Det gode samarbejde mellem arkitekt og håndværkere

Intro: Hvorfor håndværkere skal med tidligt

Rasmus: Selvfølgelig skal vi passe på pengene, og det gør vi også, men det er der forskellige måder at gøre på. Der er ingen grund til at vride de der håndværkere for pengene, fordi det er ikke det, jeg synes er vigtigt i det. Det er mere at få skabt et samarbejde og få skabt en tillid. Det skal give mening for alle at være der. Og hvis der ikke er nogen, der tjener penge der, så kører de. Det kan vi lige så godt tage i øjnene.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at kunne gå i gang med vores drømmevilla. Skal man altid sende sin byggeopgave i udbud og vælge billigste tilbud? Eller findes der en anderledes måde at samarbejde med håndværkerne på? Det har Rasmus Fuglesang et bud på. Rasmus, velkommen i Drømmevillaen.

Rasmus: Tak for det.

Morten: Fedt at du har lyst til at dukke op i dag og have en samtale, og vi har jo varmet godt og grundigt op, inden vi hopper ind i samtalen her, så jeg glæder mig allerede til at komme videre ind i det. Men inden vi hopper ind i det hele, og inden vi hører om, hvem du er, så bliver jeg nødt til lige at spørge dig, hvorfor er det egentlig, det er så vigtigt at få inddraget håndværkeren tidligt i sin byggeproces?

Rasmus: Jamen, det er vigtigt, fordi det er dem, der ved allermest om byggeri. Det er dem, der har det mellem fingrene hver eneste dag. Så vi kan lige så godt trække på dem så tidligt som muligt.

Morten: Det lyder jo helt rigtigt, men det er ikke det, jeg oftest hører fra arkitekterne faktisk.

Rasmus: Nej. Der tror jeg, vi har lidt en anderledes tilgang til det, at vi gerne godt ved, hvad det handler om. Byggeri handler jo om, at det skal bygges, og det handler om, at vi skal komme rigtigt til mål. Så synes jeg ligesom, at det er det, der kræver for at komme derhen.

Morten: Ja. Det synes jeg, det lyder helt rigtigt, også når man hører dig fortælle om det. Det er det, samtalen den handler om i dag. Men inden vi lige kommer ind i det, Rasmus, så skal du bare lige høre, hvem er du?

Rasmus: Jamen jeg hedder Rasmus Fuglesang, og jeg er 35 år, og jeg driver til dagligt tegnestuen Fuglesang Ark, som bor i Skanderborg. Vi beskæftiger os primært med renovering og om- og tilbygninger i private hjem. Laver også lidt andre opgaver. Vi tilbyder den tidlige dialog, og så tager vi gerne hele processen derfra. Vi har ikke så meget fokus på tunge beskrivelser og B18-tidsplaner og licitationer og byggemøder, og vi vil hellere sætte ansigt på fagene og skabe respekt og et engagement hos folkene, som gerne skulle give mening for alle.

Morten: Det lyder rigtigt. Hvad er egentlig for en baggrund du har, siden du kommer med den vinkel på det?

Rasmus: Jamen, jeg er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og har været ansat et par steder inde i Aarhus i de sidste 10 år. Og at udkomme af byggebranchen og byggeprocessen, så måske derfor har jeg lidt en anden tilgang til det, end dem du ellers har snakket med.

Hvornår håndværkeren kommer ind

Morten: Ja. Men det kunne jeg godt forestille mig. Og det allerførste spørgsmål, der ligger mig på sinde, eller det, der falder mig ind, det er jo, hvor tidligt skal håndværkeren så være med i processen?

Rasmus: Jamen, det er meget forskelligt, hvornår vi inddrager håndværkeren. Jeg tror, det der kendetegner hos os, det er, at vi er et afkom af byggebranchen, så vi tænker på en anden måde, tror jeg, og vi drøjer løsningerne oppe i hovedet, når vi snakker med dem overfor kunden og bygherre. Typisk har vi dem med i tasken, plejer jeg at sige, og sige, hvis der er nogle bygherrer, der tidligt har et fokuspunkt, som de gerne vil have med rundt om bordet tidligt, hvis de er fokuseret på en kompleks el-løsning, eller vi ligger et sted, hvor vi har nogle forskellige bygningsdele, som er teknisk svære, så bringer vi måske elektrikeren tidligt med ind, hvis det er el, der er i fokus, eller vi bringer mureren med ind, hvis der skal gennemgås nogle ting, inden vi kan komme videre i steppet. Så på den måde er de med tidligt.

