Genbrugssten i nybyg

Intro: Genbrugssten og samarbejdet

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten hvor vi er i jagten på nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. Kan den gamle mursten virkelig blive fremtidens byggemateriale? Det er spørgsmålet i dag, hvor vi sammen med Randers Tegl og Genbrugssten dykker ned i genbrugssten og bæredygtighed. Og hvorfor det måske er på tide at tænke nyt med noget gammelt. Kenneth og Anders, velkommen i Drømmevillaen.

Kenneth: Tak for det.

Anders: Tak for det.

Morten: Jeg har glædet mig til. Det er jo altid spændende, når man er tre mand inde i et studie og skal optage den her. Men i dag giver det rigtig god mening, fordi vi skal tale omkring genbrugssten. Og vi skal tale omkring det samarbejde, som der er opstået mellem Genbrugssten og Randers Tegl. Og jeg bliver nødt til at starte med dig, Kenneth, fordi du kommer jo fra Randers Tegl, og jeg bliver nødt til at spørge: Det her med genbrugssten, er det egentlig ikke bare en marketing gimmick, nu hvor I begynder at få det ind i skala?

Kenneth: Jo, det kunne man jo hurtigt få anledning til at tænke, at det kunne være et fint lille stunt, men det er det på ingen måde for os. Det er en del af vores bæredygtighedsstrategi. Vi har også et stort fokus på cirkulær tankegang. Og der er det klart, hele det at kunne tilbyde på hele paletten inden for teglsten og mursten i Danmark, der er det en naturlig del i dag at kunne tilbyde genbrugssten. Så det er ikke for os et marketingstunt. Så havde vi nok bare lavet et lidt mindre samarbejde, haft det som en fin lille handelsvare, og så kunne vi godt have kørt en masse flotte Instagram-opslag på det. Men det her commitment er så stort for os både i forhold til genbrugsstenen, men også til markedet. Der er en efterspørgsel på det, det er der ingen tvivl om. Så for os er det både en del af vores strategi, det er også et væsentligt forretningselement, selvom det lige nu stadigvæk ikke er i stor skala, men det forventer vi og tror vi på, ellers var vi slet ikke gået ind i det her samarbejde.

Morten: Og det er lige nøjagtig det her, vi skal prøve at folde ud i den samtale. Fordi med mig i dag: Anders fra Genbrugssten. Velkommen til.

Anders: Jo, tak for det.

Baggrunden: Hvem er Genbrugssten og Randers Tegl?

Morten: Hvor er du kommet fra, og hvad er din baggrund der?

Anders: Jeg kommer fra byggebranchen, hvor jeg har arbejdet siden 2010. I forskellige roller, også med materialeproducenter og ved betonentreprenør eller producenter. Ja. Og så lidt forskelligt salg, men er egentlig tømreruddannet. Og blev stillet en udfordring omkring mursten for tre år siden. Og tænkte, den er god at få noget mere viden om, og mursten er et komplekst emne, så det bliver ved at give.

Morten: Ja, okay. Og der hvor du sidder, det er jo så ved Genbrugssten oppe i Brønderslev, er det ikke rigtigt?

Anders: Jo.

Morten: For dem der ikke kender jer, hvad er det for en virksomhed?

Anders: Vi er en lille virksomhed, der startede i 18, på foranledning af Nordjyllands Affaldsselskab, som hedder AVV, eller hed AVV dengang. Som sagde, vi får så mange genbrugsvarer ind. Skal de ikke ud at leve igen? Og de startede forskellige initiativer. Det kunne være hårde hvidevarer og så videre, men mursten var et forholdsvist simpelt element at genbruge direkte. Og så startede det derfra med at få noget funding og gik i gang. Som et erhverv, altså ikke kommunalt ejet selskab. Og fik det op at stå på egne ben. Og har jo egentlig udviklet sig siden 18, 19 stykker, og er det, det er i dag med 17 ansatte i produktionen, og så er vi tre på kontoret. Så det er ikke verdens største firma, men det er med en vigtig mission.

Morten: Og når, for at forstå, hvad det er, I faktisk gør, så mener jeg, at det I går ud og gør, det er, I går ud og finder gamle mursten, I renser dem op og gør dem klar til egentlig at kunne genbruge. Jeg er sikker på, du kan sætte nogle flere ord på det.

