En tilbygning skal være mere end ekstra kvadratmeter

Intro

Anders: Når man har behov for et ekstra rum, så bygger man nogle ekstra rum på. Det er den logik, der er mange, der tænker, men måske så i stedet for at bygge nogle ekstra rum, det kan være, det er et stort projekt, når man skal bygge, ligegyldigt om det er et eller to eller tre rum. Men måske så kigge på de kvadratmeter, man allerede har og sige, kan man forbedre dem til at starte med? Og hvis man kan det, og hvis man kan flytte noget eller kigge på nogle af de ganglinjer, man har, eller sådan nogle spildkvadratmeter og sige, kan man inddrage dem i en bolig? Så jeg vil altid foreslå, at man starter med at kigge på de kvadratmeter, man har. Det er simpelthen det billigste både for økonomien, men også for klimaet.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. Mere plads? Det lyder enkelt, men en tilbygning er sjældent bare et ekstra rum. I dag taler vi med Anders fra Arkitektfællesskabet, der har tegnet mange tilbygninger, og han ved, hvornår, og hvornår det ikke løfter huset.

Anders: Velkommen i Drømmevillaen.

Anders: Mange tak.

Morten: Vi skal jo tale omkring det her om tilbygning i dag. Og inden vi egentlig kommer ind i samtalen og hører præsentationen af dig, så kunne jeg egentlig godt tænke mig at vide, hvorfor er det egentlig, man skal vælge at få en tilbygning til sit hus?

Anders: Jamen når man bygger til et eksisterende hus, så tilføjer man en masse kvalitet, man måske ikke har i det hus, og man kan faktisk genbruge det, der allerede er. Så det vil sige, at man faktisk kan få langt mere kvalitet ved at bygge til, end man egentlig kan ved at rive det hele ned og bygge helt nyt. Det er så min mening. Det vil jeg sige, det kan man altså.

Morten: Og det er lige nøjagtigt det, vi skal prøve at få talt lidt igennem i den her samtale i dag. Og inden vi dykker videre ned i det, Anders, så skal vi lige høre, hvem er du?

Anders: Jamen, jeg hedder Anders Ålekær Grønbæk, og jeg er arkitekt og bygningskonstruktør. Og inden jeg gik på bygningskonstruktørskolen, så har jeg gået på tømrerskolen, og jeg har altid interesseret mig meget for håndværk og kommer fra en håndværksfamilie. Og så arbejder jeg som arkitekt i dag, hvor jeg tegner rigtig meget for private. Jeg tegner tilbygninger og ombygninger, også en gang imellem nogle nye huse, men jeg kan faktisk bedst lide at tegne tilbygninger og ombygninger. Det synes jeg er fedt.

Fra håndværk til arkitektur

Morten: Hvorfor det?

Anders: Jamen jeg synes på en eller anden måde, det er meget sympatisk at arbejde med det, der er, fordi man faktisk kan få. Jeg synes, man kan skabe en samhørighed med det nye og det gamle og kigge på det gamle og lære af det og forbedre det. Og så samtidig tilføje noget nyt, det, som folk gerne vil have, og måske tilføje nogle nye, større rumligheder eller nogle forløb i en bolig eller tilføje nogle kig. Jeg synes, der er noget sympatisk ved at tage udgangspunkt i det, der er, frem for bare at rive ned og bygge nyt.

Morten: Og hvad var der, der fik dig ind på arkitektskolen eller ind og arbejde med det her fra starten af egentlig?

Anders: Jamen, jeg ville faktisk altid gerne på arkitektskolen, men jeg havde ikke karaktererne og alt det der i folkeskolen og gymnasiet til det, så det blev sådan lidt en anderledes vej. Det blev en vej fra tømrerskolen og så på konstruktørskolen og så derfra til arkitektskolen. Men det var ligesom det, der fik mig til at lave det her, fordi da jeg så var, mens jeg studerede på arkitektskolen, der tegnede jeg nogle forskellige tilbygninger for mine forældres venner og for nogle, jeg kendte, og egentlig fandt ud af, det var egentlig meget sjovt. Det var pissebesværligt, fordi det var noget helt andet end arkitektskolen, fordi der pludselig var en kunde, og der var et rigtigt hus. Men jeg fandt ud af det der med, at jeg havde en baggrund som bygningskonstruktør og vidste noget om tømrerfaget, at jeg faktisk var ret konkret, og det egentlig var det, der var behov for, når man sad i et eksisterende hus for folk, som ikke har uendelige økonomiske midler. Så var det ret godt at vide noget om konstruktion og præcis, hvad kan man gøre, og nogenlunde hvor ligger det henne økonomisk. Og så synes jeg bare, det var sjovt, og så tog den ene tilbygning den anden, og så er det meget det, jeg har lavet her i mit eget arbejde og firma det sidste år.

