Når materialer gør forskellen

Intro

Peter: Jeg synes også den resonans, man får fra udlandet, når der kommer gæster, det er alt fra arkitekter til bygherrer, er, at vi gør det rimelig godt herhjemme. Vi bygger langsigtet generelt og til næste generation og prøver at sætte nogle huse, som kan tåle at stå. Så det synes jeg, alle brancher har jo deres ups and downsides, men…

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru, Ellen, håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I dag har vi Petersen Tegl i studiet. Vi skal tale om kvalitet i byggeriet, og vi skal tale om, hvad det betyder at vælge kvalitetsmaterialer. Peter, velkommen i Drømmevillaen.

Peter: Tak skal du have.

Morten: Tak, Morten. Og tusind tak fordi du tog imod invitationen til at komme og fortælle omkring Petersen Tegl og omkring jeres baggrund. Det har jeg virkelig set frem til at høre noget mere om i dag. Men inden vi egentlig kommer ind i selve den her samtale og skal lære jer lidt at kende, så er temaet for i dag jo det her med kvalitetsmaterialer. Og så bliver jeg næsten nødt til at spørge dig, skal man altid vælge kvalitetsmaterialer, når man bygger nyt hus?

Peter: Ikke nødvendigvis. Det burde man jo egentlig sige, jo, det skal man, men det afhænger jo af, hvad det er, man er i gang med. Skal man bygge langsigtet og permanent og holdbart, så kan det lønne sig. Hvis det er noget, der har lidt midlertidig karakter af en eller anden årsag, så kan det godt være, man skal tage lidt mere let på det og flytte fokus over på noget andet. Men som udgangspunkt vil jeg sige, man skal altid gøre sig umage.

Morten: Gøre sig umage. Og det er nemlig det, der er den røde tråd igennem den her samtale, og inden vi kommer ind i selve og skal lære omkring dine erfaringer fra mange år i byggeriet, så lad os lige høre lidt omkring dig og en kort præsentation af dig.

Peter og Petersen Tegls historie

Peter: Ja. Tak. Jeg hedder Peter Sinck. Jeg er oprindeligt uddannet arkitekt. Jeg er i siddende stund 54 år og bor i København. Jeg har haft egen arkitekttegnestue i 15 år i København. Og så her for nogle år siden, omkring 2016-17 stykker, så spurgte vores daværende direktør på teglværket, om jeg havde lyst til at gå ind i svigerfamiliens teglværk, Petersen Tegl, hvor han så, at der var behov for nogle ekstra hænder. Og det sagde jeg så ja til. Og så har jeg virket der lige siden. Teglværket ligger i Sønderjylland, men jeg bor som sagt i København.

Morten: Ja. Så du er blevet en del… Hvilken generation er det så, hvis man kan tale om det? Fordi nu kommer du jo ind i svigerfamiliens virksomhed her. Hvilken generation er du?

Peter: Jamen min hustru, Anette, hun er ottende generation, og min svigerfar på 84, Christian Petersen, han er jo så syvende generation og still going strong. Og så har vi, eller jeg har, en svigerinde, som også er i virksomheden, som har fire børn, der alle sammen har arbejdet eller arbejder på teglværket. Og vi har selv to børn, hvoraf den ene har arbejdet på teglværket, og den anden arbejder på teglværket nu. Så det er niende generation, og så er der tilmed født en tiende generation her for lidt over et år siden.

Morten: Tillykke med det. Og så må vi jo se, om tiende generation kommer så langt. Men der må jo være noget med, nu kommer jeg jo selv lidt ud af en iværksætterfamilie og blev anden generation i noget. Men det jeg oplever tit, det er, at der er et meget stærkt værdisæt, når man kommer ind i de her familievirksomheder. Er det også det, som kendetegner Petersen og kunne være det her i syv-otte-ni generationer?

Peter: Ja, det er der. Det kendetegner også op. Det er faktisk også noget, der i generationer har kendetegnet teglbranchen, fordi det har været sådan en familiebunden ting. Mange teglværker er grundlagt ved, at der skulle bygges, om det så var en kirke eller en større gård, og så fandt man ler på stedet. Og så bad man om at få lov at lave ler, og det skulle man så, hvis man skulle grundlægge et teglværk, skulle man bede kongen om lov til. Og det er så sådan, vores teglværk blev grundlagt i 1791, så var det Christian 7., der skulle give tilladelse til det. Og den slags forpligter jo, plus at når man er i teglværksbranchen, så er man også forbundet til murerbranchen, som også har meget stærke traditioner. Og det har man i den branche. Og vi har også hos os et værdisæt, som måske ikke er skrevet ned i mapper og på sedler, men som ligger indlejret i mentaliteten. Så jo, meget stærke værdier.

