Når inde og ude smelter sammen

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten hvor vi jagter den nybygger drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere, leverandører, ja alle der har noget på hjerte om byggeri til at dele deres erfaring. I dag har vi besøg af Søren fra Purus Arkitekter. Og det er lidt et specielt afsnit, fordi vi skal både tale omkring det her med at inde og ude smelter sammen, men også fordi Søren har taget turen op for at besøge os, og tage udgangspunkt i grunden og der hvor vi bor i dag, og det hus vi skal vælte, for på et tidspunkt at skulle bygge vores drømmevilla. Søren, velkommen i Drømmevillaen.

Søren: Tak skal du have, Morten.

Morten: Det her er jo den første fysiske podcast vi kommer til at optage her, hvor vi sidder overfor hinanden, så det er første gang jeg prøver det, så det glæder jeg mig til. Og tak fordi du ville tage turen herop og besøge os. Men kan vi ikke lige, inden vi går i gang, høre omkring dig og Purus og hvad det er I står for?

Søren: Ja. Jeg skal forsøge at gøre mit bedste, men det er jo et bredt emne. Purus Architecture, vi startede, jeg startede virksomheden i november 2007, lige før finanskrisen, og så vi har jo nogle år på bagen efterhånden. Og vi arbejder faktisk med et bredt spekter indenfor arkitektur. Det er jo villaer selvfølgelig, sommerhuse, det er også erhvervsbygninger, det er etageejendomme, og det er lidt større projektudvikling også, og lidt mindre skala også, helt ned til mikro, eller hvad kan man sige, tiny houses har vi faktisk også gang i et par projekter af.

Morten: Okay, spændende.

Søren: Ja, så vi breder os meget ud på den måde.

Morten: Hvad er, hvis man går til jer, hvad får man så, som man ikke kan få ved andre arkitekthuse?

Søren: Hvad får man hos os, ja, hvad man ikke får ved andre arkitekter. Vi interesserer os for den fulde proces, altså det er helt klart fra skitse til færdigt byggeri. Og det er der vi prøver at sælge vores ydelser, og det er også der vi interesserer os allermest for arkitekturen. Det er jo også for at få den læring og den viden omkring den fulde proces med, og derved kan vi tilpasse og navigere i at nå i mål med den arkitektur, vi faktisk har haft en vision omkring at få indfriet.

Hvorfor inde og ude skal smelte sammen

Morten: Søren, det vi skal tale omkring i dag, det er jo det her, når inde og ude smelter sammen. Det er det vi har aftalt, men hvorfor er det her vigtigt? Hvor er det her ønske, det kommer fra, at de to ting skal smelte sammen? Kan du ikke give lidt perspektiv på det?

Søren: Jo. Det handler jo helt klart om noget åbenhed. Og det er også en bevægelse i ens hoved omkring, hvad er det man tænker på, hvad er det man lader sig styre af i sin tankevirksomhed i sin hverdag, alt det man bliver præsenteret for og så videre. Det er lidt ligesom at åbne hovedet og lade tingene flyde ud. Hvis man så kan sætte det meget konkret på billedet af at inde og ude flyder sammen, så handler det også om at skabe nogle rum, hvor man faktisk føler at man også åbner sig personligt. Og det handler jo så også om at inde og ude flyder sammen, det handler meget om stedet. Fordi det er jo ikke ligegyldigt, hvor man arbejder med de forhold henne, og hvad er det for et uderum, man får til at komme ind i boligen, og hvad er det for en tryghed man skaber i boligen på trods af at det er meget åbent og meget frit. Men det handler også om at fjerne synsmæssige barrierer i løsningerne, altså de tekniske løsninger også, hvor det er at, for eksempel en vinduesramme, er den væk, så glider synet jo meget mere frit langs væggen og ud. Og så kommer tingene mere frit ind.

Morten: Ja, lige præcis. Så det er nu, vi bor jo også, eller ja, har naturen her tæt på os, så det handler jo i det tilfælde egentlig om at trække naturen ind i boligen, ikke?

Søren: Klart, det ville det jo være, fordi naturen, det har også vist sig i mange resultater i forbindelse med forskning, hvordan vi finder ro som mennesker og så videre. Naturen har jo helt klart en effekt til at skabe ro i vores bevidsthed og vores tankemylder og vores bevægelse i hverdagen, og man har også haft med soldater, der selvfølgelig er kommet hjem, som er traumatiserede og så videre, som befinder sig bedst ude i en skov.

Morten: Ja, lige præcis.

Søren: Det fortæller jo også lidt om, hvad naturen kan i forhold til også vores udgangspunkt. Vores reptilhjerne. Vi er jo bare nogle pattedyr, der er rejst op på benene, og har lidt større kognitiv evne end andre dyr har i et eller andet omfang. Og det er jo helt tilbage fra vores jæger- og samlersamfund, det der med at have et frit udsyn og se, hvad er det der foregår. Det er ikke sådan at det er så dramatisk som på daværende tidspunkt, hvor man selvfølgelig skulle passe på løven, for den kommer jo ikke her, men stadigvæk ligger der jo noget helt historisk, som ikke har fulgt med vores udvikling som vi har i dag, men hvor man ved udsynet føler sig rolig, hvis man ellers sidder op ad noget som skaber tryghed bagfra, men så har man udsyn til også at kunne se, kommer der nu noget og tager mig. Men det er jo ikke det man er bange for, det skaber bare en bevidsthedsro omkring det at kunne sidde og slappe af. Det er noget der ligger helt fundamentalt i vores fysiske egenskab som mennesker her.

Arkitektoniske greb og rumlige oplevelser

Morten: Så er et konkret eksempel på det, hvor man kunne gøre det i sin bolig, det her med vinduesrammen, som du taler om. Hvad kunne være andre eksempler på det her, hvor man kunne bruge nogle greb eller løsninger til at få inde og ude til at smelte sammen?

Søren: Jamen det er jo også helt grundlæggende det der med, jeg betragter for eksempel ikke min ydervæg som en ydervæg.

Morten: Ja. Okay.

Søren: En ydervæg, altså det er jo mere sådan, hvad er det for nogle rummeligheder jeg skaber i forhold til det udsyn jeg også får eller den bevægelse jeg får i terrænet eller noget i den stil trukket ind, hvad er det for en farvesætning jeg får ved for eksempel en nordvendt udsigt i stedet for en sydvendt udsigt. Altså nordvendt, der kan man se mange flere detaljer og nuancer i farverne, fordi det er en belyst udsigt. En sydvendt udsigt, når solen står på, så brænder den jo ud, og så kan man ikke se så mange detaljer, som man kan modsat vej. Men så er det også det der med et rum, hvis man for eksempel har en nordfacade, der er glas, så få noget dagslys ind. Så er det kombinationen med et sydvendt glasparti eller glas også, som bringer lys ind. Men så er det jo hele sammensætningen af emnerne, ydervægge, vinduer, skorstene, reoler og så videre. At de danner rum, de danner ramme for ens bolig på den måde, hvis man kan sige det sådan.

