Drop træterrassen

Intro

Keld: Og det der med at kunne være inde i sådan en kreativ og skabende proces, hvor man har bolden i luften i lang tid, og så siger, vi kan godt trække vejret, vi kan godt holde vejret, indtil vi tager den endelige beslutning. Og det tager lang tid at komme derhen til, men det er jo alle de der forberedelser og alle de der mellemregninger, der gør, at vi kommer hen til noget, der virker, selvom vi ikke kan se alle de mellemregninger, men de er vigtige at have med.

Intro: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi er i jagten på nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. Måske starter den gode have ikke med en terrasse, men med en stemning. I dag taler vi med Keld Slot om de steder, vi faktisk har lyst til at være, og hvorfor han ofte anbefaler at rive træterrassen ned.

Morten (Vært): Keld, velkommen hjem til os.

Keld: Tak for det.

Morten (Vært): Nu er det jo første gang, vi står herude midt på vejen foran vores hus. Vi er kommet hjem fra Morten og Lotte, som var med i den tidligere episode, og nu er vi kommet hjem til os. Og faktisk så holder vi herude, eller står herude ved bilerne, fordi du har aldrig nogensinde været hjemme ved os.

Keld: Jeg kan i hvert fald ikke se huset, jo.

Morten (Vært): Man kan faktisk ikke se huset hernede fra. Så vil jeg faktisk gerne byde dig indenfor og så prøve at se, hvad...

Keld: Jeg lægger i hvert fald mærke til, at du bor i et lidt grønnere område, end dine naboer gør, når jeg står og kigger her. Men det kan jo snyde, fordi du bor på en skråning, eller du bor på en bakke. Men det ser ud som om, der er meget grønt der, hvor du bor.

Morten (Vært): Ja. Ja, lad os komme op og kigge på det.

Morten (Vært): Keld, velkommen endnu en gang i podcasten.

Morten (Vært): Vi har jo haft dig med ovre ved Morten og Lotte i en tidligere episode. Jeg ved ikke, hvad episodenummeret det er endnu, så det kan vi ikke sige, men det er i hvert fald anden gang, du er med. Og nu står vi jo så i vores have her. Vi har aftalt at prøve at gå en tur i vores have og prøve at sige det. Vi har også på vores flanke her stadigvæk vores arkitekt med, Morten, som vi var hjemme at besøge før. Og vi skal høre lidt omkring dine tanker som arkitekt i forhold til projektet her. Men Keld, dem der ikke mødte dig i den tidligere episode, en kort introduktion, hvem er det, du er?

Keld: Jeg er have- og landskabsarkitekt og har arbejdet med det i 20 år, godt og vel. Før arbejdede jeg med ler i 20 år, og nu arbejder jeg med jord. Ja. Forstået på den måde, at jeg har lavet keramik i 20 år og formgivet inden for det, og nu formgiver jeg lidt på en anden skala. Altså bruger nogle andre materialer, nogle andre ting til at gøre det med. Men det er det, jeg laver, ja.

Første blik på grunden

Morten (Vært): Det er jo lidt sjovt det her med, at man går ind igennem en carport.

Keld: Ja, men det er meget praktisk. Altså, at få placeret bilerne så tæt på gaden som muligt i stedet for helt bagerst inde på grunden. Men det her, det er jo også en T-bone-grund, kan man sige, eller en koteletgrund, forstået på den måde, at der er sådan en lang tarm ind her. Jeg ved ikke, om I har grund heroppe, men det er jo sådan... Det er jo nærmest sådan en korridor, man går opad her.

Morten (Vært): Det er det nemlig. Og der er både løse fliser og det hele, men det var fordi, vi har planer om et lille byggeprojekt her.

Keld: Ja. Og så har du gobelinhæk på begge sider?

Morten (Vært): Ja, det har vi. Og den er blevet klippet, fordi du skulle komme jo. Så blev vi jo nødt til at få skåret ind til benet. Ellers så kunne vi slet ikke komme op igennem.

Keld: Jeg tror, vi skylder at fortælle seerne, at en gobelinhæk, det er sådan, det er alt muligt, alskens buske, der er blevet for store, og så begynder man at klippe det, og så gror det sammen i en stor pærevælling, og så ligner det sådan et gobelintæppe, ikke? Altså, ja.

Morten (Vært): Ja. Og det er faktisk lige nøjagtig det. Det er ikke planlagt, men det er lige nøjagtig det, vi har jo. Så nej, vi skal jo have gjort noget ved det her, og det har jo været planen helt fra starten af, kan man sige, ikke?

Keld: Ja.

Morten (Vært): Men det her, det er et ombygningsprojekt, I skal lave, ikke? Altså, på huset her.

Keld: Ja.

Morten (Vært): Vi tænkte det jo som et nybyggerprojekt. Vi tænkte jo, at huset, det skulle rages ned.

