Bambus - det oversete byggemateriale?

Intro: Velkommen til Drømmevillaen og mødet med bambus

Ole: Det gør det, og det gør alle naturmaterialer. Det kan ikke undgås. Det er om det er trægulve eller om det er bambusgulve. Det er jo solens UV-stråler, der påvirker materialet. Og det vil så sige, at det som oftest, hvis du har med hårdttræsgulve at gøre, så bliver det som regel lidt mørkere med tiden. Bambus bliver mere lyst med tiden og mere ensartet. Men når man så taler om at patinere, så er det jo altid de første seks måneder, man skal være opmærksom på.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber vi snart at komme i gang med vores Drømmevilla. Dagens gæst hedder Ole og kommer fra Holse og Vibroe. Og han har været forelsket i bambus i mere end 20 år. Er det bare grøn romantik, eller er bambus fremtidens byggemateriale? Ole, velkommen i Drømmevillaen.

Ole: Ja tak, skal du have.

Morten: Vi skal jo nørde lidt bambus. Og som jeg kan forstå på dig, så synes du, at vi som nybyggere ved alt for lidt om det?

Ole: Ja. Det synes jeg måske egentlig, at alle danskere gør. Vi møder fortsat og konstant mennesker, som ikke har hørt om bambus før. Bambus er jo verdens hurtigst voksende plante. Det er en fornybar ressource, og det kan afhjælpe mange ting omkring de ting, vi har med CO2-udledning og CO2-absorption.

Morten: Ved du hvad? Det er jo lige præcis det, som vi skal have lavet en samtale om, eller den her samtale kommer til at fungere omkring, det er at prøve at gøre os klogere på bambus. Men inden vi skal ind i det, så lad os da lige høre, hvem du er.

Ole: Ja. Jeg hedder Ole Holse, og jeg har stiftet Holse og Vibroe for 20 år siden sammen med Christian Vibroe. Og vi har nu, ja, som sagt, eksisteret i 20 år og gik egentlig ind i bambusmarkedet for at få bambus implementeret. Det fandtes faktisk ikke på det tidspunkt. Det fandtes ikke i salatbestik og skåle i Netto, det fandtes ikke i møbler fra IKEA eller noget andet. Så vi var nogle af de første pionerer, der kom med bambus. Og vi har jo gjort alt, hvad vi kan for at sørge for at opretholde en ordentlig kvalitet og en ordentlighed inden for bambus, fordi det er et nyt produkt, som ikke nødvendigvis er kendt af særlig mange, og hvis bambus kommer frem, og det ikke performer, så er det ikke noget, som fortsætter særlig lang tid.

Passionen for bambus og de første år

Morten: Nej, lige nøjagtig. Og jeg ved jo, det var jo sådan lidt indledende skriv, vi havde frem og tilbage også i samtalen her. Det er, at du kalder dig bambus-kriger. Og det er man jo slet ikke i tvivl om nu, nu har vi også lige siddet og varmet lidt op på samtalen her, og det er man jo slet ikke i tvivl om, når man møder dig. Men hvor kommer den her passion fra? Hvor kommer den her opdagelse? Du siger 20 år siden, hvad skete der dengang, som gjorde, gjorde du så lyset i det her?

Ole: Ja, jeg blev forevist et bambusgulvbræt fra Kina i højglans mahogni-lakeret, som kineserne nu kan, og blev så spurgt om, om det kunne være noget. Og det var min medstifter af Holse og Vibroe, Christian, som har rejst i Kina siden 1969, og han havde så set det bare ligge derude og taget det med hjem. Og vi begyndte så at udvikle et års tid på det for at finde ud af at få den tilpasset den skandinaviske måde at bygge på og den skandinaviske måde at se kvalitet på og ønske om kvalitet. Ja. I starten var det ikke nødvendigvis et bæredygtighedsaspekt. Det var måske mere, vi kiggede på et hul i markedet, og at bambus har nogle ekstremt gode egenskaber, hvis man kigger over mod trægulve eller andre ting, eller de ting, som det rent faktisk kan erstatte. Så for 20 år siden var der ikke mange, der talte bæredygtighed på den måde. Det er heldigvis kommet frem nu, og der er væsentlig mere fokus på det nu.

