Sådan bor man i Japan

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle, der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. I dag skal vi en tur til Japan. Vi har besøg af Jens Martin Suzuki Højrup, der netop har boet og arbejdet med arkitektur og boliger i Japan. Jens Martin, velkommen i Drømmevillaen.

Jens Martin: Tak. Mange tak fordi du inviterede mig.

Morten: Jamen, det er mig, der takker, og tak fordi du har lyst til det. Det er jo temaet i dag. Vi kommer jo til at handle omkring Japan og din erfaring og oplevelser derfra. Inden vi hopper ind i det, så lad os lige høre lidt omkring dig og din baggrund.

Jens Martin: Jamen, mit navn er Jens Martin Suzuki Højrup, og jeg er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus. Jeg har tidligere arbejdet på flere forskellige danske tegnestuer, inden jeg i 2012 rejste til Japan, hvor jeg arbejdede som arkitekt i næsten fem år, hvor jeg blandt andet også havde min egen tegnestue. Og i slutningen af 2016 rejste jeg tilbage til Danmark og begyndte at finde ud af, hvad jeg ville bruge min viden både fra Danmark og Japan til, og bestemte mig så for i 2021 at starte min egen tegnestue, som hedder Jens Martin Architecture and Design. Og samtidig skabte jeg også et tegnestuefællesskab, der hedder Det levende hus, hvor vi blandt andet også bruger meget viden og erfaring fra Japan i de byggerier, vi arbejder med. Og det er der, jeg hovedsageligt bruger min tid i dag som arkitekt.

Vejen til Japan

Morten: Jamen, jeg har glædet mig til at tale Japandi og Japan og så videre. Der er, som vi kan forstå det, faktisk rigtig mange ting, vi kan lære. At få lov til at tale med dig, og at du har lyst til at dele ud af din viden der, det er bare fuldstændig fantastisk. Men kan du ikke, hvad var det, der startede med at bringe dig til Japan?

Jens Martin: Jeg tror, den går helt tilbage til både min skole- og gymnasietid, hvor jeg var meget inspireret af japansk kunst og kultur. Tegneserier, biler. Og så kom selvfølgelig arkitektur og design ind ad den vej også. Og det var i lang tid sådan et drømmested, jeg gerne ville komme til på et tidspunkt. Men det var meget dyrt. Og så da jeg begyndte at komme på Arkitektskolen, mødte jeg for første gang japanske arkitekter og designere og blev meget fascineret af deres kunnen og deres måde at tænke på, som var meget anderledes end hvad jeg var vant til.

Morten: Så det var medstuderende, du havde på Arkitektskolen, eller hvordan?

Jens Martin: Ja. Og så begyndte jeg også, da jeg fik mit første job, at få mange penge, og så var det ligesom om, at så var tiden til det, også på grund af at finanskrisen ramte i 2008, og der, hvor jeg arbejdede, der blev flere og flere arkitekter opsagt. Der var ingenting at lave. Og jeg havde en stor opsparing i rejsemidler og penge, der skulle bruges på noget, og man vidste jo bare, man skulle have tiden til at gå. Så jeg rejste alene til Japan i 2009. Og det var noget af en oplevelse at rejse til et land og en kultur, man ikke har været i før, og et sprog, man ikke forstår. Det blev jeg så bidt af, og at jeg igen rejste nogle få måneder senere i 2009 igen, og så kunne jeg se, at jeg var nødt til at tage derud i længere tid, og tog derud i tre måneder i 2010. Var på sprogskole sammen med ungdommen i Europa og festede dagen lang, lærte ikke så meget japansk. Og så flyttede jeg tilbage til Tokyo, boede i et red light district i Kabukicho i Shinjuku, og rejste rundt og mødte designere, arkitekter og rejste rundt i Tokyo og var også oppe i Sapporo og møde arkitekter og designere og begyndte ligesom at bygge et netværk op. Og så til sidst på turen, så ramte jeg ind i en kvinde, som jeg endte med at blive gift med. Og hun var ligesom skyld i, at da jeg så rejste tilbage til Danmark, så fik jeg et job, så det var godt timet, men jeg havde efterladt mit hjerte i Japan og min hjerne i Danmark, og det kan jo ikke gå. Så jeg tog karrierevalget og opsagde min danske karriere og rejste ud og boede sammen med en kvinde, som ikke engang min familie og mine venner havde mødt, og boede midt i Tokyo. Startede fra nul og skulle finde ud af, hvordan man klarer sig i Japan, ny kultur, hvad kan jeg bruge min baggrund til som dansk arkitekt?

