Ep25

Smarthome

March 8, 2023

God lyd kræver forberedelse

Lyt med når Heino fra B&O i Silkeborg fortæller hvordan den gode lyd og det gode billede integreres i nybyggeriet.

Billede af Heino Østergaard, der deltager i podcasten Drømmevillaen

Heino Østergaard

FAQ

Spørgsmål og svar fra episoden

Her er de vigtigste spørgsmål og svar som vi talte om i episoden
Hvordan får jeg bedre akustik i et moderne køkken-alrum?
Akustik bør tænkes ind i materialevalg og loftløsninger fra start, især i store rum med hårde overflader som klinker. Uden akustikregulering kan samtale og musik blive ubehagelig, uanset hvor godt udstyr du køber. Hvis du allerede bor i huset, kan gardiner, gulvtæpper og andre dæmpende tiltag hjælpe, men det er sjældent lige så effektivt som en planlagt løsning.
Er trådløst netværk altid nok i et nyt hus?
Ikke nødvendigvis. Mange af de største problemer i moderne hjem stammer fra netværket, og et nyt hus med flere etager og mange enheder stiller højere krav. Overvej kabling (via tomrør) og planlægning af dækning, så huset ikke ender med en tilfældig router-løsning, der giver ustabilt WiFi og begrænser dine muligheder.
Hvordan fremtidssikrer jeg mit hjem til ny teknologi?
Ved at gøre det nemt at udskifte den del, hvor teknologien flytter sig. Brug fx passive indbygningshøjttalere og træk kabler ned til et teknikskab, hvor forstærker og streaming-enheder står. Så kan du senere opgradere streaming-/styringsdelen uden at ændre loft og vægge. Tomrør til netværk gør det også muligt at skifte kabler, hvis standarderne ændrer sig.
Hvad er den vigtigste forberedelse til god lyd i et nybygget hus?
En solid infrastruktur: tomrør, kabelføring og de rigtige udtag i de rigtige højder og placeringer. Det gælder både til TV (fx hvis skærmen skal kunne drejes) og til lydzoner (fx loftshøjttalere). Når elektrikeren alligevel er i gang med spots og el, er merarbejdet ofte begrænset.
Hvornår i byggeprocessen skal jeg planlægge lyd, TV og netværk?
Så tidligt som muligt – helst allerede når plantegningen fastlægges. Når først vægge og lofter er lukket, bliver det dyrt og besværligt at fræse, trække kabler og flytte udtag. Tidlig planlægning gør det muligt at placere udtag korrekt, trække tomrør og samle installationer i et teknikskab.

Få ny viden direkte i indbakken

Der er allerede 100vis af nybyggere der følger med. Ingen spam - kun ærlige historier, ny viden og brugbare værktøjer, der hjælper jer med at realisere jeres byggedrømme.

Jeg giver samtykke til at modtage online kommunikation fra Drømmevillaen. Jeg kan afmelde mig når som helst. Læs mere om, hvordan vi håndterer dine personlige oplysninger, og hvordan du kan afmelde dig i vores Cookie og privatlivspolitik

Titelgrafik: “Gæstens bedste råd” (Ep25) med citat om at søge tidlig rådgivning fra betroede mennesker.
Bedste råd og læringer

Det vigtigste vi fik ud af samtalen

Stue med lænestol og sofa. Tekst: “Hvad lærte vi? Ep25 Lyd skal tænkes ind fra starten”.
Episoden i tekst

Kort om episoden

Lækker lyd er… bare lækkert! Så enkelt kan det siges, men det er vigtigt at man gør sig overvejelserne tidligt. Så tag tegningerne med til B&O i Silkeborg og få sparring på hvordan I kan integrere lyd og billede i det nye hus. Og hvis I er rigtig smarte får I også gjort huset klar til fremtiden. Heino er dagens gæst og fortæller hvordan de gode løsninger ikke behøves at koste det samme som resten af huset.

Læs hele samtalen

Intro: Velkommen og præsentation af Heino fra B&O

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaring. I dag har jeg besøg af Heino fra B&O. Vi skal nørde ned i den gode lyd, og både hvordan man bygger det gode hus, hvor der er plads til de gode løsninger, men også hvordan man sikrer, at sit hus er fremtidssikret til nye muligheder. Heino, velkommen i Drømmevillaen.

Heino: Tak.

Morten: Jeg har glædet mig til i dag at skulle nørde noget af det, der også interesserer mig rigtig meget, det her med lyd og billeder og alle de her ting, og alt hvad man kan sætte strøm til i huset. Så det har jeg glædet mig til. Men lad os da lige høre, hvem du er, før vi hopper ind i emnet.