Hvad kendetegner Petersen Tegl?

Morten: Så hvad er det egentlig, man kender Petersen Tegl for? Nu kan du få lov til at komme først, så kan jeg fortælle det som nybygger, eller fra, hvad kan man sige, hvad jeg oplever af det. Men jeg synes faktisk, det kunne være sjovt at høre, hvad du tænker, det er, der kendetegner Petersen Tegl, eller man oplever, hvis man nu kommer til jer og skal bruge nogle mursten?

Peter: Ja. Hvad kendetegner os? Altså vi prøver og har altid prøvet at gøre tingene lidt anderledes. Og det hænger også sammen med den her familieværdi, at sige, nå, men det er jo dybest set et commodity, et masseprodukt, som hele Danmark stort set er bygget i. Og en mursten er jo i manges øjne, og har i mange år og i generationer været i manges øjne, bare en rød sten eller en gul sten, og så er den sådan set ikke længere. Og om den er pæn eller glat eller ru eller hvad, det ser de som underordnet, fordi en mursten er en mursten. Og det er det, som dels er et værdisæt hos os, at prøve at gøre noget andet, eller prøve med afsæt i historiens byggerier at lave smukke sten, der giver smukt murværk, som bidrager til en bygningskultur, som er værd at bevare. Så derfor laver vi sten på en anden måde. Vi brænder dem på en anden måde. Vi sørger for, at de har liv og karakter, og lytter også til, hvad folk gerne vil have, og så prøver vi noget nyt af en gang imellem. Ja. Det er egentlig det, der gør det.

Morten: Så hvordan helt lavpraktisk, altså helt nede på jorden, hvor vil man opleve det, når man så står og skal vælge sten? Hvordan er det så? Noget med brændingen? Er det noget med strukturen? Hvor er det, man ser det henne?

Peter: Det er det hele. Når du står foran et hus. Vi plejer at sige, at vi simpelthen ikke kan finde ud af at lave to sten, der er ens. Så de er alle sammen lidt forskellige, og de er grove i strukturen, de har farvespil, de har nogle små påbrændinger, som giver dem mørke skygger, så det virkelig ser lidt ud, som om de er gamle sten, men det er jo ikke det, vi prøver at efterligne. Vi skal ikke have stenene til at se gamle ud, men du får et rigt farvespil, du får grovhed, du får struktur, et levende murværk. Det ser vi som en stor værdi. Hvis du vil bygge et hus, og du bare skal pudse det eller filtse det, så skal du ikke tage vores sten, så skal du tage en sten, som er ens og ensartet, og hvor der ikke er gjort specielt meget, eller været specielt meget fokus på at få den til at se spændende ud, kan man sige. Ja, okay.

Morten: Hvad er udfordringen ved det egentlig?

Peter: At vi har en lille produktion, at den er, hvad skal man sige, meget simpel. Den er sådan lidt Storm P-agtig, når man ser den. Nogen vil måske sige primitiv og kreativ. Men den er lavet på en måde, som man gjorde det før i tiden. Fordi i princippet kan du jo bare presse sten ud af et mundstykke, og så skære dem over, og så bliver de fine og glatte og ens. Det er slet ikke i vores værdikæde at gøre sådan. Så vi har en lille produktion, som vi så gør os umage med at få til at se flot ud og være konsistent og være holdbar.

Morten: Ja. Mit ord, jeg ville have valgt, det var kvalitet. Altså det er det, jeg hører, når jeg snakker med nogen, og det kan jo selvfølgelig være forskellige elementer i det, men kvaliteten af det, at det bare er gennemført. Kan du genkende det?

Peter: Det kan jeg godt. Og kvalitet er et ord, som både, det kan gå på det tekniske i det, fordi stenene er rent teknisk set, som de skal være. Men hvis en kvalitet også er en arkitektonisk fremtoning af et hus eller at stå med en sten i hånden, så er det også noget, vi lægger stor vægt på, at det skal simpelthen løfte et hus. Og det er en måde at komme lidt væk fra det der med, at en sten er bare en sten. Det skal være sådan, at når man går ind ad sin dør og tænker, Gud, hvor jeg elsker mit hus. Ja. Det er hele oplevelsen af det, når man står og kigger på det.