Morten: Lige nøjagtigt. Det må have været ekstremt lærerigt den der tur.

Jens Martin: Ja, både personligt og også kreativt. Og det var en af de vildeste perioder i mit liv, og heldigvis er det jo nu blevet en del af min hverdag i mit liv.

Morten: Lige præcis. Hvad endte du med så at arbejde med professionelt i Japan?

Jens Martin: Jeg arbejdede både med mest renoveringsprojekter og indretningsprojekter, hvor min drøm jo egentlig var at komme til at arbejde meget med japanske kunder, men både på grund af kulturbarriere og sprog, så endte jeg meget med at arbejde for internationale kunder og expats, som boede i Japan. Og det var jo ikke helt mit mål og mit ønske, men så jeg begyndte også at teame op med japanske arkitekter og designere og prøvede også at promovere meget dansk arkitektur og indretning og design i Japan.

Hvad kan vi lære af Japan?

Morten: Spændende. Men prøv at høre, det var jo også det, der ligesom ledte ind til samtalen. Der var jo en af vores lyttere, der egentlig havde anbefalet, at vi skulle gribe fat i dig. Så tak for den. Men jeg læste også en artikel, der var for nylig i JP omkring sommerhuse, og hvordan man gjorde det på forskellige markeder. Og det gav jo faktisk ideen til: Pokker, kan vi egentlig som danske nybyggere lære af andre markeder, hvordan man bygger andre steder? Og det var jo ligesom den invitation, jeg sendte til dig. Så, Jens Martin, hvad pokker kan vi lære af de folk langt østpå?

Jens Martin: Jamen, vi har jo tidligere i dansk arkitektur helt tilbage i vores nærmest, man kan kalde Guldalderen, tilbage i starten af 50'erne og op til 80'erne frem, haft inspiration fra Japan i vores arkitektur og egentlig også meget i vores design og kunst. Så vi har jo været der før. Og jeg tror også, tiden er kommet til det igen på grund af nu den her grønne omstilling, vi skal i gang med inden for byggeriet. Fordi der er så mange ideer og tanker, som vi kan gøre brug af. Fordi boligen er enormt vigtig for os danskere. Og vi kan altid forbedre os. Og vi kan godt gøre tingene bedre, end vi gør i dag. Og især også nu, når vi ligesom skal finde en ny form for æstetik, så er det jo godt at gribe fat i noget, vi egentlig har haft fat i før, men prøve at se, om vi kan gøre det endnu bedre og bringe nogle nye ideer ind, fordi vi kan altid blive klogere.

Morten: Men kan du gøre det der meget konkret og så sige, jamen her er der et eller andet eksempel, vi kan tage med os fra Japan og fra arkitekturen der?

Jens Martin: Man kan starte udefra, hvor et af de elementer, som blandt andet jeg er virkelig blevet meget glad for, det var engawa'en, som er den her mellemzone, man får opbygget, som er en overdækket veranda, kan man sige, en porch. Og det er jo der, hvor vi i Danmark har meget med, at vi har en hård overgang mellem inde og ude. Hvor man i Japan har mere en mellemzone. Man arbejder meget med lag i japansk arkitektur. Og engawa'en er jo især også til det danske klima perfekt, fordi vi har jo rigtig gode årstider, hvor vi kan sidde ude og nyde årstiderne. Og især også bare som et eksempel på sommeren, hvor duggen falder, jamen hvis du bare har lidt overdækning, så kan du sidde ude meget længere tid. Og så samtidig er engawa'en jo også med til at beskytte dine vinduer og dine facader, så de holder længere. Men det er også med til at give en bolig et godt overhæng. Og det er jo et problem, som vi har i dansk arkitektur lige nu, hvor vi har fjernet udhængene, og vi har ikke noget, der beskytter de her store vinduespartier, vi har sat i, så vi får større og større overophedningsproblemer. Så det er et element blandt andet.

