Kalk eller cement?

Intro: Velkommen og Rasmus’ baggrund

Morten: Rasmus, velkommen i podcasten.

Rasmus: Jo tak.

Morten: Inden vi hopper ind i det, nu har vi lige siddet og grint lidt af din baggrund her med det, du har hængende på væggen, men det kan lytterne jo ikke se. Så lad os lige høre lidt omkring dig og din baggrund.

Rasmus: Jamen mit navn det er Rasmus Jørgensen, og jeg kommer fra Kalk, og jeg har været ansat siden 89 fuldtids, og firmaet startede i 76. Det var min far, der startede det. Han havde sådan et lille murerfirma og fik til opgave at skulle renovere den lokale kirke i Ledøje Kirke. Og på det tidspunkt var det sådan, at jo mere cement man puttede i sin mørtel, jo bedre var den. Og her der kom sådan en arkitekt og sagde, her er det forbudt at bruge cement, det er ren kalk og sand og ikke noget andet.

Morten: Lige præcis.

Rasmus: Så det er sådan den hårdeste eller korteste start på det, kan man sige.

Morten: Lige præcis. Og alt, hvad du sidder og rører ved i dag, handler det om kalk eller hvordan?

Rasmus: Ja, det gør det i virkeligheden. Det er jo det, vi har fokuseret på, så det er den vej, vi har. De ting, som vi har, det skal enten være kalk eller høre til kalken, kan man sige. Så det er egentlig der, vi har. Vi har vores kulekalk, og vi har vores mørtler, og vi har vores kalkmaling og i den dur der. Så på den måde er det, så jeg er nok blevet lidt forkalket med årene, kan man sige.

Morten: Du er blevet lidt forkalket med årene. Sådan et gennemgående tema for dem, der også har fulgt med i podcasten her, det har jo faktisk handlet omkring kalkmørtel og cementmørtel. Det startede allerede i episode et. Det er kommet videre over i gamle mursten og i dialog også med nogle af de nybyggere, vi har haft. Og det er jo egentlig det, der er temaet i dag. Kan du ikke lige starte med at fortælle os, hvad er kalk egentlig for en størrelse?

Hvad er kalk, og hvor bruger man det?

Rasmus: Jamen kalk, det er jo nogle små dyr, der har lagt sig til at dø for flere millioner år siden, kan man sige, og hvor skeletterne så i virkeligheden er det, vi så kan brænde, og så kan vi få det aktivt, og så kan vi i virkeligheden bruge det til at kalke med og til at bygge med bagefter, kan man sige. Så i bunden, det er det, vi snakker om, kan man sige.

Morten: Hvorfor og hvad er det så for et, altså hvad er det, er det så et helt naturmateriale, kan man kalde det det, eller hvor er vi henne?

Rasmus: Ja, men det kan man faktisk godt. Og i princippet kan man også sige, at den kalk, du skraber af fra din væg, når du har kalket rigtig mange gange, det kan du faktisk brænde igen, og så kan du faktisk aktivere det en gang til. Så du kan i virkeligheden genaktivere kalken mere. Så det kan man faktisk godt. Det er et naturmateriale, og så prøver vi lidt varme på at varme det op, men ellers bæredygtigt på den måde, kan man sige.

Morten: Ja. Okay. Ja. Så hvor er det, man så bruger det? Man bruger det jo selvfølgelig i sin mørtel, men man bruger det måske også til at kalke væggen, hvis man stadigvæk gør det den dag i dag?

Rasmus: Man bruger det også til at kalke væggen, men vi bruger det også som en ingrediens i vores kalkmaling, kan man sige, hvor vi i virkeligheden også har den inde i. Så på den måde bruger vi også kalk i tandpasta, til et slibemiddel i din tandpasta. Du bruger kalk rigtig, rigtig mange steder i det hele. Du bruger det også til at smide det ud på din græsplæne for at få dit græs til at gro bedre. Så vi bruger kalken rigtig, rigtig mange steder. Man kan også sige, at når vi snakker om bæredygtighed, så må man sige, at kalken går både i det biologiske og det tekniske kredsløb. Så vi kan både genbruge murstenene og knuse mørtlen ned og bruge den i en ny mørtel, men vi kan også smide den ud og få gulerødderne til at vokse bedre på den måde, kan man sige.