Morten: Og der fortjener Petersen Tegl-historien måske egentlig at blive fortalt noget mere, så man ligesom har den fortælling med sig, når man så står og skal vælge sten fra Petersen eller nogle af de andre.

Peter: Ja, det synes jeg i hvert fald. Det er sjovt at fortælle om det. Altså trods alt lige linje siden 1791. Ikke dermed sagt, at du får en sten, som den så ud i 1792, for teglværket blev grundlagt i 1791. Men det er det værdisæt, der har været hele vejen igennem.

Murværk, oplevelse og sanselighed

Morten: Ja. Hvordan kan man så opleve det? Nu sagde du, at det her med, at når man kigger på det, så er der en forskel i det. Er der andre steder, hvor man vil opleve det? Altså, er der noget, når man mærker det? Er der noget med indeklima? Er der nogle ting, hvor man faktisk vil opleve den her forskellighed?

Peter: Der er noget med akustik, og det vil sige, det er måske ikke fordi det er helt unikt lige for vores sten, men hvis du tager for eksempel Skuespilhuset på Kvæsthusbroen inde i København, som Lundgaard & Tranberg har tegnet, Skuespilhusets sal, eller den store sal, det er jo lavet som en grotte i håndlavede sten. Det var noget af det, vi leverede. Så det åbnede i 2008. Og der har de simpelthen brugt stenene som akustisk virkemiddel derinde, at de er alle sammen forsatte og forskudt fra hinanden, de sten. Det er et ganske lille, intimt rum. Og så de her sorte sten sidder sådan staccato i sådan et stavgmønster og springer ud af væggen hele tiden. Og det gør meget for akustikken, som er god, så det er til det talte teater. Ja. Men når det er sagt, så har sten jo, de afgasser jo ikke af noget som helst, så det er også et sundt miljø at være i, og de kan ånde, så du har heller ikke følelsen, hvis du er i et teglrum, at du står inde i en plastikpose. Det kan man godt have i et betonrum, hvor der er plastikmaling på væggene, hvor du tænker, det bliver sådan lidt tæt herinde. Og så er der også en anden ting, og det er sådan en berøringsting i det. Det er simpelthen, synes jeg i hvert fald, rart at føle på mursten, røre ved mursten. Og det patinerer smukt. Altså der er nogle værdier der, som stikker dybt.

Morten: Jo, jeg vil faktisk gerne starte der. Jeg vil faktisk gerne høre den her. Altså hvor er det passionen, hvordan er det, det her kommer til udtryk? Hvorfor er det lige præcis, at når man vælger en Petersen teglsten, at man så får en bedre oplevelse? Altså hvad er det, som du hører kunderne siger, når de kommer til dig?

Peter: Jamen, vi står jo med kunder, som har sådan en sten i hånden og tænker, Gud, og slår på den med en kno, og så synger den, og så tænker de, Gud, jeg må bare lave et eller andet med den og se den farve. Og det er faktisk vores primære vej, det er at tale med arkitekterne, fordi det er jo dem, som kommer og foreslår til en bygherre at prøve med den her sten. Men faktisk bygger arkitekterne et hus, og så er der nogle andre arkitekter, der ser det og tænker, ej, det kunne være flot, eller en bygherre, som siger, det kunne jeg altså godt tænke mig at se i mit hus, det her murværk. Og så er det bare, man skal jo næsten opleve det ude, et smukt murværk med en flot fuge og en sten med glød i, som man også tænker, det her er altså også flot om 50 år og 100 år. Og det er noget, der, når det er der, så kan man se det. Og så er der jo det, der hedder forbandtet i murværket, mønsteret, hvordan stabler man sten oven på hinanden? Er fugen trukket tilbage? Er den trukket frem? Og det er sådan noget, som indgår i hele det her musikstykke, som murværk egentlig er. Og der er sten jo lige pludselig, hvis du har et helt hus, så spiller stenen måske en mindre rolle. Den spiller ikke nødvendigvis hovedrollen, fordi så er det murværket, der spiller hovedrollen. Men når du kan gå ind og se, at hver enkelt sten har liv og glød i sig, så er det det, som er fortællingen i det, som jeg ser det, og som både arkitekt, men også murstensproducent, og også hører mange arkitekter og bygherrer reagere på.