Jens Martin: Et andet element kunne jo så godt være, hvor man ser på washitsu, som er det japanske tatami-rum, som er et fleksibelt rum. Hvor vi i Danmark har meget, hvor vores rum er faste. Altså en stue er en stue, en spisestue er en spisestue, et værelse er et værelse. Køkken er køkken. Så vi har meget klare delinger, hvor man i Japan, på grund af at man ikke har så meget plads, er nødt til at lægge flere funktioner ind i et rum. Så i det her tatami-rum, det er jo et rum, som både kan fungere som en stue, men egentlig også som soveværelse.

Morten: Okay. Hvor store er, kan man sige noget omkring gennemsnitsstørrelsen på huse i Japan? Altså, er der stor forskel i forhold til det, vi bygger herhjemme?

Jens Martin: Der er stor forskel, for hvis du er i byerne, så er de ikke specielt store. Hvis du så er på landet, så kan de godt være kæmpestore.

Morten: Ja, okay. Så det kan man ikke, det er svært at sige et gennemsnit på, men inde i byerne er det jo trods alt også der, hvor vi snakker om, at behovet har været for faktisk at få nogle fleksible rum, ikke?

Jens Martin: Jo. Men det er også det, der gør den japanske arkitektur interessant, fordi når man som udgangspunkt arbejder med plads, og at man faktisk måske endda er presset lidt på pladsen, så er det også der, hvor man finder nogle mere spændende løsninger.

Fleksible rum og smartere indretning

Jens Martin: Og ligesom i japansk arkitektur er det også vigtigt, at arkitektur og indretning er sammenhængende. Du kan ikke adskille de to. Og i dansk arkitektur er de adskilt. Og det er altid noget, min danske karriere har kæmpet meget med, fordi man altid har følt, at indretningen har været andenrangs. Hvor man i japansk arkitektur tænker det som sammenhængende. Og det gør også, at de finder nogle meget mere interessante løsninger indretningsmæssigt og tør noget andet.

Morten: For eksempelvis på det. Hvad kunne være et eksempel på det?

Jens Martin: Hvis du tager et toilet, et japansk toilet. Det er jo indrettet på en anden måde, opdelt på en anden måde. I Danmark og i Japan havde vi jo begge to med, at toilettet var udenfor i gamle dage. I Danmark, da toilettet rykkede ind, så rykkede vi det jo ind sammen med vores badegrej og håndvask og bruser og hvad det så hedder. Men i Japan rykkede man toilettet ind i et andet rum, i sit eget rum, fordi i Japan arbejder man rigtig meget med hygiejne. Og det er noget, man kan se igennem hele ens bolig lige fra, når man kommer ind i et hus i Japan, så har man jo allerede en genkan, som er der, hvor du sætter dine sko, og det er en overflade, der er nem at holde ren. Du tager ikke dine sko på inde i et hus i Japan.

Jens Martin: Men omkring et toilet, så er det jo det sted, hvor du har flest bakterier i en bolig. Det er i et toilet. Og det har vi jo sat midt i det hele, et sted, et rum, hvor det skal være rent. Og det er så med til også, at når vi har placeret et toilet sammen med bruseren, måske endda vaskesøjle og håndvask, så er rummet låst, når vedkommende er på toilet. Så er der ikke nogen, der kan gå i bad. Så er der ikke nogen, der kan vaske tøj. Men ved at du splitter tingene op, så har du funktionen i gang stadigvæk. Og så er det jo faktisk oveni også adskilt bruser og badet, fordi man har altid badekar i Japan. Så du kan faktisk have tre til fire funktioner i gang i det samme rum.

