Når valget falder på fibercement

Intro: Velkommen og præsentation

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggerdrøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaring. I dag har jeg besøg af Kenneth fra Etex. Vi skal tale omkring fibercement. Hvorfor skal man bruge det? Hvad er det for en størrelse? Og er materialet egentlig bæredygtigt?

Morten: Kenneth, velkommen i Drømmevillaen.

Kenneth: Tak skal du have.

Morten: Og det er jo faktisk dig, der bør sige velkommen til mig, fordi vi sidder jo nede i jeres lokaler hernede i Fredericia, så tak for invitationen.

Kenneth: Jamen du er velkommen.

Morten: Inden vi hopper ind i det, vi skal snakke om i dag, og det handler jo omkring fibercement og Cedral-plader og alle de her ting her, så lad os lige høre lidt omkring dig og din baggrund.

Kenneth: Jamen jeg er uddannet bygningssnedker, har været i faget i 20 år på byggepladser, og så er jeg efterfølgende konstruktør. Og de sidste snart fire år har jeg været her i Etex i den tekniske afdeling, hvor jeg har taget mig af reklamationer, forespørgsler fra nogen som dig, arkitekter og tømrerfirmaer og så videre. Alle mulige tekniske forespørgsler, og jeg har taget mig af dokumentation og så videre. Jeg er med til at tage mig af dokumentation. Det er ikke mig, der styrer det hele alene.

Morten: Nej, okay. Nej, det er også en stor butik.

Kenneth: Ja, det er det nemlig, det er en stor butik. Og så tager jeg mig af reklamationer. Som den eneste i Danmark tager jeg mig af alle Cedral-reklamationer, så i forhold til det har vi jo heldigvis ikke så mange, eftersom man kan klare det alene.

Morten: Og hvad er Etex for en størrelse? Hvad er det for en butik, jeg er kommet til her?

Kenneth: Etex, det er en belgisk virksomhed, som har mere end 100 år på bagen. Vi har stort set alle produkter til at kunne bygge et råhus. Det er ikke alle produkter, vi sælger heroppe i Norden. Der er vi faktisk kun med fibercement og nogle enkelte byggeplader. Men ellers er Etex det ældste firma i direkte linje til opfinderen af fibercement. En der hedder Ludwig Hatschek, der opfandt maskinen i år 1900. Han havde ikke råd til selv at sætte produktionen i gang, så han solgte de her Eternit-maskiner. Eternit, som i eternity, fordi det kan jo holde evigt.

Morten: Ja, lige præcis.

Kenneth: Så han solgte dem til dem, der havde råd til at købe dem. En sekretær var, at det skulle kaldes Eternit. Så det var en belgisk familie, Emsens, der købte den i år 1905, og det blev så senere til Etex. Så vi er et stort, gammelt firma med rødder ned til opfinderen.

Fibercementens oprindelse og indhold

Morten: Ja, og du viste lige, før vi hoppede ind i en podcast, der var vi lige ude og se lidt billeder ude på gangen herude, hvor du viste den maskine. Det er ikke bare sådan en lille vingummidims, den fylder noget.

Kenneth: Den fylder noget, ja, det er en ordentlig børge. Og produktionsmetoden er faktisk den samme som for 100 år siden. Den har stort set ikke ændret sig. Der er kommet lidt computerstyring på selvfølgelig, og nogle af ingredienserne, altså tilsætningsstofferne, er blevet lidt anderledes. Der er selvfølgelig ikke noget asbest i mere. Det er jo en del år siden, at vi stoppede med det. Men ellers så er produktionsmetoden ens. Og det introducerer jo rigtig godt til emnet, som jo egentlig handler omkring fibercement.

Morten: Flyv os lige ind i, hvad det er for et materiale, vi har med at gøre her?

Kenneth: Fibercement er egentlig bare cement, sand og vand. Og så er der noget cellulose i, altså nogle træfibre, der ligesom giver styrken til den her type fibercement. Der findes forskellige typer fibercement, men den her vi snakker om i dag, Cedral-beklædning, det er en middel klassificering af fibercement. Den er middelhård. Der findes nogle, der er hårdere, og nogle, der er blødere. Men tilsætningsstofferne i de her Cedral-planker, det er bare cement, sand og vand og cellulose. Ja, og så er der et par andre småting i også, men det er grundstofferne.

