Den perfekte placering

Intro: Velkommen og præsentation af Martin Kallesø

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggerdrøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer.

Morten: I dag har jeg besøg af Martin Kallesø. Martin er arkitekt, og han har specialiseret sig i at få placeret huset på det helt perfekte sted.

Morten: Martin, velkommen i Drømmevillaen.

Martin: Tak skal du have.

Morten: Og tak fordi du har lyst til at komme og dele ud af din store erfaring her omkring arkitektur og nogle af de projekter, som du har lavet.

Martin: Selvfølgelig.

Morten: Og inden vi dykker ned i det, så lad os bare lige høre lidt om, hvem du er og din baggrund, og hvad du arbejder med.

Martin: Jamen, jeg er 44 år, og jeg har haft min egen tegnestue siden 2010, hvor jeg mestendels har tegnet boliger for private. Men jeg har også lavet alle mulige andre ting. Men mest boliger, ombygning, tilbygning, villaer, sommerhuse.

Morten: Okay.

Martin: Jeg er uddannet fra skolen i København i 2007, hvor jeg også er censor, og så har jeg undervist det sidste halve år på skolen i Aarhus.

Morten: Okay. Det er sådan en bred vifte, ikke?

Martin: Lige præcis.

Morten: Hvor mange huse tegner man så som arkitekt, hvis man har været i gang nu, når du har været i gang i 13 år? Hvor mange huse har du hjulpet med at lave?

Martin: Det er nok noget, der ligger et sted mellem 15 og 20 huse.

Morten: Okay. Og hvor må man spørge om det, hvor kommer interessen fra til det her? Hvad er det, der er din passion og din drivkraft inden for arkitekturen?

Martin: Altså faget eller det med at tegne boliger?

Morten: Begge dele faktisk.

Et frø blev sået i Grønland

Martin: Jeg kan i hvert fald sige det på den måde, at det at gå ind i faget, det tror jeg allerede blev vakt, da jeg var otte-ti, 11 år. Jeg var med min mor og far på en rejse til Grønland. Og selvom jeg var meget lille og meget ung, så var det at se den her kultur, det her sted, som er meget råt, den måde man bor på med så barsk en natur, og hvor man bliver nødt til at få ting sat op i forhold til vejr og sne og alle de her ting. Der var på en eller anden måde et frø, der blev sået der til, at det i en eller anden form ville jeg også gerne arbejde med, når jeg blev stor.

Morten: Ja, okay. Var der en speciel oplevelse eller et specielt hus, der lagde grundlaget for det?

Martin: Ja, på en eller anden måde. Det var egentlig et meget enkelt, superprimitivt. I Grønland har man noget, der hedder brættet, og det har man i mange byer. Og det er egentlig et meget enkelt overdække, tag, hvor fiskere og fangere kommer med alt det, de får ind i deres garn og fra skud og så videre. Og det bliver lagt ud, og så kan man komme, når man bor i den pågældende by og bygd, og få købt rensdyr og hvalkød og fisk og hvad ved jeg. Og den struktur, der stod der, var bare et fuldstændig enkelt tag, lagt sammen med noget træ og noget meget enkel bæring i det. Men på en eller anden måde var det bare meget konkret i forhold til det her sted, i forhold til læ for vind og kulde og så videre. Og det tror jeg bare, blandt mange ting, det var jo ikke kun det, men blandt mange ting, fik det ligesom mig rørt på en eller anden måde. Det der med at sy det, vi skal være i, sammen med det sted, vi skal bo ved. Det har jeg været optaget af lige siden.

Morten: Og det er jo faktisk også lige præcis det, der er temaet for dagens samtale. Det er jo, hvordan får man placeret huset rigtigt, ikke? Så lad os prøve at høre lidt mere omkring dine tanker bag det her.

At læse grunden og finde det rigtige sted

Martin: Der er ingen tvivl om, at stedet og konteksten og grunden, man skal bygge på, for mig måske er det aller, aller vigtigste punkt. Det er klart, at i det her fag er der mange ting, der er vigtige. Der er regler, og der er jura, og der er penge og så videre. Men for mig starter alle nye opgaver og alle nye projekter med stedet og med grunden. Altså, at man prøver at aflæse og afkode og spille bold med, og have en form for snak indeni, en form for dialog med stedet. At man prøver at sy hus og grund sammen, og det kan man gøre på mange måder.