Morten: Det er i hvert fald atypisk indretning, hvis vi ser på sådan et standardhus i Danmark. Prøv at høre, du sagde det her med stue og måske gæsteværelse egentlig i samme rum. Vi har da overvejet at gøre det her, men det er jo gæsteværelse og kontor. Det er jo de værelser, vi prøver at lægge sammen. Så det er jo interessant at få nogle andre perspektiver på det. Så var det normalt i Japan, at man egentlig havde gæsteværelse, at de lå inde under sofabordet, havde jeg nær sagt?

Jens Martin: Jamen, i Japan har man jo den fleksibilitet i det her tatami-rum, at det i gamle dage jo egentlig var der, hvor forældrene også sov. Og i Japan bruger man jo gulvet meget mere, end vi er vant til. Vi kan jo ikke kravle rundt på gulvet i Danmark, så kommer vi jo til skade. Og det har jeg jo lært selv i min tid i Japan. Det var hårdt at lære at være meget på gulvet. Men det gør også, at du har en anden frihed i din indretning, at du faktisk kan bruge gulvet som siddeflade eller opholdsflade.

Jens Martin: Men igen, hvis man skal prøve at tage det til danske forhold, så har man i Japan sengen, det er jo nogen, man kan folde sammen og putte ind i et skab. Futon-sengen. Hvor vi, hvis man skal lave en dansk oversættelse, kan have skabssenge for eksempel, som vi kan lukke op til et skab. Og derved frigør vi jo plads, fordi sengen er jo det i dansk bolig, som tager mest plads. Og det er også der, hvor vi har de mest døde kvadratmeter. Så hvis den kunne komme væk, så behøves vi heller ikke så meget plads, altså så store rum faktisk. Så får du gulvplads, og det er den, man har brug for. Så kunne man godt sagtens have et soveværelse, man nu også godt, hvis man kunne vippe sengen væk, så havde man måske et kontor. Eller i børneværelserne, så behøves man ikke at have et børneværelse på 11 kvadratmeter. Der kunne man måske godt have et på syv, hvis du lige kan vippe sengen væk, fordi det er gulvpladsen, børnene har brug for.

Jens Martin: Så den fleksibilitet også med, hvis man ser på shoji, som er skydedøre, som man også i Japan bruger rigtig meget, fordi den tager ikke så meget plads. Så er det jo også med til, at du kan åbne rum op og lægge rum sammen på en anden måde, end vi er vant til med en dør. Fordi det er åben-luk. Hvor man kan sige, shoji'en i Japan egentlig også har lidt en opdragende effekt, fordi lyd bevæger sig igennem en skydedør på en anden måde end med en almindelig dør. Selvom du godt kan få skydedøre, der er gode med lyd. Men i Japan har vi jo det her med papirs-skydedøre. Og det er jo med til igen, at når man bor på lidt plads og har så tynde vægge, så lærer man også, at man skal tage hensyn til hinanden.

Morten: Lige præcis. Og det er noget, som er ret vigtigt i japansk kultur, fordi at når der er så mange mennesker i Japan og i de her kæmpestore byer som i Tokyo, hvor der bor omkring 37 millioner mennesker, hvis man tager hele oplandet med, så er man nødt til at lære at respektere hinanden. Man er nødt til lige at skrue lidt ned og finde ud af, hvad gør andre rundt om i boligen lige nu? Og det er noget, du tager med fra boligen ud i den virkelige verden og egentlig også i dit arbejdsliv.

Jens Martin: Ja. Så det har en opdragende effekt på den måde, kan man sige.

Morten: Det er jo måske også der, hvor vi som danskere oplever japanere som meget høflige og meget hensynsfulde, kan man sige. Og det her, det er jo måske så bare et konkret eksempel på det, ikke?