Keld: Ja.

Morten (Vært): Og det har vi også fortalt vores lyttere noget omkring, men det er jo ikke det, vi står med her. Det, vi står med her, det er jo, at vores arkitekt Morten skal hjælpe os med at få lavet en renovering af det her hus.

Keld: Men det er også ved at være umoderne bare at rive noget ned og så bygge noget nyt. Det er meget mere udfordrende, det der med at skulle bruge noget, der er der på stedet, og så få noget rigtig godt ud af det. Fordi det stimulerer fantasien enormt meget, at man skal gøre det. Og det gør det også, hvis det er sådan, man kommer hen til et sted, hvor der er en gammel have, og så skal man vise hensyn til noget af det, der er. Det stimulerer også ens fantasi og ens kreativitet. Så det der med, at du ikke bare... Det er jo ikke altid en fordel, at man kan hive ned fra de øverste hylder eller fra alle hylder.

Morten (Vært): Nej. Jamen, det er jo måske også det, vi har sandet i i forbindelse med vores eget projekt, kan man sige, eller noget vi har lært. Men det her, vi har jo lavet en del, selvom vi har det der gobelintæppe og så videre, eller hækken der, så har vi trods alt stadigvæk gjort en del heroppe jo.

Keld: Jo, jo, men man kan godt se, I plejer det også lidt her.

Morten (Vært): Vi prøver i hvert fald, kan man sige. Lidt kan jeg godt lide, at du siger.

Morten (Vært): Velkommen indenfor. Ja. Ja, og så kommer... Det er jo lidt sjovt, fordi det ser lige før ud, som om det er sådan et firkantet, altså sådan et helt kvadratisk hus eller sådan en boks nærmest, sådan lidt ligesom et moderne klumpet hus.

Keld: Jamen, det kan man jo egentlig godt sige. Ja. Og så ligger det på den her skråning her, nærmest som om at det er sådan skåret ind her som sådan et fejeblad, det står på, fordi det er jo en skrånende grund. Og det der, hvad er det mod nord?

Morten (Vært): Det er mod nord, ja.

Keld: Så den skråner fra syd mod nord, så den ligger faktisk sådan nede på kanten af den skråning der, nordvendt.

Morten (Vært): Ja.

Keld: Og så kigger man op på det der landskab med fyrretræer og højt græs. Er det også jeres grund?

Morten (Vært): Nej, det er det faktisk ikke. Nej.

Keld: Ja, men altså, det er jo igen det der med, hvis nu man så virkelig tænker sig om og så ikke laver en grænse imellem det her, der er jeres, og så det derude, så kan man jo godt snyde øjnene og så tro, at det rent faktisk også er jeres.

Morten (Vært): Og det er lige nøjagtig faktisk også det, vi har tænkt på.

Hvordan man læser en have

Morten (Vært): Hvad er det, der er så spændende ved det? Hvad er det, du brænder for, Keld?

Keld: Før sad jeg i professionel ensomhed nede på mit værksted og drejede ved min drejeskive. Nu er jeg i professionelt selskab med andre, kan jeg sige, fordi der også er nogle andre folk inde og have nogle idéer. Og efter jeg ligesom havde kastet min kunstneriske integritet over i hjørnet og sagt, okay, men den vil jeg godt dele med dem, jeg skal arbejde sammen med, så er der lige pludselig sket nogle rigtig meget mere interessante ting. For i virkeligheden så tror jeg også, at jeg er sådan et menneske, der godt kan lide at snakke med folk og samarbejde med folk. Og at jeg også tror på, at tre hjerner egentlig kan tænke flere gode tanker end kun én. På den måde er det inspirerende både at møde bygherrer og samarbejde med bygningsarkitekter, men også med anlægsgartnere og dygtige håndværkere og sådan. Så det synes jeg, det er, at man er fælles om at få skabt et projekt.

Morten (Vært): Lige nøjagtig. Og det er jo rigtigt nok, at du har ikke været heroppe i haven før. Vi er gået sammen heroppe. Tanken bag det...

Keld: Jeg har ikke sagt min mening endnu.

Morten (Vært): Nej, det er også det. Der slukker vi for mikrofonen, tænker jeg, så det er fint nok. Men tanken på det, det var jo ligesom at prøve at lære lidt af dig. Hvad er det egentlig, du ser, og hvad er det, du oplever, når du kommer ind på en grund første gang? Prøv at se, om der er noget, vi kan lære af dig. Hvordan du egentlig griber sådan en opgave an.

