Den gode planløsning

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeriet, til at dele deres erfaringer. I dag har jeg besøg af Louise fra NODO arkitekter. Vi kommer til at snakke om en af de største udfordringer vi har som nybyggere, og det er netop det her med den gode planløsning. Lyt med i denne episode, hvor Louise deler ud af sine gode råd.

Morten: Velkommen i Drømmevillaen, Louise.

Louise: Tak for det.

Morten: Og inden vi skal tale om den største udfordring for alle nybyggere, så skal vi selvfølgelig lige høre lidt omkring dig og hvem du er.

Louise: Ja. Jeg hedder Louise Balle Rosbjerg, og jeg er partner i NODO arkitekter, som er et lille arkitektfirma i Aarhus, der beskæftiger 15 mand. Arkitekter og bygningskonstruktører. Og vi beskæftiger os med arkitektur i bred forstand, hvor den her bolig-, villavinkel er et af de ben, vi står på.

Morten: Okay. Hvad bygger I mere end villaer?

Louise: Vi laver også erhvervsbyggerier, domiciler, domiciludvidelser, og vi laver offentlige byggerier, sportshaller. Vi har lavet nogle genbrugsstationer, og vi laver rigtig mange boliger både for private og også udviklingsprojekter, rækkehuse og lidt etageboliger.

Morten: Hvad er egentlig forskellen på at skulle bygge et privat byggeri og så et erhvervsbyggeri eller foreningsbyggeri eller offentligt byggeri? Hvad er forskellen der som arkitekt? Hvordan er udfordringen anderledes?

Louise: De private, der kommer man ligesom lidt tættere på selve kunden og på det liv de lever og de mennesker de er. Der er mange flere følelser i det private byggeri, i boligen, end der er i de andre. Der er det måske mere analytisk og hvor langt rækker pengene, og hvad for et behov har vi her til vores virksomhed eller vores sportsanlæg eller hvad det er.

Morten: Tør du så give et bud på, hvem er så bedst til at bygge mest bæredygtigt ud fra dit perspektiv? Er det de private eller er det dem der bygger mere, de andre byggerier?

Louise: Den er svær. Der er nogen, der er meget passionerede omkring at bygge bæredygtigt, som har bæredygtighedsdagsordenen helt tæt på, og som man tager udgangspunkt i. Og så er der andre, hvor det kommer snigende mere i nogle lovkrav, og hvor det mere kommer udefra, det med at man skal dokumentere og leve op til nogle bæredygtighedskrav.

Morten: Det var også bare lige et sidespørgsmål. Nu tænker jeg, du sad med overblik over det her. Men det er jo slet ikke det vi skal tale om i dag, Louise. Det vi skal tale om i dag, det er jo den største udfordring for alle der vil bygge et nyt hus. Og det handler jo netop om den gode planløsning. Så lad os starte ud med det rigtig gode spørgsmål, det er, hvad er en god planløsning?

Hvad er en god planløsning?

Louise: En god planløsning, det er jo den, der ligesom rammer spot on til det behov der er, til de mennesker der skal bo i det her hus, som passer perfekt til grunden, og hvor man ligesom får det hele til at gå op og smelte sammen til en højere enhed.

Morten: Er det svært at lave en god planløsning?

Louise: Ja, det er det, fordi der er jo nogle kompromiser, men det er noget af det, jeg elsker allermest ved det her med at være arkitekt. Det er lidt ligesom at lægge en kabale eller et puslespil. På et eller andet tidspunkt har man alle de her brikker, og så skal man få det hele til at falde i hak, og så kan man mærke, at der var den.

Morten: Ja, men vi kender det jo fra vores eget byggeri, Ellen og jeg. Jeg ved ikke, hvor mange versioner vi har lavet efterhånden, men vi har lavet en del i hvert fald, så vi synes også, det er svært. Det er nemt nok lige at sætte de første par streger, kan man sige. Men når tingene så skal begynde at gå op, så er der faktisk nogle udfordringer i det.

Louise: Ja, det er svært.

Morten: Så hvis du skal prøve at komme med nogle gode råd til, hvordan får man lavet en god planløsning? Hvordan skal man gribe det an, Louise?

