Når træ er passionen

Intro: Velkommen og passionen for træ

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaring. I dag skal vi nørde træ. Og hvem er bedre til det end Peter Kærsom, arkitekt? Jeg har derfor glædet mig til i dag at stille alle de spørgsmål om, hvordan træ skal bruges, og hvilke udfordringer og muligheder der er med materialet. Peter, velkommen i podcasten Drømmevillaen.

Peter: Tak for det.

Morten: Og tak fordi du har lyst til at komme og fortælle omkring din store passion omkring træ. Inden vi egentlig hopper ind i det, så skal du selvfølgelig lige have en chance for at fortælle lidt omkring dig og din baggrund, og hvad det er, I arbejder med.

Peter: Ja, jeg hedder Peter Kær. Jeg er arkitekt. Jeg har arbejdet i mange år i et større arkitektfirma og arbejdet med større projekter. Og for syv år siden fandt vi en grund i Sydhavnen, hvor vi fik mulighed for at bygge vores drømmehus, som jeg tegnede selv og også byggede selv. Og den proces gjorde, at jeg fik mod på at starte mit eget arkitektfirma.

Morten: Ja. Hvordan var, hvad var det, der lige præcis gjorde det? Hvad var det, der tændte passionen i dig for det?

Peter: Jeg har altid godt kunnet lide at følge byggeri og også godt kunnet lide selv at bygge og bruge mine hænder. Og jeg følte, at jeg godt kunne tænke mig at komme lidt tættere på mine projekter og måske arbejde med nogle projekter, der var i en lidt mindre skala end dem, jeg har arbejdet med før.

Morten: Ja. Og hvad er så det her med, det vi skal nørde omkring i dag, og jeg håber virkelig, vi kan komme i dybden med det, fordi jeg har rigtig mange spørgsmål også omkring træ og sådan noget. Men træ, det er passionen, det er yndlingsmaterialet. Hvor kommer det fra?

Peter: Jamen, det kommer helt sikkert fra mine forældres kælder og min barndom, hvor man kunne gå ned i deres kælder og få ideer. Og det var ikke nødvendigvis noget, der var tegnet på papir fra starten, men der lå enormt meget forskelligt træ dernede, og det var alt fra sengelameller til cigarkasser og afskårne stumper. Og jeg synes, det var spændende at se, om jeg kunne bygge noget af det og kunne se mulighederne i for eksempel en cigarkasse, som er tynd og bøjelig, eller noget andet materiale, som er stift. Men det var lige til at gå til og nemt at bearbejde, og det fik jeg mange timer til at gå med dernede. Så det har helt klart været en præference, som har ligget i mig længe.

Træ som byggemateriale og CO2-bank

Morten: Okay. Men jeg håber på, vi virkelig kan prøve at tage et dybt spadestik på, hvad træ er. Fordi træ, det er vel ikke bare træ?

Peter: Nej, altså man kan sige, det, som er fascinerende, synes jeg, det er, at man kan gro et byggemateriale, som faktisk kommer op af jorden og har alle de egenskaber, det skal have. Det er stærkt, det er let. Og der skal ikke særlig meget til fra man har groet et træ, til man kan bruge det. Og det kan bearbejdes meget fint, men man kender jo bjælkehuse og sådan noget. Det kan jo stables op nærmest som det er. Og det synes jeg er enormt interessant. Og så er det jo fornybart, fordi vi kan plante det igen. Og hvis vi vel at mærke genplanter træer, så har vi jo en mulighed for igennem vores byggeri at opbevare den CO2, som træerne opsuger, mens de vokser.

Morten: Ja.

Peter: Og det synes jeg også er et meget spændende alternativ til andre materialer, som skal brændes ved høje temperaturer eller bearbejdes meget og har et meget højt energiforbrug, når man producerer dem.

Morten: Ja. Ja, så du taler jo om her, at det rent faktisk er et bæredygtigt materiale, og at det her faktisk kan være en CO2-bank i et byggeri, man egentlig kan bygge op, ikke?

Peter: Ja, og det er klart, at vi skal kigge på mange andre, det man kalder biogene materialer i den her tid, og der er også nogle materialer, som vi kan høste hvert år, som er rigtig interessante.

