Danmarks første DGNB-certificerede villa

Intro: Velkommen og Lindas baggrund

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. I dag har jeg besøg af Linda, der er nybygger, og hun er den første, der har fået den her DGNB-certificering, som betyder, at man har bygget bæredygtigt. Og det kommer hun til at folde ud i dagens episode af Drømmevillaen. Linda, velkommen i Drømmevillaen.

Linda: Tak for det.

Morten: Og tak fordi du har lyst til at stille op sådan en lørdag formiddag og begynde at tale lidt omkring bæredygtighed i byggeriet.

Linda: Det er også mig, der takker.

Morten: Så jeg har jo egentlig glædet mig til, at vi skal høre lidt omkring jeres nybyggerprojekt, og hvad det er, I har lavet. Men inden vi kommer dertil, så lad os lige høre lidt omkring din baggrund.

Linda: Ja. Først og fremmest så er jeg 49 år, og jeg er civilingeniør inden for livscyklusvurderinger, så jeg har sådan en forkærlighed over for det her med bæredygtighed og særligt omkring den miljømæssige bæredygtighed. Og så efter jeg blev uddannet ude på DTU, der var jeg næsten 19 år ved COWI, hvor jeg var rådgiver inden for strategisk bæredygtighed. Og derefter har jeg så været nu to år i det, som Vækstfonden, det er altså Danmarks Grønne Investeringsfond, der så er blevet lagt sammen med Vækstfonden og som så også er blevet lagt sammen her med Eksportkreditfonden til Eksport- og Investeringsfonden.

Morten: Ja, okay. Så det vil sige bæredygtighed, det er det, der står dit hjerte tæt.

Linda: Ja, nært. Ja.

Morten: Ja.

Linda: Ja, præcis. Altså, både privat, men også bestemt professionelt på mit arbejde, der arbejder jeg rigtig meget med bæredygtighed.

Morten: Ja. Er det noget, der sådan, startede det allerede i studietiden, den interesse for det her, eller er det noget, der er kommet senere hen?

Linda: Nej, det startede egentlig meget tidligt. Jeg vil sige, jeg egentlig altid har været interesseret i det helt fra gymnasietiden, hvor jeg begyndte at fatte interesse for det her med, at vi påvirker som mennesker, og også det her med, jamen, hvordan er det så, man kan opgøre det? Så også den der kvantitative del af bæredygtigheden.

Morten: Ja. Og det er jo også det, vi skal snakke om. Du er her sådan i en privat kontekst, men jeg synes også, det var vigtigt det her med at få din professionelle baggrund med, fordi det I har gjort, det er, I har bygget et nyt hus.

Huset i Varde og vejen til certificeringen

Linda: Ja. Vi har bygget et nyt hus i Varde, og der har vi jo så bygget et hus, der er DGNB-certificeret. Så derfor har vi haft rigtig mange overvejelser omkring bæredygtighed, både i forberedelse, men også selvfølgelig i udførelsen af byggeriet.

Morten: Ja. Spændende. Hvad er det for et hus, som I har fået bygget?

Linda: Jamen altså, det er jo egentlig et almindeligt parcelhus. Vi bor min mand og jeg, og så har vi vores to børn, der bor her også. To teenagere. Og vi har så fået bygget sådan et murstenshus på 220 kvadratmeter i et lidt kuperet terræn.

Morten: Ja.

Linda: Så vi har haft lidt udfordringer med undergrunden og har måttet pælefundere og være vidne til det her med artesisk vandtryk og alt muligt andet sjovt undervejs.

Morten: Så der har været masser af udfordringer med det.

Linda: Ja, det må man sige. Det var ikke lige set fra starten af. Så derfor var det lidt en overraskelse for os.

Morten: Ja, lige præcis. Det kunne jeg forestille mig. Hvornår er I flyttet ind? Hvornår stod huset færdigt?

Linda: Jamen, huset stod færdigt i slutningen af 2018, så der flyttede vi ind. Men certificeringen er så kommet efterfølgende. Den kan man jo arbejde på. Man skal bare starte op, inden man går i gang med byggeriet, så at sige, i forbindelse med planlægningen. Og så har vi så opført byggeriet faktisk over en lidt længere periode, netop fordi vi havde lidt problemer med funderingen af byggeriet. Og så har vi boet her noget tid også, mens jeg så færdiggjorde certificeringen, som så nu lige er blevet færdig her for en måneds tid siden.