Jens Martin: Jo.

Huse, mod og en anden boligkultur

Morten: Hvad var sådan den største oplevelse for dig ude i Japan? Hvor var det sådan, at du tænkte: "Wow, det her, nu er jeg landet det rigtige sted," eller her er der nogle ting, som du kunne tage med dig? Er der sådan nogle bestemte huse eller projekter, som du tænker tilbage på og siger: "Det her, det var fedt"?

Jens Martin: Ja. Jeg har et fra Sapporo, som hedder House N, som var et hus, jeg så tilbage i 2010 på min rundtur på tre måneder i Japan. Og der var jeg heldig. Jeg havde set billedet på internettet dengang tilbage i 2010, og det var bare et byggeri, jeg rigtig gerne ville se. Jeg havde heldigvis en af de gamle studiekammerater, som boede i Sapporo. Hun tog kontakt til arkitekten og spurgte, om jeg kunne få lov at komme og se huset. Og det gjorde jeg. Og det var jo virkelig en af de oplevelser, hvor man igen, som man oplever meget i japansk arkitektur, er, at hvad du ser udefra, det er ikke det samme, du ser indvendigt.

Morten: Okay.

Jens Martin: Fordi man har det her med, at arkitektur og indretning hænger sammen, så du får nogle andre arkitektoniske oplevelser. Og det var et hus, som udefra er et almindeligt A-hus. Og når du så kommer ind, så er det et stort rum. Og så i det rum er der sat en masse små forskellige huse. Og det er blandt andet også et byggeri, som vi har ladet os inspirere af i Det levende hus. Fordi det er med til egentlig at bryde lidt den her opfattelse af, at vi altid har med, at en væg skal gå til loft og alle de her ruminddelinger. Jamen, det er jo egentlig små huse, vi bor i. Vi har vores lille liv i vores hverdag i en bolig. Og det er jo et, hvor du kan kravle ud på tagene. Og det var jo igen, når man så hører historien, så var det på grund af, at vedkommende, som skulle bo i huset, havde svært ved at kunne komme ud, var ikke så godt gående. Jeg mener, det var konen, som var gammel og svag. Og så var det ligesom om, at man kunne bringe byen ind i boligen på den måde, så det blev en rummelig oplevelse, som var virkelig unik. Og jeg havde haft den flere andre steder, hvor man var ude og se huse, hvor man bare sagde: Hvorfor kan vi ikke det her? Hvorfor gør vi egentlig ikke det herhjemme? Vi bruger ubegribeligt mange penge på vores bolig. Hvorfor tør vi ikke det her?

Morten: Har du nogen forklaring på det? Hvorfor er det, vi ikke tør det her i Danmark?

Jens Martin: Jeg tror, i Japan har man jo et andet forhold til, hvor lang tid en bolig skal holde. Det, der er værdien i Japan, er din grund. Dit hus holder ikke meget mere end omkring 30 år. De kan godt blive ældre. Der findes huse, der er 100 år gamle. Og nogen, der er endnu ældre. Men det er igen en del af en japansk kultur, som altid har haft det her med, at ting forgår. Og så skal nyt skabes.

Morten: Men er det nødvendigvis så bæredygtigt?

Jens Martin: Det kommer an på, hvad du bygger i. Og om du så også kan genbruge noget af det i nye byggerier. Så det her med et af mine yndlingsudtryk også er noget, der hedder wabi-sabi, som er sådan et buddhistisk udtryk, som igen har meget med natur at gøre i Japan, hvor man ligesom hylder det uperfekte. At ting ældes, og det er det smukke. Og det her rustikke, det asymmetriske, det er ikke symmetrisk. Og der er man mere fri i Japan på den måde, fordi man ved, ting forgår. Man er heller ikke afhængig af gensalg.