Morten: Så hvordan griber du den her opgave an som arkitekt? Hvis du kommer ud et sted, ja nu sidder vi jo her i dag. Hvordan tilgår du så det her rent praktisk? Du sagde faktisk, at dengang du kom ind i huset her, at du havde allerede analyseret det hele. Du vidste nord, syd, øst, vest, og du vidste, hvor vi var henne. Men hvordan griber du det an? Kan du sætte lidt ord på det?

Søren: Jamen, det er iagttagelse. Ganske almindeligt, sådan en fluen på, ja det ved jeg ikke, det er jo ikke fluen på væggen, men det er bare for at sætte et begreb på, hvordan det er i mit hoved. Altså det er jo lidt at være til stede og se, hvad der er her og nu. Hvad er spørgsmålet på den måde? Og så kan man også sige, at nogle gange så bliver min hustru lidt frustreret over, at jeg iagttager så meget, som jeg gør. Hun siger nogle gange: "Lad nu være med at kigge på mig sådan". Det er jo ikke fordi jeg analyserer eller noget, fordi analyserer, det gør man jo, når man iagttager, men det er jo det at være til stede i det og så observere, hvad er det for et potentiale, der er det her unikke sted, hvor jeg træder ind henne. Hvad er det for nogle muligheder, der er til stede her?

Morten: Ja, lige præcis. Du sagde faktisk også en anden ting, der var interessant, før vi startede op her på optagelsen. Det var jo det her med, at et godt rum for dig, det er faktisk et, hvor der ikke skal være billeder på væggen efterfølgende.

Søren: Ja, det kan det sagtens være, fordi det er jo igen den der komposition af begrebet ydervægge, vinduer, udsigt og uderum, og hvordan det kommer ind. Men hvis det er helt optimale, så er udsigten igennem eller fra min position den mest interessante i forhold til farveskift, årstiderne, vind og vejr og så videre. Og det skaber sådan et bevidsthedsflow, hvor man kan give helt slip. Det fokuserer man ikke på noget indgydt. Men det er også interessant at kigge på billeder på væggene, men det andet synes jeg er meget mere interessant, fordi der er ikke noget der er fast over tid.

Morten: Ja.

Søren: Og det bevæger sig hele tiden. Det er en historie.

Kan det også lade sig gøre på små grunde?

Morten: Der er jo mange, der bygger deres hus på en almindelig parcelhusgrund, kan man sige, hvor der ikke er udsigt. Nu sad vi og talte lidt om det her, vi har det også her på adressen, en lille smule udsigt. Men kan man skabe det her med at få inde og ude til at smelte sammen også på en koteletgrund eller på et frimærke, kan man sige? Er det muligt at gøre det?

Søren: Ja, det er jo selvfølgelig klart, i sådan nyudstykkede Klondike-områder, som jeg kalder det, hvor der bliver bygget energikasser og alverdens ting og sager.

Morten: Men hvad kan man så gøre der?

Søren: Man kan jo, der er altid muligheder for at arbejde med nogle definerede uderum, som afgrænser indblik og udsyn. Men det er jo klart, fordi når man er sådan et sted på en flad mark, så vil man helst have, at der i hvert fald var frit udsyn fra et par sider eller noget i den stil, hvis du spørger mig. Jeg ville have meget svært ved at bo sådan et sted. Men hvis jeg skulle, så kan man sige, at lige nu der kigger jeg på et hus i Esbjerg centrum inde i det gamle kvarter med gamle murermestervillaer og så videre privat på den måde. Her kigger jeg jo meget efter, hvad er det for et uderum, jeg har ude i haven fra det hus, som vi nu engang måske er interesserede i og så videre. Og der kan man sige, det er meget klassiske villaer. Det er jo ikke moderne, eller hvad kan man sige, jeg vil ikke engang kalde dem moderne, men det som jeg tegner meget af. Men jeg restaurerer også rigtig mange gamle villaer og gamle bevaringsværdige bygninger og så videre. Fordi det for mig er sådan hele den fulde forståelse. Men i de her gamle haver, der er der jo også rig mulighed for at få dem trukket ind. Og ellers så er det jo noget med at bygge en klassisk havestue til, som lige præcis tilbyder det med at have sin tætte kontakt med den her fine have, som måske bliver en spisestue i stedet for. Og som man sidder derude og får den der, men også noget, der passer til den her klassiske villa.

Morten: Så det kan også lade sig gøre. Det kan lade sig gøre at etablere det, selvom man ikke har udsigten. Der er nogle ting, der står til.

Søren: Ja. Hvor det er sværest, det er de der nyudstykkede Klondike-områder. Der vil man nok allerhelst på en eller anden måde rulle for, i hvert fald hvis du spørger mig. Fordi der er huse over det hele, og det er en flad mark. Men der har jeg så til gengæld faktisk, jeg tror faktisk aldrig, jeg har tegnet et hus til sådan en udstykning.

Morten: Nej. Okay. Jamen så må vi ringe til nogle andre, hvis det er løsningen i hvert fald. Men I har jo den frie udsyn den vej op igennem skoven.

Søren: Ja, ja, det har vi også.

Materialer, byggeteknik og egne projekter

Morten: Søren, en af de andre ting, som vi også talte om her, det var jo det her med hvordan man egentlig kan udfordre den bestående tankegang om konstruktioner omkring byggeteknik og så videre, fordi det skaber faktisk også nogle muligheder i forhold til at få inde og ude til at smelte sammen, ikke? Kan du ikke prøve at sætte lidt flere ord på den del af det?