Morten: Okay. Og hvad er det så, når man får den der certificering? Det bliver du lige nødt til at fortælle. Hvordan får man sådan en certificering, og hvad er det egentlig for en størrelse?

Linda: Ja, og det er jo egentlig lidt sjovt, fordi man gennemgår en hel masse forskellige kriterier og underkriterier, ligesom for at dokumentere, hvad man egentlig har gjort. Hvordan forløbet har været undervejs, hvilke overvejelser man har gjort sig. Også omkring vedligehold. Hvad gør man, når byggeriet skal nedrives igen? Hvad gør man så med materialerne der? Så det er sådan set egentlig en livscyklusvurdering af et hus, blot med en lang række parametre, både det miljømæssige, men også det økonomiske og det tekniske og det sociale. Og så har man den her fine del, der så kommer inden. Det er jo procesdelen, hvor man så beskriver, hvad er det for nogle indledende overvejelser, man har haft, og hvad er det for en strategi, man har lagt for byggeriet.

Morten: Ja. Er det noget, som mig, som ikke har forstand på det her, jeg ville kunne gøre det, eller er det noget, du kan være i stand til qua din professionelle baggrund?

Linda: Altså, jeg må indrømme, at jeg har jo haft noget hjælp også af nogle tidligere kollegaer ude fra COWI, som har hjulpet mig med nogle særlige områder, som eksempelvis akustik. Eller dagslyssimuleringer eller lyssætninger og sådan nogle andre ting. Så det er nok, jeg ville mene, det er vanskeligt at gøre sådan helt af sig selv. Det vil nok være en for stor opgave. Derudover så har jeg brugt rigtig mange timer på det, så det er ikke noget, man sådan kommer sovende til, vil jeg sige.

Morten: Nej, lige præcis. Og hvad er så slutresultatet? Jeg forestiller mig et eller andet diplom eller et eller andet ark, hvor man siger, det her, det er underskrevet, og det her, det er i orden.

Linda: Ja. Og der får man simpelthen sådan et fysisk certifikat, en plakette. Altså sådan en 10 gange 10-plakette, man kan sætte op ude på sit hus. Så det er den fysiske udgave af resultatet, kan man sige. Og så får man så tilsendt sådan et certifikat også.

Hvorfor vælge DGNB til et parcelhus?

Morten: Okay. Og hvad er din forventning til, at det her kommer til at betyde? Der er jo selvfølgelig noget fakta i, at man kan dokumentere, at man har gjort det på en ordentlig måde. Er det her gjort for at øge værdien af huset, hvis I skal sælge det på et tidspunkt, eller hvad er helt grundlæggende årsagen til, at I har gjort det her?

Linda: Jamen, helt grundlæggende set har det jo været, fordi jeg har en kæmpestor interesse i bæredygtigt byggeri. Så jeg har ligesom sagt, hvordan er det så, at jeg kan bruge den viden, jeg har, til at projektere det over på mit eget projekt? Altså det projekt, der ligger mig meget nært personligt. Og ligesom har kunnet se, hvordan er det så, jeg selv kan udleve de ting, jeg egentlig har talt om over for andre? Hvordan virker det egentlig? Hvor lang tid skal man egentlig bruge på det? Hvilke kompetencer skal der til og så videre? Så jeg har haft en nysgerrighed på at sige, nu skal jeg prøve det selv. Så det har været den første årsag til det, og helt klart derfor, jeg gik i gang. Og så har jeg i overvejelserne undervejs, også fordi man jo bruger nogle penge på den her certificering på målinger og så videre, også tænkt på, at jeg tror også, jeg står stærkere den dag, jeg skal sælge huset. Så det er selvfølgelig også min forhåbning. Men det er noget, der er kommet efterfølgende, vil jeg sige.

Morten: Jamen, er det så noget, som man kan sige, ville du anbefale mig at gøre det i forhold til det nybyggeri, som vi skal have?

