Byggeri og parforhold

Intro: Velkommen og præsentation af gæsterne

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggerdrøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. I dag har jeg besøg af Aleksandra og Jim, og de har netop lavet en stor renovering af boligen. Det vi kommer til at tale om, det er egentlig det her med, hvordan navigerer man i det som par? Og hvad kan vi egentlig lære af deres proces? Jim og Aleksandra, velkommen i Drømmevillaen.

Jim: Tusind tak. Tak for det.

Aleksandra: Tak for invitationen.

Morten: Ja, og tak fordi I havde lyst til at tage turen herhjem til os og have en snak. Det er hyggeligt at møde jer i hvert fald.

Aleksandra: I lige måde.

Morten: Vi skal snakke omkring det her med at renovere som par. Men inden vi kommer ind i det, så skal I lige have en chance for at fortælle lidt om jer selv.

Aleksandra: Selvfølgelig. Jeg hedder Aleksandra. Jeg er 32 år gammel. Og jeg er faktisk oprindeligt fra Polen, som I måske kan høre på mig. Jeg er kommet til Danmark for at studere, og nu arbejder jeg i marketing i energibranchen. Da vi har studeret sammen, så mødte jeg Jim.

Jim: Ja. Jeg hedder Jim, og jeg er også 32 år, og jeg er pæredansk. Og kommer oprindeligt fra Randers. Nu har vi så boet i Hadsund de sidste seks-syv år, hvor vi har købt et hus og renoveret det gennem en længere proces. Jeg tror, vi havde aldrig troet, at det var det, vi skulle gøre i hvert fald. Til dagligt arbejder jeg også med marketing inde på universitetet, hvor jeg underviser og forsker i B2B marketing og sidder til dagligt bare foran computeren. Jeg blev færdig med min PhD i 2020, faktisk lavet i byggebranchen, men det er ikke sådan, at vi har nogen håndværkerbaggrund på den måde.

Aleksandra: Jeg har faktisk aldrig malet en væg, før vi købte det her hus og begyndte at renovere, så jeg har nul erfaring med, hvordan man tænker selv.

Morten: Ej, hvor spændende. Og der kan jo godt sidde cirka 200.000 mennesker derude, som måske ved lidt en smule omkring, hvem I er.

Jim: Ja.

Morten: Hvordan kan det være?

Jim: Jamen, gennem det her renoveringsprojekt har vi startet en Instagram, som så har taget lidt om sig, og nu har vi på stående fod 197.000 følgere i vores byggeunivers, hvor vi prøver at inspirere folk. Vi plejer at sige, vi går lidt efter at inspirere folk til at opnå deres drømmehjem. Vi er også lidt på TikTok og lidt rundt omkring, så det er sådan det, vi går og laver i fritiden.

Morten: Ja, lige præcis. Det var faktisk også Ellen, der sagde, at Jim og Aleksandra, dem skal vi prøve at række ud til for at spørge om det. Så fedt at I greb bolden på det.

Drømmen om huset: Hvorfor I valgte at renovere

Morten: Så renovering som par. I har selv været igennem en renoveringsopgave. Hvad er det, I har fået bygget?

Aleksandra: Jeg vil sige, at det er ikke færdigt. Men vi bliver aldrig færdige, når man renoverer eller bygger faktisk, for det er min læring. Typisk skifter man ting ud, og man kan altid finde på noget nyt. Men ja, vi kiggede efter et hus. Vi vidste ikke, om vi gerne ville bygge eller renovere eller lave et containerhus, eller vi havde simpelthen så mange ideer, da vi var unge, altså 26 år og lige efter uddannelse, så tænkte jeg, hvad skal vi? Hvad er vores næste plads? Så har vi fundet det hus, som var helt rigtigt for os. Vi har prøvet at finde et hus, som er måske billigere med potentiale, men som ligger godt, et godt sted. Så det var ret vigtigt for os at give værdi til det hus. Vi vidste godt, at hvis vi bygger nu, så skal vi først lave virkelig mange fejl, fordi vi havde aldrig haft erfaring med, hvordan er det at bygge et hus? Hvordan skal det se ud? Hvad er det egentlig, vi vil have? Og så ville vi selvfølgelig også betale virkelig meget for et hus for måske ikke vores endelige hus, altså vores evige hus. Fordi vi var bare ikke færdige, vi var ikke klar til det. Så tænkte vi, vi finder et hus, hvor vi kan skabe lidt potentiale, lære lidt tingene og så skabe værdi på det.

Morten: Ej, hvor er det spændende. Og hvad er så det for et hus, I har i dag?

Jim: Jamen vi havde jo dengang, vi var unge og naive, en idé om, at det aldrig kunne blive stort nok. Så vi fandt et hus på 280 kvadratmeter i sådan en klassisk 70'er-stil. Det er fra 70'erne, bygget af en gammel murermester, som har gjort det rimelig godt. Jeg tror, huset i sig selv har stået, som det har gjort siden han byggede det, på samme måde med samme løsninger og så videre. Det kunne vi se et stort potentiale i. Og så gik vi egentlig bare i gang fra en ende af med det projekt, startende med taget. Og dengang vi var rigtig vilde, så stod vi ude, jeg tror det var lige efter nytårsaften faktisk, og der var minus 10 grader, og vi gik i gang på taget med at sætte stillads op og det hele. Så startede vi egentlig bare med at skære den første tagplade af. Vi havde selvfølgelig en idé om, hvor vi ville hen, men vi havde ikke tegnet og tilrettelagt det hele. Vi gik bare i gang.