Morten: Hvor mange projekter har du så arbejdet med?

Anders: Ja, jeg vil tro, det er sådan en 35-40 tilbygninger og så en masse ombygninger og sådan nogle huse. Der har været ret mange de sidste, vi startede firma her i 2020, 14 dage efter landet lukkede ned med corona. Ja, lige præcis. Og der var ikke noget som helst at lave, men så gik der jo ikke lang tid, så lige pludselig væltede det ind, fordi alle folk fik lidt flere midler. De havde behov for noget ekstra plads derhjemme, og så har de sidste fem, seks år tegnet en masse tilbygninger. Mange er blevet til noget, der er også nogle, der ikke er blevet til noget, men der er i hvert fald tegnet rigtig, rigtig mange, så jeg har stødt på mange forskellige måder, man kan gøre det på.

Projekter og eget byggeri

Morten: Og for nu at tage hånden på hjertet, Anders. Hånden på hjertet. De der projekter, som du fortæller om, det der gjorde et indtryk på dig. Eller det her specielle projekt. Har du et, der sådan står højest på listen der?

Anders: Det er svært. Jeg synes, de alle sammen har kunnet noget, og nogle, som jeg også synes, er blevet gode, er aldrig rigtig endt med at blive til noget. Det synes jeg har været ærgerligt. Og nogle, som jeg har tænkt, ah, det her, det var ikke så godt, men kunden blev glad, og når det så er blevet bygget, så har jeg set, det var faktisk rigtig godt. Der var noget her, jeg ikke havde set. Det blev meget bedre, end jeg havde regnet med. Så der ligger også nogle overraskelseselementer i det. Jeg tror, jeg forestiller mig fuldstændig, hvordan det vil være, men så bliver det lidt anderledes, og kundens indspark kan også gøre noget. Men jeg tror, det var den første tilbygning, jeg tegnede til et hus i Hvidovre, hvor det endte med, at det var en tilbygning, som flettede stueetage og kælder sammen på det eksisterende hus, så det var lidt et mellemniveau, der gik ned i haven. Men det der med, at man pludselig ved at lave en tilføjelse til en bungalow faktisk kan flette stueetage og kælder sammen i den tilbygning, så man har tre etager, der vrider ind i hinanden, kan man sige. Den står ret tydeligt for mig. Det var ret specielt det der.

Anders: Det lærte mig lidt om, at sådan en tilbygning gerne skal kunne gå ind og give noget i sig selv, men den skal også gå ind og forbedre det, der allerede er, eller give noget mere til det, der er. Fordi det er der, man virkelig får noget værdi. For så bygger man måske en tilbygning på 50 kvadratmeter, men hvis den giver så meget mere til de andre kvadratmeter, så får man mest muligt for sine penge. Og det får man ikke rigtig ved nybyggeri, synes jeg. Der skal man i hvert fald op og betale rigtig mange penge, hvis man skal op og have den kvalitet, man ofte kan få ved at få en arkitekt til at tegne en fin tilbygning til en eksisterende villa.

Morten: Anders, inden vi hoppede i studie her og startede optagelsen, der fortalte du faktisk også, at du havde gang i lidt af dit eget projekt. Det lød spændende. Har du lyst til at fortælle lidt om det?

Anders: Ja, det vil jeg gerne. Det er en tre-generationsvilla, hvor min kæreste og mine børn og jeg flytter ind i samme hus som mine forældre, hvor vi faktisk laver to boliger i samme bolig. Så vi har en fælles entré, og så går vi ind i hver vores hus, og så har de også hver en privat entré, men der er noget, der er fælles, og noget, der så er privat. Og så kan vi åbne op mellem havelåger og sådan noget, så børnene kan løbe rundt. Men det er min fars gamle garage, som vi omdanner til en bolig, og så bygger vi en ny mellembygning mellem garagen og mine forældres hus. Og det er så mellembygningen og garagen, der bliver vores hus.

