Murstenens æstetik

Intro

Intro: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggerdrøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle, der har noget på hjertet om byggeri, til at dele deres erfaring. I dag har jeg besøg af Rikke fra Egernsund, og vi kommer til at tale om mursten, æstetik, dansk byggetradition, selvfølgelig moder og tendenser inden for mursten og ikke mindst bæredygtighed.

Morten: Rikke, velkommen i Drømmevillaen.

Rikke: Tak skal du have, Morten.

Morten: Jeg har glædet mig til i dag til at snakke omkring mursten og alle de ting, som vi skal ind i, og æstetik, alle de ting, vi skal ind og drøfte her. Men inden vi kommer ind i det, som sædvanligt, så skal du lige have en chance for at præsentere dig selv.

Rikke: Ja, tak skal du have igen. Jamen, jeg hedder Rikke og er uddannet arkitekt og mosaikhåndværker og har arbejdet i teglbranchen siden 2008. Og jeg startede med, altså nu kan jeg lige komme ind på det der med mosaikhåndværker, for det er sådan lidt bizart entry.

Morten: Man kan sige, det er ikke et visitkort, jeg har set mange titler på, hvor man lige har fået det stukket i hånden, i hvert fald.

Rikke: Præcis. Men det er simpelthen en uddannelse, jeg har taget i Italien, hvor jeg har arbejdet med byzantinsk og romersk mosaik, som er natursten eller glas, som bliver hugget i små firkanter og sat sammen til store billeder. Så det er ligesom mit afsæt for hele det her materiale, den her materialeforelskelse i virkeligheden. Men samtidig åbnede det jo også døren ind til at beskæftige sig med rumligheder. Og så blev jeg arkitekt bagefter og har gået på Københavnerskolen. Og den der kombination af materialet og rumligheder er dybt fascinerende, og jeg er meget, for det første synes jeg, at arkitektuddannelsen er fuldstændig fabelagtig og var noget, alle burde få lov til at prøve. Men jeg startede også med at arbejde som arkitekt og var faktisk super glad for det, arbejdede hovedsageligt med private bygherrer, altså folk der skulle ombygge eller tilbygge eller bygge helt nyt. Og synes, at det var utrolig berigende og fascinerende og superspændende, fordi man kommer enormt tæt på mennesker, når man skal hjælpe dem med at realisere deres drømme.

Morten: Det gør man faktisk.

Fra arkitektur til teglbranchen

Rikke: Så det synes jeg var meget spændende. Men samtidig, fordi jeg arbejdede i skitsefasen, altså der hvor man har de indledende samtaler, hvor man laver de første streger, så savnede jeg materialet. Og da der så kom en åbning i teglbranchen, så hoppede jeg på og har været der lige siden. Og så...

Morten: Var det et bevidst valg, at det var teglbranchen?

Rikke: Det var nok, ja, det er jo det der med små stumper, der bliver til et større hele, ikke? Men ja, jeg tror faktisk ikke, jeg var så bevidst om det. Jeg tror bare, jeg tænkte materialer, og det kunne også, hvis jeg skal være ærlig, være endt med noget træ eller et eller andet naturmateriale, der har en stoflighed, som er menneskevenlig, om man så kan sige. Men det blev jo tegl, og som jeg indledningsvis sagde til dig, da vi havde en kort samtale inden her, ikke? Enten så løber man skrigende bort efter seks måneder, eller også så bliver man resten af sit liv. Altså, fordi det er en dybt fascinerende proces, især fordi det er så enkelt. Altså, du graver noget jord op, der er ler, former det og brænder det i en ovn, og så har du et fuldstændig vidunderligt materiale, som kan holde i 1000 år, ikke?

Morten: For dem, der ikke kender Egernsund, hvad er det for en størrelse? Hvad er det for en virksomhed?

Rikke: Jamen, altså vi er jo en dansk teglproducent, som har teglværker flere steder rundt omkring i Danmark, på Fyn og i Jylland, hvor vi producerer facadesten, vi producerer mursten. Så vi er jo en del af Wienerberger-gruppen, som er en stor international, altså faktisk verdens største leverandør af teglprodukter til byggeindustrien. Så vi har både et meget lokalt ben, og så har vi et meget internationalt ben, som vi prøver at forene både i vores produktkatalog, fordi vi kan trække andre produkter ind, end dem vi selv producerer lokalt, for eksempel tag og beklædning og belægningstegl til haver og gårdrum og sådan noget. Men vores lokale produktion i Danmark, det er ligesom omdrejningspunktet for vores forretning her i Danmark.

