Kommunens godkendelse

Intro

Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggerdrøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer.

I dag har jeg besøg af Ditte, der er byggesagsbehandler i en kommune. Og vi skal netop nørde ned i det her med den gode byggeansøgning. Hvad er det for en proces, man kommer igennem? Hvad er egentlig den lovgivning, som gælder? Og hvordan ser den rigtig gode ansøgning ud?

Morten: Ditte, velkommen i Drømmevillaen.

Ditte: Ja, mange tak.

Morten: Og fantastisk, at du har lyst til at stille op sådan en aften her og fortælle lidt omkring byggeproces, og hvordan man får det godkendt inde ved kommunen. Det har jeg set frem til.

Ditte: Ja.

Morten: Så lad os lige høre lidt omkring dig og din baggrund, før vi hopper ind i selve emnet for i dag.

Ditte: Jamen, lige kort, så bor jeg sammen med min familie på en landejendom i det nordjyske, hvor vi selv går med nogle byggedrømme og skal bygge et nyt stuehus til den her landejendom, fordi det gamle simpelthen er udtjent og desværre ikke var til at, man kan sige, vi bor i det lige for nu, men det skal ikke blive stående. Det er det ikke i god nok stand til, kan man sige.

Morten: Det lyder lidt som vores historie også, bortset fra at det ikke er en landejendom.

Ditte: Ja, lige præcis. Altså, som baggrund er jeg arkitekt, uddannet fra Aarhus Arkitektskole, og sidder så i dag som byggesagsbehandler, laver også landszonesagsbehandling og faktisk også, hvad hedder det, arbejder med beskyttelseslinjerne inden for naturbeskyttelsesloven. Så der er lidt en bred vifte.

Fra arkitekt til byggesagsbehandler

Morten: Hvad er egentlig forskellen på at arbejde med byzone og landzone så? Selvfølgelig er der noget lovgivningsmæssigt, og hvad man får lov til, men set fra dit perspektiv, hvor er forskellen henne?

Ditte: Jamen, det er jo, at når man er i landzone, så sidder man med planlovens landzonebestemmelser. Så man kan sige, inde i byzone kan man jo ofte med en lokalplan, det kan man for så vidt også i landzone, men der er nogle lidt særlige retningslinjer, når man sidder i landzone i forhold til, at man skal have de her landzonebestemmelser for øje.

Morten: Ja. Okay. Og hvordan kan det være, at du gik fra at være arkitekt til at skulle sidde i kommunen som sagsbehandler på det hele?

Ditte: Jamen, det er faktisk et rigtig godt spørgsmål. Og i virkeligheden tror jeg heller ikke, jeg vidste, hvad jeg gik ind til, da jeg startede. Men der var et eller andet ved det her med, at der var nogle klare retningslinjer, man skal følge. Man sidder og læser ned i noget lovgivning. Man bliver på en eller anden måde sådan lidt en lille mini-jurist. Det vil juristerne nok ikke sige, vi er. Men man sidder og læser meget ned i lovgivning, og det er jo på baggrund af lovgivningen, at vi skal beslutte, om er der noget her, der kan lade sig gøre, eller er der noget, der ikke kan lade sig gøre, ud fra, og det er jo ikke, hvad vi synes, og hvad vi godt kan lide, og hvad vi ikke kan lide. Det er udelukkende, vi sidder og kigger på, hvad siger lovgivningen, og hvad siger afgørelser og så videre fra klagenævn og alt muligt, og så sidder og administrerer efter den lovgivning, der ligger.

Morten: Hvad er så udfordringen i det? Er det sådan nogle kreative nybyggere som mig selv, der har alle mulige idéer om, hvordan vi skal bygge, og hvordan vi skal få tingene lige til at tweakes ind på den her grund? Eller hvad er udfordringerne i det?

Ditte: Ja, det kan det måske være. Så tror jeg også, man skal have nogle meget specielle idéer. Altså, hvis du nu på en mega lille grund synes, du skal bygge et treetagers med 45 graders taghældning ovenpå og sådan noget, så begynder vi at blive lidt presset på nogle højder og nogle ting, ikke også? Også specielt hvis det er inde midt i et villakvarter. Men man kan sige, langt hen ad vejen, så prøver vi jo på at få tingene til at lykkes. Vi vil allerhelst give tilladelser, vi vil absolut helst ikke give afslag. Nogle gange er der bare noget, der har rigtig svært ved at passe ind i de rammer, vi nu har lovgivningsmæssigt.