Morten: Så, og nu kan det godt være, det er et dumt spørgsmål, og jeg udstiller mig selv, men det forbeholder jeg mig alligevel også retten til. Så når man taler omkring bambus, kigger man så altid på Kina, eller er det sådan lidt en forudindtagethed?

Ole: Det er lidt en forudindtagethed, fordi bambus har jo været brugt i tusinder af år i Asien til mange forskellige ting. Kina er ekstremt dygtige på det, selvfølgelig, og Kina er nok det eneste land, som kan finde ud af at producere bambus til byggematerialer. Der er slet ikke nogen af de andre lande, der er så langt fremme. Men kigger man på alle de her frugtskåle, som man nu kan få med sådan en spunden bambus i, så kommer det alt sammen fra Vietnam. Fordi det er en vietnamesisk håndværkstradition, og den har kørt i mange, mange år derude, og det er det, de kan. Kina kan ikke finde ud af at lave spundne bambusskåle. Så har Thailand måske en anden måde, en tredje måde at bruge tingene på, og andre asiatiske lande har en fjerde og en femte måde at bruge bambussen på. Men primært er det Kina, der står for produktionen til byggeindustrien og byggeprojekter.

Morten: Og hvad så Holse og Vibroe, hvad er jeres funktion? Har I noget bearbejdning eller noget opskæring eller noget, som der er her i Danmark? Eller får I det egentlig bare hjem i containere eller på paller fra Kina, og så distribuerer det videre?

Ole: Vi køber, vi får det hjem i containere. Hvis nu man kigger på en bambus, så er den jo hul indeni. Og det gør jo, at der er utrolig meget luft. Så hvis man skulle begynde at afskibe bambus i containere herop til for at producere det oppe i Europa, så ville der gå utrolig meget CO2-udledning fra skibene også ved, at man fragter en masse luft henover. Så al produktion foregår ude i Kina, og så får vi det hjem i hele containere selvfølgelig.

Hvad bambus er, og hvorfor det ikke altid er bæredygtigt

Morten: Okay. Og hvad er det så, der gør bambus så unikt? Hvad er det, det kan?

Ole: Ja. Altså bambus er jo egentlig en betegnelse og består af omkring 1.300 forskellige arter. Så bambus er en stor betegnelse for de 1.300 arter. Det er en betegnelse, der hedder forvedede græsser fra subtropiske egne. Det er bambus. Og bambus i den forstand, som vi bruger, det er noget, man kalder en moso-bambus. Og man kan også kalde den mavebambus, og det er efter, at man får mave ude i Kina. Og der sker det med denne her bambus, at den på et år vokser 20 meter. Den bliver 20 meter høj det første år. Efter fire til fem år kan den være lige så høj som Rundetårn, og så kan man fælde den og benytte den til produktion. Og så er det en græsart, men ikke en træsort. Det er der mange, der tror, det er en træsort, men det er en græsart. Så genplanter den sig selv fra eget rodnet. Og efter fire til fem år kan man fælde den igen og fælde den igen. Ja. Bambus har, fordi den vokser så hurtigt, også et eller to vækstdøgn i løbet af det første år, og på det vækstdøgn vokser den en hel meter om dagen.

Morten: Ja. Faktisk så kan jeg sige, at vi havde en masse bambus herude i haven, dengang vi købte den grund, der var her. Vi brugte hele covid på at gå og banke eller grave de her bambusser op. Og vi har stadigvæk nogle stykker derude, og det er faktisk rigtigt, som du siger, at lige pludselig så oplever man, jamen, så er der kommet en stængel op af den her bambus her, så er den skudt to meter, nærmest overnight. Altså, det er faktisk fascinerende. På den måde er bambussen jo egentlig fascinerende.

