Lyset skaber hjemmet

Intro: Velkommen og hvorfor lysdesign betyder noget

Mette-Marie: De fleste har nok tænkt, det hjælper elektrikeren os med, eller det kan vi godt selv klare. Men jeg tror, at der er kommet et større fokus på, at vi også gerne vil have den gode belysning, når man bygger.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at kunne komme i gang med vores Drømmevilla. I dag har vi besøg af Mette-Marie fra Ampell. Vi skal tale lysdesign. Det har jeg glædet mig til, fordi vi skal lære mere om, hvordan man kan skabe det gode i et hjem ved hjælp af lys. Mette-Marie, velkommen i Drømmevillaen.

Mette-Marie: Tusind tak.

Morten: Jeg bliver nødt til bare at kaste os ud i det. Hvorfor skal man ikke bare sætte en lampe op? Det fungerede for mine forældre, det fungerede for mine bedsteforældre. Hvorfor er det ikke nok bare at sætte en lampe op? Hvorfor er det, man skal have fat på en lysdesigner?

Mette-Marie: Det at sætte en lampe op tænker jeg egentlig kan være en meget god, eksperimenterende måde selv at gå i gang med et lysdesign på. Men i modsætning til en almindelig møblering, hvor du kan flytte en sofa igen og købe nogle nye stole, så er belysningen tit lidt mere låst, fordi det skal jo sidde fast et sted, have noget strøm. Så det der med lige at have gjort sig et par ekstra tanker om, hvad er det, vi gerne vil iscenesætte i vores hus? Hvad er det for nogle stemninger, vi gerne vil have frem? Hvad er det for nogle ting, der er særlige for vores familie, som vi godt kunne tænke os, at belysningen var med til at rammesætte? Det kan måske være meget godt at få en professionel til at hjælpe en med at udrede og komme med nogle forslag til, hvordan belysningen så kan være med til at understøtte det.

Morten: Og jeg kan jo sige for vores eget vedkommende, folk der lytter med i podcasten, de ved, vi har fået byggetilladelse. Vi er i gang med arkitekten, og vi er i gang med at få lavet alle tegningerne på det. Og pludselig siger han til os, har I fundet en lysdesigner? Eller har I fundet en, der kan hjælpe jer med belysning? Så siger jeg: Nej, nej, det finder vi ud af, når vi kommer længere frem. Nej, siger han så, jeg har brug for den information nu. Og det var jo egentlig også det, der var indledningen på, så rakte jeg ud til dig og tænkte, nu skal vi høre noget mere om det. Så tusind tak for, at du har lyst til at stille op. Mette-Marie, hvem er du? Hvem er Ampell? Hvem har vi i studiet i dag?

Mette-Marie: Jeg er en del af Ampell, som er en belysningsvirksomhed, der hjælper både private og professionelle med belysningsløsninger. Og det er i alle skalaer af byggeriet. Men i dag skal vi jo tale særligt om private villaer, måske private haver. Og jeg har selv en baggrund som arkitekt, så min rolle er at prøve at forankre belysningen i de arkitektoniske tanker, der er fra arkitekten. Og så hjælper jeg mine kollegaer med at formidle det til vores samarbejdspartnere. Jeg er måske den i virksomheden, som ved mindst om det tekniske i belysningen, så hvis jeg kan forstå det, de fortæller mig, så er der også en chance for, at vores samarbejdspartnere og kunder kan forstå det, jeg fortæller dem. Så jeg er den, der binder sløjfe mellem det arkitektoniske og kunstneriske og det tekniske, og belysningen er jo begge dele.

Arkitektur, detaljen og hvorfor mange vælger for meget lys

Morten: Og hvad er det, når man kommer som arkitekt, og så bliver lysdesign en del af det? Mange af de arkitekter, som jeg har talt med også i podcasten, de tilbyder jo faktisk også lysdesign som en del af deres løsning. Men du er gået lidt en anden vej. Det var ikke de store ting, der motiverede dig.