Aleksandra: Fødeproces.

Jim: Ja, det var en meget født proces. Men så indser man også, at der er nogle ting, man måske godt havde gjort smartere. Og jeg tror, det er lidt sådan det budskab, vi prøver at komme ud med, når vi snakker med folk. Hvad er det lige, man skulle tænke over, som ikke er det der hvilke materialer skal man vælge, hvordan skal det gøres, men hvordan man kommer igennem det som par på en eller anden måde. Det kan også være udfordrende.

Morten: Ja, lige præcis. Det er også det, som Ellen og jeg står overfor, og også meget vi har diskuteret. Så jeg glæder mig rigtig meget til den her samtale med jer i dag. Du sagde lidt omkring det her med, var det økonomien, der egentlig afgjorde, at I skulle renovere? Var det det, der var udgangspunktet for jer?

Aleksandra: Altså vi ville meget gerne have et kæmpe hus. Så hvis vi skulle have bygget det selv, så ville det koste virkelig, virkelig meget, og vi var lige begyndt at arbejde, fordi vi var lige fresh på skolen. Og så en anden ting, at vi var simpelthen så utålmodige. Og vi fandt ud af, at det tager lang tid at bygge et nyt hus. Så vi tænkte, vi renoverer, vi flytter ind, og så laver vi tingene lige så stille, sparer op, laver projekt klar. Det var lige efter vi begyndte at renovere taget, at vi lavede et projekt.

Jim: Men jeg tror økonomisk, så er det ikke fordi, det på nogen måde er billigere at renovere. Det skal man ikke bilde sig ind. Vores renovering endte med at koste tre gange så meget, som vi havde budgetteret med. Måske vi var lidt for optimistiske, men det handler også om, at når man renoverer, så skal man tilpasse sig ind i det eksisterende. Og det er bare super bøvlet. Kontra hvis man bygger nyt, så kan du planlægge alt fra bunden, og du kan gøre tingene smart og få det hele til at passe sammen. Du kan undgå en masse spild, hvis du optimerer processerne og så videre. Og det kan man ikke på samme måde, når man renoverer. Og du er afhængig af, hvis du skal have en minigraver ind, at den kan komme igennem husets huller og alt muligt. Så på den måde bliver det ikke vildt meget billigere i sidste ende.

Aleksandra: Ja. Det kommer selvfølgelig an på, hvilken renovering du vil. Vi har bare valgt at tage et gammelt hus og så lave det til nyt. Det er, hvad der er sket. Vi har simpelthen ændret det hele i det her hus. Det er kun vores sten, som er tilbage. Vi har lavet gulvvarme, vi har skiftet tag, vinduer, alt muligt. VVS, el, det er ikke nødvendigt hver gang. Så det er fint nok at købe et ældre hus og så tilpasse det lidt. Der er også mange folk, der elsker en gammel charme, som nye huse ikke har. Så det kommer an på, hvad du vil med det, og hvad er dit endelige goal, vil jeg sige. Fordi det behøver ikke koste så meget.

Jim: Nej. Men der er jo den der med, at når man først går i gang, så ruller snebolden. Og det skal man være lidt opmærksom på. Hvornår man siger nok er nok, lige nu slår vi en streg her og siger, nu skal vi videre. Fordi ellers så kan man blive ved med at tilføje ting og gøre det vildere og mere omstændigt. Og det skal man i hvert fald passe på med. Det skal man virkelig have for øje.

Læring undervejs: Tidsplaner, kompromiser og erfaringer

Morten: Og det ved jeg også, det er en af de refleksioner, I har gjort jer efter, at I har bygget. Og det er jo også noget af det, vi aftalte, vi skal prøve at komme lidt ind over. Det her med, hvad er det for nogle læringer, I egentlig har taget med jer fra den her renoveringsopgave?

Aleksandra: Tidsplan holder aldrig. Vi er simpelthen så tit så optimistiske, og det er vi lidt stadig, vil jeg sige. Man kan virkelig tænke ind, at livet sker, og tingene sker, tingene er forsinkede, folk kommer ikke til hjælp, håndværkere for eksempel og så videre, så ting tager længere, end man regner med. Og der skal man budgettere med tiden og også lidt med motivationen, vil jeg sige. Fordi det er en svær situation, hvis man har kæmpe ambitioner for noget, og så kan man ikke opnå det.

Jim: Og jeg tror altid, der er to måder at se det på. Den ene, det er byggeprocessen, som skal effektiviseres så meget som muligt, og tingene skal komme efter hinanden, og det skal bare spille, den skal optimeres. Og så er der parforholdet og hverdagen, der også skal fungere. Og de to passer ikke altid sammen.

Morten: Nej, fordi I boede i det, mens I renoverede det jo.