Heino: Ja. Jamen jeg er en ung mand på 45, der har brugt hele mit voksenliv i Bang & Olufsen-verdenen siden slut-90'erne, hvor jeg har været et par år i Struer på fabrikken og fem år i USA. Og i 06 kom jeg hjem og fik min egen butik og har egentlig derfra været på det danske marked og har bygget lidt mere på end den ene, jeg startede med i Silkeborg. Så vi i dag har fire butikker og den femte på vej. Fra Silkeborg ned, Horsens, Esbjerg, Odense. Ja. Og Vejle her til sommer. Og har kig på endnu flere, kan man sige. Så vi angriber lidt indenfor detaildelen i Bang & Olufsen Danmark.

Morten: Ja, lige præcis. Så det lyder som om, der flyder B&O i årerne på dig.

Heino: Ja, det må man sige. Der var jo ikke andre, der ville have mig, så det var sådan, det blev. Ja.

Tidlig planlægning giver de bedste løsninger

Morten: Jamen interessant. Prøv at høre, det vi jo egentlig skulle snakke noget omkring, det er jo det her med nybyggeri, fordi det er jo ikke kun audioen dér og TV og alle de ting, men det er jo lige så meget, hvad skal man gøre som nybygger, når man skal, eller ombygger eller skal i gang med at renovere sit hus. Der må du have nogle gode råd til, hvordan man egentlig skal gribe den an, og hvordan man får forberedt sit hjem ordentligt til at få noget god lyd og noget godt billede i sit hus. Er det ikke rigtigt?

Heino: Jo. Det bruger vi meget tid på og har, ja, det ligger os meget på hjerte, fordi vi oplever jo desværre også, at folk kommer for sent ind i processen, og så nogle af de ting, de efterfølgende gerne ville, jamen det viser sig måske ikke at være muligt længere eller er for omstændeligt, fordi du så efterfølgende skal til at fræse i vægge og alt muligt. Så jo, jeg synes, det er en rigtig spændende snak, og håber, at folk vil bruge muligheden til at komme ud tidligt, når de nu skal i gang med en stor renovering eller skal til at bygge. Og det er tit vanskeligt, fordi man har så mange ting, når man skal til at tegne og alt muligt andet. Der er så meget at tage stilling til, at der er mange, der ikke nødvendigvis vil tænke på det her eller kan overskue det. Men hvis man lige tager sig tiden til det, så er det rigtig godt at få sat gang i processen.

Morten: Hvad er det for nogle ting, som man så skal overveje, når man går igennem det her?

Heino: Jamen det er jo op til hver enkelt og afhængig af behovet, hvor meget vil man, og hvor meget vil man ikke. Og det man tror, man vil, det er nok noget helt andet, når man har været inde og få noget sparring fra nogen, der ved noget.

Morten: Det bliver du nødt til at komme med et eksempel på.

Heino: Ja, men der er nok mange, der ikke tænker, at det er særlig fedt at have lyd på et badeværelse. Mange af os, der har prøvet at have det, ved, at det er noget af det, vi bruger allermest. Det koster ikke alverden, men det er en af de zoner, der kører mest i folks hjem, når de først får det lavet. Og hvis man sidder der med sin tegning til at starte med og tænker, det har vi aldrig haft. Det har vi ikke brug for. Jamen så bliver det jo sådan i det nye hus også. Men det er jo bare et eksempel på, at hvis man kommer tidligt ud til nogen i sit lokalområde, så kan det være, at man får drøftet nogle idéer igennem med nogle professionelle, der kunne spille nogle tanker på banen, der kunne være interessante at få med.

Heino: Så man kan sige, selve lyd- og billeddelen er jo helt oplagt selvfølgelig. De fleste skal have et TV eller to eller flere. Og nogen vil også gerne have lidt lyd rundt. Og så kan man jo sige, man kan lave den helt simple, og det kan man gøre efterfølgende ved bare at pløkke en Bluetooth-højttaler i en stikkontakt, og så er det det. Men hvis man kommer med tidligt nok, så får man jo nogle store muligheder i den der integration, man kan lave rundt i hjemmet. Så man kan have zoner, der kan spille det samme og hver for sig, og du har al fleksibiliteten.

Heino: Men lige så vigtigt, når du kommer ind tidligt nok med elektriker og arkitekt, eller hvem der måtte være på, jamen så får du jo lavet udtagene de rigtige steder. Det rigtige antal, de rigtige højder. Sådan at når du skal flytte ind i din drømmevilla, så hænger TV’et det rigtige sted. Du skal ikke til at gå på kompromis og sige, jamen vi skal have den stillet nede ved gulvet, fordi vi fik ikke lige tænkt over, hvad det var, vi skulle. Og hvis det der TV i stuen skal kunne dreje lidt ud fra den ene side, så kunne det være, udtaget skulle have været lidt til venstre fra midten. Du ved, det er små detaljer, men det koster ikke noget at tænke sig om.

Morten: Nej, lige præcis. Lige præcis.

Heino: Og tage tiden lidt tidligt i projektet.

Tomrør, netværk og husets infrastruktur

Morten: For mig så lyder det her som om, at det er en masse tomrør, vi skal have trukket. At det i princippet er det, og alle de overvejelser, der ligger bag ved det. Er det rigtigt?