Morten: Det lyder spændende. Altså ud fra en arkitektfaglig tilgang eller en professionel tilgang, så tænker jeg, det er spændende at kunne lave det. Jeg tænker også ud fra en privat tilgang til det, så kan det måske også være, der har været en masse overvejelser i det.

Anders: Ja, det har der.

Morten: Det vil jeg sige, det der med pludselig, hvor jeg er vant til bare at være arkitekten, der sidder på den side af bordet, så er jeg lige pludselig også mig, der skal betale regningerne. Det er også mig, der skal stå med den der konstante usikkerhed i det at være nybygger eller selvbygger, hvad man kan sige. Det er meget interessant at prøve selv at stå og skulle bygge sit eget hus og have de udfordringer, der hører med til det. Det kom lidt bag på mig, at det faktisk var lidt mere, ja, det kan godt tage lidt af ens nattesøvn.

Hvornår giver en tilbygning mening?

Morten: Og vi skal jo prøve at komme lidt ind i emnet i dag, fordi det handler omkring tilbygninger her. Og vi kan måske starte ud med, altså det her med, hvis man savner mere plads, er en tilbygning så altid svaret egentlig?

Anders: Nej. Ikke altid. Altså det kommer jo lidt an på, hvad det er, man efterspørger, og det skal man jo finde ud af, og det plejer jeg også at hjælpe folk med, at man spørger ind til, hvad er det, I søger, fordi man kan godt have behov for et ekstra rum, og så bygger man nogle ekstra rum på. Det er den logik, der er mange, der tænker. Men måske så i stedet for at bygge nogle ekstra rum, det er jo et stort projekt, når man skal bygge, ligegyldigt om det er et eller to eller tre rum, men måske så kigge på de kvadratmeter, man allerede har og sige, kan man forbedre dem til at starte med? Og hvis man kan det, og hvis man kan flytte noget eller kigge på nogle af de ganglinjer, man har, eller sådan nogle spildkvadratmeter, så sige, kan man inddrage dem i en bolig? Så jeg vil altid foreslå, at man starter med at kigge på de kvadratmeter, man har. Det er simpelthen det billigste både for økonomien, men også for klimaet, at man starter der. Og så kan man optimere der. Og er der overhovedet behov? Men hvis der så er behov, så er det jo ret oplagt at sige, okay, der er behov for, at der skal være flere kvadratmeter, og hvordan gør man så det?

Morten: Og hvordan synes du, man får egentlig de allerbedste resultater med en tilbygning? Nu fortalte du omkring det her mellemlag fra en kælder og en stueetage, hvor man får et tredje niveau. Altså hvor er det egentlig, man får det bedste resultat med en tilbygning? Du har været lidt inde på det, men prøv at folde det ud.

Anders: Jamen, det synes jeg netop, det er, når tilbygningen går ind og giver noget både i sig selv, men også gør noget i forhold til det eksisterende hus. Det kunne for eksempel være, hvis der er en kunde, der efterspørger en større stue, og de har en stue, der ikke er særlig stor med et lavloftet rum, eller hvor der måske kun er 2,40 m til loftet, for eksempel, og stuen ikke er så stor. De mangler plads. Så kan man sige, okay, jamen hvis man bygger på stuen med højere til loftet, så kan kontrasten mellem det lave rum og det store rum give rigtig, rigtig meget til huset. Så det der med at bruge de eksisterende kvaliteter og måske også det, man i virkeligheden er lidt træt af, men bruge det som kontrast til det nye, så man går fra et lille rum til et stort rum, for eksempel. Bare det forløb, det kan faktisk skabe en rigtig fin oplevelse. Så det er sådan noget med at sige, man skal ikke bare bygge noget nyt, for at det er til en egen oplevelse, men når man på en eller anden måde inddrager det, der er, det giver rigtig meget.

Gode løsninger frem for flere kvadratmeter

Morten: Har du andre eksempler på nogle gode, det her er jo faktisk to gode ideer. Både det her med det indskudte lag mellem kælderen og stueetagen. Har du flere eksempler på noget, hvor du synes, at det her, der er det faktisk lykkedes ret godt at komme med en god tilbygning?