Jens Martin: I Danmark er noget af det, man hører allermest som arkitekt, jo nærmest noget af de første samtaler, man hører: "Nu skal vi også huske, at vi skal kunne sælge det igen." Og det er jo noget, der smitter af helt allerede fra starten mange gange, når man sidder med en kunde, i de valg, man tager, selvom det måske ikke har noget med realiteten at gøre, fordi det egentlig ikke er noget bevis på, at det er nemmere at sælge en bolig, hvis der ikke er knyttet personlighed til den. Det er måske ejendomsmægleren, der har det nemmere, fordi så skal de ikke sætte sig ind i noget, der er lidt mere specielt. Men det er der, hvor japanere har mere frihed og lyst til at gøre noget andet. Og de har også meget mere at vælge imellem. De har en bred vifte af boligmuligheder, hvor vi er meget snævre i Danmark. Vi har ikke særlig meget bredde i vores boligarkitektur. Det er meget ens. Så det er nemmere. De har flere muligheder derovre og tør også mere, fordi de ser ikke boligen. Boligen er jo ikke en investering, som den er i Danmark.

At leve i nuet og bygge med personlighed

Jens Martin: De lever også meget mere i nuet, end vi gør. Både på grund af, og det er jo også noget, man bliver hurtigt konfronteret med, når man flytter til Japan, at du lige pludselig finder ud af, okay, vi har altså nogle ting, der ikke slår dig ihjel. Der er jordskælv, der er tsunami. Der er klima, som er virkelig hårdt. Tifoner og sådan nogle ting. Noget af det første, som jeg blev mødt med, det var, hvordan hvis der er et stort jordskælv, hvordan kan vi få kontakt til hinanden? Hvor skal vi mødes henne i den her store by? Hvordan kommer vi rundt i det her, hvis der udbryder brand, eller der kommer et kæmpe jordskælv? Hvor skal vi evakuere os hen? Det er jo noget, som vi i Danmark slet ikke forholder os til. Og det gør jo også bare, at du som menneske lever mere, når du har den her i baghovedet. Man lever med den. Og det er ikke noget, man går og er bange for. For man bliver forberedt på det i Japan. Helt fra skoletiden lærer man jo at evakuere og hvad man skal forholde sig til. Det lærte jeg også.

Morten: Jamen, så det er et helt andet syn på livet, kan man sige, eller det er en helt anden indgangsvinkel, man egentlig kommer ind i alt det her med.

Jens Martin: Ja, og det er også der, hvor det burde vi jo også. Vi burde tænke lidt mere på os selv og give os lov til det mere og nyde lidt mere. Det er jo ikke for os interessant som arkitekt, at man skal sidde og skrue ned for det hele, bare for at man måske har nemmere ved at sælge det senere hen, for så får man bare en leverpostej med. Det er flottere at få det her store, højtbelagte smørrebrød. Og man også får en bolig, som inspirerer en, når man kommer hjem. At det ikke bare behøver kun at være i sommerhuset. Man hører jo også mange gange, at det er jo sommerhuset, der kan man godt lige få lov til at give den lidt mere gas. Men en privat bolig, der skal man være sådan lidt plain.

Morten: Ja, det hænger egentlig nok sammen med investeringen, ikke? Altså det her med, at vi skal kunne holde pengene hjemme i det.

Jens Martin: Ja. Og det gør bare, at du tager konservative valg. Og det er jo også det, man hører fra banker og forsikringsselskaber og ejendomsmæglere, at nu skal vi ikke tage for mange chancer, fordi så kan det være, at du mister nogle penge. Men det ved man jo faktisk ikke, om du gør. Jeg ved, der findes ikke nogen nye opgørelser over, om et hus, der er personligt, sælger dårligere end et hus, der ikke har personlighed.

Morten: Så hvad handler det her om for os som nybyggere? Handler det om at have lidt mere mod eller hvad?