Morten: Ja, men det tænker jeg. Og jeg kan virkelig også genkende det, og jeg kan også genkende det som, nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg jo privat er i det her. Vi er jo selv nybyggere, og jeg har ikke nogen uddannelse eller nogen professionel reference ind i byggeriet. Så jeg er kommet helt blank ind i byggeriet. Men i bund og grund, så har jeg ikke vidst, at der var så mange nuancer i det. Og specielt når du siger det her med, at det jo faktisk ikke er stenen, der udgør det, men det er jo faktisk murværket, der giver rigtig meget sjæl. Det kan jeg faktisk virkelig godt genkende, og noget hvor man skal træffe nogle beslutninger, både omkring, hvad for en fuge man bruger, om den er tilbagetrukket, om det er forbandtet. Og efter jeg sådan har hørt om det, og hørt nogen i branchen tale om det, så kan jeg virkelig godt se, at det gør en kæmpe forskel på selve oplevelsen af byggeriet, afhængig af hvad for nogle valg man tager her. Jeg er helt med på det.

Peter: Ja. Og det er jo det der med at gøre sig umage. Ikke dermed sagt, at andre så ikke gør sig umage. Man kan sige, det her hus, det skal stå mange år, og det skal være et flot hus. Og det gælder også med valg af vinduer og døre og belægninger i forhaven og alting. Der er mange ting i det. Det kender du jo også til, tænker jeg. Og det er det, som vi siger, nå, men vi vil godt have nogle sten, som løfter byggeriet, løfter arkitekturen. Og hvis det ikke er til tegl, det er jo ikke alle, der er det, så skal man jo ikke tage vores sten. Det er klart. Vi er jo ikke ude i, vi skal jo ikke være et korstog på den måde. Men for lige at svare på dit forrige spørgsmål også lidt, så bliver stenene meget varierede i farve. Der er farvespil i. Altså ikke bare sådan, at det samme farvespil er der i den sten og den sten og den sten. Det hele varierer hele tiden. Og det er det, der er vores glød.

Kalkmørtel, genbrug og samarbejdet med nybyggere

Morten: Ja. Du nævnte det selv lige med fuge og sådan noget, og den mørtel, der bliver brugt. Der har vi tidligere talt noget omkring, om man skal bruge kalkmørtel, eller om man skal bruge cementmørtel. Er det noget, hvad tænker du om det? Det er jeg faktisk lidt nysgerrig på.

Peter: Jamen, jeg har jo utrolig stor sympati for kalkmørtel, og der er lidt religion over det også, fordi der bliver også diskuteret, hvorvidt det passer med kalkmørtels fordele og cementmørtlens fordele. Men hvis vi går tilbage til omkring 1150’erne-60’erne, da teglet kom ind i Danmark, altså der har de jo ikke haft cementmørtel på det tidspunkt. Der har det jo været kalkmørtel. Der står altså stadigvæk bygninger fra den tid, som holder. Og så er der noget sympatisk i det. Så er der også noget, der peger på, at man kan undgå noget, der hedder dilatationsfuger i en vis udstrækning, når man bygger med kalkmørtel. Kalkmørtel er lidt mere fleksibel. Og hvis du har et betonhus, som de fleste huse trods alt stadigvæk er, og så lægger du en teglfacade foran, så fordi de to materialer arbejder forskelligt, så skal du ind imellem have en opdeling af murværket, sådan at når fundamenter giver sig til at arbejde forskelligt, at der ikke opstår knækskader i murværket. Og så bygger man det, der hedder dilatationsfuger ind, altså man faktisk skærer murværket igennem med en blød fuge, så det står og arbejder. Og det er der jo så, kan man jo beregne sig frem til, at der er sandsynlighed for, at man kan formindske, de er ikke særlig kønne nemlig de fuger, når man bruger kalkmørtel. Men der er også nogen, som modsiger det, og man kan sige, der er også dygtige cementmørtelproducenter i branchen, som bruger det. Men altså jeg har personligt meget stor sympati for kalkmørtel, fordi det lægger sig også lidt op ad historien i teglet. Altså det er nogle naturprodukter, som har historisk sammenhæng.