Anders: Jamen, jeg har haft nogle forskellige opgaver, hvor folk har efterspurgt flere kvadratmeter. Og så har de måske haft en udestue. Og udestuen ligger typisk foran den eksisterende stue. Så udestuen er jo meget fin, når man bruger den, men når man ikke bruger den, så tager den bare en masse lys fra stuen. Og så går folk rundt i deres hjem og tænker, puha, der er meget mørkt her i vores stue, og stuen føles meget lille, og kan vi gøre noget her, og vi er jo egentlig glade for vores udestue, og vi vil gerne bygge til, men vi ved ikke hvor. Og der har jeg haft i hvert fald to sager, hvor løsningen har været at sige, men den udestue der, bruger I den så meget, som altså den går ind og tager en masse lys og forbindelsen til haven, kan man ikke omdanne udestuen til en del af boligen, eller som en del af stuen, for eksempel. Og det har jeg gjort et par gange, hvor vi har kigget på at omdanne den, så man trækker stuen længere ud. Og det, man så kan gøre der, så kan man måske lave et værelse i det, der var den gamle stue. Så får man faktisk et nyt rum, og man får stuen, men flytter den bare ud i udestuen og får den lavet ordentligt, sådan så det bliver en del af boligen. Og så har man ofte fundament og nogle gange har man også tag og sådan noget, så det kan være en billig måde at få udvidet stuen på og samtidig få det ekstra værelse til det tredje barn, der er på vej, ved bare at sige, jamen så rykker man simpelthen bare stuen ud i udestuen. Og nogle gange så er udestuen også lavet med højere til loftet og større kig op mod himlen og sådan nogle ting, og det kan være ret flot at få stuen delvist trukket derud.

Morten: Jeg tænker lidt på, at når du kan sige det her med din professionelle baggrund på det, er det så ikke også et udtryk for, at vi som nybyggere, når vi typisk står og prøver at løse et problem, vi skal have flere kvadratmeter, eller det er mørkt, så prøver vi at løse det en lille smule traditionelt. Hvor den måde, du tænker på det på, er lidt mere utraditionel. Prøver at starte der lidt mere ved behovet, frem for egentlig at starte ved løsningen. Er det ikke rigtigt?

Anders: Jo. Jo, helt klart. Altså jeg prøver altid at spørge ind til, hvad er det, hvorfor er I havnet på den her idé? Og ofte så, når jeg er ude hos folk, så kan de være meget låst fast på en idé, og så siger jeg, det er herovre, det er. Og så siger jeg, det er jo ret besværligt og ret omkostningstungt at bygge derovre, for lige pludselig så skal man til at indgribe i konstruktionen og det ene og det andet, og man skal løse 20.000 problemstillinger derovre for at gøre noget, man egentlig ikke får særlig meget ud af. Og så spørger man, hvorfor bygger I ikke derovre, eller hvorfor går I ikke den vej? Så kan det være, de har sat sådan et eller andet parameter op for dem selv, som siger, jamen vi har hørt, at man ikke skal bygge mod syd for eksempel, eller at man troede ikke, man kunne gøre det ovre i forlængelse af et hus. Det kan være sådan nogle forskellige ting, de bare har sagt til sig selv, jamen det kan man ikke. Eller det er ikke så godt. Og så med djævelens vold og magt har de flyttet det hele et andet sted, der er meget mere besværligt. Men hvis man så spørger lidt ind og siger, okay, var det nu også rigtigt det der med, at må man ikke bygge mod syd? Ja, men tager det ikke meget sol? Så prøver vi lige at kigge lidt op mod solen og sige, hvor meget forsvinder der egentlig? Jamen det er måske ikke så slemt. Jamen så var det måske ikke en dårlig idé, vi var derovre. Og så nå ja, og det var meget mere simpelt konstruktivt at gøre det sådan, og man kunne få rumligt meget mere ud af det. Så det der med at være uddannet til at kunne spørge ind til de tidligere spørgsmål og sige, okay, hvis det der, der var blevet værdisat så højt, hvis det i virkeligheden ikke betød så meget, jamen så var præmissen for, at man skulle bygge til i det forkerte hjørne, den er jo væk. Så skal man jo tilbage igen. Så det er sådan, jeg arbejder, med at spørge ind til de der behov og finde ud af, okay, hvordan løser man så det bedst muligt og egentlig også billigst muligt, fordi det giver ikke nogen mening at tvinge de der bygningskonstruktioner. Det skal gerne være så simpelt som muligt byggeteknisk. Man behøver ikke tvinge nogle ekstreme, dyre og besværlige løsninger ned for at få noget. Der skal i hvert fald være en rigtig god grund til det. Det skal ikke bare være for at lave et børneværelse for eksempel. Så kan man jo ofte finde andre muligheder.