Mette-Marie: Nej, jeg har jo arbejdet helt klassisk som arkitekt med at tegne boligbyggerier og børnehaver og også villaer en gang imellem. Men jeg har altid været meget draget af den lille skala og det der med at kunne gå i detaljen med nogle ting. Og det er nok i virkeligheden også der, hvor vi hjælper arkitekterne i de projekter, de sidder med. De er tit rigtig dygtige til at vælge de steder, hvor belysningen er relevant i forhold til deres arkitektur. De ved jo lige præcis, hvad det er, de gerne vil have fremhævet. Og det, vi så går ind og hjælper dem med, det er måske lige at præcisere nogle afstande. Det er at vælge spredningsvinkler på lyset, farvetemperaturer, farvegengivelse. Og så tror jeg, at noget af det, som kan være svært i belysning, også er at tænke, hvor meget og hvor lidt skal der til for, at der er nok. Og der er nok den generelle tendens både hos arkitekterne og hos private og generelt, at folk har en tendens til at vælge for meget.

Morten: Okay. Hvorfor kan det være egentlig? Hvad tænker du der?

Mette-Marie: Jeg tror bare, det er en frygt for, at der er for lidt lys, og når vi nu er i gang, så kan vi lige så godt få lavet rigtig meget lys og sikre, at der er nok over det hele. Men man risikerer bare, at man måske får et lidt kedeligt, ensoplyst hus, hvis man får for meget lys ind. Så det er jo det der med at vælge de særlige steder og hjælpe arkitekterne og bygherrerne med at sige, det er lige præcis her, vi skal sætte fokus.

Morten: Ja. Hvad så med Ampell? Nu sagde du, I er en belysningsvirksomhed. Lad os høre lidt mere omkring, hvem I er, og hvad I laver.

Mette-Marie: Vi er egentlig ret bredt repræsenteret kompetencemæssigt. Jeg sidder jo så primært med vores lilleskalaprojekter, altså villaerne og formidling. Så har vi nogle, der er specialister i facadebelysning og udendørsbelysning. Vi har nogle rigtig dygtige kommunikatører og nogle arkitektstuderende ansat til at fotografere og lægge ud på de sociale medier. Og så har vi nogle rigtig dygtige entreprisefolk, som sidder og laver større projekter, kontorer, lagerhaller, altså you name it.

Morten: Ja. Og er det så normalt, at sådan en nybygger som mig kunne ringe til jer og sige, vi har brug for et eller andet med lysdesign? Det er en ret kendt use case for jer.

Mette-Marie: Jeg tror, at det bliver mere og mere normalt, men som oftest er det arkitekterne, der anbefaler os. Og jeg tror, det bliver mere og mere normalt, at folk gerne vil have noget hjælp til lysdesign også. Men historisk har det nok været de få. Og de fleste har nok tænkt, det hjælper elektrikeren os med, eller det kan vi godt selv klare. Men jeg tror, at der er kommet et større fokus på, at vi også gerne vil have den gode belysning, når man bygger.

Fra tegning til løsning: sådan foregår processen

Morten: Det tror jeg faktisk, du har ret i. Og hvis man læser nogle af Facebook-grupperne, som mange af os nybyggere gør i, så er måske det der med belysning, og det understøtter måske også lidt det, du siger med, at der kommer for meget af det, måske egentlig, hvor mange penge man har sat af til det, og så dividerer man med 1000 kr. per spot. At det godt kan være, det er så enkelt som det. Så jeg er faktisk nysgerrig på, når jeg så kommer med nogle tegninger af et nyt hus, hvordan, hvad sker der så i processen? Hvad gør I så derfra?

Mette-Marie: Vi vil jo rigtig gerne have et indledende møde med bygherre eller arkitekt eller begge to, hvis de vil det, fordi vi skal have udfriet familien lidt for deres liv. Hvad er det, der er vigtigt for dem? Hvad har været vigtigt for dem i forhold til at få tegnet det her hus? Er der nogle særlige ting, der gør sig gældende i den her familie? Det kan også være, at der er nogle særlige overflader, som arkitekten har valgt, de gerne vil have fremhævet. Det kan være, der er, arkitekter kan jo godt lide at snakke om sådan noget med rytme eller linjer. Og det kan være, der er sådan noget, de godt kunne tænke sig at få fremhævet. Og så er der jo sådan noget med, er der nogle særlige genstande, folk er glade for, de gerne vil have iscenesat? Det kan være en skulptur eller et smukt billede, de allerede ved lige, hvor skal hænge. Hvordan får vi så sat lyset på det, så vi får fremhævet de smukke ting ved det? Så det er både arkitekter og bygherrer, der kontakter os.