Morten: Jo. Og der er vel også det med det, det har jeg i hvert fald talt med tidligere deltagere om, at det også kan skilles ad igen. Fordi det kan det vel ikke, hvis det er cementmørtel, man bruger. Det er ikke sikkert, det er nødvendigvis jeres interesse sådan rent kommercielt, men alligevel, så er der vel noget i det her med genbrug og det cirkulære i byggeri, også med mursten?

Peter: Ja, det spiller bestemt en rolle, at hvis du har et murværk, der er muret med en meget hård cementmørtel, som faktisk næsten er hårdere end stenen, så er du nødt til at tage murværket ned i skiver for at kunne genbruge det som elementer, hvor kalkmørtel kan du skille ad med en murerhammer. Men igen, det er også lidt, der er argumenter både den ene vej og den anden vej. Men det er en faktor i det også, som man skal tage med, at man kan, og det er også lettere at renovere i efterfølgende.

Morten: Jo. Ja. Jamen, der skulle være mange fordele ved det, så en opfordring til at tale med mureren om det, i hvert fald, kan man sige.

Peter: Ja. Og der vil være nogle murere, som siger, aldrig i livet, og nogle som siger, yes, så er vi glade igen.

Morten: Ja, det er der garanteret. Peter, jeg er nysgerrig på, hvordan I egentlig samarbejder med nybyggere. Altså, er der noget, eller er det altid gennem arkitekter og rådgivere, at vi får adgang til Petersen Tegl?

Peter: Det er det som oftest. Og det er fordi, at arkitekterne er lidt vores ambassadører. Vi har da også folk, der ringer og vil bygge privat, men normalt så er det igennem en tømmerhandel eller byggevareforhandler og en murer, at det går den vej rundt, også fordi det er mureren, der skal lave arbejdet, så der er også nogle tekniske ting, som for eksempel valg af fuge og farve, og skal der det, der hedder murbindere i, altså sådan nogle stålstænger, som forbinder murværket til den bagvedliggende mur. Der er en række ting der, som er meget gode at overlade. Men når det er sagt, så har vi tit bygherrer, der henvender sig til os og siger, jeg vil godt bygge, og jeg har set jeres sten, og de skal jo også rådgives omkring det. Men vi sælger ikke direkte til private. Det skal køre den anden vej rundt.

Råd til nybyggere og tanker om dansk byggeri

Morten: Jo, lige nøjagtigt. Oplever du, at vi stiller de rigtige spørgsmål som nybyggere til vores rådgivere? Eller er der nogle ting, som du tænker, der kunne være relevante? Nu har du jo muligheden her og sidde over for X tusind lyttere på podcasten her. Er der nogle ting, som du godt kunne tænke dig at prøve at pejle byggeriet eller også som private beslutningstagere i en retning af?

Peter: Ja, jeg synes faktisk, når de folk, vi taler med, dem som jeg møder, kommer altid med et ret godt og åbent sind. Og det kan også være, at de så kommer og siger, jeg skal have et gult hus, og så får de øje på en rød sten, og så tænker de, det skal være rødt. Og så går de hjem, og så kommer de tilbage et par dage efter og siger, nej, det skulle altså være gult alligevel. Det er sådan lidt derfra. Og det handler også om de mange farvemuligheder, der er. Det er jo lidt svært at rådgive, fordi hvis jeg nu var arkitekt stadigvæk praktiserende, så kunne jeg godt sige til dem, jeg synes simpelthen, det du har forklaret mig om dit hus, som du har tænkt dig det, jeg ville faktisk vælge en lys gul sten med noget gråt farvespil i eller hvidt eller hvad det er frem for det, du har gjort. Det kan jeg ikke helt gøre, men man kan komme ind og tale lidt om det, hvis de spørger til råds. Men også hvis der er en arkitekt ind over, så skal man jo ikke blande sig i det. Men jeg synes generelt, at de spørger meget godt ind til det. Der er en ting, jeg altid har fokus på, det er valg af fugefarve. For det er sådan en spøjs ting, som ikke altid har været et tema. I mange år eller årtier var det bare, nå men stenen kunne være rød eller gul eller grå eller sort, men fugen er sådan set bare grå som udgangspunkt. Og det ser man oftere og oftere, at man begynder at tage stilling til fugen som et ret stort virkemiddel, tilbagelæggende, frem, er den varm i drag, kold i farven, mørk, lys. Kan man skifte fugefarve undervejs? Der er noget der. Men det er jo nede i en meget lille detalje. Og så er der måske også noget, hvor det handler om at forklare et byggeri, at det er et murværk. Altså, der er en logik i et murværk. Murværk kan i sig selv ikke spænde særlig langt. I gamle dage havde man murstik, store buestik over en åbning. Det bruger man ikke i dag. I dag laver man det, der hedder en teglbjælke eller en overlægger ind over. Og hele modernismens arkitektur bygger på de her store rette linjer, hvor du har store, det kan også være mindre, men store udskæringer, hjørnevinduer, som egentlig er en ting, der ikke er helt naturlig for murværket. Men sådan er arkitekturen, og det skal man ikke give sig til at blande sig i. Men der kan være nogle gange, hvor man godt kunne prøve at dreje talen ind på det, som ville være naturligt for murværket, og udtrykket, så man også forklarer, at det her er et murhus, derfor ser det sådan ud. Ja. Men i dag er byggeriet så kompliceret med så mange krumspring og så mange ophængningskonstruktioner, så den historie er oftere sjældnere fortalt, end den er tit fortalt, hvis du kan følge mig.

