Nyt liv til 70er typehuset

Intro

Kvinde: Vi var meget i tvivl om, at udestuen skulle sløjfes, og det er vi så glade for, vi gjorde. Det har åbnet huset mere op mod skoven og giver frit udsyn. De store vinduer fungerer som et maleri, der skifter mellem årstiderne. Om sommeren tæt og grønt, om vinteren med kig langt ind i skoven.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber vi snart at komme i gang med vores drømmevilla. I dag har vi besøg af Ulla Andersen. Hun er arkitekt og har fået indstillet et af sine projekter til Bevar Boligen, som er en arkitekturpris under Danske Boligarkitekter. Vi kommer til at høre om et karakteristisk 70'er-parcelhus, hvor man både laver det med respekt for tiden, men også hvor det kommer med et atypisk udtryk. Ulla, velkommen i Drømmevillaen. Og tusind tak fordi du har lyst til at deltage i dag og være med i en snak omkring det her 70'er-parcelhus, som du har været arkitekt på. Men inden vi skal høre om huset, så er jeg faktisk bare nysgerrig på, hvem er du?

Ulla: Tak fordi jeg måtte være med. Jeg hedder Ulla Andersen. Jeg er arkitekt MAA, og så er jeg indehaver af tegnestuen U Studio. Jeg er uddannet delvist fra Arkitektskolen i Aarhus og delvist fra England på Holbrook School of Architecture, som ligger under University of East London. Der tog jeg afgang fra i år 2000. Og så har jeg studeret min RIBA Part 2-overbygning på The Architectural Association i London. Og så har jeg også taget et enkeltfag i Real Estate and Management på Columbia University i New York ved arkitektskolen Cooper Union.

Vejen ind i arkitekturen

Morten: Hvad var det fra starten af, der gjorde, at du var interesseret i arkitektur?

Ulla: Puh. Ja. Jeg tror, jeg altid har været interesseret i design og kunne godt lide at tegne, og så havde jeg en veninde, hvis far var arkitekt, så jeg synes, det var ret inspirerende at lytte til ham, når han fortalte om sine projekter. Så det var nok det, der gjorde, at jeg fik lidt en interesse for det.

Morten: Hvad er det så for en del af arkitekturen? Er det nogle bestemte tidsperioder, eller er det nogle bestemte arkitekter, eller nogle bestemte ting ved arkitekturen, du egentlig brænder for?

Ulla: Jeg havde faktisk, da jeg havde læst to år på Arkitektskolen i Aarhus, et sabbatår med en arkitektveninde, hvor vi rejste rundt i verden og backpackede. Og vi havde lagt et ret hårdt program med, at vi skulle rundt og se arkitektur i hele verden. Så vi startede i New York, og så tog vi videre til Los Angeles, hvor jeg tror, det var noget af det, jeg så af Frank Lloyd Wrights byggerier derovre, der inspirerede mig rigtig meget. Og så var der også, da vi kom videre til Asien i Japan, hvor vi var i to måneder, at vi var meget optaget af Tadao Andos arkitektur. Men faktisk det, der nok har sat sig mest, er det gamle tempelbyggeri derovre. Jeg synes, det var virkelig spændende. Den der ro, man oplever i deres haver og deres arkitektur. Og så var der selvfølgelig også det storslåede ved Khmer-arkitekturen rundt omkring i Cambodja, Laos og Vietnam. Så det er noget af det, der hænger fast stadigvæk i mig fra den tur. Det var sådan lidt en skelsættende tur dengang.

Morten: Er der stadigvæk noget, man kan lære af den arkitektur på de ting, man laver i Danmark i dag?

Ulla: Ja, det synes jeg. Der er nok også et vist overlap mellem den danske modernisme og det, der er blevet lavet i Japan, især i de der 70'er-huse, som vi skal snakke om her senere. Der er nok et overlap dér med renheden og de rene proportioner, uderummene og store, svævende tagflader.

Morten: Lige præcis. Og det er også nogle af de ting, vi har talt lidt om Japan i podcasten her, så vi har været lidt på inspirationsjagt derude. Og der er jo helt sikkert noget fra japandi-stilen og sådan nogle ting, som man i hvert fald kan lade sig inspirere af, ikke?