Anders: Ja, men nej, jeg vil sige, det er jo helt perfekt beskrevet. For hele missionen er at finde råvarerne. Tjekke, om standen er okay og så videre. Så er vi jo en producent. Det vil sige, vi skal have det ind på vores fabrik, så det er arrangeret transporter og så videre. Og når det så lander på vores fabrik, sørge for at kvaliteten er i orden, og at entreprenøren får sine penge. Og så derefter lave det til en salgsvare, som kan bruges af mureren igen, som den kommer, altså der skal ikke være alle mulige kvalitetsproblemer og issues og alt sådan noget.

Morten: Okay. Og ved siden af dig, der har vi Kenneth. Vi hørte lige din intro til samtalen her. Men jeg synes også lige, du skal have en chance for at præsentere dig selv, Kenneth.

Kenneth: Tak skal du have. Jamen jeg sidder som salgschef i Randers Tegl, og også ansvarlig for vores bæredygtighed kommercielt. Så vi er jo sådan en lidt anden størrelse virksomhed, en international virksomhed med små 350 ansatte i Randers Tegl og Wienerberger. Vi har jo vores egne teglværker også. Vi har jo seks teglværker. Og det her samarbejde med Genbrugssten er jo så nyeste skud på stammen i vores udvidelse af forretningen. Så jeg sidder med det daglige ansvar for alt vores salg i Danmark. Og arbejder så også naturligvis med bæredygtighed. Og det fylder meget, og det har det gjort de sidste halvandet to år hos os.

Samarbejdet: Fra handelsvare til strategisk satsning

Morten: Jeg har tidligere, så kan man sige, vi har jo faktisk haft en af dine kollegaer med i podcasten også før. Anja, der var inde og fortælle omkring, men det var mere den konventionelle forretning. Og det er jo også ved at være et stykke tid siden, at hun deltog i podcasten. Og det var derfor, vi tænkte, i dag så giver det mening, for vi var også inde og læse omkring et samarbejde, som der var indgået mellem jer to. Mellem Randers Tegl og med Genbrugssten. Hvad er det for et samarbejde, som I har indgået der?

Kenneth: Jamen vi startede egentlig først samarbejdet med, at vi købte nogle varer ovre hos Genbrugssten, fordi der var nogen, der var begyndt at snakke lidt om genbrugssten, og der var nogen, der havde lidt efterspørgsel. Det ville vi egentlig godt have som handelsvare. Det startede det så med. Men ret hurtigt fandt vi ud af, jamen for det første så er efterspørgslen, forventede vi, ville blive større. Og vi fik ikke nok ejerskab til at starte på, med den måde vi havde lavet det første setup. Så det blev egentlig bare netop det der lille produkt, der lå lidt på hylden eller på hjemmesiden. Og i forbindelse med vi lavede en ny strategi omkring vores bæredygtighed, så valgte vi at gå i et tættere samarbejde, og har nu lavet en aftale med Genbrugssten omkring, at vi forestår alt salg, alt marketing, den del omkring Genbrugssten. Så det har klart flyttet noget, både i forhold til de ressourcer, vi har investeret rigtig mange penge i det. Vi har også rimelig god erfaring i stor skala. Og den deler vi selvfølgelig også ud af i forhold til genbrugsstenene, når vi snakker produktion. Men det væsentligste for os, det var, at det vi kunne gøre ved at kommercialisere det. Det vil sige at få det ud til forhandlerne. Vi lever i dag af at sælge vores produkter gennem vores stærke forhandlernetværk. Så at få dem til at tage det med og have det på hylderne og ikke sige, det er det der sekundære perifære produkt, der bliver solgt ude i en garage eller af en bagdør. Så det var vores tilgang til det.

Morten: Hvad var motivationen for jer Anders, egentlig til at gå ind i sådan et samarbejde?

Anders: Jamen, vores motivation fra starten af, altså det firmaet er grundlagt på, det er lidt partnerskaber og forhandling, fordi omstilling, der er ikke en aktør, der kan løfte det alene. Det er der bare ikke. Så man bliver nødt til at søge alle partnerskaber, man kan. Og Randers Tegl det er jo en stolt gammel virksomhed, så vi så ingen faretegn som sådan. Så vi tænkte, hvorfor ikke forsøge at lære af dem og få produktkendskabet mere ud, ikke også? Og det er jo også en blåstempling af vores virke.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Når jeg hører på det, så var det jo også den kommercielle eller den evne til at kunne få det her op i skala. Det var jo også måske egentlig også det, jeg hører, som I kan tilbyde, Kenneth.