Morten: Ja. Jeg tænker, nu ser jeg det jo så fra et nybyggerperspektiv, og du ser det jo mere fra et professionelt perspektiv. Tør du give et bud på, hvad forskellen er fra de to perspektiver? Er der forskel, eller hvad er det, du som arkitekt egentlig kan hjælpe os med at navigere igennem, os, der ikke har en professionel tilgang til det?

Martin: Ja, jeg tror for så vidt ikke, der er nogen forskel. Jeg tror, det er en meget overordnet almenmenneskelig ting, at når man er på en grund, så vil man gerne være, hvor der er rart at være. Man vil gerne være, hvor der er læ. Man vil gerne være, hvor der er sol. På den måde er vi nok også som dyr, at vi finder os til rette på en grund, hvor der er helt per intuition rart at være. Og det tror jeg ikke, der er nogen forskel på dig og mig og på fagperson kontra lægfolk.

Morten: Nej.

Martin: Så det er noget med at finde ud af, hvor er der rart at være. Og det kommer jo meget an på grunden selv. Hvis det er en grund med meget fald, hvis det er en grund, hvor man kan se langt ud over en mark, ud over havet, ud over skov, så er det det, det er. Hvis grunden er inde i skoven, så er det noget helt tredje. Og det er nok overordnet det, jeg synes, at de ting, jeg laver, skal afspejle. Om man nu er ved havet, om man er i skoven, om man er på bar mark. Det bliver det, jeg laver, nødt til at afspejle.

Morten: Ja, okay. Det giver på en eller anden måde rigtig god mening. Men hvordan griber du det an? Hvis du nu kommer ud, vi skal have bygget et nyt hus her, grunden er skrående. Vi har udsigt den ene vej ind over by, vi har udsigt den anden vej ud over mark. Mod øst er det mindre lukket til over til en nabo, og mod vest kigger vi også ud over noget skov og noget mark. Martin, velkommen til. Nu står du på grunden. Hvordan analyserer du det her? Hvordan griber du det her an, tankemæssigt eller procesmæssigt?

Martin: Der er ingen tvivl om, at for mig er det meget, meget afgørende og meget, meget vigtigt ved hvert eneste nye projekt at komme meget ud på grunden og at komme ud på grunden i mange slags vejr og på nogle forskellige tidspunkter af dagen, så man oplever grunden om aftenen eller måske lige før og om morgenen og overskyet og så videre. Og så er det jo noget med at afprøve ved at tegne og ved at bygge model og at afprøve den idé til et hus, man nu har. Skal man gå med faldet på grunden? Skal det fald også komme med ind i huset? Skal man grave sig ind i en skrænt, hvis det er det, der er? Skal man lægge sig ovenpå? Skal man få sig underlagt? Skal man gøre noget andet? Skal man råbe højt? Eller skal man holde kæft og modtage? Der er jo altid mange veje at gå. Der er ikke noget sted, der er øde. Der er altid noget at arbejde med, altid.

Erfaringen ved at bo på grunden

Morten: Ja. Og det, der også lige sidder og går igennem mit hoved nu, det er jo egentlig, at vi har boet i det her hus i nogle år nu og hele tiden haft planer om, at vi skulle igennem renovering eller ombygning og så videre. Det ved folk også, der har lyttet med på podcasten. Det, der faktisk er interessant, det er, at huset ved os ligger faktisk i den ene ende af grunden. Men når vi har talt med venner og familie, der har været på besøg derude, så sidder de og siger, at det faktisk skal ligge i den anden ende af grunden, fordi så kan I, i den ene ende, der står bilerne, og i den anden ende ligger huset. Og folk siger, at de to ting skal lægges sammen, så bil og hus hænger sammen i ét. Men problemet med det er jo, at når vi så kender grunden, så er der masser med, hvordan solen rammer ind, hvor folk kan kigge ind fra og så videre. Så vi er faktisk slet ikke i tvivl om, at huset faktisk skal ligge, der hvor det ligger, og så må vi tage gåturen ned til bilerne og alt det der. Men hvad tænker du, når jeg fortæller dig det her?