Kalkmørtel versus cementmørtel

Morten: Ja. Okay. Ja. Og hvor er det så, noget af det, som jeg nævnte det lige før, det her med forskellen på at bruge kalkmørtel og cementmørtel. Kan du ikke prøve at fortælle os lidt omkring det?

Rasmus: Jo, altså man kan sige, at måden, vi arbejder med det, er jo langt hen ad vejen den samme, kan man sige. Cementen har jo, da den kom til i sin tid, der kom den jo som sådan en hvirvelvind, hvor den i virkeligheden kom ind over markedet og ligesom sagde, alt det der gamle lort, det skal bare ud, og vi skal have det nye superprodukt ind. Og det var der, hvor cementen, det er jo supergodt til rigtig, rigtig mange ting, men der er bare nogle steder, hvor jeg måske i virkeligheden ikke synes, at det passer, og i virkeligheden lige mellem stenene, der synes jeg måske ikke, at cement er et superprodukt, kan man sige. Fordi det bliver i virkeligheden for stærkt i forhold til kalkmørtlen, og det vil sige, at vi får revner på kryds og på tværs ned igennem bygningen. Og det er jo derfor, vi skærer den op og putter dilatationsfuger ind i det. Det er simpelthen for, at ellers så ville det revne igennem. Det gør vi sådan set ikke på kalkmørtlen, der behøver vi ikke det der dilatationsfuger. Jeg har lige været ude og se på en kirkemur, hvor den var bygget for syv år siden og var 55 meter, og der var hverken sætninger eller noget som helst og ingen dilatationsfuger, så vi kan sagtens bygge uden dilatationsfuger.

Morten: Ja. Så for os, der ikke ved, hvad en dilatationsfuge er? Det er vi lige nødt til at forklare.

Rasmus: Det er sådan en gummifuge. Og det vil sige, at hvis det revner rundt omkring, så kan man sætte sig ned og regne ud, hvornår, hvor er det, det vil revne hen? Og så kan man i virkeligheden sige, jamen så skærer vi bygningen op der, og så sætter vi en gummifuge ind, og så kan vi bygge videre, sådan så vi i virkeligheden kan bygge de lange stræk med en gummifuge ind imellem tingene, kan man sige. Så det er egentlig der, den er, kan man sige.

Morten: Okay. Ja, det giver jo mening. Og du siger så, jamen så er der et alternativ, det er jo faktisk at bruge det her kalkmørtel.

Rasmus: Det er faktisk at bruge en kalkmørtel, som vi i virkeligheden har gjort i gammel tid. Vi skal egentlig bare til at lære det igen, kan man sige i virkeligheden. Så vi kan gå ind og bruge vores hydrauliske kalkmørtel til det, og vi kan også godt bygge i højderne på den måde, vi bygger i dag. Der kan man sige, at der bygger vi jo en skal, det er en skalmur, vi bygger, og vi lægger alt vægten inde på elementerne. Og det vil sige, så skal den jo i virkeligheden bare holde sig selv. Mange gange vil det sige, at når vi faktisk har mursten på husene, så er det måske i virkeligheden mere som et udtryk og et eller andet signatur på bygningen. Hvis vi havde syntes, at et ægte tæppe havde været det, der ville sælge flest huse, jamen så ville vi i virkeligheden hænge et ægte tæppe op i stedet for og putte den mursten på det. Så det er sådan lidt, at mursten signalerer noget kvalitet, og det er egentlig det, vi godt vil købe som boligejer, når vi skal ud og købe vores nye hus.

Styrke, revner og genbrug af mursten

Morten: Lige præcis. Og nu, jeg forbeholder mig jo retten til at stille alle de dumme spørgsmål, jeg kan i den her podcast. Så når du så siger det her, at styrken den så ligger på elementerne, vil det sige, at man ikke kan lave det her eller bruge det her på sådan et fuldmurshus?

Rasmus: Det kan man sagtens. Jeg plejer at sige, at alt under seks etager, det ville man sagtens kunne fuldmure op i kalk. Ja. Det er jo, hvis vi skal fuldmure noget i 20 etager, så kan det godt være, at det ikke er kalken, vi skal bruge. Men hvis jeg tager alle dem under seks etager, så synes jeg også, det er fint nok.