Morten: Så for mig, der ikke har bygget huset færdig endnu, eller ikke har den store erfaring med processen her, nu nævner du elektrikeren som et eksempel. Har du nogle eksempler på, hvad det kunne være, hvor man med fordel kunne trække elektrikeren med ind i samtalen tidligere?

Rasmus: Jamen, vi oplever, at el-delen faktisk er en rigtig stor del af folks hus i dag. Det er teknisk mange af tingene, og vi kommer ret hurtigt til kort på det, og det har vi det fint nok med, fordi vi siger ikke, vi er eksperter i det hele. Så hvis vi fornemmer, at el for eksempel kunne være en stor del, så trækker vi Peter med rundt, kunne det være, og får ham til bordet og siger, hvad er behovene for det her? Og så får vi jo også en stor del og meget vigtig del i det, der også er for at få sat en sum på, hvad det her har af indflydelse på økonomien, så vi kan få sat det rigtigt af i starten, fordi vi ved, det er et fokuspunkt.

Morten: Er det en kompleksitet, der kommer på grund af flere solceller og jordvarme og batterier og så videre? Eller er det mere smarthome, der trækker den på elektrikeren? Eller er det folks større behov eller ønsker eller krav til deres bolig? Hvad er det, der skaber den her kompleksitet, hvis vi lige taler el-delen konkret?

Rasmus: Jamen jeg synes, at det er lige så meget, fordi det er der, der er den største forskel, synes jeg. Der er så langt fra en grundinstallation til, hvad det kan. Hvis du tegner en træfacade, så er der måske nogle andre ting, vi kan lege med der. Men el-delen er så kæmpestor, det er så kæmpestort et fag, og der sker bare noget nyt hele tiden. Så der har vi simpelthen brug for hjælp.

Morten: Okay. Det er faktisk ikke en af de ting, som vi har dækket allermest i podcasten her, men det kunne da være en inspiration i hvert fald eller noget, vi kunne tage med herfra.

Rasmus: Det kunne det da gøre. Jeg har da nogen, I kan prøve at ringe til.

Morten: Jamen det må vi finde ud af bagefter.

Den første dialog og masterplanen

Morten: Rasmus, hvordan sådan en typisk bygge- eller renoveringsproces, hvordan, kan du ikke, når man hyrer dig ind, hvordan ser den ud, og hvordan er den anderledes, end hvis man går andre steder hen?

Rasmus: Jamen vi får tit en forespørgsel eller en kontakt. Og så tager vi tit en snak i telefonen først og ser, hvad er vigtigt for bygherre? Hvad kan de ind i? Er det det her setup, som vi arbejder med, der er vigtigt for dem? Og giver det mening at have os med? Sommetider får jeg en henvisning, fordi der er nogen, der til nøds skal have lavet nogle tegninger, fordi de skal have en eller anden bjælke til kommunen for at få den godkendt for en arealudvidelse af en kvist eller en eller anden ting. Og så er det der, jeg får dem. Og så gør jeg egentlig en rigtig stor dyd ud af at fortælle, hvem vi er, og hvad vi laver, og at vi rigtig gerne vil hjælpe dem hele vejen igennem, også hvad er det, der skal foregå rundt om den kvist for eksempel, det er bare et eksempel.

Rasmus: Så tager vi en god fornemmelsessnak over telefonen, og vil rigtig gerne have et første møde, hvor jeg kan forberede mig, og de har beskrevet, hvad det er, der er humlen, og hvad det er, de kigger ind i. Og så tager vi et første skitsemøde, som ikke er et salgsmøde eller et kemimøde, eller hvad det ellers hedder. Det er et møde, hvor vi får noget ud af det, hvor vi sætter tiden af. Og vi får passet børnene, og jeg har forberedt mig, og vi tager en rundtur, og vi tager nogle skitser frem under bordet for at få en rigtig god fornemmelse af, hvilken retning vi skal skyde i, og om vi skal være med, eller de skal tilbage til regnearket, eller de skal tilbage og snakke med banken, eller vi måske skal prøve at udskyde det lidt, fordi det måske ikke giver mening nu, vi skal bygge. Og der er også nogle samarbejder, der dør efter det møde, fordi det vil jeg sådan set hellere, end jeg vil have lavet en masse skitser, som ikke har gang på jord.