Louise: Man skal jo starte med at analysere på, hvem er det man er, hvem skal bo i huset, hvad for nogle behov har man? Hvad for nogle rum skal ligge tæt på hinanden? Jeg vil altid anbefale, at man starter med rummene indefra og ud. Man skal ikke starte med at tegne ydervæggene og så sige, nu skal vi fylde dem ud. Man skal ligesom starte med rummene og så placere dem, som man gerne vil have det.

Morten: Og du sagde det her med, hvem man er. Hvad er det for nogle ting, som man skal prøve at analysere sig frem til? Nu er der jo selvfølgelig Ellen og jeg og vores lille hund Conrad. Men der er også mange der har børn der skal passes ind, så størrelsen på familien er selvfølgelig et parameter. Men hvad andet er af parametre, når man kigger på det her?

Louise: Hvem skal bo i huset, men også hvad skal ligge tæt på hinanden? Vil man gerne have børn og forældre tæt på hinanden, eller skal de være separat? Skal der være plads til hjemmearbejde, som der er så mange, der er begyndt på nu her efter coronaen? Skal der være nogle særlige pladskrævende hobbyer, for eksempel, der skal have et dedikeret rum? Eller er der det der med, hvor mange kan man lide at have plads til rundt om spisebordet? Der er tit, vi sidder og snakker med kunderne, der så siger, jamen vi er 25 i vores familie, så der skal være plads til, at der kan komme 25 personer til børnefødselsdag. Det er jo ikke den daglige opstilling, at der skal være plads til 25, men det er ligesom et tilbagevendende behov, som der skal tages højde for.

Morten: Der kan jeg sige, første juledag, der skal vi have plads til 30, så det er også en del vi har diskuteret, så det er spot on det der.

Louise: Så ved du lige, hvad jeg snakker om der.

Morten: Ja, det gør jeg. Det er også en af de ting, vi har talt om, at kunne bringe familien sammen, kan man sige.

Husets rum inde og ude

Morten: Så hvad er så den næste ting, som man skal gribe fat i, hvis man skal have den gode planløsning?

Louise: Så synes jeg jo også, man skal kigge på, når jeg tænker i rum, så tænker jeg jo både husets rum inde, men også ude. Terrasser, kroge. Hvordan har man lyst til, at uderummene skal være? Vi har jo lavet en del atriumhuse, hvor man ligesom har helt indkranset et uderum, så man har det her helt private uderum. Der kan være rigtig meget med lige at kigge på, hvad kan den her grund, vi har på hænderne? Er der noget terræn, der skal tages højde for, så huset skal ligge i flere niveauer? Er der udsigt? Hvordan kommer man hjem? Ankomsten til ens hus, synes jeg også er enormt vigtig. Hvad ser man, når man svinger ind af sin indkørsel, og hvordan. Et logisk flow i det hele vil jeg altid gå efter.

Morten: Så du starter måske endda med tanken der med, når man kommer kørende hjem, eller når gæsterne kommer, hvordan huset så ser ud?

Louise: Det er helt sikkert med i mine overvejelser, når jeg tegner det.

Morten: Kan du sætte lidt flere ord på det? Hvorfor er det så vigtigt, og hvad for nogle muligheder har man kan spille på her?

Louise: Jeg synes, at et hus skal være fuld af oplevelser. Og det er jo en oplevelse bare det at svinge ind på sin grund. Hvad ser man der? Svinge ind af indkørslen hjem til sit eget hus og så blive glad over den følelse, det giver en, at her bor jeg, og jeg synes det er mega dejligt hus. Der er også noget med det kig, man får, for hvis man har en åben carport for eksempel, hvor man kan kigge ud i haven og få et kig til naturen, eller sammenhængen med det der gårdrum, jeg snakkede om før. Noget der allerede pirrer lidt til og gør en interesseret i mere. Og når man kender huset, så er det et der gør en stolt og glad for at bo der.

Morten: Vi har faktisk muligheden for her at lave en ret, synes vi selv i hvert fald, unik indgang, hvor vi kan adskille lidt. Vi har jo naturen på den ene side, og vi har byen på den anden side. Så det bliver sådan en meget, hvad kan man sige, der er sådan to sider af det hus, som vi bygger. Og vi har faktisk talt lidt om, at den skillelinje man skulle lave imellem naturen og byen, det egentlig bare skulle være en lang facade uden vinduer rent faktisk. Bare for ligesom at lave den her klare adskillelse imellem, hvornår er man ude, og hvornår man er inde i hjemme. Så det er nogle af de overvejelser, som vi har gjort. Har du erfaring med at lave sådan nogle ting som det der?