Morten: Okay. Så og produktionen, det ligner bare sådan en grødet masse, sådan en gang havregrød i den våde form, og så bliver det så kørt op på den her maskine, sådan en stor tromle, det bliver samlet op på, så bliver det kørt ud til nogle store plader nærmest. Og så bliver det skåret i de her strimler, som Cedral-plankerne er, og så bliver det tørret.

Kenneth: Og så er det egentlig bare det. Så man er jo på et tidspunkt, som du også selv siger, gået væk fra at have asbest i materialet. Hvornår sker det skifte cirka?

Morten: Det var engang i 80'erne, hvor man sådan begyndte at gå over. Jeg kan ikke huske årstallet helt præcist, men det var engang der i 80'erne og 90'erne, at det fuldstændig blev udfaset fra det nordiske marked i hvert fald. I andre lande har det været fremme længere tid. Okay. Og problemet, eller udfordringen, har været med de her tagplader og gå fra asbest over til den nye teknologi uden asbest. Så der har været nogle år med lidt udfordringer i pladerne der. Ikke fra os, men fra andre. Fra branchen af, kan man sige.

Kenneth: Fra branchen af, ja, lige præcis. Så hvis man har et gammelt tag, og man er lidt usikker på, om det indeholder asbest eller hvad det gør, hvis man skal have skiftet det, så hvis der står NT, altså de to bogstaver NT, så betyder det, at det er den new technology, altså non-asbestos technology. NT betyder, at der ikke er noget asbest. Og så kan man hive den ned med god samvittighed, eller der skal man lige have et firma til at brække det ned for sig, der har styr på asbesten.

Morten: Ja, lige præcis. Nå, men den udfordring har vi jo, fordi vi har jo nogle sadelplader i det hus, som vi har fået købt, som vi skal have revet ned i forbindelse med vores projekt. Så udfordringen har vi i hvert fald, så vi har været inde og kigge lidt på, hvad det her betyder.

Sådan produceres plankerne

Morten: Men kan du fortælle lidt mere omkring, hvordan det er, man producerer det her fibercement?

Kenneth: Ja, altså det er en grødet masse, kan man sige. Det ligner sådan en gang havregrød. Alle ingredienser bliver smidt ned i sådan et stort kar. Og nede i karret kører der ligesom sådan en stor tromle rundt, eller det er fire kar og fire tromler. Og processen er, at de her tromler faktisk består af sådan en, ligesom du kender hjemme fra køkkenet, sådan en metalsi, sortere grøntsager i og så videre. Den er blevet lavet til en stor tromle. Og den kører rundt nede i den her grød her og samler noget af den her masse op og sætter den op på bagsiden af et transportbånd. Og så det her transportbånd, det kører sådan ligesom rundt, og så kommer det op på oversiden af det her materiale her. Og så bliver det samlet op på sådan en stor tromle op i den lagtykkelse, som man nu gerne vil have til den type fibercement. Og tromlen hele vejen rundt, den er 3 meter og 60. Så derfor er plankerne 3 meter og 60. De er hverken kortere eller længere.

Morten: Okay, det giver god mening.