Morten: Lige præcis. Ja. Men Rikke, det vi skal tale om i dag, det er jo murstenens æstetik.

Rikke: Ja.

Murstenen som æstetisk materiale

Morten: Lad os høre lidt omkring, hvad er det, vi kommer ind omkring her i dag?

Rikke: Ja, man kan sige, at det var jo min vej ind i teglbranchen. Det var jo netop det her med, at murstenen fik ændret vilkår pludselig fra at gå fra at være et praktisk byggemateriale, en funktionel byggeklods, til pludselig at blive et æstetisk materiale. Og det er faktisk ikke så længe siden. Altså, jeg vil vove den påstand, at det faktisk var nok sådan ultimo 90'erne og starten af 00'erne, at det virkelig tog fart, det her med at murstenen blev valgt for sit udseende og ikke for sin funktion.

Morten: Har du noget bud på, hvad der skete der? Hvorfor var det, det skete?

Rikke: Jeg tror, vi begyndte helt generelt at forholde os mere til, hvor udtrykket i boligerne, der var et nyt fokus, og der blev også pludselig en vrimmel af nye byggematerialer, som murstenen jo selvfølgelig skulle konkurrere med. Og så nyttede det jo ikke noget, at man bare kom og sagde, jamen, du kan vælge den i gul, eller du kan vælge den i rød. Altså, man måtte ligesom oppe sig. Vi fik også nogle helt nye kunder i teglbranchen. Det var pludselig arkitekterne, som traf valget. Og der var også en del private husbyggere, som syntes, det var spændende at forholde sig til, om den skulle have den brune tone, eller en anden brun tone, eller om den skulle være helt mørkerød, eller man i virkeligheden hellere ville et helt tredje sted hen. Så det ændrer sig, plus at jeg også skal huske, at der skete også noget byggeteknisk. Altså, at murstenen, hele det der fuldmurede hus, der blev der pludselig en indermur af beton. Og så blev murstenen til et beklædningsmateriale, altså en skalmur. Det skete lidt tidligere, men det tror jeg måske også er en del af fortællingen, at pludselig var det ikke kun det funktionelle, man ligesom tog afsæt i. Man fik pludselig lov til at komme ind på den her æstetiske scene, hvor det handlede lidt mere om at gøre sig lækre end bare at du.

Morten: Det må da egentlig have betydet en hel del for teglværkerne også.

Rikke: Det har betydet i hvert fald en helt anden måde at gå til produktudvikling på. Fordi tidligere har det nok været en sælger, som kom tilbage og sagde, "jeg har den her kunde, og han vil gerne have den i en anden farve", eller der har været en teglværksmand, som har stået på sit teglværk, og så pludselig har han fået en god idé, eller han har lavet en fejl, og så er der pludselig kommet noget fedt ud af det. Hvor nu begyndte man jo at gå meget mere systematisk til værks. Altså, vi arbejder meget systematisk med vores produktudvikling, hvor vi ligesom har årshjul at køre, og vi plejer at sige, at det er jo mode, ikke? Vi beskæftiger os med mode, og derfor bliver vi jo nødt til at være både opdateret på, hvad der sker trendmæssigt, men simpelthen også noget med, at vi skal sørge for hele tiden at have gang i noget. Hele tiden være i dialog med markederne, hele tiden sørge for, at vi arbejder udefra og ind. Altså, at det er markedet, der er med til at definere, hvad det er for mursten, vi har på hylderne, og ikke os, der kommer og siger, "vi kan lave den i blå". Så det er jo sådan en virkelig dynamisk udveksling mellem marked og produktion, som vi prøver at arbejde meget systematisk med. Og så var det jo, at døren var åben for sådan nogle som mig, som har en æstetisk baggrund mere end en funktionel baggrund eller teknisk baggrund.

Naturmateriale og dansk byggetradition

Morten: Ja, lige præcis. Men hvordan er det så med en mursten? Det må du lige forklare. Er det et naturmateriale, eller hvordan er det?

Rikke: Ja, det er det jo. Altså, det er jo bare ler, du graver op af din jord. Og i Danmark har vi masser af lerforekomster, og du kan næsten, jeg tror enhver lille flække har en teglværksvej eller en teglværksskov eller sådan noget, ikke? Så man kan ligesom, hvis man graver og går lidt arkæologisk til værks, så vil man opdage, at der har været stort set teglværker alle steder, hvor der er blevet bygget større byggerier. Simpelthen fordi man kunne finde ler, og så ikke skulle transportere hverken ler eller mursten, så byggede man bare et teglværk. Så det er et naturmateriale. Vi tilsætter ikke nødvendigvis noget til det. Det er bare ren jord. Måske kan man tilsætte lidt sand, eller man tilsætter lidt pigmenter og sådan noget, men det er meget, man kan næsten sige, man kan spise det. Altså, det skal man ikke prøve på, men det er virkelig meget, meget basic.

