså helt frem til der, hvor du kobler vandet på. Alle interne pex-forbindelsesveje og rørføringer, teknologi, service og garanti, alle driftartikler, du måtte få brug for i 10 år, de er med.

Morten: Ja.

Jesper: Så kan man sige, okay, hvad er regnestykket så? Det kræver, at vi kender en ubekendt, det er, hvad fanden ville du have købt? Og så hold det op imod, så tager du differencen på de to, og så kigger du på din vandregning.

Morten: Ja.

Jesper: Det kan godt være, du finder ud af, at din ROI, altså hvornår er dine penge retur, den er måske fem år. Men det regnestykke, jeg plejer at sige til folk lige efter, det vil altså sige, for hver gang der er gået fem år, så er dit alternativ blevet dobbelt så dyrt. Hvad gør du, hvis jeg drifter i 25? Ja. Så er dit alternativ blevet fem gange så dyrt. Det vil sige, den virkede som en billigere løsning i investeringsøjemed, men viser sig at være en ubehagelig relation på den lange bane.

Morten: Men det er jo en klassisk udfordring, kan man sige, om du har investeringen, eller om du har de løbende udgifter på det, ikke? Det er jo en klassisk udfordring også, når vi kigger på de bæredygtige løsninger.

Jesper: Ja. Jeg plejer at sige, merudgiften til mig, den er måske 25.000.

Morten: Ja.

Jesper: Reelt set, fordi dem der finder os interessante, dem der allerede har fundet frem til os, de havde måske ikke lige valgt den helt billige kategori. De ligger måske enten lige under premiumsegmentet eller lige i starten af det. Så de er ikke gået fuld Vola måske, men de har kigget på det. Det kan være en kunde, der er sjov for mig.

Installation, armaturer og eksisterende huse

Morten: Men det betyder også, du bringer jo egentlig en vigtig ting ind her, og spørgsmålet, som jeg også har haft. Det her med armaturet, er det en del af jeres system, eller kan jeg bruge mit Vola, hvis det er det, man ønsker at have, eller hvordan fungerer det, Jesper?

Jesper: I dag er det en del af det. Altså, vi leverer et komplet hoved- og håndbrusersæt. Igen, det er ikke ideen, at jeg skal være verdens største armaturproducent. Det har jeg ingen interesse i, men jeg var nødsaget til at lave et hoved- og et håndbrusersæt, sådan så jeg vidste, hvad modtrykket var for de respektive enheder, sådan så vi kunne stille systemet ind.

Morten: Okay.

Jesper: Fordi forskellige brusehoveder har forskellige modtryk. Og det, der er vigtigt for mig, hvis der nu sidder nogle tredjepartsinteresserede ude på kanalen, så er det, at de har et modtryk, der er en bar ved 10 liter i fremløb. Har de det eller lavere, så er koblingen, der sidder i væggen, standard. Den er lavet af LK. De kan bare koble det på. Men kobler man en på, der har højere modtryk, så kan det være, raten af filtre, man har brug for, den stiger. Og det er jeg jo ikke interesseret i, fordi jeg vil gerne have, at raten af driftsartikler skal falde.

Morten: Ja.

Jesper: Eller endnu bedre, skal kunne genanvendes. Men indtil de kan genanvendes, så er jeg nødt til at sikre, at vi ikke bare høvler dem ud af fabrikken og til fru Jensen.

Morten: Lige nøjagtigt. Så en ting, det er jo selvfølgelig de her tredjeparter. Noget andet, det er jo mere omkring forbrugerne, og det er jeg jo meget mere interesseret i. Så hvis fruen hun nu siger, jeg vil have de her Vola, eller jeg vil have et eller andet bestemt armatur, kan man så tilpasse, altså kan man så justere systemet ind, så det passer til det her modtryk, der er i armaturet?

Jesper: Jeg vil sige, hovedbruseren, den er ikke noget problem for dem. Den ved jeg allerede, den ligger inde, hvor den skal. Deres håndbruser er en udfordring.

Morten: Okay.

Jesper: Men jeg kommer ikke til at arbejde udviklingsmæssigt for at sikre, at de stadigvæk har den del af markedet. Men det, jeg kan sige, det er, jeg kommer til at lave en justering i markedet, der gør, at om ikke andet, så kan man slippe for den omskifter, vi har i dag.

Morten: Ja.