Søren: Jo. Det skal jeg forsøge. Arne Jacobsen, han, der kører sådan en lille sekvens nede på Trapholt nede i Kolding, hvor han siger, at alt i fremtiden vil være præfabrikeret, fordi det kun vil være de meget velhavende, der har råd til håndværket. Og præfabrikation forbinder vi jo tit og ofte med nogle elementer, der kommer, og så sætter man det op, og så videre, og det går stærkt. Men man kan også bryde det ned og sige, en stålramme er en stålramme og nogle kassetter eller nogle spær på og noget isolering i og nogle plader på, det er jo også elementer, hvis du spørger mig. Men så har man fuldt ud stabiliserende og det bærende system på plads. Og så er det jo ude i, et vinduesparti er jo også et element. Så er det jo alt efter hvor stort det er og hvordan det hænger sammen med energiberegningen. Og igen, hvordan det hænger sammen med uderum og hvordan får det til at smelte sammen, og man kommer til at opleve den her frihed også, hvor man ikke har for mange sluttede vægge omkring sig. Og så bevæger man sig væk fra en traditionel gasbetonvæg og en muret facade, eventuelt i Columbasten, eller hvad vi alle sammen fokuserer på, fordi det er sådan et markedskendt produkt. Det er selvfølgelig en smuk sten, og i dens rette sammenhæng er den fantastisk, men den kan også hurtigt blive et meget, meget ikke tiltalende element på nogle af de her energikasser, som bliver bygget rundt omkring.

Morten: Hvordan kunne man så som nybygger tænke nogle af de her ting ind, eller hvordan kunne vi arbejde med det her? Hvis vi skulle lytte til det, du siger her, og prøve at udfordre lidt den traditionelle måde at tænke på. Hvordan kunne vi gribe det an, Ellen og jeg?

Søren: Jamen det er jo at I går ud og får fingeren på pulsen, hvad folk faktisk kan tilbyde eller hvad de kan bidrage med. Fordi det er jo ikke ensbetydende med det, jeg siger, at det er noget I føler jer koblet på. Det kan lige så vel være at I føler jer mere forbundet med en anden løsning. Og det kan være meget svært at forstå også, fordi det er en enorm viden, der skal til for at få det hele stykket sammen. Så det er også derfor at vi, som jeg tidligere sagde, interesserer os for den fulde proces, fordi så får vi den nødvendige viden for faktisk at kunne indfri den arkitektur, som vi egentlig ønsker.

Morten: Men Søren, hvor er det så et af de projekter, som du selv har været involveret i, eller som I selv har tegnet, hvor du tænker, du har været mest stolt over, eller hvor du synes I har gjort allermest i forhold til det her med at udfordre den bestående tankegang? Kan du dele et af de projekter, som du har arbejdet på der?

Søren: Ja, men det kan jeg jo, men det synes jeg vi gør over hele linjen. Eller ikke over hele linjen, men tæt på. Jeg har ikke nogen favorit. Det er jo en historieskrivning, jeg er i gang med. Og jeg udvikler mig jo hele tiden. Men der er jo mit Lighthouse i Agger, som er mit eget, men det første eller det andet i Agger, som ligger også, som jeg stadigvæk har siden 2007, hvor hele den der med, det var faktisk sådan skabt mere over nogle dybe refleksioner omkring nogle begreber frem for noget som helst andet, og det er åbenhed, enkelhed, varme og generøse oplevelser. Og det var simpelthen bare for at få iscenesat det. Og så er det hele det der med at forenkle tingene, fordi det smelter meget sammen med gårdrum og så videre. Og der er det annex, hvor man har uderummet imellem de to bygninger, som hovedrummet i huset. Det er ikke stuen eller køkkenet eller noget.

Morten: Passer også meget godt til et sommerhus, ikke?

Søren: Ja, præcis. Men det er også helt fantastisk om vinteren. Men det der ligger i det, det er også det der med at sige, vi er ikke nødt til at pakke alt ind for at få det til at se pænt ud. Vi er faktisk ærlige omkring konstruktionerne. Vi er ærlige omkring hvordan spærene ligger af på søjlerne og sådan nogle ting og sager. Og så bliver vinduespartierne bygget mere nøjagtigt på. Der er selvfølgelig været en meget høj disciplin i at få tingene til at stå rigtigt. Men der opstår jo sådan en uforklarlig æstetik i en ærlighed også, som kommer frem.

Morten: Spændende. Jeg tænker, vi deler et par billeder også i shownotes, hvis vi må det. Så får vi dem op og så kan man se det der.

Søren: Men igen, det er jo ikke det eneste hus. Så er der Lighthouse, som er mit andet hus, men så er der også The Triangle længere op ad kysten, og så er der også et par ongoing projekter lige nu. Og så er der så noget så fænomenalt som Vesterlandet i Agger også, som igen er et projekt i eget regi, et søsterselskab til mit arkitektfirma, hvor vi har ombygget et gammelt faldefærdigt diskotek, som bare har stået og faldet hen, og faktisk skrællet det ned til, hvad kan bruges og hvad kan ikke bruges. Alt hvad det ikke kan bruges, det blev kørt væk. Og alt hvad der ikke var nødvendigt at køre væk, det er bibeholdt. Og disponeringen er egentlig lidt den samme. Der er lavet om på tingene og så videre. Og der er blevet bygget et fantastisk orangeri, hvor Restaurant Tri selvfølgelig har åbnet og så videre. Og de blæser afsted, fordi lokalerne er så fænomenalt interessante at sidde i. Og de fænomenale ting, det er jo lyset, det er maden selvfølgelig, der bliver serveret, og det er rummelighederne, og det er glasset, og det er udsynet, og det er det hele. Så der er mange jeg kan referere til, som er ret interessante, hvad det angår.

På grunden: analyse, udsigt og uderum

Morten: Som nævnt i starten af podcasten, så har Søren taget turen op for at besøge os i dag. Det var for at vi i vores snak kunne tage udgangspunkt i der hvor grunden egentlig ligger i dag, og det hus der ligger her i dag, og sige hvordan kan man få inde og ude til at smelte sammen. Så derfor tog vi overtøjet på, gik ud i haven og fortsatte snakken der. Det var en fantastisk beliggenhed den her, jeres hus her. Altså det er jo for enden af en villavej.

Søren: Ja.

Morten: Og det er jo op mod et naturområde.

Søren: Lige præcis.

Morten: Og vi ligger på et højdedrag også.

Søren: Ja.

Morten: Så det er jo faktisk sådan noget helt andet end mange af de nye udstykninger der foregår rundt omkring i dag. Altså at tage udgangspunkt i, når man så skal skabe sig sin bolig, og hvad den bolig så kan fremadrettet også. Hvordan vil du gribe den her an?

