Når byggefirmaet er med fra starten

Intro: Velkommen og præsentation af Kenneth fra Idealhuse

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle, der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. I dag har vi besøg af Kenneth fra Idealhuse. Vi kommer til at tale omkring de her tre måder, man kan bygge hus på, og få nogle gode tips til, hvordan vi skal navigere i det som nybygger. Kenneth, så er du simpelthen med i Drømmevillaen. Velkommen til.

Kenneth: Tak skal du have.

Morten: Vi skal jo tale husbyggeri og Idealhuse og alt det her, men lad os da lige høre lidt om dig og din baggrund først.

Kenneth: Jamen jeg sidder til daglig i Idealhuse, og der har jeg siddet de sidste godt fire år. Idealhuse blev stiftet i 2014 og er jo et byggefirma, som bygger alt fra rækkehuse til individuelle villaer, arkitekttegnede villaer. Vi laver meget bredt, alt lige fra på eget jord, på individuelle grunde, og bygger egentlig i hele landet. Og min egen baggrund, den er, at jeg har været i den her branche i små 20 år. Så jeg har både siddet ved den rene arkitekt og siddet hos typehusfirmaer, og nu sidder jeg så i Idealhuse, som er den her mellemstation, har jeg nær sagt, imellem arkitekten og typehusfirmaet.

Byggebranchen i en usikker tid

Morten: Ja, lige præcis. Så er jeg jo blevet lidt nysgerrig. Sådan en gammel ræv som dig i branchen her. Nu står vi jo her i starten af 2023. Hvad er det for en tid, som byggebranchen er i lige nu?

Kenneth: Det er, hvad man vil kalde en udfordrende tid. Nej, men jeg synes faktisk, det er en spændende tid, fordi der sker en masse ting, tiltag, fordi man kan sige, der er ingen tvivl om, at omsætningen er gået fra et tårnhøjt niveau her under coronaen, hvor alle har løbet med 220 i timen, og så skal vi ind og finde os i et helt andet tempo. Og det gør jo også, at allerede nu er der jo masser af udvikling i gang, og det synes jeg egentlig er spændende. Og så er det klart, set fra et salgsperspektiv, så er det altså en lille smule sjovere at skulle gøre lidt mere arbejde for at få de her salg hjem. Og vi kigger også noget anderledes på tingene. Der er nogle nye markeder, vi dyrker og sådan nogle ting, så det synes jeg egentlig er spændende. Nu var jeg også så heldig, jeg ved ikke, om man kan kalde det heldig, men jeg var også med i finanskrisen, så det kan jeg også huske, hvordan den var, og det er jo en periode, man er i, hvor der egentlig bliver skabt rigtig mange ting, og man lærer også en masse af det. Så jeg synes egentlig, det er spændende, men selvfølgelig vil jeg da hellere være det foruden, fordi det er klart, der er jo noget usikkerhed i sådan et marked, som man skal håndtere, og man skal selvfølgelig bruge noget mere tid på tingene. Det er klart. Men jeg tænker, det er sundt for alle, og specielt den branche, vi har været i, hvor det har gået vanvittigt stærkt. Og det tror jeg, hvis man hører mange ude omkring i landet, så har man jo oplevet nogle ting, fordi det har været den her 220 i timen.

Morten: Er der forskel på det, vi står i nu, og så finanskrisen? Set fra din stol af?

Kenneth: Ja, det synes jeg, fordi man kan sige, finanskrisen, der var det klart, der mærkede man udpræget, at der ikke var økonomi. Altså, der manglede der penge. Hvor man kan sige, lige nu er min oplevelse ikke, at der mangler penge. Der mangler sikkerhed, altså usikkerheden på, hvad sker der om et år? Og når der kommer usikkerhed ind i markedet, så er vi altid forsigtige med at tage beslutninger. Og det er egentlig det samme, vi møder hos kunderne. Vi har rigtig mange, der gerne vil bygge, og vi har flere henvendelser nu, end vi havde sidste år. Men man vil godt lige vente eller se tiden an. Falder priserne, byggepriserne, eller falder renten og de ting, hvor det var der ikke nogen, der spekulerede over for et år siden, fordi der var renten jo også et issue i bund og grund, men nu fylder det langt mere, og den periode skal vi igennem, om det så tager et år, eller det tager to eller hvad. Jeg har ikke det rigtige svar på det, men det er en periode, man skal igennem, og hvor der helt sikkert, når vi er færdige her, så kommer der helt sikkert nogle interessante ting, og specielt også på byggeri, fordi vi har bygget stort i lang tid, og der er et fokus på at bygge mindre. Og det, der så bliver spændende her, det er, om det reelt kommer til at ske, eller det er noget, vi kun lige kommer til at se rundt omkring storbyerne København og Aarhus, eller er det noget, der i bund og grund kommer til at ske i hele landet.

Mindre, bedre og mere holdbart byggeri

Morten: Og det er jo faktisk interessant, at tiden sådan påvirker de her ting. Så størrelse siger du, at det er et tema, I taler med kunderne om. Er der andre temaer, som du støder på?