Kenneth: Ja, absolut. At kunne, fordi man kan sige, vi har jo haft en efterspørgsel de seneste par år, hvor vi, jeg tror, vi talte lidt tidligere om det her ved bordet, at der var vi jo på et sted lidt ligesom elbilerne, at vi er dernede i bunden af kurven, og vi er på vej opad, og vi taler alle sammen om, at det kommer, og det kommer, og det kommer. Så skal det op på det niveau, jamen så skal der noget skala på, og det skal der også, hvis der for alvor skal noget økonomi i. Der er også noget sikkerhed for kunderne. Det var også en anden del af, da vi valgte at lave det samarbejde med Genbrugssten, det var også, vi havde efterspørgslen fra kunderne, der sagde: ”Hey, vil I ikke godt tage det her ind? Fordi det her det er simpelthen for bøvlet, når vi skal arbejde med det her. Vi kan ikke, den her måde det fungerer på, jamen det fungerer ikke for kunderne.” Og det er klart, der har vi kommercialiseret det og gjort det til et nemmere valg for kunden. Og det er jo en af de vigtigste parametre, når man sidder med byggematerialer, det er, at det er nemt tilgængeligt, det kan fås, og der er leveringssikkerhed, og man skal ikke bekymre sig om den ordrebekræftelse, der kommer og hele det der spil.

Efterspørgslen: Hvem vil have genbrugssten?

Morten: Nu talte du om den her kurve. Hvor er vi så henne på den kurve? Kan du prøve at sætte ord på det?

Kenneth: Ja, det var et af de svære spørgsmål, føler jeg.

Morten: Jeg bad dig kun om at spå om fremtiden jo, så.

Kenneth: Det er jo noget, det skal jeg arbejde jævnligt med her i min branche. Jamen, vi er klart på vej op ad kurven, og jeg synes virkelig det seneste års tid, og måske særligt det sidste halve år, har vi for alvor kunnet mærke, at vi er på vej op ad kurven. Vi er bestemt ikke oppe på toppen af kurven, men vi er på vej opad, hvor jeg synes, hvis jeg kigger et år eller to tilbage, jamen der var vi stadigvæk nede i den her bund. Alle snakkede om det, men der var ikke rigtig nogen, der sådan rigtig ville det. Der var meget snak uden at reelt tage action, og der var mange, der valgte den cirkulære tanke fra alligevel. Når det kom til at handle om økonomi i sidste ende, jamen så valgte man det fra. Der mærker vi klart en forskel nu. Og det gør vi hos kunderne, det er projektudviklere, fordi qua deres projekter, jamen de vil gerne have en grøn, mere grøn profil, og nu, hvor genbrug er en af mulighederne at arbejde med.

Morten: Hvad så i forhold til det private husbyggeri? Sådan nogen som mig, som bygger private huse, er der en efterspørgsel efter det der?

Kenneth: Ja, hvis jeg skal være lidt hård, nej, ikke ret meget. Nej. Fordi økonomien. Og den kan jo være paradoksal nogle gange, men økonomien i at gå til en genbrugssten, jamen skal du bruge, lad os sige 100, 150.000 kroner mere på din mursten, jamen så skal den private husbygger vælge det fra køkkenet, er det fra vinkøleskabet og så videre og så videre. Så det fylder ikke så meget ved den private forbruger, som det gør. Og der er jo også en del, der har den tanke, at genbrug, det er billigere end nyt. Men det er det ikke nødvendigvis. Og det ved vi også på mange af de andre materialer, når vi kigger på træ og så videre, at det er ikke billigere at bygge genbrug, men der er en cirkulær tanke, som fylder nu engang bare mere hos nogle af de store udviklere.

Morten: Anders, hvad tænker du der skal til for at det ændrer sig i det private husbyggeri? Er det overhovedet et mål, eller er det der, skalaen den ikke skal komme fra?

Anders: Nej, det er nok ikke der. Jo, det er det jo på sigt, men det er jo politisk styret og sådan noget. Så det er klart, når man sidder i Randers Tegls stol, så er der nul og niks i det private marked. Og de 80 ud af 100 forespørgsler, vi får også, det er: ”Jeg har et vindueshul, kan I matche denne sten?” Og der er svaret jo altid: ”Nej, det kan vi simpelthen ikke leve af. Og pejle op for forskellige typer.” Men når vi så får de her private, så er det oftest æstetik. Det må vi jo også være ærlige og sige, ikke også? At det ser skidegodt ud, så bliver det lidt okay, at det koster dobbelt så meget. Så det bliver æstetikken, der igen bliver drivende på det private husbyggeri. Sådan er det nok desværre rigtig meget. Pris og æstetik, det er måske de to primære drivere, ikke?

Morten: Ja, og så den sidste ting, det er selvfølgelig lovgivningen, der kan være med til at drive det, eller nogle krav, der bliver sat ned over det private husbyggeri, ikke?