Linda: Jo, men altså, jeg har jo så brugt pilotmanualen, der var dengang, og den er meget omfangsrig og har været meget tung at gennemføre for mig. Jeg har brugt lang tid på det. Men nu har DGNB, eller Rådet for Bæredygtigt Byggeri, udgivet den her DGNB Villa, hvor man ligesom har taget højde for, at det ikke skal være så kompliceret som den manual, jeg har haft, har givet anledning til. Så jeg vil faktisk anbefale, at man certificerer sit byggeri, også selvom det er et parcelhus. Fordi det giver faktisk en lang række fordele både i planlægning, men også i hvordan man vælger materialer, hvordan man beskriver sit hus. Man får lavet en vedligeholdelsesvejledning og en lang række andre ting, man kommer igennem, som er ret fornuftige at have styr på.

Morten: Ja. Og jeg kan faktisk supplere med den, fordi jeg har faktisk også været inde at hente den her DGNB Villa. Nu nørder vi jo selvfølgelig rigtig meget hus herhjemme lige nu. Det gør man jo, når man skal til at bygge hus. Og det der er vores udgangspunkt, det er, at vi jo ikke har en professionel tilgang hverken til det bæredygtige eller til byggeriet. Men faktisk ved at læse de her kriterier igennem, så synes jeg faktisk, at det gjorde, at det blev nemmere for os at træffe nogle beslutninger omkring, hvad for nogle valg vi skal tage. Så jeg vil egentlig bare gerne høre din mening fra et professionelt perspektiv, men jeg kan faktisk bare stemme i fra et privat perspektiv også, fordi man står over for så mange beslutninger og så mange valg, man skal tage, når man skal i gang med et byggeri. Og der er det meget svært at navigere i det, hvis man ikke har den professionelle tilgang til det. Og der kan det her fungere som en guide, i hvert fald.

Linda: Ja, det giver altså en god guide. Det synes jeg også, det gør. Og det gør også, at man måske undgår nogle faldgruber, som der kan opstå undervejs, at man får tænkt nogle flere ting, end man ellers ville have gjort.

DGNB, LCA og materialer med fokus på genbrug

Morten: Ja. Jamen, det gør det nemlig. Men prøv at høre, den der DGNB-certificering, nu taler man jo om, at i byggeriet og i den nye lovgivning, der kommer, der er der også krav om, at man skal lave nogle LCA-beregninger i det. Altså de her livscyklusvurderinger. Er det to ting, er det det samme? Altså er den DGNB-certificering og så de her LCA-beregninger, der kommer krav om, en og samme ting, eller hvordan?

Linda: Ja, så vidt jeg ved, så er det samme beregning, der skal foretages.

Morten: Okay.

Linda: Og sådan er det lige nu, fordi lige nu er det jo sådan, at man kun skal beregne emission af drivhusgasser. Og det skal man også i DGNB, som jeg forstår det. Og på sigt har jeg set i manualen, der står, at man vil udvide antallet af indikatorer, så man får flere parametre med. Men lige nu, som jeg forstår det, så er det de samme ting, man fokuserer på, den samme beregning.

Morten: Ja, okay. Kan du fortælle lidt omkring, gå lidt dybere ned i DGNB-certificeringen, og hvad det er for nogle ting, der faktisk ligger i det?

Linda: Ja, der er rigtig mange parametre. Og nu taler jeg jo selvfølgelig ud fra pilotmanualen, som jo er mere omfattende. Men der er en lang række ting. Så der er både det her med det økonomiske område, hvor man har fokus på at sige, hvad koster det at opføre byggeriet, både med rådgivere, men også med materialer og sådan nogle ting. Og der er det så den gode side af det også, at man også kigger på vedligehold. Så det kan godt være, at man sparer noget på indkøb af materialer, men hvis det så giver anledning til rigtig meget vedligehold, så vil man få en lavere score der. Så det er vigtigt både at tænke indkøb og vedligehold.

Morten: Ja.