Morten: Ja. Og det her, det er vi jo kommet ind i at tale om her, det handler jo omkring det her med trykstyrke og trækstyrke, ikke? Ja, lige nøjagtigt. Og det er lige nøjagtigt det, vi talte om, før vi hoppede ind i podcasten her. Kan du ikke lige prøve at forklare os, hvad det her er for noget?

Rasmus: Jo, altså man kan sige, at cementen har jo en forholdsvis høj trykstyrke, kan man sige, hvor kalken har en forholdsvis høj fleksibilitet, altså trækstyrke i det. Og i virkeligheden så er det jo en kombination af, at vi skal have rigeligt med styrke, men vi skal ikke gange det med 10, vi skal i virkeligheden holde det styrke, så vi får maksimal trækstyrke i det. Og i virkeligheden kan man se det lidt som, at kalkmørtlen, det er en gitterstruktur. Og den gitterstruktur, i det øjeblik man skruer op for ovnen og laver cementen, jamen så smadrer man i virkeligheden gitterstrukturen. Og så får man noget, der er mere kompakt, det vil sige, man får noget, der er stærkere, men man får også noget, der er mindre fleksibelt i virkeligheden. Og det er jo i virkeligheden der, forskellen i tingene ligger, kan man sige. Så det ville jeg sige, en af tingene er. Og så kan man sige, at skal vi kunne genbruge murstenene i fremtiden, så er vi jo nødt til at bygge med kalkmørtel i dag, kan man sige.

Morten: Ja. Ja. Ja, og det der jo er hele idéen i det, det kan man også høre i den episode fra Gamle Mursten af, det er jo netop at med en kalkmørtel, der er det svagere end murstenene, kan man ikke godt bruge det udtryk for det? Og derfor er man i stand til faktisk at rense det af igen.

Rasmus: Lige nøjagtigt. Altså man kan i virkeligheden sige, at når man bruger en kalkmørtel, jamen så vil murstenen være den stærkeste, og kalkmørtlen vil være den svageste. Når du bruger cementmørtel, så vil mørtlen faktisk være stærkere end stenen. Det er også derfor, når vi ser på en cementmørtel, så er revnerne, de foregår ned igennem bygningen. Ned igennem stenen og det hele. Hvorimod når det er en kalkmørtel, hvis den skulle revne, så foregår det som en musetrappe ned igennem stenen, kan man sige. Ja. Så det er i virkeligheden faktisk, vi kan vælge, hvor vi gerne vil have vores revner, om vi vil have dem i musetrappen eller ned igennem stenen, kan man sige.

Morten: Ja. Ja, lige præcis. Er der andre forskelle på de her to materialer? Noget, vi skal vide som nybyggere?

Rasmus: Nej, ikke det helt store, vil jeg sige. Der går noget mindre energi til i virkeligheden at brænde noget, der bliver brændt ved lavere temperatur, end noget, der bliver brændt højere, kan man sige.

Morten: Ja, så cementen, den bliver brændt ved en højere temperatur.

Rasmus: Kommer ved en højere temperatur, end kalken gør. Ja. Men ellers er der ikke det store. Man kan sige, det er jo ikke fordi, jeg synes, at cement er dårligt. Altså under jorden og ude i vandet, der synes jeg jo, cementen har nogle fine styrker. Jeg synes bare, at vi skal bruge byggematerialer på den bedste måde. Jeg mener, alle byggematerialer har nogle kvaliteter, og så gælder det om at bruge dem de steder, hvor de bliver brugt bedst, kan man sige.

Morten: Lige præcis. Lige præcis.

Rasmus: Fundament til en vindmølle er cementen måske meget godt, kan man sige.

Indeklima, åndbarhed og gamle principper

Morten: Ja. Ja. Jeg synes, jeg læste et eller andet sted med det her med, at huset det kan ånde, og der er der vel en forskel på, om det er kalk eller cementmørtel, eller hvordan?