Kenneth: Ja, nemlig. Så det er egentlig den våde del af processen. Og når man så har fået den her lagtykkelse, som man gerne vil have, så ligger det ude på et transportbånd som en blød pap nærmest. Så bliver det så skåret med vandtryk i de her plankestrimler, man nu gerne vil have. Og så bliver det tørret inde i en autoklave, hedder det. Det ligner sådan en stor cigar, hvor man kan smide en fire-fem paller ind i længden. Og pallerne de er 3 meter og 60, så det er jo en ordentlig cigar, de kommer ind i. Og så bliver de tørret under varme og tryk og damp ned til en fugtighed på en 14-15 procent. Og så ryger de ud på vores lager. Og så dem, der så skal fræses, vi har dem, der hedder lap, det er bare den her ganske almindelige lapbeklædning, hvor man sætter over hinanden på klink eller på lap. Og så har vi nogle, vi har fræset nogle spor i, altså fer og not, som der kan laves sådan en skjult samling med. De er en anelse tykkere. Så de skal jo hives frem igen, så skal der fræses det her spor i, fer og not-sporet. Og noget af det her, det ryger jo så ned i grøden igen. I hele den våde proces, der er der ikke noget spild. Alt hvad der bliver skåret af i den våde proces, inden plankerne bliver tørret, det ryger ned i grøden igen og bliver genbrugt. Og en vis procentdel, jeg kan ikke huske det helt nøjagtige procentdel, af det her, der bliver fræset af, ryger ned i grøden igen. Vi gør selvfølgelig alt, hvad vi overhovedet kan for at genbruge alt afskær og spild og så videre nede på fabrikken.

Morten: Det giver god mening. Okay. Og så er de så fræset, og så er de jo sådan set klar til at blive malet.

Kenneth: Så de ryger i en malerafdeling. Plankerne bliver varmet op, så bliver de malet, og så bliver de kølet ned igen. Og så ryger de ind på vores lager. Og så er de klar til at blive kørt ud til trælasterne.

Morten: Ja, lige præcis. Ja. Vores forhandlere.

Farver, vedligehold og montage

Morten: Kan man få det i alle de farver, man vil have?

Kenneth: Vi har, ja, det kan du stort set. Vi har 30 standardfarver. Og det er største antal standardfarver, der er på markedet. Og vi har selvfølgelig skruer og profiler, der passer til i farverne.

Morten: Og hvis man så vil have en specialfarve, hvis Ellen hun vil have et lyserødt hus, kan hun så få det?

Kenneth: Ja, det kan hun jo sådan set godt.

Morten: Det tvivler jeg på, hun vil. Men ellers så er der jo selvfølgelig nogle farver, der kommer tæt på en lyserød.

Kenneth: Ja, lige præcis. Men ellers så kan man male plankerne efterfølgende. Du kan jo købe dem i en standard hvid måske, og så kan du jo bare male fibercementen efterfølgende i den farve, du gerne vil have. Det er jo også muligt.

Morten: Så det er egentlig et rimelig nemt materiale, det lyder det til, at have med at gøre og få vedligeholdt over tid og skifte farver og alt sådan noget. Der er ikke forskel i forhold til, hvis det var en træfacade eller et produkt, man har købt der?

Kenneth: Nej, det er der ikke. Altså, du kan male en fibercementfacade på samme vis, som du kan male en træfacade. Der er selvfølgelig nogle malerproducenter, der producerer maling egnet til fibercement, men der er andre typer maling, der også godt kan bruges. Så kan vi bare kontakte os selv og kontakte en malerforretning, så kan vi sagtens.

Morten: Kan du fortælle os lidt omkring, hvorfor det er, man skal vælge det her materiale sammenlignet med andre muligheder?

Kenneth: Man siger, eller har sagt næsten altid, at fibercement er vedligeholdelsesfrit. Og man vil jo gerne have, at det er vedligeholdelsesfrit i stedet for, man skal gå og male sin facade og så videre hver tredje eller fjerde år eller hvor ofte det nu engang er. Vedligeholdelsesfrit er måske lige en overdrivelse. Det er vedligeholdelsesnemt. Altså det er vedligeholdelsesfrit i den forstand, at du ikke behøver at male, men det er vedligeholdelsesnemt i den forstand, at du egentlig bare skal rengøre det med en børste, sørge for, at ventilationsåbningerne er åbne med en børste eller en kost. Og hvis det er lidt beskidt, så kan du vaske det med en blød børste og noget rindende vand, måske noget autoshampoo, algedræber måske. Det kan materialet sagtens tåle. Det er ingen problem.

Morten: Så det er vedligeholdelsesnemt, forstået på den måde, at du bare skal holde det ganske almindeligt rent som en hvilken som helst anden facade, der bliver beskidt.

Kenneth: Lige nøjagtig. Som en bil.

Morten: Lige nøjagtig. Måske, ja.