Morten: Hvad kunne det være, for eksempel?

Peter: Jamen, det kunne jo være strå, ålegræs, den slags materialer, hamp. Og som man også med mere eller mindre bearbejdning kan bruge i byggeriet. Træ er bare helt klart det, vi har i størst skala. Og man kan jo drømme om, at vi kunne få mere af det. At vi kunne få flere skove. Og så er det jo også et spørgsmål om at tale om, hvad er det for en skovdrift, vi har? For det kan også gøres på mange måder. Og der skal også være noget skov, som får lov til at være naturlig. Så jeg taler ikke for, at vi skal fælde alle vores træer.

Morten: Nej. Nej, lige præcis.

Modificeret træ og Kebony

Morten: Og du fortalte også inden, at vi hoppede ind i studiet her, at der jo faktisk forskes en del inden for træ og hvordan man kan ændre nogle af de egenskaber, som træet egentlig har. Kan du ikke prøve at fortælle den historie her?

Peter: Jo, det er jo noget, som jeg blandt andet har brugt i mit eget hus, i beklædningen. Fordi en af ankerne imod træ, det er, at det skal behandles, og man skal smøre maling eller kemikalier på det for at det kan holde. Men der er mange andre muligheder. Og der stødte jeg på det her norske træprodukt, som er skabt af norske forskere, som virkelig er gået i dybden med, hvad det er, der gør, at træ forgår, at det rådner. Når du ser på et træ i et mikroskop, så ser man en masse, det ligner sugerør, der ligger tæt ved siden af hinanden. Og på hurtigt voksende træ, som vi har her i Norden, fyr og gran, der er de her sugerør forholdsvis store, og der er forholdsvis meget luft imellem rørene. Og hvis man kigger på hårdt træ, som man får i regnskoven, som vi jo ikke er så glade for at bruge, så har det nogle andre egenskaber. Rørene er mindre, der er meget mindre luft imellem dem. Og det er det, der gør, at den slags træ er tungt og hårdt. Og det, der gør, at træ forgår, det er, at når der kommer fugt ind imellem og i de her rør, så rådner det indefra og bliver mere og mere porøst og falder fra hinanden til sidst. Og de her norske forskere har forsøgt at lave en naturlig trykimprægnering. Så de tager et affaldsstof fra sukkerproduktion og presser ind i træet, og varmer det en smule op, kun til 50 grader. Og det her sukker størkner faktisk inde i rørene. Det bliver en slags karamel, kan man sige. Så når man får det her træ i hånden bagefter, som jo er ganske almindeligt fyrretræ fra svenske skove, så føles det som hårdt træ og har nogenlunde de samme egenskaber som hårdt træ, og det skal ikke behandles eller vedligeholdes.

Morten: Okay. Så der er ingen vedligehold af det? Hvad er din forventning til det med det hus, I har bygget der?

Peter: Min forventning er, at jeg ikke skal vedligeholde det træ. Og levetiden af det håber jeg jo på er lige så lang som min levetid. Så det må vi jo se. Det her træ ligger på Aker Brygge, ligger vandret oppe i Oslo. Hele Oslos havnefront er belagt med det her træ. Så det kan jeg jo holde lidt øje med.

Morten: Ja, det kan du selvfølgelig. Så må vi derop en tur og se det en gang imellem jo.

Peter: Det er jo ikke et produkt, der har 50 eller 100 år på bagen, så nogle gange må man jo også stole på sin mavefornemmelse og tro på og turde prøve noget nyt, skal jeg sige.

Morten: Hvornår byggede I det her hus så, hvor lang tid har I haft det her træ?

Peter: Jamen, det har kun været der i seks år, og de patinerer meget, meget smukt.

Morten: Så patinerer det over på det, man også kender som det hårde træ, hvor det bliver mere gråt og den vej ind i det?

Peter: Ja, det gør det jo.