Kenneth: Ja, men ud fra vores perspektiv er det det her med at bygge godt og hellere bygge lidt mindre, fordi hvis man sådan kigger investeringsmæssigt, for det kigger alle på lige nu rigtig meget, og siger, vi skal lave en god investering. Jamen, så er det at bygge kvalitet, bygge noget ordentligt, fordi hvis vi kigger sådan i brugtmarkedet lige nu, hvis vi alle sammen kører ud på nogle lidt gode adresser, hvor der er de der 60'er- og 70'er-villaer, der er bygget ordentligt, jamen de holder altså priserne rigtig godt, fordi det var også et tidspunkt, hvor man byggede ordentligt og godt. Så det er helt klart en dialog, vi har med de der materialer, kigge langsigtet. Også fordi dem, der bygger nu, de bygger ikke for en investering direkte, det er fordi, vi skal bo i huset i 10, 20 år. Og så er det jo lidt ligegyldigt, om renten nu er lidt højere eller lidt lavere lige nu, men på den lange bane handler det om at gøre en god investering, og der handler det jo rigtig meget om at købe noget kvalitet. Så vi snakker også en del om, når folk kigger på den grund, de skal finde. Hellere købe en lidt dyrere grund, fordi det er der noget sikkerhed i, og så investere den vej.

Morten: Det er sjovt, man skulle næsten tro, at vi havde talt om det, inden vi gik ind i podcasten, fordi de temaer her, det er jo faktisk noget, Ellen og jeg også er enige om. Nu handler podcasten jo ikke om vores byggeri konkret, men det er jo faktisk det her med at bygge mindre og bygge bedre og bygge, hvad kan man sige, en større kvalitet og ikke nødvendigvis så stort. At det er nogle lidt andre værdier, som man måske kigger ind i.

Kenneth: Men det tror jeg vil blive et af de ting, vi kommer til at se af det herude, også fordi det er jo klart, vi har haft nogle byggepriser, som er galopperet opad. Og det gør jo også, at vi skal kigge anderledes og sige, hvordan pokker, fordi vores reallønsstigning er der jo ikke til, at vi kan sige, at vi kan bygge væsentligt dyrere, så på den måde er der hele bæredygtighedsperspektivet også i det. Nu kan man altid diskutere det i forhold til nybyg, men det er klart, at den her del i at sige, jamen vi bygger noget, der kan stå i 100 år i stedet for at bygge noget, der kan stå i 20 år, og så vælter vi det, fordi det ikke var kønt. Det er klart en vigtig del af det, og det synes jeg også, man kan se, når man snakker arkitekter, og det vi ser i dag, der står. Altså, vi kender også mange af de der smukke patriciervillaer, dem synes vi også er smukke fra den periode, og de står her sjovt nok stadigvæk.

Morten: Ja, ja. Nå, jamen det er et interessant perspektiv det her, og tak for at dele det, og det var sådan lidt en lang indflyvning til vores samtale. Men jeg synes, det var meget relevant også at se det fra dit perspektiv af.

De tre måder at bygge hus på

Morten: Det, vi jo egentlig har aftalt, at vi skal tale lidt igennem i dag, det er jo de her forskellige måder, man egentlig kan bygge på. Du siger, der er sådan tre tilgange til det, og det skal vi prøve at vende lidt fordele og lidt ulemper ved og prøve at drage nytte af din erfaring på det. Men jeg synes næsten, skal vi ikke prøve at hoppe ud i det, og så fortælle omkring de her forskellige tilgange, du ser det som, at man kan bygge hus med?

Kenneth: Jo. Altså, sådan helt grundlæggende synes jeg, der er tre måder, når vi snakker nybyg. Man kan sige, den ene, det er det, vi kalder typehusvejen, som de fleste nok kender, hvor vi har nogle rigtig store firmaer, der laver typehuse i Danmark, og nogle også lidt mindre, som står for en stor del af enfamiliehusene og bygger dem. Det er den ene vej. Så er der den vej, som vi går, hvor det er et byggefirma, der har tilknyttet en arkitekt, eksternt, eller det kan også være internt, men hos os er det eksternt. Og så er der det, som jeg kalder den rene arkitektvej, hvor man går ud og starter hos arkitekten og ikke har noget byggefirma, man går ud og laver et udbudsmateriale, når man har fået tegnet sit hus, og så den vej finder en entreprenør, der kan bygge sit hus. Det er sådan de tre grundlæggende, og det er tre meget forskellige veje at gå, og hvor det er enormt vigtigt at kende de forskellige facetter i det, fordi det er så forskelligt et produkt, man køber, og det kræver også noget forskelligt af en som bygherre at bygge et arkitekttegnet hus med en arkitekt og gå ud og finde en, der vil bygge det bagefter, kontra at gå ned til et typehusfirma og trykke på "plug and play" og ellers vælge 11-12 forskellige materialer, og så egentlig den vej komme i mål. Så det er tre meget forskellige ting.

Morten: Så hvordan, hvis man nu tager den her nummer to tilgang til det, og det er bare lige for at forstå det, hvordan adskiller den sig så i forhold til nummer tre? Adskiller den sig ved, at det er mig, der tager fat på for eksempel Idealhuse, og så sammen går vi ud til en arkitekt? Så er det spørgsmål om indgangsvinkel, eller er det et spørgsmål om samarbejde, eller hvordan? Kan du sætte flere ord på det?