Kenneth: Er der andre fordele ved materialet sammenlignet med træ eller med mursten? Det er jo måske egentlig også en konkurrent til det her materiale, kan man sige.

Morten: Ja, det er lidt svært sådan at pege på den helt præcise konkurrent, fordi en murstensfacade giver jo et helt andet udtryk end en fibercementfacade. Altså den nærmeste konkurrent er jo nok en træfacade med en træbeklædning, et bjælkehus eller en på to-beklædning eller en lapbeklædning eller noget i den stil. Så det er nok vores nærmeste konkurrenter. Så fordelen ved fibercement er, at fibercementen i sig selv, den holder jo 30, 40, 50 år uden problemer. Så det er malingslaget, der måske skal males på et eller andet tidspunkt. Det er ikke sikkert, når I monterer fibercement på jeres hus, at I overhovedet nogensinde skal tænke på at male det igen.

Kenneth: Nej.

Morten: Ellers så kan det måske være, hvis hun gerne vil have et lyserødt hus.

Kenneth: Ja, så kan det være, det er den vej, man skal.

Morten: Så er det den vej, ja. Men ellers så er det faktisk unødvendigt at gøre mere ved facaden, hvis den bliver monteret korrekt.

Kenneth: Hvad med selve arbejdet med at sætte det op og så videre? Er der nogle forskelle på, hvis det var træ?

Morten: Plankerne er tungere end træ. De vejer 11, 12 kilo for sådan en hel planke. Det er lidt mere end en planke. Men ellers så skal den saves på samme vis, enten med en kapsav, en dyksav eller en hvilken som helst anden sav, kan du faktisk bruge. Du skal bare sørge for, at det er en klinge egnet til fibercement. Stiksavklinger får du selvfølgelig også. Dyksave og kapsave. Så du kan faktisk skære i det på præcis samme måde som en træplanke, uden problemer.

Valg mellem brands og anvendelse i byggeriet

Kenneth: Kan man sige, der er nogle tømrere, der foretrækker træ frem for fibercement og omvendt? Altså, er der sådan, hvis man taler omkring mursten, det har vi i hvert fald lært i podcasten her, jamen så er der noget omkring, hvad for en mørtel man bruger. Der er noget religion inden for det. Er det kalkmørtel eller er det cementmørtel, eller hvad bruger man? Er der noget af det samme inden for håndværkerne her i forhold til materiale?

Morten: Jo, der er. Altså når man er tømrer, så vil man jo allerhelst arbejde i træ. Men selve forarbejdningen af det er stort set ens. Altså forskellen er, at de her fibercementplanker, vi har de her Cedral-planker, det er et færdigt produkt. Så det skal behandles som et færdigt produkt. Altså ligesom hvis du skal montere en dør eller en køkkenplade eller en tagsten for eksempel, så er det et færdigt produkt, og de kan selvfølgelig tage skade. Man kan slå et hjørne af, og man kan komme til at ridse det og så videre. Så selve forbehandlingen, opbevaringen af de her Cedral-planker er selvfølgelig lidt anderledes end et råt stykke træ, som der bliver malet færdig efter montagen. Så det skal man have for øje, men lige så snart du har monteret det, jamen så skal du ikke røre en finger mere.

Kenneth: Så er det jo ligesom det. Og den her gang maling, du skal give hver fjerde eller femte år, det slipper du jo helt for her.

Morten: Ja, lige præcis. Så der er også noget miljø i det.

Kenneth: Lige præcis. Kan man sige noget omkring pris? Nu er det ikke fordi, vi skal decideret tale omkring det, men sammenlignet med træ, kan man sige sådan en tommelfingerregel på det?

Morten: Ja, nej, der er ikke rigtig nogen tommelfingerregel, fordi der er forskellige priser på fibercement også. Men man kan jo så sige, lige så snart du har monteret det der fibercement, så skal du ikke tænke på maling. Altså den udgift til maling og til maler og din egen tid, du bruger hen over påsken, eller hvornår det nu er, du kan lide at male, det er jo, så kan du sidde på terrassen i stedet for. Så der er jo nogle fordele ved det. Det kan godt være, det måske er lidt mere besværligt at montere i forhold til træ, fordi man skal passe mere på.