Jim: Ja, så vi renoverede vores hus i tre etaper. Så renoverede vi en del, boede i den anden del af huset, så renoverede vi anden del, boede i den første del, og så flyttede vi sådan rundt, mens vi boede deri. Og det har selvfølgelig den fordel, at man kan lære at bo i huset, og på den måde opnår man nogle erfaringer for, hvordan bruger man egentlig køkkenet? Hvad skal vi have i det næste køkken, vi skal have? Hvor skal stikkontakterne sidde, for at de er mest optimale i vores hverdag? Hvordan falder sollyset ind af vinduerne? Hvad skal vi være opmærksomme på her? Alle de ting der kan man lære undervejs og så tilpasse det til den måde, man har renoveret på. Det er super godt.

Aleksandra: Og nu har vi en klar tanke om, hvad vi vil med huset, og hvordan skal det se ud og så videre. Men da vi først købte, så havde vi overhovedet ingen idé om det, og hvis vi skulle bygge et nyt hus, så ville det være fuldstændig anderledes i forhold til, hvad vi godt kan lide i dag, fordi vores stil var anderledes, vores behov var anderledes. Den måde vi ser tingene på, og hvordan vi forstår byggeprocessen og alt muligt andet, er meget, meget anderledes. Så jeg er faktisk glad for, at vi havde den oplevelse. Fordi det har simpelthen påvirket, hvordan vi tænker, og hvordan vi kan optimere tingene nu. Og vi fik så mange gode idéer undervejs. Fordi når man først begynder at bygge hus, skal man tage så mange beslutninger på samme tid. Man skal presse det så meget, fordi så går det så hurtigt som muligt. Og renoveringen gav os også mulighed for at vente lidt og så tage beslutninger. Selvfølgelig havde vi store beslutninger med det samme, altså el og VVS og alt muligt andet. Men vi kunne lave nogle løsninger fra rum til rum, fordi vi havde tid til at tænke på det, fordi man bor i det hver dag. Så tænker man, okay, men det ville ikke være fedt at have en indoor garden i midten af huset, og det ville vi ikke tænke på, da vi først flyttede ind. Så det giver også mange muligheder.

Morten: Men vi kan også godt genkende det fra vores husprojekt her, for dem der har fulgt podcasten her. Vi købte jo det her hus, fordi vi skulle også i gang med at renovere det. Og da vi så egentlig kom til, ja nu har vi jo boet her i nogle år, men da vi først kom til at lære huset at kende, så er det først nogle andre ting, man lærer undervejs. Og derfra frem til, at vi egentlig har taget beslutning om, at det her hus, det giver ikke mening at lave en renoveringsopgave. Vi skal starte forfra.

Jim: Jeg tror, jeg har altid haft det sådan meget med, at det aldrig kunne blive stort nok. Det kunne aldrig blive vildt nok, og det skulle altid være det bedste, man nærmest kunne opnå. Og hvis man har den tilgang til et byggeprojekt, så bliver det eddermame omstændigt. Så det der med at lære at gå på kompromis, det har været den store ting for os begge på forskellige måder.

Når det bliver for kompliceret: Overdesign og pytknap

Morten: Hvad kunne være et eksempel på det?

Jim: Jamen, for eksempel med elektricitet. Vi havde en idé om, at det skulle være det smarteste system, man skulle have dengang, og at det skulle sættes op og kunne alt muligt og mega omstændigt med alle de ledninger, der skal trækkes, og du skal have nok power på dit bredbånd og så videre. Alle de ting der, det skal være så omstændigt det hele. Men i virkeligheden, når man så kommer til at være i det, og vi lever med det nu, vi bruger ikke halvdelen af funktionerne. Det samme med kvadratmetermæssigt. Vi troede, at vi skulle have 300 kvadratmeter, det var sådan den størrelse, vi gerne ville have, og mange rum og sådan noget. Og vi kan se nu, vi kunne nøjes med et soveværelse og så et køkkenalrum og så måske lige et rum ekstra og et toilet i princippet.

Morten: Det lyder som om, I skal til at bygge igen.

Jim: Ja. Vi pønser faktisk. Vi har et hus på tegnebrættet, hvor vi gerne vil prøve at tage alle de erfaringer med, vi har gjort os. For eksempel at bygge mindre.

Aleksandra: Mere bæredygtigt.

Jim: Mere bæredygtigt. Forstået på den måde, at når man laver de der meget omstændige byggeprojekter, så har man en idé om, at det skal stå der i 100 år. Og sådan dimensionerer man alting ud fra, lige fra når man vælger træ til træterrassen. Det har vi lige gjort. Hvor lang holdbarhed har det? Ja, det har jo 20 år og 50 år. Så var det med 50 år, det må være bedre. Så det tager vi. Men jeg kender ikke en træterrasse, der nogensinde har stået der i 50 år. Så det der med, at man overdimensionerer tingene, fordi man antager ting.

Aleksandra: Og så kan man også få en analysis paralysis, hvor man sidder i det og prøver at tage de mindste beslutninger. Hvor skal tingene være eller hvilken slags og så videre. Men reality er, at man simpelthen ikke kan regne med det, fordi der kommer nye systemer. Der kommer bedre systemer. Det kommer bedre løsninger, bedre produkter. Du ændrer din stil, du sætter værdi på andre ting. Så man bruger simpelthen så mange kræfter på at tage de beslutninger, som til sidst måske ikke er så vigtige.