Morten: Det kan jeg godt forstå.

Rasmus: Og så har vi egentlig en retning efter det møde, synes jeg. Og samtidig spørger folk, hvad er så næste step, når jeg går ud af døren? Eller andre siger, nu skal vi i hvert fald lige tænke lidt over det. Og en stor del af det, vi snakker om til de møder der, det er egentlig, nu nævnte jeg lige kvisten før, fordi det er et godt eksempel på, at det ikke altid er det, der er problemet, som de kommer med. Hvor vi, som jeg plejer at sige, angriber matriklen i stedet for bare den ene lille problemstilling, som har gjort, at de har ringet til mig. For ligesom at sige, I bor her, nu har I boet her et stykke tid. Hvad er det egentlig, at I drømmer om på den lange bane?

Rasmus: For lige så mange idéer, som de har, lige så mange begrænsninger har de jo også. Så når vi er ude, så siger de jo, vi ved jo godt, at det der ikke er pænt lige nu. Og vi ved jo også godt, det vil vi også gerne på sigt. Men jeg vil bare sige, vi skal have det hele med til bordet her, fordi vi skal have lavet en, jeg kalder det en masterplan. Så laver vi den for matriklen, og så kan vi ligesom sige, det er ikke sikkert, den terrasse skal bygges nu, men vi kan jo lige så godt sørge for, at den dør, vi så sætter i nu, den passer med, at vi så rammer den terrasse, som kommer der på et tidspunkt, sådan lidt groft sagt. Og så tænker vi egentlig de næste 10 år frem måske, og så ud fra den lave prioriteringen nu. Så de der masterplaner bruger vi egentlig ret tit til de der første møder.

Morten: Ja, okay.

Fra skitse til projektforslag

Rasmus: Og så bliver vi jo lidt mere konkrete på, hvad er så det, den her fase skal handle om nu? Hvad er det så, vi skal snakke med håndværkerne om nu? Og vi går lidt mere ind på, at vi tager sådan en skitseproces og dialog, hvor jeg går hjem og får lavet en skitsemappe, og sommetider kobler jeg økonomien på den skitsemappe, og sommetider gør jeg ikke. Og måske i den masterplan også fokusere på de ting, vi skal i gang med ret hurtigt, og så ligesom have en overordnet volumen på nogle ting, som kommer senere, for at få det med i sådan et helt økonomiark, hvis det er det, der er vigtigt i den fase.

Morten: Hvad sker der så bagefter? Fordi jeg tror også, at selve fornemmelsen, når man snakker med dig, det er også, at du kobler håndværkerne ret tidligt ind i processen her. Er det så efter skitseforslag, eller er det før det, eller hvor ligger vi henne der?

Rasmus: Jamen altså, jeg vil gerne have håndværkere med rundt om bordet, men jeg vil også gerne have dem rundt om bordet, når det giver mening. Så vi har jo også en opgave, mig og bygherre, om at få lavet vores hjemmearbejde godt, sådan så vi sørger for at komme omkring tingene i skitseprocessen og dialogen der, sådan så vi får afsøgt områderne, og vi er konkrete, når vi går til dem, og så de ved, hvad er det, det her handler om. Jeg snakker jo med bygherre, og så vender jeg mig om, og så snakker jeg til håndværkerne bagefter.

Morten: Ja.

Rasmus: Så jeg skal ligesom kunne forsvare begge ting. Men når vi så er landet på noget på skitsen og har haft tilstrækkelige runder på det, så går vi videre til næste fase og får nogle tykkelser på konstruktionerne og får beskrevet lidt mere om, hvad er det, vi gerne vil bygge det her op i. Vi har måske en ingeniør med inde over også, hvis der lige er et par ting, vi skal have afklaret i hovedstatikken i den del, og er der noget, vi skal til kommunen med, med nogle dispensationsansøgninger, eller tegner vi til stregen, eller tegner vi måske en lille smule over stregen, og de får ligesom sagt de der fokuspunkter, få dem med ned på det. Og det er egentlig der, jeg har den største del af arbejdet, det er den fase der efter skitsemapperne.

Morten: Vi kalder det et projektforslag, kalder vi det.

Rasmus: Ja, lige nøjagtig.