Processen for en byggeansøgning

Morten: Jeg hørte, der var en, der fortalte om det her med, at der er jo mange, når man kigger på at skulle lave en byggeansøgning ved kommunen, at så handler det rigtig meget omkring selvfølgelig hensynet til naboerne og de her lovgivninger, som ligger derinde. Men der er jo faktisk måske i lige så høj grad et hensyn til den, som ønsker at bygge, fordi vi som udgangspunkt også gerne må, altså hvis vi har købt en grund, og vi vil bygge her, jamen så har vi også lov til at bygge på vores egen grund, kan man sige. Så det vil være et spørgsmål om at finde den der balance omkring det hensyn, og selvfølgelig er der en masse lovgivning omkring det, eller hvordan?

Ditte: Ja, det er det helt sikkert. Og det er jo der, hvor der kan være en forskel i forhold til, når vi snakker by og landzone, ikke også? Når vi er i byzoner og der, hvor der er tæt bebygget, der er der jo altid nogle nabohensyn, der vejer. I det har man jo så selvfølgelig den her byggeret, som du lidt er inde på, ikke også? At når man har købt en ejendom, jamen så har man en byggeret. Det står der i bygningsreglementet. Så hvis man holder sig inden for nogle konkrete rammer, der er en afstand til skel, der er en maks højde, der er nogle forskellige ting, man ligesom skal indordne sig under, kan man sige, så har man en byggeret forstået på den måde, at så kan kommunen som udgangspunkt ikke sige, det må du ikke bygge. Nej. Så er der jo selvfølgelig alt det andet, man skal overholde, der for bygningsreglementet efterhånden er rimelig omfangsrigt, må man sige. Så alt det er der jo, man skal selvfølgelig overholde med sit byggeri. Det hjælper jo ikke noget, man siger, jamen, jeg vil have glastag på hele mit hus. Så det der med isolering, det er jeg egentlig lidt ligeglad med. Okay, men så har vi lidt et problem. Men retten til at bygge er der, hvis man holder sig inden for nogle, man kan sige, en eller anden kasse i bund og grund jo, som man kan tegne hen over grunden, ikke også? Som højde- og drøjdemæssigt.

Morten: Vi har jo aftalt nogle overordnede rammer for samtalen også i dag. Og noget af det første, vi skulle prøve at dykke ned i, det er lidt omkring processen omkring sådan en byggeansøgning, og hvordan det foregår. Så kunne du ikke prøve at fortælle os lidt omkring, hvordan det egentlig foregår?

Ditte: Jamen, vi får jo en ansøgning ind, når ansøger sender den ind. Der ligger faktisk sådan et landsdækkende ansøgningssystem, der hedder bygogmiljø.dk. Det kan være ejer selv, der vælger at søge. Man kan sige, nu sidder vi og snakker om husbyggeri. Der er det langt hen ad vejen, at man har en rådgiver på. Så det ville jo ofte være ens rådgiver, måske en arkitekt eller måske typehusfirma, eller hvem det måtte være, der søger for en. Men man er jo sådan set ikke tvunget til at skulle have en rådgiver. Man må egentlig godt gøre det selv. Det kan bare være komplekst. Det er måske lidt mere simpelt, hvis vi snakker en carport eller noget, ikke også?

Morten: Jeg hørte, der ikke var sådan en masse formkrav til selve ansøgningen. Altså, den kan man egentlig lave på et stykke ternet papir, hvis det var det, man ønskede at gøre. Er det rigtigt?