Søren: Jamen altså, jeg har jo lynhurtigt dannet mig et overblik over, hvor øst, vest, nord og syd er henne, og jeg ved jo, hvor solen står 30 grader på horisonten om sommeren, når den er i syd, og cirka 32 grader om vinteren når vi kommer derhen. Og jeg kan se, at der er masser af fine træer mod syd, og det ligger selvfølgelig ude i et område, hvor man ikke gør noget ved det, fordi det er naturområde, og det er jo et kæmpe plus, og det er med til at skabe rum på den måde, den vej på. Også i forhold til fremtidig udsigt. Men vi har jo så også mod nord, hvor i aftensituationer og så videre, med lys fra alle husene og byen og så videre, så er det jo en meget, meget livlig udsigt på den måde, hvor man ser ud på menneskets gøren og laden og bevægelser og ting og sager. Så den anden vej på går vi ud i naturen. Og det er sådan et meget kraftigt skel på den måde, og det er ret interessant, fordi så kan man jo opnå en mulighed for både at lade sig fascinere af menneskets bevægelse og naturens farver og lys og træernes vejen i vinden og sådan nogle ting og sager. Så der har man lynhurtigt sådan et flipover, som kunne være ret interessant at kigge på i forhold til hvordan man disponerer rummene også i huset.

Morten: Ja, men det er faktisk også noget af det, vi har talt om, hvor det her op imod naturen, det er jo sådan ret privat, kan man sige, og det er jo faktisk skillelinjen mellem by og land, eller by og natur, som vores grund egentlig ligger på her.

Søren: Ja. Og der kan man så sige, at det er jo noget af det, der kan rigtig meget også. Der er mange indikationer på, at mange byfolk vil jo gerne ud i naturen ind imellem, den der veksling. Det er også det der er rigtig vigtigt for mig selv, og den måde jeg bor eller lever på, fordi jeg har stort set ikke en fast bopæl. Men det at være i byen fire dage i ugen og tre dage i ugen ude i naturen, ude ved Vestkysten og sådan nogle ting og sager. Det er den vekselvirkning, og det der får I jo den oplevelse her på det her sted i boligen. Selvfølgelig er I ikke i den der rejse frem og tilbage, men der er et hurtigt flipover fra by til natur.

Morten: Ja, det er der. Og hvordan kan man så bruge det?

Søren: Det handler jo om, for det første, selvfølgelig at få sat nogenlunde rammer op for et program for hvad skal jeg have i min bolig og hvordan skal det stykkes sammen, og hvor stor skal det være, og hvad har jeg af budget og sådan nogle ting her. Fordi de fleste af os er bundet op af et budget også. Så vi kan lige så godt tage udgangspunkt i et reelt budget fra starten af og ikke tro at nu vokser træerne ind i himlen, fordi så er vi allerede forkert vej hen, fordi så skal vi til at skære ned og fjerne ting og sager. Så de fysiske bindinger er man nødt til lige at få lidt styr på først, i hvert fald hvis du spørger mig. Og så som udgangspunkt derfra skal man jo gøre sig nogle overvejelser omkring, lave nogle grundige undersøgelser af, hvad er det for et stykke arkitektur jeg vil ende ud med, hvad er det for en bolig jeg vil ende ud med. Det kan jo godt være, at jeg er fortaler for, at inde og ude flyder sammen og få masser af lys ind, men samtidig så er der jo hele det her med, vi skal også passe på overophedning på grund af energirammeberegninger i forhold til skygger og sådan noget. Hvordan får vi skabt skygge, så vi ikke skal til at lave solafskærmning, som skæmmer huset og alverdens ting og sager. Så der er sådan en helhedsbetragtning, hvis du spørger mig. Og det kommer også an på, hvor højt skal vi op i forhold til udsyn, og hvor højt skal vi op i forhold til at skabe privatliv hos naboerne og sådan nogle ting og sager. Der er meget der spiller ind, og det er jo helt klart, beliggenheden er så unik her, fordi vi er på et højdedrag, og I har udsigten ud over byen, men I har også naturen på den anden side. Og de to ting kunne være meget spændende at arbejde med for at skabe rum også, hvor man flyder ind og ud.

Morten: Og det var jo også de ting som vi faldt for, da vi købte stedet her.

Søren: Ja, præcis. Og nogle gange er det jo det der med, at så er det første udsyn, den her udsigt den er fed, og sådan noget, og den er flot. Og mange er meget fokuseret på at få udsigt over vand og så meget udsigt som overhovedet muligt over vand. Men så bliver det sådan lidt vulgært i mine øjne også.

Morten: Prøv at sætte lidt flere ord på det.

Søren: Jamen det er det der med, at så bliver det for indsnævret til kun at handle om den udsigt. Fordi udsigten op til trætoppene der vejer i vinden, eller til farverne i den nordvendte bakkeskrænt, som solen belyser, og man får dem ind som et element i sin bolig, det er jo helt klart en kombination af flere udsigtselementer, der er interessant frem for at fokusere bare på en vandudsigt, for eksempel. Nu er det byen her vi kigger på, men der er så mange flotte elementer rundt omkring.

Morten: Meget enig, meget enig. Og det der med den nordvendte, at solen oplyser den, det er også noget af det vi har lagt mærke til her. Nu har vi haft fordelen af, at vi har boet her i et par år. Og det betyder jo også, at vi har oplevet hvordan lyset er, og hvordan solen er, også på forskellige årstider og så videre.

Søren: Ja. Og det skifter jo hvert år. Og så fjerner I nogle bambusbuske, og så går der noget andet op.

Morten: Det har vi gjort en del af.

Søren: Og det er sådan den der konstante transformation der sker i naturen. Og det er jo ikke noget der er fast over tid. Det er både træerne der vokser, og buskene der vokser, og noget man klipper ned og så videre. Men selve det, at de fire årstider som vi er så taknemmelige for her, hvor vi har sommer, efterår, vinter, forår. Så kan man sige, i den periode hvor træerne bliver grønne eller hvor der er løvfald, de perioder er faktisk en meget, meget lille del af det årlige skift på den måde. Men der sker jo en kæmpe nuanceoplevelse i det alligevel.

Morten: Okay.

Søren: Du har jo nogle store flotte træer her på grunden. Altså der er jo sådan en troldebusk her.

Morten: Ja, det er der.

Søren: Og der er også de der gamle grantræer. Og nogle synes måske, de er grimme at kigge på, men jeg synes, de er ret interessante i deres forgrening og sådan nogle ting. Og så er det også det der med at beholde nogle træer der kan stå som et element i at skabe dybde i eller perspektiv i sit udsyn. Det er jo også interessant at kigge på.

Morten: Ja, men det er også derfor vi har set naturområdet som der er heroppe, det er jo også træerne der. Der har vi jo faktisk nogle rigtig gamle træer der også står deroppe. Det er også noget af det som vi har sat rigtig meget pris på ved det. Der er faktisk nogle flotte træer der står deroppe. Og en blanding af nogle forskellige træer.

