Alle har ret til god akustik

Intro: Velkommen og præsentation af Helge fra HZ Acoustics

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaring. Hvis man skal have god akustik, så er det Helge fra HZ Acoustics, man skal have fingrene i. Derfor har jeg glædet mig i dag til at nørde omkring det gode byggeri, den gode akustik, og hvordan man egentlig kan skabe det i sit nybyggeri. Helge, velkommen i Drømmevillaen.

Helge: Tusind tak, fordi jeg må være med i det.

Morten: Jeg har glædet mig til det her. Nu har vi jo lige, inden vi begyndte at optage, haft en kort introduktion, og jeg glæder mig faktisk til den næste halve times tid, hvor vi skal nørde omkring akustik. Inden vi hopper ind i det, lad os bare lige høre din baggrund, og hvor du kommer fra.

Helge: Som sikkert de fleste har spottet på dialekten, er den ikke helt let at placere i et dansk område. Nej, jeg kom til Danmark i 91. Jeg er født i Norge og har boet i Danmark siden 91, det meste af min tid i Aarhus, og nu her den sidste halvdel af det i Nordjylland, og nu i Frederikshavn.

Morten: Ja.

Helge: Så det er den.

Morten: Det er den helt korte, og du kommer fra virksomheden, hvad for en?

Helge: Jeg kommer fra HZ Acoustics, der ligger i Frederikshavn. Den stiftede jeg tilbage i 2015, men har været selvstændig siden 96, så det er mange år som selvstændig. Mange fejl og mange succeser, men..

Morten: Ej, hvor fantastisk. Prøv at høre, det vi har aftalt, eller overskriften på samtalen i dag, det var det her: Alle har ret til god akustik. Så det første spørgsmål er jo egentlig hvorfor. Kan du ikke lige putte lidt perspektiv på den her, Helge?

Hvorfor god akustik betyder noget i hverdagen

Helge: God akustik, det er jo god smag. Det er ikke noget med penge. Det, vi ønsker som basis med vores virksomhed og produkt, det er netop, at de, som ønsker at have god smag, kvalitet og æstetik, også skulle have mulighed for at kunne få nogle usynlige akustiklofter. Vores samfund er jo i dag, som vi snakkede om, bygget op på meget stress. Det er trafik, arbejde, mail, telefon, vi er på hele tiden. Der er mange ting, vi skal. Vores fritidsliv er ret booket. Så kommer vi hjem efter en stressfuld dag med to børn under armen og indkøb, og der er masser af larm. Børn er i fuld krudt. Vi har behov for at tjekke, om der er nogle mails, man skal svare på. Det vil sige, at vi lever i et frygtelig stresset samfund. Samtidig er hele indretningsmåden, vi har gjort i vores huse i dag, jo nogle glatte, enkle overflader. Man har ikke de bløde materialer, gulvtæpper længere. Man har ikke stofgardiner. Alt det er væk. Og det har sammenlagt gjort, at vi faktisk får et ekkokammer.

Morten: Ja.

Helge: Der findes jo mange forskellige typer akustisk dæmpning på markedet. Og det, som er det generelle, som vi hører, og det, som vi laver, det er: Jamen, hvorfor har vi ikke hørt om jer før?

Morten: Ja.

Helge: Fordi vi savner netop det produkt.

Morten: Ja. For hvis vi går ud til et byggefirma i dag, så taler vi jo typisk om, at det kan være, de vil have gipslofter. Og så ved vi godt, at det æstetisk ser godt ud, og det er noget af det, som mange nybyggere søger. Næste mulighed er jo de her perforerede gipslofter med huller i, som selvfølgelig også er et spørgsmål om smag, men dem er jeg ikke en kæmpe stor fan af. Og så har vi jo Troldtekt som et eksempel, som er nogle andre typer af produkter. Så det er jo egentlig de valg, vi står overfor. Men det lyder som om, at der er andre muligheder. Er det rigtigt?