Morten: Er det her overhovedet til at komme til for penge? Det er jo også en overvejelse, når man står og bygger, og der er jo en masse balancer i det. Så er det her noget, som almindelige nybyggere, som ikke har passionen for træ, også bør kigge den vej, Peter, eller er det her noget for på nuværende tidspunkt for trænørder, undskyld, som dig eller med passionen for træ?

Peter: Altså det er jo helt klart dyrere end trykimprægneret træ. Men som nybygger, og sådan havde jeg det også, da jeg byggede mit hus, der skal man jo vælge, hvor det er, man vil have en højere kvalitet. Og det er ikke nødvendigvis over det hele. Og i mit hus på indvendig side har jeg også beklædt det med træ, men det var de billigste rupløjede brædder, tagbrædder, man kunne få i tømmerhandlen, og de kostede fire kroner meteren på det tidspunkt. Så for mig er det også et spørgsmål om at træffe nogle valg og sige, jamen det her, her der sætter jeg ind, der vælger jeg noget andet. Det her, det skal kunne klare vind og vejr.

Morten: Ja.

Peter: Og så er der jo også noget, som jeg har beskæftiget mig med på den større tegnestue, jeg har arbejdet på, som hedder totaløkonomi, at man jo også skal tænke frem og sige, jamen, hvis vi skal male hver femte, syvende år, hvis det er det, der er alternativet, hvornår har det her så betalt sig ind?

Morten: Ja. Ja. Og det er jo klart, at det er der jo også den overvejelse i det. Er det her noget, der er tilgængeligt for alle, altså kan vi gå ned i en tømmerhandel og købe det her træ, eller er det noget, man skal have nogle specielle kontakter til?

Peter: Det er helt tilgængeligt. Det hedder Kebony.

Morten: Kebony, okay. Jamen, jeg tænker, vi kunne prøve at lægge et link op eller fortælle lidt mere om det på shownotes og måske også lægge lidt billeder op fra dit eget byggeri, hvis du har lyst til at dele noget af det, så man kan se, hvad det er, I har fået der.

Peter: Ja.

Vedligehold, valg og rådgivning

Morten: Peter, findes der andre ting inden for træ? Nu er det her jo et eksempel på, hvor man i Norge har gjort nogle ting, men jeg synes, at man oplever, og jeg er jo helt ny, jeg er jo ikke fagnørd inden for det her. Vi er jo nybyggere, og den her podcast bruger vi jo også til at komme ud og få noget inspiration og lære lidt. Men når vi kigger på forskellige træproducenter, så er de jo hurtige til at give det nogle smarte navne og nogle smarte ting og så videre. Så jeg går egentlig ud fra, at der må blive forsket en del eller udviklet en del i faktisk selve træmaterialet. Er det rigtigt?

Peter: Der bliver forsket enormt meget, hvis vi holder os til det modificerede træ, så er der jo, når du snakker om smarte navne, Superwood for eksempel, lyder jo rigtig smart, og så er der varmebehandlet træ og den slags. Og jeg synes, det er den rigtige vej at gå på mange måder. Men man kan også sige, man kan også linoliemale sit hus, for eksempel, med noget, som ikke har mange kemikalier. Man kan sørge for, at man har nogle store udhæng på sin facade, som beskytter den. Jeg har også set projekter med ubehandlede træfacader, som til gengæld har et stort udhæng.

Morten: Ja.

Peter: Så der er jo også noget i for eksempel at gøre op med tanken om, at det skal være vedligeholdelsesfrit. Og sige, jamen nu er der nogle af vores naboer, de har et linoliemalet hus, og det skal ikke males hele vejen rundt altid. Det får lidt klar linolie på sydsiden oftere, end der er behov for på den anden side. Så det er sådan en mere levende proces måske, hvis man vælger nogle naturlige materialer og behandler sit træ med.

Morten: Ja. Yes.

Peter: Så er det noget, man får, der får man noget tilbage over tid.

Morten: Og hvad er mest bæredygtigt af de her ting, eller de muligheder, som vi står over for?

Peter: Altså, der har jeg jo lyst til at sige, at man skal ringe til en dygtig arkitekt.

Morten: Ja.