Morten: Så du foretrækker, kan man kalde det det ægte byggeri, eller hvor man bruger materialerne på den ægte måde? Er det sådan, man skal forstå?

Peter: Ja, jeg kan godt lide det. I hvert fald når man ser det, og det fungerer. Og det er ikke fordi, de skal se gammeldags ud, men de kan sige, okay, det her hus er bygget på den her måde, og det signalerer lige på den her måde. Og hvis man åbner den flanke, så er der mange byggerier, man så skal tale om og sige, nå men er det her ærligt, og det er skruen uden ende det, og en diskussion, der aldrig får noget facit. Men det ligger også i byggetraditionen, fordi vi har jo ikke fuldmurede huse mere, hvor du først murer indervæggen og lægger bjælkerne op, og så murer du ydervæggen op bagefter.

Morten: Nej. Nej, det er ikke sådan, det foregår i dag. Der er nok lidt for travlt, kan man sige.

Peter: Ja, og det skal gå hurtigere, og det er vinterbyggeri, og der er nogle ting der.

Morten: Men er dansk byggeri et godt sted?

Peter: Det synes jeg. Og vi har også på, ja, det synes jeg. Og det er jo en dybt kommercialiseret branche, og faktisk er det sådan, at som privatperson, når man bygger med en arkitekt, så kommer man meget tæt på beslutningsprocessen. Men utrolig meget byggeri er jo så stort, så man ikke er en del af den proces som beboer eller lejer eller ansat i en virksomhed, der lejer sig ind et sted. Men jeg synes, der er mange, der gør sig umage i byggeriet også med den grønne omstilling, at man tager det på sig, man gør alt, hvad man kan for at komme det rigtige sted hen. Og jeg synes også, den resonans, man får fra udlandet, når der kommer gæster, det er alt fra arkitekter til bygherrer, er, at vi gør det rimelig godt herhjemme. Vi bygger langsigtet generelt og til næste generation og prøver at sætte nogle huse, som kan tåle at stå. Så det synes jeg. Alle brancher har jo deres ups and downsides, men jeg synes generelt, og det er godt at se det med andres øjne også, at byggeriet er et godt sted. Der er masser af ting at pege på og skælde ud over og sige, hvorfor gør vi sådan, hvorfor gør vi sådan? Det er der jo altid, men man skal starte et sted, kan man sige.

Morten: Jo, ikke? Ja. Ja. Billigt byggeri og kommercielt byggeri, der bare skal gå hurtigt og sådan, det kan man jo godt kigge på også.

Outro

Morten: Lige nøjagtigt. Vi talte lidt omkring det her, eller det der jo egentlig var temaet, det her med kvaliteten af byggeriet. Jeg tænker lidt på, sådan lidt som en afslutning på det her. Hvis det var dig, der skulle træffe en beslutning, altså hvor, og nu skal du ikke bare sige teglsten, det er ikke det svar, jeg er ude efter, men hvor i din optik synes du, at det giver mening at prioritere kvaliteten, når man så skal i gang med at bygge?