Louise: Jeg synes i hvert fald, det er godt at gøre sig nogle tanker omkring det. Jeg vil lige, for at kunne se om det lige er det rigtige, have det på en tegning og lige sætte en streg, i hvert fald for ligesom selv at kunne mærke, om det er det rigtige. Men der er helt sikkert det der. Det er jo også, som jeg snakker om med, at et hus er fuld af oplevelser. Det er jo en kæmpe oplevelse at kunne kigge ud i naturen på den ene side og kigge ud over byen på den anden side. Så allerede der synes jeg bare, I har fat i noget mega fedt, fordi det er den der oplevelsesrigdom, der skal tænkes ind i jeres hus.

Indefra og ud med familien i centrum

Morten: Du sagde en ting, som udfordrede mig lidt, fordi vi har jo et hus, der ligger her i forvejen. Vi købte jo et ældre hus fra midt 60'erne af, og det har vi jo planer om, at vi skal rykke ned. Og noget af det, vi talte om her, det var jo, at vi ville, det skal ligge på samme sted. Så det vi egentlig startede med at gøre, det var faktisk, at vi i vores tanker satte ydervæggene først. Det sagde du jo, man ikke skulle gøre.

Morten: Så prøv lige at fortælle lidt om, hvilke muligheder man har, eller hvordan du tænker det. Fordi vi har faktisk sat ydervæggene først, men det lyder som om, vi lige skal tilbage til tegnebrættet ud fra, hvad du siger.

Louise: Ja, nej, det beklager jeg, hvis. Jeg synes bare, det er vigtigt. Nu snakkede vi om det der med, når man kommer hjem og ser sit hus udefra, men størstedelen af tiden, hvor du oplever dit hus, der oplever du det jo indefra. Så hvad for nogle rum skal ligge samlet og tæt på hinanden? Skal det der arbejdsrum, hvor du skal sidde og arbejde, ligge midt i huset, så man samtidig har overblik over, hvad der foregår i huset, eller skal det ligge i et hjørne for sig, så du rigtig kan fordybe dig og lukke dørene og have lydisoleret til dit lydstudie og de ting. Det er jo sådan nogle ting, der kan være individuelt, både ud fra det job, du har, men også hvem man er som menneske, om man gerne vil være midt i, hvor det hele sker, eller om man har brug for at trække sig til et mere roligt hjørne.

Morten: Og jeg tænker jo også, at nu taler vi om, at man selv kan lave sin plantegning, men i bund og grund kommer vi jo ikke til at bygge vores hus uden at vi har nogen til at rådgive os omkring, hvordan det her skal gøres. Vi vil komme til en arkitekt og så sige, det her det er lidt de tanker, som vi har gjort os omkring det her hus. Og det er jeg også sikker på, at du vil stemme i for, for I vil kunne se nogle ting, som vi selvfølgelig ikke kan se, når vi aldrig nogensinde har bygget et hus før. Men det lyder som om, at for jer som arkitekter, der gælder det også om, der er faktisk meget menneske ind over det. At lære familien at kende og lære behovene at kende, frem for bare at hoppe ind og begynde at tegne huset.

Louise: Helt sikkert. Helt sikkert. Jeg synes, der ligger et rigtig vigtigt arbejde for os arkitekter i hele den der analysedel, hvor man skal lære kunden at kende. Jeg skal jo tegne et drømmehus, som rammer lige i hjertet, men det er jo ikke min drøm, for det er jo ikke mig, der skal bo der. Så jeg skal jo finde ud af, hvad kunden drømmer om.

Morten: Lige præcis. Og det synes jeg er en sindssygt spændende proces, og man kommer også tæt på hinanden i den proces.

Morten: Hvordan, hvor mange kommer til jer med en tegning, og hvor mange kommer til jer med nogle drømme som arkitekter, og hvad foretrækker I rent faktisk?