Jesper: Vi kommer simpelthen til at være på vores core unit, som er hjernen af den, den kommer til at have to udgange. En til hovedbrus og en til håndbruser. Og så kan man i teorien bruge en bredere vifte af omskiftere eller håndbrusere. Det giver mening. Ja. Jeg vil ikke afvise, at hvis man sætter en lige kærv skruetrækker i mundingen på en håndbruser fra Vola, at vi så ikke kan få modtrykket derned, hvor, jeg har bare ikke tænkt mig at anbefale det.

Morten: Det lyder som rigtig vej, tror jeg, i hvert fald.

Jesper: Ja.

Morten: Jesper, der er mange, der lytter med her, som ikke bare er nybyggere, men der er også mange, der faktisk er ombyggere. Kan det her lade sig gøre at få retrofittet eller få ind i et eksisterende hus?

Jesper: Jeg kan jo sige ja og kaste mig selv under bussen i selv samme sætning, fordi jeg bor i en murermestervilla fra 1954, og jeg har vores system.

Morten: Okay.

Jesper: Så det, jeg gjorde, det var at, murermestervillaer, de er nærmest en til en, kunne jeg til at sige, fordi de har alle sammen en kælder, de har alle sammen et grundplan, og så har de en første sal. Og oppe på første sal, der væltede jeg en væg, tog noget af et værelse, og så flyttede jeg døren 75 centimeter ude i sådan en fordelergang. Og der hvor jeg flytter døren, der placerer jeg min core unit, vel at mærke med åbning ud mod fordelergangen, og så har jeg etableret badeområde på umiddelbar bagside.

Morten: Ja.

Jesper: Det gjorde, at jeg kunne bruge en del af husets lidt ældre installation på afløbssiden, vel at mærke. Men jeg førte helt nye rør frem fra min varmekilde til bruseren, fordi jeg er ikke interesseret i, at hvis de nu var af ældre dato, hvis der er noget, der løsner sig i den gamle installation, så lander det jo selvfølgelig lige ude foran mit system. Det betyder, så sænker vi trykket på vandet, og så vil systemet ikke have den samme komfort.

Morten: Ja.

Jesper: Så lav, når man laver installationen, lav den ordentligt. Altså, opskift de rør, der er fra varmekilden og frem.

Morten: Ja, okay. Prøv at høre, der er mange, der egentlig kigger på sådan nogle BWT-anlæg eller sådan nogle afkalkningsanlæg, og når man sætter det ind i et nyt hus, så er der også mange, der siger, jamen så laver man et omløb på det. Kan man gøre det samme med jeres system? Altså, det her det er jo noget nyt, man sætter ind i sit hus. Hvis man egentlig kommer frem til, jamen det her det fungerer ikke, eller det her det fungerer ikke for os, jeg vil gerne egentlig bare køre på en traditionel vis. Er det så egentlig bare at dreje på en ventil, og så kører det?

Jesper: Jeg kræver jo, at vandet som udgangspunkt er blødgjort, når det er ført frem. Jeg er også interesseret i, at størstedelen af huset, jeg forstår godt, at den hane, man har tænkt sig at drikke af, at man måske gerne vil have, den skal være uden for linjen, men jeg vil stærkt anbefale, at alt andet er indenfor. Og her tænker jeg på, hvis jeg ved, at vandet har 10 dH eller lavere, så ved jeg, mit system drifter længere. Jeg arbejder også med en løsning, der gør, at jeg kan operere med en højere dH, altså den her hårdhedsskala, man måler vand på. Men lige nu siger jeg 10. Det sjove er, at samtlige armaturproducenter, de fraskriver sig garantien, hvis vi er over 10 dH.

Morten: Okay.

Jesper: Det er de bare ikke ude at markedsføre. Jeg er der, hvor jeg helst ikke vil, ja, jeg synes, det er bedre, hvis vores komponenter holder længere.

Morten: Ja.

Jesper: Det er mindre service til serviceafdelingen, og set fra den planetære side, altså det kan ikke passe, at vaskemaskiner, de har en livscyklus, der hedder fem år, for eksempel. Det dur ikke. Altså vi er for mange. Hvis Indien begynder at købe ind ligesom Danmark, så har vi jo et problem. Så er det en kæmpe udfordring.

Morten: Så i bund og grund, hvis jeg skal forstå det rigtigt, så kan det her sagtens fungere med de her anlæg?

Jesper: Sagtens, sagtens. Altså, jeg vil sige, alle der laver den her form for ion-bytning, altså der hvor man sænker dH'en og kan dokumentere, man sænker dH'en, der ved jeg, der er ikke noget problem.