Peter: Jamen for det første, man skal gøre sig umage. Og det kan man så sige, det er jo en beslutning, man tager, eller når man gør sig umage, så skal man tage nogle beslutninger. Det kan også være, man kan sige, det her, der er det ikke så vigtigt, at det er højeste kvalitet, for det skal kun stå to år af en eller anden årsag, den her del af byggeriet. Andre ting, der skal man gøre sig umage, vil jeg mene. Og det er sådan, at når vi bygger, så sætter vi et ret stort fingeraftryk på vores omgivelser. Ja. Og der er en australsk arkitekt, der hedder Glenn Murcutt, en ældre herre, som har sagt det så fint. Han har sagt: Touch Earth lightly. Og det skal ikke forstås som, at man altid skal bygge huse af træ. Det skal bare forstås, at man gør sig umage, at man ikke laver for store impacts i sin arkitektur. At man skal gøre sig umage og være sig den arv, man efterlader sig, bevidst. At bygge et hus, som holder og står og bliver ved med at være flot, og som der også kan lønne sig at renovere på. Og bygge videre på. Det er for mig en kvalitet, at man tænker langsigtet og bygger langsigtet. Og i diskussionen og den heldigvis meget udbredte debat om bæredygtighed, er der jo også det med, at vi skal bygge byggerier, som står 50 år, og så skal vi rive dem ned igen, fordi så ser det godt ud på CO2-regnskabet. Og der er en eller anden dissonans i det, tænker jeg, at man bygger for at fjerne igen hurtigt, fordi alle de ting, vi godt kan lide at gå og kigge på, jo oftest er ældre ting. Så det er for mig en kvalitet, at man bygger langsigtet og tænker langsigtet, og tænker på arkitekturen. Grunden til, vi tager til København eller tager til Venedig, eller hvor vi tager hen, det er jo faktisk for at se mange af de gamle byggerier også. Så er det sagt, i Venedig og København er der også meget nyt, spændende byggeri. Men man tager jo med Børsen eller Rosenborg eller Amalienborg, gamle byggerier, som tegner en del af København, fordi de har den alder, og man har gjort sig umage dengang de blev bygget.

Morten: Ja, så det er jo egentlig noget, man skal tænke på allerede, når huset bygges. Og jeg synes faktisk, det du siger her, det her med at bygge et hus, der kan bygges videre på, det tror jeg faktisk aldrig er blevet sagt i podcasten her før. Og jeg synes faktisk, at der er noget ægte, der er noget værdi i det, som jeg faktisk synes er ret interessant, Peter.

Peter: Det mener jeg også virkelig, at man skal tage med i det, fordi det kan jo også være, at hvis vi tager et hus, et gammelt hus, der er jo altid bygget lidt om på gamle huse også under tiden, fordi man tænker, nå, nu har vi brug for et bryggers her eller et udhus på gården eller hvad det er, så er der bygget til. Og slotte og herregårde er også tit bygget om og bygget til og ændret på, og så er de brændt lidt ned nogle gange også og sådan. Og det er jo også en del af den historik, men det skal være et hus, det er værd at arbejde med, fordi så får man den historie, som vi egentlig alle sammen ånder for.

Morten: Lige nøjagtigt. Peter, det har været super interessant at hilse på dig og møde Petersen Tegl og lytte omkring jeres værdier og jeres perspektiver og jeres historie. Hvis man skal ind og læse lidt mere omkring Petersen Tegl, hvor skal man gøre det henne?

Peter: Jamen, så kunne det være vores hjemmeside, som hedder www.petersen-tegl.dk, eller bare google Petersen Tegl, så får man lidt hits der, og kan se på det. Eller komme og besøge os i Sønderjylland i Broager, eller i København, hvor vi også har kontor. Men hvis man går med byggetanker, og man tænker murværk, så er det godt at researche, kigge lidt rundt omkring og se, hvad det er, og så vil vi jo altid gerne hjælpe. Det er en fornøjelse.

Morten: Lige nøjagtigt. Og jeg var faktisk også inde forbi jeres Instagram, før vi lige startede den her samtale op. Og det er også bare lige en inspiration til at kunne gå ind på den og se nogle af de projekter, som I laver. Så det ser i hvert fald fedt ud. Så tak for dit bidrag, Peter.

Peter: Tak. Dejligt at høre. Det vil jeg give videre. Tusind tak skal du have, Morten.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.