Samarbejde frem for klassisk udbud

Morten: Lige nøjagtigt. Men det er vel også her, hvor der er en forskel, når jeg hører dig fortælle om det, det er også det her med, kommer tingene så ud i udbud, eller arbejder I egentlig tættere sammen med håndværkerne igennem hele processen? Hvordan foregår det, hvis det skal følge dine tanker?

Rasmus: Altså jeg har jo hele tiden en økonomi i hånden. Det kan godt være, bygherre måske nogle gange siger, det er ikke så vigtigt med økonomien nu, men så har jeg jo stadigvæk et ansvar for at få bragt det ind, når det så er. Og det kan også godt være, at det på det stadie er ligegyldigt med økonomien, men på et eller andet tidspunkt er det ikke ligegyldigt med økonomien, for folk har jo altid et forhold til deres penge. Og sommetider jo flere de har, jo større forhold har de til dem. Sådan er det. Så vi har jo altid noget økonomi med sideløbende.

Rasmus: Ellers går jeg rigtig meget ud af at få prissat tingene på et overordnet niveau, og så er det egentlig den økonomi, som håndværkerne tapper ind i. Og ligesom siger, det der har du sat for lidt af, Fuglesang, og der må du lige, du ved godt, vi bøvler med de her klinker, når du vælger dem, fordi de har altid en eller anden ting. Der begynder jeg allerede der at komme lidt ind. Og det er måske ikke altid noget, vi forstyrrer bygherre med så meget, de der ting, som de kommer med, men så får vi til gengæld givet, at det er den økonomi, vi samtidig holder. Hvis den så heller ikke holder rigtigt, fordi jeg måske har taget fejl af nogle ting, så må vi jo tage snakken der. Og det er der, at økonomien så måske går over grænsen, så tager vi snakken der, og så har vi de der runder i projektforslagsniveauet.

Morten: Men så ryger det heller ikke i udbud, eller hvordan?

Rasmus: Det er meget sjældent, vi gør det. Fordi, og jeg plejer at sige, jeg ved godt, hvad en betonsokkel koster. Selvfølgelig skal vi passe på pengene, og det gør vi også, men det er der forskellige måder at gøre på. Der er ingen grund til at vride de der håndværkere for pengene, fordi det er ikke det, jeg synes er vigtigt i det. Det er mere at få skabt et samarbejde og få skabt en tillid. Det skal give mening for alle at være der. Og hvis der ikke er nogen, der tjener penge der, så kører de. Det kan vi lige så godt tage i øjnene. Så vil vi jo hellere have den rigtige pris i de faser der, og så får vi hjælp til at komme frem til den.

Morten: Så det er mere et samarbejde mere end det er et klassisk udbud, eller hvad kan man sige?

Rasmus: Ja, meget. Vi er jo ikke på hold med håndværkerne, og vi skylder ikke hinanden noget. Så vi er ikke gift. Og de skal gøre sig fortjent til at være med på sagerne selvfølgelig, og det er også vigtigt at understrege, selvfølgelig 100% bygherrers mand. Men hvis vi skal tage det der udbud, så er det jo forudsat, at jeg har lavet et benhårdt udbudsmateriale og siddet og beskrevet det ned til mindste detalje. Men jeg vil egentlig hellere få dem rundt om bordet og så sige, prøv at høre her, venner, hvis det viser sig, at jeg har taget fejl, og hvis det viser sig, at der er flere kvadratmeter loft end det, jeg har regnet med, eller vi støder på en uforudset ting, så skal I selvfølgelig have for det.

Rasmus: Og det siger jeg også til bygherre, at hvis vi kommer til nogle ting undervejs, som vi ikke har taget højde for, så skal de have for det. Fordi sådan er det. Og det gør jo så, at vi får en skarp pris alligevel, fordi de ved jo, at de ikke er dækket ind på alle mulige ting. Og hvis de tænker, det her ser godt nok farligt ud, det her gulv, eller hvad er det for en krybekælder, vi er kommet ned til, så dækker de sig ind. Og inden vi får set os om, så har alle jo dækket sig ind tre gange, og så springer prisen alligevel.

Morten: Det er det.

Rasmus: Så det er sådan, vi gerne vil gøre det på den måde, og så springe over de der udbud.

Morten: Det kommer jo måske også lidt af din baggrund eller det, du tager med ind i faget, ikke?