Ole: Den er fascinerende, og så er det jo derfor, at man også kan kalde det en fornybar ressource. Og i en verden, hvor det måske ikke er ressourcer, der er allermest af efterhånden, så er bambussen et fantastisk alternativ til mange forskellige ting, som man jo nok også har oplevet som almindelig forbruger, om det er sokker, eller om det er underbukser, eller om det er skåle eller bestik, eller hvad det måtte være, eller sugerør, som der også er kommet frem.

Morten: Jo, og det er jo det, jeg tror, der er mange forbrugere, ikke professionelle, mig selv inklusiv, at hvis jeg er blevet vækket om natten og blevet spurgt, er bambus bæredygtigt, så ville jeg sige ja. Men er det det?

Ole: Ikke nødvendigvis. Bambus er jo som sagt en fornybar ressource. For 20 år siden, når jeg kom ud, så kunne jeg jo godt sige, at det var bæredygtigt, men den dag i dag er der så mange krav omkring bæredygtighed, at man ikke kan påberåbe sig bæredygtighed, medmindre man har dokumenteret, at det er bæredygtigt. Vi ved for eksempel, at omkring tekstilindustrien, vi ved at der for nogle tekstiler af bambus er produceret bæredygtigt. Vi ved også godt, at for andre tekstiler af bambus, så er det absolut ikke produceret bæredygtigt, fordi man bruger nogle forskellige opløsningsmidler og blegningsmidler til fibrene. Så det er vigtigt at få skilt de ting ad for at vurdere, om det er bæredygtigt eller ej.

Morten: Så det du siger egentlig, det er, at måske er bambus-navnet blevet en lille smule misbrugt, fordi vi som forbrugere egentlig tænker, at det er et bæredygtigt materiale, men du siger lige med et pas på, fordi det handler rigtig meget om, hvordan det egentlig er blevet bearbejdet og flere andre ting i det, ikke?

Ole: Jo. Det er korrekt. Og det bliver jo, altså nu kan du jo slå op på nettet og læse om bambus, og langt de fleste steder, hvis det er salgssider, så vil der stå, at det er bæredygtigt. Det er uagtet, om der er en dokumentation herfor eller ej. Men det er rigtigt, at vi har jo brugt 20 år nu på at forklare om bambus. Og vi kan påberåbe os bæredygtighed, for vi har al vores dokumentation her hos os. Men det er også sådan nu, at folk stadig tror, at såfremt det bare gror hurtigt, og det vokser hurtigt, for det ved de godt, det gør, og det vokser meget, så er det bæredygtigt. Men det er det ikke længere. Det er en fornybar ressource. Og det er måske lige så vigtigt som, om det er bæredygtigt. Så det er to meget forskellige termer og betyder forskellige ting.

Anvendelse i nybyggeri og markante projekter

Morten: Ja, det gør det, og hvis man nørder lidt i det, så er der faktisk meget stor forskel i det, så det er spændende. Prøv at høre, hvornår er det egentlig, du synes, at det giver mening at bruge bambus i nybyggeri?

Ole: Jamen, det er, når man ønsker at, for det første, hvis man ønsker at benytte en fornybar ressource. Og det næste, det er jo, hvis man, der er jo mange forskellige former for bambus, og du kan få bambusgulve, du kan få bambusterrasser, du kan få bambusfacader. Du kan få det hele. Det, som måske kendetegner bambussen, det er, at det holder som oftest længere end almindelige trægulve gør. Det påvirkes ikke på samme måde som almindelige trægulve gør. Det kombineret med, at man kan få et utal af farver og udtryk og monteringsmetoder inden for bambus gør, at det stadig er et overset materiale, fordi der er næsten bambus til de fleste. Så jeg vil sige, holdbarheden og at det er en fornybar ressource, det er en af årsagerne til, at man skal kigge over mod bambus. Og om man så kan lide udtrykket eller ej, det ligner jo i store træk almindelige trægulve, men rigtige trænørder vil nok sige, der er jo ingen knaster i, og der er ingen årer på den måde. Men det skal man jo have lov til, smag og behag. Det vil vi ikke påvirke.