Kenneth: Ja. Man kan sige, den største forskel er egentlig, at hvis man går til sådan et firma som os, hvor vi har tilknyttet en arkitekt, der kommer man ind, og der har man egentlig allerede valgt entreprenøren. Det vil sige, man kender, hvem der skal bygge ens hus. Det er et samarbejde med arkitekten. Hos os har vi et samarbejde med Noto Arkitekter og Sweco Arkitekter. Så vi har to arkitektfirmaer, vi bruger til at tegne vores huse. Og så er det vores faste håndværkere, som bygger huset. Og hvor man kan sige, når man går den rene arkitektvej, som jo er en anden version, der finder man jo selv den arkitekt, man synes, der passer til ens opgave. Og så er det klart, der går man jo ud og får lavet et udbudsmateriale, og der skal man jo ud og finde, typisk finder man jo to eller tre, der vil byde på ens projekt og sige, og det er klart, der kender man ikke prisen, før man sidder med de tre bud og skal finde ud af, jamen, hvad er det for en af de tre, jeg så skal vælge. Så det er noget andet og en mere krævende proces, og så kan man sige, der hvor vi ligger, jamen det ligger sådan midt imellem, fordi vi har fundet de der entreprenører, så det skal man ikke bruge krudt på, men man skal tage alle valgene i samarbejde med os og med arkitekten.

Pris, budget og samarbejdet med arkitekten

Morten: Det jeg måske ikke helt forstår så, og nu har jeg jo heller ikke erfaringen med det, så nu kan jeg jo tillade mig at stille alle spørgsmål her. Det er jo så det her med prisen. Hvordan er det så, den kommer på plads i det samarbejde her?

Kenneth: Jamen, man kan sige, hos os har vi nogle priser, som vi har prisaftaler på, som vi har indgået med vores entreprenører, så vi kender, hvad maler, murer og tømrer og så videre skal have. Så det bliver udbudt på de arealer og den måde arkitekturen er. Så det kender vi. Vi afstemmer egentlig allerede det i det første budget, vi laver med kunderne, så vi har hele tiden et budget, som vi guider efter. Det kan godt svinge en lille smule, men vi guider efter det budget. Egentlig allerede fra første møde kunden har hos os, der bliver vi enige om, hvad er det for en byggeart og pris, som vi har. Det drøfter man også hos en arkitekt. Vores fordel er bare, at vi kender priserne, fordi vi har hånden på kogepladen hver eneste uge, så vi ved godt, hvad tingene koster, så vi har noget nemmere ved at beregne, fordi vi selv er udførende. Og hvor man kan sige, der er udfordringen klart ved arkitekterne, der kan du få meget svingende priser. Du kan jo sagtens få en million eller to i forskel på et udbudsmateriale, selvom det er det samme, du sender ud, fordi entreprenøren skal jo vurdere sværhedsgraden, og er det noget, de har bygget før? Hvor man kan sige, det vi laver sammen med arkitekterne, jamen vi har bygget noget, der minder om det. Tagkonstruktionerne og vægge, fundamenter og så videre, sådan en grundkonstruktion, dem har vi gjort en masse gange.

Morten: Ja. Jeg ville jo klart sidde med en forventning, og hvis jeg gik til en arkitekt, så ville jeg jo også sidde og skulle drøfte noget omkring økonomi og være enige om, hvor er det, vi ligger henne. Og jeg ville også klart have en forventning om, at de ville kunne rådgive mig i det og sige, jamen så er det den her vej, vi skal navigere, eller du skal ikke vælge det der loft, eller du skal gøre sådan og sådan, eller vi skal bygge det på den og den måde, kan bruge nogle standardting. Men det siger du faktisk, at det ikke er tilfældet.

Kenneth: Ja, jamen, og jeg kan godt forstå, de har svært ved det, fordi vi kan bare tage det sidste år eller halvandet, der har vi nok haft prisstigninger tæt på 25-30 %. Vi ser det jo hver gang, vi afleverer et hus, når vi kan se økonomien nede i bunden, sige, hvad tjente vi, hvad tjente vi ikke? De tal får en arkitekt aldrig. Så de kan have en fornemmelse af, og der findes jo prisblade, og man kan have en fornemmelse af, hvad har vi hørt, og de sidste tilbud og så videre, de har lavet, eller de sidste gange de har lavet hus. Men der er så stor forskel på dem. Og vi får rigtig mange projekter ind hos os fra rigtig dygtige arkitekter med nogle fantastisk fede projekter. Men som ret ofte er løbet af sporet økonomisk. Og det er jo der, der er en masse brudte forventninger, som er brandærgerlige, fordi kunderne har brugt rigtig mange penge hos arkitekten, og arkitekten har brugt en hulens masse tid på at lave et megafedt projekt, som ikke bliver realiseret. Og det er jo bare brandærgerligt et eller andet sted, og det er det både for arkitekten, men også for kunden. Så det er helt klart det, der er arkitektens udfordring. Der er nogle arkitekter, der selvfølgelig er bedre til allerede tidligt at screene, men det er det, de skal i bund og grund. Og jeg vil også sige, det er også et krav til bygherren, det er, at man relativt tidligt stiller sig og siger, hvad er det, mit budget er? Fordi det der med at have et åbent budget og sådan noget, det er altså rigtig, rigtig svært at styre i sådan et arkitektprojekt, for der er enormt mange ting. Og det er jo alt lige fra haveanlæg og din indretning og så videre, der er enormt mange beløb, også når man arbejder med et arkitektprojekt, så ligger du typisk oppe på en højere hylde af de materialevalg, så det hele ebber altså lidt mere ud i priser og nogle højere priser, når man skal slutte det til sidst af og skal have alle elementerne med.