Keld: Ja, altså, i sådan et tilfælde som det her, der kan man også godt forestille sig, at der er nogle, der har købt en gammel have eller et gammelt hus, og så er det måske brugt helt op, og så er de nødt til at bygge et nyt. Og de fleste, som har boet et sted i nogle år og gerne vil have bygget noget nyt, de har jo en eller anden utopisk drøm om, at den have, de ligesom har gået rundt i, den kan blive bevaret 100 procent. Og det skal jeg hilse og sige, det kan den ikke. Fordi når der kommer folk og bygger, så er der en byggeskel eller byggelinjer inden fra soklen og så fem meter ud hele vejen rundt. Og der er jo rigtig mange grunde, der er så små, at det faktisk går ud over nogle af de store træer og nogle af de ting, der er til stede i en have i forvejen. Så det er i hvert fald noget af det, man skal indstille sig på, når det er sådan, man går i gang. Man kan ikke bevare tingene. Men jeg er meget opmærksom på det der med at prøve at registrere terrænet, inden man begynder at bygge om, fordi hvis folk begynder at bygge om, og de begynder at grave ud og får en masse overskudsjord, og så begynder at lave store voldskærme og ting og sager rundt omkring, så kan de jo spolere sådan en grund i løbet af ingen tid. Og der er det vigtigt, at man bruger det der overskudsjord, det jord der er, og de materialer, der er på grunden i forvejen, på en fornuftig måde.

Morten (Vært): Og hvordan kunne man bruge det?

Keld: Jamen, du kunne jo gøre det, at hvis det er noget udmærket jord, du har, så kan du hæve terrænet en lille smule. Men de fleste steder må du ikke regulere det mere end 50 centimeter. Men jeg er ikke fan af, at man regulerer for meget. Du kan jo have så skrånende en grund, at du nærmest ikke kan bruge den. Og så kan det være en idé at terrassere den, sådan at du får nogle flere flade, vandrette flader, steder du ligesom kan opholde dig på. Og rent objektivt eller rent visuelt betyder det også, at haven kommer til at virke meget større, end hvis den bare skråner, fordi du går fra plateau til plateau, og så får du en større rummelig virkning, og så udvider haven sig rent visuelt.

Morten (Vært): Ja, det bliver også meget mere anvendeligt, kan man sige.

Keld: Ja, det gør det. Ja, så kan kaffen stå ordentligt i koppen.

Behov, stemninger og misforståelser

Morten (Vært): Hvordan hjælper du egentlig folk med at finde ud af, hvad det er, man ønsker sig? Kommer du med løsninger, eller kommer du og stiller spørgsmålene? Hvordan arbejder du?

Keld: Jeg synes, at interviewformen er vigtig, når man er ude at besøge nogle nye folk, altså at finde ud af, hvad er det for nogle folk, man har med at gøre. Prøve at finde ud af, hvor er deres kompetence henne. Jeg plejer jo at sige, at jeg tager ikke møder med nogen... nu er det jo så exceptionelt her, fordi du ikke har inviteret din kone med, men jeg plejer ikke at have have-date kun med konen eller manden. Begge parter skal være der, når det er sådan, vi tager sådan nogle snakke om, hvad skal der foregå her. Fordi det er vigtigt, at begge parter er med i det og ved, hvad det er, der skal foregå. Hvis nu det er sådan, at den ene af parterne i et parforhold har nogle store ambitioner, så skal den anden jo være klar over, at det er måske kun ryggen, man kommer til at se af vedkommende de næste fem-seks år. Og det skal man jo ligesom indstille sig på, at det er sådan, vilkårene er. Og det der oplever jeg bare mange gange, når vi har de samtaler, at så kommer der en interaktion imellem de to ejere eller mand og kone i det her tilfælde indbyrdes, og så må man bare lægge ører til, og så må man ligesom på et tidspunkt holde med den ene, og på et andet tidspunkt holde med den anden, fordi det handler om at få dem begge to ud i det der uderum og få følelsen af, at det er deres, og at de kan være der, uanset om de så vil have høns, eller de vil have blomsterbede, eller hvad de vil. Og det tror jeg, det er ikke anderledes, end når en bygningsarkitekt skal lave et interview med...

Morten (Vært): Nej, det lyder jo tilsvarende i hvert fald.

Keld: ... med nogen for at finde ud af, hvordan har I lyst til, at jeres hjem skal være.

Morten (Vært): Ja, lige nøjagtig. Hånden på hjertet, hvor ser du sådan de største misforståelser omkring haver i dag?