Martin: Jeg har fået tænkt, at det er fuldstændig oplagt. Og det er sådan, det skal være, fordi ting tager tid. Og når man skal bygge et hus, og man skal bo i et hus og leve i et hus på en grund, så ved jeg godt, det måske går imod, hvad tiden er i dag, hvor alt går alt for stærkt, men det at lave arkitektur skal helst foregå langsomt, for så bliver det bedre. Og i den forstand og i relation til det, du siger, med at man må godt få tænkt sig om, man må gerne over tid få ind under huden, ind i sin egen krop, hvad vil det sige at være her om vinteren? Hvad vil det sige at være her på en brandende varm sommerdag? Det er ikke noget, man kan afkode på en halv time. Og det ved jeg godt, når jeg skal tegne for folk, har jeg jo ikke et helt liv eller et år til bare at gå derude og fornemme efter. Jeg har til gengæld også rigtig meget erfaring, så jeg ved, hvad jeg skal se efter. Hvor står solen? Hvor er der nogle træer, som ville være et smukt syn at se på indefra huset og så videre. Alle de ting skal med ind. Og så kan man selvfølgelig sige, at det også drejer sig rigtig meget om, hvad kunden vil.

Morten: Ja, så du siger måske egentlig, at det kommer til at være en fordel for os, at vi faktisk har boet på grunden.

Martin: Man kan sige, det er både og, men jeg synes, det er en åbenlys fordel. Selvfølgelig har jeg også oplevet, at bygherrer har boet et sted meget, meget længe, så de allerede er måske en lille smule fastlåste, og det kan være lidt svært at få dem løsnet op, at man kunne gøre noget andet. Men når jeg kommer ud til en grund, hvor nogen har boet noget tid, så er jeg ikke den, der skal komme og fortælle folk, at nu skal vi bare lige gøre sådan her. Det er klart, de har spurgt mig af en grund, men der er jo noget erfaring ved at bo der, som jeg helt per intuition ikke har. Så det bliver jeg nødt til at bruge.

Morten: Ja. Kan du komme med et eksempel på det her, hvor du egentlig har hjulpet med at se et nyt perspektiv? Det, jeg egentlig er ude efter her, det er, at vi har jo noget, vi skal lære som nybyggere, der lytter med, fordi de gerne vil lære noget. Så hvor er det, vi som nybyggere kan bringe en erfaring ind i dialogen med arkitekten om placeringen, og hvor er det, at hvis du skulle skrive din ønskeseddel, hvor er det egentlig, vi skulle til at lytte på dig? Kan man tegne nogle generaliseringer på det?

At styre udsyn og finde det, man ikke vidste, man ville have

Martin: Ja, både og. Der er ingen tvivl om, at jeg altid med ethvert projekt gerne vil give folk det, de ikke var klar over, at de gerne ville have. Altid. Så jeg går sjældent efter det mest oplagte. Hvis man skal tage et konkret eksempel på det, så kunne det være, når man bygger ved havet, så er det meget oplagt, at man skal kunne se havet hele tiden fra alle rum. Men nogle gange er det også spændende, at der er et bestemt kig ud på havet, som er styret lige her. Lige her er der rart at være, og der er måske et træ, som står ned igennem den ydre horisont, man kan se langt ude. Det er måske meget spændende lige at lave et frame på det kig. Og herovre kan man kigge den anden vej ud over en bugt, hvad ved jeg. Og på den anden side, hvis man bor ude til en skov, er der måske ikke grund til at se hele skoven hele tiden. Det kunne godt være, der er en eller anden bestemt lysning eller rydning i skoven, dér har man lyst til at kigge hen, og det er måske der, der er en dør ude, og der kan man gå hen til og så videre. Det der med at opdage det, som en grund kan, og en grund kan altid mere end blot én ting. Et kæmpestort vindue ud til en græsplæne, slut færdig. Det er lidt kedeligt.