Rasmus: Ja, altså man kan sige, det der sker samtidig med, når du brænder cementen ved høje temperaturer, det er, den laver lidt en hinde på. Det gør i virkeligheden, at den kan holde fugten ude af tingene. Og det er jo der, hvor kalkmørtlen, der er porerne forholdsvis høje, og det gør, at den kan suge vandet, vandet kan komme ind og ud af det. Men man skal huske, at varme og fugt går altid samme vej. Og det vil sige, når du er inde i huset, vil du altid have en udadgående varmetryk, kan man sige, og fugten vil også gå udadgående der. Og det er der, vi skal, det gælder om at holde det åbent, så fugten kan få lov til at komme ud af huset. Det er det samme, som hvis man tager og går ned i en gammel kirke og tager en fugtmåler med, så vil man opdage, om det er forår, efterår, sommer eller vinter, så har den den samme fugtighed inde i kirken. Fordi hvis der er for meget fugt, jamen så kører det ud af bygningen, og er der for lidt fugt, så kører det faktisk ind i bygningen. Det vil sige, vi holder faktisk, og det er sjovt nok lige nøjagtigt den fugtighed, vi kan holde ud at leve i, kan man sige. Så på den måde holder vi et godt indeklima inde i bygningen.

Morten: Men det stopper vel egentlig ikke ved, at det så bare er den rigtige mørtel, som man skal bruge. Det her, det stiller vel spørgsmål til hele konstruktionen af huset?

Rasmus: Det er klart, at man kan sige, at skal vi så putte en plastikpose ind i bygningen og sætte et genveksystem på bagefter, jamen så ødelægger vi jo nogle af de ting her, kan man sige i virkeligheden. Vi ødelægger i hvert fald indeklimaet for os selv. Man kan sige, at fugten kan stadigvæk komme ud af, men vi ødelægger, vi laver faktisk lidt dårligere indeklima for os selv. Og man kan også sige, at i dag, hvor vi har nogle tætte vinduer, og alt er tæt inde i huset, jamen så er det lige pludselig de ting, vi sætter ind i huset, der giver afgasninger, det er lige pludselig det, der bliver problemet, fordi vi har lavet nogle ting, der er så tætte.

Morten: Ja. Ja.

Rasmus: Så altså, det er jo det der med, at nogle gange så kan man sige, skal vi spare så meget på varmen, så vi i virkeligheden får et dårligt indeklima, eller kunne vi måske gøre det en lille smule bedre?

Morten: Ja. Så det handler om måske egentlig at komme lidt tilbage til nogle ældre, gamle principper for, hvordan man byggede hus, eller hvordan?

Rasmus: Altså i mine øjne, der skal man jo altid kigge på, hvad man gjorde før i tiden, og så skal man i virkeligheden lære af det, og så skal man udvikle derfra og komme videre med tingene. Og i virkeligheden smide det væk, som er dårligt, og beholde det, som er godt. Altså det vil jo være den måde, som jeg altid vil se på det. Så også når vi snakker om en grøn omstilling, så kan man sige, i virkeligheden så skal vi bare tilbage, som vi gjorde i 60'erne. Der kunne vi godt finde ud af at opføre os ordentligt og passe på tingene. Der var nogle ting, man gjorde i 60'erne, som vi ikke skal gøre i dag, men i store træk kunne man godt finde ud af det. Og jeg siger ikke, vi skal tilbage til 60'erne, men vi kunne godt nogle gange lige sige, nå men hvad kunne vi egentlig gøre, uden at der var et problem i det?

Udfordringer, pris og håndværkere

Morten: Ja. Ja. Hvad vil være udfordringerne for at gå tilbage til det her, for at begynde at bygge på den her måde?