Ditte: Ja, egentlig. Ja, egentlig. I princippet behøver man ikke at have en arkitekt eller en ingeniør eller hvem man nu konstruktør til at sidde og lave nogle store flotte tegninger for en. Man kan sige, når vi snakker boligbyggeri, giver det jo mening, at man alligevel har en vis form for et gennemtegnet projekt, inden man søger, forstået på den måde, at hvis der kommer markante ændringer undervejs, efter man har søgt, jamen så er vi jo ude i, at man er nødt til enten at skulle søge forfra eller skulle tilrette det så kraftigt, at processen et eller andet sted går forfra med at skulle behandle det, ikke også? Så i bund og grund, nej, man kan godt tegne det på et stykke ternet papir, hvis man er helt sikker på, at det er de her rammer, jeg vil have, det er så stort, det skal være. Så nej, så behøver det egentlig ikke at være tegnet ind i et eller andet arkitektprogram eller noget. Man kan også sige, det, der er i det, er jo også, at det, man søger om, er jo, man sender noget ind, og så får man det godkendt i det store hele. Al dokumentationen ligger nemlig bagefter. Så det er jo den vinkel, jeg lige vil have med, at man kan sige, man kan jo godt sende selve de færdige konstruktionstegninger, og hvad man nu ellers skal dokumentere i forhold til bygningsreglementet, ind på bagkant. Men det er det, der er meningen jo, sådan som det er i dag.

Morten: Okay. Ja. Interessant. Og hvad så med det her med, hvor lang tid kan man forvente, sådan en proces her, det egentlig tager? Det svinger nok meget forskelligt fra kommune til kommune og selvfølgelig også, hvor travlt der er, ikke?

Ditte: Jo, lige præcis. Det gør det. Altså, ja, vi må indrømme, at vi har rigeligt at se til der, hvor jeg sidder her i øjeblikket og ser ind i, at lige nu ligger vi op mod en fem måneders behandlingstid i udgangspunktet, kan man næsten kalde ventetid, ikke også? Og så derfra, altså fra man ligesom begynder at køre processen igennem, så kommer det jo meget an på, hvad projektet indeholder. Nogle projekter kan jo næsten gå hurtigt igennem fra man tager fat i den, og så er der en byggetilladelse afsted samme dag, fordi alting ligger der. Man skal ikke til at spørge efter materialet. Det er lige til, det overholder byggeretten, som er en af de der keywords, ikke også, for at komme hurtigt igennem, kan man næsten sige. Hvis det begynder at blive mere kompliceret, der kan være, man har måske ikke lige fået sendt det der ind med, der står ikke lige helt, hvor langt bygningen ligger fra skel. Der var måske heller ikke lige den der højde tegnet ind på facadetegningen, så det er lidt svært for os at se, om man reelt set overholder den der byggeret. Ja. Eller ligger inden for byggeret. Jamen så er vi nødt til at spørge om noget materiale, og så går der selvfølgelig tid med det. Så på den måde kan det jo variere meget, afhængig af, hvad man får sendt ind. Og der kan man jo sige, der kan det være godt at have en god rådgiver, der har styr på at få sendt det rigtige ind fra start.

Vejledning, lovgivning og dispensationer

Morten: Hvordan med, vi siger, nu havde jeg spørgsmål. Måtte jeg så bare ringe ind til kommunen? Måtte jeg ringe ind til jer, og må I give den der rådgivning? Nu bor vi jo lige på skel mellem by og landzone, og vi har nogle forskellige koter og forskellige højder. Er det noget, I må give noget rådgivning på, eller skal jeg igennem min egen rådgiver og så ansøge, eller hvordan fungerer det?

Ditte: Ja, det er også et godt spørgsmål, fordi det, der er, det er, vi rådgiver ikke, kan man sige. Men vi har vejledningspligt, og det er den forskel derimellem, der kan være lidt hårfin nogle gange, ikke også? Fordi vi tegner ikke projektet for ansøgerne, men omvendt, hvis det er, at der er nogen, der ringer ind og siger, jamen, jeg har en lokalplan her. Der står noget med det og det. Det ved jeg ikke, hvad betyder. Nej, okay, nu skal du høre. Der hjælper vi. Der går vi ind og siger, jamen, det kan jeg selvfølgelig hjælpe dig med, fordi det er min opgave. Det er min lovgivning, den er lavet på baggrund af, så selvfølgelig skal jeg kunne forklare dig, hvad det er, vi har ment, da vi skrev det. Ja. Så det kommer lidt an på, hvad spørgsmål man har. Men i udgangspunkt vil vi jo gerne hjælpe så langt, vi kan. Men om det giver mening lige at gøre det ene eller det andet, hvis du bruger det her materiale til at bygge dit hus, om du så overholder isoleringskravene, det kan vi ikke svare på. Det er en rådgiver, vi skal have på der.