Anders: Ja, og generelle samfundstendenser, ikke også? Vi lærer jo mere og mere om det, men det tager bare tid.

Kenneth: Der er jo også, og det skal vi jo være klare i, det er jo, at vi har produkter, der ligner genbrugssten. Der er jo udviklet de sidste fem-ti år nye mursten. Og det vil sige, de er jo i spil, når en privatforbruger siger, vi vil egentlig godt have det der visuelle udtryk. Og da der er en prisdifference, du kan godt finde en ny produceret sten, der har et udtryk, der er meget, meget tæt på. Både for os og andre. Og det udfordrer selvfølgelig i, at så er der mange, der går den vej, hvorimod når du er projektudvikler, du har et enten det er DGNB-certificeret byggeri og så videre, jamen så batter tallene både på produktet, men også det her med at have en cirkulær tanke. Jeg tror igen, hvis man skal flytte den private forbruger, så handler det om, at der skal meget mere cirkulær tanke. Og ikke så meget om, der er lavt CO2-aftryk og så videre og så videre, fordi det findes der et hav af produkter, der har lavt CO2-aftryk. Men at det er en cirkulær tanke.

Pris og produktion: Hvorfor koster genbrugssten mere?

Morten: Nu har vi talt meget omkring pris. Kan I prøve at give lidt en indikation af, altså sætte lidt tal på det. Vi sidder jo her med at skulle lave 160 kvadratmeter. Lad os tage det som et eksempel. Hvad vil det koste mere at bruge en genbrugssten end at købe en ny nede fra jeres teglværk?

Kenneth: Så skal vi have lommeregner frem. Jamen, man kan sige, der er flere ting, man lige er nødt til at tage højde for, når man sammenligner priser, fordi hvis vi tager en mursten, den kan i vores nyproducerede også have et stort spænd. Der kan være tre gange forskel i prisen på, om vi starter med en helt standardiseret rød eller gul, eller vi tager en af vores mere specielle, om det er Rustica eller Unika-serien eller så videre, hvor der er en masse karakter, noget andet på. Så spørgsmålet er måske ikke sådan, at man bare kan sige, jamen det koster 100.000 mere eller 200.000, fordi det kommer simpelthen an på, hvad du sammenligner med.

Morten: Men man taler vel om en pris per sten. Er det ikke sådan man gør det inde ved jer?

Kenneth: Jo, jo, jo. Du kan købe en mursten til otte kroner, du kan købe en til 15, og så kan du købe en genbrugssten til 16-18 kroner. Så igen, alt afhængig af hvad man sammenligner. Jeg plejer at sige, dobbeltpris, det skal man som minimum regne med, hvis man skal lave noget, der er sammenligneligt. Og der er også andre derude og sige, jamen det er tre-fire gange prisen. Det vil jeg sige, det er det ikke. Men som minimum er det i hvert fald dobbeltpris på din mursten.

Morten: Altså i forhold til den billigste, i forhold til det billigste alternativ, ikke?

Kenneth: Nej, fordi hvis du går med det billigste alternativ, så er du tættere på tre gange prisen. Men du må bare ikke sammenligne det visuelt. Det er to forskellige ting. Så skulle man tage sådan en sammenligning, jamen så er det måske dobbelt op i pris, hvis du skulle have en sten, der var tæt på visuelt udtryksmæssigt som nyproduceret sten. Så helt simpelt er det ikke, når man skal sammenligne priserne. Igen, der er også forskel, nogle murere tager mere for at mure med en genbrugssten, end de gør med en nyproduceret sten.

Morten: Hvad er argumentet for det egentlig?

Kenneth: Længere håndteringstid. Qua størrelserne og så videre, jamen så tager det længere tid og kræver lidt mere.

Anders: Den vil jeg så godt udfordre, Kenneth. Fordi der hører jeg jo, det er jo også noget af det, vi er gået op i, og vi bliver ofte mødt med, at jamen tager det så længere tid? Og ja, første dag man møder ude på stilladset, så står de der lidt, hvad er det her for noget? Og så næste dag man kommer, så er de jo i gang og forstår, at man skal ikke stå og tilpasse fugebredde helt præcist. Og så hører vi faktisk ikke, at det har taget længere tid. Så det er jo også lige med ekspertisen eller, hvad kan man sige? Og lysten til det, ikke?

Kenneth: Ja, og det er jo igen, vi kender det jo også, at der er også nogen, der meget gerne kun vil mure meget, meget simple projekter og ikke har lyst til høj sværhedsgrad, og sådan er det jo ved murerne.