Rasmus: Jamen, i princippet ser jeg ikke de store udfordringer i det. Altså i virkeligheden er det noget konservatisme i tingene, og jeg tror i virkeligheden, at vi bliver tvunget til at bygge med de ting her i fremtiden, så vi kommer til at tænke, hvis vi skal have lov til at bygge med tingene i fremtiden, og når vi skal sidde og kigge på CO2 og holdbarhed og alt muligt andet. Jeg mener jo, at bæredygtigt, det er ikke at bruge meget lidt CO2 her og nu. Det er i virkeligheden at sige, at hvis vi bygger med noget, der bruger noget CO2, så skal det også have en lang holdbarhed. Og det er jo det, jeg mener i virkeligheden, at vi skal have holdbarheden med ind i noget, når vi laver beregningerne på vores CO2. I øjeblikket der har vi jo lidt sådan, så vi har sat, at byggematerialer, de kun kan holde i 30 år. 30-40 år. Og det vil sige, at så burde du jo ikke kunne få et kreditforeningslån på et hus, der var 150 år gammelt, fordi det kan jo i virkeligheden ikke holde mere. Og så længe bankerne stadigvæk vil give et lån til det, så mener jeg jo, altså så længe rotterne stadigvæk er der, så mener jeg jo stadigvæk, at så må det jo være, fordi det kan holde længere, kan man sige.

Morten: Ja. Ja. Så der er ingen ulemper? Så prisen er den samme? Det er...

Rasmus: Ja, det er en lille smule dyrere. Jeg plejer at sige, det koster en 3-4.000 kroner mere at bygge et parcelhus med en kalkmørtel frem for med en cementmørtel.

Morten: Men hvis man så går hele vejen og fjerner plastikposen og genveksanlægget, så må der også komme nogle andre krav, nogle andre ting, man skal gøre så i stedet for?

Rasmus: Jo, men jeg mener jo i virkeligheden, at det er jo det der med, at der er jo simpelthen nogle, der ikke anerkender, at et hus kan ånde. Altså det er jo der, vi i virkeligheden er. Og det mener jeg jo er en forkert måde at se på tingene. Men den holdning er der jo et eller andet sted, og det er jo derfor, man bygger ud fra det eller kører ud fra det. Så jeg mener sagtens, at vi kan bygge, og vi bør bygge på en måde, så vi i virkeligheden holder et ordentligt indeklima inde i vores hus også. Ja. Og en holdbarhed i huset, ja.

Morten: Okay. Jeg har talt med et par andre nybyggere, der faktisk mente, at det var lidt sværere at finde håndværkere til at arbejde med det her materiale. Er du stødt på det, eller er det?

Rasmus: Jamen altså, jeg vil sige det på den måde, at jeg kan godt have nogle håndværkere, som i virkeligheden er modstridende, indtil de prøver at arbejde med det. Altså alt nyt er noget mærkeligt noget, og det er farligt. Men jeg synes, når de så begynder at få lov til at arbejde med det, så synes jeg i virkeligheden, at de vender rundt og i virkeligheden siger, nå men så er det lige pludselig godt at arbejde med det her. Og det er også, når folk arbejder med de der cementmørtler, så er der mange af dem, der får ondt i håndleddene, og det gør man altså ikke på samme måde med en kalkmørtel, fordi den er meget mere let og blød i det at arbejde med. Ja. Nærmest som flødeskum at arbejde med, kan man sige.

Morten: Så, og nu må du endelig sige nej, men hvis man står og mangler en håndværker, der kan arbejde med det her, kan man så give dig et kald og spørge om, hvem man skal tage fat i på forskellige steder i Danmark?

Rasmus: Det kan man i hvert fald. Det kan man i hvert fald. I mit kartotek har jeg nogle, som jeg kan henvise videre til, så det er man altid velkommen til.

Morten: Så er det problem jo ligesom, så er vi jo ligesom kommet over den problemstilling der. Ja, lige nøjagtigt.

Rasmus: Ja.

Produktion, typer af kalk og valg af mørtel

Morten: Prøv lige, vi skal lige nørde lidt mere omkring kalken, omkring produktionen af det. Kan du ikke prøve at give os noget viden omkring, hvordan det er, det her foregår?

Rasmus: Jo, altså hvordan vi læsker kalk?

Morten: Ja, lige præcis.