Ulla: Ja. Jeg rejste også meget, og jeg har også arbejdet meget i udlandet. Efter min afgang i England arbejdede jeg, både mens jeg læste og efterfølgende, hos nogle professorer, så det er små enkeltmandstegnestuer, og helt op til mellemstore og store virksomheder. Så har jeg arbejdet en del på byggepladser. Og inden jeg forlod London, arbejdede jeg som sagsarkitekt på et stort byggeri i central London. Det var en rigtig spændende tid, fordi man havde en masse internationale samarbejdspartnere. Det var også en meget travl tid. Og på en eller anden måde følte jeg, at jeg rykkede mig lidt væk fra det nærværende i en designproces og den der tætte kundekontakt. Så det var ret nærliggende for mig, da vi flyttede tilbage til Danmark i 2012, at jeg ville starte min egen tegnestue, og nu nyder jeg at kunne hjælpe private boligejere med deres byggeprojekter.

Et 70'er-hus med potentiale

Morten: Hvis vi nu havde mødt hinanden i en helt anden kontekst, og jeg havde spurgt dig, hvad det var for et hus eller projekt, der har inspireret dig mest, eller som har gjort mest indtryk på dig, et af dem som du selv har lavet, hvad er det så for et projekt, du ville nævne?

Ulla: Uf. Et af dem, jeg selv har lavet. Jeg synes, jeg fik ret frie tøjler hos en arkitekt, jeg arbejdede for i England, hvor vi skulle lave et kunstgalleri. Det var faktisk en af Richard Bransons tidligere samarbejdspartnere, der havde et stort country house nede i Essex, som han skulle have lavet sit eget kunstgalleri i baghaven. Så det var et virkelig fedt projekt at arbejde på, og det synes jeg, var spændende. Så det var nok også lidt det der med den lidt mindre skala, som tiltalte mig mere end de store hotel-, boligkomplekser og kontorbyggerier, som jeg ellers har siddet med.

Morten: Ja. Og det er jo også et af de projekter, vi skal tale om i dag. Vi skal tale om det her 70'er-hus. Nu har jeg jo haft fornøjelsen af at kunne se lidt billeder på det. For dem, der ikke kan se de billeder nu, og det her jo er en podcast, kan du ikke lige prøve at fortælle lidt om huset? Hvad var det for et hus, du kom til, måske første gang du gik ind dér?

Ulla: Ja, men det var, eller det er jo et arkitekttegnet typehus, så det var et hus med en tydelig arkitektonisk tanke og et solidt byggeri. 70'er-husene er jo kendt for byggeri med ærlige materialer, altså med træ, beton, skifer og tegl og andre naturmaterialer. Og hvor konstruktionerne gerne må ses. Der er fokus på den håndværksmæssige kvalitet frem for pynt. Og så havde man jo også det der ønske om enkelhed og ro, delvist placeret i landskabet med sådan nogle lange tagudhæng. Og så var de meget funktionelle dengang, altså husene, og man begyndte at åbne op med planløsninger, især sådan køkken-alrum, der var ét rum, og så havde man også børne- og voksenafdeling i nogle huse dengang. Og det er jo også noget, som tiltaler boligejere i dag. Så det, jeg blev mødt med dengang, det var egentlig et hus, der stadig havde god kvalitet. Der var så sket nogle ikke så heldige til- og ombygninger.

Morten: Hvad var det for nogle tilbygninger, som du så dér?

Ulla: Der var lavet en ret stor udestue på bagsiden af huset ud til haven, som ikke rigtig matchede æstetisk på huset. Og så var der også tilkoblet et hønsehus ude på carporten, hvor man sådan mødte huset ude fra vejen af. Så det var nogle lidt uheldige knopskud, der var blevet lavet i tidens løb. Og så også indvendigt.

Tekniske udfordringer og svære valg

Morten: Hvad var det så, bygherren her ønskede fra dig? Hvad var det for en opgave, de kom til dig med?