Morten: Så det er en anbefaling, jeg kan høre, I kommer med her, det er også, man skal alliere sig med de rigtige håndværkere, hvis man skal ind i det projekt her. At det er vigtigt.

Kenneth: Absolut, absolut, også igen for at få det rigtige resultat, fordi det kræver. Det er jo også det der med at have en ærekærhed til sådan et produkt, man arbejder med.

Morten: Skal genbrugssten ned og koste det samme som almindelige sten? Med det spænd, som der er, er det et spørgsmål om, at der skal mere skala på det, eller er det bare et mere eksklusivt produkt? Har I et syn på det?

Anders: Ja, der vil jeg godt byde ind først i hvert fald og sige nej, den kan nok ikke komme ned og ramme, fordi der er de her ekstra processer i at nedbryde meningsfuldt og sådan noget, som bare tager lidt længere tid. End når man har etableret en lergrav, hvor den bare kører ind i mængder, ikke også? Så nej, jeg forventer ikke, det kommer ned på.

Kenneth: Der er flere ting i det også. Altså det ene er, at nej, det kommer der 100% sikkert ikke. Volumen, der er en kæmpe forskel i den volumen, vi producerer nye sten i, kontra hvad genbrugssten gør. Og jeg vil også sige, jeg synes absolut heller ikke, det skal ned i det, fordi igen, det er en helt anden proces produktet er igennem. Og i sig selv er det ikke en kvalitet, at det er kommet ned i samme prisniveau. Og jeg tror, at vi generelt forbrugerne skal vænne sig til, hvis vi skal tænke cirkulært og genbrug, at det ikke er en billig løsning på den korte bane. Men det er et fælles ansvar, man har at træffe nogle valg. Og om man så køber genbrugssten eller køber en mursten produceret på biogas, eller hvad man nu tager, det skal være op til den enkelte forbruger, hvor henne vil du stå på stigen. Men vi forventer også at kunne bringe prisen ned, men dog slet ikke i den skala. Men det er klart, det er da et mål, at vi kommer op i større skala, også at få prisen ned, at niveauet er, at der er et mindre spænd.

Anders: Ja, det er i hvert fald også Genbrugsstens primære fokus lige nu. Det er at få den her proces industrialiseret.

Morten: Er den ikke det i dag, eller hvordan?

Anders: Det er meget manuelt. Det er det. Men vi er i gang med EU-støttekroner, har vi endelig fået gang i fysisk at komme i gang med at bygge noget mere automatiseret renselinje. Men det er i sin spæde start. Det er det, vi har kæmpet de sidste fire-fem år med, hvordan får vi omsætning nok, så vi har overskud nok til at investere? Og nu er vi ligesom stille og roligt i gang, men det kommer stadigvæk til at tage lidt tid. Men det er vores hovedfokus. Det er helt klart det her.

Kvalitet og klima: Hvad får man som forbruger?

Morten: Hvad er det egentlig for nogle tekniske udfordringer, hvis vi skal blive lidt i det spor, som man møder ved jer? Hvad er egentlig det, der er udfordringen i at gøre det?

Anders: Det er, at det ikke er ensartede sten. De varierer. Det er forskellige nedbrydninger, og jeg snakkede på et tidspunkt med jeres testafdeling ved Randers Tegl, hvor jeg kom med to sten fra samme byggeri og så siger, prøv at se den her, den er halvanden centimeter anderledes i gennemsnit end den her sten. Men de ser da ens ud. Og de grinte. Og så siger de: ”Anders, det er sådan det er.” For hver brænding, så er der altså ændret, det kan være små parametre. Så selvom en ny sten er forholdsvis ens, men hvis det er forskellige partier, så skal man også huske at blande dem.

Morten: Men det er jo ikke anderledes, om det er genbrugssten eller det er nye sten, kan man sige, jo?

Anders: Nej, men vi skal stadigvæk have dem igennem en renseproces, hvor der hele tiden skal tages højde for. Og det kan manuel renseproces jo nok, håndens arbejde. Men lige så snart der skal en maskine på, og har du at gøre med mursten og mørtel, så støver det jo helt ekstremt. Så der er bare nogle store udfordringer i at få det løst og automatiseret.

Morten: Og når vi taler om det, så en af de ting, jeg faktisk har været mest i tvivl om, og det er måske noget, I kan være med til at skyde ned. Det er jo egentlig den kvalitet, man får, hvis man får en genbrugssten. Altså, er jeg stillet samme sted som forbruger, hvis jeg køber en genbrugssten, som hvis jeg købte en ny sten? Fordi der er jo noget med dokumentationen, som der ligger til grund for det. I ved ikke nødvendigvis, hvor den er blevet produceret henne, eller hvad den indeholder. Så står jeg egentlig samme sted som forbruger, eller er der nogle ting, jeg skal være opmærksom på der?