Morten: Så hvad kunne være et konkret eksempel på det her, hvor I tænker, det her, det blev for kompliceret?

Aleksandra: For eksempel, jeg har sagt fra start gulvvarme. Jeg er ikke så glad for vores gulvvarme. Vi tænkte, det er bare det bedste, man kan få lige nu. Så vi brugte så meget tid på at researche det hele og så videre. Og så til sidst kunne vi faktisk ikke få, hvad vi ville, fordi den kobler ikke sammen med vores systemer og så videre.

Jim: Så er det bare ligegyldigt. Så er det bare ligegyldigt.

Morten: Men du er glad for løsningen i dag. Det fungerer.

Jim: Ja. Så det er ikke så sindssygt vigtigt. Det kører perfekt, men vi brugte simpelthen så meget tid på det.

Morten: Så er det et godt råd det her med at passe på med at overkomplicere tingene? Altså med at overtænke det. Er det noget af det, vi som nybyggere skal tage med os fra jeres erfaringer?

Aleksandra: Ja. Og det kommer an på, om det er en stor beslutning, det er faktisk også med en lille beslutning. Da vi stod i vores badeværelse og skulle renovere det her klokken to om natten, og så prøve at måle, hvordan en stikkontakt skal være her præcis, så det er den perfekte distance fra skuffen, og så ser det også meget symmetrisk ud. Fordi det er det eneste, man kigger på lige nu.

Jim: Når man står med opgaven.

Aleksandra: Når man står med opgaven. Så man tager hensyn til det hele, men til sidst, når alt er på plads, så lægger man ikke mærke til det. Så det er også, når man bygger eller renoverer, og noget ikke er helt perfekt. Så tænker man, ej, hvor er det træls, og hele projektet er ødelagt, fordi man tænker på det. Men til sidst er det lige meget. Det sker, og man lægger ikke mærke til det senere.

Morten: Det var faktisk en, der var med i podcasten tidligere, Morten fra MKO Byg, som kørte som byggerådgiver. Og det han egentlig siger, det er, at vi som nybyggere faktisk skal prøve at lære at trykke en lille smule på pytknappen. Fordi det handler ikke rigtig så meget om, om alle tolerancer er der, eller alt er nede til det perfekte. Det handler faktisk meget mere om at bygge et hjem. Og det der med at få bygget sjælen ind i huset. Det handler jo lige så høj grad om de mennesker og den hund og de børn og det liv, man får skabt i huset.

Jim: Det er det samme, vi siger. Jeg har for eksempel vores badeværelse, som er lavet med sådan noget mikrocement, hvor vi selv har stået for det. Og jeg tror, hvis en håndværker kommer ud og ser på det håndværk, der er gjort derude, så vil de tænke, hvad filen er der sket her? Men gæster, der kommer ind i huset, de synes, det er megaflot. Og vi har været i japanske boligmagasiner med det badeværelse og så videre. Men håndværksmæssigt er den del af badeværelset ikke særlig god. Men helheden fremstår megagod. Og det er det, man måske tit skal have for øje, at det er den helhed, man skal frem til.

Aleksandra: Ja, og hvis jeg kigger på det fra designperspektiv, så brugte vi så meget tid på at vælge en farve. Men Kopenhagen kunne sige fire forskellige farver dengang, vi renoverede. Så kunne man vælge en lysegrøn eller en lys grå, måske lidt mere mørk og så videre. Og så selvfølgelig den hvide. Så det tog så lang tid. Men nu har de 100 farver. Nu ville jeg vælge en anden farve. Nu ville jeg gå lidt mere beige. Men så kan jeg vælge at sidde her og tænke, ej, hvor er det træls. Men det var simpelthen ikke muligt. Så hvorfor skal jeg bruge kræfter og energi på, at nu ville jeg gøre anderledes, hvis det simpelthen ikke var en mulighed?

Morten: Så det er fordi, det handler om at skabe hjemmet. Det handler om at skabe sjælen i hjemmet.

Aleksandra: Fuldstændig. Ja.

At bygge som par: Forskellige mindsets og fælles retning

Morten: Vi skal tale lidt omkring det her med at bygge som par. Det er noget af det, vi har talt om, og hvordan man egentlig kommer igennem den proces, både stadigvæk gift og stadigvæk sammen og stadigvæk i en god proces, kan man sige. Og der har I nogle erfaringer.

Jim: Ja, selvfølgelig. Nu bliver det en meget generaliseret historie, tror jeg, men for os i hvert fald har vi nogle ting, hvor vi kan sige, at det er i hvert fald noget, man skal være opmærksom på, og at der er en risiko her, man skal være obs på. Så for eksempel, når vi viser frem på Instagram, hvor godt det går, og hvor glade vi er, når vi står og laver et eller andet.

Aleksandra: Når tingene er færdige.

Jim: Ja, og jeg står og snitter en eller anden pind og ser glad ud. Så er det sjældent sådan, det ser ud, når vi står der i virkeligheden, og klokken er 3 om natten, og dagen efter kommer banken for at kigge på det hele, og vi står og er ved at gøre det allersidste.

Morten: Det kunne jeg forestille mig, ja.