Helge: Ja, det er fuldstændig rigtigt. På det danske marked og det europæiske marked har der de sidste 25 år været adgang til glat akustisk puds. Det vil sige lofter, som ligner malede gipslofter, når de er færdige, med ingen synlige samlinger. Problemet med de produkter, som er på markedet og har været på markedet, er, at det er fuldstændig dyrt. Så selvom man har en stor byggesum, det vil sige budget til at bygge for fem, ti millioner, så må man sætte en begrænsning alligevel ved brug af disse lofter, fordi man vil ikke ofre de penge på det, hvor man ellers kunne gøre det. Man kan sammenligne det med god akustik i et lokale og gå fra et rum med god akustik til et andet lokale uden akustisk dæmpning. Det var det, vi gerne ville ind og forandre på, at man netop også har råd og mulighed for at kunne få det i hele sin bolig. Det vil sige, at du går ind i et lokale, hvor der enten er alt for varmt eller alt for koldt, og så går du i det næste, så er det et andet scenarie. Det var det, vi gerne ville undgå ved at skabe det produkt, som alle kunne få råd til.

Morten: Ja. Og hvad er det så for en oplevelse eller tilbagemelding, I får, når I taler med jeres kunder efter, de har fået det her op? Hvad er det for en oplevelse? Det er selvfølgelig svært at sætte ord på, men jeg håber lidt, at du kan prøve alligevel og bringe os ind i et rum, hvor det her egentlig er til stede.

Helge: Jeg tror, de som har det, efter nogle få måneder ikke tænker så meget over det, så længe man er hjemme. Problemet er, når man er ude og besøger andre mennesker, der ikke har det, så er man virkelig klar over, hvor godt man har det hjemme. Nej, det vi får mest tilbagegivelse på, er netop, at det er en daglig glæde. Det er ligesom et vindue med god udsigt, at man glæder sig over det hver eneste dag, når man kommer hjem, oplever at man rent faktisk kan tale sammen, når børnene kan lege, eller man har selskab, uden at man bliver generet af den støj, der genereres. Så har vi faktisk opnået det, vi gerne ville.

Krav, sundhed og udviklingen i byggeriet

Morten: Kommer der egentlig krav omkring god akustik i boliger? Er der nogle krav, eller er der noget, som vi som nybyggere skal vide omkring det her?

Helge: Nej, det er der faktisk ikke. Men der kommer et nyt bygningsreglement her i slutningen af året, og der regner de fleste med, at der kommer krav om akustisk dæmpning også i private boliger. Akustik er jo ikke bare et hørelsesproblem, kan man sige, at man ikke kan høre. Det kender vi jo alle til. Vi går på en restaurant, og så kan vi ikke snakke sammen, du ved. Så maden, hvordan smager den? Den koster 500 kr. retten, eller bare 200 kr. retten. Den smager ikke. Man nyder det ikke. Det hænger sammen, alt det der. Og så har man fundet ud af også, at ens livskvalitet generelt, det der med højere blodtryk, man får, når man lever under de der stressfulde forhold, gør, at man reducerer ens livslængde med fire til fem år. Så støj er ikke bare et vejproblem, et tog der kører forbi, eller en motorvej, der ligger i nærheden. Støj er også på dit kontor. Du bliver generet af ens kollegaer, der taler i telefon eller ja..

Morten: Sagde du fire til fem år? Det lyder jo helt vildt.

Helge: Det er ret alvorligt. Og det er netop det der høje blodtryk, som går ind og påvirker, at vi får det der underliggende stress.

Morten: Ja.

Helge: Så man kunne få problemer, helseproblemer også tidligere i ens alderdom, netop fordi man har levet under støjfyldte forhold. Så det er noget, som man er meget opmærksom på. Ligesom DGNB Hjerte. Det er noget, som man kan købe sig til, eller få det hjerte ekstra, hvor akustik indgår netop i et af de fem punkter, som er arkitektur, design, akustik.

Morten: Ja. Det er rigtigt. Jeg var faktisk inde, som jeg også talte om, før vi hoppede ind, og læse om det her til morgen, inden vi hoppede ind. Og ser faktisk også, at akustik er et tema i DGNB's certificering af enfamilieshuse. Så mon ikke, at det her kommer.

Helge: Jeg er ret overbevist om, at det her kommer.

Morten: Helge, jeg er blevet nødt til at spørge. Din interesse for det her område, din passion for det her, hvor kommer den fra oprindeligt?

Helge: Der er vi nok langt tilbage, men det der med skabertrang og skaberlyst og at kunne skabe noget, som er varigt, mening for andre mennesker, den ligger dybt. At kunne skabe noget, som andre også får glæde af.

Morten: Ja.

Helge: Ja.