Morten: Og hvordan ser I så fremtiden inden for det her? Nu taler vi lidt omkring den danske byggetradition, vi talte lidt før om, hvor det var den røde eller den gule mursten, man kunne vælge, frem til i dag, hvor man har flere muligheder for at vælge. Hvordan ser fremtiden ud for murstenen i den danske byggetradition?

Rikke: Altså, som du giver et bud på det? Nej, det tør jeg faktisk ikke, men man kan sige, vi er jo i virkeligheden meget fortrøstningsfulde. Altså, vi oplever faktisk meget stor interesse for vores materiale. Og jeg tror, det er jo igen sådan nogle megatrends, hvor der har været et stort behov og et stort ønske om i virkeligheden både at være autentisk i sit udtryk. Det er jo både den måde, vi spiser på, måden vi klæder os på, måden vi forholder os til vores miljø, at vi vil gerne have, at det skal være enkelt og ægte. Og der kommer sådan nogle helt basic byggematerialer ind, altså træ eller mursten, de kommer jo godt i spil der, ikke? Plus, at det også er sådan et meget transparent materiale i den forstand, at man kan forstå det. Der er ikke noget mystisk. Og så tror jeg også, at vi har den heldige situation som teglproducenter i Danmark, at vi har en meget stærk murstenstradition. Altså, jeg tror virkelig, de fleste af dem, der bygger eget hus, vælger at bygge i mursten, simpelthen fordi det er det, der falder først for. Man er selv vokset op i et murstenshus, man går rundt på gaden, det er murstenshuse. Så det hjælper jo godt på vej, at folk generelt har et meget positivt billede af det der med at bygge i mursten, det er trygt og godt.

Morten: Ja, og det er faktisk også en diskussion, vi har haft herhjemme, det her med, at skal det være murermesterens, skal det være fuldmuret hus, eller skal det være? Det er helt sikkert også nogle af de diskussioner. Jamen det er vi jo vokset op med, det har vi altid gerne villet have, ikke også? Altså så på den måde, så den møder vi da også herhjemme.

Rikke: Ja. Altså det skaber en eller anden form for, det er jo sådan en, når vi bygger, så har vi jo også en tendens til at vælge med følelserne, ikke? Altså det gør man jo, fordi man skal bo i det, og man skal kunne lide det. Og der handler det jo igen om det der med tryghed. Det handler også om, at det ikke kræver super meget vedligehold, og det er godt og stabilt. Det har det godt i det danske klima og så videre og så videre.

Tendenser og valg af mursten

Morten: Hvad er det så for nogle moder og tendenser, vi ser inden for mursten? Nu talte vi jo lidt omkring, at der kom nogle nye farver, men der må også være flere ting, der er i spil?

Rikke: Altså, man kan sige som udgangspunkt, der er farverne det første. Altså farverne er det første, man ser. Hvis du går rundt i nybyggerkvarterer fra slutningen af 90'erne, hvor alt var rosé, til starten af 00'erne, hvor alt var lysebrunt, og så var der lidt senere, hvor det hele blev meget lyst, hvidt, gråt, beige, creme. Og nu er vi inde i en fase, som netop er det her med at tage afsæt i det naturlige. Altså det må gerne ligne mursten, må gerne ligne ler, der er gravet op af jorden og brændt i en ovn. Så det er jo rødt, det er brunligt, det er lidt rustikt. Det der med, at materialet virkelig kommer til sin ret. Så det er en af tendenserne, helt klart. På de større projekter ser vi meget det her mønstermurværk. Altså reliefmurværk, hvor man virkelig arbejder med murværket og ikke kun som en plan flade, men man begynder at forholde sig til murstenen som et tredimensionelt objekt, som man kan trække ind og trække ud og lave forsætninger og lave recesser og lave relief, altså virkelig arbejde med murstenen som den lille klods, den er, ikke? Så det er de to hovedtendenser, vi ser. Og så er der selvfølgelig...

Morten: Hvad med formen? Det må da også være et tema i det?