Morten: Og det du så siger, det er, man kunne bruge det til gulve. Du siger også, man kan bruge det til terrasser. Er der andre steder, når vi nu taler nybyggeri, hvor det kan give mening at kigge på materialer og være nysgerrig på det?

Ole: Ja, men så er der jo som sagt udendørs facader, som man også kigger på. Det har vi egentlig også i sortiment, og det er også veludbredt. Så det er nok primært de tre ting, jeg vil kigge, når vi kigger nybyggeri, altså gulve, terrasser og facader. Det er stadig ikke udbredt nok til, at man kan gå over og kigge i døre og dørkarme. Vi har leveret til projekter, og vi har også leveret til nogle bygherrer, som simpelthen har ønsket, at dørfabrikkerne eller snedker producerede de her karme i bambus og producerede dørene i bambus. Men da det stadig ikke er et udbredt materiale, så går de store dørfabrikker ikke ind i det, fordi de skal have et eller andet flow i produktionen. Og der er det ikke altid lige, faktisk meget sjældent, at de vil godt have, at det bliver trukket først, og de har efterspørgslen først, før de går ind og producerer det. Og det er uagtet, om det er dørfabrikker, eller om det er vægpaneler eller hvad det må være.

Morten: Ole, nu har du siddet i den her branche i omkring de 20 år. Sådan et af de der projekter, som du har været mest stolt af. Hvis det var, at du nu skulle fortælle det til kammerater eller familie eller mødtes over en øl et eller andet sted. Hvad er sådan et af de der ikoniske projekter, et af dem, hvor du siger, her gjorde vi altså noget specielt?

Ole: Ja, altså der er måske to projekter. Den ene er Carlsbergs hovedsæde, hvor C.F. Møller Arkitekter kom til os og sagde, at man skulle have noget bæredygtigt. Det kunne vi dokumentere. Man skulle have noget holdbart, altså noget stærkt, men så skulle det også være klassisk. Og derved udviklede vi faktisk vores bambus sildebensparket til det, fordi det kunne næsten ikke blive mere klassisk end det, og så fulgte de to andre ting med også. Så derinde ligger 9-10.000 kvadratmeter bambus sildebensparket på Carlsbergs nye hovedsæde.

Ole: En anden ting, som også kunne være sjovt, det er Mascots hovedsæde, som egentlig også blev tegnet af C.F. Møller. De har også 14-15.000 kvadratmeter bambusgulve liggende ovre i deres hovedsæde. Men endnu sjovere er, at de valgte sammen med os at udvikle på projektet, så vi lavede dørkarme, vi lavede døre, vi lavede auditorier, vi lavede vægge, vi lavede simpelthen konvektorriste, og alt blev udført i bambus og den samme type bambus. Og det var fordi man ovre ved Mascot godt vidste, de er jo også ude i Asien med deres produktion. Der vidste man godt, at bambus havde en grøn profil. Og derfor kunne man godt tænke sig at lave noget, som udstrålede, at det var en grøn profil. Så de lavede alt i bambus, og det var et ekstremt spændende projekt at være med til at få til at gå op i en højere enhed med så stort et byggeri og så mange nye ting.

Bambusgulve i praksis: holdbarhed, komfort og patina

Morten: Lige nøjagtigt. Ole, jeg tænker, der er mange, hvis vi lige dykker lidt ned i det her med gulvene, så kigger man jo egentlig på, skal vi have trægulve, eller skal vi have stengulve, eller skal vi gøre noget? I den sammenhæng har jeg faktisk ikke tænkt på, skulle vi have bambusgulv? Så hvis man prøver at sammenligne de to ting, hvordan vil man så opleve den forskel, der vil være på trægulv og så et bambusgulv?