Morten: Og det er sjovt, du siger det. Det har jo faktisk også været nogle af de diskussioner eller drøftelser, Ellen og jeg har haft. Det er jo det her med, at vi har en potentiel førstesal, hvor vi kan kigge ud over by, vi kan kigge ud over mark, vi kan kigge ud over skov. Altså, der er jo faktisk de her tre sider af nord, syd og vest, kan man sige. Og vi taler nemlig også om det der med, skal vi bygge et akvarie her, hvor man egentlig hele tiden kan sidde og kigge ud over det hele, eller skal vi på en eller anden måde styre udsynet. Og der har jeg hele tiden sagt, jamen, vi skal have et akvarie, vi skal bare have vinduer i det hele. Og Ellen har sagt, jamen, det giver måske egentlig mening, at vi styrer det lidt. Og der har været nogle ting, vi også kunne se i nogle arkitektursager. Jeg tror, det var på Netflix, der var en eller anden serie omkring noget af det her. Kan du sætte lidt flere ord på, eller give et eksempel på, hvor du har gjort det?

Martin: Jeg har lige opført en meget stor tilbygning, som næsten er et helt hus i Kastrup uden for København. Og der har de sådan en knast, der kommer ud på den ene væg, altså sådan en sideniche, som også er et stort vindue, hvis format spejler et andet vindue i deres eget hus skråt overfor. De er ens. Men den sidekrog er så dyb, at deres børn kan sidde inde i den og læse tegneserier og drikke kakao og se ud på vejen og se, hvem der kommer til huset. Og det er også en måde at få løst mange ting på én gang. At deres børn får en eller anden ting ved deres nye projekt, som er sjovt og spændende, og som i øvrigt jo kan bruges af alle. Og også at man set udefra igen har en eller anden form for dialog og snak mellem det, der er der, og det, der er blevet føjet til. Det er nogle af de der ting, man gerne skal prøve at grave frem og finde ved hver opgave.

Morten: Jo, hvis du forstår. Er det her, når man så kigger på det, kigger man så kun på det, der er lige i nærheden, eller kigger man også i et lidt større perspektiv og siger, jamen, den her by eller det her område, nu er vi ude på marken eller ude i en skov, altså, er det hele området, man kigger på som arkitekt, når du kigger på det?

Martin: Det er helt klart både og. For ni år siden, er det vel nu, tegnede jeg en villa, altså et helårshus, nede på Stevns i forbindelse med en landsby, der hedder Varpelev. Og lige ude på den anden side af landsbyen, på bar mark, kæmpe mark, ned til Tryggevælde Å, fik vi lov efter lang tid af kommunen at lave det her hus. Og i den her gamle landsby, og det er Stevns kendt for, der er jo gamle gårde, firlængede gårde med bindingsværk og med stråtag. Det har vi gjort her, men i det projekt fik jeg lavet en opdateret version af gården med tre fløje, som hver for sig tilsammen laver en ny gårdsplads anno dengang 2014. Og det er jo både noget med at se meget konkret på det, der er tæt på, men også lave en form for zoom ud i forhold til den her landsby, som støder op til. Der var det endnu mere vigtigt at sy konteksten og den her stil, der er i den her landsby med kalksten og mure, der er pudsskuret, og få det med ind i det her nye projekt. Så min arbejdsmetode er en konstant vekselvirkning mellem at zoome ind, zoome ud, zoome ind, zoome ud hele tiden.

Langsom arkitektur, bæredygtighed og materialer der holder

Morten: Det giver mening. Der var faktisk noget, du sagde for et stykke tid siden, som jeg ikke fik spurgt ind til. Du sagde det her med, at tingene går for hurtigt i dag, at arkitektur faktisk handler om noget, der godt må tage noget tid. Men kan du ikke lige sætte lidt flere ord på det? Jeg synes faktisk, det var interessant.