Rasmus: Ja. Altså, man kan sige, vi køber jo til vores almindelige kalk, der køber vi nede fra Faxe af, og så køber vi noget kalk fra Tyskland af, kan man sige, vores hydrauliske kalk. Og når vi skal læske kalken fra Faxe af, jamen så tager vi den brændte kalk. Og den læsker vi, hvor vi hælder vand på, vil det sige. Og så koger den fuldstændig op. Det er sådan, så hvis man har en håndfuld brændt kalk og lægger et æg i og hælder vand på, så har man et hårdkogt æg tilbage. Og man har ingen hånd, så man skal ikke forsøge det, kan man sige. Så det er rimelig mange kalorier, der bliver ud her, kan man sige. Og der lægger vi den så i vores kalkkuler og lagrer i minimum to år. Fordi der ligger kalken så og findeler sig i den periode. Og det vil sige, jo tyndere lag man kan lægge på, jo bedre er det i virkeligheden. Ja. Og så bagefter, der kan vi bruge den ude på pladsen, når vi skal kalke vores bygninger eller i den dur der, eller vi kan lave en kulekalksmørtel ud af den. Så det er den måde, det fungerer på, kan man sige.

Morten: Okay. Nu talte du faktisk om to forskellige ting. Du talte om almindelig kalk, og så talte du om hydraulisk kalk. Hvad er forskellen på de to?

Rasmus: Ja, jamen det er fordi, at en hydraulisk kalk, jeg vil sige, en almindelig kalk, som vi har i Danmark og graver op nede ved Faxe, det er en ren kalk. Hvorimod den hydrauliske kalk, det er en kalk, der er forurenet med en lille smule ler. Så i virkeligheden er det, hvor kalk og ler er blandet naturligt sammen. Det er der, hvor vi i virkeligheden går ind og laver en hydraulisk kalk. Og i Danmark har vi meget ren kalk, så på den måde kan vi ikke lave en naturlig hydraulisk kalk i Danmark, kan man sige.

Morten: Okay.

Rasmus: Og det er derfor, vi er nødt til at tage den ned fra Tyskland af, kan man sige.

Morten: Ja. Og hvornår bruger man det ene frem for det andet?

Rasmus: Jamen hvis du skal kalke huset udvendigt, så vil du bruge den kalk, som vi i virkeligheden har i Danmark. Hvis du skal mure huset, så vil du med de krav og lovkrav og alt sådan, som der er i dag, skulle ind og bruge en hydraulisk kalk. Der kan vi ikke nøjes med en almindelig luftkalk. Det kunne vi godt i gamle dage, men det kan vi ikke i dag, kan man sige.

Morten: Nej, lige præcis. Hvis vi så som nybyggere, som totalnovicer inden for det her, og det er vi ved Gud, skal stå og vælge imellem forskellige former for kalk i det her. Hvad er det for nogle ting, vi skal være opmærksomme på? Jeg tænker, er der noget omkring farve, noget omkring styrke, noget omkring, altså hvad er det for nogle begreber, vi skal kende fra din verden for at kunne navigere i det her?

Rasmus: Jamen altså i virkeligheden så vil jeg jo sige, det var den hydrauliske kalk, vi skal ind og kigge på til opmuring af det, så vi i virkeligheden måske ikke har den høje trykstyrke, men hvor vi i virkeligheden har den høje trækstyrke i tingene. Ja. Og huset kan ånde. Og når det så er sagt, så vil du kunne få det i de farver, som du i virkeligheden gerne vil have, så du kan sagtens få farvet din mørtel også og alt muligt. Så udover det, så kan vi genbruge stenene bagefter. Vi kan køre tingene videre. Vi har heller ingen kemikalier eller tilsætningsstoffer i det, så vi har ingen kemikalier proppet ind i tingene mere.

Morten: Nej, okay. Så det vil sige, nu gætter jeg, det ved jeg ikke noget om, men jeg tænker, du har nogle standardfarver, der ligger på lager, og hvis det er, man skal have et eller andet specielt, så kan man gå ned ad den vej, hvis det var?

Rasmus: Jeg har i virkeligheden 160 forskellige farver. I virkeligheden kan man køre videre ud af det, så i virkeligheden så kan man få lov til at vælge lige nøjagtigt den farve, man har lyst til.

Morten: Okay. Er der forskel på, hvad for en mørtel, man skal bruge til forskellige typer af mursten?