Ole: Der er jo ikke den store forskel for eksempel på trinlyd og lignende. Et bambusgulv vil være, der er forskellige typer af bambusgulve jo, men et bambusgulv vil i længden være væsentlig mere holdbart end et trægulv, fordi de fleste bambusgulve er væsentlig hårdere end trægulve er. Det betyder, at man ikke lige skal have det smidt ud om 10 eller 15 år, fordi der er for mange hakker eller mærker i, eller man har slidt ned gennem toplaget. Så det er simpelthen holdbarheden af bambus, styrken af bambus, der er bedre end træ.

Morten: Okay. Men det at gå på det? Altså der synes jeg godt, man kan opleve, hvis man er hjemme ved nogen, som har sådan nogle laminatgulve eller sådan noget, eller du går på et rigtigt trægulv. Jeg synes faktisk godt, man kan mærke forskellen, hvis man render rundt i strømpefødder der.

Ole: Det kan man også helt sikkert. Men igen, altså laminat har jo nogle fordele. Det er jo et billigt produkt, og det er der selvfølgelig nogen til, og det er ikke noget, der lige går i stykker, og det er der også nogen til. Til gengæld er der klik-klak-lyde, og med tiden holder det jo ikke lige så længe som alt muligt andet. Jeg tror, at hvis man kigger på bambus også, så skal man jo også kigge på, jamen det er jo et gulv, vi skal gå på, og vi skal gå og kigge på i mange, mange år. Så derfor er det måske godt at sætte sig ind i det til at starte med og vælge de rigtige ting og sætte sig ind i, hvad det er, hvilke behov man har som kunde.

Morten: Ja. Men du siger, selve oplevelsen af at gå på det ville være tilsvarende som et trægulv?

Ole: Det vil være tilsvarende et rigtigt trægulv, og det vil ikke være et klik-klak-gulv, for der er forskel på, som du siger, et laminatgulv og så et lamel, som mange betegner som et laminat. Et lameltrægulv, som jo også lyder rigtigt, og som et massivt trægulv lyder rigtigt. Og der vil bambus have det samme. Selvom det er hårdt, så er der ikke anden form for trinlyd og noget. Man har den der rolige lyd, når man går på det.

Morten: Ja okay. Og hvad så med over tid? Patinerer det over tid, eller forandrer det sig over tid? Eller hvordan gør det?

Ole: Det gør det, og det gør alle naturmaterialer. Det kan ikke undgås. Om det er trægulve eller om det er bambusgulve. Det er jo solens UV-stråler, der påvirker materialet, og det vil så sige, at det som oftest, hvis du har med hårdttræsgulve at gøre, så bliver det som regel lidt mørkere med tiden. Bambus bliver mere lyst med tiden og mere ensartet. Men når man så taler om at patinere, så er det jo altid de første seks måneder, man skal være opmærksom på. Det er ikke alle, heller ikke nybyggere, som er opmærksomme på, at der som oftest står fra producenternes vejledning, at de første seks måneder, der må man altså ikke sætte tæpper og så videre ovenpå sine gulve, for det er der, at gulvene rigtigt tager farve efter solen.

Morten: Okay. Og det er jo også lidt noget, som der måske ikke altid bliver oplyst om, og når kunderne så fjerner deres tæpper, så lige pludselig så er der jo en kæmpe farveforskel på det. Det er noget, der kan udligne sig, hvis man fjerner tæpperne, men man kommer jo til at gå og kigge på det et stykke tid. Ja okay. Nå, det var jeg faktisk ikke klar over. Ville det samme gælde sig for træ, ved du det?

Ole: Jamen, det er for træ også. Altså, det primært er det for træ, ja. Og bambusgulve vil det så også indfatte, men det er for trægulve, at det er de første seks måneder, når det er blevet monteret, at det er der, det tager allermest farve, hvor det mister allermest farve. Nu lyder det voldsomt, men det er jo det samme for alle trægulve, og de fleste har nok ikke lige lagt mærke til det, medmindre de har haft et tæppe liggende, fjerner det, og så kan man se den forskel, der er.