Heino: Ja, det er det egentlig. Det handler egentlig om at forberede. Det jeg tit taler med mine kunder om, det er, prøv nu at tænke lidt længere frem. Se lige bort fra økonomien. Kig lige på din plantegning og sig, hvor kunne du godt tænke dig i en drømmeverden at have lyd, for eksempel? Ja. Jamen det kunne da være fedt nok derude. Det kommer nok ikke til at ske, men hvis nu, så kunne det da godt være en idé at have lyd der. Jamen så få elektrikeren på banen. Hvis han alligevel skal lave til spots i loftet på badeværelset, jamen så får han da til at trække det med. Det koster jo ikke ret meget ekstra, når han er i gang.

Heino: Så det er blandt andet den. Og så er det selvfølgelig noget med internet, netværk, sikre at hjemmet er dækket. Altså det er jo ikke bare noget med radio-TV, men infrastrukturen i huset er bare helt vildt vigtig i dag, og det bliver endnu mere vigtigt fremover. Enig. Og det ser vi bare ofte er nedprioriteret, hvis ikke man har haft nogen med inde over det, og man tror selv lige, jamen så ringer jeg jo bare lige til YouSee på indflytningsdatoen, og så får jeg den der router der. Og det er som det er, men det bliver også derefter.

Morten: Ja. Jamen det der, det hele det skal da bare være trådløst i dag, skal det ikke det?

Heino: Ja, netop, nej. Det skal det jo ikke, hvis man har muligheden for at gøre noget andet. Så skal man i hvert fald kigge på den mulighed og kigge på, hvad er det for et hjem, man laver? Er der flere etager og så videre? Så kunne det være en fordel, at man lige fik tænkt den her med ind, så man ikke står med balladen bagefter.

Morten: Og det vil igen være et spørgsmål om tomrør, altså få dem trukket hen til der, hvor man egentlig har brug for dem, ikke?

Heino: Jo, det er det. Ja. Det er det. Og det er jo ikke nogen kunst at trække tomrør i vilkår. Det er jo et spørgsmål om at få det gjort rigtigt og få lavet det, der er nødvendigt til ens behov. Men vi ser jo netværk som værende kilden til langt de fleste og største problemer. Og det er lidt ærgerligt, hvis man ikke har tænkt det med, så man kan løse det, så det bliver ved med at køre trådløst, efter man lige har bygget sin drømmevilla, ikke? Jo. Så der er nogle forskellige ting her, og de folk, der alligevel er på byggeriet, er nok ret dygtige til de ting her, hvis man tager dem med på råd. Så det skal man bare huske at gøre.

Morten: Ja, nej men, og jeg synes, det er en god pointe, og jeg synes også, det er jo faktisk noget, vi også har dækket i podcasten flere gange, det her med, at man skal, altså, det er jo faktisk planlægningen, der er det allervigtigste af sådan et byggeri som det her. Fordi der er så mange beslutninger, der er rigtig mange beslutninger. Og man kan måske også godt køre træt i de beslutninger. Men det er trods alt lige der, hvor man får de rigtig gode og fine detaljer på plads, ikke?

Heino: Jo, det er det. Men jeg tror også, at den dag man går ud og undersøger de to-tre muligheder, man måske tænker er mest oplagte for familien, i forhold til vil man gå den eller den vej med tingene, jamen så finder man jo en samarbejdspartner, man har tillid til og synes, okay, lad os lige prøve at forberede sammen med dig. Så er der i hvert fald i vores verden nogle dygtige mennesker i vores butikker, der overtager den del af projektet for kunden. Og så tager dialogen direkte med elektrikeren. Så spørgsmålet er jo bare, hvornår i din proces, når du skal bygge din drømmevilla, hvornår er det, du tager dig tiden til det her, fordi det tager den samme tid. Men der lægger vi bare op til at bruge den nu lige i starten af projektet, fordi så får du bare en bedre løsning.

Morten: Ja, lige præcis. Lige præcis.

Multi-rum og integreret lyd inde og ude

Morten: Heino, du nævnte det her lidt med multi-rum før. Altså det her med, at du kan spille. Hvad er det for en teknologi, der er der i dag? Hvad er det for nogle muligheder, vi har som nybygger?

Heino: Jamen der er næsten ingen begrænsninger. Altså de fleste produkter kan jo ud af kassen både spille Bluetooth, som jeg så lige vil parkere lidt, fordi det er ikke lige løsningen, hvad det her angår. Det er sådan meget stand alone-ting, hvor telefonen skal ligge tæt ved og giver nogle udfordringer i forhold til integration af hjemmet. Så multi-rum er jo standarder i dag i de fleste produkter. Du kan jo spille via AirPlay, altså det er jo standardteknologier, kan man sige. Så de fleste produkter på tværs af brands kan begynde at tale sammen. Så det er jo ikke fordi, du skal købe hele puljen ved ét brand nødvendigvis. Og det er jo noget nyt, der er sket inden for de sidste år. Så der er masser af fleksibilitet i det, men det er klart, har de produkter, man kigger på, de her løsninger, jamen så vil du have mulighed for at tænde inde i stuen og inde i, du ved, soveværelset eller køkkenet og så videre og styre hver enkelt zone med sin egen volume og så videre. Så det giver jo en lækker mulighed for at integrere lyd rundt i hjemmet.