Jim: Så kan vi blive rygende uvenner. Og det er en ting, der kan være svær at deale med for nogen, og det er det også for os. Men jeg tror, vi har gjort os et par refleksioner om, hvordan man kan komme igennem det, eller hvad man skal være opmærksom på. Det der med, at man ser tingene fra to forskellige mindsets. Og at man ikke skal være fuldstændig kalibreret, men man skal acceptere, at der er forskel der, og så skal man prøve at italesætte det og også iscenesætte det, fordi det er også en fordel, man kan udnytte nogle gange. Jeg har for eksempel meget den der byggefokus, og at byggeprocessen skal spille, og den skal være god og optimal. Hvis den ikke er optimal, hvis vi har spildt varer, hvis vi har spildt tid, det er træls at tænke på.

Aleksandra: Hvor jeg er stik modsat. Jeg fokuserer mere på helheden og slutproduktet, og så er det egentlig ligegyldigt, hvor mange timer der er blevet brugt ekstra på det. Jeg synes også, at nogle gange er det meget hyggeligt, at vi sidder ude med vores hund, solen skinner, og vi skal noget bræt, og så tænker jeg, skal vi ikke lige tage en pause? Jeg ved godt, at vi arbejder på terrassen nu, men ved du hvad, der skal vi bygge en sauna der en dag. Så det er også at tage hensyn til, hvordan den anden person arbejder og tænker, og hvad der motiverer os. Så vi har virkelig lært at prøve at arbejde med det. At ikke antage, hvad den anden person tænker, men også prøve at snakke om, okay, i dag er det meget vigtigt, at vi bygger terrasse, og så skal vi opnå det her. Det er et færdigt produkt. Så er vi alle sammen glade. Og så vil jeg godt være på slutproduktet i dag, og så prøve at kalibrere og ikke sige, nå, men skal vi ikke have en kaffe nu, eller skal vi ikke snakke om et andet projekt og så videre. Så jeg tænker, det er en af tingene at prøve at planlægge det så meget som muligt.

Jim: Ja, og det lyder supersimpelt, når man fortæller det. I skal bygge, I har et stort projekt, I skal planlægge, og det er åbenlyst, at man skal det. Men det er bare det der med, at projektet er så stort, og der er så mange delprocesser. Fordel dem op i noget, der giver mening. Vi har for eksempel et problem her med, at vi overplanlægger for os selv. Vi putter alt for meget på tallerkenen, at vi ikke kan nå det. Og jeg tror, det kommer lidt tilbage på, hvordan vi er som personer. Men vi har sådan en ting med, at jeg vil hellere gå efter det der 120 procent og så måske kun nå 80, end jeg vil settle med de 70 procent. Fordi det er jeg ikke glad i, og det er jeg ikke tilfreds med.

Morten: Den der samtale, den kan jeg genkende 100 procent. Den har vi også. Er det 120 eller er det 70, vi stræber efter? Så nu er jeg spændt på, hvordan du siger, vi skal navigere i det her.

Jim: Der er nogen, der motiveres ved at opnå det mål og sige, 70 procent, når vi det, så er vi tilfredse. Men for os er det mere med at aspirere til noget. Man drømmer om noget. Og at have den drøm, det er det, der driver motivationen i projektet. Det er ikke at nå en eller anden threshold for det her. Det er hele tiden at aspirere mod det der. Og så nogle gange vil man opleve kæmpe succeser, hvor det blev bare godt det der. Bedre end vi nogensinde kunne forestille os. Og andre projekter, nå, men det blev ikke helt som vi regnede med, men vi har lavet det selv, og vi er stadigvæk tilfredse.

Beslutninger sammen: Visualisering, ansvar og mavefornemmelse

Aleksandra: Men en anden ting er også, at man har forskellige drømme. Hvis du siger, at du skal have køkken, og det skal være beige, så ser du også den bordplade. Men jeg ser det måske anderledes. Måske er det den samme farve, den samme form, men så vil jeg gerne have noget andet også. Men det snakker vi ikke om, fordi vi regner med, at vi har den samme vision. Vi regner med, at vi ser de samme ting, fordi vi snakker bare om det, og vi er super enige. Men så kommer vi til projektet, så siger vi, nå nej, men jeg tænkte, at vi har en skuffe her eller en alkove her eller noget. Så det er ret vigtigt, at vi altid laver en SketchUp-fil for eksempel, hvis man kan det. Visualisere det. Og så prøve at diskutere det. Og det kan selvfølgelig også bare være en tegning eller en PowerPoint eller nogle billeder fra Pinterest, men det er simpelthen så vigtigt, at vi er enige om, hvad vi skal opnå med det her, og ikke bare snakke om det, fordi det er to forskellige perspektiver og to forskellige forventninger.

Morten: Ja. Et af de der dogmer, vi faktisk har, det er listelofter. Det er noget af det, vi diskuterer rigtig meget, Ellen og jeg. Jeg er kæmpe stor fortaler for det, og jeg synes, det er noget, jeg altid har drømt om, og jeg synes, det ser megafedt ud. Ellen kommer med et perspektiv omkring rengøring, hvor alle de her ting. Så det er sådan vores storm, hvor vi griner lidt af, at vi har nogle forskellige tilgange til det. Men det vi faktisk har talt om, det er jo egentlig at dele beslutningerne en lille smule op. Så det her med, at vi ikke nødvendigvis behøver begge to at træffe alle beslutninger, fordi vi ved, vi står over for nogle meget store og rigtig mange beslutninger. Har I et perspektiv på det?