Rasmus: Ja, det ville der være, for det er noget med, hvor sugende er den sten. Så i virkeligheden skal mørtel og sten altid hænge sammen. Så på den måde vil jeg altid sige, hvis man har valgt en sten, så vil det altid være at tage fat i os, og så skal vi nok hjælpe jer med, om den passer sammen med den sten her. Jeg vil sige, det er 95% af stenene passer det her til. Der er nogle enkelte sten, som jeg vil sige, det er ikke vores mørtel, man skal bruge til.

Morten: Nej, okay. Men så, og det her, det bliver jo selvfølgelig også måske alt for nørdet og alt for specialistviden, man skal have for det. Så der må vi jo selvfølgelig række ud til jer eller de håndværkere, som I har, der ligesom...

Rasmus: Ja, så er det egentlig at tage fat i producenten og sige, er det noget, der kan bruges på den og den sten der. Så det er den måde, man altid skal gøre, kan man sige.

Genbrugte mursten, fremtiden og vinterbyggeri

Morten: Lige nøjagtigt. Vi har sådan lidt planer om at kigge imod genbrug af mursten og alt det der. Der kender man jo ikke nødvendigvis kravene, eller hvad kan man sige, specifikationerne på de her mursten. Hvordan navigerer man så i forhold til det?

Rasmus: Ja, det er altid svært. Jeg vil så sige, at hvis det er et parcelhus, du skal bygge, så mener jeg faktisk, at du har rigeligt med styrke uanset hvad. Der er det ikke der, hvor vi kommer op i et. Jeg mener, det er mere, hvis du skal fuldmure noget højt opad. Så jeg mener ikke, du skal være så super bange for de sten i virkeligheden. Jeg mener faktisk, at man kan bruge det ind imellem. Men det er klart, at der er nogle krav og nogle ting ind i det, men jeg mener faktisk også, der er blevet, jeg mener, har Gamle Mursten ikke fået lavet noget, hvor de ligesom kan få nogle minimums trykstyrker ind i det. Det mener jeg faktisk, de har.

Morten: Jo, det er der. Der er nogle certificeringer, som det faktisk kommer med, med selve murstenen.

Rasmus: Så er problemet faktisk løst. Det var jo problemet i starten, det var jo, at man ikke vidste, hvad trykstyrke havde den sten. Det mener jeg faktisk, de har fået løst dernede, så jeg mener ikke, problemet er der mere. Nej, men det er jo faktisk også tænkt på, det var det her med matchet mellem mursten og så mørtel. Altså hvis man ikke kender det oprindelige produkt eller det, man skal hæfte på, hvordan kan man så finde ud af, hvad mørtlen er? Ja, men vi kan sige, at mange af de gamle sten, de er jo i virkeligheden ikke brændt ved de der meget høje temperaturer. Det vil sige, de er sådan rimelig sugende, og det vil sige, at så passer de egentlig mange gange sammen med kalkmørtlen. Så i virkeligheden så passer, så vil jeg sige, det passer fint. Det vil jeg ikke være bange for, kan man sige.

Morten: Okay.

Rasmus: Så det match, det kan man sagtens.

Morten: Rasmus, hvis det her det er så god en idé, hvorfor er det så ikke, at alle huse i dag i Danmark eller i verden, de bliver opført på den her måde?

Rasmus: Ja, det kan man godt undre sig over. Man kan sige, at jeg tror, det er noget med, selvom vi har fra 60'erne af og fremad bygget som gale med cement, så er det stadigvæk 70%, der er bygget i ren kalkmørtler. Så vi er stadigvæk 30% i en cementmørtel. Men du har jo fuldstændig ret, at i virkeligheden så undrer det faktisk også mig, hvorfor vi i virkeligheden ikke gør det noget mere, kan man sige. Men det tror jeg jo egentlig også, vi kommer til, og jeg tror i virkeligheden, at når vi kigger på det med bæredygtighed og med CO2 og med alt muligt, hvad vi i virkeligheden kommer til at kigge på, jamen så tror jeg, at det er den her vej, vi kommer. Jeg tror, hvis vi skal bygge noget, så kommer vi til at være kalkmørtlen, vi i virkeligheden kommer på. Ja. Så jeg tror i virkeligheden, at det er noget med at flytte stenene stille og roligt, og så kommer det. Altså stille og roligt, for når den sten er skubbet op på bjerget, så begynder den at løbe hurtigt på den anden side, kan man sige, ikke også?