Rasmus: Ja, jeg har stået derude på de der hovedentreprisesager, hvor man ikke har fået lavet et ordentligt udbudsmateriale, og jeg synes, det er der, det tit går galt alt. Det er jo dem, der går og murer hver dag, der godt ved, hvad tingene koster. Det er ham, der har haft et murerfirma i 30 år. At jeg på tegnebrættet skal stå og være bedre til ham til at beskrive byggeri, og hvad det handler om, det gider jeg ikke at prøve på.

Et konkret eksempel og betydningen af transparens

Morten: Nej, lige nøjagtigt. Har du ikke et enkelt eksempel på et projekt, hvor det her med det tætte samarbejde sådan har reddet situationen?

Rasmus: Jamen altså, når du siger reddet, så vil jeg hellere kalde det, at vi har kunnet styre godt igennem, fordi det gør vi hver dag. Og vi falder tilbage på det her projektforslag hver eneste dag på vores sager, fordi det er der, vi har haft nogle gode snakke. Men sådan et konkret eksempel kan måske være, at vi havde nogle travertinklinker, der var blevet valgt af bygherre på en sag, hvor vi havde lavet nogle rumtegninger og skulle have dem på et badeværelse. Hjemmefra havde jeg jo tegnet de her klinker op og hvordan jeg gerne ville have, de skulle være i forbandt på det badeværelse, og hvordan det skulle gå op med de forskellige ting.

Rasmus: Og så viste det sig den dag, at klinkerne kom på pladsen, at de jo ikke var 60 gange 30, som der stod på databladet. Og så havde jeg jo mureren i røret. Og så fik jeg jo en skideballe af ham, fordi jeg vidste jo godt, at sådan og sådan. Og så måtte jeg jo æde den og sige, jamen hvad gør vi så, og hvordan kommer vi så frem til en løsning? Og inden da tror jeg, jeg havde informeret bygherre om, at jeg lige kørte ud og snakkede med mureren omkring nogle fuger og nogle forskellige ting på de størrelser der. Og der tror jeg, de nåede at blive en lille smule nervøse på det.

Rasmus: Men jeg tog ud og tog snakken med mureren og fandt ligesom ud af, at hvis vi kunne vende retningen på fliserne der, så gik det op med fugerne, og så kunne vi skyde forskudt det så meget, at det endte med at gå op. Det er lidt svært at forklare. Men der blev vi reddet, da vi ligesom kunne falde tilbage på de rumtegninger, de beslutninger vi simpelthen havde lavet der i den tidlige fase, og så kunne vi egentlig ret hurtigt flytte løs og så komme videre. Og bygherre nåede jo så at svinge forbi pladsen for at se, hvad det var, vi havde snakket om. Og hun endte jo med at sige, jamen, jeg kan overhovedet ikke se, hvad det er, du snakker om, men det ser fint ud herude. Så fik vi det kørt igennem på den måde.

Rasmus: Og der tror jeg bare, at den der ordlyd, som mureren kom med til mig, hvis den var kommet til bygherre, så havde det måske været et lidt uheldigt sammenstød. Hvor jeg ligesom godt ved, når han siger sådan, så er det fordi, han rigtig gerne vil have, at de der klinker står flot op. Og så irriterer han sig måske over, at jeg ikke vidste, at de her klinker måske var 2 mm mindre, men det giver jo en del, når du kommer ned i en ende af rummet. Hvor jeg så ret hurtigt kunne sige, jamen det har du også ret i. Så er det som det er. Og så kunne man tage snakken med ham der. Det mellemled vil jeg gerne være til ligesom at kunne gå korrekt.

Morten: Ja. Jeg tænker, der er et ord, der falder mig ind, transparens eller gennemsigtighed, når jeg hører dig snakke. Og det er måske egentlig både i forhold til proces og i forhold til økonomi.

Rasmus: Ja, det er det. Og det er også det, man får ud af det, synes jeg. Altså at få den transparens og den gennemsigtighed ned i det. Og det er jo også det, der gør, at hvis han ikke havde haft den respekt for mig, mureren der, og kunne se, at jeg havde jo en idé med, hvordan de her klinker skulle vende, så havde han jo bare sat dem op, fordi det var han jo ligeglad med, hvis det var, at han ikke havde en værdi den anden vej at give mig. Så den transparens hjælper os jo hele vejen igennem, og det ved de jo også godt. Jamen, jeg kan bare ringe til Rasmus, og så skal han nok løse det.