Morten: Ja. Så det, jeg egentlig hører dig sige, det er jo også, at I måske gerne vil være med tidligere i processen. At det ikke er arkitekten, der definerer det her, men at det faktisk er byggefirmaet og arkitekten i samarbejde, der sørger for at finde de fælles løsninger til glæde for kunden. Er det rigtigt?

Kenneth: Ja, præcis. Og vi gør det jo ved, at vi sidder der med, man kan sige, vi starter med at lave et budget til kunden, men så til første møde med arkitekten, der sidder vi der som rådgiver for at holde lidt igen eller sige, jamen det her har vi faktisk plads til. Det er heller ikke altid sådan, når vi starter et byggeprojekt, så kan der godt være luft i det der budget. Og andre gange er det virkelig, hvor vi siger, vi ved bare, vi skal holde den lige præcis på den her linje, fordi ellers så kan vi ikke realisere projektet. Så jo før, jo bedre, og det er jo også lidt allerede, når man egentlig starter med at købe grunden, fordi man kan jo godt købe en grund, der er rigtig, rigtig dyr at bygge på, både på grund af jordomkostninger og så videre. Der er en masse ting, som er væsentlige. Og det er jo en del af det samlede byggebudget, ligesom når vi skal have lavet haven, fordi den skal jo betales et sted, og vi kan altså ikke lave det hele selv. Så jo før, jo bedre, og det vil jeg også sige, hvis man tager arkitekterne generelt, jamen hvis man kan tage arkitekten eller sådan nogle som os med ud, når man starter med at overveje at købe den der grund, jamen så gør man sig selv en tjeneste, fordi få lagt et budget der, og sige, er det realistisk med det, vi går og drømmer om? Og det vi ser det tit på de her grunde, hvor der er masser af terræn. Der er der mange, der lige i første omgang tænker, vi skal sgu have sådan et etplanshus, og måske lige to trapper derind, og så kører det. Jamen, der er bare en verden til forskel, hvis du skal bygge et hus i flere planer og niveauer, rent prismæssigt. Og så begynder der at være mange kompromiser, og man netop får startet på at få tegnet noget, som reelt ikke økonomisk kan hænge sammen.

Valg, detaljer og hvad der passer til familien

Morten: Ja, lige præcis. Men prøv lige at høre, hvordan sikrer man sig så, fordi bliver I ikke en begrænsning i forhold til detaljerne og i forhold til frihedsgraden? Bliver I ikke en begrænsning i forhold til den kreativitet, vi egentlig kan komme til en arkitekt med, på godt og ondt, kan man sige?

Kenneth: Nej, vi gør det til, at det skal være en prioritering, fordi det er klart, at vi gerne vil have detaljeringsgraden, men vi skal jo, vi gør bare prioriteringen i en tidlig fase, fordi det kan godt være, man gik og tænkte, man skulle bygge 200 kvadratmeter, men for at vi kan få det niveau af detaljeringsgrad fra arkitekten og de specielle detaljer og så videre, så kan det være, vi skal bygge 185, fordi så er der plads i det. Og det er der, hvor vi sidder mere med de økonomiske briller, hvor vi så har modspil sammen med arkitekten, hvor arkitekten siger, men du tør ikke gå på kompromis med de her ting og de her ting, fordi så mister vi den tråd i huset, vi godt vil. Men så kan vi spare med den og sige, okay, det er den økonomi, men så bliver vi altså nødt til at kigge på, at det kan også være, vi skal bruge færre penge på køkkenet.

Morten: Nu siger du det der med detaljerne, det har du nævnt flere gange, altså med detaljerne som arkitekt. Hvad kunne være eksempler på det?

Kenneth: Altså, jeg synes, det som arkitekterne generelt er dygtige til, det er jo sådan noget som vinduessætning på et hus, størrelserne af vinduerne. Og det er klart, der er forskel på, om et vindue er 2 meter, eller det er 4 meter bredt. Hvilken type overlægger skal vi have, for at det kan være der? Det kan være detaljer i murværk. Det er små udhæng, de her murskiver, som også tit er et element, som vi har set rigtig meget i de der 60'er-villaer. Så det er jo mange af de der detaljer. Det kan også være, vinduerne skal køre helt op til loftet og være plane til loftet. Jamen, det er der også økonomi i, men der er også enormt meget arkitektur i det. Så detaljeringsgraden, ja, den er der på arkitektprojekter, der skal være luft i. Når vi plejer tit, når vi sidder og laver et budget, nogle gange så siger vi, skal vi sætte 100.000 kroner, eller skal vi sætte 200.000 af til nogle af de her arkitektoniske detaljer. Og det er jo tit en dialog, vi har allerede med bygherre fra starten af og sige, få en fornemmelse af, hvor meget vi gerne vil have, og hvad er der plads til. Og nogle gange er det jo nogle små greb i bund og grund, der skal til. Så er det måske en Etras-fordør, og så har vi fået den rigtige vinduessætning, som måske er en mindre økonomisk omkostning, men egentlig mere, at man har tænkt over det.