Morten: Okay.

Jesper: Så det er ligesom noget, man er nødt til at italesætte. Og dem der ligesom siger, jamen jeg vil ikke have vandet blødgjort, fordi det tilfører salt til vand og de her ting, dem kan man jo så samtidig spørge, har du en opvaskemaskine?

Morten: Ja.

Jesper: Og så siger de, jamen det har jeg. Flot, den har det også. Altså, så må du også smide den ud, jo.

Morten: Lige præcis. Lige præcis. Det der, det var jo den ene del af spørgsmålet. Det var jo egentlig, om det fungerede med det her. Men den anden del af spørgsmålet, det er jo egentlig, kan jeg slukke for jeres anlæg, hvis det ikke fungerer for mig? Og så sige, nu vil jeg egentlig bare køre med den på traditionel vis.

Jesper: Du kan bare slå recirkuleringen fra. Den har også en bypass. Skal vi nu sige, worst case scenario, der er et eller andet inde i systemet, som ikke opererer. Altså, den får en kritisk fejl, om man vil. Så går den bare i en form for default. Det vil sige, den recirkulerer ikke vandet. Den lader det bare gå direkte i hovedbruseren.

Morten: Okay.

Jesper: Det kan også være, du foretager dig noget under bruseren, du ikke er interesseret i, at den overhovedet skal forholde sig til. Det kan være, du står og vasker hunden, eller det er det eneste sted, hvor du har mulighed for at bruge rindende vand, og du skal lige skylle mountainbiken, eller hvad fanden man nu kan finde på at bruge det til. Så har man mulighed for både at slå computeren fra og simpelthen at sige, hey, det her det skal ikke recirkuleres. Men man kan også lige tage risten af afløbet, vende, der er ligesom sådan en indsats i den, så tvinger den alt vandet direkte over i vandlåsen.

Morten: Ja, okay.

Jesper: Så man kan gøre nogle ting.

Morten: Godt. Og også sikre, at du ikke har en bruser, der lige pludselig, skal vi nu sige, den har den her fejl, og du har sæbe i håret, eller du har i hvert fald sæbe på kroppen.

Jesper: Tak for det, jeg har det ikke i håret, det skal jeg sige.

Morten: Selvfølgelig ikke kan få det ud, ikke. Altså, det nytter ikke noget, at vi har en bruser ude, som ikke drifter.

Jesper: Det har vi ikke tænkt os at have.

Vedligehold, app og nye produkter

Morten: Okay. Prøv at høre, jeg hader alt sådan noget vedligehold og alt sådan noget rengøring og alt sådan nogle ting der. Vedligehold af sådan noget her, både brug af filtre og tilsætning af, hvad skal jeg forholde mig til, hvis jeg køber jeres produkt?

Jesper: Jeg vil sige, at skifte et filter på vores system tager cirka den samme tid, som det tager at stoppe en opvasketab i en opvaskemaskine, vælge et program og lukke lugen. Altså, det er der, vi er. Og det skal du gøre for hver 150 til 200 bade. Det handler lidt om vandets opførsel i det pågældende område. Og det, jeg åbnede op for før, eller snakkede lidt om før, det er det her med, hvis masken på filteret ender med at blive en lille smule grovere, så skal det måske gøres hver syvende, ottende, niende måned.

Morten: Ja.

Jesper: Der skal man lige lave den. Og du får en indikation i din tænd-sluk. Og den indikation, den kommer, når den er på 10 procent. Det vil sige, du har mere end rigelig tid til at sørge for, at den bliver skiftet. Og du får også i appen, den fortæller dig simpelthen, hey, det er ved at være tid på. Men i appen fortæller den dig helt ned på procent, hvor meget der er tilbage af filteret.

Morten: Okay.

Jesper: Og man kan sagtens køre den til 100, for at sige det.

Morten: Lige nøjagtigt. Og dem, der også har lyttet med i podcasten, de ved jo også, alt hvad man kan sætte strøm til, det er jeg jo stor fan af. Så nu begyndte du at snakke om, der er en app til sin bruser. Så hvad er det, jeg kan bruge appen til? Hvordan fungerer den?