Tillid, valg af håndværkere og forventningsafstemning

Morten: I stedet for sagen, lige nøjagtigt. Hvis jeg skal være en lille smule djævlens advokat over for dig på det her, eller prøve at udfordre dig lidt på det, så lyder det jo også som om, eller det er måske mere formuleret som et spørgsmål, jeg bør gøre det. Fordi hvordan sikrer man sig egentlig, at man får den rigtige aftale på den her måde? For normalvis siger man jo, at hvis du går ud og lægger udbud ud, og du har fået det beskrevet og så videre, så har du ligesom tre muligheder for faktisk at gå ind og vælge det på. Det du taler om, det er jo meget mere tillidsbaseret. Så hvordan sikrer jeg, at jeg får de rigtige håndværkere til mit projekt, hvis jeg nu kom til dig?

Rasmus: Jamen det skal jeg jo sikre. Igen, vi skal jo have bygherre med til at tage et større ansvar rundt om bordet, så vi skal have forelagt de her beslutninger for bygherre tidligt. Jeg oplever også, at folk er nervøse for, om det nu er en ordentlig håndværker, og om det også er nogen, fordi nu har de jo hørt en masse om forskellige skrækscenarier. Hvor jeg så siger, jamen det er jo sådan set den mindste del af det. Det er at sikre sig, at håndværkeren er i orden. Det bøvler vi virkelig lidt med, vil jeg sige, at få det op og puste gløder lidt. Det er ikke det, der er problemet. Det er ikke det, der er udfordringen. Det er udfordringen i forventningsafstemningen i den tidlige fase og så få noget hjælp og få processen i gang. Det er ikke det håndværksmæssige. Der er så sindssygt mange dygtige håndværkere derude, og de vil bare gerne have noget respekt, og så vide, at når de kører på pladsen, så er der taget beslutninger om tingene.

Morten: Ja, ja. Rasmus, hvordan er det så, har I så nogle faste samarbejdspartnere, som I kører med, eller har I flere, man kan vælge imellem, eller hvordan er det?

Rasmus: Altså vi plejer at sætte holdet. Vi plejer at trække dem med, vi synes, det giver mening, om bordet og lufter det for dem tidligt og siger, er det her noget, I kunne være interesseret i at være med til? Og så kan de jo selv se det lidt på et løst stadie, inden de siger, det er noget, de godt vil være med til. Men ja, vi har jo nogle samarbejdspartnere, vi gerne bruger. Dermed også sagt, at der jo ikke er nogen, der er selvskrevet til tingene, og vi har jo også et stort ansvar for at passe på bygherres penge lige så godt som muligt, og det gør vi også. Så vi er ikke gift med nogen, og vi skylder ikke nogen noget, og der er ikke nogen, der skylder os noget.

Rasmus: Men vi ser jo en afsindig stor værdi i det der med, at ham, der står og murer skorstenen, han også kender ham, som kommer og maler. At de to kender hinanden, det er jo en kæmpe værdi. Og det gør, at alle sammen tager ansvar og kan se en værdi i at være der.

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Rasmus: Så når de kender hinanden fra de forskellige pladser, så giver det bare mega god mening.

Morten: Jamen, det kan man godt forestille sig. Betyder det, at hvis jeg kommer til dig og har et projekt, og vi har fået tegnet det og har en idé om, hvad det er, og så beder jeg dig om at få det ud i udbud. Siger du så nej, Morten, det vil jeg ikke være med til?

Rasmus: I hvert fald, hvis det er noget, der er blevet tegnet et andet sted.

Morten: Okay, ja, okay.

Rasmus: Først og fremmest. Men ellers oplever jeg meget sjældent, at bygherre trækker nogle ting ned over hovedet af os og siger, at det her det er sådan, det skal være. Det er meget hurtigt os, der kommer til roret og hjælper dem igennem. Og der er det bare mega vigtigt, at bygherre har en tillid til os og ligesom siger, det tager du en beslutning om, Rasmus. Så hvis du kommer med det der i telefonen på allerførste møde, så tror jeg, jeg vil få frarådet dig at gøre det. Og så prøve at sige, at der altså er andre måder at gribe det an på.

Outro: Feedback, råd og hvor man kan følge med

Morten: Hvad for en feedback får du fra kunderne på den her måde at arbejde på? Altså med hele processen eller måden at tænke det på, fordi det er jo noget, der adskiller sig fra noget, jeg i hvert fald har hørt mange andre steder fra. Så hvad siger kunderne om det her, Rasmus?