Morten: Okay. Ja, det giver jo rigtig god mening det her. Men så tror jeg også, vi kommer lidt over i, vi berører det en lille smule, det her med det lovgivningsmæssige og selve grundlaget for det. Men jeg kunne da godt tænke mig at prøve at høre, eller hvis du kunne fortælle os lidt omkring det her med lovgivningen, hvad er det egentlig, vi skal kende til som nybyggere, når vi går i gang med det?

Ditte: Ja, man kan sige, nu har jeg siddet og lavet det her arbejde i lidt over to år, og jeg er langt fra et leksikon, man kan slå op i, hvad det angår, og hvad lovgivningen indeholder, hvad man må, og hvad man ikke må. Så det er jo utrolig komplekst, og jeg har siddet med det til hverdag, ikke også? Så som nybygger og skulle prøve at sætte sig ind i det, jeg vil ikke sige, det er umuligt, men det kommer godt nok til at kræve mange timer. Men man kan selvfølgelig dykke ned i det i forhold til ens konkrete projekt, og så igen er der en lokalplan, jamen så kig i den. Det er en god start. Er man i landzone, jamen så kan der være noget i forhold til de her landzonebestemmelser, der ville være fornuftigt at kigge i. Man kan flere steder på nettet finde vejledninger af forskellige art. Men overordnet set så har vi jo byggeloven, som bygningsreglementet jo så et eller andet sted er et resultat af, eller man kan sige, altså det er jo selve vores administrationsgrundlag, kan man sige, det er jo bygningsreglementet, det er det, vi skal overholde. Det står penslet ud der i store formater. Men den er lavet på baggrund af byggeloven, kan man sige. Og så er der planloven, og planloven, det er derfor, jeg også siger planlovens landzonebestemmelser, der ligger de i. Ja. Men planloven er også det, der er grundlaget for lokalplaner. Okay. Så planloven er ligesom det, der sådan overordnet set er lovgrundlaget, kan man sige, for det ganske land. Ja, lige præcis. Og det der ligesom deler landet op i forskellige zoner og så videre. Altså byzone, landzone, og så er der jo faktisk også sommerhusområder.

Morten: Nu kom jeg lige til at tænke på sådan en meget konkret ting der. Man taler jo om, at nogle gange så skal man have en dispensation for at skulle lave noget byggeri. Kan man både få en dispensation i forhold til byggeloven og i forhold til planloven? Eller er det kun et af stederne, hvor det giver mening at tale om det?

Ditte: Nej, det kan man faktisk godt tale om flere steder. Man kan sige, byggeloven, der er vi jo så ovre i bygningsreglementet, og man kan sige, der kan være noget med, vi ser det nok mest i for eksempel lovliggørelsessager. Man kan jo egentlig sige, hvis du skal have lovliggjort noget, du har bygget for 10 år siden, jamen så var det et andet bygningsreglement, der gjaldt dengang. Så kan man jo godt, for eksempel, hvis vi tager isoleringen igen, har jeg opført byggeriet med en eller anden isoleringsevne, som så er blevet skærpet siden, og der kan man så gå ind og sige, jamen, det er godt nok det her bygningsreglement, vi skal give dig en tilladelse efter i dag. Men du får så en dispensation fra det krav, fordi du byggede bygningen dengang. Det kan du dokumentere. Fint nok. Så det er det andet, der gælder for dig. Der kan også være nogle andre særlige hensyn på baggrund af en eller anden form for et byggeri, der har nogle særlige ting, det skal overholde. Altså, lad os sige et laboratorium, hvor der skal være et eller andet særligt. Ja. Så kan man få en dispensation fra bygningsreglementet til nogle, det er nogle tekniske krav, vil det jo være. Det andet, der snakker vi, altså planloven, der snakker vi jo i udgangspunkt lokalplaner og dispensation fra lokalplaner. For eksempel, dit hus skal være gul mursten. Yes. Okay. Det var fint, da den blev lavet i 90. Der var masser af gule mursten. Nu har vi ikke så mange gule mursten, og vi har måske også fundet ud af, de der gule mursten, de er overhovedet ikke særlig bæredygtige. Kunne man så overveje en dispensation? I øvrigt så er der nogen, der i mellemtiden er kommet til at pudse deres hus op, så det står ikke med gule mursten, og hvad er der i området i øvrigt? Så kan man godt kigge på dispensationer på den måde også. Men det er i udgangspunkt, når man snakker dispensationer fra lokalplaner, er det jo tit, fordi det enten er noget, der hedder bebyggelsesprocenter, altså hvor meget man må bygge på sin grund, eller udseende. Det er primært det, man går ind i.