Vedligeholdelse, pris og typiske misforståelser

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Hvordan skal man egentlig vedligeholde sådan et gulv, hvis det nu, nu taler jeg nybyggeri, nu taler jeg ikke de store kontorprojekter, for det er jo en helt anden opgave. Men hvis man lægger et bambusgulv hjemme i privaten, hvordan skal man så tage sig godt af det?

Ole: Jamen, man skal sørge for at vedligeholde det som et ganske almindeligt trægulv. Vælger man et oliegulv, så skal man sørge for, at det er mættet med olie. Vælger man et lakgulv, så skal det jo bare vaskes. Og der er jo forskellige forhold. Et oliegulv kræver mere kærlighed og kræver mere tid i at vedligeholde det. Det er jo æstetisk set, kan folk godt lide olien jo, fordi det bliver mere mat, og du får et dybere indtryk for årene. En historie, som jeg har fra for 15-20 år siden, hvor jeg selv byggede, og jeg kom til min kone, så sagde jeg, prøv at se det her par gulve her, det skal vi have. Og det er et oliegulv. Og så kiggede hun på mig, og så sagde hun, det kan vi godt gøre, Ole, men så skal du selv vedligeholde det. Og så valgte vi til sammen et lakgulv i stedet for, så vi kunne gøre det sammen, tænkte jeg, vedligeholdelsen. Og en uge efter, vi var flyttet ind i huset på det tidspunkt, der havde min på det tidspunkt et-årige søn fundet en sådan en metalpind fra noget byggeri, og så havde han trukket den hen over tre-fire gulvbrædder. Og der var så kommet sådan en stor fed hvid ridse i det gulvbrædder, og jeg var ved at gå ud af mig selv, fordi jeg vidste jo godt, det kan være svært at reparere på lakgulvet. Pointen er, at 10, 12 år, 15 år senere, da vi flyttede derfra, ja, så havde vi nogle ridser, og vi havde nogle hakker i lakken eller noget. Men jeg fortrød aldrig, at vi havde valgt det lakgulv der, fordi det krævede ikke noget vedligehold i dagligdagen, og det er måske nok en vigtig ting til nybyggerne, at man gør sig klar, at vælger man et oliegulv, så kræver det mere vedligehold, for får man ikke olieret gulvet op, så sætter skidtet og snavset sig, og taber man noget, så suger det ned i gulvet. Så derfor prøver jeg altid, især når vi har børnefamilier inde, at forklare dem fordele og ulemper ved lak og olie. Og det ender som regel med et lakgulv.

Morten: Ja okay. Og så må man leve med de ridser, der måske kan komme.

Morten: For dem der overvejer et bambusgulv her, økonomi, hvordan, nu er det ikke fordi vi sidder og taler specifikke priser. Jeg tænker også, der er både høje og lave og så videre. Men kan du give os sådan en eller anden indikation på, hvor ligger vi henne med et bambusgulv?

Ole: Ja, altså det spænder jo selvfølgelig, som også med trægulve. Men et spænd vil nok ligge på mellem 3 og 500 kroner per kvadratmeter.

Morten: Okay. Så det ligger i samme niveau som trægulve af en rimelig kvalitet. Du kan jo godt få trægulve, som er knap så god kvalitet og som er billigere også. Men det ligger trægulvet og en rimelig kvalitet.

Morten: Okay. Da jeg mødte dig for cirka halvanden time siden første gang, så begyndte du at tale meget omkring, der var nogle misforståelser, og der var nogle ting omkring bambus, og der var nogle fordomme og så videre. Kan du ikke lige prøve at flyve os ind i det her? Hvad for nogle fordomme møder du stadigvæk om bambus?