Linda: Det synes jeg egentlig er rigtig godt, den måde det er beskrevet på. Og så har man selvfølgelig den miljømæssige kvalitet. Det er den, som ligger mit hjerte mest nært, og det er den, jeg er gået dybest i. Det er jo den, hvor man kigger ind i og siger, der skal man lave de her livscyklusvurderingsberegninger, hvor man så beskriver, hvad er det for nogle materialer, der indgår i byggeriet. Hvordan ser det ud med driften? Den kommer via energirammeberegningen. Og så skal man også beskrive noget omkring, hvor let det er at adskille tingene igen. Fordi hvis du kan adskille tingene, så muliggør du også et genbrug og en genanvendelse af ressourcerne. Så det er jo hele den her tankegang om, at et byggeri i virkeligheden er en materialebank. Altså, det er ikke affald, som vi betragtede det for måske 10 år tilbage, men mere det der med, at man betragter det som en pulje af ressourcer, der kan bringes i spil, når man så tager sit byggeri ned igen, når det skal fjernes.

Morten: Jo, lige præcis. Jeg hørte faktisk, at Klaus fra Gamle Mursten brugte udtrykket omkring urban mining. Det var vel egentlig også det, du taler ind i her.

Linda: Ja, lige præcis. Fordi jeg har jo også gjort brug af Klaus' produkter fra Gamle Mursten. Jeg har købt nogle mursten hos ham, som kommer ude fra et Lego-byggeri ude i Billund, som så er blevet renset nede hos Klaus og så blevet transporteret ud til mit byggeri. Og det, der er godt ved det, det er jo, at der kan man tage mursten fra et byggeri, hvor der er brugt kalkmørtel, sådan at man har kunnet skille stenene ad. Og jeg har så valgt igen også at bruge kalkmørtel til mit byggeri, sådan at den dag det skal rykkes ned, mit byggeri, så kan man så rent faktisk tage murstenene ud igen og bruge dem en gang til.

Morten: Yes. Det er sjovt, det der med mørteltype. Jeg tror, det her er den fjerde episode af podcasten, hvor vi taler omkring, hvad for en type af mørtel man bruger. Så det er bestemt noget, der bliver talt om rundt omkring, og nogle gode valg, man skal tage i det.

Linda: Jo, præcis. Og jeg ser så mange fordele i den her kalkmørtel, fordi jeg må indrømme, jeg havde lidt udfordringer med at få håndværkere ind.

Morten: Ja, det var nemlig lige det, jeg var ved at spørge om, om de er parate til at arbejde med det.

Linda: Ja, og det var sådan lidt, fordi jeg sendte jo sådan en hovedentreprise ud og skulle have håndværkere på. Det var jo så ikke mig, der skulle vælge dem, men det var jo så hovedentreprenøren. Og der kom de altså tilbage og sagde, ah, der er godt nok mange murere, der ikke gider at arbejde i det her kalkmørtel. Og det var jo selvfølgelig ærgerligt, men de fandt så en til sidst, der gerne ville arbejde i kalkmørtel. Og de blev faktisk rigtig glade for at arbejde i kalkmørtel, fordi efter hvad de sagde, så behøver man ikke at rense alting ned hver gang. Man kan egentlig godt lade det stå og røre det op igen. Så der er ikke så meget spild, som der er, hvis man bruger cementmørtel.

Morten: Nå, okay. Betød det noget for prisen, at I stod fast på det her krav?

Linda: Det ved jeg faktisk ikke. Det var en del af en hovedentreprise, så det er jeg faktisk ikke helt klar over, om det havde en betydning.

Konkrete bæredygtige valg i huset

Morten: Hvad gjorde I egentlig mere? Nu var det her jo gamle mursten, og det var kalkmørtel, så det kunne skilles ad. Hvad andre interessante muligheder eller valg har I foretaget i forhold til jeres hus?

Linda: Jamen altså, vi har jo en svær grund, så der har været nogle ting, vi er blevet født med, kan man sige. Vi har været nødt til at lave pælefundering under huset. Og det har jo selvfølgelig et vist energiforbrug og også ressourceforbrug. Der er så blevet brugt sådan nogle stålpæle til det. Og det har simpelthen været nødvendigt. Der har ikke rigtig været andre muligheder der, så det har selvfølgelig givet en vis påvirkning. Men derudover har vi brugt for eksempel, vi har fladt tag, så vi ville gerne have tagpap på vores tag. Og der har vi så valgt at bruge produkter fra Eurotag, som indeholder en andel genanvendt materiale også.

Morten: Okay.