Morten: Ja. Jamen, det lyder interessant, så man kan stadigvæk godt få den her gode og den solide arkitektur, som vi talte lidt om, inden vi hoppede ind, på trods af, at man må gå på kompromis nogle steder.

Kenneth: Ja, absolut, og det er jo i hvert fald også det, vi arbejder med nogle steder. Jamen, der er det rigtigt, der er der ikke brugt formuer på Etras-døre og alle de der Etras-rammer og hvor man ellers kan rulle afsted med pengene. Men så har man fokus på at sige, den der vinduessætning, den skal være lige i skabet, og vi vil godt bruge lidt kroner og øre på nogle lidt bredere vinduer og noget, der kører op til loftet og sådan nogle ting, hvor det ikke er store summer af penge, men arkitekturen, der får, men det er jo rigtig meget op til arkitekten at få de her linjer igennem huset, og det gør bare en kæmpe forskel, synes jeg, på et hus. Og det er ret tydeligt at se det, og jeg møder det jo tit, når vi har vores udstillingshus, hvor det for os er hverdag, når man lige kigger ned i linjen, og der er et vindue for enden, og man kigger ud, man får lys ind, der bliver det hurtigt hverdag, men når der kommer nye og kigger det, så bliver man blown away, kan jeg nær sagt, af det, fordi det er bare en fed fornemmelse, når man går ind i et hus, at lyset kommer ind i huset, og det kommer fra de rigtige vinkler.

Morten: Ja. Ja, lige præcis. Kenneth, økonomi i de her tre arketyper, kan man sige. Det bliver vi nødt til lige at prøve at få vendt lidt, fordi der er jo selvfølgelig noget økonomi, der skal hænge sammen, når vi bygger. Jeg vil have en klar forventning om, at typehuset er det billigste, og arkitekttegnet selvfølgelig er det dyreste, og så nummer to her, den ligger selvfølgelig midt imellem. Tør du give noget bud på, hvor vi ligger henne?

Kenneth: Man kan sige, typehuset, og priserne er jo både i landsdele rigtig forskellige, og igen arkitekturen også, for de typehuse i dag er jo også mange forskellige arkitekturer, kan man sige. Der er jo valmtagshuset, hvor man kan sige, det er jo nok det billigste, vi kan finde på markedet inden for typehusene. Men de laver jo også funkisvillaer, og det er klart, der er også et væsentligt spring i forhold til det. Men hvis jeg sådan skal sige procentvis, så kan man sige, typehuset kontra sådan et, hvor man har et arkitekttegnet hus, det er måske 20 % dyrere end et typehus. Det er også et andet hus, nogle andre detaljer og så videre. Og så kan man sige, hvis man går over i den rene arkitekt, jamen den læner sig egentlig meget op ad det segment, vi ligger i. Men oftest, når man ser dem dog, så er der jo skruet endnu mere op, eller valgt nogle løsninger, som der ikke så tit bliver bygget, eller sådan nogle ting. Og det fordyrer dem jo lidt. Men der er også nogle arkitektfirmaer, der er dygtige til at sige, vi sigter efter det, som de klassiske byggefirmaer kan bygge ind i. Men det er svært at sætte pris på, fordi det er så forskelligt, og det kan vi jo også se i det, vi bygger. Altså vi bygger jo lige fra 16-17.000 per kvadratmeter op til, jeg tror, vi har en, der koster 40.000 meteren. Så det er jo som sagt vidt forskelligt. Det er begge to stadigvæk god arkitektur, men det er klart, nogle huse, de er meget højere, og de materialer, vinduer og hvad der nu bliver brugt, ligger på øverste hylde. Og hvis det ligger på øverste hylde, så kommer vi højt op kvadratmetermæssigt.

Morten: Ja, men det er klart. Jeg havde faktisk heller ikke forventet, at vi kunne komme dybere i pris, fordi jeg ved godt, at det er et stort spørgsmål. Jeg ville ønske, at man på en eller anden måde kunne finde en løsning, hvor det blev mere gennemskueligt for nybygger. Men det ved jeg også, om du vælger IKEA-køkken, eller du vælger noget andet, jamen så er der selvfølgelig forskel, og der skal være forskel i det jo.