Søren: Ja, men der er fantastisk flotte gamle fyrtræer der står der i hvert fald. Med krogede grene og så videre. Og så har I et forholdsvis ungt egetræ til at stå her. Den er jo endnu smukkere i sine forgreninger. Den giver jo grobund til underskoven og det hele. Og den vil jo blot blive større og stammen vil blive højere, og så er det jo det der med den sene løvsætning på dem, og der er løvfald på dem om efteråret. Og det vil sige, i sommerperioden kan den være med til at skabe skygge for et rum. Uderum, inderum, hvor man har et stort vinduesparti. Og så selvfølgelig skygge i sommerperioden, og så lokker solen ind i vinterperioden. Og samtidig med får man et meget interessant skyggefald ind på gulvet eller ind på husets vægge. Og så er det ligesom med til at gøre ens hjem mere levende.

Konkrete råd til grunden og tanker om hjem i Agger

Morten: Hvor ser du uderummene henne her? Altså, fordi jeg tror vi ser mange forskellige potentialer i det, rent faktisk.

Søren: Ja, men der er et utal af potentialer her. Muligheder også. Det er der helt klart. Og det er noget, der skal en lidt grundigere analyse til. Jeg kan ikke sige noget her, fordi nogle gange så kan jeg komme ud og se et sted, og jeg har iagttaget, men jeg kan ikke komme på det rigtige hovedgreb lige med det samme. Så tager jeg det ud 14 dage efter og bare går en tur. Det er ikke fordi jeg søger efter, at jeg skal løse det. Og så tager jeg det ud en måned efter. Hold da op, nu kom den. Vi for eksempel så vi løfter op, stopper et hus ind. Det er ude i et naturområde, og græstag på, fuldstændig skarpt og sådan nogle ting og sager. Og så kommer hovedgrebet, og så alt det andet, detaljerne og sådan nogle ting og sager, det er hårdt arbejde at nå derhen til at få det løst, og det er vedholdenhed. Så der er ikke nogen nem vej til det. Men hovedgrebet er vigtigt at få det på plads. Og det kan godt kræve, nu har I boet her i et par år og så videre, og I har selvfølgelig oplevet stedet og sådan nogle ting, og jeg kommer her som førstegangsbesøgende, og jeg analyserer det lynhurtigt. Jeg kan sagtens se her en masse potentiale. Her er en masse muligheder for både at få det ene og det andet ind. Og det ville jeg jo arbejde med som udgangspunkt, hvis det var mig, du skulle bruge som arkitekt.

Morten: Er det her en nem grund at tegne huset til, eller er det en svær grund?

Søren: Det synes jeg er en rigtig svær grund på den måde, at det faktisk kræver at man tænker sig godt om.

Morten: Ja. Det er ikke ligesom naboens hus måske.

Søren: Nej, lige præcis. Den er lidt for hurtigt tænkt. Men det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men jeg synes potentialet er så stort, så det er jo ikke ligegyldigt hvordan man griber det an, overhovedet ikke, hvis du spørger mig i hvert fald.

Morten: Men hvad for en udsigt ville du lægge mest vægt på sådan? Og det er måske mere også en personlig præference. Er det naturen eller er det byen?

Søren: Nej, jeg vil gerne arbejde med de to elementer i det.

Morten: Det er kombinationen af de to?

Søren: Ja, det er helt klart. Jeg vil ikke udelukke den ene fra den anden. Jeg vil prøve at skabe nogle rum som udnytter begge muligheder for at skabe oplevelser.

Morten: Søren, er der noget i, det er noget af de ting Ellen og jeg vi har talt om, det er at man ikke nødvendigvis altid bare skal åbne op, så man får den fulde udsigt, men at man faktisk skærmer noget for at kunne sætte mere pris på noget andet. Du talte om det lidt før med det her med det vulgære ud over vandet, kan man sige. Men hvis vi har sådan en udsigt ind over byen, og vi står her i stueetagen eller ude i haven, så har vi også nogle tage som vi kigger ind i, fordi så højt ligger vi trods alt ikke. Skulle man arbejde med at skærme noget af det af for at fremhæve nogle andre ting, eller skulle man arbejde med at åbne op eller hvad er dine tanker omkring det?

Søren: Jamen altså, man kan jo sagtens skærme af og åbne op på samme tid.

Morten: Det bliver du nødt til at forklare.

Søren: Jamen, det kan være en kropsforskydning i højderne, hvor den øverste del bliver forskudt tilbage fra den primære facade, og så derved opstår der en synsvinkel der gør, at man skærmer for ikke at kunne se øvrige tage og så videre. Og så kan man så sige, hvad skal man så bruge det areal til foran den kropsforskydning? Der kan man jo med sedumtag og andre ting skabe et fredet område på sin bolig, hvor det ikke nødvendigvis er, at man skal bevæge sig ud, både for at respektere sine naboer, men også for at respektere sig selv og sin egen, fordi der er tit og ofte det med, at hvis man føler man har indblik til andre, så føler man også man bliver beset. Så både den ene og den anden vej. Så en kropsforskydning, hvis man for eksempel tog i det her hus her fra udestuen af, og siger, okay, den bagerste del her, den bliver måske skudt hen til næste spær. Så når vi kigger op i en højde, det er ikke helt nok, men det begynder i hvert fald at hjælpe på det. Fordi den afstand derfra og så ud til fronten, den synsvinkel bliver begrænset på den måde. Så det er bare en meget simpel måde at prøve at italesætte det på. Og det kunne også godt være, nu har vi jo skellet lige op til naturområdet her, det kunne også godt være at man tog et helt nyt take på det. Det kunne være man tog en helt anden formgivningstilgang til det, hvor man også udnyttede terrænniveauet, måske med at bygge noget ind i terrænet også og have flere muligheder med gårdhaver og de ting og sager, som I måske i planen ligger lavere. Og så kommer man op. Det kunne godt være man tænker mere en vertikal bolig frem for en horisontal bolig, sådan på den måde. Og hvor man så stiger op i nogle forskellige rum og nogle forskellige udsynsmuligheder. Det kunne jo være helt nede i bunden, der graver vi måske huset en halv meter længere ned eller noget. Så forestil dig, så er vi samme niveau som der er nu. Så er der jo masser af muligheder for at lave nogle fantastiske gårdrum, der går op og møder naturterrænet. Så næste niveau, så er vi oppe i et niveau, hvor det selvfølgelig begynder at få både udsyn ud den ene og den anden vej. Men så kunne det være, det var mere det niveau, der grænser op til hvor det nuværende hus er. Men så det tredje niveau, altså man sådan egentlig kom længere op, men så selvfølgelig fik det placeret på en måde, så man ikke har udsyn til naboer og indblik og sådan nogle ting. Så får man vertikalhus. Så kan man sige, er det praktisk, er det anvendeligt og sådan nogle ting og sager? Det kommer jo helt an på, hvordan man får det disponeret og skruet sammen.