Jens Martin: Ja. Helt klart. Også turde lytte og prøve at lade sig forføre. Fordi det er jo det, som jeg synes, der er spændende som arkitekt, det er jo også at have noget tilbage på posen til når kunden træder ind ad døren, og så får de den her store oplevelse og finder ud af noget nyt ved at bo i det og hvordan tingene fungerer. Vi bruger enormt meget tid på at undersøge noget omkring boliger, og kunder i dag ved jo mange gange mere om nogle ting, end vi selv gør, og kan have svært ved at slippe fokuset på små detaljer, som måske ikke har noget at gøre med helheden. Men de har stor betydning. Så det her med altid at kunne starte ude og zoome ind, og egentlig også prøve at give lidt slip og se, hvor det kan føre hen, fordi det er også det, jeg så meget i Japan. Der var det jo også meget, at arkitekterne, ja, der er ønsker og krav fra en kunde, men så har man også respekten og overlader det til arkitekten at komme med deres vision. Fordi det er derfor, man er gået til en arkitekt. For at man vil have et eller andet ud af det, ikke? Og man får meget mere for pengene. Og det var jo det, der var dejligt ved at være i Japan og opleve i Japan, var også at snakke med arkitekter derovre og høre om, når de havde de her ideer og tanker, og så kunne de få dem udført. Og de kunne få dem i, at der var kunder, der var klar til at bære det. Det ville de gerne.

Morten: Ja, lige præcis. Jeg tror, du sagde det som noget af det allerførste også, inden vi hoppede ind i podcasten, det var jo egentlig, at det her handlede lidt om det kreative fix, ikke? Altså at det virkelig bare var mulighed for det i Japan, hvor vi i Danmark måske er lidt mere konservative i vores tilgang.

Jens Martin: Ja. Fordi vores boliger kan så mange ting, og vi har så mange muligheder. Og som arkitekter kan vi rigtig mange ting. Og det er det, som vi forhåbentlig kan få mere og mere lov til at få vist i vores byggerier. Og det er især også nu, vi har en god mulighed, når vi skal have den her grønne omstilling. At vi skal finde ny æstetik. Vi skal finde en ny måde at bo på, måske. Der kommer nye boformer ud af det her. Og hvordan skal vi bruge de her materialer, som vi nu skal til at bygge i? Fordi vi kommer ikke til at kunne lave det, som vi har gjort indtil nu. Så det er en stor omvæltning for kunder og også for arkitekter, for hele byggebranchen og hele systemet faktisk, vi har fået bygget op, til at vi skal til at gøre tingene på en anden måde.

Morten: Og der kan vi så lære. Er den her bevægelse så i gang? Eller hvor langt er vi på det?

Jens Martin: Den er i gang. Det er jo altid en bevægelse, som starter småt. Man er bare i first mover-kredsene, kan man sige. Man ser også bevægelsen i gang internationalt. Så den er i gang, og den er meget i gang på Sjælland lige nu. Det er der, rykket sker lige nu. Og så kommer det lige så stille, og det er også der, hvor de eksempler, der kommer ud nu, er det, der ligesom skal få flere til at turde at gøre det og lade sig inspirere. Så det er en spændende tid at være arkitekt i. Og for os ved Det levende hus er det jo spændende, at vi også kan trække det her japanske ind og så prøve at se, hvordan vi kan blande det med det danske, så det stadigvæk er noget, der passer ind i en dansk bygningskultur, men også i en dansk sammenhæng.

Hvor finder man inspiration?

Morten: Ja, lige præcis. Hvis man skal følge den her bevægelse, hvor er det, man går hen og finder noget mere om det her?