Keld: Jeg tror, jeg har sagt det før, det er, at mange folk vil for mange ting på meget begrænset areal. Og så snakker vi, vi har jo snakket om det tidligere, men det der med, at folk måske har brugt to-tre år på at få moderniseret deres hus, og det har været virkelig hårdt, og de har haft håndværkere, og det har været slidsomt, og nu har de endelig fået fred. Nu skal de have lavet haven, og så er vi henne i midten af april, og så begynder solen at skinne, og så ringer de efter en havearkitekt for at bede ham om at komme og lave en haveplan i løbet af en uges tid, så de kan komme i gang. Og der må jeg bare sige, at det at lave en have altså er en proces på samme måde som at lave et hus. Man kan ikke ringe, fordi strømmen er gået, eller nu er der gået et vandrør, så ringer vi efter en VVS-mand. Man er nødt til at indstille sig på, at det tager noget tid. Også fordi det er en proces. De skal jo lære at finde ud af at forholde sig til de forslag, jeg kommer med, som måske er anderledes, end det de havde tænkt. Og det er det, jeg mener, man skal bruge en have- og landskabsarkitekt til, det er at få vendt synet og få kigget på både sit hus og sin have med nogle friske øjne. Og det er jo ikke havearkitekten, der skal bestemme, hvordan man skal leve sit liv i sådan en have, vel? Men det skal være en, der skal hjælpe med at skabe nogle rammer, der passer til de mennesker, der bor der. Ja, og så plejer jeg at sige, jeg er husets og stedets advokat, og det forsvarer jeg til enhver tid. Så når nogen begynder at snakke om, at nu begynder de at sætte sprossevinduer i et parcelhus fra 70'erne, og så vil de gerne have to løver udenfor også, så siger jeg, jamen så er det måske et slot, I skal bo på. Så skal I ikke bo her. Og vi skal ikke lave en slotshave rundt omkring det her gule parcelhus der. Også for at få dem til at forstå, at huset er havens hoved, og hus og krop og hoved og krop skal ligesom hænge sammen på en eller anden måde.

Morten (Vært): Jeg hørte det også på en eller anden måde sige, at man skal tænke lidt mere i stemninger frem for konkrete løsninger. Er der noget rigtigt i det?

Keld: Ja, ja, ja, det er det jo. Det er jo det, som træer og vegetation i det hele taget kan. Det kan jo skabe nogle stemninger, og vi kan ligesom følge årstiderne i det, medmindre vi kun har plantet stedsegrønne træer, hvor man ikke kan se, om det er forår og efterår. Men hvis man har plantet noget, der også visner og får efterårsfarver og sådan noget, og som måske er væk hele vinteren... Altså et eksempel som sådan et egetræ som det her, der er jo sådan en tidskapsel inde i sig. Vi ved jo godt, det har stået der i rigtig mange år. Og hvis der så for eksempel om foråret kommer en lille klump, en lille buket af pinseliljer dernede, som har en helt anden tidskadence, når man sætter de to ting sammen, så er der en enorm fin dynamik, som skaber en stemning. Og det er jo det, vegetation kan.

Terræn, ophold og den åbne have

Morten (Vært): Hvornår ved du egentlig, om et haveprojekt sådan bliver rigtig godt?

Keld: De fleste haver og projekter, jeg laver, der følger jeg jo sådan med i, hvad det er, der foregår på sidelinjen, og holder lidt hånd i hanke med, om de nu hørte efter på det, der bliver sagt.

Morten (Vært): Ja, det er jo det. Nu kaldte du jo Morten og Lotte nogle gode kunder, fordi de hørte efter, ikke?

Keld: Ja ja, men de hørte jo efter, men de kan også få ting til at gro, og man har også fornemmelsen af, at de synes, det er rart at være ude og lave nogle af de der ting. Og det kan jo være meget forskelligt fra person til person og fra bygherre til bygherre. Der kan være dem, der siger, jamen vi vil gerne have en naturgrund, hvor vi bare slår græsset ned en gang imellem, sletter det, fordi så kommer der ikke for mange brændenælder ind. Og så er det jo en helt anden type have, vi arbejder med. Og så er det dem, der gerne vil have en masse farver inde i min have, og så skal man jo finde noget vegetation, der også giver mange farver.

Morten (Vært): Og det er jo også en af de ting, vi faktisk har snakket om. Vi synes, vi mangler lidt her. Ellen har lige forsøgt med sit Vild med Vilje-bed derovre. Men det er også, fordi vi er sådan lidt i en mellemperiode i det her byggeri, kan man sige. Jeg er nysgerrig på, Keld, når man så kigger på et nyt projekt eller et byggeprojekt som det her, så en af de vigtige ting, det er jo, hvordan man opholder sig ude i haven. Hvordan vil du vurdere, altså hvordan tænker du, hvis du skal begynde at kigge på, hvor skal man egentlig opholde sig i den her have? Hvordan vil du skabe de der rum i haven, hvis man kan kalde det det, eller terrasserne eller...

Keld: Jamen, lige præcis på sådan en grund som den her, som jo både er kuperet. Der er jo nogle lunker i den, men den har sådan et jævnt skrånende fald, fordi det er jo et ret stort landskab, vi kigger ud på, hvor vi helt cirka 150-200 meter ude kan se en rækkeplantning af fyrretræer. Så står der nogle selvsåede fyr lidt længere inde på den her naturgrund, I har, som nærmest støder helt op til. Og så skråner jeres terræn ret kraftigt ned til huset, sådan at når man kigger på den her side, så ligger huset nærmest nede i sådan en skålform, som om det har trykket jorden ned. Og der vil jeg som rådgiver sige, at når man er færdig med at bygge det der hus, og nu har jeg jo så set nogle skitser på det, at det adskiller sig ikke meget fra det her i kropsformen eller i huskroppen.