Morten: Ja, lige præcis. Lige præcis. Du talte også omkring det her med højttalere i loftet. Ser du så, at det er et beslag, man skruer op i loftet, eller er det simpelthen bygget op, så det er plan med loftet? Eller hvad for nogle løsninger er der gode i dag?

Heino: Jamen begge dele. Altså det kræver selvfølgelig i de enkelte rum, at der er noget lofthøjde at arbejde med. Og det er jo også sådan noget, at hvis det er den vej, man ønsker at gå, så skal man jo lige have fat i den del af projektet og sikre, at der er plads. Og så er det jo typisk sådan en indbygningskasse, man bygger op, og deri, når du så flytter ind, jamen så klikker man den højttaler op. Så det kræver selvfølgelig noget i processen, men så er den der også. Så ligger den i et med loftet, og det er der bare som nogle lækre integrerede løsninger.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Lige nøjagtig. Men der må jo også være noget i forhold til det her med udendørs, også i forhold til at bygge det op i nogle udhæng eller sådan nogle ting. Der må også eksistere nogle fede løsninger, ikke?

Heino: Ja, jo, det gør der, absolut. Og det er jo et område, vi ser større og større opmærksomhed og fokus på. Der er flere og flere, der gerne vil have lyd udenfor. Og er der udhæng derude, så er det jo oplagt. Andre løsninger er jo, hvor det er integreret ude på skråtet. Så kan man have nogle små satellitter. Og jo flere du har af dem, jo mindre højt skal du spille nogle steder, så du ikke generer nogle naboer. Men så er det egentlig bare dækket med lyd rundt, uden at du sådan rigtig skal brage op det ene sted for at kunne høre det andet sted. Så der er mange rigtig fine og gode løsninger.

Heino: Og igen, så må man bare sige, at dem der er ude tidligt, de får trukket kabel med ud i haven. Dem der ikke er, de gør ikke. Og der er den bare lidt igen. Du hiver ikke lige al belægning op efterfølgende for at få nogle kabler med. Så det er også en løsning og en mulighed for dem, der måtte tænke, at det kunne være aktuelt på et tidspunkt.

Morten: Ja, lige nøjagtig.

Fremtidssikring og smart home i praksis

Morten: Prøv at høre, en af de ting, jeg synes, der faktisk er en stor udfordring med det her, fordi vi skal også have noget fed lyd og noget fedt billede hjemme i det hus, vi skal have bygget. Men en af de ting, jeg synes, der er en udfordring i det her, det er, at vi ved, at teknologien udvikler sig ekstremt hurtigt på det her område her. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at fremtidssikre mit hjem. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at være sikker på, at jeg kan gøre de ting. Og jeg ved godt, det er et svært spørgsmål. Men på en eller anden måde, har du et bud på, hvordan man kan sørge for, at sit hjem egentlig er fremtidssikret til også at kunne tage nye teknologier ind og gøre sig klar til det på en fed måde?

Heino: Ja, ja, ja og nej. Altså nu skal man jo passe på med, hvor man lægger hovedet på blokken. Men det er jo som for eksempel med indbygningshøjttalere. Så er det jo passive højttalere, der er ingen forstærkere indbygget i dem. Så der trækker man et tomrør ned i et teknikskab ude i garagen eller hvor det måtte være, at det her samles. Så ryger de i en forstærker og en streaming-enhed på den zone. Og det er jo egentlig den streaming-enhed, hvor teknologien sidder i. Og det er jo den, der flytter sig. Så i dag betaler du x for at få den enhed koblet på og få det til at virke til det, du skal i dag. Men om fem-syv år, så kan du skifte den, hvis tingene er eksploderet i en anden retning. Men din forstærker og din indbygningshøjttaler forbliver det samme. Så det vælger du afhængig af, hvor meget lyd du ønsker i det rum. Så kan man sige, hvis du så ønsker om fem år og sige, ah, det var ikke nok. Jeg vil have mere lyd på, jamen så kan man jo klikke en større højttaler op i den boks deroppe i loftet. Så på den måde vil du have mulighed for at flytte dig med teknologien uden at skulle splitte det hele ad.

Morten: Og det handler så igen om tomrør, eller hvordan? Så man kan trække tingene ned i garagen eller et eller andet?