Udfordringer og de første overvejelser

Morten: Og hvis man så kommer videre herfra, hvad er så egentlig de typiske udfordringer, man støder på, når man begynder at kigge på tilbygninger?

Anders: Det er ofte det der med, at den samme problematik, som jeg fortalte med udestuerne, at når man så bygger til, så tager man jo de rum, man bygger ud for. Så det der med at sige, man vil gerne have nogle flere rum, og så skal de bygges her. Og så ser man så, det lander lige ude foran de værelser, de har. Jamen så lige pludselig har de værelser jo ikke nogle vinduer. Så bliver de værelser bare et forrum til det næste rum. Lidt ligesom udestuer har skabt, hvor stuen bliver til en forstue til udestuen nærmest. Og det er faktisk noget af det største udfordringer, synes jeg. Det er det der med, at man skal få det lavet, sådan så man får mest muligt ud af de kvadratmeter. Og der er mange, de tænker, jamen vi har en stue, vi vil godt have en større stue. Så bygger man en stue på stuen. Og så er den gamle stue bare gennemgang til den nye stue. Man får ikke flere kvadratmeter, man får bare mere gulvareal. Og i princippet kan man leje en lagerhal ude i Glostrup, der koster gulvareal, det er rigtig, rigtig billigt. Så der er jo ikke nogen grund til at betale 30.000 per kvadratmeter for gulvareal i en villa. Det synes jeg er spild af penge. Det er også spild af ressourcer i virkeligheden. Man skal få bygget de rigtige kvadratmeter.

Morten: Jeg havde faktisk forestillet mig, at dit svar ville være, at det var det konstruktionstekniske. At det var den største udfordring at få det til at passe ind. Men det er mere at få den gode løsning, kan jeg høre dig sige.

Anders: Ja. Ja, det synes jeg, fordi mange tilbygninger, det kommer an på, om man skal til at have fat i det eksisterende tag. Man kan jo sagtens bygge til uden at tage fat i taget. Man kan lave sit eget selvstændige tag, så man kan bygge som en helt anden selvstændig konstruktion i princippet, som et lille minihus, der bare bliver sat på det eksisterende hus. Rent konstruktivt synes jeg ikke, der er de store problematikker i det. Kun hvis man bygger tagene sammen, men det er ikke noget, jeg ser som den største udfordring. Det er simpelthen det der med at få de der rum til at passe sammen. Ellers så kan man lige så godt lade være. Hvis det ikke bliver et ordentligt rum.

Morten: Anders, hvis jeg kom til dig og sagde, jeg skal have bygget noget til. Jeg har brug for dig til at hjælpe med den her opgave. Hvad bør jeg egentlig have overvejet, inden jeg kommer til dig og inden jeg holder det møde med dig?

Anders: Så skal du overveje, hvad er dit behov? Hvad er behovet? Hvad er jeres problematik? Er det, fordi stuen er for lukket? Er den for åben? Er der behov for værelser? Er der behov for en større stue, mindre stue, eller ligesom helt konkret at sige, hvad er behovet? Og få gjort det rimelig tydeligt at sige, vi kunne godt tænke os en tilbygning, hvor vi skal have nogle værelser. Og så kan man begynde at spørge ind til sådan, jamen er det så i virkeligheden værelser, eller er det en ny stue? For det kan godt være, at ønsket om de der værelser startede med en ny stue, de godt ville have. Men så lige pludselig bliver det nogle andre behov, hvis man først og fremmest har gjort sig det klart, hvad man godt kunne tænke sig. Så plejer jeg at spørge meget ind, og nogle gange viser det sig så, at behovet faktisk er noget helt andet end det, som der bliver efterspurgt. Men det er jo det, jeg skal finde ud af i samråd med kunden. Men man skal i hvert fald gøre sig klart, hvad man tror, man gerne vil have. Og så kan man altid diskutere det bagefter.

Morten: Så kan man altid blive udfordret af dig derfra.