Rikke: Faktisk ikke så meget, Morten. Altså, man kan sige, jo, vi har jo bæredygtighedsagendaen, som jo favner os alle sammen, og den forholder vi os jo også meget til. Men geometrien på en mursten, vi har jo noget, der hedder dansk normal, altså dansk murstensformat, som jo er, dansk normalformat, hedder det endda, som er det, alle danske huse stort set er bygget i. Og det er meget svært at rykke ved det normalformat, fordi det simpelthen nærmest er en del af vores DNA. Så når en mursten skal se rigtig ud, så skal den have et dansk normalformat. Og man kan sige, hvis du kører syd for grænsen, og der begynder at komme mærkelige formater, så opdager du det med det samme, for det ser bare ikke rigtigt ud. Så det normalformat er svært at rykke på, fordi hele vores byggeri er nærmest bygget op omkring det her lille modul. Men vi udfordrer jo, fordi vi bruger jo, som jeg indledte med at sige, vi har den her skalmur. Det er ikke konstruktivt nødvendigt at have en mursten, der er knap 11 centimeter dyb. Vi har så valgt i vores bæredygtige version simpelthen at fjerne ler indefra midten. Så vi bevarer murstenens ydre geometri, men fjerner ler inde i midten. Så vi bruger mindre materiale. Men at udfordre det danske normalformat, ja, det kommer formodentlig til at ske på et eller andet tidspunkt, men det bliver ikke lige nu.

Morten: Jeg kunne godt tænke mig lige at høre nogle gode råd, du måtte have til, hvordan man vælger en mursten så. Hvad er det, vi skal forholde os til som nybygger?

Rikke: Altså som jeg sagde før, så er det der med, at vi vælger jo med følelserne, når vi vælger æstetik, fordi det er det bedste pejleapparat, vi har, fordi der ikke er noget rigtigt og forkert, når det kommer til æstetik i bund og grund. Det handler om, hvilket hus vil du gerne bo i? Så jeg tror, man skal være opmærksom på sin mavefornemmelse og tage sig selv lidt alvorligt. Og så tror jeg, man skal være opmærksom på, at en mursten ikke bare er en mursten. En mursten er et samspil mellem mursten og mørtel og tag og vinduer, alle de der ting. Men jeg tror, man skal gøre sig klart: Er det et lyst, let hus, jeg vil have, eller er det et mørkt, trygt hus, jeg vil have? Skal det udtrykke noget robust, eller skal det udtrykke noget let? Så jeg tror, man ligesom skal tage de der overordnede størrelser først. Og når man så har afklaret det med sig selv, så skal man jo kigge lidt på sin grund. Ligger jeg i et skovbryn, hvordan ser husene i øvrigt ud på vejen? Man skriver sig jo ind i en kontekst, og det er en af de andre tendenser, vi også ser, det er det der med opmærksomheden på netop konteksten. Hvor er det, jeg bygger henne? Tidligere, vi skal ikke så langt tilbage, der var folk nærmest ligeglade. Man byggede mesterværker jo. Hvor vi kan se, at nu begynder folk faktisk at forholde sig mere følsomt, går lidt til værks og kigger netop på, hvad er det for nogle naboer jeg har? Hvad har de bygget i og sådan noget. Og det der med at skrive sig ind i et fællesskab er på en eller anden måde også væsentligt. Man kan selvfølgelig også vælge den helt anden vej og sige, vi vil skille os ud. Vi skal lave et eller andet helt fuldstændig magisk. Og det skal ikke være magen til alle de andres. Men de der ting skal man forholde sig til. Vil jeg ligne de andre? Vil jeg skille mig ud? Skal det være mørkt? Skal det være lyst? Skal det være højt? Skal det være lavt? Og når man så er der, så tror jeg, man begynder mere at gå ind og sige, den der røde sten synes jeg er smuk, fordi det synes jeg bare. Og det er i hvert fald et godt sted at starte, ikke?

Morten: Jamen vi har faktisk også, det er også en af de diskussioner, vi har herhjemme, for der er nogle nabohuse rundt omkring os i en gammel landsby, som så er sat op i nogle hvide elementer, ikke? Og som man kan se mange steder fra. Og det er jo også en diskussion, vi har herhjemme, er det den vej, vi skal gå, eller skal vi være mere neutrale i vores udtryk og ligesom falde lidt mere ind i den natur, der også er rundt omkring os her, ikke? Så den kan jeg i høj grad genkende fra nogle af de diskussioner, vi har haft herhjemme i hvert fald.

Rikke: Og jeg tror, det er en væsentlig. Altså, det er et væsentligt sted at starte. Altså simpelthen lige sætte sig på en havestol ude på grunden og glo sig omkring. Det er et godt sted at starte.