Heino: Jamen ja ja, det er klart. Altså fra højttalerne i det her tilfælde, hvis det er integreret i loftet, så er det klart, så går der jo nogle kabler ned i teknikskabet, men umiddelbart skal du ikke lige i det tilfælde der ændre de kabler. Der foregår den teknologiske udvikling nede i teknikskabet. Så det er at klikke en anden enhed på dernede. Men selvfølgelig kan man jo have alle mulige andre løsninger end lige noget, der er bygget ind i loftet. Både med sine TV-skærme og så videre. Jamen der er det jo teknologi, der flytter sig hurtigt. Og der er det jo et spørgsmål om, det netværk, vi bruger i dag med Cat 5, 6 eller 7-kabler, jamen det kan jo godt være, at om syv-ti år, at det kræver et bedre internetkabel. Så er det lidt ærgerligt, hvis ikke man har trukket tomrør i væggen til at kunne skifte kabel. Så der kan være noget i det, kan man sige, hvor sådan helt basalt, det koster selvfølgelig lidt ekstra ved elektrikeren, at han trækker tomrør rundt, men det er jo den der fremtidssikring, man får mulighed for så.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Lige nøjagtig. Okay. Og nu kommer vi jo lidt ind på det her også med smart home og det her med, at tingene faktisk også kan integreres med hinanden. Og det tænker jeg jo også, eller jeg ved jo, det kommer jo også bare mere og mere af. Hvad muligheder har man egentlig her med lyd og med billede for at integrere det op med resten af huset?

Heino: Jamen det er der så mange muligheder for. Der er jo mange smart home-løsninger i dag. Nogle væsentligt dyrere end andre. Så afhængig af behovet, så skal man jo ind og finde ud af, hvad er det vi i hjemmet gerne vil, og hvor meget vil vi ofre på det i byggeprocessen og alt det her. Men på tværs af dem kan man bare sige, at integrationen med dem med lys og gardiner og så videre ind i audio-videodelen, altså det smelter mere og mere sammen. Og den mulighed er meget til stede og relativt simpel at integrere.

Morten: Hvor er den der sådan rigtig fede løsning, altså den der use case på det, kan man sige, hvor man siger, nu integrerer vi noget audio eller noget billede med nogle andre ting. Hvor er det, man sådan som, eller I oplever, at man oftest integrerer de der ting? Hvad er det for nogle ting, man gør der?

Heino: Jamen de mest oplagte, det er lys og garageporte, gardiner. Det er nogle af de der, der ligger.

Morten: Så når jeg tænder fjernsynet, så kører gardinerne for. Altså, er det den use case, der ligger i det?

Heino: Ja, præcis. Så kan du have sådan en favoritknap, og så sænker den lyset, og ja, du kan have en kom-hjem-knap, der sørger for, at den lige tænder i tre zoner og tænder lyset op i de rum, du gerne vil og sådan nogle ting. Så de der scenarier ligger jo lige til højre skøjten, hvis man er med på det.

Morten: Ja, alt det er jeg med på, men jeg tænkte også på integrationen op i forhold til lyd og billede. Det var der, jeg tænkte på, at I må have noget erfaring eller noget efterspørgsel på noget fra kunder på det.

Heino: Ja, ja, men det, yes, når du tænder lyset i din entré for eksempel, jamen så kan den jo være linket op til, at så tænder den lyden rundt i de tre-fire zoner, du måtte ønske, eller hvor meget du nu ville ønske. På den rigtige volume og de ting. Så det ligger jo i samme tryk. Det er det, der er fedt ved at lave de her løsninger. Det er, at du skal ikke rende rundt og tænde for fire ting, hvis du ved, at når jeg kommer hjem, så er det det der, jeg gerne vil. Eller når jeg står op, så trykker jeg lige på den knap, der er i mit soveværelse, og så sker de her ting. Det er jo en, synes jeg, fed måde at integrere forskellige muligheder ind i ét tryk.

Morten: Jamen, jeg er meget enig. Vi havde jo også Mayer med tidligere i podcasten, som havde lavet et Lazy House. Og der handlede det jo faktisk præcis om det her med, at alt det kunne styres med nogle knapper. Det var faktisk meget fedt. Så hvis man ikke har hørt det, så er det tilbage til en af de episoder der.

Store projekter, brugervenlighed og akustik

Morten: Men Heino, når man er B&O-forhandler, og når man har arbejdet i USA og alle sådan nogle steder der, så må du også være kommet forbi nogle af de absolut vildeste projekter rundt omkring. Og det kunne jo egentlig være meget sjovt at prøve at høre, om du havde lyst til at dele eller fortælle lidt omkring, hvordan de her projekter så kunne se ud. Og det er jo urealistisk for os, det er urealistisk for mange, men stadigvæk kan man jo søge lidt inspiration i det måske.

Heino: Ja. Ja, og det er rigtigt. Og alt hvad man kan tænke, og alt hvad man har set i film, det sker derude. Altså, det er jo en del af den verden, vi også nogle gange får lov at stikke lidt ind i, og det er jo fantastisk at være med til. Og vi sidder lige nu med nogle projekter med kunder, der bygger 6-6.500 kvadratmeter. Altså kæmpe byggerier, hvor vi skal holde tungen lige i munden, og de kigger nærmest på hver etage som sit eget byggeri og har sit eget teknik, og du ved, det ligner et eller andet. Det er jo kæmpe kabeltræk og projekter, der tager flere år fra vi kommer ind til, de skal bruge de endelige produkter og alt det der. Så det handler jo virkelig meget om forberedelse, apropos, kan man sige. Og det ved de jo godt, og det er de selvfølgelig med på. Og der er jo 100 plus højttalere i sådan et projekt.