Linda: Det har været den mest bæredygtige løsning, vi kunne finde inden for det område. De kan simpelthen tage imod genanvendt tagpap fra andre tage, transportere det ned til Belgien, hvor det så bliver oparbejdet og blandet ind i nyt tagpap. Så på den måde er det en bæredygtig løsning. Og så har vi sådan rundt omkring nogle bæredygtige løsninger. Noget, jeg tror rigtig meget på, er jo det her med, at levetiden også hører rigtig meget sammen med bæredygtigheden. Så hvis nu du har et hus, der skal rives ned efter 50 år, som jo er det, vi regner på i henhold til DGNB, jamen, så skal du fordele dine miljøpåvirkninger og økonomi og alt andet over de her 50 års levetid. Men hvis du kan forlænge levetiden til 100 år for eksempel, så kan du halvere dine påvirkninger igen. Så vi tror også rigtig meget på det her med, at levetiden også er rigtig betydende for den samlede bæredygtighed.

Morten: Og hvad har det så betydet rent konkret i forhold til jeres byggeri? Hvad har I gjort der?

Linda: Jamen altså, det vi har gjort, det er, at vi har valgt nogle løsninger, der er relativt langtidsholdbare. Altså ting, der kan vedligeholdes og rengøres, ting, der kan... For eksempel ude på vores terrasse, som jeg sidder og kigger ud på nu, der har vi nogle plastfødder, hvor der ligger fliser ovenpå. Det er keramiske fliser, der ligger oven på sådan nogle plastfødder, sådan at hvis nu der går en sten i stykker, så kan man tage den sten op og udskifte med en ny. Ikke sådan at man er nødt til at fjerne hele gulvet. Så kan man simpelthen udskifte i stedet for. Altså hele den der tankegang om design for disassembly og fleksibilitet i byggeriet.

Morten: Er der andre steder, hvor I har valgt nogle løsninger, hvor du med din professionelle tilgang til det kan inspirere os andre?

Linda: Ja, og det er jo også lidt, hvor folk er, fordi det handler jo lidt om, hvor man har sin viden henne. Jeg har valgt nogle løsninger, som har ligget tæt på den viden, jeg har haft. Men der er jo også mange andre, der har haft inspirerende løsninger, der har inspireret mig. Men så har vi også nogle løsninger, sådan noget med, at vi har prøvet at kigge ind på og sige, hvordan er det, vi kan få det naturlige lys ind i bygningen? Netop for at minimere brugen af kunstlys. Så har vi arbejdet rigtig meget med loftslys. Vi har faktisk valgt sådan nogle runde loftsvinduer, vi har sat i, simpelthen for at vi kan få sollys ind i byggeriet i stedet for at skulle tænde for lys. Og særligt sådan et sted som badeværelset synes jeg egentlig, det giver rigtig meget, fordi når man kommer ind om aftenen eller om natten og skal på toilettet, hvor man tænder lyset, så kan man godt vågne rigtig meget op. Mens hvis man har det her naturlige lys, der kommer ned fra himlen af, så giver det mere sådan en behagelig oplevelse.

Lang levetid, arkitektur og kompromiser

Morten: Interessant. Du nævnte det her med at forlænge levetiden på byggeriet fra 50 til 100 år. Det er faktisk en af de ting, som vi har været nysgerrige på. Hvordan bygger vi noget, der er interessant om 50 år eller om 75 år? Hele vores rejse startede jo egentlig med Utzons hus ovre i Hellebæk, og hvor vi var ovre at se det og fik sådan helt, hold da op, hvordan kan man bygge noget for så mange år siden, der stadigvæk er interessant den dag i dag, og som er endnu mere interessant i dag. Hvad tanker gjorde I jer omkring det?

Linda: Ja, lige præcis. Man bliver også klogere undervejs, Morten, så vi er også blevet klogere undervejs og kunne måske også have gjort ting bedre, når man ser bagud i tid. Men de der arkitektonisk smukke løsninger, der tager højde for tidens udvikling, dem har vi selvfølgelig ikke selv kunnet opfinde. Men der har vi så haft en arkitekt på til ligesom at kunne se nogle af de løsninger, der også går på lang sigt. Og det der med at sige, når man er en familie, så har man jo nogle børn, der også bliver voksne, og de får nogle andre behov og vil gerne noget andet. Eller at børnene flytter ud, og hvad gør man så med rummene? Og det har han egentlig haft nogle rigtig gode betragtninger i, sådan at vi er i stand til... Det er faktisk også en del af det igen, det her med, jamen hvor står de bærende vægge? Hvor meget kan man flytte? Hvordan er det muligt at skabe nye rum, efterhånden som ens behov udvikler sig?