Kenneth: Men det er bare uigennemskueligt. Og det jeg vil også sige, det er jo der, man, synes jeg, ikke kun skal kigge på økonomien, når man skal vælge, hvilken vej man skal gå i første hug. Men det er klart, det er jo en stor del af det. Det er jo vanvittigt mange penge, man bruger på et hus. Men økonomien er den ene del, og den anden del er jo klart at sige, tidsmæssigt, hvor passer vi ind henne? Fordi uden at, hvis vi nu gør vi lidt arketypeagtigt, men hvis vi tager en børnefamilie med tre-fire børn, og de ligger mellem alderen tre til 10, så er der rimelig travlt på hjemmefronten, og så kan det godt være, man ikke skal kaste sig ud i sådan et halvandet-toårigt arkitektprojekt, hvor man skal til 10-12 møder med arkitekten, og vi skal sidde og bestemme, hvad for en fuge vi skal bruge henne ved alle dørkarme, så skal man nok kigge hen i typehuset eller måske til sådan et firma som vores, hvor vi tager det noget af vejen. Men det er klart, selv hos os kontra typehuset er det en langt mere krævende proces, fordi du har alle valgmulighederne, de spændende valgmuligheder, men det er også det, der koster tid. Hvorimod har man bygget en eller to gange før, så skal man da endelig kaste sig ind hos os eller hos en arkitekt, få lov til at boltre sig og have alle de muligheder og bruge tiden på det. Fordi det er helt klart krævende, når man er i det. Og der er også nogle økonomiske ting, fordi en ting er jo, hvad vi siger, økonomien er i det. Men du har også mange gange, du skal tage stilling til nogle valg, som både har en æstetisk betydning, men de har også en økonomisk betydning. Og der står man bare over for langt flere valg, lige så snart vi har en arkitekt indblandet og et byggefirma, end hvis vi kører det rene typehus, fordi der har man ligesom en ramme. Så jeg synes meget mere, man skal gøre sig selv den tjeneste, når man starter med at kigge på grund og sige, finde ud af, hvor tror vi egentlig, vi passer ind henne? Vi vil gerne have nogen, der udfordrer os på den front, eller kan vi se os selv i en plantegning og et typehuskoncept, så er det rigtig, rigtig fint. Så synes jeg bare, man skal bruge krudtet set fra min stol af på at sige, så brug måske lige en til at kigge de der tegninger igennem og få den arkitektoniske streg på vinduerne og sådan nogle ting, at man får den med i det, fordi typehusløsningen kan være rigtig, rigtig fin, bare man lige får det sidste touch med. Fordi for mange er det også rigtig fint, når det er første bolig, fordi hvordan pokker skal man være sikker på at tage de rigtige valg?

Beslutningstræthed, helhed og egne behov

Morten: Men jeg bliver faktisk, tror du, vi undervurderer det der med de valg, der skal tages? Er det noget, man undervurderer som førstegangsnybygger?

Kenneth: Ja, det tror jeg. Eller det har jeg i hvert fald oplevet rigtig mange gange, at det er både tiden og det, det koster, og også fordi i dag er der jo rigtig mange elementer, du kan tage valg på. Og det er jo det samme. Hvis du havde en af de rene typehusproducenter inde, så kan jeg godt huske typehusene for 10-15 år siden, der kunne man altså ikke vælge super meget. Det var altså tre fliser i blå og lidt. Det er altså også noget andet i dag, selv der. Så der er langt flere valg, der skal tages. Men det vil kunderne i hvert fald rigtig, rigtig gerne have, fordi vi vil gerne individuelt lave vores hus, om det så er et arkitekttegnet hus eller et typehus. Så er det jo de der valg. Men jo, jeg tror rigtig mange undervurderer, hvad det egentlig kræver.

Morten: Det, er det i forberedelsesfasen, eller er det også undervejs i byggeriet? Hvis nu taler vi om, hvis man bygger med jer, er det i hele processen, at der er mange valg at tage?

Kenneth: Nej, jeg vil sige, det er indtil du skal i jorden i bund og grund, altså efter byggestarten, så er der sådan set ikke rigtig nogen forskel, vil jeg sige. Fra du går i jorden, så kører det meget ens, om det er det ene eller det andet type projekt, om det er et arkitekttegnet eller hos os, eller et typehusfirma. Det er helt klart den indledende fase, hvor du har alle valgmulighederne. Og jeg vil specielt sige måske i opstartsfasen, der hvor man skal komme hen til at have den der tegning. Og hvor man skal vinge af og sige, det er faktisk den endelige tegning. Fordi der er bare så mange muligheder, og når man får den der sparring fra en arkitekt, det sætter også tanker i gang, og vi har jo rigtig mange, der læner sig op ad den arkitekt. Hvad siger arkitekten i det her tilfælde, når vi nu render ind i et eller andet, eller hvis man skal spare nogle penge, så sige, lad os lige prøve at høre arkitekten, hvad et forslag det kunne være. Fordi der er enormt meget tillid i det der med, at man får tegnet et hus af en fagperson.

Morten: Ja, lige præcis.