Morten: Okay.

Heino: Så det er egentlig bare skaleret op i forhold til kvadratmeter.

Morten: Er det det, du siger? Og så bare de dyre produkter, forestiller jeg mig.

Heino: Ja, og det er jo så lidt afhængig af kunden, fordi selvom vi rammer kunder, der har rigtig mange penge, så er det ikke alle, der prioriterer højttalere og store højttalere, dyre højttalere og så videre. Så det behøver ikke zone for zone at være dyrere eller mere eksklusivt på den måde, afhængig af behovet eller afhængig af, hvordan den enkelte kunde ser det. Der er bare rigtig mange zoner. Og ja, hvis de så prioriterer i nogle zoner og siger, her skal den bare have fuld total, jamen så har de jo også midlerne til at gøre det. Så det er sådan lidt den samme tankegang. Så er der bare måske 50 rum i stedet for fem. Og det er jo også spændende, fordi der er mange ting rent teknisk, vi skal sikre, at vi har med, kan man sige. Og så er der jo lyden ude ved swimmingpoolen, og du ved, så vi får jo alle de der elementer i spil i de der scenarier.

Morten: Ja, ja, lige præcis. Lige præcis. Okay. Men det er vel også noget, altså, man kan sige, at det kan godt være, at de projekter findes derude, men det lyder måske egentlig heller ikke som om, det er sådan helt urealistisk at komme i nærheden af som almindelige mennesker, kan man sige, i forhold til sådan noget som det her jo.

Heino: Nej, nej slet ikke. Og man kan sige, hvis vi lige skal afslutte den med de helt store drenge der i forhold til de projekter. Det vigtigste for dem, i hvert fald mange af dem, vi er inde på, det er, at de kan styre det bagefter. Det må ikke blive lavet så kompliceret, at de ikke kan finde ud af det. De gider det ikke. Når de kommer hjem og skal bruge det her, om det er et sommerhus eller hvad det er, så skal det virke. Og det er ikke sikkert, at de køber ind i en KNX-løsning, du ved, den der smarte integration, en af de dyre drenge i klassen, hvad det angår, og det kan jo så mange fede ting, men det er ikke sikkert, de prioriterer det. Så har vi jo heldigvis fordelen af vores egen fjernbetjening. Den kan de her ting alligevel. Men den der simple brugerflade, den er rigtig vigtig for dem.

Heino: Så når det er sagt, så er det jo egentlig et eller andet sted skaleret op til de mange zoner og bare et kæmpe projekt. Men for sådan, hvis vi spoler lige ned til vores hverdag igen, så er det jo ikke nødvendigvis dyrere at integrere og lave de rigtige ting end det er, hvis du gør det på bagkant og det ene og det andet. Det behøver ikke at være dyrt. Som sagt, så kan du jo vælge i dit primære rum en højttaler, der måske koster lidt mere. Det kan være 10-15-20.000 afhængig af behovet for lyden. Men i de andre zoner kan du jo vælge højttalere til 3-5.000 kroner. Så lige i vores verden er der jo mange, der tror, at vi skal koste 100.000, og det er ikke tilfældet. Vi har bare ikke nogen overlægger, så det kan sagtens komme til at koste 100.000, men det behøver det ikke. Så ja, afhængig af behovet, så kan man sagtens klikke ind i to-tre-fire zoner, der slet ikke stikker af. Men som er en super integration for den familie.

Morten: Jamen jeg kan også godt genkende det der med brugervenligheden. Det er jo også nogle af de diskussioner, vi har haft herhjemme, også efter vi havde Mayer inde i podcasten her. Jamen er det her okay, hvis vi skal have en knap på gardinet, hvad så hvis knappen ikke virker? Hvad gør vi så? Altså, den der kommer lynhurtigt op. Så jeg genkender den også fra vores dialog herhjemme i hvert fald.

Heino: Jo, men lige nøjagtig den der del, altså det der med lige at have et gardin, der ruller op og ned automatisk og sådan nogle ting i et soveværelse, det er jo en lille detalje. Det kræver bare lige, at der er trukket strøm derop lidt tidligt i forløbet, ikke? Så hvis elektrikeren ikke får besked på, at nu skal han sætte et udtag der, jamen så kommer det nok ikke til at ske. Men det er jo bare sådan en lille detalje, som jeg selv havde i mit hus også på et tidspunkt, og jeg nød det virkelig. Og det kostede jo ikke alverden at lave. Men hvis ikke vi havde fået det at vide som en mulighed der til at starte med, jamen så havde vi aldrig fået det lavet.