Morten (Vært): Nej, det kan man godt sige.

Keld: Fordi det har ligesom nogle af de samme ting, som I bygger videre på. Der tror jeg måske, at jeg ville præcisere nogle af de der terrænspring, der er her. For den skråning, der faktisk er hele vejen rundt op ad det her hus her, den bruger du ikke til andet end at køre med plæneklipperen på. Man kan ikke ligesom finde ud af, hvor stopper det der niveau mellem husfacade og så have. Er det en gang, eller er det et siddested, kan jeg være der? Og det kunne man godt præcisere lidt, sådan at det der terræn, der kommer ind, det er nærmest sådan, du kommer ind, så du får en flade derovre. Så kan man rent faktisk sidde derovre og være der. Og det samme kunne man også gøre herovre på den her side. På den anden side der er terrænet jo lavere end huset, fordi vi, som vi før sagde, det ser ud som om, at huset er sådan ligesom skubbet ind.

Morten (Vært): Der er simpelthen taget noget af en skovlfuld, ikke?

Keld: Ja. Og jeg kunne godt tænke mig, at man arbejdede en lille smule mere med terrænet ud her til, sådan at det ikke ligger nede i et hul, men så det ligger nede i nærmest sådan en kasse, en æske, der ligger i en æske. Det kunne være ret flot. Og så vil det stå som en kontrast til omgivelserne her, som jeg stadigvæk synes skal være temmelig vilde. Jeg synes egentlig, når man bor sådan et sted som her, så behøver man ikke at lave så meget have. Man kan lave have der, hvor man ikke kan se det, men derude, der synes jeg, man skal invitere naturen ind, sådan at den kommer helt op til huset.

Morten (Vært): Ja, og det er jo faktisk også noget af det, vi har talt om. Man kan ikke se det, både fordi der er noget af det, der er vokset til, men der har faktisk været helt lukket rundt også derovre. Altså, med den udsigt, som vi har, det hele, det har ligesom været lukket inde i haven. Der har vi brug for lidt mere lys. Og har vi nok også brug for at få åbnet endnu mere op. Så det er i hvert fald tanken på det.

Hvorfor den store træterrasse kan være forkert

Morten (Vært): Jeg ved, du har en eller anden ting med det her med at placere terrasser lige uden for vinduerne. Vi talte også om det.

Keld: Det er en af mine yndlingsobsessioner.

Morten (Vært): Ja, lige præcis. I har hørt den før, ikke?

Keld: Ja. Jamen, det er jo fordi, jeg synes ofte det der med de store terrasser i dag, de har jo sådan set bare afløst udestuen fra 70'erne. Der er bare ikke sider på. Men gulvet er der stadigvæk. Og der står stadigvæk lige så meget skrammel derude i dag, som der gjorde dengang i 70'erne, hvor man brugte det til at tørre tøj på, så stod barnevognen, og så havde de alle vores potter ude. Så når man sad inde i sofaen, så kunne man sidde og kigge ud på alt det der, man havde ude i udestuen. Så man kunne ikke se haven, for den var længere ude. Og det er også det, der er min pointe, når det er sådan, at jeg siger til folk, at jeg synes, de skal overveje de store terrasser, eller lade være med at placere dem foran de store vinduer. Og nu har jeg haft tre sager her inden for de sidste fem år, hvor det er lykkedes mig at få folk til at pille deres træterrasser ned. Dels på en murermestervilla med en høj kælder. De skulle til at bygge en ny terrasse. Der var en gammel terrasse, så ville de bygge en ny. Og så siger jeg, skal vi ikke lave en trappe med fem trin ned, så I kommer ned i haven, så laver vi et lækkert område hernede, og så planter vi rundt omkring det, så sidder I nede i haven, når I er ude på terrassen. Og så når I står oppe i huset, så kan I kigge ud i haven, så skal I ikke kigge igennem en hel masse møbler. Og det tyggede de lidt på, men de kom tilbage og sagde, at det er det bedste, de har gjort i deres have, fordi nu er de i haven, og nu kommer de i haven. Og en anden, det var en anlægsgartner, der lige havde bygget en kæmpestor terrasse op, hele gavlens bredde og så fem meter ud. Og den var ikke mere end tre år gammel, og så sagde jeg, kan du ikke prøve at lave en tegning til os med den have, sådan som du gerne vil lave den? Så ville jeg tegne den have der uden terrasse, og det gjorde jeg så, og så lavede jeg en klinkebefæstelse og nogle bede helt op til huset, og så var det kun to trin ned, så var de nede i haven. Men de havde altså lavet den der træterrasse helt ud, og det blæste. Og så skriver hustruen i parforholdet der til mig sådan: "Keld, nu har jeg brugt tre år på at forsøge at få haven op på terrassen, og det er ikke rigtig lykkedes." Og så kommer du bare og siger, vi skal rive det ned. Det er det bedste, vi har gjort.