Morten: Søren, sådan herude i haven, de sidste gode råd til Ellen og mig. Hvis det var dig, der stod med den her grund og det her projekt, hvordan ville du gribe det her an? Hvad er det bedste råd du kan give os?

Søren: Jeg ville lade være med at fjerne mere end allerhøjest nødvendigt. Og så vente med det indtil jeg er flyttet ind i det nye hus, og så begynde at lave om på det. Eller vente indtil jeg begynder at arbejde med det nye hus og se, hvordan former det sig på stedet. Og så fjerne det der skal fjernes i forhold til byggeprocessen. Og når jeg er færdig med at bygge, så vil jeg begynde at danne uderummene endeligt. Det er jo klart, under design af huset, så skal vi også arbejde med uderummene. Men jeg ville ikke på nuværende tidspunkt, hvor I ikke har nogle streger på det eller noget, begynde at fjerne noget. Så ville jeg egentlig lade det stå.

Morten: Men nok om vores grund nu. Lad os gå indenfor, og lad os tale med Søren omkring det her med hvor han bor selv, og hvordan man egentlig kan bygge nogle bæredygtige løsninger og nogle bæredygtige huse i dag. Men Søren, hvor bor du egentlig selv henne?

Søren: Jeg bor lidt over det hele.

Morten: Fantastisk.

Søren: Ja. Firmaet, vi har kontor i Aarhus på Skolegade 5, anden sal med udsigt til Domkirken og faktisk også til havnen og det hele.

Morten: Fantastisk.

Søren: Og så har vi faktisk et kontor i Agger ude ved Vestkysten også. Men sådan privat bolig, så har jeg faktisk adresse på Fanø, hvor jeg bor sammen med min hustru og hendes to børn og vores fælles barn. Og jeg pendler og arbejder fire dage i ugen i Aarhus, og så holder jeg fri tre dage i ugen, hvor vi så enten mødes på Fanø eller i Agger. Så det er sådan lidt alt efter hvad vi synes, at vi har lyst til.

Morten: Skønt. Er det sommerhus både i Fanø og Agger?

Søren: Nej, på Fanø der bor vi faktisk bare i et meget billigt rækkehus bygget i 2018. Det er faktisk den mest forfærdelige bolig, man overhovedet kan bo i. Men det er jo billigt. Det fungerer, men det er jo det der med, at når man ikke lige kan få det, man gerne vil have, så vil jeg hellere have noget der er totalt lousy end prøve at komme halvvejs. Det er min personlige holdning. Lige nu går vi og kigger på et hus i det gamle centrum af Esbjerg for eventuelt at flytte derover. Og så i Agger der har vi et par sommerhuse, og vi har også et helårshus og nogle erhvervsbygninger og sådan lidt forskelligt. Så vi har lidt andre aktiviteter.

Morten: Hvordan er I oppe i Agger? Det er også et af de huse som jeg tænker, vi må dele lidt billeder fra. Hvordan er I lykkedes med det her med at få skabt det her med at trække inde og ude sammen?

Søren: Ja. Det er jo helt basale refleksioner tilbage fra nogle grundværdier eller ideer omkring hvordan det er skabt. Det er jo en lang historie. Det er jo ens barndom og alverdens ting og sager. Det er rigtig meget der hænger sammen med det. Og alt hvad man har læst og så videre. Og alt hvad man har studeret, og også en grundfilosofisk tilgang til tingene, både hvad angår arkitektur, ledelse og livet generelt. Men hvad der så er lykkedes, det er jo nok lidt nemmere at arbejde med det i sommerhuse frem for helårshuse, fordi der er nogle energimæssige udfordringer og sådan noget ved helårshuse. Men derfor er det ikke noget problem overhovedet i helårshuse at arbejde med store vinduespartier og få det hele til at harmonere i en større sammenhæng. Men det har bare været udgangspunktet. Fordi som 23-årig tegnede og byggede jeg mit første sommerhus i Agger og solgte det, og fik råd til at studere og så videre derfra, og jeg er gammel surfer og surfede ved Vestkysten i mange, mange år.

Morten: Det er jo selvfølgelig.

Søren: Og alle mine venner har bosat sig i Klitmøller, og Klitmøller, det er fint nok. Jeg går bare det modsatte. Jeg tager lige 180 grader den anden vej, og så synes jeg, Agger er meget mere fantastisk, fordi det er en lille misligholdt by på daværende tidspunkt, som havde et kæmpe potentiale og ikke kan blive større. Så der lå min interesse også, fordi der ligger fjord og hav og søer. Naturen er helt unik det sted også. Og så fordi det var et undervurderet sted, der var ikke nogen folk der så det som noget synderligt spændende sted at være. Men det er absolut et af de mest spændende steder ved Vestkysten, hvis du spørger mig, fordi der er den her variation af vandforhold, men også natur og så videre. Og så er der nogle meget fine klassiske bygninger og Lodbjerg Fyr og inde i Vestervig, der er jo også nogle gamle fine bygninger og så videre. Så Agger i sig selv er et område der bærer præg af manglende ressourcer, hvor det er de forhåndenværende materialer man har bygget af. Og der ligger syv Aggerbyer ude i Vesterhavet. Hver gang at Vesterhavet har ætset sig så tæt på, så har man pillet sit hus ned og flyttet længere ind. Og det kan man også godt se. Og der er jo visse huse i Agger, hvor der selvfølgelig står et gammelt originalt fiskerhus inde under en skal, der ligner noget fra 70'erne af, men så er det så et gammelt fiskerhus egentlig oprindeligt, som står inde under, altså bygget måske i 1890 eller i 1910. Men så har man lavet sådan en 70'er-renovering. Og det er sådan lidt pudsigt. Og der er selvfølgelig også de helt originale huse derude. Men jeg kan godt lide det der med, at stedet bærer præg af, at det selvfølgelig har været barskt igennem tiderne.

Outro

Morten: Hvad er det der, hvis vi lige holder os til temaet, det her med når inde og ude smelter sammen. Hvad er så det I har gjort i det hus oppe i Agger for at få det til at lykkes der?