Morten: Nej, lige præcis. Lige præcis. Prøv lige at høre, der er faktisk en ting, der overrasker mig lidt, at du ikke har bragt på dagsordenen i dag eller inde i samtalen i dag. Og det handler om akustik.

Heino: Ja.

Morten: Jeg ville egentlig have forventet, at en lydmand også bringer det emne ind og begynder at tale omkring den gode akustik og hvor vigtigt det egentlig er for den gode oplevelse.

Heino: Ja, men du har fuldstændig ret. Det er rigtig vigtigt. Og vi ser jo begge sider af medaljen. Vi ser jo dem, der har overtaget et hus eller har glemt det, eller nedprioriteret det. Og det giver jo store udfordringer. Så det er rigtig, rigtig vigtigt. Og om man så gør det på den ene eller den anden måde, og i kun to rum, eller hvor meget man vælger, men det er meget vigtigt. Kommer man så ind i noget eller har nedprioriteret det, jamen så skal man jo prøve at redde det med gulvtæpper og alt muligt andet.

Morten: Nu sagde du, at man kunne gøre det på den ene eller den anden måde. Hvad ville du så egentlig gøre, hvis du skulle bygge hus? Hvordan ville du styre det her med akustikken?

Heino: Jamen jeg prioriterede akustik. Jeg prioriterede det i mit loft, da jeg byggede, og prioriterede det i alle rum.

Morten: Okay.

Heino: Også børneværelser og så videre. Kunne vi være stoppet lidt før? Det kunne vi måske godt, men det var jo så vores prioritet, fordi vi synes, at akustikken er mega vigtig. Så kan man sige, rent lydmæssigt, jamen du kan nærmest ikke føre en samtale, hvis ikke du har styr på din akustik, og lyden og musikken også spiller. Så det skal man dælme have med. Og jeg skal ikke gøre mig til specialist på det. Altså vi gør jo meget rent lydmæssigt for at indstille og så videre, og har et musiksystem, hvor der er stof på det, og der kan komme sådan noget akustikdæmpende materiale i det. Beosound Shape-system, vi har, som er sådan noget kunstnerisk lydsystem. Det er megafedt. Men det kan jo ikke stå alene. Det er jo ikke det, der redder et køkkenalrum på 40 kvadratmeter, hvis der er klinker og alt muligt andet.

Morten: Så kan det lade sig gøre at lave en god lyd, hvis man ikke har tænkt akustik? Kan det overhovedet lade sig gøre? Er det overhovedet et scenarie, man kan tænke ind i?

Heino: Jamen det vil jeg mene, men så tror jeg også, at man skal kigge på, hvad kan vi så gøre med gardiner eller gulvtæpper. Jeg tror, du bliver nødt til at gøre noget andet også, hvis ingenting du har lavet i dit primære rum. Så tror jeg, afhængig af materialerne, der er valgt.

Morten: Lige nøjagtig. Lige nøjagtig. Men det er jo også noget, vi har dækket af i podcasten her også med OZ Acoustics, der laver akustiklofter og på den måde. Så en anbefaling at gå ind og lytte noget af det.

Outro: Fremtiden, egne løsninger og de bedste råd

Morten: Prøv lige at høre, fremtiden inden for det her. Hvordan ser fremtiden ud set fra B&O-perspektiv eller dig, som nu har så stor erfaring inden for det her? Hvordan kan vi se, at teknologien kommer til at flytte sig? Har du et bud på det?

Heino: Jamen jeg tror, at vores hverdag er så travl og så hektisk, at vi skal passe på med ikke at skrue tingene op på et niveau, hvor det bliver for kompliceret. Så den tror jeg, vi skal holde fast i i de næste år frem. Så tror jeg også, at der er mange, der har fundet ud af, at den simple Bluetooth-løsning, at jamen det er fint nok, vi går bare ind og køber en Bluetooth-højttaler, så har vi den i det rum og en i det andet rum, men de kan ikke spille det samme, og musikken stopper, når telefonen ringer og sådan nogle ting. Det tror jeg også, at der er mange, der har fundet ud af, okay, det er heller ikke løsningen. Så jeg tænker, at multi-rums-løsningen på tværs af brands og den måde, det fungerer på, det er jeg slet ikke i tvivl om, at det er den vej, det kommer til at køre.

Heino: Og så kan vi jo se, at både arkitekttegnede og typehusfirmaer, at du som kunde jo har mulighed for at lave nogle af de her integrerede løsninger. Så det behøver jo ikke at være det helt forkromede. Man kan gøre det på mange måder, men sådan at du har en, i forhold til jeres behov, den rigtige integrerede løsning. Og der tror jeg, der er flere og flere, der får øjnene op for det, at det var måske egentlig fedt nok at få med fra starten af.

Morten: Ja, lige præcis. Lige præcis. Okay. Prøv at høre, den sidste ting, jeg tænker, sådan en B&O-mand som dig, han må have det vildeste setup derhjemme. Jeg forestiller mig jo alle de store fjernsyn og alt sådan noget, det hænger derinde. Det ved jeg ikke. Hvordan bor du selv, Heino?