Morten: Ja. Okay.

Linda: Og det synes jeg egentlig, at arkitekten, Lars Noro Ramsen, er kommet rigtig godt omkring, fordi han har nogle ting, der gør, at jeg i hvert fald ikke føler, at det bliver udateret.

Morten: Ja, det kan jeg sagtens følge dig i, og det er måske også der, hvor man skal benytte sig af arkitekterne, som også har en helt anden viden, end vi har som private i det her.

Linda: Ja, de ved, hvad virker på sigt. Der har vi lænet os op ad ham.

Morten: Hvad for nogle kompromisser har I måttet indgå, Linda, på det her?

Linda: Der kan man sagtens lave nogle kompromisser. For eksempel så kom arkitekten og sagde, jamen, det ville være rigtig fedt, hvis I valgte materialer, der ligesom udtrykte det nordiske. Så det var sådan noget med beton og egetræ og sådan nogle ting. Og det kunne også være skifer, sagde han så. Og så pegede han egentlig på en skiferløsning på gulvet, sådan noget rigtig lyst norsk skifer. Og det var meget dyrt, vil jeg sige. Det kunne vi jo godt have valgt, men der tænkte vi, det blev simpelthen for omkostningstungt for byggeriet. Så der valgte vi i stedet for nogle keramiske fliser, der har sådan et beton-look. Så det har været et sted, hvor vi er gået på kompromis, vil jeg sige.

Fordele, ulemper og læringer undervejs

Morten: Hvad tænker du, vi skal lige høre lidt omkring fordele og ulemper her til sidst i samtalen. Hvad er fordelen ved at have bygget på den her måde, udover at du har fået certifikatet, og at det forhåbentlig kan bruges, hvis I skal sælge på et tidspunkt? Er der andre fordele, som du ser ved at gøre det her?

Linda: Jamen, jeg ser rigtig mange fordele i det. Nu bare et banalt eksempel, som vi faktisk ikke fik point i DGNB-systemet for. Det var, at der for eksempel stod, at man skulle lave fugtmålinger i betonen, hvis man har et betondæk nederst, og man så gerne vil lave, nu har vi så træplanker inde i børnenes værelser. Og der skulle man så lave fugtmålinger på betonen. Og det var jeg slet ikke opmærksom på, at det var en problemstilling. Hovedentreprenøren fik heller ikke lavet de målinger. Men så fik vi jo lagt det her trægulv på, og de stod så pænt oppe i nogle meget store gardiner nede på gulvet. Og det var sådan et sted, hvor jeg tænkte, hvis jeg havde læst det kriterie i dybden, inden gulvene blev lagt på, så havde jeg undgået det problem. Så det er bare sådan et sted, hvor jeg i hvert fald havde en læring omkring det, at der synes jeg, at certificeringen kommer til sin ret. Fordi man jo netop kan planlægge sig ud af sådan nogle udfordringer.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Hvad er så ulemperne ved det? Hvad er ulemperne ved den her DGNB-certificering eller at tage den her overvejelse med ind i sit byggeri?

Linda: Ja, men jeg tror mere, det er sådan anlagt på... Fordi netop fordi jeg fulgte pilotmanualen, og den er meget stor, så brugte jeg jo oceaner af tid på det. Så det tidsmæssige forbrug i det dengang var meget stort. Og det tænker jeg jo, det er forbedret i den her DGNB Villa, som du vil kaste dig ud i. Så den barriere, jeg havde, den får du ikke. Og så var der selvfølgelig også nogle udgifter, man havde til det. For eksempel sådan noget med målinger for formaldehyd og VOC'er. Det koster selvfølgelig også noget.