Anders: Ja. Du skal nok være lidt opmærksom på, at ja, vi har kvalitetskrav, men det er genbrug. Og der skal jo heller ikke være 100%. Altså, qua det er manuelt arbejde, så har vi jo hver gang alle sten kommer igennem menneskehænder, så de får jo kvalitetskontrollen der. Når vi har produceret en, så bliver de også udtaget til stikprøvekontrol, der gerne skal repræsentere alle de her byggerier, eller det gør det også. Det er en per 800 sten. Som bliver udtaget. Og vi fanger dem alle sammen. Men det er jo trykstyrke, dimensioner og densiteter og så videre, der bliver testet efter. Der er ikke bare sådan noget med en holdbarhedstest, der er opfundet, der kan gøre det instant. Der arbejder DTU på noget nu her, der er en professor, der hedder Inge Røer i Dalgaard. Hun er i gang med at forsøge at få den nuværende standard, eller teststandard, der tager fire måneder ned til nu. Men det er på forskningsbasis. Der findes ikke bare sådan en holdbarhedstest, der bare er, den virker bare.

Kenneth: Jamen hvis jeg lige må skyde ind, så kan man sige, at stenene bliver testet, de bliver CE-mærket. Man kan sige, du har en reklamationsret, ligesom du har på en traditionel mursten, der har du også reklamationsret. Men man skal jo selvfølgelig være opmærksom på, hvilke miljø, hvad er det for en type byggeri, man bygger. Der er jo eksponeringsklasserne her, og det er til eksponeringsklasse MX31 her, når man snakker genbrugssten. Og det vil sige, man skal være opmærksom på det byggeri, man er i gang med. Hvis man sidder med et projekt, hvor man gerne vil bruge genbrugssten. Så det vil sige, både arkitekturen, laver vi et hus med udhæng, ligger det særligt eksponeret i forhold til vandet, ligger det ude til vestkysten, hvad det nu måtte være. Der er sådan nogle ting, man er nødt til at tage højde for. Og så er det klart, det giver jo en mulighed for at vælge produktet, og det kan også være, det er derfor, man skal vælge det fra, fordi der er nogle andre krav. Ellers så skal man i hvert fald tage nogle på arkitekturen og vælge nogle krav.

Anders: Men det kan man vel sige om alle materialer, Kenneth. Uanset hvad det er, gælder det jo, at det skal være fit for purpose, og det skal være designet til det.

Kenneth: Ja. Men det kender du også selv til byggeriet godt nok til, at der bliver jo nogle gange taget nogle designvalg på mange forskellige måder, og det er en gang imellem ikke det mest hensigtsmæssige for de materialer, man bruger.

Anders: Ja, når vi er ude ved Vestkysten, så er det altså primært gule sten, der skal anbefales her. Eller en sten fra genbrug fra samme område, så man kan se, jamen nå, men de har jo holdt de her 50 til 100 år. Men så vil de også kunne holde længere.

Morten: Prøv lige at høre, vi har talt meget omkring det her med at det er en mere bæredygtig løsning. Jeg tænker lidt på, hvis man nu bruger en genbrugssten kontra en almindelig sten, hvor meget samlet sparer man så egentlig i sit CO2-aftryk? Findes der beregninger på det?

Anders: Ja, det gør der. Men hvor meget udgør din facade af dit samlede byggeri? Det kan jeg ikke svare dig på. Så hvis det er 20%, jamen så sparer du jo 20%.

Kenneth: Men man kan sige, det er jo en beregning, og man skal jo være, der er mange parametre igen, fordi hvis du nu tager en traditionel rød blødstrøgen hos os med et meget lavt GWP, jamen så er forskellen ikke særlig stor. Hvorimod går du op i nogle af vores produkter, jamen der er også nogle, der ligger højere oppe på skalaen. Så igen, det der med at sammenligne æbler og pærer, vi har lavet et stort skridt på vores andre produkter qua vi gik over til biogas. Så spændet er jo blevet væsentligt mindre, end det var for et år siden. Så jeg tror igen, som jeg sagde i starten af udsendelsen, det handler lige så meget om at kigge på den cirkulære tanke. Hvis du gerne vil være cirkulær, så er genbrugsstenen et rigtig godt valg. Hvis det kun er for CO2-aftrykket, jamen så bliver spændet altså bare ikke så stort, hvis du tager en af de laveste produkter hos os eller hos vores konkurrenter. Så er spændet ikke så stort. Så det er den cirkulære tanke, jeg vil sige, man skal tage valget ud fra.