Jim: Man kan godt dele beslutningerne op, men man skal virkelig passe på, fordi der kan ske det, at jeg har stået hele dagen, brugt hele otte timer på at lave et eller andet rum eller sætte et vindue i eller sådan noget. Og så kommer Aleksandra ind, og vi troede, vi var på den samme bølgelængde.

Aleksandra: Fordi det skal være et vindue, sort vindue med hvide dimensioner.

Jim: Ja. Og så er vi måske ikke lige afklaret, hvordan afslutningen skal være. Skal det være en fuge? Skal det være en liste? Hvad skal det være? Og så kommer hun ind og siger, nå, ser det sådan ud? Det kan man selvfølgelig bare hoppe op og springe og falde ned på, men det gør nærmest lidt ondt, når der er en, der kommer ind, og man har lavet noget og brugt hele dagen på det, og så er der en, der bare siger, nå, ser det sådan ud? Og det er selvfølgelig fordi, hun havde en anden forventning til, hvordan slutproduktet blev. Og når man ikke har kalibreret det, det er virkelig noget, der kan give konflikter. Det kan ødelægge flere uger fremadrettet, hvis man misser sådan en. Fordi man har delt det op mellem sig. Og man ikke har begge to været inde over beslutningen på den måde.

Morten: Så I siger faktisk det modsatte her. At der faktisk er en værdi i måske at have samtalerne, og der er noget værdi. Det kan godt være, det tager længere tid, men trods alt så når vi ikke nødvendigvis et bedre resultat, men et afstemt resultat.

Aleksandra: Ja, jeg vil sige, at det er godt at have en blanding på proces. Så det er fint nok, hvis I har travlt, specielt hvis I skal bygge nyt og tage alle de beslutninger på samme tid. Så er det vigtigt, at I opdeler. Okay, jeg er god til byggematerialer, så prøver jeg at undersøge det, for eksempel vinduer og så videre. Men når han er færdig med det, så kommer han tilbage og siger, jeg tænker de tre designs for eksempel. Og så kan vi begge to tage den sidste beslutning. Så siger han til mig, hvad er det bedste, og hvad han tænker, og hvorfor og så videre, så kan jeg være med til at tage den endelige beslutning. Og så hvis jeg er god til noget andet, for eksempel det er mig, der laver al indretning og finder møbler og så videre, så køber jeg aldrig uden at jeg har fortalt det til Jim selvfølgelig. Jeg kommer og viser møbler, så siger jeg, det er de tre ting, jeg tænker. Hvad er den bedste løsning for os to?

Jim: Og når vi beslutter noget, nu kan jeg høre det der med listelofterne, så snakker I rengøring, at det var et argument i diskussionen. Når vi beslutter noget, så går vi efter, hvad kunne vi godt tænke os? Hvad er vores forestilling om, hvordan vi skal leve i rummet? Og det er det, vi sigter efter. Vores forestilling om, hvordan vi skal leve i rummet, er ikke relateret til, hvordan det er at gøre rent der, eller hvor praktisk noget er. Altså når vi beslutter, hvilken sofa vi skal have, så handler det meget om, hvordan den ser ud, og hvilken forestilling har vi om, hvordan vi kan sidde som familie i den. Og ikke nødvendigvis hvor praktisk den er, eller er den rengøringsvenlig.

Aleksandra: Men den er selvfølgelig vasket.

Jim: Den er så tilfældigvis også rengøringsvenlig, men med de der praktiske ting tror jeg, man skal underspille, og så skal man fokusere på, hvilken funktion og hvilke drømme, hvilken følelse, hvilken stemning vil man gerne have i det rum. Og det er det, man skal argumentere ud fra, når man vælger løsninger. Lige fra når man vælger gipslofter til færdige møbler til vinduer. Hvad er det, man tænker stemningsmæssigt, og det er de behov, man skal dække. Hvor mange herhjemme tænker meget praktisk, når de skal lave noget.

Morten: Det er der ingen hemmelighed i, det gør vi da også i det, vi har gang i.

Aleksandra: Ja, selvfølgelig vigtigt. Man skal lige underspille det, at man lever med det hver eneste dag. Men det skal også bare give kærlighed til huset og til jer selv, vil jeg sige.

Jim: Det skal være sådan noget, man kigger på det og bruger det, og så er man virkelig glad. Det skal ikke bare være en eller anden praktisk løsning, fordi det var det mest praktiske.

Morten: Nej, lige nøjagtigt.

Aleksandra: Men det er så selvfølgelig sande ting, fordi vi begge to elsker design. Så det er lige så vigtigt for os. Det er selvfølgelig mange par, som er meget forskellige. Men i hvert fald hos os var vi lige så involveret i renovering. Men vores regel var, at vi tager ikke en beslutning, som vi ikke begge to er begejstrede over.

Morten: Ja, okay.