Mørtel, holdbarhed og den næste klassiker

Morten: Det lyder fornuftigt. Prøv at høre, du sagde det her med mørtel og de øvrige facadeelementer. Det er faktisk en af de ting, som jeg lærte i en af de første episoder, da vi optog her sammen med Janni, som har skrevet en bog omkring husene, der er blevet bygget, og genbrug af mursten og alle sådan nogle ting. Og det her med at bruge kalkmørtel eller bruge цементmørtel, at der er nogle ting, man egentlig skal overveje i forhold til det, også i forhold til at stenene kan genbruges. Det er jeg helt sikker på, du må have en holdning til.

Rikke: Altså det der med mørtelvalg, det er faktisk nærmest sådan lidt småreligiøst noget. Men som udgangspunkt vil jeg da sige, at fordi vi som teglproducenter rent faktisk leverer et produkt, som kan holde, ja, nu siger jeg uendeligt, men altså både din og min levetid ud og plus, så synes jeg da, det er relevant, at man forholder sig til, om det kan genbruges. Og hvis du gerne vil genbruge en mursten med de teknologier, vi har til rådighed lige pt., så skal man da overveje en kalkmørtel, fordi den rent faktisk kan fjernes mekanisk, hvor hvis du går ind og vælger en cementmørtel, som er stærkere end din mursten, så begynder du at have et problem. Man kan så sige, i hele det her, man kan også starte et andet sted og sige, vi skal sørge for at bygge noget, vi tror på, folk også har lyst til at bo i om 100 år. Altså, jeg ved godt, det er supersuperambitiøst og kan virkelig være svært. Men hvis man tager sig selv alvorligt som bygherre, så tror jeg også, at man bliver nødt til at forholde sig til, at der er også en tid efter, man selv flytter fra huset, eller man selv ikke er her længere. Så jeg tror, det bedste man kan gøre, det er i virkeligheden at bygge et hus, som man tror har værdi også, når man ikke selv skal bruge det mere. Fordi det er trods alt det mest bæredygtige. Men det ved jeg godt, det er en svær øvelse.

Morten: Nej, men det er jo faktisk et af de ting, vi har talt om. Vores rejse startede jo, som jeg også fortalte dig inden vi gik i gang, det her med Utzons hus, ikke? Og var ovre og besøge det og var ovre og opleve det. Og et af de der spørgsmål, som vi har søgt svar på flere steder, men som vi ikke er nået svaret på endnu, det er jo egentlig, hvordan bygger man den næste klassiker? Hvordan bygger du det næste hus, som også vil være elsket om 50 år eller om 70 år, eller hvor lang tid der nu går? Og det taler jo også ind i det her med bæredygtigheden, fordi hvis man har det...

Rikke: Jamen, jeg tænker ikke, der er behov for at fjerne noget mørtel fra Utzons hus. Nej, men lige præcis, og det er måske det, man skal tage alvorligt, ikke? Og der tror jeg, at det der med at bygge i nogle ordentlige materialer, altså som rent faktisk patinerer smukt. Altså, jeg bor selv i sådan et hus her nu, som er bygget i 51, med indbyggede skabe i teak, og det er jo fuldstændig fantastisk. Og vi bliver jo bare gladere og gladere for det. Og man kunne da sige, det er da dybt umoderne, og der har da også været perioder, altså modeperioder, hvor alt skulle være helt lyst og hvidlakeret, ikke? Men hvis det er tilpas gode materialer, og formgivningen er tilpas god, så er der altså en holdbarhed i det, som ikke er dikteret af modeuner, som rent faktisk kan overleve. Så jeg tror meget på det der med at vælge rigtig gode materialer, som bare bliver smukkere med tiden.

Morten: Kan man ikke med de ord udfordre jer som teglværk og så sige, hvorfor er det så, I laver modefarverne?