Morten: Er det nemt at få en dispensation? Eller er det den ene procent, der er heldig med at få en aftale igennem?

Ditte: Altså man kan sige, i udgangspunktet skulle det jo helst ikke være sådan, at man skal lave dispensationer. Nej. For dispensation er jo noget, hvor man har egentlig sagt, sådan her vil vi gerne have, det er i et område. Og nå, okay, men så kan vi godt gøre nogle undtagelser alligevel. Så er vi ude i en dispensation. Men igen, hvis det ikke, altså, man kan sige, man kan få en dispensation, hvis det ikke går imod det, der hedder anvendelsesbestemmelserne i en lokalplan. Altså, det vil sige, hvis der står i en lokalplan, du skal bygge boliger, så kan du ikke få lov at bygge en stor fabrik. Nej. Den dispensation kan man ikke få. Nej. Så er det en ny lokalplan.

Morten: Det giver heldigvis god mening.

Ditte: Det giver god mening, ja. Men det andet, jamen det handler jo også, som jeg siger, om at kigge i lokalområdet, ikke også, lokalplanområdet, det konkrete område. Hvis det for eksempel er, hvis vi tager den gule mursten, og man kan sige, det var fint nok, men det viser sig bare, at der er rigtig mange, der enten har pudset facaden op eller bygget en masse, der faktisk var med røde i stedet for, eller hvad ved jeg. Jamen, så er der jo et eller andet i intentionen bag den der bestemmelse, der ligesom er lidt udvisket under tiden. Og så kan man godt snakke om, at det kan give mening at give dispensation, og så vil jeg ikke umiddelbart vurdere, at det er svært. Men det skal give mening. Det er måske det bedste råd, man kan give her, eller man skal i hvert fald kunne sætte det i scene i forhold til området og så sige, hvorfor det giver mening i den her sammenhæng, ikke?

Morten: Og jeg tænker jo også, at det må også være svært, når I sidder og træffer de her beslutninger og navigere i det. Og hvornår skal man, og hvornår skal man ikke? Og det er måske noget, der foregår rigtig meget over frokosten også sammen med kolleger, hvor man drøfter de her sager, ikke?

Ditte: Ja, altså, man kan sige, det skal jo helst ikke være en over frokosten-ting, kan man sige på den måde, at det skal jo være en saglig vurdering, vi laver hver gang. Selvfølgelig. Men derfor kan man godt sidde og snakke om, åh, nu har jeg godt nok lige det her, fordi man lige fanger en kollega, hvor man tænker, jeg ved, at han eller hun har siddet med et eller andet, der mindede om eller sådan noget, så derfor kan man jo godt lige tage den over frokosten, forstået på den måde. Men der bruger vi selvfølgelig også hinanden og hinandens erfaringer og kan jo også finde på, ikke lige med lokalplaner, fordi det er jo rimelig lokalt, men også i det større hele, hvis der er noget, vi er i tvivl om, hvordan tolker vi det her i bygningsreglementet, fordi selvom det står, så er det ikke altid helt sort på hvidt. Jamen, så kan vi også finde på at spørge andre kommuner. Og vi har samarbejde med andre kommuner langt hen ad vejen, og det er vi glade for at have også, sådan at vi også på landsplan forsøger at ensrette det, sådan at det ikke er nemmere at bygge i en kommune end en anden, selvom der nok er nogen, der vil sige, at sådan er det altså.