Martin: Det er nok meget i tråd med den debat, der er i vores land og i faget omkring bæredygtighed, som jeg må indrømme, jeg synes er lidt spøjs, og som jeg ikke er enig i. Fordi at bygge og lave arkitektur er en kunstart, der er langsom, og den skal være langsom. Dels fordi det er den af de forskellige kunstarter, at male og lave skulptur og så videre, som tager længst tid. Fra man slår de første streger, til kommunen skal godkende det, til nogen skal give en pris på det, til man kommer til at få det bygget, der går som regel lang tid i forhold til alle andre typer kunst, om man vil sige det på den måde. Og det tror jeg, man bliver nødt til at gøre, fordi hver ting, man bruger til at bygge, har sit eget tidsspænd. Tingene bliver bedre, hvis det får lov til at stå længe og få tidens tand og få vist dem, der skal bruge det, at det holder. Og der synes jeg måske i dag, man har meget travlt med at gøre ting bæredygtige med nogle overflader, som ikke er specielt afprøvet, og som er meget langt fra vores tradition, som jeg synes også er helt glemt i dag. Vores historie og vores tradition er fuldstændig afgørende for at lave en ny arkitektur, der er bæredygtig. Ikke så meget om man nu kan genbruge det ene og det andet, og man kan spise den her nye sten, og den er brændt sammen af nogle træfibre og så videre. Det er alt sammen superfint, men det er ikke i sig selv en garanti for at lave bæredygtig arkitektur. Det er det, hvis man gider at stå oven på det, der kom før os. Hvis man gider at sætte sig ind i, hvad der har været før os, så bliver det bæredygtigt. Og så bliver det også bæredygtigt, hvis det er skruet sammen, og hvis det er bygget ordentligt i ting, der kan holde til et helt liv. Det er helt overordnet bæredygtig arkitektur for mig, ikke noget andet. Helt overordnet tror jeg ikke på bæredygtig arkitektur for sig selv og ny øko-arkitektur. Jeg tror på god arkitektur.

Morten: Så nu bliver du nødt til at være konkret her over for en nybygger som mig. Hvordan kan jeg, fordi jeg synes, du appellerer til mig. Jeg kan godt lide dit udsagn på det, men hvad betyder det konkret for mig, at jeg skal gøre som nybygger?

Martin: Det betyder, at du måske i forhold til den prisramme, du har, og pengepung, du har, hvad den så end er, bliver nødt til at prioritere nogle overflader i det, du skal bygge, som holder. Du bliver nødt til at prioritere et gulv, der kan tåle et helt langt liv, og du bliver nødt til at prioritere nogle ordentlige vinduer, som holder. Og du bliver nødt til at prioritere, at den fagperson, du får til at tegne huset, ikke får lavet noget modeflip, noget gøgl, men får lavet noget, som er spændende, og som I kan se jer selv i, men som I ikke bliver trætte af at bo i, fordi det var lidt specielt, og der var lige lidt for mange vinkler, der var skæve for dets egen skyld. Så er det bæredygtigt.

Morten: Prøv lige at høre her, dem der har lyttet med på podcasten her, de ved jo også, at vores rejse ind i det her startede med Utzons hus oppe i Hellebæk. Og et af spørgsmålene, og jeg har søgt ved flere forskellige, og nu får du det også her, det er jo netop det der med, hvordan kan vi som nybyggere i dag sikre, at vi bygger noget, der om 50 år er lige så klassisk som Utzons hus er i dag? Noget, hvor man kigger tilbage på, fordi jeg hører dig også sige, det er lidt det, du taler ind i her.

Martin: Fuldstændig. Og jeg kan også sige det, det er et sjovt paradoks, at du lige nævnte Utzon og hans hus i Hellebæk. Dels bor jeg meget, meget tæt på det, dels har jeg været inde og besøge det, og hans egen søn. Dels bor jeg selv i et hus af Utzon, som er totalfredet. Og det har om fire-fem år 70 år på bagen. Og det er opført super billigt, så alle dengang kunne få råd til det. Og det står her den dag i dag. Og ja, hvis man går ind og laver et tjek op på det i forhold til energirammen og holde varmen inde og så videre, så ville det garanteret dumpe med et brag. Men det er så god og gennemtænkt arkitektur, at det holder, og man har lyst til at gøre sig umage ved at bo her. Man har lyst til at passe på huset og hver anden, tredje sommer stå der i shortsene og male det og give det kære for det på en eller anden måde. Og det er jo hele den der kulturarv, bæredygtighed, historie, tradition, som jeg er dybt, dybt optaget af. Og det er en tilgang, jeg går til med hver eneste opgave.