Morten: Og hvad så, når man så har en samtale på det? Så tænker jeg, I har nogle værktøjer bagefter, hvor I kan gå ind og lægge nogle løsninger på eller prøve at teste nogle løsninger af?

Mette-Marie: Ja, det kan vi. Hvis man vil have en meget stor model, så kan vi godt lave lysberegninger, og det er nu sjældent, vi gør det i private villaer, fordi mængden af lys sjældent er det, der er vigtigt i en villa, og det er i højere grad, hvordan får vi iscenesat de forskellige rumligheder og materialer og så videre. Og der vil jeg sige, der er også meget erfaring, der spiller ind. Når man ved, hvad de forskellige typer af belysninger gør, så kommer man i hvert fald et okay langt stykke med den erfaring.

Tre lag af lys: baggrund, funktion og stemning

Morten: Ja, lige nøjagtig. Hvad findes der egentlig af forskellige typer af lys, hvis man kan sige det? Der er jo forskel på, om man skal gå og gøre rent, eller man skal have besøg af familien eller venner i huset.

Mette-Marie: Det er helt rigtigt. Vi plejer at opdele det i tre forskellige typer, hvor det er baggrundslys, funktionslys og stemningslys. Og baggrundslyset, det er den belysning, som sikrer, at vi kan orientere os i et rum. Hvis man forestillede sig, at man stod i et helt hvidt telt på en solskinsdag, så ville man have sådan et helt jævnt, homogent lys ind fra alle sider. Og der var ikke noget i det her rum, der var vigtigere end andet, og der var ikke sat ramme om nogen særlig oplevelse. Det er baggrundslyset i sin reneste form.

Morten: Ja. Et eksempel på det, hvis du kigger på en almindelig stue, hvad kunne det være?

Mette-Marie: Det ville være, hvis man havde noget rundstrålende, altså noget som lyser hele vejen rundt og giver et blødt lys og giver en almen oplysning af et rum.

Morten: Ja. Okay.

Mette-Marie: Så kan man gå over og se på funktionslyset. Funktionslyset, det er i højere grad det, der rammesætter en arbejdsopgave eller en særlig situation. Det kunne være i køkkenet, når vi står og laver mad. Det kunne også være ved spisebordet, hvor vi sidder og spiser, og funktionen er, at vi skal kunne orientere os i bryggerset, hvor vi står og lægger tøj sammen, eller på toilettet, når vi gør rent. Og det kan være mange forskellige lystyper også. Det kunne være noget integreret lys fra spots, men det kan også være en pendel og en væglampe eller alt muligt andet. Og det sidste, som er stemningslyset, det er lidt det, der er krydderi på tilværelsen. Det er tit et dekorativt element, altså en smuk lampe, man måske har valgt mere af æstetiske årsager end af funktionelle årsager, som giver et blødt lys på gardinet i stuen eller som er det lys, man måske har i noget integreret inventar, hvor man gerne vil have fremhævet en eller anden smuk materialitet. Og man kan sige, det gode belysningsdesign opstår, når man som oftest bruger alle tre og afhængigt af rummet lidt mere af det ene og lidt mindre af det andet.

Morten: Okay. Jeg tænker sådan lidt på, er det de samme lyskilder, man så bruger til de tre typer af lys? Fordi der findes jo efterhånden rigtig meget styring på det og så videre. Philips Hue, der kan man jo både få en Hawaii sunset, og man kan få en cold Hawaii surf-belysning.

Mette-Marie: Ja. Der vil nok være en tendens til, at man for stemningslyset går varmere, og at man for det funktionelle går koldere. Altså sådan at når man skal gøre rent på badeværelset, så vil vi gerne måske have noget, der ligner dagslyset mere, end når vi sidder i stuen og hygger os om aftenen, så bliver det mere gyldent og mere solnedgangsagtigt.