Akustik forklaret: Hvad er god og dårlig lyd?

Morten: Kunne vi prøve at nørde lidt omkring akustik i den her podcast? De næste minutter på, at du får klædt mig på. Jeg er helt novice inden for akustik. Så kunne du ikke prøve at klæde mig på og lave et deep dive på akustik, og hvad for en størrelse det er, så vi bliver lidt klogere på det her område?

Helge: Ja, men jeg vil prøve. Vi kender jo netop til det der, som man siger, en bedstemors stue. Tykt gulvtæppe, tykke gardiner, bløde stofmøbler, og så er der væguret, der hænger helt nede i enden. Der siger det tik tak, og det er den eneste lyd, der er, du ved. Om huset er fyldt, der er ikke noget støj, intet. Så kan vi flytte ind i vores moderne kasser, kubistisk, der er glatte vægge, glatte gulve og glatte flader. Alt er, og så får vi et voldsomt støjproblem. Det er jo to scenarier, som man ikke ønsker. Man ønsker ikke den der fulde stilhed, og man ønsker heller ikke den der forfærdelige efterklang.

Morten: Ja.

Helge: Så lyd er noget med det, hvordan vi opfatter det. Og cirka 80% af den danske befolkning har stort set samme opfattelse af, hvad er god og hvad er dårlig lyd.

Morten: Okay.

Helge: Så er der 20%, der måske er overfølsomme. Og der er rigtig mange mennesker, der er overfølsomme. Det kender vi også med allergier på mange måder.

Morten: Ja.

Helge: Så lyd er ikke bare lyd. Det, som vi har forsøgt at dyrke ned i, er netop: Hvad er god lyd i et boligform, også på kontorer, men boligform især. Ligesom at komme ind i en børnehave, hvor man har fuldstændig død efterklang. Det er ikke behageligt. Og hvad gør børn også for at kompensere for den voldsomme dæmpning, som er? Det er, at man råber højere. Så du genererer mere støj, ifølge mit perspektiv på den måde. Fremfor at man har et passende dæmpende miljø, og så tilpasser man sig i forhold til, hvordan miljøet er. Men hvad er så god lyd og hvad er dårlig lyd? Vi klassificerer det der med at kunne tale sammen. Man skal kunne dæmpe i noget, der hedder 500 Hz og 1000 Hz. En mandsstemme ligger i snit på 500 Hz, og en kvindestemme ligger på omkring 1000 Hz.

Morten: Okay.

Helge: Så helt behageligt skal vi ned i 250 Hz og så op til 1500 til 2000 Hz. Så dækker vi sådan set det spekter, som er vigtigt at få dæmpet. Og især de lave frekvenser. Lave frekvenser, hvad er det? Sammenlign det med, hvis du er til en rockkoncert, og står foran en højttaler, som er rimelig tæt på.

Morten: Det tror jeg, de fleste har prøvet. Det har jeg i hvert fald.

Helge: Ja, det er ret ubehageligt. Der føler man, hvad lyd er, og hvad lavfrekvent er. Det er simpelthen voldsomme bølger. Og det er det, der også sker i en bygning med tunge vægge, tunge overflader. Der skabes voldsomt tunge lyde, som bliver ved med at slynge rundt i lokalet. Så det er lidt kort om lyd og frekvenser.

Morten: Ja.

Helge: Det, som vi så forsøger at lave som behageligt, det er, at man får et normalt liv. Det vil sige, at man ikke oplever eller opdager nærmest, at der er akustisk dæmpning. Man gør det så usynligt som muligt, lydmæssigt. Og det vil sige, at man står fire, fem meter fra hinanden, og så kan man tale sammen uden at hæve stemmen. Det vil sige, der er klart og tydeligt tale. Hvis man nu har et træbetonloft, for ikke at nævne firmanavn, det ved nok de fleste, hvad det er. Når det er monteret rigtigt, så dæmper det stort set 100%. Det vil sige, når du står ganske få meter fra hinanden, så er der ikke klar taleforståelse. Det er sikkert dejligt, når der er fuldt hus med besøgende og alt det der. Men ellers føles det som en dyne, der hænger over hovedet på en. Det er ikke behageligt.

Morten: Nej.