Rasmus: Jamen altså jeg tror ikke, jeg er bedre end mine kollegaer til det, jeg laver. Jeg har ikke en lang Trustpilot, der blinker store stjerner. Vi har heller ikke pakket vores byggepladser ind i vat. Det er ikke bare fordi, vi kører gnidningsfrit igennem sagerne, langt fra. Vi har stadigvæk bygherre, der er kede af det, og vi har stadigvæk håndværkere, der nogle gange kommer lidt af os, og vi har stadigvæk byggesagsbehandlere, vi bøvler med. Det skal ikke lyde sådan.

Rasmus: Men det er fordi, jeg har en teori om, at hvis vi skal bygge nogle gode huse, så skal vi ind til benene, og så skal vi ind, hvor det gør ondt nogle gange. Fordi det er den måde, vi kommer frem til det på, fordi det er den her proces, vi har de næste år, måske endda nogle gange halvandet år, hvor det er det, der gør, at I kan bo i det her hus godt de næste mange år. Og når vi har haft den der mangelgennemgang, der tror jeg da også, de lige har brug for, at det ikke er os, de skal snakke med to gange i ugen længere, og det synes jeg er fint.

Rasmus: Det er jo ikke sådan, at vi står med røde roser og har bundet hoveddøren ind i en sløjfe, når de kommer. Men jeg vil gerne have, at når de får gæster, så kan de fortælle, hvorfor de er endt med den her fodliste og det her greb, fordi vi har været processen igennem sammen. Og det er jo lige så meget de tre valg, de vælger fra, der betyder noget, fordi så har vi været omkring det. Så kan de fortælle, at vi endte på den her, fordi det var det, der gjorde, at ligningen gik op. Det vil jeg hellere have der, end at jeg skal gøre det til noget andet. De er også trætte af os, det tror jeg, eller det ved jeg, og vi har nogle ture, men vi skal kende hinanden, og vi skal ind på livet af hinanden, hvis det er, vi skal lykkes med at lave noget godt.

Morten: Ja. Så det er jo egentlig også det, du siger, og det har vi også talt om nogle gange her i podcasten, det er jo det her med, at man skal jo ikke forvente, at det bliver en dans på roser at bygge hus. Det er en stor kompleks proces, hvor man skal afstemme mange ting undervejs. Så det handler måske ikke så meget om at undgå det. Det handler meget mere om, hvordan man håndterer det, når det opstår, og så egentlig tage det med. Og det kunne måske være en meget fornuftig afstemning, man tog både med sin rådgiver og sine leverandører og sine håndværkere undervejs i det her.

Rasmus: Nemlig. Det er benhårdt, og det slipper vi ikke for. Det kan vi ikke garantere, det er vi ikke løsningen for, at det ikke skal være. Men at vi er der, når problemerne opstår.

Morten: Rasmus, det har været spændende at høre på dig i dag. Et godt råd til nybyggere eller til ombyggere eller til bygherre. Hvad skal det være?

Rasmus: Jamen, jeg tror, at mit bedste råd, det er at sætte jer ind i processen. Forstå byggeprocessen, og forstå de forskellige parter i sådan en byggesag. Hvad er en hovedentreprenør? Og hvor tjener han penge henne? Og hvor er en rådgiver, og hvor tjener han penge? Og hvem er egentlig jeres mand i det, når I står derude? Og så også kende forskel på sikkerhed og tryghed. Er det en sikkerhed, I vil have? Fordi det er der nogen, der er gode til at give, eller er det en tryghed, hvor I ligesom har en tryghed i hele processen. Det tror jeg, er mit bedste råd. Og så også at tage noget ansvar og være en del af processen og tørre at tage en risiko. Det bliver vi nødt til, hvis vi skal bygge rundt om noget, der er der i forvejen.

Morten: Lige nøjagtigt. Hvis man skal følge, læse mere om dig eller følge dig eller se nogle af de projekter, du har lavet, hvor skal man gøre det henne?

Rasmus: Vi har en hjemmeside, og så har vi en Instagram-profil, der hedder Fuglesang Ark. Og så er vi jo glade medlemmer af Danske Boligarkitekter, der har jeg også en profil derinde, hvor I kan gå ind og følge med.

Morten: Jamen, ved du hvad, vi linker til det hele i shownotes her i podcasten, og så vil vi bare sige tusind tak for dit bidrag.

Rasmus: Selv tak, Morten, og tak fordi jeg måtte være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.