Morten: Ja. Men hvordan kan vi tage det med os i et hus? Altså, det hus, vi skal til at bygge her? Hvordan kan vi stille de krav til det, eller er det helt urealistisk med al den lovgivning og alle de muligheder, som der er i dag?

Martin: Man kan sige, de ting, du nævner, er hver sin ting. Ja, jeg er fuldstændig enig med dig i, at i forhold til de krav, jeg som fagperson skal få vist og dokumenteret, det er helt off, og det er alt for meget, og der er ingen grund til det. Det er én ting. Du kan som bygherre, eller nej, du skal som bygherre, synes jeg, stille krav til den rådgiver, I forventer, at I vil gerne have noget, der holder. Men det kræver jo også et kæmpemæssigt ansvar af dig selv, at det er der, du er, og det er det, du vil. Og du ikke bare vil det, der går stærkt, og det, der er smart lige nu, men at I måske godt kan leve med nogle færre kvadratmeter, mod at det bliver bygget helt konkret i noget, der kan holde længe.

Morten: Hvad kunne det være, der kunne holde længe? Du bliver nødt til at være meget konkret, fordi jeg aner ingenting om det her, Martin. Jeg har brug for din hjælp her.

Martin: Ja, det kunne være, at du gerne vil have et hus, der bliver opført i tegl, altså mursten. Det er givetvis noget dyrere end at bygge et træhus. Og det er ikke fordi et træhus ikke også holder, men et træhus eller et murstenshus holder. Men det er også nogle overflader, som kræver noget af jer, der bor i det. Altså, at det skal holdes. Og jeg oplever bare mange bygherrer, som du selv skal til at være, som desværre i dag beder mig om, at det, jeg skal tegne til dem, vil de helst ikke gøre noget ved. Det skal være noget, de ikke behøver at holde, for de har ikke tid til det. Og det taler jo så imod det, jeg sagde før, at tingene må godt tage tid. Og folk har ikke tid i dag, fordi de skal tjene en masse penge, og det er dyrt at leve, og det er det. Det skal jeg ikke underkende. Men det er jo ikke kun et spørgsmål om, hvad jeg gør, og hvad jeg vil. Det handler også om, hvad man som bygherre vil. Og der kan man stille nogle krav, at det må gerne skulle holdes. Man må gerne skulle tage sig af det her træværk og rense tagrenden og ordne taget og så videre, x antal år og så videre. Men det er bare det, jeg hører igen og igen i dag, at det kan folk ikke overskue, desværre.

Arkitektur på parcelhusgrunden og hvornår det lykkes

Morten: Ja. Det er jo klart en af de dialoger, vi også har herhjemme omkring det, vi skal bygge. Hvad med vedligehold? Skal vi bruge tiden på at rejse, eller skal vi bruge tiden på at vedligeholde huset? Så vi kan 100% genkende den her dialog her. Martin, nu er der jo mange, der sidder og lytter med, som egentlig har købt eller har sådan en rimelig traditionel parcelhusgrund eller et nybyggerkvarter. Er den samtale her egentlig overhovedet relevant, hvis man har sådan en grund på en helt almindelig villavej? Er det her noget, man skal tage med sig, eller er det en anden form for byggeri, der sker der?