Rikke: Jo. Det kan man sagtens. Det er jo fordi, vi også er en del af et kommercielt setup, ikke? Vi skal jo svare... Jamen, jeg er fuldstændig enig. Vi prøver så selvfølgelig at lave, fordi vi har det her simple materiale, og som stadigvæk, selvom det er lyst eller gult eller rødt, jo stadigvæk er en mursten, som stadigvæk patinerer smukt, som stadigvæk ser god ud. Den har selvfølgelig ændret en lille smule udseende, når den har stået der i 50 år, men den er ikke blevet grimmere. Så ja, det kan du da godt sige. Vi kunne da også bare gå tilbage og sige, vi har en rød og en gul, ikke? Men der er jo noget fascinerende ved det der med at prøve på at gøre et meget gammelt traditionelt materiale ved med at være relevant. Og hvis vi skal blive ved med at være relevante som teglproducent, så bliver vi jo nødt til at forholde os til den tid, vi lever i. Og jeg synes da, det er en kæmpe succes, når jeg kan se, at de sten, vi udvikler, bliver brugt på den måde, vi har tænkt. Vi har blandt andet udviklet en mursten, kobber, som er sådan en rød mursten med noget sort på, som vi udviklede specifikt til at bygge i byer. Altså, hvis man rev et gammelt hus ned og skulle bygge mellem to røde karreer, så står sådan en spritny rød mursten og skriger. Men ved lige at dæmpe den, og vi kan se, at den bliver simpelthen brugt på den måde, vi har tænkt, og at det er en af de mursten, der virkelig har taget fart i forhold til volumen, ikke? Og det bliver jeg da glad for. Og jeg synes også, at den der dialog mellem vores kunder og os som producent, den er jo vellykket, når vi rent faktisk kan levere et produkt, som bliver anvendt med stor succes. Altså hvor der virkelig bliver bygget smukke huse, og hvor man forholder sig følsomt til de omkringliggende nabobyggerier eller bare by. Det synes jeg, der er det pludselig dejligt at lave mursten.

Morten: Det kan jeg da godt forstå. Rikke, lige for at slutte den her af med mørtel og alle de her ting. Har man som teglværk en holdning til, hvad for en type af mørtel der bliver brugt? Og har man en holdning til, om det er en sinket fuge, eller det er en flad fuge, eller hvad pokker de der ting hedder?

Rikke: Nej, altså det har vi da sikkert alle sammen som privatpersoner, men som teglproducent har vi ingen holdning til det. Altså, vi leverer murstenen, og så er det op til arkitekt eller bygherre eller entreprenør at vælge, hvordan den mursten skal bruges. Vi håber selvfølgelig, at de gør sig umage, men der kan være alle mulige grunde til at bygge med den ene og den anden og den tredje mørtel, ligesom der kan være alle mulige grunde til at vælge den ene eller den anden mursten. Så der har vi stort set tiltro til, at dem som bruger vores produkter, de ved, hvad de laver, og træffer de rigtige valg ud fra de mål og forudsætninger, de har, ikke?

Morten: Det er jo sjovt, og vi viste faktisk de billeder op fra Utzons hus, da vi havde været på besøg deroppe. Der viste vi dem til min svigerfar. Og han sagde jo, jamen det der med en sinket fuge, det kan man jo ikke, fordi der kommer til at stå regnvand på, og det her med, at murstenen jo faktisk går under terræn. Der er ingen sokkel på det hus, eller der er dræn, der er lavet, ikke?

Rikke: Jo, jo. Men så kan man sige igen, mursten kan klare det meste. Man skal være opmærksom på, at det æstetiske udtryk har ændret sig. Altså en mursten, der er gravet ned i jorden, er sgu ikke så pæn efter 30 år. Altså, det giver ligesom god mening. Det betyder ikke, at den ikke kan holde til det, man skal bruge den til, men det er klart, at den ikke står og er fuldstændig shiny gul længere. Så det er det, man skal forholde sig til. Og så er der da helt sikkert noget med byggeteknik, der er noget med vand, det er noget med, hvor bygger du henne, er det superfugtigt? Der er noget med udhæng på huse, som beskytter mur. Har du bare fuldstændig høje facader uden et udhæng, så er du selvfølgelig udfordret på en anden måde, end hvis du har et stort udhæng, som beskytter din mur. Så der er jo nogle af de der byggetekniske ting, som jeg synes, man skal forholde sig til. Men vi har ikke nogen facitliste, hvor vi siger, det er sådan her, vores mursten skal behandles. Der er tiltro til.

Bæredygtighed og fremtidens mursten

Morten: Rikke, inden vi slutter af, så skal vi altså lige ind omkring miljø og bæredygtighed. Der er nogle temaer her. Kan du ikke prøve at oplyse os? Vi er jo helt novice inden for det her, så prøv at hjælpe os med at navigere i det her i forhold til mursten.