Morten: Ja, ja. Men der må også være nogle ulemper ved materialet. Der må være nogle ulemper, som vi skal forholde os til.

Rasmus: Ja, altså man kan sige, at et af de ting, som mange tager fat i, det er i virkeligheden, at om vinteren, der kan der godt være nogle ting i det. Men i virkeligheden så kan man sige, at hvis man overholder de krav, altså hvis man læser kravene i både en kalkmørtel og en cementmørtel, så hedder det plus fem grader, at man må mure i. Og det er egentlig de samme krav, der findes der. Og så kan man sige, at så er det de 10 bud, at man skal køre efter. Hvis man overholder de 10 bud, som Kalk og eller Danske Tegl har været inde og lave, jamen så dækker man over, når man arbejder om vinteren, og hvis det bliver for koldt, jamen så sætter man varme på. Og så vil jeg sige det på den måde, at de byggerier, hvor jeg har leveret til, hvis det har nået at hærde op, inden de når ind til frostperioden, så ser jeg faktisk ikke frostskader på nogle af vores produkter. Jeg ser slid, jeg ser alt muligt andet, men frost, det ser jeg faktisk ikke på vores ting. Det er klart, hvis de bliver muret om dagen, og vi får 10 graders frost om natten, jamen så kan det fryse, men hvis fugten er nået under de der 7,5%, jamen så får vi faktisk ikke flere frostproblemer i det her.

Morten: Nej, okay.

Outro: Bedste råd og hvor man kan læse mere

Morten: Jeg må sige, da jeg startede den her podcast, der troede jeg ikke, at jeg skulle sidde og nørde kalk sådan en fredag eftermiddag, hvor vi sidder og optager det her. Men jeg synes, det er fantastisk at tale med nogle passionerede og meget vidende mennesker omkring det her, som kan klæde os på. Så tusind tak fordi du havde lyst til at stille op her. Inden vi smutter, så skal jeg lige høre, det bedste råd, du kan give til andre nybyggere, eller til os som nybyggere, hvad skulle det være?

Rasmus: Jamen, det skulle, altså, jeg vil jo i virkeligheden sige, at det er i virkeligheden at komme i gang med at bygge med kalkmørtler, og i virkeligheden så kan man sige, at jeg plejer jo gerne at sige til de der nybyggerfirmaer der, at skal de være der i fremtiden, så er de jo også nødt til at komme i gang nu her og komme ind i kampen i virkeligheden. Det er ikke nok bare at sætte en solfanger på taget, der skal også være, man skal kigge på bygningen.

Morten: Ja, lige præcis. Lige præcis. Hvis man skal følge dig og følge det arbejde eller læse mere omkring jer, hvor finder man jer henne?

Rasmus: Jamen, så er det jo Kalk.dk, man kan finde vores ting. På LinkedIn, både under Kalk og også under Rasmus Kyhn Jørgensen, kan man også gå ind og kigge. Der ligger også en del ting op. Ja. Og så har vi også Facebook Kalk og alt sådan noget, så det er den vej. Men LinkedIn og Kalk.dk, det er nok der, jeg vil følge med, kan man sige.

Morten: Ved du hvad? Det tager vi og linker til i show notes her på podcasten. Og jeg kan fortælle, at inde på jeres website, der ligger der jo sådan en, kalder I den Kalkavisen, er det rigtigt husket?

Rasmus: Ja, Kalkavisen. Ja, ja.

Morten: Ja, den læste jeg, før vi mødtes her i dag, så den vil jeg opfordre andre til at gå ind og prøve at hente, fordi der er noget relevant viden omkring det her, hvis man dykker ned i det.

Rasmus: Ja, hvis jeg lige må sige noget med Kalkavisen, der vil sige, der er Thomas Bo fra Arkitektskolen i Aarhus, han har faktisk skrevet en, der hedder "Molekylernes Hævn", og den vil jeg faktisk anbefale alle at læse, fordi det synes jeg faktisk er en meget god forklaring på cement og kalk.

Morten: Ved du hvad? Vi skal ind og læse om molekyler her i weekenden. Tusind tak for dit bidrag, Rasmus.

Rasmus: Jamen, selv tak.