Martin: Til det er der to svar. Ved at køre en tur i vores land, og det er uanset, om det er øst- eller vestdanmark, nord, syd, så desværre må man jo bare konstatere, at når man ser rundt i dag, så bor det store flertal af danskere jo i meget ens huse, altså typehuse. Og det er en kæmpe skam, men det er jo så det. Men jeg vil sige, i høj grad, i den grad har det, vi sidder og taler om nu, en meget stor relevans, hvis man bare bor på en traditionel parcelhusgrund. For det er jo lige præcis det ved at bruge en fagperson som mig, at man kan få et helt andet blik på, hvad man også kunne gøre, hvis man gerne vil bygge nyt eller bygge til. Fordi, som jeg også lagde ud med at sige, der er ikke noget sted, der er øde. Heller ikke den mest på papiret kedelige, flade parcelhusgrund med en bar græsplæne. Det er også spændende. Det gælder bare om at få lavet den type hus der, eller den type arkitektur der, som gør grunden spændende. Og måske nogle gange ikke gøre det åbenlyse.

Morten: Ja. Har du et eksempel på, hvor det er lykkedes for dig i et af de her projekter, du har haft med at gøre?

Martin: Ja. Jeg fik, jeg tror, det var i foråret, opført et meget stort hus ude i Smørum i et fuldkommen nybygkvarter, hvor der er 98,9% typehuse med sortglaseret tegl hele vejen rundt om den grund, hvor jeg skulle bygge. Og der gjorde jeg noget andet. Jeg lavede et hus, som i virkeligheden er et stort gårdhavehus, hvor huset slår en ring om sig selv. Det har selvfølgelig en lille bitte åbning ud mod vejen, hvor man kommer til det. Men 95% af huset er en kæmpe gårdhave, hvor der er læ, og hvor man kan være sig selv. Og så er huset i yderkanten relativt lukket.

Morten: Okay.

Martin: Så det er et hus, der har været meget omtalt.

Morten: Interessant.

Martin: Ja, og det er et hus, der blev solgt for to år siden, og det er det dyreste hus i området i over 25 år. Og det er jo ikke i sig selv et kvalitetsstempel, at noget er dyrt, men det var bare for at sige, at det var en lidt speciel case, kunne jeg forstå på dem, der skulle have det solgt.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Et sidste spørgsmål til dig, som måske ikke er det letteste spørgsmål, men alligevel: Hvornår er arkitektur vellykket i din optik?

Martin: Det er et rigtig godt, ekstremt svært spørgsmål at svare på. Jeg tror, at når arkitekturen rører en, og når man får en intuitiv oplevelse af at føle sig hjemme. Ikke bare konkret, at nu kommer jeg hjem på den og den vej, hvor jeg bor, men når man træder ind ad døren, at det er her, man hører til, på en eller anden måde.

Morten: Ja.

Martin: Og her kan man se sig selv i et helt langt liv. Så er det meget vellykket. Det kommer jo selvfølgelig meget an på opgaven, men hvis det er boliger, vi er ude i her, så er det den følelse, man skal have. Og også den der følelse af, at det kan ikke rigtig være anderledes. Det er lige præcis sådan her på grunden, at det hus skulle være, fordi der stod det træ, og her er der en sidegrusvej, der vil vi udenom det for at kigge derhen. De der ting. Hvis man kan komme hjem igen og igen og igen og få den der oplevelse, og på en eller anden måde blive rørt af det, så tror jeg, det er vellykket.

Outro: Bedste råd og hvor man kan følge med

Morten: Martin, hvad er dit bedste råd til os som nybyggere?

Martin: Det er at få tænkt jer rigtig godt om og stille krav til den bygherre, I forventer, og være åbne og være meget lydhøre. Det er nok de to-tre bedste råd.

Morten: Det lyder rigtig, rigtig fornuftigt. Martin, hvis man skal følge dig, hvor skal man gøre det henne så?

Martin: Det kan man gøre mange steder. Jeg har både en hjemmeside, og jeg har en profil på LinkedIn, og jeg har en profil på Instagram. Og af de tre, der er mit arbejde allermest opdateret på Instagram. Der lægger jeg nye ting ud hver anden, tredje dag. Så det er nok den vej.

Morten: Alle tiders. Ved du hvad? Vi tager og linker op til det hele. Og så vil jeg egentlig bare sige tusind tak for dit bidrag her til Drømmevillaen.

Martin: Velbekomme. Tak fordi jeg måtte komme.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.