Morten: Ja. Så der kan godt være en variation på den måde.

Mette-Marie: Bruger man de samme lyskilder på den måde? Bruger du de samme lamper?

Morten: Nå, på den måde, ja, det kunne jeg godt, men i forskellige styrker. Ja, præcis.

Mette-Marie: Ja. Okay. Så det kunne man sagtens forestille sig. Altså at en pendel, der var rundstrålende, en radiohuspendel for eksempel, den kunne godt både give tilstrækkeligt lys til, at jeg kunne gøre rent i køkkenet, men hvis jeg dæmpede den ned, så gav den også et lækkert og stemningsskabende lys.

Morten: Ja, lige nøjagtig.

Typiske fejl: blænding, ensartet lys og manglende zoner

Morten: Mette-Marie, jeg siger ikke, at det her sker, men hvis du nu var ude og besøge en veninde eller ude og besøge nogle venner eller familie, og du så sidder og kigger på deres lys eller kommer hjem til mig. Jeg siger ikke, du gør det, men sidder og kigger på de ting, som vi selv har lavet, os der ikke arbejder med det professionelt. Hvad for nogle fejl ville du så se, hvis du kiggede efter det? Hvad er det for nogle ting, som der sker der?

Mette-Marie: Blænding, synes jeg, er en ting, som jeg er blevet meget opmærksom på, at man får hængt lyskilden i en højde, hvor det generer øjnene. Og mange af sådan nogle spots, man måske kender tilbage fra 90'erne og 00'erne, hvor lyskilden sidder i samme højde som loftet, der vil man også tit opleve en relativt høj grad af blænding. Og man kan sige, med det LED, vi har nu, hvor vi kan få rigtig mange lumen ud af vores lyskilder, så kalder det bare endnu mere på, at det er noget, vi tænker rigtig meget over, altså blænding. Og så synes jeg, en anden ting, som vi måske ser generelt især i nybyg, det er, at man får skabt et meget ensartet lys. Og noget af det, vi arbejder meget med, er egentlig at få skabt nogle kontraster og få skabt noget dynamik, skabe nogle forskellige stemninger, sådan at køkkenet ikke kan det samme som spisestuen, og spisestuen kan ikke det samme som stuen. Vi vil gerne noget forskelligt, og derfor skal lyset også noget forskelligt. Så det der med at lave et grid på en gange en meter og så sætte et spot, duk, duk, duk, det er ikke noget, der understøtter alle de gode tanker, man har gjort sig i den arkitektoniske proces omkring sit køkken, omkring sin stue, omkring sine værelser. Så det er nok to faldgruber, jeg tænker mest på.

Morten: Så det er lang tid siden, I har lavet en stjernehimmel, siger du?

Mette-Marie: Det er lidt længe siden, ja.

Morten: Det er lidt længe siden. Jeg havde faktisk en af de arkitekter, jeg havde med, han talte faktisk lidt om det samme. Det var så ikke ud fra et lysperspektiv, men det var faktisk det her med at skabe nogle forskellige zoner. Og nu kommer du jo så med en arkitektbaggrund. Det kom jeg jo ikke ind i i vores podcast med jer. Men det synes jeg faktisk var meget lærerigt. Og det tænker jeg, det er jo noget af det, som I virkelig kan skabe med lyset også.

Mette-Marie: Ja, det er rigtigt. Der har man i hvert fald mulighed for, også hvis man nu har det der sammenhængende køkken-alrum-stue, som bare flyder ud i et, alligevel at få skabt en forskellig stemning, om du er det ene sted, eller om du er det andet sted. Og det tænker jeg jo, de fleste i udgangspunktet er interesseret i.

Morten: Ja, lige nøjagtig.

Morten: Tænker I så lys som sådan et naturligt add-on, eller prøver I faktisk også at gå ind og påvirke arkitekturen?