Morten (Vært): Og nogle gange, så er det jo... jeg har hørt en, der siger, jamen det der med en stor træterrasse, det er automatik, der går i vores hoved, fuldstændig på samme måde, man siger, vi skal have loft til kip, og så skal vi have en New Yorker-væg.

Keld: Det er lidt på samme, ikke? At...

Morten (Vært): Men er det materialet, træterrassen? Er det også det, der er problemet? Eller er det...

Keld: Ja, det er det også. Det er det der med, at man snakker om, vi skal have niveaufri udgang ud fra stuen, fordi vi vil have stuen til at fortsætte ude i haven, i stedet for at vedkende sig, hvor ligger haven henne? Hvor har du forbindelse til jorden henne? Men jeg synes jo også, op ad en murermestervilla, som har gesimser og tegltag, og som står og virker sådan solidt på jorden og en ordentlig god sokkel, og så laver man en træterrasse. Det er jo sådan en papskærm, man lægger op foran, som simpelthen materialemæssigt slet ikke snakker sammen med det hus der. Så derfor synes jeg, det er fejlvurderet. Men tømrerne... jeg har da en god ven, der er tømrer. Han blev helt stille, da jeg sagde til ham, at jeg syntes, det var fejlforstået. Så ringede han til mig, da der var gået 14 dage: "Nu har jeg været ude et sted, hvor jeg har frarådet dem at lave en træterrasse. For jeg kan godt se, det er helt forkert," siger han.

Morten (Vært): Det er pudsigt. Ja. Sådan lidt et metaniveau eller spørgsmål. Hvad er det vigtigste egentlig at tænke på, hvis man gerne vil kunne opholde sig ude noget mere?

Keld: Jamen, det er jo, at du ikke får dug i hovedet, og at du er der læ. Altså, ja, det er læ. Og for eksempel en træterrasse får du ikke læ på. Det er bare for lige at slutte den af. Men så må du skabe noget læ. Du kan jo lave læskærme, det kan man jo bygge, og man kan også plante nogle indre hække, eller man kan bygge nogle mure, man kan gøre det på mange måder. Men vi kender alle sammen godt det der med at tage en stol på nakken, og så gå rundt i din have, og så prøve at sætte den forskellige steder og sætte dig ned, så kan du mærke, om der er rart at sidde der. Og jeg lurer mig, om det ikke altid er en eller anden form for bagvæg, eller der er et eller andet skærm eller et eller andet grønt eller et eller andet, du ligesom kan læne dig op ad, eller som giver dig en form for læ. Fordi der er jo ikke nogen af os, der gider at sidde i blæsevejr.

Morten (Vært): Jeg hørte den der før. Ja. Og det er jo faktisk hele fortællingen, og dem, der har lyttet med i podcasten, de ved jo, og de er måske trætte af at høre det, men Utzons hus. Fordi måden det her startede på, det var jo, at Jørn finder et sted ude i skoven. Og så sætter han sig på det sted, hvor han synes, der er allerskønnest at sidde. Og så placerer han bagmuren, den her lange karakteristiske murstensvæg, der var bagved, og den placerede han der. Og det var ligesom for at få trygheden, men også for at få udsynet. Og så var der store vinduer foran.

Keld: Ja. Men det er også en god måde at tænke sådan, at du skal opleve din have og din natur med en mur i ryggen. Fordi så har du hele viewet i en eller anden sammenhæng. Ikke fordi det er jo ikke Utzon, men den der tryghed, der er at sidde op ad en mur. Ja. Og så kigge ud.

Samarbejdet mellem hus og have

Morten (Vært): Hvad for en have har du selv?

Keld: Ja, lige nu har jeg købt et stykke af Mols Bjerge. Det ligger på en skråning, og jeg bor så i det sommerhus hele året der. Og jeg tror, der er nogle af de der sommerhusejere, der bor til nabo, som kommer en gang imellem, de kigger lidt skævt til mig, fordi jeg ikke får ryddet brombærrene. Og de kommer fra parcelhusområder, hvor der er ordnede forhold. Og så kommer de derud i det der landskab derude, hvor der er alt andet end ordnede forhold. Så jeg synes jo, de overskrider mine grænser, når det er sådan, at de kigger mærkeligt på mig, og så synes, at jeg skal rydde brombærkrattet. Men ja, jeg er da enig med dem. Der skal jo gøres noget. På sådan... man kommer ikke udenom en form for naturpleje næsten uanset, hvor det er, vi er henne. Der skal jo ske et eller andet. Men jeg er meget glad for, at det er en skrånende grund, og at der er selvsåede 50-60 år gamle egetræer, og de passer sig selv, og der er læben uden lige, og jeg bor helt nede i bunden på en terrasseret skrænt, hvor der står mit hus. Det er sådan, det ser ud som om, det er gledet helt ned ad bakken.