Kenneth: Men så er der nogle andre fordele ved det.

Morten: Ja, lige præcis.

Kenneth: Er det her det, man egentlig kalder en Hardieplank? Er det det samme, eller der er noget omkring nogle brands her, som vi lige skal have vendt?

Morten: Ja, det er der nemlig. Altså, der er vores Cedral-planker, så er der Hardieplank, og så er der Cembrit. Vi tre er de største, og af de førende i verden er vi nok mest udbredt sammen med Hardieplank. Cembrit er ikke lige så udbredt, men der er noget forskel i selve plankerne. Altså, vores er lidt tykkere og bredere og stærkere end de andre. Så de kan holde til lidt mere. Men ellers så er produktionsmetoderne stort set de samme. Så har vi også en lidt anderledes overflade. Vi synes selv, den er mere naturtro, vores overflade end de andres. Men det er jo op til den enkelte at vurdere, hvad man bedst kan lide.

Kenneth: Ja, ja.

Morten: Så jo, der er andre aktører på markedet også.

Kenneth: Ja, lige præcis. Så det lyder jo som om, at hvis man står og skal vælge det ene frem for det andet, så handler det meget omkring udtrykket. Er det rigtigt, jeg har forstået? Altså så kig på udtrykket og så sige, jamen hvad er det for et udtryk, man kan lide ved det ene brand i forhold til det andet brand, at det er det, der skal afgøre, om man træffer det ene eller det andet valg.

Morten: Ja, det er ofte sådan, det er. Og så er vores planker lidt tykkere og lidt større, så man skal også bruge lidt færre planker af vores, når man monterer. Det kommer selvfølgelig an på, hvor stort projektet er, om det overhovedet har nogen indvirkning på det. Hvis man bare skal sætte en kant rundt en carport eller en sternkant eller noget, så har det jo ikke den helt store betydning. Men når projektets størrelse, når I skal til at bygge selv, så er det der, det kan have en indvirkning.

Kenneth: Ja, lige præcis. Hvad, jeg forestiller mig jo egentlig, der er vel ikke noget til hinder for, at man kunne bygge et helt hus, hele facaden i det her.

Morten: Nej overhovedet ikke.

Kenneth: At det ville være en mulighed, men der er vel også mulighed for, at man kan lave en adskillelse mellem det. Ser I nogle trends inden for det, der kunne være interessant at dele?

Morten: Der er mange, der når de laver en tilbygning, så laver man ikke den tilbygning i mursten, hvis man laver en tilbygning på en murstensvæg. Så laver man den tilbygning i træ eller i fibercement. Og nogle af alle de her typehusfirmaer, de laver tit sådan en kombination af en murstensvæg og så under vognly eller carporten, så laver man sådan en fibercementbeklædning ud fra sådan en åben væg ud til en carport eller en garage. Så det er der, vi ofte ser det. Men det kan selvfølgelig bruges til et helt hus også uden problemer at beklæde et helt hus. Efterisolering af et hus, ofte så ser vi, at sådan et murstenshus, letbetonhus, hvis det skal efterisoleres, så smider man isolering på, og så pudser man facaden. I stedet for at pudse facaden, så kunne man lige så vel smide sådan en gang Cedral-planker på. Så får man selvfølgelig et helt andet udtryk af huset, men det er jo lige så vel muligt som alle andre typer beklædning.

Indendørs brug og bæredygtighed

Kenneth: Er det, kan det fungere indendørs også? Altså, eller er det en udendørs beklædning, man bruger?

Morten: Du kan sagtens sætte den op indendørs også. Den afgiver ikke nogen dampe eller noget som helst.

Kenneth: Nej, okay.

Morten: Så det kan man sagtens.

Kenneth: Så hvis det er det udtryk, man vil have der eller et eller andet sted, jamen så kan man bruge det der.

Morten: Okay. Der har vi også de store Equitone-plader, som man kan lave en hel vægbeklædning af. Med forskellige udtryk, forskellige farver også.