Ole: Jamen, vi møder måske primært, folk, nogle mennesker kan jo godt være lidt reaktionære og huske, hvad der skete for 15 år siden, og måske ikke, hvad der skete for to år siden. Og vi har oplevet igennem vores tid her, hvor vi også har kæmpet lidt med det, at der er kommet lykkeriddere ind, som, nu er det jo som sagt en græsart og ikke en træsort. Og det betyder, at processeringen, bearbejdningen, er helt anderledes. Og der har været forskellige inde, som har tilbudt billige bambusgulve eller billige bambus det ene og det andet, ligesom man ser med andre produkter. Og det har gjort i de tidlige stadier, det har måske lige været lige efter finanskrisen, det har været i 11 og 12 og 13 og så videre. Og der er man kommet ind, og der har det været produkter, som der ikke har været styr på. Det betyder, at man ikke har vidst, hvordan man skulle tørre dem ned. Man har ikke vidst, hvordan man skulle sørge for at limningerne holder. Man har ikke vidst, hvordan man skulle sortere bambussen, og man har ikke vidst, om bambussen havde den rigtige alder, da den blev fældet. Det er jo meget afgørende for densiteten i bambussen. Og det betyder så lige pludselig, at der kommer nogle produkter frem, som måske ikke svarer til folks forventninger. Og det er jo selvfølgelig ærgerligt, især når man kommer med et nyt materiale, fordi kommer man med et nyt materiale og siger, nu skal I alle sammen høre, og så er der nogen, der oplever noget andet, så bliver det hurtigt sådan, at det er bambussens skyld, eller det er produktet, materialets skyld, og ikke nødvendigvis måden det er produceret på eller af manglende professionalisme.

Morten: Ja. Og det er der stadig mange, der kan huske, fordi de havde den første oplevelse med bambus, og den var dårlig. Heldigvis er der mange flere, der godt ved, at det her fungerer altså. Men der er stadig dem, som vi støder på. Og når først de har haft en dårlig oplevelse, så er det bambus, den er gal med. Men det er det altså på ingen måde.

Montage, fejl i byggeriet og gode råd til nybyggere

Morten: Ja, og faktisk også som en indledning i samtalen, som vi talte om her, der talte du også om, at du havde talt med en byggerådgiver eller en, der var ude til syn og skøn, ikke?

Ole: Ja.

Morten: Og der fortalte du noget omkring, hvor meget der egentlig skyldes forkert opsættelse af det og forkert produkt. Og det overrasker faktisk mig lidt.

Ole: Ja. Det var rigtigt. Det var der for 20 år siden, da vi startede op, og vi gik sammen med en syn- og skønsmand og en dommer i voldgiftsretten, som hjalp os for at gøre tingene helt rigtigt. Og der spurgte jeg ham netop omkring det her med, når han var ude at syn og skøn. Og han sagde, jamen, estimatet er 95% af de ting, man som syn- og skønsmand og dommer i voldgiftsretten oplever, det relaterer sig til forhold i byggeriet eller fejl i montagen. Det er faktisk kun 5%, der relaterer til produktet. Og det handler ikke bare om bambusgulve. Det var om trægulve på det tidspunkt. Ja.

Morten: Det er jo faktisk tankevækkende, at det er så meget. Men det tror jeg faktisk, det er rigtigt. Og så sidder jeg jo og tænker på, jamen, så os som nybyggere, så skal vi jo sørge for i hvert fald at have nogle håndværkere omkring os. Vi skal sørge for, at de her installationsvejledninger, at det bliver forholdt sig til, og at det bliver gjort på den rigtige måde. Ellers så er det jo de her ting her, de kan opstå.

Ole: Ja, det er korrekt. Altså, vi har jo, og når man siger håndværkere, måske det vigtigste, det er det, der hedder monteringsvejledningen. Det skal man sørge for at sætte sig ind i. Jeg ved godt, det kan være kedeligt for nogen, fordi man står jo gerne og kigger på, skal vi vælge den her farve til køkkenet, eller skal det være de her farver til væggene eller noget? Og så kan en monteringsvejledning i et gulv være noget kedeligt. Men hvis først problemerne opstår bagefter, og kunderne ender med ikke at kunne komme tilbage med deres krav eller bliver kastebold mellem en producent eller en tømrer eller noget, så er det meget værre end at have malet væggene i den forkerte farve. Vi oplever igennem mange, mange år mange flere sager, hvor vi kommer ud til, og tømrermesteren står og siger, nu har jeg lagt gulv siden 1985, og jeg ved godt, hvordan man lægger gulve. Problemet er jo bare, at byggemetoderne har forandret sig så meget over årene, og hvis ikke tømrermestrene sætter sig ind i, hvad det er, der skal ske, og hvad der skal til, så har de jo gjort, som de har gjort siden 1985. Men det er ikke den måde, som et hus agerer på nu og bliver bygget på med trykprøvninger og genveksanlæg og gulvvarme og videre. Så der er sket enormt meget på det, og det er ikke alle håndværkere, som sætter sig ordentligt ind i det. Og der er rigtig mange, der gør det, og det elsker vi. Når vi ringer og spørger.