Peter: Og få noget råd og vejledning fra nogen, som ikke er dem, der sælger produkterne. Men hvis man ikke har en rådgiver, så må man jo selv prøve at holde de her produkter op imod hinanden og få så meget information, man kan på forskellige træsorter. Læse på det og høre, hvad producenterne siger, og så se, om man kan lytte sig til, hvordan man danner sig sin egen mening.

Detaljer i træbeklædning og sund fornuft

Morten: Ja. Ja. Findes der andre muligheder end de her nye typer af træ eller dem, der så skal vedligeholdes med linolie for eksempel? Findes der andre grupperinger eller områder, man kunne overveje, eller i hvert fald begynde at studere, som nybygger?

Peter: Jeg ved ikke, om der findes andre grupperinger, men hvis vi holder os i, hvordan man beklæder sit hus, så er der jo mange ting, man kan undersøge. Blandt andet hvordan træet sættes op, hvordan det skal vendes. Det er der jo mange, som ikke tænker over, men hvis du tager et bræt, så kan du se, hvad der vender ind, og hvor det har siddet på træstammen. Og man kan sige, det er et spørgsmål om at vende det bræt rigtigt, når man sætter det op. Og vide, hvordan vi får beklædt huset, så vejret bedst muligt løber af.

Morten: Det har jeg aldrig nogensinde tænkt over. Er det et bræt, det kunne vende rigtigt, eller det kunne vende forkert?

Peter: Nej. Men det er jo logisk nok, at man måske kan se i enden af det, eller kan se buerne i træ, eller hvordan det er, og så kan man jo selvfølgelig sige, jamen der er noget ind, og der er noget ud, ikke?

Peter: Ja, man kan jo sådan set også se, hvad der er op og ned, fordi hvis der er en knast, så peger den opad. Og der skal man rent faktisk vende det på hovedet i forhold til, hvad vej træet vokser.

Morten: Okay. Hvor mange tømrere ved det her?

Peter: Nej, det er jo et unfair spørgsmål.

Morten: Et fåtal. Ja. Tror jeg.

Peter: Men hvad er konsekvensen af at vende det rigtigt eller vende det forkert efter din overbevisning?

Morten: Jamen, det er noget med fibre og noget med, hvor træet er mest modstandsdygtigt og mest tæt. Fordi det er jo netop det, vi talte om med sugerørene, at træet er mest tæt indadtil, og det er der, det er mest modstandsdygtigt. Og fibre og knaster peger ligesom opad, så hvis vandet bedst muligt skal løbe af, så skal man altså vende indersiden ud og vende det på hovedet.

Peter: Ja, okay.

Morten: Jamen, det var lige nøjagtig sådan nogle ting, jeg håbede også, at vi kom til at tale om i dag, fordi det er jo sådan nogle ting, man ikke tænker på selv, kan man sige.

Peter: Det er jo ret detaljeret, men der er jo også ældre huse, der kan man også lære meget, og man kan tage på Frilandsmuseet og se, hvordan man har beklædt huse, så vandet drypper rigtigt af.

Morten: Ja.

Peter: Så der er rigtig mange ting, som jeg også synes er spændende i forhold til det æstetiske i et hus. At der er nogle ting, som giver arkitekturen i et hus, men som egentlig er sund fornuft.

Morten: Ja.

Peter: I Sverige beklæder man ofte den nederste del op til brystningen under vinduet vandret, og så har man en drypnæse, et bræt, som leder vandet ud over, og så beklæder man det lodret længere op.

Morten: Okay.

Peter: Og det er jo også bare sund fornuft, men det er smukt, og det gør, at det nederste bræt, det hedder et offerbræt. Det kan man pille af, for det er det, der først forgår.

Morten: Ja.

Peter: Så hvis du har en lodret beklædning, der går helt ned, så skal du have hele brættet af jo.

Morten: Ja, så ryger de alle sammen.

Peter: Når først de begynder at rådne nede i enden.

Morten: Ja, lige præcis.

Peter: Sådan nogle ting er også interessante, og det er meget små ting, men det er også noget, som kan give et hus en sjæl.