Helge: Så det vi gerne vil opnå med vores produkt til hjem, det var netop, at vi havde den her taleforståelse i hverdagen. Og så det der med børn inde og lege, og alt det, man kan høre, at de er der, men de generer ikke. Og det var hele humlen i det. Når vi sidder også rundt om et bord og taler på kryds og på tværs, så bliver vi ikke generet af det. Den cocktaileffekt skulle gerne aftage så voldsomt. Ja, du kender cocktaileffekten, man taler bare højere og højere for at overdøve de andres støj.

Morten: Lige præcis. Det er fester, vi alle sammen har været til, ikke?

Helge: Ja, netop. Efter et vist tidspunkt vil man jo nok i løbet af aftenen, der er bedøvelsen gået lidt for hårdt ind. Men præcis. Det er jo at skabe det der behagelige miljø i hverdagen.

Morten: Ja.

Loftet, væggene og løsninger til forskellige rum

Helge: Og at lave en akustisk dæmpning til noget, som kun gælder én gang i måneden, det duer ikke. Det er ikke behageligt. Det er ligesom at have for høj temperatur i et lokale, eller for lidt vinduer. Der er noget, der ikke passer. Så den balance har vi fundet med det ene af de produkter, som jeg har lavet helt målrettet til private boliger.

Morten: Okay. Og hvad, nu blev jeg så lidt nysgerrig på, er loftet det eneste greb, man kan tage fat i for at skabe en god akustik? Jeg har familiemedlemmer, som går meget op i musik, og han har sat sådan nogle akustikpaneler op på væggen på de rigtige steder og alt sådan noget der. Fortæl lige, loftet, er det der vi starter, eller er det der vi slutter, eller hvordan skal vi tænke det her?

Helge: Nej, men det er et meget relevant spørgsmål. Geometri har voldsomt meget at sige i forhold til det med, hvor man placerer sin akustiske dæmpning. Og der vil jo være typer af huse, hvor man har frygtelig meget vinduesplads og højt til loft. Det kan også være et orangeri af glas, hvor man kun har nogle vægflader. Så typisk vil man jo for det første placere akustisk dæmpning der, hvor det dæmper bedst. Det vil sige tættest på støjkilden. Hvis man nu siger, at man skulle bygge et hus, og der er glatte lofter, og man skal så ind og dæmpe det bagefter, det er altid en dyr proces. Så anbefaler vi, at man tager køkkenalrummet. For det er der, man opholder sig. En TV-stue, der er du ikke på samme måde. For der justerer du dit TV, styrken i forhold til efterklangen. Det kan man så ikke i et musikrum. Der kommer der mest ud, så der er du nødt til at dæmpe ned på væggene også for at få den totale stilhed derinde, og uden at det spreder sig ud i andre lokaler. Der ville ikke være nok kun med loftoverfladen. Så skal i hvert fald væggene bygges voldsomt specielt op. Men tilbage igen til det med huse, der bygges, hvor vi anbefaler køkkenalrummet, men så anbefaler vi også en fordelingsgang, hvis den er åben ind til køkkenalrummet. Der er ikke noget problem inde i børneværelset som sådan. Men døren står ofte åben, og så kommer der støj ud derfra, og så fungerer gangen simpelthen som en forstærker.

Morten: Ja.

Helge: Og støjen dæmpes kun der, hvor der er akustisk dæmpning.

Morten: Okay. Ja. Der må også være forskel på, om det er højloftet, eller der er loft til kip. Det må jo også påvirke akustikken.

Helge: Fuldstændig rigtigt. Du kan sige, den type, som vi har lavet, det er en, som dæmper meget fint op til 3,20 i højden. Deroppe over er dæmpningen for lille i forhold til volumen i lokalet. Og så går man ind og bytter med en anden type plade, som dæmper mere. Det der med loft til kip, det kender vi jo godt. Og specielt hvis der er 45 grader, så kan man sige, du får næsten to, to en halv etage op. Der er det en anden type plade, man så monterer på, men stadigvæk det der med fugefri overflade.

Morten: Ja.

Helge: Vi har specialiseret os i, at vi har mange forskellige underlag, alt efter hvad der skal dæmpes, hvor meget det skal dæmpes, etcetera.

Morten: Ja. Jeg blev lige nødt til at spørge dig. Bor du selv i et hus med loft til kip, og hvordan har du egentlig gjort derhjemme i forhold til at få en god akustik? Jeg er ret sikker på, at du er i et hjem, hvor akustikken er perfekt eller i hvert fald ret god. Er det rigtigt?