Mette-Marie: Nej, det holder vi os fra. Man kan sige, vi har ikke en ambition om at komme og lægge et eller andet ekstra lag på det, der allerede er gjort af gode tanker. Det, vi helst vil, er egentlig at komme og understøtte de gode tanker. Så når arkitekten eller bygherren fortæller os, det er det her, vi har forestillet os, og det er det, vi drømmer om, så er det egentlig vores fornemmeste opgave at understøtte det med belysning.

Morten: Ja. Så I får det til at spille sammen med de eksisterende materialer, med de eksisterende farver, den eksisterende indretning. Så bliver det bare et input til jer.

Mette-Marie: Ja, det er i hvert fald vores ambition. Og det afspejler sig nok også i de belysningsbrands, som er i vores portefølje, at det er neutralt, minimalistisk, men lækkert design. Men det er ikke noget, der larmer visuelt. Det er noget, der ligesom lægger sig ind i arkitekturen og bliver en medspiller og ikke sådan en ekstra ting.

Projekter, uderum og når lys smelter sammen med arkitekturen

Morten: Ja, som en naturlig del på det. Vores egen arkitekt har faktisk også haft en lysdesigner til at hjælpe sig med det. Og det er en helt anden oplevelse, end vi i hvert fald herhjemme selv ville have været i stand til at skabe. Har du ikke nogle gode eksempler eller det der projekt, hvor du sagde, det her, det er jeg mest stolt af? Det her, det var der, hvor vi virkelig fik det integreret i arkitekturen. Det er det, du fortæller om, når du mødes over familiemiddagen.

Mette-Marie: Jo, jeg synes faktisk, at vi har rigtig mange fine projekter efterhånden. Jeg tror nogle gange, vi er lidt udfordret af, at vores bygherrer er ret private, og derfor er det måske mere undtagelsen end reglen, at det er noget, vi kan gå ud og råbe rigtig højt om, i hvert fald når vi taler private villaer. Men der, hvor jeg synes, det er rigtig fedt, det er jo, når vi får lov til i samarbejde med arkitekt og bygherre at skabe en løsning, hvor man får belysning indvendigt og udvendigt til at smelte sammen med arkitekturen og landskabet på en måde, hvor alting bare går op i en højere enhed. Vi har et projekt på vores hjemmeside, der hedder Slow House, som er et rigtig fint eksempel på det. Og så arbejder vi også på et andet projekt lige nu, som er rigtig fint. Det er stadigvæk lidt undervejs, men det håber jeg snart, vi får nogle billeder at gå ud af.

Morten: Og hvad var det ved det her Slow House? Nu kan man gå ind og kigge billederne på jeres hjemmeside. Hvad var det ved det, du synes, der var helt fænomenalt?

Mette-Marie: Vi havde for det første en meget klar arkitektonisk idé. Og det gør det tit nemmere for os at gå ind og så få lagt en meget klar belysningsstrategi, fordi så giver det nogle gange bare sig selv, hvor er det belysningen skal være, og hvor er det, vi holder igen. Så var der en meget smuk natur omkring, som man kunne iscenesætte med lyset. Og bygherre var både ambitiøse og havde selv gode ting med. Udover at det er endt med at være et fedt projekt, så var det også en rigtig god proces på vej derhen. Installatørerne, der skulle udføre det, var enormt dygtige og professionelle, og det betyder jo også noget for det endelige resultat, at de udførende også synes, det er fedt. Og det er dejligt.

Morten: Jeg gik faktisk lige ind på hjemmesiden nu og fandt det her Slow House. Det ser super fedt ud. Der er faktisk mange billeder udefra. Det var faktisk også det, du fortæller. Jeg havde faktisk forventet, at den her samtale primært handlede om det indvendige.

Mette-Marie: Ja. Men det vil jeg sige, det er nok også det primære som oftest i vores projekter, fordi når folk bygger nyt, så slipper pengene op, og så er det jo tit landskabet, der lader vente på sig. Så her var de så begunstiget af, at der var en ret flot natur i forvejen, man kunne gå ind og lyssætte, og det var relativt begrænset, hvor meget der skulle iscenesættes af nyt anlæg. Men vi vil rigtig gerne tænke det som en helstøbt løsning. Oplevelsen starter jo allerede, når man ankommer til grunden. Den starter jo ikke først, når man går ind ad hoveddøren. Så det vil vi gerne.