Anders: Ja, men det er det. Og det skal være en del af det, fordi det er jeg jo nødt til som arkitekt. Ellers så var det jo bare som bygningskonstruktør, at man kunne komme ud og så sige, hvad skal I have? Så bliver det tegnet. Men som arkitekt skal man jo netop spørge ind og finde ud af, hvad er det egentlig helt konkret der er? Og så skal man gerne, i mange af tilfældene, komme med en idé eller en analyse, som gør kunden klogere på sig selv og på deres bolig, og så skal de sige, okay, det havde vi sgu ikke selv tænkt over. De skal føle, at de går derfra, hvor de er blevet klogere på dem selv og deres hus.

Morten: Jeg ved ikke, om du kan svare på det, men nu siger du, du arbejder med de her 30, 35 sager her, hvor mange ud af dem vil du sige, at hvor du har givet folk en aha-oplevelse, eller har du egentlig endt op med det, som de forventede? Kan du sætte tal på det?

Anders: Jeg håber, at det er stort set dem alle sammen. Det vil jeg gerne kunne sige, og det tror jeg faktisk også på. Jeg tror, at langt de fleste siger, okay, det var sgu en god idé. Der er selvfølgelig også nogen, som har ramt meget godt plet. Og der kan jeg ikke komme med noget bedre og siger, det er faktisk, når jeg går det hele igennem her, går rundt i huset, så synes jeg, I har tænkt jer, at det skal bygges det rigtige sted. Det er det, der skaber et godt flow. Og så kan det være, det kommer lidt længere nede, at jeg kommer med nogle indspark om, hvad hvis man åbner tilbygningen den retning, så kan man få aftensolen ind der, og så kan man få et kig ud der til haven eller et langt kig igennem hele huset, fordi så får man huset til at virke større. Alle sådan nogle små greb. Det kan også være, det kommer længere nede. Det er ikke altid, det kun er den helt overordnede disponering. Men det skal gerne være fra start til slut næsten, at jeg skal komme med nogle indspark. Men jeg håber på, at de fleste allerede til det første møde har sagt, okay, der kom alligevel et eller andet. Det var ikke bare tegninger på et stykke papir, han kunne levere.

At passe ind eller skille sig ud

Morten: Anders, jeg har et andet emne på det her, når man taler omkring tilbygning, så tror jeg, der er rigtig mange, der tænker på det her med, at man bygger noget, der passer til det eksisterende, eller skal det være det? Altså hvordan forholder man sig til det som nybygger?

Anders: Ja, det er jo sådan noget, der ofte deler vandene. Personligt synes jeg, at en tilbygning godt må skille sig ud og være noget andet end det, som det bygges op ad. Men nogle gange kan man trække nogle elementer med over. Det kan være nogle vinduesproportioner, eller det kan være et materiale, der kun lige går lidt igen. Altså så kobler tilbygningen noget andet med en anden tagform. Der er rigtig, rigtig mange forskellige muligheder. Jeg synes, man bør kunne se, det er en tilbygning. Det synes jeg er sjovest.

Morten: Men har arkitekturen, har tiden åbnet lidt op for den påstand? Fordi hvis jeg sidder og tænker tilbage på mit barndomshjem eller på den her villa i en lille by, der var det jo tydeligt, når man kunne se, at der var bygget på, fordi så var det en lille snært anden mursten, der var brugt, eller så var noget lidt andet mørtel, og jeg synes, det så helt forfærdeligt ud. Men dengang tænkte man jo ikke på, jamen den tilbygning, der kommer der, det kan faktisk godt være træ. Men er det ikke noget, der ligesom er åbnet op for nu?

Anders: Jo, jo, det er det. Det ligger nok også meget i vores samfund nu. Vil man passe ind, eller vil man skille sig ud? Og er det mere okay at skille sig ud, end at passe ind? Det er så hele vores samfund nu. Man går meget mere op i det der med, at folk må godt være forskellige, folk må godt, vi skal ikke alle sammen passe ind. Så det er jo det helt store spørgsmål, hvordan er man som person? Vil man gerne skille sig ud, eller vil man gerne passe ind? Og så er der selvfølgelig en masse nuancer i det. Så det er sådan set et helt grundlæggende spørgsmål, som man også beskæftiger sig med på arkitektskolen, og det er, jamen vil man gerne skille sig ud, eller vil man gerne passe ind?