Helge: Nej, nu fortalte jeg, at jeg har været selvstændig i 25 år, 26 år, og det er gået med og uden succes. Det her opstod faktisk på en konkurs. Så nej, jeg bor faktisk i en lejet lejlighed. Men der er heldigvis i den lejlighedskompleks kun stille mennesker.

Morten: Okay. Og det er jo helt fantastisk.

Helge: Det er, som vi går op i virksomheden, det koster så på den private front også. Så jeg er ikke single, som min kloge sagde, så bliver du solo. Ja okay. Netop fordi man gerne vil være alene, indtil man har bygget det her op. Men ja, jeg skal have bygget hus, ingen tvivl om det. Og jo, der skal akustisk dæmpning i alle lokaler. Og det er også det, vi gør med den type akustisk puds, som vi har nu designet til private hjem, at omkostningen ved at tage hele huset stort set er den samme som med glatte gipslofter.

Morten: Ja. Jeg blev lige nødt til at høre, forstod jeg dig rigtigt, at du sagde, man ikke bør gøre det her på børneværelserne? Altså sætte dæmpeloft? Det overraskede mig faktisk lidt. Det glemte jeg lige at spørge ind til.

Helge: Ja, nemlig. Nej, det vil sige, det jeg talte om, det er, at vi har to typer kunder privat. Det er dem, som skal, og dem, som har. Skal: Jeg skal bygge. Har: Jeg har bygget.

Morten: Ja.

Helge: Det er dem, som har glatte lofter i forvejen.

Morten: Okay, på den måde.

Helge: Og den proces at dæmpe, den er dyr. Den koster noget mere. Og der må man sige, der går man ind og fravælger: Hvad er vigtigt, hvor er det vigtigt at få akustisk dæmpning.

Morten: Okay, på den måde. Ja.

Helge: Så det, vi gerne vil med vores gipsløsning, er netop, at man får de der valg, før man bygger, eller når man bygger, så man har de der tilvalg. Og det har vi heldigvis begyndt at åbne dørene nu med en del typehusfirmaer.

Morten: Okay.

Produktudvikling, vedligehold og langsigtede valg

Morten: Hvad, jeg blev nødt til at spørge, nu lyder det her jo rigtig positivt og godt, men der må jo også være nogle ulemper. Ikke nødvendigvis ved jeres produkt, men der må være nogle tradeoffs med det her med at prøve at skabe den gode akustik. Er det rigtigt?

Helge: Ja, den er tvetydig, men jo, det er rigtigt. Vi ligger jo stadigvæk i en branche, hvor vi har konkurrenter. Og hvor konkurrenterne har brugt 25 år på at bygge et marked op, som der er nogen, der kan lide, andre kan ikke lide, og nogen mener, at det er umuligt at bruge. Så nogle gange skal vi ind og bryde is og sige, at det vi har, faktisk ikke er det samme, som er på markedet i forvejen. Det er netop derfor, vi har brugt de der år til at udvikle noget, som rent faktisk fungerer på en helt anden måde. Og det har vi heldigvis stor succes med, men det er benarbejde. Så bare det at få lov til at være med i en podcast som det her også, og få lov til at fortælle, at der rent faktisk findes nogle økonomisk fornuftige alternativer på markedet, det er jo en velsignelse for os, og forhåbentligvis også til de kunder, som vi nu har skabt det til.

Morten: Ja, det vil vi meget gerne dele. Det er jo faktisk lige præcis derfor, vi også har lavet den her platform. Det er jo også for at kunne dele sådan nogle historier og produkter og historier her. Så det er gensidigt, og vi sætter også pris på, at du har lyst til at fortælle om det her. Prøv lige at høre, et spørgsmål. Hvordan udvikler man egentlig sådan en god plade? Hvordan er sådan en udviklingsproces nede ved jer? Kan du sætte lidt ord på det og fortælle lidt om det?

Helge: Ja, men det starter jo med, at man har en god idé. Det gør det jo altid. Og så skal man være kreativ nok til at finde ud af, hvordan det kan laves. Og så skal det sættes i produktion, og så skal der være et marked for det. Så der er faktisk mange ben, man skal have at stå på. Jeg er så heldig, at jeg har flere ben at stå på. Jeg er ikke 100% i alt, og det skal jeg heller ikke være. Det er det, at man samarbejder med de rigtige mennesker også, og man skal komme med idéen og vide, hvad det skal. Ja. Og så kommer det stille og roligt.