Teknologi og tendenser i private hjem

Morten: Ja. Hvad er det, hvis vi sådan lige skal prøve at snakke lidt teknologi, fordi der er, nu har vi kort berørt det her med styringer og så videre. Men hvad er sådan de vigtigste teknologier og tendenser, som I ser, der kommer inden for lysdesign til privat hjem?

Mette-Marie: Jeg tænker, at noget, som egentlig bare generelt måske er lidt nyt, er, at der er så mange, der gerne vil have styring, hvor man måske ikke har prioriteret det tidligere. Men vi ser, at der er mange, der gerne vil have en eller anden form for smart home, hvor man ikke bare tænder og slukker og dæmper op og dæmper ned, men har mulighed for måske at arbejde med nogle scenarier, som er forudindstillet, hvor man ved, når jeg trykker på den her knap, så bliver lyset sat perfekt til en romantisk middag, eller når jeg trykker her, så er der fuld blæs på, og så er det rengøring. Eller efter klokken 23, hvis jeg tænder lyset ude på badeværelset, så er det mit nattisselys, som tænder, og så bliver jeg ikke blæst helt bagover af spots fra loftet. Så jeg vil sige, der er en generel tendens til det. Og så når det kommer til private villaer, så går vi ikke så meget længere end det. Der er jo rigtig meget teknologi, der kan mange ting. Især i virksomheder vil de gerne arbejde med sådan noget døgnrytmeregulering. Det kan være for eksempel i et lager, hvor man ikke har mulighed for dagslys, hvor man gerne vil simulere dagslyset for, at ens medarbejdere er så sunde som muligt. Det er ikke noget, vi ser i det private på den måde. Så er der tit et ønske om noget, der hedder dim-to-warm, altså hvor når man dæmper lyset ned, så bliver farvetemperaturen mere rødlig. Og så for den udendørsbelysning, der er der en bevægelse omkring Dark Sky og noget, der hedder Bug Saver, hvor man arbejder med et meget rødligt lys om natten, som insekterne bedre kan tåle. De bliver ikke tiltrukket af det på samme måde som det blå lys. Så det er primært de ting, tænker jeg, der rører sig relateret til det private.

Morten: Hånden på hjertet. Er det bare noget bling-bling, eller er det en god idé? Jeg er selv i tvivl. Jeg kan godt lide teknologi. Alt, hvad der kan få batteri eller strøm på sig, det er fedt. Men jeg er lidt i tvivl om, man kommer til at bruge det her. Om det egentlig bare er lidt bling-bling og noget, man bliver forelsket i, når man skal i gang med at bygge hus.

Mette-Marie: Ja. Jeg vil sige, det vigtigste, hvis man vælger det, er i hvert fald at få det gjort brugervenligt. Og så tror jeg egentlig, der er mange, der har rigtig meget glæde af det. Men jeg tror, at man vil gøre sig selv en stor tjeneste, hvis man sætter sig ned og får gjort sig begreb om, hvad er det egentlig, jeg gerne vil kunne med det lys. Og enten få noget hjælp til eller selv få sat sig ned og sige, hvad er det for nogle scenarier, jeg i så fald godt kunne tænke mig, vi fik indstillet. Og så simpelthen gøre det så ultranemt, at man ikke nødvendigvis skal finde alle mulige apps og devices frem, men der er bare en kontakt, man kan trykke på, og så ved man, at det er det, der sker. Så min anbefaling vil klart være, at jeg vil anbefale styring, hvis man er til det, fordi der er bare nogle muligheder også i den måde, man dæmper lyset på. Man kan dæmpe lyset meget mere præcist og få større glæde af det. Men jeg vil også sige, gør dig selv den tjeneste at gøre nogle rigtig gode tanker om, hvordan kommer vi reelt set til at bruge det her, og så få prædefineret de scenarier, du ønsker.

Morten: Ville du selv have det, hvis du byggede hus?

Mette-Marie: Ja, hvis jeg byggede nyt, så ville jeg. Men nu bor vi i...