Den gode ansøgning og nedrivning

Morten: Det bringer mig lidt videre til det næste punkt, som vi har aftalt, det her med den gode ansøgning. Hvad den egentlig indeholder? Hvad er det egentlig for noget? Kan man sætte nogle ord på det, Ditte?

Ditte: Ja, altså vi var jo lidt inde på det her med, reelt set er der ikke nogen formkrav, og så alligevel. Jeg vil jo sige, sørg for at få det, vi siger så fyldestgørende et materiale ind som muligt, altså så meget med som overhovedet muligt fra start. Fordi det, der trækker tiden ud også, jamen det er, at vi skal sidde og spørge, hov, jeg kan se, du har tegnet ind sådan og sådan. Kunne du lige prøve at sætte nogle mål på det også, så vi også lige ved, hvor vi er henne. Og sådan nogle ting. Men det, der egentlig er det springende punkt, og det, vi nok desværre sidder og spørger mest om, ikke helt så meget, når vi har med den professionelle rådgiver at gøre, men mere når det er privatpersoner, der søger selv, det er det her med, at der i bygningsreglementet er krav om, at man skal indplacere byggeriet i en brandklasse og en konstruktionsklasse, og man skal fortælle, hvorfor det er i den konkrete brand- og konstruktionsklasse. Det er sådan en ting, som vi igen og igen kan spørge til. Ja. Og det sker altså også for de professionelle, må jeg sige, at vi skal spørge. Er du sikker på, når du nu skriver det her, at det? Nå nej, det var måske ikke helt det, jeg mente, så. Men det er der i hvert fald sådan, det er i hvert fald et godt indhold at sige, selvfølgelig nogle tegninger, der tydeligt viser, hvad man vil. Altså det, jeg ved ikke, om man kan sige, det siger sig selv, men tegninger, der viser, hvad man vil. Og hvordan det er placeret på den grund, det nu er tale om. Det giver lidt sig selv, at man ved, hvilken grund der er tale om, fordi det klarer systemet, når man går ind og skriver adressen og sådan noget, ikke også? Men sådan, så er vi med på, hvad er det egentlig, man vil, fordi de ansøgninger har vi også, dog få af, men hvor man åbner et materiale og tænker, jeg tror faktisk ikke engang helt, jeg ved, hvad det er, I har søgt om her. Så er der lang vej igen, kan man sige.

Morten: Så er der nogle spørgsmål, der skal stilles i hvert fald. Så vi sidder jo med, og det gør I jo sådan set også selv, et gammelt hus på den grund, hvor vi skal bygge. Stilles der krav i noget af det her i forhold til, hvordan vi skal rive vores hus ned, og er der noget miljø og nogle ting og nogle overvejelser, man skal være opmærksom på specielt?

Ditte: Ja, det er der. Man kan sige, altså man skal søge nedrivningstilladelse. Det er jo et godt sted at starte, når man skal fjerne noget. I udgangspunktet, alt hvad der kræver tilladelse at bygge, det kræver også en tilladelse at fjerne. Ja. Og i udgangspunktet er der ikke de store udfordringer i at få en nedrivningstilladelse, men der kan være særlige tilfælde, hvor for eksempel der er noget bevaringsværdi på en bygning, hvor vi jo selvfølgelig skal ind og gøre nogle helt særlige vurderinger. Ja. Men det er trods alt de færreste, der ligger inde med bevaringsværdi, der er så høje, at det kan give udfordringer.

Morten: Men man skal vel også lave det, jeg tror, det hedder miljøscreening, er det ikke rigtigt? Af selve huset?