Morten: Og jeg tænker mere på det her med, når I får en idé til et nyt produkt for eksempel. Hvordan fungerer den proces?

Helge: Det er, som jeg siger, næsten en omvendt Pandora's æske. Pandora's æske, man ikke ønsker at åbne, men når vi har skabt et produkt, så viser det sig rent faktisk, at det giver så mange andre muligheder også, som man så begynder at dyrke. Det er det, når vi åbner en dør, så kommer vi ind i et lokale, hvor der faktisk er flere andre døre. Så kunsten er sådan set at bremse sig lidt, sådan at man i hvert fald sørger for, at det man udvikler også er køreklar og kører, så du lever af forretningen. Det er vi jo nødt til. I løbet af det begynder man at kigge lidt ind ad de forskellige døre. Hvad er der noget interessant bag ved det, og så videre? Så jeg siger jo populært, at for vores fabrik er det ligesom at komme op og besøge os og få en rundvisning på fabrikken, at det her er Danmarks største sandkasse.

Morten: Ja, men det er jo lige mig. Fedt. Det lyder til, I også er idémennesker. Det er jeg også selv. Så jeg tror, jeg er blevet nødt til at besøge sandkassen på et tidspunkt i hvert fald.

Helge: Ja, det er du nødt til. Det er så absolut. Vi vil gerne vise det frem. Vi har et showroom også, som vi er ved at få bygget op.

Morten: Fantastisk. Noget af det, som Ellen og jeg taler om med vores hus, det er jo, at vi også selvfølgelig har talt lofter og sådan noget. Jeg er meget vild med listelofter faktisk. Jeg synes, det giver en fantastisk ting. Ellen taler faktisk mere over i at få sorte lofter, altså få det mørkt, for at trække udsigten ind i huset og sådan noget. Er der muligheder for noget af det med jeres produkter?

Helge: Ja, man kan godt indfarve pudsen. Det er fuldt muligt.

Morten: Ja, okay. Og kan man male den efterfølgende? Er det en mulighed, eller hvad?

Helge: Nej, akustisk puds må aldrig males. Jeg ved godt, der er nogen, der påstår, at man kan male det, men mine 25 års erfaring på det marked siger, at det skal man ikke.

Morten: Men det vil sige, når man har sat det op, så er der faktisk ikke noget vedligehold i det? Er det det, du siger?

Helge: Nej, humlen og udgangspunktet i det her er ikke bare, at det skal være prismæssigt holdt i forhold til gips og filt og male, men også at det skulle være langtidsholdbart. Nu går vi ind på det miljømæssige. Vi laver noget med mennesker, for mennesker, til mennesker. Så for os er det utrolig vigtigt, at den sammenhæng er i det der. Og der indgår netop det der med vedligeholdelse. Bæredygtighedsrådet har lavet en rapport over, hvad der er bæredygtigt. Og hvis man nu korter 40 sider ind til to linjer, så vil man sige, at alt det der er god kvalitet selvfølgelig, og så at der er materialer, der kan vedligeholdes. Og hvad er vedligehold? Hvis vi nu tager et vinduesparti i dag, som er bygget op i en ramme, eller døre, eller hvad man nu har, der er masser af facadeelementer, man bygger, hvor du får den mindste skade i det, så kan du rent faktisk ikke reparere det. Men så er du nødt til at sende det ind til destruktion og genanvendelse, og så må nyt ud. Og det er jo ikke samfundsøkonomisk fornuftigt. Så vi skal tænke mere i det der: Hvad er langtidsholdbart, er det vedligeholdelsesbart, og så selvfølgelig at det er genanvendeligt. Men det der med genanvendeligt, der er jo ligesom, hvor meget energi bruger du på genanvendelse fremfor at lave nyt? Det er hele tiden plusser og minuser på den konto. Så for os er det vigtigt, at det ikke bare er genanvendeligt, og at der er 100% genanvendelse på materialer, men også at det er lave omkostninger, lavt energiforbrug ved det. Men det vigtigste af alt er, at det er langtidsholdbart.

Morten: Ja.