Rikke: Jamen, altså, jeg bliver nødt til at sige med det samme, at jeg overhovedet ikke er ekspert. Men det er jo noget, vi bliver nødt til at forholde os meget alvorligt til, både som privatpersoner og selvfølgelig for byggematerialeproducenter. Vi producerer mursten, og det bruger vi meget energi på at gøre, fordi vi brænder ved meget høje temperaturer. Så det er klart, at vi bruger en masse gas på det. Brænder vi med biogas, er CO2-udledningen jo markant nedsat. Så vi kan vælge vores, hvad skal man sige, hvad brænder vi med? Det er et sted, vi kan gå hen. Så kan vi arbejde med den måde, vi har hele vores fabriksetup. Altså vi arbejder med energiledelse, så måden vi bruger energi på, den energi vi bruger, bliver hele tiden monitoreret, og vi forsøger hele tiden at gøre det bedre og bedre og bedre. Og så kan vi kigge på produktet, som du var inde på lidt, det her med geometrien. Hvordan kan vi fjerne materiale? Hvis du fjerner materiale fra en mursten, så kan den tørres hurtigere, den kan brændes hurtigere, den er lettere at transportere, den er lettere for mureren, når han står en hel dag og skal lægge mursten. Så på den måde kan vi arbejde med det. Og derudover kan man jo så sige, at byggematerialer kun er en lille del af det store billede. Selvfølgelig. Fordi du kan vælge de allermest grønne mursten, men hvis du så ikke træffer grønne valg i resten af din byggeproces, så er det næsten lige fedt, ikke? Man bliver nødt til at forholde sig til det som en masse komponenter, som tilsammen udgør et hele. At vi så alle sammen forsøger at gøre vores bedste i de led, som vi er ansvarlige for. Og det ved jeg, at det gør alle producenter, fordi det er en del af den globale dagsorden, og det skal vi. Vi skal forholde os til, hvordan vi producerer. Vi skal forholde os til, hvordan vi genanvender internt i produktionen, men jo også hvordan de kan genanvendes efterfølgende. Og det kan man jo gøre på to måder, netop som du siger, sørge for at bygge noget, der er godt. Men naturligvis også, hvordan kan det bortskaffes, hvordan kan det genanvendes? Og det forholder vi os jo også til. Altså, vi har jo stort set intet affald i vores produktion, fordi vi genanvender alt internt. Vi genanvender vores vand, vi genanvender vores ler. Hvis vi har en fejlbrænding, nedknuser vi det og anvender det igen, når vi laver nye mursten. Så vi sørger for ligesom at have et lukket kredsløb.

Morten: Går I aktivt ind i det her med at genbruge mursten? Er det noget, som I har en rolle i hos jer?

Rikke: Ikke lige pt. har vi ikke en aktiv rolle i det, ikke andet end at vi genbruger vores egne. Men det er da helt sikkert noget, vi kigger på. Altså, hvordan kan vi gøre det? Og kunne man genanvende for eksempel en større andel af murværk i vores nuværende produktion, nedknust, end kun rene, pæne, nyproducerede mursten? Altså kan man nedknuse større murværk, inklusive mørtel og så... Så der er en masse forsøg i gang, men jeg vil ikke sidde og åbenbare det hele nu her. Men det er helt sikkert noget, vi kigger meget på.

Morten: Ja, men selvfølgelig, og fantastisk, fordi prøv at høre, den her mursten, I har lavet, hvor I har fjernet noget materiale inde i midten, den skal vi altså lige vende, inden vi stopper her. Hvad er det, I har gjort her?

Rikke: Altså jeg forestiller mig jo bare en mursten med et stort hul i midten. Ja, nej, vi har faktisk... Nu kan man grine, først da vi introducerede den til vores kollegaer nordpå, for eksempel finnerne, som producerer en anden slags mursten, end den slags mursten, vi producerer, der er jo masser af huller i. Vi kender alle sammen cellemurstenen, ikke? Som der er bygget massevis af sportshaller og i øvrigt også parcelhuse og andet godt af i løbet af 60'erne og 70'erne. Men vi producerer blødstrøgne mursten. Det vil sige, at vores ler er utrolig blødt. Og derfor gør det det faktisk vanskeligt at stemple huller ud midt i en blød mursten. Men det er lykkedes med hjælp fra gode teknikere, som har udviklet en metode til at fjerne ler i midten. Så vi stempler tre huller i vores mursten. Vi kommer med en ny version af LESS, som vi kalder den, her i løbet af foråret, hvor vi laver 10 huller for at fjerne endnu mere materiale. Så det er virkelig, virkelig simpelt. Altså, vi fjerner 10% ler ved at stemple huller ud indeni murstenen. Så det betyder, at den mursten, du kan se, vil ligne fuldstændig en helt traditionel mursten. Men hvis du ligesom kigger på læggefladen, så vil du se, at der er huller i den.

Morten: Ja, og det tænker jeg, det er både for bæredygtighed, men egentlig også for arbejdsmiljø.