Ditte: Lige præcis. Det har, man kan sige, det har ikke som sådan noget med den egentlige nedrivningsansøgning at gøre. Det er egentlig mine kolleger, der sidder med miljølovgivningen, der tager sig af det. Så det er egentlig en særskilt lille ansøgning, man skal lave i Byg og Miljø, kalder jeg det en ansøgning, men det er jo egentlig en anmeldelse, hvor man går ind og anmelder, nu skal jeg bygge. Man skal faktisk anmelde byggeaffald, når man har mere end et tons byggeaffald. Det rammer man rimelig hurtigt. Ja. I hvert fald hvis vi snakker mursten og det hele, ikke? Og så skal det anmeldes, og man indsender så 14 dage før man tænker at gå i gang med nedrivningen den her miljøscreeningsrapport, og så gennemgår de den jo selvfølgelig også, stiller spørgsmål, hvis det er nødvendigt. Men ja, og i den skulle der jo gerne være en retningslinje for, hvor skal det her konkret hen? Hvis du har tagplader med asbest, så skal de deponeres på den og den særlige måde. Hvis du har noget med noget blyholdig maling, jamen så skal det altså et eller andet særligt sted hen. Det er ikke, jeg er ikke myndighed på det, men jeg har da stødt på det nogle gange og også i vores eget, fordi vi også skulle rive noget ned, inden vi kunne bygge nyt, så der var vi også igennem den proces.

Morten: Jeg tænker faktisk også, altså i sin yderste konsekvens, er det vel egentlig også, at man ikke kan få byggetilladelse, hvis man ikke har revet huset ned på en forsvarlig måde?

Ditte: Både ja og nej, vil jeg sige. Vi sidder jo også med den sjove udfordring at skulle, nu sagde jeg lovliggøre byggeri, der allerede er opført, men at skulle lovliggøre nedrivning, der allerede er sket, der kan du måske nok fornemme, det ville være en lille smule svært at bede om en miljøscreeningsrapport på noget, der allerede er væk. Ja, men det er selvfølgelig rigtigt. Det er surt. Så på den måde kan det godt give nogle udfordringer, men det er ikke sådan, at har man nu fjernet noget, altså i princippet kunne du jo begynde at pille dit hus ned alene, sten for sten, hvis du havde lyst til det. Og så er det jo først, når det er væk, og du sådan siger, hov, nå, det passer ikke på BBR mere, så er der nogen, der siger til dig, nej, det var fordi det skulle du så have søgt en tilladelse til. Og så havde vi så håndteret det. Så er det bare lidt for sent at begynde at bede om en screeningsrapport, når tingene er kørt væk forhåbentlig på en genbrugsstation, ikke?

Bæredygtighed og egne byggeplaner

Morten: Men altså, man har jo også et ansvar, specielt i disse tider, og specielt også, og det er jo faktisk måske den sidste ting her i forhold til ansøgning, det er, vi hører, der kommer nogle nye krav til bæredygtighed, at der er noget med nogle nye krav, der kommer ind i lovgivningen omkring det. Kender du til det? Kan du oplyse os lidt om, hvad det er, der kommer til at ske?

Ditte: Ja, det kan jeg godt lidt. De trådte faktisk i kraft her 1. januar 23. Det er sådan, at på byggeri, der er over 1000 kvadratmeter, man kan sige, det rammer ikke rigtig de her bolignybyggere, der skal der laves det, der hedder en LCA-analyse, og den skal også overholde nogle maksimale værdier. Altså bygningerne under de 1000 kvadratmeter har ikke nogen maks værdi endnu. Det formoder man kommer om et par år. Men skal stadigvæk lave den her LCA-vurdering, altså hvordan påvirker det? Og det kan måske virke en smule skørt at skulle til at lave en analyse, en vurdering, uden at den har et maks krav. Ja. Men det er sådan lidt måden, man gør det på for at få det rullet ind, for at få de professionelle til at lære det at kende, forstå værktøjerne, finde ud af, hvad handler det hele om? Hvor er vi henne? Man kan sige, der bliver jo også dannet nogle erfaringer, når man begynder at lave de her vurderinger på det. Kan det, jeg bygger til dagligt, kan det i udgangspunkt pleje at kunne overholde det, det skal? Nej, det gør det måske ikke helt. Okay, så ved jeg, der kommer et krav, der hedder sådan og sådan. Så skal jeg nok til at skrue på noget, hvis jeg vil fortsætte med at bygge den her type boliger til folk eller hvad ved jeg. Så på den måde, så har det ikke nogen større effekt på boligbyggeriet endnu, men det vil komme med nogle maksværdier, så man ikke bare kan bruge hvad som helst, når man bygger.