Morten (Vært): Jeg tør næsten ikke fortælle dig, at der er så mange brombærkrat her rundt omkring og inde i et stykke her, så vi døjer selv med det. Men det er jo nok, fordi vi ikke formår selv at holde det nede.

Keld: Det er et værre arbejde. Ja, det er det.

Morten (Vært): Morten, du står her ved siden af. Og du står jo og lytter på hele den samtale her. For dem, der ikke hørte det før, du er jo vores arkitekt på projektet her på den ombygning, som vi har. Hvordan tænker du egentlig samarbejdet er mellem en arkitekt, eller det gode samarbejde er mellem en arkitekt og en havearkitekt?

Morten (Arkitekt): Jeg tænker, det er vigtigt. Som jeg også omtalte i en tidligere episode, så synes jeg, man skal bruge hinanden der, hvor man er bedst. Og jeg tænker, det er jo tit sammenknytningen mellem huset og haven, der giver en berigelse. Altså, det giver en oplevelse, når man bevæger sig både i haven, men også i huset. Og kunne bruge hinandens spidskompetencer til at skabe gode miljøer indenfor, men udenfor. Det er bare vejen til et vellykket projekt, synes jeg.

Morten (Vært): Så hvordan kan havearkitekten spille dig god?

Morten (Arkitekt): Han kan jo udfordre mig. Jeg er også begyndt automatisk ikke at tegne terrasser ind på min ude... Fordi jeg ved, at så kommer der måske en, der har nogle mere nuancerede holdninger end mig til det. Jeg ønsker jo også, at sådan et samarbejde starter så tidligt som muligt, men i realiteten så er det jo tit, at man får tegnet huset, og så kommer havearkitekten på til at supplere.

Morten (Vært): Men Keld, han vil gerne på før. Han siger jo, det vigtigste er at komme på så tidligt i processen. Skal han det?

Morten (Arkitekt): Ja, det synes jeg. Ja. Det er ikke fordi, jeg ser det som havearkitekt, der skal tegne huset. Nej, nogle gange så kan der alligevel godt være nogle måder, hvor man kan supplere hinanden. Det kan også være, at man kan præge hinanden begge veje, så jeg kan komme med nogle indspark til uderummene.

Keld: Ja, og jeg tror også, det er vigtigt, at man skelner imellem de der ekspertiser, der er, sådan at faggrænserne ikke bare flyder ud, men at man holder fast i sin... det kan jeg jo tale rigtig længe om. Hvis du har to timer mere om landskabsarkitekternes store udfordring i dag, det er jo, at de har givet slip på kompetencen og ekspertisen i det at skabe uderum. De inviterer jo biologer og antropologer og politikere og alle mulige forskellige folk ind i et sammenspil og udliciterer sådan set også formgivnings- og designprocessen til folk, der ikke arbejder med den slags ting. Og det kan vi jo se mange uheldige resultater af rundt omkring forskellige steder, fordi det bliver sådan et miskmask af alt muligt, der bare er samlet i en stor pærevælling, hvor der ikke er karakter. Hvor man ikke synes, der er rart at opholde sig. Det kan godt være, der er en masse, der kan underholde os, men roen er sjælden at finde. Og det tror jeg måske, det er også det der med, lad bygningsarkitekterne tegne de rigtig gode huse, og så lad os som landskabsarkitekter få skabt nogle gode vilkår rundt omkring det hus, sådan at både huset bliver smukt, men også landskabet bliver det.

Morten (Vært): Så hvad skal vi gøre som nybyggere for, at det kan lade sig gøre? Nu står vi både med en arkitekt, og nu står vi med en havearkitekt. Hvad er det for nogle krav? For dem, der står og ikke har forholdt sig til det her, hvad skal de gøre? Skal de invitere jer begge to ind til et fællesmøde, ligesom vi står her, og så sige, jamen hør her, det er jo ikke kun huset, eller det er ikke kun haven. Nu skal vi prøve at skabe den helhedsoplevelse her.

Morten (Arkitekt): Jeg tænker, først og fremmest, så skal man som bygherre mærke rigtig godt efter på sin grund, om hvor man synes, kvaliteterne er henne på grunden. Og det er også både i forhold til havens indretning, men det er særligt i forhold til huset og husets placering. Det med at have boet et sted noget tid, inden at man går i gang, det vil jeg altid anbefale. Og det er jo ikke altid, det er muligt, hvis man har en bar mark, man skal bygge på. Men husets placering er noget af måske det vigtigste. Det er også en af de sværeste ting at lave om, når man ligesom er i gang. Det er ligesom der, man skal starte, og så skal tingene udfolde sig derfra. For at svare lidt mere konkret, så er det ikke fordi, jeg tænker, man altid skal starte med et fællesmøde med havearkitekt og husarkitekt. Der vil jeg anbefale, man starter med at få sig en arkitekt, og så få gang i arkitekten for ligesom at få lavet nogle rammer. Men inden man kommer alt for langt, inden man har fået pris hjem fra håndværkere, så synes jeg, man skal have havearkitekten i gang.