Ambitionen: Hvor langt kan genbrugssten komme?

Morten: Godt. Så hvad er den langsigtede ambition for det her med genbrugssten? Altså hvad er det I går ind i det her? Nu vil jeg ikke starte med dig, Kenneth. Nu vil jeg faktisk gerne starte med dig, Anders. Hvad er din ambition her for at arbejde med genbrugssten?

Anders: Jamen der er 50 millioner mursten, der bliver raget ned i Danmark om året. Det kommer vi nok ikke op og ramme, fordi nogle af dem er jo udtjente til deres leveblik, og nogle af dem er inde ved vægge, som ikke kan genbruges. Men kan vi komme op og ramme, lad os sige 10 millioner sten? Så er vi da allerede godt på vej, synes jeg. Og det kan jo også udbredes til andre EU-lande. Det er jo nemt at tænke på det som klodser. Lego-klodser. At en til en klikke ned i et Lego playset og sætte den op på et nyt. Det er da ambitionen, at det bare fortsætter opad. Så 20% kan genbruges, kunne være et fabelagtigt mål at sætte sig på de sten, der bliver raget ned. EUs generelle ambition er, at netop fordi der er mere befolkningstilvækst og sådan noget, det er, vi skal op og ramme 30% af alle varer, det er genbrug. Så kan vi nå 30% af de 50 millioner der, jamen så er det også godt.

Morten: Så ambitionerne er høje.

Kenneth: Ambitionerne er høje. Man kan sige, vi har helt klart en ambition om, at det her det skal fylde, og det vil komme til at fylde. Om så tallet det hedder fem eller 10 millioner. Jeg har i hvert fald en holdning til, at vi vil gerne være dem, der er førende i Danmark, når vi taler genbrugssten. Så det marked efterspørger. Vi kan jo drive rigtig meget af sagen, men efterspørgslen kan vi trods alt ikke drive, fordi den er så meget afhængig af lovgivning og forbrugerne i sidste ende. Men jeg har ingen tvivl om, vi skal være dem, der er førende i Danmark på at kunne levere genbrugssten. Og som sagt, om det så er fem millioner om tre år eller syv millioner. Det kan det sagtens være. Det afhænger måske ret meget af mange af de her offentlige projekter, for det er jo store volumer, det er vi vant til at håndtere. Vælger vi at få nogle flere børnehaver og skoler, der bliver bygget i genbrugssten, jamen så skal volumen nok komme derop. Men jeg tror ikke, vi talte lidt, det bliver ikke de små parcelhuse, det er ikke dem, der kommer til at drive volumen. Der skal nok være flere, der bygger i dem, og det er fint. Men det er den anden del, der er volumen. Og jeg synes også, det er der, vi virkelig har en pligt som samfund.

Outro: Råd til nybyggere og hvor man kan læse mere

Morten: Jeg tænker lidt på, og jeg nævnte det også tidligere i samtalen her, det er, at jeg oplever ikke, at vi er blevet mødt sådan super meget med bæredygtige løsninger, når vi har været på vores købsrejse i vores lille byggeri her, som vi har gang i. Har I en god idé til et spørgsmål, vi bør stille, eller nybyggere bør stille sin arkitekt eller sin rådgiver tidligt i processen for at få ikke bare genbrugssten ind, men få bygget mere bæredygtigt?

Anders: Ja. Det er der jo at kigge på det her med holdbare materialer, som Kenneth også er inde på. Og kigge på affaldspyramiden. Er det brug og smid væk, eller er det noget, der kan fortsætte i det cirkulære loop? Så man kan ikke bare smide det over til rådgiveren og så sige: ”Du skal oplyse mig.” Man skal også efterspørge det selv og have det i tankegang, fordi de svarer på de spørgsmål, som de bliver stillet. De flytter sig efter det bygherre, der er ultimativt bestemmer. Så at stille spørgsmål til holdbare materialer, affaldspyramide.

Morten: Og hvis jeg skulle spørge dig om et godt råd, som du sådan afslutningsvis kunne give til en nybygger, Anders, så hvad skulle det så være? Er det i samme boldgade?

Anders: Ja, den er svær. Hvad er mit bedste råd? Jamen, lad være med at gå på kompromis med de der holdbare materialer. Folk skifter rask væk køkken efter 10-20 år. Men det gør de nok ikke, hvis de har valgt Uno Form, for eksempel, fordi det er noget, der holder i 50 år, og når lågerne er helt skrammede, så kan de slibes op, eller du kan købe nye låger uden at købe hele indmaden igennem, ikke også? Og det er lidt det samme med det her. Vælg nu de der holdbare materialer, man bliver glad for på lang sigt, fordi moden undervejs, den skifter som vinden blæser, og det er ikke godt for miljøet.