Ulla: Det var en opgave med, at de havde købt huset, men først skulle overtage det et par måneder efter. Så de var interesseret i at komme i gang så hurtigt som muligt med det. Og på grund af udestuen var det nok også nærliggende for dem at tænke, at den udestue bare skulle inkluderes i boligarealet. Altså, det var en uopvarmet udestue, så de kunne bruge den ekstra plads til en større stue. Så havde boligen også en del kritiske anmærkninger i tilstandsrapporten, som vi blev nødt til at kigge på. Der var råd i træværk, de udstående limtræsbjælker var rådne, vinduer var rådne og så videre. Der var også problemer med fugt i kælderen faktisk, hvor den tidligere ejer havde sat en affugter op, som ofte skulle tømmes for vand. Så der var en del ting, der skulle kigges på.

Morten: Så der var både noget teknisk, der var noget æstetisk, der var noget plads, der var noget plantegning. Det var faktisk det hele, I skulle igennem.

Ulla: Det var det hele, der skulle igennem, lige præcis.

Morten: Overvejer man nogensinde faktisk at starte helt forfra? Og huset ned og så bare.

Ulla: Jeg tror, de var faktisk glade for 70'er-stilen, altså huset som sådan. Og det var også det, vi prøvede at bevare mest muligt, hvor det gav mening.

Morten: Og det er jo også meget fremme i tiden nu, kan man sige. I stedet for at rive det hele ned og starte forfra, så kunne genbruge de ting, som giver mening. Det ved vi jo også fra vores eget projekt, at det hele skal ikke rykkes ned, og så starte forfra. Nogle gange giver det mening at genbruge noget af det.

Ulla: Ja, lige præcis. Boligejerne blev så stillet overfor et lidt ultimatum der i starten, fordi den der udestue, selvom det var nærliggende at ville prøve at få den inkluderet i boligarealet, så følte jeg ikke rigtig æstetisk, at det ville hjælpe på nogen måde. Og så var der deres problem med tidsfristen i det, at de gerne ville flytte ind så hurtigt som muligt, og hvis vi skulle til at søge om byggetilladelse, ville der jo gå mere tid på at få det igennem. Og så var der også noget konstruktionsmæssigt i det, fordi den kipbjælke, der lå i kippen igennem huset, ikke var lang nok til ligesom at inkludere den der udestue. Så den skulle skiftes til enten en ny limtræsbjælke eller en større stålbjælke. Eller også skulle de have haft en søjle stående midt i stuen. Så der var ligesom en del ting i starten, som ikke talte for at få den der udestue inkluderet. Og det er jeg rigtig glad for, at de gik med til at fjerne den helt. Det hjalp også med indeklimaet faktisk i huset, fordi den mørklagde stuearealet, og indeklimaet var blevet rigtig dårligt derinde, fordi du ikke kunne åbne helt op. Det var sådan et tolags system, du skulle igennem hele tiden for at komme ud til haven. Og så var den faktisk også sat ovenpå et ovenlysvindue eller en lysskakt fra kælderen.

Morten: Så I endte faktisk med at fjerne hele udestuen, der var der.

Ulla: Ja, hele udestuen blev simpelthen fjernet. Og så blev det fritlagt igen, det der tagudhæng, vi havde til terrassen og ud til haven. Så det har givet meget mere luft og mulighed for at komme direkte ud i haven igen. Så var der også nogle problemer indvendigt i huset. Der var for eksempel, jeg ved ikke hvornår det er sket, i 80'erne eller 90'erne måske, at de havde malet indvendigt på murværket. Altså, det var gule mursten. Det var så simpelthen blevet malet over med hvid plastikmaling. Og så havde vi i hvert eneste rum forskellig gulvopbygning. Der var Hasle-klinker, der var kork, forskellige badeværelsesfliser og forskellige slags parket. Noget var beton og gulv-til-gulv-tæpper. Så der var en del oprydningsarbejde ud over det tekniske med råd i en del af træværket.

Renovering med respekt for huset

Morten: Så hvad endte der egentlig i dag? Skrabede I det ned til det, I ville basere det på? Hvad stod der så egentlig tilbage på det tidspunkt?

Ulla: Der var ikke problemer som sådan med at fjerne udestuen og det der hønsehus, som var blevet bygget på. Da vi begyndte at åbne op ved badeværelserne for eksempel, kunne jeg godt se, at vi ikke kunne genbruge nogle af de klinker, der var der. Og det ene badeværelse havde også undergået en renovering, tror jeg, i 90'erne og var blevet udskiftet med nogle klinker med små lyserøde blomster, som heller ikke rigtig passede i stilen. Så der var meget, som skulle skrælles af. Men i bund og grund var det et solidt byggeri, så det var faktisk rimelig let at få sat det i stand.