Helge: Så de lofter, vi sælger i dag, jeg regner med, jeg lever 80 år mere. De skal ikke skiftes i min tid. Men det skal de heller ikke de næste 100 år. Det skal de ikke med næste generationer, der kommer ind i virksomheden. Så længe huset bliver stående, så er lofterne stadigvæk fuldfunktionstygtige. Man skal bare vedligeholde dem med forholdsvis lange intervaller imellem.

Morten: Okay. Og hvordan vedligeholder man så sådan et loft her?

Helge: Det vil typisk være ved let slibning af overfladen.

Morten: Okay.

Helge: Ja. Og når man så begynder at se, at loftet begynder at blive træt efter måske 10-15 år, så går man ind og laver et nyt, tyndt lag ovenpå, og så frisker det op. Det er en forholdsvis enkel og billig vedligeholdelsesform.

Morten: Ja.

Helge: Det er netop det, der er vigtigt. Ikke bare at skabe produkter, som fungerer flot nu, og så går der fem, seks, syv år, og så skal du vedligeholde det, og det koster to tredjedele af, hvad det kostede at lave nyt. Alt det der hænger sammen med, at det skal være langtidsholdbart, være let at vedligeholde, og at man i mange tilfælde selv vil kunne vedligeholde også.

Morten: Spændende. Og hvad med genanvendelse? Når man piller det her loft ned, hvordan skal det her så genanvendes, det materiale?

Helge: Så er det gipsplader simpelthen. Og de sendes retur til gipsproducenter. De har haft en 100% recycling på det materiale i, jeg ved ikke, 10-15 år nu.

Morten: Ja. Så der er fuld genanvendelse på de plader.

Helge: Ja. Men det, som er smart med vores system, er, at hvis vi går ind og transformerer et hus, det er jo det, vi taler så meget om, det er ikke bare det der med vedligeholdelse, men også at vi kan transformere. Det kan godt være, den bolig, som vi skal bygge her om et års tid, om 20 år, når I flytter ud af det og børnene overtager, eller nogle andre overtager, så bygger man det om. Så er det stadigvæk vores loft. Det skal ikke pilles ned. Det er kun, hvis man fuldstændig river huset ned. Men ellers kan man bygge om og flytte vægge og gøre hvad som helst, og så kan man ind og lokalt reparere i loftet.

Morten: Ja. Det giver rigtig god mening. Og hvad med erfaringen med det her med at sætte lister på og sådan noget? Det er jo dybt personligt. Er det en mulighed med jeres lofter?

Helge: Ja. Man skal også kende sin begrænsning.

Morten: Selvfølgelig.

Helge: For lad os sige det sådan: Vi kan godt, men vi vil ikke.

Morten: Nej. Hvorfor vil I ikke det?

Helge: Det er netop fordi, vi ved, at det ikke er langtidsholdbart. Der findes tusindvis af andre på markedet, som har det der. Men jeg vil nok garantere, at når der går 5 til 10 år, så gider man ikke de lofter længere.

Morten: Nej, det kan godt være. Det siger Ellen også, så det kan godt være, jeg skulle lytte til hende for en gangs skyld.

Helge: Ja, for så har det jo været dyrt at indkøbe, og så er det dyrt at male med, og så er det dyrt at få sat noget nyt op. Så det er dyrt tre gange i træk. Man skal jo også forholde sig til at kunne være lidt moderne. Men i udgangspunktet siger vi, hvis man vil have farver, så tag det på vægge. For dem kan du altid male om. Et loft kan man altid pudse om. Der er ikke noget problem. Vi har skabt en måde, hvor vi gør det forholdsvis enkelt og hurtigt både at skifte farver og alt. Men vi anbefaler stadigvæk at gøre det på væggen. For hvis du har vores hvide lofter, så vil du kunne reparere lofterne i op til flere år bagefter, uden at det kan ses. Og det giver mening. Så bliver du glad for det rigtig lang tid. Så dine listelofter, der vil jeg tænke: Tag en væg i stedet for. Det giver den samme charme og alt det der. Det er flot, det må jeg medgive. Men på en væg, måske en trappeopgang eller en trappenedgang til en kælder eller et eller andet, hvor det giver noget varme og giver noget sjæl.

Morten: Ja.

Helge: Men akustisk får du ikke behov for det i hvert fald. Ikke når du har dine lofter dækket.