Jesper: Den fungerer på den måde, at den viser den sidste badsession, du har haft, og så en historik over de forrige. Så forklarer den, hvor god du var til at være i bad. Og det lyder jo lidt åndssvagt den sætning, men du har mulighed for at gøre nogle ting under bruseren, som faktisk gør, at du recirkulerer mere vand. Jeg har en RISE-rapport, der dokumenterer, at jeg har en gennemsnitlig besparelse på 70%, men jeg kan godt lære dig at få en, der er højere.

Morten: Okay.

Jesper: Og det har noget at gøre med vores brugeradfærd. Lidt ligesom din bil, den står foreskrevet til at køre x antal kilometer literen eller så så langt på en kilowatt, men du kan godt gøre noget, der gør, at den går kortere. Det er ikke noget problem, men det kræver måske en lille smule mere at gøre det, der gør, at den kører længere.

Morten: Okay. Så det kan man simpelthen bruge appen til, til faktisk at blive bedre til den del, kan man sige. Der er læringselement i det.

Jesper: Ja, der er. Der er det her med, at du kan se, okay, hvorfor var jeg bedre i går, end jeg var i dag? Og så har man mulighed for enten at se det som rent symbolsk, men man kan også tænke over, hvad gjorde jeg anderledes?

Morten: Ja.

Jesper: Jeg kan godt nævne for dig nu, at hvis du bruger mindre sæbe, hvis du tænker over det, så vil du recirkulere mere, hvis tiden vel at mærke er en konstant. Det vil jo så også sige, at jeg forestiller mig, din bedre halvdel, hun har måske en lille smule længere hår, end du har, og det gør, at hun vil uundgåeligt bruge lidt flere produkter, end du gør. Så det vil måske være jeres gennemsnitlige miks, som er interessant at vide. Og det er jo så der, min RISE-rapport, den er sjov, fordi hvis jeg kan sige, jeg gennemsnitligt har en på 70, så viser det måske egentlig meget godt den her gennemsnitlige familiesammensætning, som i Danmark er 2, jeg mener, det er 2,12 eller sådan noget. Og det bliver jo essentielt senere, når man skal til at snakke om energimærker og alt sådan noget pjat, fordi hvad dimensionerer man efter?

Morten: Lige præcis. Lige præcis. Jesper, nu er det her jo sådan et forholdsvis nyt produkt, som I kommer på markedet med. Hvad er egentlig udfordringerne med det, og hvordan kan vi som forbrugere egentlig være med til at hjælpe jer til at komme herhen? Ikke hjælpe jer, men hjælpe den her løsning ind på markedet, kan man sige? Hvis du skulle sådan i drømmeland her, hvad skulle det være for en drøm, du sendte ud til os?

Jesper: Jeg vil jo sige, jeg taler, eller man kan vende den om og sige, vi bruger størstedelen af vores penge stadigvæk, og det vil vi blive ved med, på udvikling. Det vil sige, vi har et driftsbudget, der hedder måske et sted mellem 80 og 100 millioner kroner om året. Det bruger vi på at sikre, at vi netop ikke ender på forsiden af Ekstra Bladet og i et eller andet uheldigt sammenhæng. Og det har noget at gøre med, at vi er nødt til at være helt 100% sikre på, at vi har belyst samtlige aspekter af vores eget produkt. Vi er et sted mellem 85 og 100 ingeniører ansat i Malmø.

Morten: Ja.

Jesper: Der er måske kun otte marketingfolk. Det vil sige, størstedelen af virksomheden, det er altså kitler, tykke briller, rimelig blege mennesker, men de har styr på deres skidt. Derfor er jeg lidt afhængig af, at det er kunden, som siger til sin VVS'er: "Hey, jeg synes det her er interessant. Kan jeg købe det af dig?" Fordi så kommer VVS'eren til mig, og så siger han: "Jesper, hvad skal jeg give for det her? Og hvor får jeg det henne?" Og så forklarer jeg VVS'eren, jamen hey, du køber det direkte af mig, fordi jeg arbejder ikke med grossister. Når du ved, hvad kunden skal bruge, så sender jeg det til dig.

Morten: Ja.

Jesper: Så har VVS'eren en margin, og kunden får deres besparelse i form af, at deres vandregning bliver halveret hen over den.

Morten: Okay.

Jesper: Så besparelsen, den er der fra dag et. Altså, når deres badeværelse er afsluttet, så starter besparelsen.

Morten: Ja.

Jesper: Og man bliver, jeg kan sige det med det samme, man bliver aldrig træt af at kigge på den mængde vand, din app fortæller dig, nu har du sparet den her mængde. Og lige ved siden af, der står der, hvor meget energi du har sparet.