Trækonstruktioner og erfaringer fra eget hus

Morten: Ja. Men lige præcis. Peter, vi talte, nu du begynder jo også at komme lidt ind i trækonstruktionen her. Du talte også om det her med udhæng, og at træhus kunne drage nytte af også at have et udhæng. Er der andre ting, altså hvis man vælger et rent træhus, eller nogle overvejelser, man bør gøre sig i forhold til selve konstruktionen, eller nogle gode råd, man kan tage med sig der?

Peter: Ja, altså, der er flere forskellige ting. Jeg synes jo, at det er smukt, når man kan se, hvordan et hus er bygget, og man kan aflæse konstruktionen i et hus. Og det er noget, jeg har brugt i et par af mine egne projekter. Hvor jeg i mit eget hus har en meget særlig loftkonstruktion med sådan et tagvindue, som skulle bæres. Og det løste jeg ved at bruge en meget spinkel egetræskonstruktion, som man kan se inde i rummet, og som er stærk, fordi det er noget meget stærkt træ. Og den er boltet sammen, så det er meget tydeligt at se, hvordan den hænger sammen.

Morten: Ja.

Peter: Og så er den stærk nok til, at vi kan bruge den. Vi hænger gynger og ringe og alt muligt op i den. Så det er i hvert fald en konstruktion, som giver noget til os hver dag. Et andet projekt har jeg et simpelt fladt tag med træbjælker, limtræsbjælker, som man også kan se, og de ligger med en bestemt afstand, som giver sådan en rytme i huset. Og det har været den konstruktion, som har betydet noget for rumstørrelserne.

Morten: Ja.

Peter: Så et rum kan være tre fag langt eller fem fag langt, og det er også noget, som giver en vis ro, tror jeg, at man måske ubevidst, mere eller mindre bevidst i hvert fald, kan forstå det hus, man opholder sig i.

Morten: Ja. Det kan jeg faktisk godt høre, hvad du siger. Det hus, vi har købt her, som vi så har planer om, godt nok, og skal starte forfra med, der har vi faktisk limtræsbjælkerne, og det er faktisk det, der afgør husets indretning. Så skillevæggene følger jo der, hvor de her limtræsbjælker går igennem hele huset. Så det betyder også, og det er måske også, vi kan faktisk godt lide det. Vi kan faktisk godt lide at være i det, fordi det giver en forståelse, men det giver også nogle begrænsninger, fordi det der rum der, det kunne vi godt lige tænke os at lave lidt større, men det kan vi faktisk ikke, fordi så får vi en skillevæg op midt i de her limtræsbjælker. Så det kræver i hvert fald også, at man får det bygget rigtigt fra starten af, kan man sige, og der er vi måske også inde i en tidsalder her i 60'erne, hvor værelserne ikke behøver at være ret meget større end seks kvadratmeter, og det er det gået lidt fra i dag, kan man sige.

Peter: Ja.

Morten: Peter, hvad er nogle af de mest spændende projekter, eller det mest spændende projekt, du har været involveret i? Kan du dele lidt omkring det?

Peter: Jamen, her i mit eget regi, der synes jeg jo, der må jeg jo stadig sige, at det mest spændende er mit eget hus, også i og med, at jeg selv skulle bygge det. Og som sagt, så har jeg jo gået og småbygget nede i mine forældres kælder, men at gå derfra til at skulle opføre et helt hus med sine egne hænder, det var et stort spring.

Morten: Ja.

Peter: Så det var en ordentlig mundfuld at skulle bygge det her hus, som heller ikke var helt færdigtegnet, da jeg startede. Så det var noget med at bygge om dagen og så tegne lidt detaljer om aftenen. Så det var en hård proces, men også enormt lærerig. Og prøve at finde ud af, både sådan rent fagmæssigt, hvordan er det at skulle bygge hver dag med sine egne hænder. Det er enormt fysisk hårdt, og prøve at få gjort noget præcist og ligesom opfyldt de ambitioner, jeg havde som arkitekt. Og når jeg så selv er håndværkeren, så kan jeg jo kun pege fingre ad en vej. Ja. Og så en sidste ting, jeg synes var enormt spændende, det var, at jeg fik sådan en, hvad skal man sige, der var sådan lidt en urdrift i det, at da vi rev det gamle skur ned, der var på grunden, så havde vi jo rent faktisk ikke et sted at bo. Vi boede i en skurvogn. Og den der fornemmelse af at stå ude på en bar grund og ikke have tag over hovedet var enormt stærk og overvældende. Og det var også lidt en kamp mod elementerne at skulle bygge et hus. Fordi det regner jo i Danmark. Så når man bygger et hus, og særligt et træhus, skal man jo tænke enormt meget over, hvordan får vi beskyttet os mod elementerne. Og det selv at stå i det var overvældende, synes jeg, og skulle kæmpe den kamp og holde vandet ude og samtidig have fremdrift på sin byggeplads. Det synes jeg var meget udfordrende og lærerigt også.