Kenneth: Så jo, jeg synes, det kræver, man har tid til det, og vil bruge ressourcer på det. Men jeg synes også, man kan sige, nu har vi jo hos os ansat en interiør- og lifestyle-designer for at sikre, at man får en rød tråd igennem huset, og at de der valg, som kan være enormt svære at tage, fordi når man skal tage 222 valg, så bliver man jo mør på et tidspunkt. Sådan, det gør de fleste i hvert fald, både fordi nogle af dem har en økonomisk betydning, men også det der med at få en sammenhæng. Så vi har egentlig en indretningsarkitekt, der tager alt, og hjælper med at tage alle de der beslutninger, så man er sikker på det, og stadigvæk styrer os i forhold til økonomien, men sørger for at få, så inde og ude hænger sammen, og de materialer, at der er en helhed i huset, fordi det er en stor del af oplevelsen. Og det gjorde vi egentlig for halvandet-to år siden, i forbindelse med at vi lavede udstillingshuse, fordi vi gerne ville løfte niveauet på udstillingshusene, og så kunne man bare se, jamen vi fik enormt meget ud af det, og selvfølgelig vil kunderne også få det ud af det. Det er klart. Og det kan vi tydeligvis mærke, at det bliver nogle federe huse indvendigt for kunderne, og det giver dem også mere ro. Så det vil jeg også sige, hvis man går arkitektvejen, jamen så skal man finde ud af, hvem der skal guide dig hele vejen, er det en pakke hele vejen? Det er det ved en del arkitekter, hvor de har den del af det.

Morten: Ja. Ja, så du siger det der med, man bliver mør efter alle de her beslutninger. Og gardinerne, når de så skal til at vælges, jamen, så er man egentlig, så har man mere lyst til egentlig at træffe en hurtig beslutning for at komme videre, men det er måske noget af det, der har en stor æstetisk påvirkning.

Kenneth: Jo, og jeg tror også, det er der, hvor man igen, når man kommer til at snakke budget og de der ting, egentlig også i en tidlig fase, vi bruger i hvert fald ret meget krudt på at sige, hvad er det for et niveau, vi gerne vil lægge huset i? Altså hele vejen inde, fordi nogle steder, der kan man jo godt træffe nogle valg, så der er plads til, at de der gardiner ikke bliver, som man selv skal stå og sy dem, kan jeg nær sagt, men man stadigvæk kan få det samspil og den økonomi. Og det er også den del, når vi snakker arkitekttegnede huse, jamen så er det altså en del af pakken, som vi ser det, fordi det er helheden i det. Og det tror jeg, de fleste arkitekter vil skrive under på. Det er helheden, som skal med i det. Og derfor skal den del også med i budgettet. Og ja, vi har bare gang på gang set det, så er der ikke penge i budgettet. Og det er lidt det samme, når vi snakker haven. Enormt mange undervurderer den der have, både økonomisk og tidsmæssigt, hvad det egentlig kræver. Og det er jo superærgerligt, når man bygger et fedt hus, hvis så der bare ligger lidt grus og lidt frø ude i haven, så mister det jo det smukke hus, man egentlig skulle have stående, og så går der x antal år, før man når derhen. Hvorimod, få det taget med i budgettet, og måske netop skal gøre, at man skal lave nogle beslutninger lidt anderledes fra start af. Og det synes jeg også, man hører nu, altså igen det der med længden på et byggeprojekt. Det er altså først færdigt, når haven er færdig.

Morten: Ja, lige præcis. Kenneth, jeg bliver nødt til at spørge, hvad bor du selv i?

Kenneth: Jamen, jeg bor i, jeg byggede, jeg har jo arbejdet ved Lasse Larsen tidligere, før jeg kom til Idealhuse, så der byggede jeg for små 10 år siden, syd for Aarhus, jeg har et hus på 156 kvadratmeter. Og vi bor fire i, så det bor jeg i, og så bor jeg i et sommerhus også herude i Ebeltoft, hvor vi optager i dag. Så det byggede jeg for et lille halvt års tid siden.

Morten: 156 kvadratmeter, det er vel ikke det største hus, der er blevet bygget, kan man sige?

Kenneth: Nej. Jeg tror også, det er lige før, jeg tror, det er det mindste på vejen. Nu er det en lille vej, jeg bor på, men det er det mindste på vejen. Jamen, der var vel to årsager på det tidspunkt. Eller den primære årsag er, at grunden, det er lidt speciel lokalplan, så vi må ikke bygge mere. I forhold til det. Og så har det været et hus, der skulle være supereffektivt, fordi vi havde de kvadratmeter og de ting. Og så passede det egentlig fint til os med ikke flere kvadratmeter end det. Og det er lidt det samme, jeg egentlig også har gjort, da vi har bygget sommerhuset, vi har bygget et på et par 90 kvadratmeter. Der er nok mange, der havde bygget lidt større. Men jeg vil igen hellere have kvaliteten i både materialer og arkitekturen, fordi det, og specielt på materialekvaliteten. Jeg synes, det er en væsentlig del af det, hvilke gulve man lægger og den der fornemmelse, når man er i huset. Og så selvfølgelig holdbarheden i det, men helt klart, jeg er nok også skadet af, at jeg har været i det, når man først har haft berøring med sådan nogle ting, så det er klart.

Outro: Kenneths bedste råd og hvor man kan læse mere

Morten: Jamen, alle tiders. Kenneth, hvis vi skulle slutte af med at give dit bedste råd til nybyggere. Hvad skulle det være?