Morten: Kenneth, hvad med dig? Et godt råd til nybygger, hvad skulle det være?

Kenneth: Jamen, det vil nok komme til at lyde lidt det samme som Anders sagde. Og jeg synes vitterligt, hvis vi sådan kigger, nu er jeg måske også skadet af at gå op i arkitektur, men hvis vi virkelig kigger på kvaliteten i det arkitektur, vi bygger, og det vil sige materialer og arkitektur, jamen stil krav til at det materiale, man bygger i, er robust, men også at den arkitektur, du laver, jamen det er noget, vi vil se på igen om 25 år og 50 år stadigvæk. Jamen så bliver det et bæredygtigt projekt, man laver, og kigge langsigtet og som sagt kigge på de produkter, man vælger. Er det holdbart? Stil spørgsmål, altså er det her, ser det også pænt ud om 20 år? Fordi så får vi jo heller ikke lyst til at skifte. Nu nævnte du Uno Form-køkken, det er jo et godt eksempel, men det er jo bare sådan noget, vi alle sammen kan forholde os til. Og det er lidt det samme med, hvis vi kigger på nogle af de der 80'er-byggerier. Der er mange materialer i dem. Vi vil ikke i dag synes, den vil vi ikke købe og sætte på igen. Så vær kritisk på de materialer, der bliver valgt. Og så vil jeg jo måske sige, byg en lille smule mindre. Og så løft kvaliteten.

Morten: Jeg tror også, det er en af de ting, som vi har hørt en del, og jeg kan også bare sige personligt, så er det også et af de råd, vi selv går med. Så fra de godt 200 kvadratmeter, så lander vi på de der, ja, knap 160. Så det er faktisk et af de råd, vi også har taget til os efter at have kørt halvanden hundrede episoder af den her podcast.

Anders: Ja. Og så en sidste opfordring, det er, hvis der står et eksisterende hus på ens grund, så stil krav til nedbryderen, og tænk på genbruget.

Morten: Det er også et godt råd. Og kender du nogen, man skal ringe til der eller hvad?

Anders: Nej, men der er masser af nedbrydere derude, men de skal altså også lære at tænke på materialerne skal cirkuleres. Ellers så stopper det her jo.

Morten: Anders, hvis man skal ind og læse mere om genbrugssten, hvor skal man gøre det henne?

Anders: Genbrugssten.dk.

Morten: Ind på hjemmesiden, og så linker vi op til det. Og Randers Tegl, hvor skal man følge jer henne?

Kenneth: Jamen også på hjemmesiden på randers-tegl.dk, Instagram, LinkedIn, you name it, har jeg nær sagt, af sociale platforme. Og hvis man særligt vil følge lidt med omkring genbrugssten, så kig ind omkring genbrugssten på vores hjemmeside, men ellers har vi et afsnit helt omkring ansvarlighed, hvor både vi har omkring den cirkulære tanke og alt, hvad vi sådan set arbejder med. Og det er vigtigt, det her er ikke et marketingstunt, fordi vi har et ansvar alle sammen, og det har vi som materialeproducent, det har arkitekterne vitterligt også, fordi de tegner det, vi alle sammen skal gå og kigge på og bo i. Så der er så mange kæder, der hænger sammen i det her, og derfor bruger vi også krudt på at bearbejde dem. Og heldigvis kan jeg jo sige, hvis jeg må afslutte den med, at når vi er ude og besøge arkitekterne i øjeblikket, så fylder både den cirkulære genbrugstanke, hele den her del, den fylder rigtig meget. Det er ingen tvivl om, det er drevet i de større byer i øjeblikket. Du kan ikke komme ind og besøge en arkitekt i København, hvor det her ikke fylder meget. Og tager du til Vestjylland, så fylder det unægtelig lige lidt mindre. Det skal nok også komme, men det er en stor del af driveren i, at vi vælger de her produkter.

Morten: Og jeg synes også, du runder det rigtig fint af den her, fordi jeg startede jo med at spørge, om det var et marketingstunt, og det siger du ikke. Og det må jo også være min bedste læring fra den her samtale her. Så tusind tak begge to, fordi I havde lyst til at stille op. Tak for jeres bidrag til Drømmevillaen.

Kenneth: Ja, tak for invitationen, Morten.

Anders: Ja, tak.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.