Jens Martin: Godt spørgsmål. Personligt holder jeg jo rigtig meget øje med, hvad der sker internationalt og ser på designmedier internationalt. Og følger meget med også inden for materialer, hvad der sker med materialeudviklingen, hvad for nogle materialer kommer på banen. Men egentlig også at se på Asien og Japan især, hvad rykker man med derovre. Og arkitekturen er jo det, som inspirerer mig, og det er jo der, hvor jeg kan sige, at man kan trække elementer ud og så prøve at sætte det sammen på en ny måde herhjemme og få det introduceret og vist frem. Så det er jo svært at give et sted, hvor du kan lede efter tingene. Du er nødt til at lede rigtig mange steder, og det er jo en tid, hvor vi før ikke bare kunne gå ned og købe et Bo Bedre eller et Rum eller hvad de hedder, de her boligmagasiner, og så få svaret. Det kommer på en anden måde nu. Det kommer nogle andre måder, vi skal se det på. Man kan også bruge Instagram, for eksempel. Man kan også bruge Pinterest, som mange allerede bruger i forvejen.

Morten: Ja, lige præcis. Ja. Virkelig interessant det her. Virkelig med nogle nye perspektiver eller nogle nye øjne på og ideer. Så det håber jeg, det her kunne inspirere. Det har i hvert fald inspireret mig. Jeg håber også, det inspirerer nogle af vores lyttere i det her.

Outro

Morten: Jens Martin, hvis du skal give sådan et sidste gode råd til os som nybyggere, hvad skulle det være?

Jens Martin: Det er svært at komme med ét. Der er mange gode ting. Allerførst er det jo i hvert fald at turde at lade sig forføre og turde at være personlig. Og glemme det med gensalg. Glem. Lev i nuet. Det skal være en glæde. Vores boliger skal være en glæde, og det skal være fyldt af personlighed og varme. Ligesom med familie. Vi fokuserer rigtig meget på familiesammenhold. Man skal ikke have adskilt det. Man skal være sammen. Vi har en tid nu, hvor der er en masse påvirkninger fra internationale medier, hvor vi har sværere og sværere ved at forstå vores børn. Men at vi skal være sammen. Vi skal skabe boliger, hvor vi kan være familier. Og vi har mange forskellige familiemønstre i dag. Vi har ikke kernefamilien længere. Der er mange forskellige måder at have en familie på. Så er der også flere, der bliver enlige, som vi også skal tage højde for i vores byggeri. Så vi skal åbne op for flere forskellige boligformer. Vi skal have lukket systemet op til, at det kan ske. Det er en lang bane. Men allerførst så handler det om, at man kan gøre sig selv og turde gøre det. Og egentlig også række ud til arkitekter og prøve at se, hvad vi kan komme på af ideer.

Morten: Lige nøjagtigt. Super, super, super gode råd, og tusind tak. Hvis man skal følge dig henne, hvor gør man det bedst?

Jens Martin: Facebook, Instagram. Vi har også en hjemmeside, der hedder detlevendehus.dk. Og Instagram og Facebook hedder det også Det levende hus. Min egen hedder Jens Martin Architecture and Design, hvor jeg også er på Instagram og Facebook. Men det er meget Det levende hus, der er fokus på lige nu, hvor vi er i gang med en masse spændende projekter, som vi glæder os til at vise meget mere af. Og også det, som jeg har fortalt om i dag, er det noget, hvor man kan se meget af den her inspiration.

Morten: Ja, lige præcis. Og faktisk så vil jeg gerne lige komme med en anden opfordring, fordi som en del af de her samtaler, der får vi jo også en masse billeder fra dig. Og hvis man går ind på vores hjemmeside her, så har vi også lagt billederne op. Og jeg synes faktisk, at man finder simpelthen så mange nuancer i det eller sådan nogle andre tilgange i det, hvis man lige stopper op. Det gjorde jeg i hvert fald. Stopper op og kigger de her billeder igennem og så ser, hvad er det egentlig for nogle tanker, der ligger bag ved det? Nye former for badeværelser, børnene, der leger på taget. Der er så mange nye perspektiver i det. Så jeg vil faktisk også bare opfordre til at komme ind og se nogle af de her fede billeder, som du har delt med mig. Så tak for det, og tusind tak for din tid.

Jens Martin: Ja, tak. Fordi vi er inviteret. Fint, en god dag.

Morten: Tak. Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.