Outro: Det bedste råd og hvor man kan læse mere

Morten: Nej, lige præcis. Det lyder fantastisk. Helge, hvis du skulle give et godt råd til nybyggere, det plejer vi lige at slutte hver podcast af med. Hvis du skulle give det bedste råd, du kunne give, eller anbefaling til nybyggere, der er ved at skulle i gang, hvad skulle det være?

Helge: Det vil være, at man for det første skal kigge rundt og se, hvad det er for et marked, og hvad man gerne vil have. Og så hvis man har et typehusfirma til at bygge for sig, så skal man ikke opgive, hvis man har fundet et materiale, man gerne vil have i stedet for. Der tænker jeg blandt andet på vores lofter, hvor man ofte mødes med det: Jamen, I får kun træbetonlofter, eller så får I perforeret gips, eller så får I glatte gips. Man skal ikke give op. Der må man ikke lade sig nøje i det tilfælde der. Men det gælder det at tænke langsigtet med alle de ting, man laver. Man skal tænke langsigtet. Selv om man kun skal have boligen i 5-10 år, så er vi forpligtet i forhold til vores næste generationer og næste generationer miljømæssigt at bygge noget, som er langtidsholdbart kvalitetsmæssigt. Bygger vi noget, som er topmoderne i dag, så er det totalt umoderne om fem år.

Morten: Ja. Det er faktisk interessant, det du siger, det her med, at man ikke skal give op, og man skal være stædig. Det er der faktisk også en af vores nybyggere i podcasten her, der har sagt. De byggede med Lind & Risør, tror jeg, det var. Jeg mener, det var Said & Parisa her. Det er, at man skulle være stædig. Hvis det var, man havde fundet et materiale, man var forelsket i, så skulle man faktisk bare blive ved med at sige: Jamen, det er det her, vi vil have.

Helge: Ja, lige ud sagt. Typehusfirmaer er bygget til én ting, det er at tjene penge. Og en stor del af de materialer, man har valgt, er på baggrund af en økonomisk fordel for entreprenøren eller typehusfirmaet.

Morten: Ja. Hvordan, hvis jeg kommer som privatperson, kan jeg så egentlig række ud til jer? Kan jeg købe lofter af jer? Det vil man jo selvfølgelig ikke gøre typisk i en byggeproces, men taler I kun med de professionelle, eller taler I også med private?

Helge: Nej, men det er faktisk et fantastisk godt spørgsmål. Og der kan jeg så helt ærligt sige, at der er vi de eneste på verdensmarkedet, der har kurser for private til at kunne selv udføre det. For der findes en stor skare af gør-det-selv-mennesker. Jeg vil ikke sige fiks gør-det-selv-mennesker, for det vil jo sige, at det billigste. Man vil have kvalitet, men man vil selv udføre det. Så vi har faktisk haft alt lige fra en elektriker til, jeg vil tilmed sige ingeniør, som selv udfører sine lofter derhjemme, for det sætter de ære i. Så de får et kursus på en time, to oppe ved os, og så lejer de en rustdyr, og så kører de hjem, og så er de i gang.

Morten: Det lyder fantastisk. Helge, det her har virkelig været interessant at nørde ned i akustik og god lyd sammen med dig. Hvis man skal følge jer, eller tjekke mere ud omkring jer, hvor er det bedste sted at gøre det henne?

Helge: Vi forsøger at bygge op vores sociale sider som HZAS.dk og Instagram og Facebook, og nu går det stille og roligt, men også vores hjemmeside selvfølgelig, HZAS.dk. Og så er man altid hjertelig velkommen til at rette henvendelse til os med nysgerrighed. Der er ingen dumme spørgsmål, der er kun dumme svar, man kan få. Og jeg vil hellere være med og hjælpe og vejlede mennesker i den rigtige vej, uanset om vi skal levere eller ej. Det er det der med, at man får truffet det rigtige valg på den rigtige baggrund.

Morten: Ja, fantastisk. Ved du hvad? Vi lægger link op til alle de ting, du har nævnt her i show notes, så man kan altid komme ind og finde det der, og så linker vi op til jer der. Tusind tak for dit bidrag i dag. Det har været fantastisk. I vil lytte på.

Helge: Selv tak, Morten. Det har været en fornøjelse.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele? Så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.