Rikke: Ja, for hele kæden i virkeligheden. Der er det gavnligt. Transport, alt, som du nævnte før. Der er det gavnligt. Og vi bliver selvfølgelig ved med at udfordre det. Altså, kan vi gøre det bedre, kan vi gøre det anderledes? Kan vi lave et andet tilslag til vores mursten, så vi ikke for eksempel bruger råmaterialer som sand og så videre, men kan vi gøre noget andet? Så det er en proces, der foregår på alle mulige forskellige platforme hele tiden. Hvad er det for noget plastik, vi pakker vores mursten ind i? Altså, det er jo hele vejen rundt, vi kigger for at gøre det bedre hele tiden. Selvfølgelig. Og samtidig med, at vi også skal være sikre på, at det, vi laver, er okay. Vi skal stadigvæk levere høj kvalitet til tiden.

Morten: Det er klart. Det må vores kunder i hvert fald helst have. Kunne man forestille sig, det ved jeg godt, det ved jeg slet ikke, om du kan svare på, eller har lyst til at svare på, men kunne man forestille sig, at det blev lavet af et helt andet materiale på et tidspunkt? At murstenen kommer over i noget helt nyt. Er det noget, man overhovedet arbejder på, eller noget, du har set noget af?

Rikke: Mmm, altså man, jeg ved, at man arbejder på netop at blande det med noget andet. Man kan sige, holder man op med at lave mursten af ler, så er det jo ikke en mursten mere. Så bliver det et andet produkt. Og det kan jo være lige så fint. Men en mursten er jo tegl. Altså, det er brændt ler. Så man skal jo bevæge sig på grænsen, hvornår holder det op med at være tegl, og hvornår bliver det pludselig noget andet? Og så tænker jeg, så er der jo også nogle andre friheder i det. Altså, så begynder man måske også at bevæge sig bort fra formatet og sådan noget, men så er det ikke en mursten mere. Altså, mursten er brændt ler.

Morten: Det kan være, svaret på spørgsmålet egentlig er gasbeton, altså de huse, der er bygget op der, fordi så tager du og bygger helt nye typer, og gentænker det. Fordi hvis man skulle gentænke det, så gav det måske ikke mening, at man havde sådan en lille klods, for det var en stor manuel proces i at bygge det op, ikke?

Rikke: Nej, præcis. Så laver man et helt andet materiale, og der er jo masser af kompositmaterialer og beklædninger i fantasifulde farver og i fantastiske former og sådan noget. Så der er jo masser af andre byggematerialer. Det er nok ligesom, mursten er nok meget af en mursten, ligesom træ er træ. Altså, det er svært sådan ligesom at improvisere over det tema, fordi så holder det ligesom op med at være træ eller at være en mursten.

Outro

Morten: Okay. Rikke, ved du hvad, tusind tak for dit bidrag her i podcasten i dag. Hvis man skal følge jer eller læse lidt mere omkring jer, hvor er det en god idé at gøre det henne?

Rikke: Det er en god idé på vores hjemmeside, hvor vi faktisk også har en fane, der netop henvender sig til folk, der skal bygge selv. Den hedder Nybygger. Så det er i hvert fald et godt sted at starte. Man er selvfølgelig velkommen på hele sitet, men det er en meget fin måde ligesom at blive introduceret, fordi vi også adresserer nogle af de der overvejelser, man har, når man skal bygge selv. Netop hvordan træffer jeg et valg, og hvad er en mursten egentlig, og hvordan vedligeholder jeg, og så videre. Så det er da et godt sted at starte. Så er vi også på Instagram, hvor der er billeder og fortællinger og forskellige cases og så videre, netop også med folk, der har bygget selv. Så de to steder vil jeg foreslå, at man startede. Og så har vi et showroom i København, eller på Frederiksberg, hvor vi har en stor udstilling med mursten og mørtel og altid nogle kloge mennesker, man kan stille spørgsmål.

Morten: Fantastisk. Jamen, ved du hvad, vi linker op til hjemmesiden og op til Instagram. Vi kan ikke linke ind til showroommet.

Rikke: Nej.

Morten: Til showroommet, det bliver lidt svært at gøre det.

Rikke: Men adressen findes på vores hjemmeside, så det er nok fint nok.

Morten: Ja. Jamen, jeg tænker, vi vil ind og kigge lidt på Nybygger-fanen herinde på jeres hjemmeside, og så igen tusind tak for dit bidrag i dag. Kan du have en god dag.

Rikke: Jamen, tak fordi jeg måtte komme. I lige måde.

Outro: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.