Heino: Jamen vi byggede selv for nogle år siden. Og inden for vores budget og muligheder integrerede vi jo så mange ting, vi kunne. Det var, kan man sige, selve systemet var et IHC-system, dengang vi brugte, og det fungerede fint. Så vi havde garageporte, og vi havde styring af det og en touchskærm i køkkenet, der hang integreret i væggen, hvor vi kunne styre vores lys, og vi havde ligesom en plantegning af vores hus, kan man sige, der, hvor vi kunne styre det. Og styrede selvfølgelig lyden og så videre derfra. Og så havde vi jo prioriteret, fordi vi byggede selv, så har vi fået indbygget lyd i loftet på badeværelserne og i udhænget udenfor. Og så havde vi så fritstående højttalere rundt i andre zoner, fordi det, nu arbejder jeg jo med Bang & Olufsen, så jeg synes jo også, det skal man have. Vi har nogle pæne løsninger. Så det prioriterede jeg.

Heino: Men vi flyttede og solgte vores hus for nogle år siden og røg i en lejlighed et andet sted. Og så er jeg jo tilbage til en lidt mere simpel løsning, fordi der kunne jeg jo ikke bygge i loft og de ting. Så selvom jeg gerne vil, så har jeg lyd rundt nu i de zoner, jeg har, hvor det blev en højttaler op under loftet i badeværelset og så videre, men ikke indbygget, som vi helst vil, i nogle zoner. Så det behøver ikke altid, selv for en B&O-mand, at være den helt store forkromede løsning. Men vi må gøre det så godt, vi kan.

Morten: Ja, ja, lige præcis. Men jeg glædes og prioriterer at have lyd rundt i zonerne, som om det er til Monopolet om lørdagen, hvor vi bare har zonerne til at køre på et lavt niveau, eller hvis vi har gæster, at der også er lyd på et badeværelse, når de kommer derud. Det synes jeg er fedt. Også bare det der med at kunne styre, altså, vi skruer ned for zonerne. Vi skal ikke skrue højt op et sted og sådan nogle ting. Altså, der er jeg selvfølgelig blevet ramt lidt af.

Morten: Jamen ved du hvad, jeg tror også, vi kommer til at blive ramt af den der. Det håber jeg i hvert fald på, vi gør, når vi skal til at bygge vores hus.

Heino: Det håber jeg også.

Morten: Tak for. Heino, vi skal have de sidste gode råd med til nybyggeren.

Heino: Ja, jamen det er simpelthen med at komme ud af busken tidligt. Og så finde den samarbejdspartner, I ligesom vælger at gå med. Og så lad dem rådgive jer, og så finde ud af de mange gode idéer, de har, jamen så finde ud af, hvad er det, der passer jer, og hvad er det, der ikke gør. Og så få forberedt. Så får I nogle priser på bordet, og så kan I sige, ah okay, det er sgu for meget, du ved, jamen så forbereder vi lige til de to zoner, men det er ikke sikkert, vi vælger dem, når vi flytter ind, men vi har muligheden for det. Så ja, lad være med at vente, kom ud af busken og så kom i gang med det. Og der er helt sikkert i lokalområdet nogle rigtig dygtige mennesker, der kan bidrage med nogle gode idéer.

Morten: Ellers så kan I bare ringe til mig. Ja, lige præcis. Jamen jeg synes, det lyder fornuftigt. Hvis man så skal finde jer, hvor skal vi linke op til fra vores shownotes af?

Heino: Vi har en hjemmeside, der hedder drevstens.com. Og så har vi selvfølgelig vores Instagram- og Facebook-profiler linket op på den. Vi har i to af vores butikker, der har vi nogle restauranter og noget, så derfor er det sådan lidt et sammensurium af flere ting.

Morten: Ja, okay. Jamen ved du hvad, vi tager og linker op til det hele, så folk kan gå ind og finde jer den vej rundt. Tusind tak for dit bidrag i dag.

Heino: Og selv tak. Tak fordi jeg måtte være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.

Podcastcover: “Nye klimakrav i byggeriet” fra Drømmevillaen, med Simon Bullinger foran et moderne hus.
Podcastcover: Isolerede facadeelementer på byggeplads med titlen “Materialerne i et klimavenligt hus”.
Grafik til podcasten Drømmevillaen om robotplæneklippere; robotklipper på græs ved sø og værtsportræt.
Episodegrafik: “Detaljer der løfter nybyggeriet” fra Drømmevillaen med portræt af Rasmus Stilling-Schütz.
Podcastcover med EU-parlamentet i baggrunden og titlen “EU krav og nybyggeri” samt portræt af Niels Flemming Hansen.
Åben trædør i moderne rum. Tekst: “Døre former rumoplevelser og arkitektur”, episode 174 med Kasper Houmann Thiessen.