Anders: Og det der med, at når man vælger en mursten, for eksempel, der ikke passer til, men den er tæt på, men den er ikke rigtig, den er der ikke lige helt. Det gør lidt ondt. Altså det gør lidt ondt, ligesom at kigge på sådan en animationsfilm, hvor man ser de der mennesker, de ligner rigtige mennesker, men der er noget, der ikke helt passer. Og det er lidt den følelse, jeg får i maven med sådan noget, når det kommer meget tæt på, men ikke er det samme. Og der synes jeg, der kan man sagtens arbejde med at sige, jamen det må godt være noget andet, og det synes jeg, det bør. Men det er nok mig og min tilgang.

Morten: Og hvilke greb har du så? Altså hvis det godt må være anderledes, hvad greb har du så som arkitekt der, og hvor kan du så tage det hen? Har du nogle eksempler på det?

Anders: Ja, altså det kan for eksempel være, hvis man arbejder med en villa i gule mursten, der har man de der, de hedder læfuger, men de der vandrette bånd, der er mellem murstenene. Dem oplever man som vandrette bånd. Men hvis man for eksempel arbejder med en tilbygning med træbeklædning, så kan man jo sige, jamen træbeklædningen har samme farvetone som den gule mursten, men det er et andet materiale. Så kan man sige, jamen hvis nu træet er vandret, måske i samme dimension som en mursten, cirka 55 centimeter høj per bræt, kan man sige, så lige pludselig har man en relation, man kan forstå. Nå okay, jamen vi har de vandrette bånd på tilbygningen, der er træ, og det står over for de gule mursten med de vandrette bånd også. Så forstår man en sammenhæng, uden at den med djævelens vold og magt er mast ned i, at det skal være det samme. Det er en måde at gøre det på.

Anders: Og så kan man også sige, jamen hvis nu man tager og laver en lodret træbeklædning, så står det som en kontrast til de gule vandrette. Så man kan hele vejen, både materialet, men også nede i den måde materialet er sammensat på, arbejde med at gå med materialets form og udtryk eller mod. Og det kan man blive ved med at gøre. Så er det kontrast, skal man skabe en kontrast, eller skal man skabe en enhed? Og der starter man jo med at sige, det er materialet, skal det være samme materiale? Nej, det går man mod. Det er træværk. Jamen hvad så med formen? Der vil man måske gerne gå med, så det kan være vandret træbeklædning over for noget vandret. Så det er sådan, man hele tiden kan spørge sig selv.

Anders: Også med vinduer for eksempel. I mit eget hus har jeg gjort det sådan, at mine forældres vinduer i huset, de er hvide. Men så i vores hus, der kommer på, der laver jeg sorte vinduer, men så er alle gående rammer på vinduer, alle dem, man kan åbne, de så hvide. Sådan så det kun er karmene, der er sorte. Jamen så er der nogle steder, hvis de vinduer ikke kan åbnes, så er de jo bare sorte. Men så kommer der en relation mellem de hvide vinduer, der ligesom går igen, så man både skaber kontrast, men også sammenhæng. Det er det, synes jeg, der er spændende, når man gør det.

Morten: Jeg synes, det er meget sjovt, det du siger det der med at gå med eller gå imod. Hvornår gør man det ene frem for det andet? Er det mavefornemmelsen, når man sidder i det, eller kan du guide os der?

Anders: Det er simpelthen nok intuition. Altså det handler jo lidt om, at det at lave arkitektur både er en eller anden form for refleksion, og så er det intuition. Man skal tænke sig om og sætte nogle regler. Men så skal man også mærke efter nede i maven nogle gange. Og det er den balance, der kan være utrolig svær. Og det er jo derfor, man går en masse år på arkitektskole og laver det der. Men hvis man starter med at sige med og mod for eksempel, det kan være en form for regel, man sætter sig op, og så prøver man at sige, okay, hvad går jeg med eller imod her? Men så er der jo ikke noget endegyldigt svar på, hvad der er rigtigt. Det er jo der, man skal mærke efter i sig selv, hvad er det for noget. Det kan være svært. Det er sådan set bare en mavefornemmelse.

Morten: Jamen, jeg tror, det er meget rigtigt. Og det er faktisk første gang, nu har vi efterhånden optaget en del afsnit her i Drømmevillaen, jeg tror faktisk, det er første gang, jeg har stødt på den her. Men jeg tror egentlig, at den kan være med til at guide os også i de beslutninger, som vi kommer til at stå for i forhold til vores eget byggeri. Altså sådan være meget bevidst om, hvornår er det egentlig, man går med, og hvornår er det egentlig, man går imod. Og jeg plejer sådan at skrive, hvad har jeg lært af hver enkelt afsnit, Anders? Og jeg tror faktisk, den her, det var i hvert fald en, der lige gjorde indtryk på mig, så tak for det.