Søren: Ja. Det har jo været en iagttagelse af stedet og grunden og potentialet. Og så kan man sige, på Lighthouse, hvis det er den vi kigger på, det her A-hus, som jeg har deroppe, hvor jeg har bygget til på. Der lå et gammelt faldefærdigt hus, som var svært at se potentialet i for de fleste, fordi det bare var grimt og utidssvarende og dårligt bygget og alverdens ting og sager. Men det der med at gå rundt det sted, og det der sådan helt triggede mig, det var ligesom vi kom hertil. Jeg scanner jo tingene når jeg går til et sted og bliver opmærksom på hvordan forholdene er og sådan noget. Sådan var det også her. Jeg gik rundt, og så var jeg inde og snakke med ejendomsmægleren og vi kørte lidt frem og tilbage. Jeg var ikke helt sikker. Og så gik jeg en tur ud bagved, og der ligger en sø ude bagved, og der er diget og så en endnu større sø på den anden side af diget. Og det vender mod nord. Og så gik jeg derude, og så den der lyd, der ligesom rislede igennem sivene og så videre. Og den her gyldne farve der var i sivene ude på vandsiden. Så klikkede det bare i mig, og så gik jeg ind og skrev under på salgsaftale der. Men det var fordi jeg så de her elementer, de kom tydeligt frem. Jeg havde jo godt set det, men der trådte de bare i karakter. De her farvesammensætninger, belysningen, solen der kom ind og gav det rette skær. Så blev det levende. Og så voksede det på mig, og det voksede meget hurtigt på mig. Og så var det i forhold til huset en betragtning af at sige, vi havde det gamle A-hus. Det var en meget, meget smuk form, hvis den ellers bliver korrekt konstrueret. Og så var det ligesom at tage udgangspunkt i, hvad er på stedet her? Ikke kun det her gamle A-hus. Hvordan kan jeg skabe et hus der også taler til stedet fremadrettet og ikke larmer for meget i forhold til det øvrige? For det handler også nogle gange om at vise en respekt for stedet. Og det gør man jo tit og ofte ved at bevare den form, noget af den formgivning der er på stedet, hvis det er et sted man går hen og river noget ned eller noget i den stil. Og så A-huset, det blev til den sluttede form, hvor det er sådan at man kunne gå ind og føle sig mere eller mindre tryg, men når man oplever huset, så vil man også opleve masser af udsigtsmuligheder fra A-huset. Og så var det jo en rektangulær form, der blev lagt ved siden af, som blev forskudt i gavlene, og så derved skaber dynamik. Og det er jo sådan den der leg med, det er jo klart, der skulle åbnes så meget ud mod nord og ud mod vandet som muligt. Men stadigvæk også at bevare noget og skabe nogle elementer, der skaber variation. Det vil sige pejsen og skorstenen, den bryder den fulde udsigt. Men det er jo fordi igen den der med, bliver det lidt for vulgært, hvis jeg bare åbner det hele. Men det handler også om at den er med til at skabe rum i det store rum. Fordi den deler spisestue og stue lidt også. Men samtidig med kan man se ilden fra man træder ind ad døren. Og så er det også det der med at få lyset ind fra syd og få gårdhaver ud mod syd, men også ud mod nord og få lys ind i rummet. Og det allervigtigste, det var jo at få iscenesat den her smukke, smukke udsigt, der var nordvendt, hvor solen lyste på, og det var moser og lyng og så videre, der groede op ad diget. Og før det, der står de gyldne siv i vinterperioden, og i sommerperioden de grønne siv, og så kommer vandspejlet, og så før man kommer ud til vandet, der er der nogle buske på halvanden meters højde, som ikke skal klippes ned, men som lige præcis skal blive stående for at skabe perspektiv og dybde i maleriet.

Morten: Det lyder helt fantastisk deroppe jo.

Søren: Ja. Og huset og grunden købte jeg for 540.000 kroner eller sådan noget. Det er jo ingenting i forhold til, hvad man giver for en udsigtsgrund andre steder. Men stedet var bare så undervurderet. Og det er det Agger har kunnet i mange år, og det er derfor jeg synes Agger var interessant. Det har været ligesom sådan et byudviklingsprojekt i lad os sige Mejlgade eller Jægergårdsgade i Aarhus før i tiden, hvor det var slum det hele. Der var ikke nogen der ville bo der. Så begynder de kreative at komme til, for de har ikke ret mange penge. Og så flytter de ind, og så begynder de at skabe et miljø, hvor det er sådan at så begynder de rige at komme til efterfølgende, og så begynder området at blomstre.

Morten: Søren, det sidste vi har aftalt, at vi egentlig skal have vendt noget omkring i dag, det er det her med bæredygtighed. Det er også noget der ligger dig meget på sinde i forhold til bæredygtighed i arkitekturen. Hvad tænker du om det? Hvor er vi henne af?

Søren: Jamen altså, det hele består meget af greenwashing lige nu og alverdens andre ting og sager. Men jeg kan jo have en holdning, og så kan jeg have en vision for hvad jeg selv kan gøre for det. Og det er jo helt klart, for mig betyder det rigtig meget, at vi skaber noget arkitektur der ikke bare kan stå i 40 år eller 50 år, men noget der kan stå i 100-200 år. Gerne 200 år, og måske også længere endnu. Fordi så er det sådan set ikke irrelevant, hvad vi bruger af materialer, men kan vi skabe en arkitektur der holder over tid, så bruger vi et minimum af ressourcer på at bygge om eller rive ned og bygge nyt. Og det er også noget med at betragte det som en forfinelsesproces hele tiden. Så der er ikke noget der er fast over tid, men man stadigvæk forædler. Og det er der hvor uderummet også betyder rigtig meget, fordi det er det med også at skabe noget åbenhed, men også at man personligt bliver åbnet af at bo i sit hus. Og ikke stire sig blind på markedsført arkitektur, men faktisk begynde at abstrahere fra det og se det i et dybere perspektiv. Få lagene ned. Fordi så giver det større mening, og det giver livskvalitet. Det er jo klart, at når man bygger sig et hus, så ved man jo godt, jeg skal nok kun bo her i 30 år maksimum, så skal jeg måske på pension. Det er der de fleste af os begynder at få råd til at bygge et hus. Der er selvfølgelig nogen, der får råd til det tidligere, men så er man måske ude på en Klondike-mark, og der er vi i hvert fald ikke ude i, hvad jeg umiddelbart synes er noget der er bevidsthedsudvidende arkitektur. Men fred være med det. Det skal også have sin ret. Det er ikke det det handler om. Men det er meget interessant at se tilbage i historiebøgerne og se hvad er det for noget arkitektur der også står i dag og er smuk og giver noget tilbage.

Morten: Men det er jo måske nemt for dig at sige også, når du arbejder med faget og er uddannet indenfor det. For os som nybyggere, for os som ikke har nogen erfaring med det her, hvordan kan vi bygge et hus, der også er interessant i det lange løb? Hvordan skal Ellen og jeg gribe den opgave an?