Morten: Ja, så ville jeg. Men nu bor vi i...

Mette-Marie: Det er selvfølgelig noget andet, når man bor i et eksisterende. Det kan være helt ubegribeligt dyrt, men når man ligesom bygger nyt, så køber du ind på det.

Morten: Så ville jeg prioritere det, ja. Ja. Det ville jeg.

Mette-Marie: Er der nogle ting, du ser, når I kommer ud på messer eller ude i jeres netværk, der er nyt inden for det? Noget som vi kan vente, der kommer i det kommende år?

Morten: Jeg tænker i udgangspunktet det her fokus med især udlyset og med Dark Sky og med at passe på vores dyreliv, det er en klar tendens, vi ser. Og så synes jeg også, den her tendens til at vi går varmere, er noget, som bliver prioriteret.

Mette-Marie: Ja, okay.

Morten: Så det er mere nogle farver eller nogle hensyn. Det er ikke så meget teknologien, fordi teknologien er vel ved at være moden inden for det her.

Mette-Marie: Ja, der kommer jo flere muligheder. Der er flere leverandører eller flere udbydere, der får muligheder for forskellige typer af teknologier, så handler det jo mest om at vælge den, man synes passer til ens behov og vælge noget, der er relativt enkelt. Fra tidligere har der jo været nogle udbydere, som har tilbudt noget styring, og man risikerer jo, hvis de går nedenom og hjem, at så står man med et system og noget el i ens hus, som er ubrugbart. Men der er flere og flere af de her systemer, som flere forskellige leverandører kan koble sig på, hvor man ikke er så låst. Så hvis man vælger nogle af de systemer, er man ikke så fanget af, om udbyderen så hedder A, B eller Z.

Morten: Nej, lige nøjagtig, lige nøjagtig.

Outro: Tre huskeregler, vigtige rum og hvor man kan læse mere

Morten: Hvis du sådan eller sådan tre gode huskeregler, det kunne jeg godt tænke mig at hive ud af dig, og sådan de tre vigtigste ting, man bør have tænkt på, som vi skulle have tænkt på, før vi faktisk tog fat på vores arkitekt. Har du ikke nogle ting, du kan dele med os der?

Mette-Marie: Jo, jeg vil helt klart sige det der med at tænke med variation i lyset, så man ikke opnår den her meget homogene belysning. Det ville være et vigtigt sted at tage fat. Og så få sat sig ned som familie og få overvejet, hvad er det for nogle ting, der er vigtige for os i forhold til vores liv. Det behøver ikke nødvendigvis at være i forhold til belysning, for dem der hjælper en med belysning i huset, det skal de nok hjælpe en med at få rammesat. Men at få taget den der snak om, hvad er det egentlig i det her hjem, der er vigtigt for os. Og så synes jeg også, at man skal tænke ind i det her med kvalitet. Altså at vælge nogle løsninger, som kan driftes og vedligeholdes. Altså købe nogle armaturer, som hvis de går i stykker, at man ikke bare skal kyle dem ud, men man sikrer sig en løsning, som man kan købe reservedele til, og hvis LED'en går i stykker, så kan man få en ny.

Morten: Hvordan er det nemt at gennemskue det, hvis man ikke har en faglighed inden for det?

Mette-Marie: Det må man spørge om. Det er simpelthen så vigtigt at få spurgt sine leverandører om, dem der leverer ens belysning, hvad er det her for et produkt, hvor kommer det fra? Kan det serviceres på længere sigt?

Morten: Ja, lige nøjagtig. Hvis der kun var et sted, hvor man skulle tænke, og det ved jeg ikke, om det er, når folk tager fat i jer, så tænker jeg, så er det vel egentlig hele huset eller matriklen, man spørger ind til. Men hvis der sådan var et sted, hvor du tænker, man skulle fokusere på, hvor skulle det være henne i huset?

Mette-Marie: Der er måske to rum, der ringer mig i tankerne. Og det ene, det er jo alrummet, som er husets hjerte, og der hvor man opholder sig rigtig meget af tiden. Og det andet, det er badeværelset.

Morten: Det er badeværelset.