Morten (Vært): Er du enig, Keld?

Keld: Ja, det er jeg. Jeg har jo oplevet et par gange, hvor der er blevet tegnet hus på kæmpestore grunde, og så bliver jeg præsenteret for et skitseoplæg fra bygningsarkitekten, og så skal vi holde møde sammen med bygherre og bygningsarkitekter. Og så kan jeg jo ikke lade være med at stille spørgsmål, og så kommer der måske nogle svar på det, som giver nogle løsninger på, at det de egentlig havde tænkt sig med huset, det kunne godt være, det var rart måske at lægge det hus i landskabet, som man lægger et lille barn i en vugge i den, i stedet for at lægge det helt oppe på toppen, hvor det er højest, så lægger vi det ligesom i skjul af bakken. Og det er jo ikke fordi, jeg siger, at det kan bygningsarkitekter ikke finde ud af. Men der er jo nogle byggefirmaer, som slet ikke arbejder inden for den koncept. De placerer bare bygningen der, hvor det er nemmest at komme til med maskiner og sådan noget. Og hvor der kunne de måske have gavn af, og det kunne bygherre måske have gavn af, at sige, jamen har vi placeret huset rigtigt i den her sammenhæng i forhold til læforhold og sådan noget. Så der er ikke noget entydigt svar på det, om man skal tage den ene eller den anden med. Jeg tror, jeg er helt enig med Morten i også, at det skal man... man skal selv mærke efter i forhold til, hvordan. Lige så snart ens usikkerhed begynder at melde sig omkring nogle ting, så skal man ringe efter nogen, som man tror, der kan hjælpe en.

Outro

Morten (Vært): Det er nok et godt råd. Og det kunne måske være, det var et godt råd, som vi kunne afslutte podcasten med her. Morten, jeg synes næsten også, du skal have et godt råd, hvis vi skal have dig med i en episode, hvor vi taler omkring vores hus, og hvor det handler konkret om det og det stykke arbejde, du har gjort. Men et godt råd i forhold til det her med have, nu er du selv, nu har I selv været igennem det, dig og Lotte har haft det samarbejde med Keld. Hvis du skal give et godt råd omkring det, hvad er det så?

Morten (Arkitekt): Jamen, et godt råd, det var at tænke haven i miljøer og i, for at bruge lidt en floskel, i zoner. Men i hvert fald at man får en oplevelse af, at man går i sin have. Det synes jeg, det er vores have beriget af at have. Men det, at man kan gå på opdagelse. Selv på en lille grund. Det synes jeg, det er noget, man skal prøve at få ind i alle haver.

Morten (Vært): Jamen, det lyder som et godt råd. Keld, har du lige en sidste kommentar på det?

Keld: Jamen, fordi jeg synes, han er lidt beskeden, når han siger det her, fordi jeg synes også, at det arbejde, som jeg ser, han selv har lavet i forhold til den tilbygning, de har lavet, i forhold til hele tiden at have processen åben og bolden i luften, det er det, jeg synes, der har været godt i samarbejdet, og som jeg vil råde alle andre til, og så bygherrer til, sådan at tillade dem. Fordi nu er Morten jo både arkitekt på sit eget projekt, men han var også bygherre. Så derfor er han jo inkompetent til at svare på det. Nej, men jeg mener bare, at jeg synes, han har været god til sådan at lade... vi har alle sammen sagt, det her, det er en proces, vi holder tingene åbne. Vi er hele tiden åbne og villige til at flytte på tingene. Og det der med at kunne være inde i sådan en kreativ og skabende proces, hvor man har bolden i luften i lang tid, og så siger, vi kan godt trække vejret, vi kan godt holde vejret, indtil vi tager den endelige beslutning. Og det tager lang tid at komme derhen til, men det er jo alle de der forberedelser og alle de der mellemregninger, der gør, at vi kommer hen til noget, der virker, selvom vi ikke kan se alle de mellemregninger, men de er vigtige at have med.

Morten (Vært): Ja, det er også enighed. Begge to, tusind tak for jeres bidrag til Drømmevillaen her. Det har været en fornøjelse at invitere jer hjem i haven her, og selvom der er en masse arbejde, der ligger lige foran os, så er det rart. Nu glæder vi os til. Vi får travlt her. Men tak til jer.

Keld: Selv tak.

Morten (Arkitekt): Tak.

Outro: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.