Søren: Jamen den er megasvær, fordi jeg kan ikke pådutte dig hvad du skal. Og det er jo min respekt for dig i et eller andet omfang. Jeg kan ikke sætte mig ned som far eller mor og tale, nu skal du gøre sådan her.

Morten: Nej, men hvordan vil du selv gøre det? Hvad er det bedste råd du kan give os?

Søren: Jeg ved godt det er meget langsomt, og det er ikke noget som er særlig håndgribeligt, men jeg kan jo egentlig i princippet kun være til inspiration og efterlevelse. Og så prøve at fange din opmærksomhed på faktisk at indgå i en dialog og en proces, hvor vi så begynder at skabe jeres hus. Og hvor du så føler dig inspireret af det som jeg har præsteret tidligere. Vi prøver jo alle sammen på at gøre os til dommere og fortælle lidt omkring hvordan vi skal gøre tingene. Og det er også nødvendigt i et vist omfang. Men jeg har det sådan.

Morten: Men hvis du tager sådan en som Utzon for eksempel. Ham har vi nævnt utallige gange i den her podcast også. Og han har jo også den inspiration til et hus han har bygget ovre i Hellebæk. Tror du han var bevidst om på det tidspunkt, at hans villa i dag er så ikonisk som den er? Og vidste han det? Hvordan kan vi lære noget af det mindset, som han havde dengang? Jeg ved godt det er en helt anden tid, men jeg ville ønske, at vi kunne bygge vores drømmevilla som egentlig, vi bliver aldrig nogensinde Utzon, men det er jo heller ikke det der er vores mål, men bygge et hus der er lige så ikonisk som det. Kan det lade sig gøre i dag?

Søren: Ja, det kan det godt. Det vil jeg godt mene, det kan. Men det handler jo også om at se bort fra, hvad er der egentlig skabt i forvejen, hvis man kan sige det sådan. Og det er jo klart, man kan lade sig inspirere af det. Der hvor man siger at der er sket et skifte eller opstået en milepæl i udviklingen, det er når der er nogen, der har grebet de idéer, der figurerer eller flyver frit imellem os. Og det har Utzon helt sikkert været bevidst om, og helt sikkert også været bevidst om, at han har en måske uforklarlig tilgang til at kunne skabe det. Ikke at jeg lægger mig i samme liga, men det forestiller jeg mig da også med Henning Larsen eller med Peter Zumthor eller andre, der bevæger sig og skaber noget, som vi andre måske egentlig ikke har kunnet forestille os. Men det handler også meget om, hvor er begrænsningen henne? Og hvad er det for en begrænsning, vi skaber for os selv? Fordi, hvad er det for en åbenhed? Og der bringer vi os så tilbage igen med hvor det er sådan, at for mig handler det om at skabe den her åbenhed i arkitekturen. Men det er jo ikke kun i arkitekturen, det er også mig der lever i boligen. Der skal åbne mit sind. Og ikke nødvendigvis stirre mig blind på hvad jeg bliver præsenteret for og bombarderet af informationer og billeder og medier og ting og sager. Jeg kan nogle gange sætte mig ned og sige: "Fuck mand, jeg har lavet et fantastisk fedt, lad os bare sige design af en vinreol nu." Så går der 14 dage, tre uger, så begynder jeg faktisk at kigge rundt omkring. Det er jo alle vegne. Det er alle steder. Det er jo ikke noget jeg har fundet på det her. Det er noget der er blevet imprægneret i min hjerne, og ligesom er kommet ud igennem min kreative proces. Det er bare for at være bevidst om hvor meget vi egentlig bliver fodret med og får sat i hovedet uden at være bevidste om det. Og hvis man når dertil, så sker der jo en eller anden åbning i mit hoved i hvert fald. At jeg også skal noget andet. Det der med at trække sig helt væk fra det der og på en eller anden måde finde et abstraktionsniveau, hvor man ikke lader sig fodre af det man er blevet præsenteret for rundt omkring. Og det er der hvor jeg synes det er interessant at være. Og det er også derfor jeg selv bygger. Jeg bygger mine egne huse og forsøger konstant. Det er klart, jeg har ikke vanvittige ressourcer og sådan noget. Men jeg gør det inden for de ressourcer jeg kan, og så i min ressourcemængde stiger og stiger hele tiden, så mit niveau kan udvikle sig hele tiden fremadrettet, samtidig med at jeg selvfølgelig tegner for kunder og sådan nogle ting. Men der hvor det er mest interessant, det er jo i min egen verden at sige, okay, så bygger vi et orangeri i fuldtømmer, termoglas og vi giver den max gas. Og alle andre, ingeniørerne siger, du har hul i hovedet, det vrider sig og alverdens ting og sager. Men får det bundet sammen, så det kan fungere. Og hvis jeg ikke havde taget det skridt, så kommer Nicolas ikke bagefter og åbner restaurant.

Morten: Nej, lige præcis.

Søren: Fordi han ville ikke have et ordinært hus at have til restaurant i. Men det er sådan lidt det det handler om, at turde at gå forrest og være til inspiration og efterlevelse.

Morten: Ja. Ved du hvad, det lyder rigtigt, det lyder meget rigtigt og meget inspirerende også at høre på dig i det her. Vi nærmer os en afslutning her. Det bedste råd du kan give til nybyggere. Ikke os, men nybyggere generelt. Hvad skulle det være?

Søren: Man skal passe på med at give folk råd, de ikke selv har bedt om. Som man siger.

Morten: Men hvis de er velmenende, så er de jo gode, og så kan folk jo vælge at tage dem eller lade være, kan man sige.

Søren: Ja, men det er svært at give gode råd, fordi hvad er det for en kontekst de træder ud fra? Det er jo igen at være bevidst om, hvor er modtageren henne. Fordi jeg kan godt give et godt råd, og det falder i rigtig god jord det ene sted, men det falder i rigtig dårlig jord det andet sted. Men hvis man taler det over i, at vi skal sige et godt råd i forhold til arkitekturen, så findes der gode arkitekter, der findes dårlige arkitekter, men i relationen til kunden kan man være en dårlig arkitekt, man kan være en god arkitekt også. Så det handler jo meget om at finde den rådgiver som man har lyst til at lytte til og som man har lyst til at indgå i et samarbejde med og lade sig forføre af, hvis man kan sige det sådan.

Morten: Lige præcis. Ved du hvad? Det synes jeg, det er meget, meget godt at tage med sig her. Så tusind tak for at stille op her til Drømmevillaen.

Søren: Jamen velbekomme, det har været en fornøjelse og en ny ting for mig.

Morten: Det gik meget fint. Jamen tak for i dag.

Søren: Ja, selv tak.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster fra vores samtaler. Og har du noget som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.