Morten: Så badeværelserne, kom de til at ligge dér, hvor de oprindeligt lå? Eller flyttede man også rundt på nogle af installationerne?

Ulla: Nej, badeværelserne er blevet, hvor de var oprindeligt, men der er flyttet rundt på faldstammer og drænrør og sådan.

Morten: Okay. Og jeg kan forstå, at det her også har været indstillet til en arkitekturpris, Bevar Boligen, er det ikke rigtigt?

Ulla: Jo, den var indstillet til Bevar Boligen. Og det gjorde vi simpelthen, fordi vi synes, det er et eksempel på, hvordan man kan optimere en 70'er-bolig, og hvordan en renovering stadigvæk kan være smuk og bæredygtig. Og vi har jo forsøgt at genskabe den der oprindelige helhed. Så vi synes, det var et godt forslag til konkurrencen.

Samarbejdet og vejen gennem byggeriet

Morten: Der er jo et tæt samarbejde mellem en arkitekt og boligejere, når man kommer ind i et projekt som det her. Kan du ikke fortælle lidt om processen her, hvordan det var i det her samarbejde?

Ulla: Jo. Jeg synes, det var rigtig godt. Der var jo selvfølgelig mange overvejelser, som boligejerne i starten skulle tage stilling til, især det med udestuen, men jeg synes, at de var meget lydhøre, og jeg synes, at det medvirkede til, at samarbejdet gik rigtig godt. Det var samtidig passionerede og respektfulde over for huset, men var åbne for nye idéer. For eksempel det, vi snakkede om med klinkerne på badeværelset, der havde boligejerne et meget stærkt ønske om at prøve at genskabe de oprindelige klinkefarver. Så det ene badeværelse er blevet lyserødt, det andet er blevet lyseblåt. Hvor jeg så havde været lidt mere konservativ og gået efter en jordtonet farve. Så holdt de fast på det dér. Jeg synes egentlig også, det fungerer rigtig fint. Så det var et samarbejde med god sparring.

Morten: Og det er jo der, hvor de bedste resultater kommer frem i sådan noget som det her. Udbudsprocessen, der skulle findes en entreprenør til det. Hvordan foregik det egentlig?

Ulla: Ja, de var jo lidt presset på tid, fordi de skulle flytte ud af deres bolig. Så jeg tror, vi havde det første møde omkring oktober måned, og så skulle de overtage huset ved årsskiftet. Og der ville de jo også gerne i gang med byggeriet. Så det var ret meget, vi skulle tage stilling til på de to måneder. Som regel går jeg jo ind for, at man skal give selve udbudsprocessen god tid, hvor gode beslutninger bliver lavet, man får lavet et ordentligt udbudsmateriale, man får lavet entreprisebeskrivelser og så videre. Men det var ikke helt muligt med den her tidsplan, vi havde. Så vi fik lavet entreprisebeskrivelser, og vi fik interviewet nogle forskellige entreprenører, men det kom egentlig ikke i egentligt udbud. Så vi gik med en af dem, vi havde haft kontakt til. Det gav nogle udfordringer undervejs, men samtidig havde jeg dem så med på sidelinjen, hvor jeg lavede en del tilsyn på byggepladsen, og meget blev rettet i orden undervejs på pladsen. Så på den måde fungerede det rigtig godt.

Morten: Anbefaler du egentlig, at man sender sådan et udbudsmateriale ud til flere, eller hvordan er det typisk?

Ulla: Ja, lige præcis. Som regel siger jeg, at man i hvert fald gerne skulle hente tre tilbud hjem og have nogle ordentlige samtaler med dem. Men som sagt var tiden ikke til det på det her. Men i bund og grund er det jo bare endt op med et godt resultat, så det er boligejerne meget tilfredse med.

Resultatet og det vigtigste at tage med

Morten: Og det var netop et af mine sidste spørgsmål her, det er, hvad synes de om resultatet? Hvad er det, de er allermest glade for egentlig?