Mette-Marie: Ja, og det handler jo om, at det er et lidt særligt rum, som både skal rumme nogle meget funktionelle behov, men jo som tit også i en nybygget villa er et oplevelsesrum. Og der skal man altså lige gøre sig selv nogle gode tanker om, hvordan sikrer vi, at vi både får den wellnessfornemmelse, vi ønsker os i det her rum, samtidig med vi kan opfylde de funktionelle behov, der jo bare også er på et badeværelse. Så der ville jeg måske også lige tænke mig en ekstra gang om, inden jeg bare satte otte spots i loftet.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Inden du fik stjernehimlen derude.

Mette-Marie: Ja, lige præcis.

Morten: Jeg havde faktisk forventet, at du sagde alrummet og haven.

Mette-Marie: Ja, det kunne jeg også godt have sagt. Jeg tænker, det kunne være et sted. Også med uderummet, det er jo trods alt også noget, man kigger ud i meget. Vi har faktisk for nylig også haft besøg af havearkitekt Keld Slot, som har fortalt omkring hans tilgang til det, også hvordan man kan trække det ind i huset. Og der tænker jeg faktisk, det kunne spille rigtig, rigtig godt sammen også med lysdesign og den måde at tænke på det på. Også fordi jeg tror, det jeg måske tenderende godt vil kalde en fejl, er den klassiske tilgang med bare at sætte spots hele vejen rundt i udhænget. Og der er mange grunde til, at det ville jeg nok holde mig fra. Den ene er måske, hvis man gerne vil noget lidt særligt med sit byggeri, så kan det måske nogle gange godt blive sådan en lidt almen måde at lave belysning på et hus på, som lige præcis ikke går ind og laver alle de gode sondringer, som vi har talt om her tidligere med at sige, hvad er det, der er vigtigt ved det her hus? Og så får man ikke nogen klar wayfinding ud af det. Man får ikke ligesom sagt, det er her vi går ind, det er her vi opholder os, det er her vi bevæger os. Man får bare ligesom lagt en barriere af lys hele vejen rundt om sit hus. Så jeg kunne også godt have sagt haven.

Morten: Du kunne også godt have sagt haven. Mette-Marie, det har været en fornøjelse at have den her snak med dig her til aften. Jeg har, som sagt, set frem til det. Jeg synes, at lys, det går op for mig, at det bliver mere og mere vigtigt i forbindelse med sit nybyggeri eller renoveringsprojekt. Hvis du skulle give sådan et enkelt råd til os, der sidder med nybyggeri eller renovering, hvad skulle det være så?

Mette-Marie: Så vil jeg sige, tænk i lag af lys. Altså, de tre lag, som vi startede med at få defineret. Tænk i noget baggrundslys, tænk i noget funktionslys, tænk i noget stemningslys. Find ud af, i hvilken grad har jeg behov for den enkelte type lys i det rum, det nu drejer sig om. Og så skru op og ned.

Morten: Fedt. Det er hermed sendt videre ud i æteren, og det har været fantastisk at snakke med dig. Ampell, hvis man skal ind og læse mere om jer, hvor gør man det henne?

Mette-Marie: Vi er på Instagram, som særligt er rettet mod vores private villaer og haver, og det er ampell.dk, Instagram-profilen hedder. Og så er vi selvfølgelig også på LinkedIn, det er mere erhvervsmæssige byggerier, man finder derinde, men det er også Ampell. Så har vi en hjemmeside, ampell.dk, hvor man kan se vores projekter og se lidt mere om os. Og så er man meget velkommen i det showroom, vi har sammen med nogle andre interessenter i byggeriet. Det er i Aarhus, i Vestergade nummer 5. Det hedder Studie 5. Der er åbent tirsdag til fredag, og vi begynder vist også at åbne om lørdagen nu.

Morten: Og jeg kan jo bare sige, vi ses i morgen formiddag. Fordi der skal vi ned på Studie 5, og vi skal ned og opleve det her. Så det ser Ellen og jeg rigtig meget frem til.

Mette-Marie: I lige måde.

Morten: Vi ses i morgen.

Mette-Marie: Vi ses.