Morten: Jamen, jeg skulle lige til at sige, pris er jo selvfølgelig også et tema i det her. Har du sådan en eller anden vurdering af, hvor meget dyrere eller hvad det kostede at få den her certificering? Ikke hvad det kostede at bygge huset, men hvad kostede det ekstra at få den her certificering?

Linda: Ja, og det har jeg simpelthen valgt, måske lidt med vilje, ikke at fokusere på. Fordi hvis man nu opgjorde sine timer, så ville det jo være rigtig mange penge. Men man kan sige, jeg har jo været heldig at have haft nogle rigtig gode kollegaer i COWI, der har kunnet hjælpe mig med noget af de ting, jeg havde svært ved. Og det har selvfølgelig været super dejligt at kunne gå over og banke på deres dør og så sige, hvad er der lige med det her akustiske her? Hvad er det, der giver rigtig meget? Men jeg håber også, at med den podcast, du laver her, Morten, at du kan begynde at inspirere nogle, sådan at vi i fællesskab, os der gerne vil bygge nyt og også bygge bæredygtigt nyt, kan erfaringsudveksle. Sådan at vi ikke alle sammen skal gå ud og bruge mange penge på udvikling af nye måder at gøre det på.

Morten: Lige nøjagtigt. Og det er jo også noget af det, vi virkelig håber med podcasten her, det er jo virkelig at kunne inspirere til det her. Og med den succes, vi har fået med det, og den interesse, der har været for podcasten, så begynder vi også at overveje den stemme, vi har fået i det, eller det talerør, som det her lige pludselig er blevet. Hvordan kan vi bruge det på en konstruktiv måde? Og der er netop det her med bæredygtighed jo et af de væsentligste ting.

Linda: Ja, lige præcis. Fordi det er jo super vigtigt, vi taler bæredygtighed. Hvis man kigger overordnet set, så kan man jo sige, jamen, hvor er det, vi virkelig skal sætte ind, hvis det er, vi skal reducere vores udledning af klimagasser? Det er jo selvfølgelig vigtigt, vi gør det på kontorhusbyggeri, som jo har været foran, men der bygges rigtig mange parcelhuse også, og dem skal vi simpelthen også have fat i for at kunne rykke noget nationalt.

Outro: Råd, rådgivning og tak for i dag

Morten: Lige nøjagtigt. Det synes jeg, det er nogle gode ord. Linda, prøv lige at høre, hvis det var, at jeg skulle have hjælp. Nu har jeg jo ikke lige nogle COWI-kollegaer, jeg kan gå ind og banke på ved. Hvis det var, jeg skulle gå ud og få hjælp til at få den her DGNB-certificering, er det vi laver, så er jeg faktisk i tvivl om, hvor jeg skulle gå hen for at gøre det. Og nu skal det ikke være reklame for nogen eller for noget, men jeg er faktisk i tvivl om, hvor jeg skulle søge den rådgivning henne eller købe den ydelse henne.

Linda: Ja, og det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, du har der, Morten, og også et spørgsmål, som jeg ikke kan svare fuldstændig på. Jeg vil sige, at efterhånden som vi øver os mere og mere i det her, og der er flere og flere parcelhuse, der kan gøre det her, så breder viden sig også ud. Og så tror jeg faktisk også, at det jeg kan mærke, er, at der er en stor interesse hos entreprenørerne. Så entreprenørerne bliver også mere og mere vidende om det her og kan tage det med ind i deres rådgivning, så når de også er med til at opføre et byggeri, så kommer de også med en rådgivningsydelse, der kan guide os ind i nogle løsninger, der er fornuftige.

Morten: Jo, lige præcis. Nå, jamen, det vil vi prøve at tage med. Linda, som afslutning på det her, dit bedste råd til andre nybyggere, hvad skal det være?

Linda: Det var et svært spørgsmål.

Morten: Ja, det ved jeg godt.

Linda: Ja. Bare arbejde med det bæredygtige. Det vil jeg sige. Det vil være rigtig fint bare at have den ambition og være nysgerrig på det.

Morten: Ja. Det synes jeg, og ved du hvad, fantastisk råd og lige at hive ud af ærmet her. Så tusind tak for dit bidrag her i Drømmevillaen. Tak for din tid her en lørdag formiddag.

Linda: Tak fordi jeg måtte være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.