Morten: Ja. Og jeg bliver jo nysgerrig, når du siger det. Kan du så være meget konkret på et eksempel på, hvor man skal gøre noget anderledes, blandt andet med bambusgulv, altså når man kigger på den her montagevejledning? Er der noget af det, der overrasker de fleste?

Ole: Der er ikke noget anderledes for bambusgulve versus trægulve. Det er de samme montageforhold, der gør sig gældende. Men en af de vigtigste ting, som jeg kan sige, som vi oftest ser som en udfordring, og det er også på trægulvet, det er denne her med, at når du bygger et hus, så vil du godt have gennemgående gulve. Og folk kommer ud og kigger på gulve, så kigger de på, gud, der er et lækkert klikgulv, og det skal jeg have. Så monterer de et helt klikgulv. Og der er ikke nogen, der læser montagevejledningen. Og på samtlige producenters montagevejledning for klikgulve står der, at den skal brydes i døråbninger. Men det læser, og der er mange håndværkere, der ikke læser. Og der er mange private DIY-folk eller gør-det-selv-folk, som heller ikke læser. Så de tænker bare, det er et klikgulv, den skal derudad. Og det den ikke kan, det er jo, fordi det er et klikgulv, så er det et svømmende gulv. Og et svømmende gulv, det skal kunne svømme, som man kan sige, eller et flydende gulv, og det skal kunne trække sig i siderne. Og hvis det lige pludselig går ind i et seks kvadratmeter stort rum og kommer fra et 80 kvadratmeter stort rum, så vil man have forskellige bevægelser i gulvfladerne, og det betyder så lige pludselig, så kan gulvet ikke arbejde ens.

Outro: Bedste råd, hvor man kan læse mere og tak for i dag

Morten: Lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt. Ole, det har været spændende at høre om bambus i dag. Hvis du skal give et godt råd til os som nybyggere, hvad skal det være?

Ole: Ja. Jamen det skal nok være, at man som nybygger skal sætte sig ind i funktionaliteten. Hvad er det, hvilke behov har man? Er det, at der ikke må komme ridser i gulvet eller mærker i gulvet? Er det, at det æstetisk set skal stå rigtig, rigtig flot? Hvilke behov har man? Har man behov for gennemgående gulve? Det kan sagtens lade sig gøre. Man skal bare sørge for at sætte sig ind i, hvilke gulvtyper man kan vælge. Og så om det skal være noget, der er holdbart, eller om det er noget, man skal smide væk efter fem eller otte år, for så er moden skiftet. Og det kan også være det rigtige at gøre for den enkelte nybygger, hvis det er det, man ønsker.

Morten: Lige nøjagtigt. Tusind tak igen. Hvis man skal læse mere om Holse og Vibroe, hvor gør man det henne?

Ole: Det kan man gøre selvfølgelig inde på vores hjemmeside. Man kan gøre det på Facebook. Man kan gøre det på Pinterest. Vi er selvfølgelig også på LinkedIn. Så vi er egentlig på alle de sociale platforme.

Morten: Ved du hvad, vi tager link op til det hele. Og Havde, tusind tak for snakken her. Det har været lærerigt og interessant.

Ole: Så siger bambus-krigeren tak for i dag. Og så lad os få noget mere bambus ud over disken.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele? Så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.