Ulla: De har faktisk svaret mig med et svar, fordi jeg spurgte dem jo, hvad de egentlig synes godt om, og jeg synes, hun har beskrevet det ret fint her, hvis jeg lige må læse op. Skriver, at de var meget i tvivl om, at udestuen skulle sløjfes, og det er vi så glade for, vi gjorde. Det har åbnet huset mere op mod skoven og giver frit udsyn. De store vinduer fungerer som et maleri, der skifter mellem årstiderne. Om sommeren tæt og grønt, om vinteren med kig langt ind i skoven. Og alt derimellem. Det har også givet direkte forbindelse mellem stue og terrasse. Og vi er også rigtig glade for de rå murstensvægge, der jo som bekendt kostede en del sved og tårer, men som betyder, at huset har bevaret sit oprindelige udtryk på trods af de mange ændringer og moderniseringer, vi har lavet indvendigt. Så det synes jeg er en super smuk beskrivelse af deres.

Morten: Det må man sige, ja. Det er en meget fin beskrivelse og meget fin reference at have på sådan et projekt her.

Ulla: Ja, lige præcis.

Morten: Hvad tager du selv med fra arbejdet her?

Ulla: Jeg tager det med, at det er en form for bekræftelse på, at bevaring er bæredygtigt. Det er både for miljøet, og det er æstetisk. Og det at arbejde med naturlige materialer, det skaber noget dybde og noget patina og autenticitet frem for de mere kunstigt fremstillede byggematerialer. Og så er det en stor læring at arbejde med små ændringer, som faktisk gør en stor forskel.

Morten: Jamen, det er nogle gode ting og nogle vigtige ting at tage med sig fra det.

Ulla: Ja. Jeg synes det.

Outro

Morten: Ulla, hvis du skal give sådan afslutningsvis et godt råd til os som nybyggere, hvad skal det egentlig være?

Ulla: Jeg synes i øjeblikket, man ser mange boliger, der bliver revet ned, uden der egentlig er en grund til det. Eller også bliver de ombygget til ukendelighed, og det er også en skam. Så man skal prøve at tænke langsigtet og vælge kvalitet over kvantitet. Så skal man være omstillingsparat, man skal lytte til arkitekten. Fordi en bolig fra for eksempel starten af 1900-tallet kræver jo en helt anden designmæssig tilgang end en bolig fra 70'erne, som vi lige har talt om. Man skal tænke på de gode proportioner, dagslys. Det er vigtigere end de ekstra kvadratmeter. Og så skal man undgå at pålægge sit hus en vis stil ud fra noget, man har set i et boligprogram eller på fjernsynet eller i magasiner, men på bedst mulig måde forsøge at bevare og forfine frem for at rive det ned. Og så synes jeg grundlæggende, at det kan betale sig på lang sigt at lave noget fodarbejde, inden man går i gang med byggeprojektet. Man kan undersøge kommunens digitale arkiver for tegningsmateriale eller gå i lokalhistorisk museum efter eventuelt fotomateriale eller nogle andre beskrivelser for ligesom at forstå de oprindelige tanker med den bolig, man har anskaffet sig. Når man så har en dybdegående forståelse for boligens ophav, så kan man jo også måske prøve at afhjælpe de mere impulsive til- og ombygninger og være med til at få skabt noget, der holder, både arkitektonisk og funktionelt, men også for de generationer, som kommer efter os.

Morten: Lige nøjagtig. Så prøve at få en forståelse og bygge i respekt for, hvad der egentlig står, hvis det er en renoveringsopgave. Det er det, jeg egentlig hører, du også siger i det.

Ulla: Lige præcis.

Morten: Ulla, hvis man skal følge dig eller se mere af det, du laver, hvor gør man det henne?

Ulla: Det gør man inde på Danske Boligarkitekters hjemmeside under min profil. Ellers så kan man gå på min hjemmeside, ustudio.dk. Og så har jeg også en Instagram-profil, der hedder ustudio.dk, hvor jeg løbende lægger projekter og inspirations- og procesbilleder op.

Morten: Lige nøjagtig. Jamen, ved du hvad, vi linker til det hele i shownotes, og så vil jeg egentlig bare sige tusind tak for dit bidrag til Drømmevillaen.

Ulla: Det var en fornøjelse at være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.