Kenneth: Fortæl lidt omkring det.

Morten: Det er faktisk nogle store plader. Produktionsmetoden er ens på alt fibercement. De her Equitone-plader her, det er en hård fibercement. Så produktionsmetoden er den samme. Brugen er lidt anderledes, da de kommer i store plader. Så det er ikke så meget til private, det er mere til store arkitektprojekter, erhvervsbyggerier og så videre, at de bliver brugt. Og de er yderst populære i hele verden. Og dem kan man sætte op både med skruer, altså synlig montage, eller skjult montage, hvor de kommer op og hænger på sådan et ophængssystem nærmest.

Kenneth: Ja, okay. Okay. Ja, vi har faktisk talt om i vores byggeri, jamen, det bliver sådan en stue og så en første sal på. Der har vi faktisk talt om, at vi vil prøve at lave en adskillelse i det. Så nederst der kunne forestille måske eksempelvis mursten, og så ovenpå, jamen så kunne det enten være træ eller fibercement. Det har vi ikke truffet beslutning om endnu. Men det kan, det tænker, du er enig med, at det er en god idé. Så skal du ikke op og pudse sten og male.

Morten: Nej, men det er faktisk et af de store argumenter. Og vi har et af de dogmer, som vi egentlig prøver at gå lidt efter her. Det handler også omkring vedligehold. Og hvad vi egentlig ønsker at bruge vores tid på i vores liv. Så det er en af de væsentlige parametre i hvert fald i den beslutning.

Kenneth: Prøv, vi skal lige tale omkring noget omkring bæredygtighed. Vi skal prøve at have en eller anden forståelse af det her fibercement. Vil du prøve at flyve os ind på emnet her?

Morten: Ja, altså vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan for at være så miljøvenlige, som vi overhovedet er muligt. Alle vores produkter har en EPD, altså en environmental product declaration. Det var et svært, langt engelsk ord. Som beskriver, hvad der skal til for at få den her deklaration her. Altså det er en miljødeklaration på dansk. Der er nogle forskellige kriterier, der skal til for, at man kan få den her miljøvaredeklaration. Og det har alle vores produkter. Og så bliver der snakket meget om Svanemærket også. Vores Cedral-produkter her er ikke Svanemærket, men de må gerne bruges i et Svanemærket projekt.

Kenneth: Hvordan, prøv lige, hvad er forskellen på det her? Hvor er nuancerne henne, vi skal vide som private husbyggere inden for det? Det er ikke Svanemærket, men man må bruge det i et Svanemærket hus. Hvordan skal vi forstå det?

Morten: Ja, når man bliver Svanemærket, så er det produktet, der bliver Svanemærket. Jeg er ikke helt skarp på, hvad forskellen, adskillelsen egentlig er, fordi jeg mener også, der er noget med, at for at man skal få et Svanemærke, så skal produktionen, altså selve produktionen også være, altså fabrikken være Svanemærket. Og hvis man har nogle produkter, som der bliver lavet på den her fabrik her, som der ikke kan overholde de her krav, så kan fabrikken ikke blive Svanemærket, og så kan produktet heller ikke blive Svanemærket.

Kenneth: Okay, på den måde.

Morten: Ja. Så selve produktet kan godt få Svanemærket, men fordi det kommer fra en fabrik, hvor alt ikke er egnet til at blive Svanemærket, så mener jeg, det er der, at nuancen er.

Kenneth: Okay. Hvordan med den her DGNB Villa? Er det også noget, I har kigget ind i her, og hvordan, altså om Cedral-pladerne eller jeres produkter, de kan bruges i de her certificeringer her?

Morten: Ja, der har jeg nogle kolleger, der er dybt involveret i de her certificeringer her. Meget mere end mig.

Kenneth: Jamen, fair nok, fair nok. Men der kommer også mere og mere af det. Og det er jo ikke et krav i dag. Og det er jo heller ikke planlagt, at det skal være et krav, men der kommer der i hvert fald nogle flere og flere LCA-beregninger, som vi forstår det også, som der skal til for, at man kan træffe de rigtige beslutninger.