Aleksandra: Så vi havde et rum, som var en udestue. Vi vidste ikke, hvad vi skulle med det. Vi havde mange idéer. Jim havde nogle idéer, jeg havde nogle idéer. Og så har vi snakket om det i evigheder. Men så til sidst kom jeg med en idé om at lave en indoor garden. Og vi var begge to begejstrede for det, og så vidste vi godt, okay, hvis vi begge to er så begejstrede for det der, så betyder det, at det er den rigtige beslutning.

Morten: Så er mavefornemmelsen rigtig.

Aleksandra: Præcis. Og det er meget vigtigt, at begge to har den rigtige mavefornemmelse. Nogle gange kan man selvfølgelig sige, okay, det er vigtigere for dig, end det er for mig, og så kan man tage hensyn til det, men ellers med større ting er det simpelthen så vigtigt, at I er begge to tilfredse. Og så spændte på det.

Jim: Ja, og der vil være clashes, hvor man føler, man ikke kan blive enig i processen. Men når man begynder at diskutere det og komme med helt andre løsninger, altså en tredje løsning, så kan man lige pludselig ramme noget, der opfylder begge behov. Og så er det måske den, man skal gå med. Det er i hvert fald vores.

Råd fra processen: Specialister, håndværkere og egne valg

Morten: Det er måske egentlig en god vinkel på det. De tips I har til at skulle renovere eller til at bygge.

Aleksandra: Ja. Jeg vil sige, at vi har snakket med virkelig mange specialister og venner, som har bygget, og familie, som var professionelle back in the days. Så alle kommer med råd. Hvad skal I, og hvad er det bedste og alt muligt andet. Men man skal virkelig tage hensyn til hele projektet og ikke til den specifikke ting, som de er eksperter i. Og som jeg har sagt før, tingene ændrer sig, der kommer nye produkter, bedre produkter, så man skal hver gang prøve at finde de nye løsninger og så se, hvad der er bedre på markedet lige nu.

Jim: Ja, vi kalder dem specialister, men der er rigtig mange, som når man er i gang med et projekt, gerne vil være bedrevidende og komme med 10 søm, der får det hele til at spille. Men i virkeligheden er de tips, de kommer med, meget specialiseret på en eller anden lille bitte del af projektet. Og der skal man selvfølgelig lytte nogle gange, hvis tipset er godt, men man skal også være sådan lidt, det er ikke altid, I har de vises sten. Vores elektriker, vi lavede sådan nogle LED-lister, der var fræset ind i væggene. Og det første han sagde, det har jeg aldrig lavet før. Men han havde masser af inputs til idéerne, og det er der, hvor man kan bruge en håndværker konstruktivt.

Morten: Lige nøjagtigt.

Jim: Så har jeg min far, som er gammel tømrer, og vi byggede en træterrasse her for lidt siden. Alle de råd han havde, var nærmest ubrugelige, fordi selvom han har gjort det 100 gange, så passede det ikke til vores setup. Den måde vores hus er bygget på, og det vi godt kunne tænke os i sidste ende. Så ville vi gå på kompromis med nogle ting. Og der skal man nogle gange insistere på sit eget og prøve at få det til at lykkes, fordi man vil ikke være tilfreds med noget, som andre har formet.

Morten: Men I har også talt omkring det her med, at man ikke nødvendigvis skal gøre alt selv. Man skal også uddelegere noget til nogle mennesker, som har nogle kompetencer, som man ikke selv besidder.

Jim: Ja. Så da vi startede med projektet, så ville vi for det første gerne gøre en masse ting selv. Men vi har også erfaret, at der selvfølgelig er nogen, som ikke nødvendigvis ved mere end os, men de har masser af erfaring med at gøre det. Og den erfaring, den skal man bringe ind på de processer, der giver bedst mening.

Morten: Hvad kunne være et eksempel på det? Altså hvornår er det, I siger det?

Jim: For os er det for eksempel at sætte lofter op. Vi har sat sådan nogle akustiklofter op i gips. Og når jeg står og skærer, så står jeg og skærer nede på millimeteren og får det hele til at passe, og er der noget, der er ude af vinkel, så passer man det derhenne. Fordi jeg har en antagelse om, at alting skal være præcist. Jeg ved ikke, hvor man kan gå på kompromis. Når der så kommer en håndværker, så sparer de halvdelen af tiden, fordi de ved lige, hvor de kan gå på kompromis, og hvor de overhovedet ikke kan. Og de steder, hvor man har den erfaring, den skal man putte ind.

Morten: Men hvis man nu, jeg er ikke den, der har den store byggerfaring her. Så hvordan træffer man beslutning om at gå i gang med de rigtige ting?

Jim: Det er måske lidt nemmere at se bagudskuende, kan man sige. Hvis man overhovedet ikke har nogen byggerfaring, det har vi heller ikke for den sags skyld, men jeg er god til nogle ting omkring nogle slags finish. Men for eksempel spartling, det er et sted, hvor vi kan bruge så lang tid på det, at det bliver aldrig godt. Og der er nogen, der har et håndelag, som man ikke selv bare kan opbygge. Så kan man lade dem om det. Så det der kræver håndelag, find nogen der er dygtige til det. Og skal der så noget forarbejdning til, at de kan komme i gang, for eksempel sætte pladerne op bagved eller til elektrikeren at rille ud til ledningerne, alt det møgarbejde, hvor man bare skal få noget gjort. Hvis man kan putte timerne der, så er det sindssygt godt givet ud. Så det der kræver håndelag, skal man nok kraftigt overveje, hvad det er for nogle opgaver, man selv tager.