Morten: Ja, lige præcis. Det kunne jeg godt forestille mig. Jeg så det jo også nede i Fredericia nede på messen dernede. Stopper vi egentlig med badet her, eller er der andre produkter, der er på vej fra jer?

Jesper: Altså, lurer man lidt på hjemmesiden, så kan man se, vi har noget, der hedder Orbital Tab. Orbital Tab er en håndvask. Igen, systemet er for så vidt, eller tanken bag systemet er ikke ny. Man har gjort det i Japan i mange år, at man tager det vand, man vasker hænder i, og efterfølgende bruger det til at skylle toilettet i. Det der er, det er, at produktet er ikke helt pakket færdigt. Jeg ser stadigvæk på ugentlig basis en ny 3D-print af, hvad det er, de mener, tanken skal se ud inde under badeværelsesmøblet, eller hvordan pumpen skal være pakket ind, eller hvad der ligesom rører sig på den del. Men det er jo loddet med, at man er en udviklingsvirksomhed. Intet er en konstant. Alt kan godt blive bedre.

Morten: Præcis. Lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt.

Jesper: Så det produkt er på vej. Så det det i teknisk, hvad skal man sige, det det i teorien gør, det er, at der er en forskudt cisterne under din håndvask. Og der parkerer det vand sig, du har vasket fingre i. Når du så næste gang trykker ud i toilettet, så prioriterer den den forskudte cisterne.

Morten: Ja.

Jesper: Altså den skyller med det vand først. Nu skal jeg jo ikke angribe alle de danske fabrikanter og leverandører på toiletsiden, men det undrer mig, at vi i 2023 stadigvæk skal bruge fem liter vand på at trykke ud i toilettet. Der er systemer, som har den samme optimeringsgrad, som jeg har på bruseren, på toiletsiden.

Morten: Okay.

Jesper: Og jeg kan godt sige allerede nu, jeg kommer på et tidspunkt til at pege på en af dem, og så siger jeg, jamen så passer mængden, du vasker fingre med, med mængden, du skal bruge til at skylle, så er vi ved at være langt nede i den.

Morten: Ja. Interessant, og det bliver spændende at følge det her.

Outro

Morten: Jesper, sidste råd, du skal give til os som nybyggere, hvad skulle det være? Dit bedste råd til andre.

Jesper: Det er, altså, gør ligesom du gør. Altså, sæt dig godt ind i, hvad er det, der kan vælges? Hvad er den reelle pallette faktisk på siden her? Og så find ud af, hvem skal bygge mit hus? Hvad skal huset bygges af? Fordi hvis jeg skulle bygge et hus i dag, det kommer jeg jo nok ikke til, fordi jeg har forelsket mig lidt i den villa her, jeg bor i. Men jeg tror, jeg havde bygget mindre end hvad jeg først havde tænkt mig. Og jeg tror også, jeg havde lavet ét badeværelse, selvom det er kutyme at bygge to.

Morten: Ja.

Jesper: Fordi på den lange bane, varme, det er noget, vi har fokus på lige nu. Jeg lover, vand bliver noget, vi har fokus på om lidt. Så hvis jeg kan sikre, at dine driftsudgifter er halveret, bare lige ved at du sikrer, at din bruser er en recirkulerende type, så tror jeg, at jeg har givet dig 5.000 kroner fri i budgettet resten af dit liv hvert år. Det bliver også til penge.

Morten: Det gør det i hvert fald. Jesper, tusind tak for dit bidrag her i Drømmevillaen. Hvis man skal følge jer, så er det websitet, det linker vi til i show notes. Er der andre steder, hvor man kan følge jeres rejse?

Jesper: Vi er lidt på de sociale medier, men jeg vil sige, hjemmesiden er nok der, der sker mest. Den er lige ved at få den sidste overhaling. Vi har haft en, som kunne noget meget unikt. Det er, at den starter med at være dansk, og så går den langsomt over i at blive svensk. Og det er måske ikke sådan en, man skal have. Men om lidt så er der en, som viser danske referencesager og viser lidt om, hvem der allerede har truffet de her valg. Og måske kan man spejle sig lidt i dem, sådan så det ikke virker så eksotisk det her med at have en bruser, der også bruger en lille smule strøm.

Morten: Lige præcis. Lige præcis. Jesper, tusind tak. Og pøj pøj med rejsen med at få sparet på noget vand her i Danmark.

Jesper: Tak. Og tak fordi jeg måtte være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.