Morten: Ligesom alle de her nulemissionshuse og så videre, altså så produkter skal følge med samme vej.

Kenneth: Lige præcis.

Genbrug, levetid og hvad der sker til sidst

Kenneth: Hvad gør man egentlig med de her plader, når man er færdig med det efter de her 30, 40, 50, 80, 100 år? Hvad gør man med dem?

Morten: Produkterne kan faktisk godt genbruges. Så det behøver ikke at sidde 30, 40, 50 år på det samme hus. Du kan hive dem ned, og så kan du bruge dem et nyt sted, hvis du har skruemonteret dem selvfølgelig. Hvis du har sømmet dem op, så er det ligesom sket med det.

Kenneth: Ja, så er det svært.

Morten: Ja, så er det svært. Altså vores Cedral Lap, den her klinkbeklædning, den kan både skrues op, og den kan sømmes op. Så når du har skruet den op, jamen så kan du skrue dem ned igen jo selvfølgelig og genbruge dem. Og vores klikplanker, de er kun beregnet til skruemontering, så de vil jo altid kunne skrues ned og genbruges, hvis det er. Men i forhold til, når de ligesom har udtjent deres værnepligt, så at sige, så skal de faktisk ikke på deponi. Vi har en lille udfordring med de forskellige miljøstationer. Hvordan og hvorledes de skal håndteres. Det er ikke alle, der kan håndtere dem rigtigt. Men de kan sagtens bruges til i sidste ende som vejfyld.

Kenneth: Ja, okay.

Morten: Det kan de jo.

Kenneth: Okay.

Morten: Så vi er på vej med en ordentlig beskrivelse af, hvordan de skal afhandles i sidste ende.

Kenneth: Hvad hvis man sammenligner med træ som materiale? Kan man sige noget om det generelt?

Morten: I forhold til genbrug? Eller i forhold til også bæredygtighed og hvad for nogle valg eller hvordan vi kan navigere i det som amatører, så at sige, kan man sige?

Kenneth: Ja, ja. Det er jo også det, der er lidt svært, fordi træ er jo et kendt materiale. Alle kender jo til træ, og alle ved, hvordan det opfører sig, og alle ved, det skal males. Og ellers når man er glad og tilfreds med det, jamen så er det jo det, man gør. Og det er måske så bare ikke helt miljø rigtigt, at man skal hen og male hver tredje eller fjerde år eller femte år eller sådan noget. Og det er jo så der, forskellen er over til fibercement. At når vi har produceret det færdigt, jamen så er det et færdigt produkt. Så er der ikke mere ved det. Så det er den miljømæssige belastning under selve produktionen, at man skal have for øje her. Når det er monteret derude, så er der jo ikke mere miljøbelastning, kan man sige.

Morten: Lige nøjagtigt. Og så er der jo alt det her cradle to grave og cradle to cradle, som der er med i betragtning også. Og alle vores Equitone-plader, de er bronzemærket i cradle to cradle.

Kenneth: Så vi er godt på vej, og vi har en stor innovationsafdeling nede i Belgien, som har største delen af deres tid brugt på alt det her bæredygtighed.

Morten: Ja, jeg synes, det er spændende med sådan noget som udvikling og forretning og produktudvikling og alt sådan noget der. Og det er egentlig en af de ting, som der faktisk begynder at fascinere mig lidt ved den her branche her, det er faktisk, hvor meget der bliver investeret i udvikling af nye ting. Og hvor det også handler rigtig meget omkring de der bæredygtige valg. Så det synes jeg egentlig, det er fantastisk at komme lidt udefra på branchen og så se, at det her det sker.

Outro: Bedste råd, mere info og tak for snakken

Kenneth: Kenneth, vi nærmer os sådan lidt en afslutning på det her. Dit bedste råd til os som nybyggere. Hvad skulle det være?