Anders: Tak for det. Det er jeg glad for. Ja. Og det er netop det der med at sige, jamen hvis man så går imod, hvis man vælger det, så er det måske kontrasten, man vil fremhæve. Og det kan nemlig virke ret stærkt, men så går man så med andre steder, og det får blødt den der kontrast lidt op. Det er ret sjovt.

Anders: I mit eget hus har jeg et stort åbent rum med ovenlysvinduer, og så er der en lille entré, man går ind i. Og de rum er ved siden af hinanden. Så man går først ind i entréen, og så går man ind i det store, åbne rum med ovenlysvinduer. Men entréen, der er ikke særlig højt til loftet, og det er et lille klemt rum, har jeg tegnet sig til. Så det er ikke særlig stort. Og det skal så males mørkt, altså en grå base, hvor det også bliver malet på loftet, sådan så rummet bliver understreget, at det er et lille mørkere rum. Og så går man ind i det næste rum, der så kommer til at virke større, fordi det er stort og åbent og højere til loftet og ovenlys. Og det skal så males hvidt med hvide troldtektlofter. Så det der med at bruge greb, der egentlig også er ret klassiske, fordi det er jo taget direkte fra en kirke og dens våbenhus.

Anders: Hvis man går ind i et lille våbenhus, jamen det kan være, det er beklædt med træ eller lidt, det er mørkt med nogle tunge fliser på gulvet, og det er ikke så højt til loftet, lidt klemt, så man føler sig lidt klemt som menneske, og så kommer man ind i det der kæmpe store kirkerum, så virker kirkerummet større, fordi man lige er blevet presset ned i det der våbenhus. Hvis man bare gik direkte ind i kirkerummet, så kommer man fra det helt store himmelhvælv, og så går man ind i et lille rum i forhold til himlen. Så det er sådan at være bevidst omkring de der greb, som kan være i kontrast.

Outro

Morten: Anders, vi er ved at nærme os en afslutning. Hvis du skulle prøve at summere det hele op og give et godt råd til nybyggere, til os som nybyggere, hvad skulle det så være?

Anders: Jamen, det skal være, at man skal tænke sig om. Hvad er det for et hus, man gerne vil have? Man kommer hurtigt til at kigge på nogle billeder og blive draget af de billeder eller visualiseringer, for at se noget, man synes ser flot og lækkert ud. Men i virkeligheden skal man mærke efter i sig selv og sige, hvad er det for en type hus, jeg ser mig selv i? Hvad er jeg for et menneske? Hvis jeg skal lave et hus til mig selv, hvad er det så i stedet for at sige, at man kigger på en visualisering, som vi alle sammen kan blive enige om, det der er flot. Men man skal kunne se sig selv i det. Og der skal man passe på med at kigge for meget på nogle fine billeder. Det prøver jeg i hvert fald selv at lade være med, fordi så prøver man at mase sig selv ind i dem, i stedet for at man faktisk starter indefra og ud.

Morten: Lige nøjagtigt. Det er hermed sendt videre, og tak for det. Hvis man skal læse mere om dig, eller følge med i det, du laver, hvor skal man gå hen der?

Anders: Jamen, man kan følge mig på Instagram. Jeg har min egen profil, Anders Ålekær Grønbæk, tror jeg den hedder, men så har jeg også, firmaet hedder Arkitektfællesskaber, hvor vi sidder to, der har firmaet. Og så kan man følge os på internettet, på Arkitektfællesskabets hjemmeside. Og så på Danske Boligarkitekter, der kan man også følge mange af mine projekter. Men det er mest på Instagram, der kommer mest op. Men ja, det er så de forskellige steder. Danske Boligarkitekter, der ligger de færdige projekter, så der kan man jo gå ind og se dem.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Ved du hvad, vi linker til det hele her i show notes til podcasten, og så er det bare at sige tak for dit bidrag. Det har været super at snakke med dig.

Anders: Det er jeg glad for, og det synes jeg også, det har været. Mange tusind tak.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele? Så ræk gerne ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.