Udfordringer ved træ og gæstens bedste råd

Morten: Ja. Ja. Og det kommer måske også lige ind i sidste spørgsmål, det her med, hvad kunne udfordringerne være ved træet og ved at bruge det? Og nu siger du, jamen, det handler jo også om, at man får bygget og vinder vejr og alle de ting. Er der andre udfordringer, som man bør overveje i forhold til træ?

Peter: Altså, hvis man holder træ tørt, så ser jeg ikke sådan andre udfordringer. Altså, noget af det, som jeg oplevede, da jeg byggede, men det gælder sådan alle materialer, det er, at forskellige materialer og forskellige træsorter og forskellige træprodukter har jo forskellige egenskaber. Et stykke spærtræ er ikke nødvendigvis lige. Det er jo et levende materiale. Så det er jo helt klart, at man skal lære de her materialer at kende og finde ud af deres begrænsninger også.

Morten: Ja.

Peter: Og når man taler om præcision, for eksempel, hvad er det, hvad kan man så med et stykke ovntørret egetræ, og hvad kan man med et spær nede fra tømmerhandlen, som har en anden præcision?

Morten: Ja. Ja. Ja. Okay. Peter, det bedste råd, du vil give til nybyggere, hvad skulle det være?

Peter: Hyr en arkitekt. Igen. Nej, det er seriøst. Det er faktisk godt givet ud. Vær nysgerrig, spørg nogen, hvem som helst, nogen I kender, som har forstand på det, eller har prøvet det før, og sug alle de erfaringer til jer, som I kan. Skriv dem ned eller find en måde at sortere alle de input I får, for der er jo sindssygt mange valg, der skal træffes. Så prøv at være lidt metodiske. Saml nogle ringbind eller på computeren og systematiser både jeres viden, men også når I kommer dertil og skal vælge materialer, fliser eller hvad det end er. Fordi man kan drukne i det. Og så prøv at lave en tidslinje for, hvornår det er, hvornår tror I, at hvilke beslutninger skal træffes? Fordi jeg tror, det er rigtig vigtigt, og det er jo så også det, at en arkitekt vil kunne hjælpe jer med, at man starter oppe i helikopteren og prøver at lade være med at gå ned og tænke, hvad er det for en flise, jeg skal have i badeværelset? Selvom det kan være sådan, at man har nogle drømme. Altså, når jeg får et badeværelse, som er ligesom jeg vil have det, så skal det være sådan her. Men prøv at blive oppe i helikopteren og se det store billede og få alle de her store linjer på plads.

Morten: Ja.

Peter: Og lave en tidslinje eller en beslutningslinje, hvor I træffer de største beslutninger først, og så filtrerer I langsomt ind til mindre og mindre beslutninger. Fordi ellers kan der komme rod i hierarkiet i, hvad er det, der er vigtigst. Ja, på hvilket tidspunkt.

Outro: Tak for snakken og hvor du kan følge med

Morten: Det synes jeg faktisk, det er rigtig godt råd. Peter, ved du hvad, tusind tak, fordi du havde lyst til at dele ud af din store viden omkring træ her i podcasten. Jeg synes, det var lærerigt. Jeg lærte nogle nye ting her i samtale med dig, og det sætter vi pris på her.

Peter: Selv tak.

Morten: Kan du have en god dag?

Peter: I lige måde.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtale. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.