Morten: Heldigvis, kan man sige, og det er også noget af det, vi har dækket rigtig meget af i øvrige samtaler her på podcasten også om genbrug og upcycling og urban mining og alle de her ting her, som der foregår. Det er nogle yderst spændende samtaler, vi i hvert fald har haft omkring det. Inden vi stopper, så skal vi også lige høre lidt omkring, hvad I selv skal i gang med at bygge og jeres egne planer.

Ditte: Ja. Vi er jo så, vi har jo som sagt været igennem den her nedrivningsproces, fordi der var nogle ældre staldbygninger, der skulle fjernes, fordi det er på det sted, vi skal bygge den nye bolig. Så det er egentlig sådan i det store hele, i hvert fald i de fysiske udstrækninger, vi er nået til. Så er vi gået i gang med at kigge rundt omkring på, hvem vi kunne forestille os, der kunne være dem, der skal bygge for os. Jeg har selvfølgelig et stykke tid siden startet på at sidde og tegne nogle skitser på, hvordan skal en planløsning se ud, og gemt en masse billeder på, hvordan kan jeg lide, at facaderne ser ud og alt det her, det visuelle på det. Jeg tænker, i udgangspunkt så har vi lagt os rimelig fast på, at det skal være et træhus. Men hvordan det lige, om vi ender med at sige, okay, vi går med et traditionelt betonfundament, selvom det ikke er helt så bæredygtigt, eller vi går med chancen på noget skruefundament eller sådan nogle ting, det har vi ikke rigtig, det er vi ikke nået til endnu. Men det er da de overvejelser, vi står over for lige om lidt.

Morten: Det lyder da superspændende. Så det bliver spændende at følge jer omkring det. Og I har også nogle steder, eller et sted, vi følger på Instagram, er det ikke rigtigt?

Ditte: Jo. Jeg har lavet en Instagram-side, der hedder Lærkebjerggaard, fordi det hedder gården, hvor jeg så, kan jeg lige så godt være ærlig at sige, kun lige har nogle få opslag indtil videre, fordi det jo så har vedrørt den her nedrivningsproces. Nu kommer der nok måske noget i forhold til, hvad vi så begynder at finde frem af inspiration og alt muligt andet.

Morten: Jamen det er da dejligt, man skal jo selvfølgelig starte et sted. Og så har du lavet den her Facebook-gruppe omkring folk, der bygger med træ.

Ditte: Ja, og det var egentlig i udgangspunkt, fordi jeg finder meget inspiration på de her Facebook-grupper og lige så vel som på Instagram. Og der følte jeg, jeg manglede et eller andet forum for de her træhusbyggerier, fordi jeg har længe fulgt med i den her gruppe, der hedder Nybyg for alle os, der gerne bygger selv. Men det var sådan lidt en blandet skare, og tænkte, der må simpelthen være noget mere konkret for os, der gerne vil bygge i træ. Så der har jeg oprettet den der gruppe, der hedder Træhuse, nybyg og større renoveringer, som jo så slår sig på at være træhusbyggeri og gerne med det bæredygtige fokus, men det er jo ikke 100% et krav for at være med i gruppen, altså.

Outro

Morten: Lige nøjagtigt. Ved du hvad, vi linker til begge dele. Og inden vi sådan lige helt slutter af, så skal vi også lige have dit bedste råd til andre nybyggere.

Ditte: Ja, jamen, det er jo nok bare at et eller andet sted springe ud i det. Jeg vil sige, brug al den tid, man kan og har mulighed for på at få søgt inspiration, få fundet frem til, hvad er det egentlig, vi vil, hvad er det, vi godt kunne tænke os. Jeg synes, jeg ser flere, der, når de har bygget, gør jeg, har gjort sig en masse erfaringer, og det er også derfor, man siger, at man skal bygge igen, ikke? Jo. Men det her med, jeg tænker i hvert fald for vores vedkommende, har det været en stor del af det, at simpelthen få afdækket så meget, som man overhovedet kan, inden man begynder at bygge, selvom det nok er svært ikke at skabe sig erfaringer på bagkant, som man tænker, man kunne have gjort anderledes.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Ved du hvad, Ditte, tusind tak for dit bidrag her i podcasten og pøj pøj med jeres byggeri. Det glæder vi os til at følge på Instagram.

Ditte: Tak.

Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at gå i virkelighed.