Kenneth: Det ville helt klart være at gøre det her forarbejde, finde ud af, egentlig allerede når man begynder at kigge på grunden, hvor skal man bo henne? Skal man bo i en nyudstykning? Skal vi i et etableret område? Og når man begynder allerede der, så man får sig kredset ind, men allerede der tage fat i enten sådan nogle som os, eller et arkitektfirma, eller et typehusfirma. Jo før, jo bedre. Fordi den rådgivning, man kan få, den kan være guld værd for de beslutninger, man skal tage. Komme ud og mærke fornemmelsen, netop ved at sige, jamen hov, jeg kan slet ikke få lov til det, vi gerne vil henne hos typehusfirmaet, eller når jeg er nede ved arkitekten, der kan jeg godt høre, der skal jeg bruge rigtig, rigtig lang tid, eller økonomien er usikker, og det har vi ikke lyst til, så vi skal over i den ene eller den anden retning. Men også for at få sparringen til, når man kigger på, om det overhovedet kan lade sig gøre, det man går og drømmer om, når man kigger på en grund. Altså, det der med at, jeg kan godt forstå, hvis man ikke er vant til at læse lokalplaner, så er det ikke sådan superspændende at tage sådan en 142 siders lokalplan og finde ud af, om man må lave det ene eller det andet tag. Men hvis man går og drømmer om en funkisvilla, så er det bare brandærgerligt, at man kun må bygge med sadeltag. Så det der med at få gjort det arbejde, men tag fat i de forskellige og få noget input, fordi alle står egentlig klar, det er i hvert fald min erfaring heri, om man spørger typehusfirmaer, arkitekter eller sådan nogle som os, man er altid helt vildt villig til at hjælpe til at starte på, fordi vi har jo masser af erfaring, dem der sidder rundt omkring de fleste steder. Og så uden at forklejne sociale medier, så skal man, synes jeg, passe på. Jeg kan jo se derinde, vi følger jo også med. Det der med at tage sine beslutninger ud fra, hvad andre har bygget. Altså, jeg synes det der, hvad andre har bygget, det gør det ikke mere rigtigt, at fordi nogen har bygget en god plantegning. Find ud af ens egne behov, og så netop få en fagperson på, fordi det er rigtigt, at der er nogen, der har nogle rigtig gode plantegninger, men hvis den skal være rigtig god, så skal den i hvert fald være tegnet til den grund, den skal ligge på. Og vi er jo selv et ret godt eksempel. Det er også derfor, vi inde på vores hjemmeside, jeg tror, der er en del, der synes, det er lidt kedeligt, at vi kun lægger tre tegninger op af hver model. Men hele tesen, det er jo, at de passer ikke til en grund. De skal udvikles til hver enkelt. Det er et grundprincip, det er en arkitektur, man kan lide. Men den skal tegnes til grunden og de behov, den enkelte familie har. Fordi man kan, der er mange, der søger den der, og det synes jeg er brandærgerligt. Det er jo fint at dele erfaringer, det er slet ikke det. Men det der med at få en individuel tegning. Det kan sagtens gøres inden for typehuskonceptet. Det er intet problem. Men for at afdække ens egne behov, der er så mange ting. Og nu kan det hurtigt blive en kasten på de der plantegninger. Men der er enormt mange, der får bygget et køkken-alrum, hvor børneværelserne ligger direkte ud til. Det er jo superfint, hvis man har små børn, og man gerne vil have forbindelsen, men når det er teenagere, så er det eddermame ærgerligt, når de sidder og spiller Counter-Strike eller FIFA og skal høre det, mens man selv sidder ved spisebordet. Så der er enormt mange af de der erfaringer, få dem ud, fordi de ligger jo ude hos arkitekterne, og de ligger hos byggerådgiveren rundt omkring. Få dem brugt, og så stil sig selv spørgsmålet, hvad er det, vores behov er? Og jeg vil sige, vi gør det, at vi laver sådan en hel foranalyse, fordi det værste, man næsten kan, det er jo så at bygge den der uvidenhed, at man tror, at man ved, hvad man skal have, men lav en foranalyse på, hvad er det, vi har behov for.

Morten: Men Kenneth, ved du hvad, jeg synes, det er nogle gode råd, vi ligesom slutter af med her. Tak for det. Hvis man skal følge jer, hvis man skal følge dig, hvor skal man gå hen på det?

Kenneth: Jamen, så skal man jo gå enten på Instagram eller på vores hjemmeside, idealhuse.dk. Vi lægger en del op. Og jeg vil sige, hvis man tilmelder sig vores nyhedsbrev, så har man en anden mulighed ved Idealhuse, det er, at vi køber rigtig meget jord op, så hvis man er på udkig efter en grund, velbeliggende, jamen så hvis man er inde på det, så er man altså den første til at få det at vide. Og vi har relativt meget, og vi prøver også at dele ud af andet end kun lige os selv.

Morten: Det er så fint. Ved du hvad, og det her, det er jo bare et eksempel på det, så tak fordi du havde lyst til at stille op til det her. Så må du have en fortsat god ferie i sommerhuset.

Kenneth: Det var en fornøjelse. Tak skal du have. Tak.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.