Outro: Det sværeste, det bedste råd og hvor man kan følge med

Morten: Hvad var det sværeste for jer? Hvad var det allersværeste i det her byggeri?

Aleksandra: Vi har måske forskellige ting, fordi vi tænker anderledes. For mig var det faktisk svært at lytte til venner og familie og folk og høre, hvornår er I færdige? Er I sikre på, at I kan gøre det selv? Ej, hvor er det træls, at I tog den beslutning. Fordi de kunne ikke se det samme slutprodukt, som vi kunne forestille os, fordi de har ikke den samme vision for det hus. Så de har simpelthen snakket om så mange ting, at ej, hvor er det træls, at I gør det på den måde. Så det var simpelthen demotiverende, fordi jeg vil meget gerne vise, at vi er superglade for det, at vi har gjort det, og det var en svær proces. Men det var en virkelig fornøjelse og kæmpe tilfredshed at kigge på det nu.

Morten: Det kunne jeg godt forestille mig. Ja, det er svært med dem, der sådan, der er også tit nogen, som ikke har prøvet at stå i det. Nå, I er ikke færdige endnu. Har I slet ikke begyndt et nyt hus?

Jim: Ja, den har vi også mødt nogle gange. Jeg tror også, vores familier er ved at være trætte af at høre på, at vi har snakket om det her så længe.

Jim: For mig er det, at jeg ikke er særlig god til, når der er nogen, der sætter begrænsninger op for mig. Så hvis man skal bygge et hus under begrænsninger, for eksempel økonomiske begrænsninger, tidsbegrænsninger, at det skal være baggrunden for, at man vælger ting, så mister jeg fuldstændig gnisten. Og den gnist, hvis du skal lave sådan et projekt, så er det bare afgørende, at den er der. Det skal man facilitere på en eller anden måde. Jeg plejer at sige det der med, man skal ride motivationsbølgerne. Så selvom du har planlagt, at i den her periode skal vi lave det her, det kunne være, man har gang i et køkken for eksempel. Men hvis der nu lige er et andet rum, som fanger din interesse eller en anden proces, som fanger din interesse, så gå i gang med det og brug timerne der. Fordi det er det, der gør, at du i sidste ende kan holde ud, når det bliver træls. Noget af det værste arbejde er at pille tapet ned af væggene for eksempel. Og det kan man jo sagtens sige, det skal vi lave den her uge. Men i virkeligheden kunne det jo være, der lige opstod et eller andet. Hov, det skal da løses. Nu har jeg lige fået en idé, der skal udleves. Så er det bare med at gøre det, for at kunne blive ved med at være i det.

Aleksandra: Og have plads til fleksibilitet.

Jim: Ja. Virkelig have plads til det. Jeg plejer at sige, drop tidsplanen.

Morten: Det er også, at det er lysten, der driver projektet, ikke også?

Aleksandra: Ikke alle kan renovere et hus, ikke alle kan bygge et hus, så prøv at nyde processen. Det er måske den eneste gang, du gør det. Så prøv at opleve det hele. Selvfølgelig nogle gange er det træls, men den glæde efterfølgende, det kan man ikke erstatte med andre ting. Det er simpelthen så stort. Og så også at huske, at I er et team. Hvis I bygger med en partner, I er på det samme team. Husk det, fordi nogle gange er det bare en mod den anden. Så bare ja, I er på det samme team mod hele verden, altså mod alle håndværkere og processen og banken og familien. Så husk at motivere hinanden og så prøve at snakke om det, snakke om følelser. Det prøver vi at huske på.

Morten: Lige nøjagtigt. Og faktisk som en afslutning på de fleste samtaler jeg har, der har jeg også bedt om det bedste råd. Men det synes jeg faktisk, du lige kom med. Jeg synes faktisk, at det her med at huske at drømme, at huske, at det er et team, det omrammer den her samtale supergodt. Så det sidste spørgsmål til jer, det er jo egentlig, nu har I delt rigtig meget omkring jeres byggeprojekter og så videre. Hvor skal man, hvis man skal ind og se lidt mere omkring, hvad I laver? Instagram, sagde vi, det linker vi op til. Er der andre steder, hvor man kan følge jer?

Jim: Jamen, man kan følge os på TikTok også. Og så har vi en hjemmeside, hvor man også kan se, hvad vi går og laver, og hvor vi inddrager folk og giver dem tips og tricks der.

Morten: Lige præcis. Og så på Instagram, så er det ligesom jeres medier. Vi tager og linker op til det hele her. Og så vil jeg egentlig bare sige tusind tak, fordi I havde lyst til at komme med i podcasten og dele omkring det her. Jeg synes, det er nogle vigtige elementer det her med, at det ikke så meget er byggeprocessen, men at det faktisk handler rigtig meget om mennesker. Det synes jeg, det er super stærkt. Så tak for det.

Jim: Selv tak. Tak for det. Tak.

Aleksandra: Tak. Tak.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi vil poste billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.