Morten: Det skal i hvert fald være at tænke på, hvad det er for et udtryk I vil have i sidste ende. Og hvis det er, at I vil have et murstenshus, jamen så er det jo et murstenshus, I skal have. Så er der så måske den detalje med tagudhæng, stern og så videre. Der kunne man sagtens bruge en fibercementplank. Men hvis det er, man gerne vil have noget, der ligner et bjælkehus, så er det i hvert fald en stor fordel, synes vi, at bruge fibercement. Netop på grund af, at du ikke skal vedligeholde det. Så er det selvfølgelig den montage-metode, at man skal bruge, og det skal monteres ventileret. Man kommer simpelthen ikke udenom det.

Kenneth: Nej, okay.

Morten: Det skal monteres i en let ventileret facade. Det vil sige, der skal luft ind i bunden, og der skal luft ud oppe i toppen, så man har den her skorstenseffekt. Hvis du lægger låg på en skorsten, jamen så får du røg i stuen selvfølgelig. Og så fungerer den ikke. Så hvis den her ventilation ikke fungerer i sådan en let ventileret facade, jamen så kan du risikere, der sker noget med materialet, lige så vel som en træfacade. Den skal egentlig også montereres ventileret. Så det er sådan set et krav, eller det er et must for, at materialet kan holde de her 30, 40, 50 år.

Kenneth: Lige præcis.

Morten: Man kan sige, i mange tilfælde med den her træfacade, som folk er trætte af at skulle gå og male hele tiden, at de gerne vil have noget fibercement på i stedet for, vedligeholdelsesfrit, nemt. Så skifter man det bare en til en uden faktisk at have helt styr på, hvordan den her træfacade faktisk var monteret.

Kenneth: Ja, okay.

Morten: Så det kan være, den har været monteret forkert, og så man bare skifter en til en og sætter noget fibercement op i stedet for, jamen så har man jo sådan set lige vidt, kan man sige. Så kan det heller ikke holde til det, som det egentlig burde.

Kenneth: Lige nøjagtigt.

Morten: Så man skal kigge på vejledningen og de her kriterier, der skal til for, at det fungerer optimalt.

Kenneth: Det synes jeg faktisk, at det der, det var faktisk et godt sidste råd det her med læs vejledningen. Og specielt sådan en som mig, der bare går i gang med at sætte tingene op og så videre, der tror jeg faktisk, at det her, det er en god opfordring. At få læst vejledningen og ikke bare hoppe ud og bruge produktet.

Morten: Nemlig, og det er jo et fibercementprodukt. Og når folk tænker cement, jamen så kigger de ned på deres terrasseflise, og så tænker de også cement. Og så tænker de cement op på facaden, det holder til alt. Ja. Men det er jo et fibercementprodukt. Det kan en masse ting, men ikke det samme som en flise. Der er forskel.

Kenneth: Ja, der er forskel.

Morten: Det er forskel, ja.

Kenneth: Ved du hvad, det har været spændende at høre om, og specielt det her med det vedligeholdelsesfrie skråstreg nemme. Det er i hvert fald en af de der store parametre, som vi kommer til at træffe beslutninger ud fra på materialer. Så tak for at have delt historien her i dag.

Morten: Hvis man skal læse mere omkring jer, følge jer, hvor er det en god idé, at man gør det henne?

Kenneth: Man kan gøre det inde på cedral.dk. Det er vores hjemmeside, og der ligger alle vores vejledninger. Der ligger masser af inspiration. Der ligger en beregner derinde, så du kan beregne, uden faktisk selv at skulle regne, den beregner for dig. Så du skal bare have mål på din facade og på din dør og vinduer. Og de mål skal du egentlig bare taste ind i programmet, og så får du en fuldstændig færdig liste over de materialer, du skal bruge, med farvekoder og det hele også. Fantastisk. Alle vores dokumenter og tegninger er der også derinde, og kontakt til mig ligger der også derinde, til den tekniske afdeling, og til vores back office, til alle mine andre kolleger.

Morten: Ja, lige præcis. Så det, ved du hvad, det tager vi, cedral.dk, det tager vi og linker til også i shownotes på podcasten. Så tusind tak for dit bidrag i dag.

Kenneth: Jamen tak fordi jeg måtte komme. Det var en fornøjelse.

Morten: Det kan du tro. Hej hej. Hav det godt.

Kenneth: Hej hej.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.