Louise: Det er nok i hvert fald måske 50%, der kommer og har selv prøvet at være i gang med at tegne. Og nogen har, det er også forskelligt, hvor tryg man er i at gribe en pen og et stykke papir og gå i gang med at tegne. Andre kommer med nogle lister og nogle referencebilleder og noget de kan lide, eller måske en plantegning de har set, eller en idé fra en vens hus eller et eller andet. Men for mig der er det super, at folk selv har tegnet noget, fordi der er rigtig meget arbejde, som kunden ligesom selv har lavet, og jeg kan læse rigtig meget ud af tegningerne. Vi kan snakke om tegningerne og se, jamen hvorfor ligger det her i forhold til her? Så det kan være et rigtig godt udgangspunkt for at tage en snak med en arkitekt, fordi jeg synes jo, du har helt ret i, at det er dyrt at bygge et hus, og det koster altså mange penge, så derfor ville jeg jo altid anbefale, at man får en rådgivning ved en arkitekt. Også fordi fundament og gulv og vægge og tag og vinduer og alt det der, det koster. Så man kan lige så godt få det sat helt rigtigt.

Lys, udsyn og oplevelsen af rummene

Morten: Det kommer vi også til at benytte os af. Det er der slet ingen tvivl om. Hvad med det her med, du talte lidt om, inden vi hoppede ind i studiet her, det her med rumfornemmelse og lys og æstetik og sådan nogle ting på de enkelte rum. Det synes jeg faktisk har været en af de store udfordringer ved at prøve at tegne selv. Det her med at kunne gennemskue, hvordan lyset faktisk rammer os på forskellige årstider, og hvordan man skal bygge de her rum. Har du nogle ord, du kan sætte på det? Har du nogle gode råd til, hvordan man faktisk kan gribe det an, eller hvad for nogle tanker man skal gøre sig omkring det?

Louise: Ja, det har jeg. Der er jo ingen tvivl om, at dagslys og udsigt og kig til natur og sådan noget, det er noget, der påvirker os som mennesker. Og man bliver sådan tryg og grounded i for eksempel at kunne følge årstidernes gang. Så det er nogle rigtig vigtige overvejelser at gøre sig. Hvis jeg skal komme med sådan et helt konkret tip, hvis man sidder derhjemme med sin egen planløsning, så kan man hente sådan nogle soldiagrammer. Jeg tror man kan finde en tegning på nettet. Fordi der er jo kæmpe stor forskel på, hvordan solen er om vinteren, og hvordan solen er om sommeren. Altså hvordan den vil lande i jeres have. Man skal, og tit så tænker man, nå men vi skal bare have en fed terrasse mod syd. Men om sommeren, så er det jo faktisk måske mere sydvest, hvor det egentlig er aftensolen man gerne vil fange, fordi midt på dagen der er man alligevel på arbejde eller har travlt med alt muligt andet. Så det er egentlig der eftermiddag, aften, man mest har glæde af sin have om sommeren. Men i vest, eller nærmest nordvest, der er faktisk nordvest, hvor man har solnedgangen på de længste dage om sommeren. Men der når solen altså aldrig om vinteren, så det duer heller ikke at have sådan et hus, hvor man ikke ser solen i halvdelen af året.

Morten: Det lyder som et godt råd. Jeg tænker, at vi faktisk i shownotes til podcasten her prøver at finde sådan et soldiagram, og så lægger vi det op.

Morten: Ved du hvad, jeg har en.

Morten: Du har en. Ved du hvad? Så får vi det lagt op, så man kan hente det i shownotes, og så kan man bruge det derfra. Så det er en god løsning. Men noget af det, vi faktisk har talt om, det er også noget omkring det her med udhæng. Og det er måske mest faktisk som en æstetik, altså noget af det, vi godt kan lide ved et hus. Men der er vel også rigtig meget i forhold til lys, og hvordan det påvirker, og hvad muligheder der er i det vinter kontra sommer og så videre.

Louise: Ja. Helt sikkert. Og der er både noget æstetik i det, men der har også været nogle eksempler på, at folk har fået nogle overophedede huse, fordi man faktisk har haft for store vinduer uden udhæng. Så det skal man helt sikkert tage med. Så er der jo også lige sådan en teknisk. Man laver sådan en energirammeberegning i dag, hvor man ligesom sidder med vinduesarealer kontra rumstørrelser og sådan noget. Så der er noget teknisk, hvor man ligesom får tjekket af, at det man har tegnet ikke er helt galt.

Morten: Så det vil sige, der er simpelthen en begrænsning på, hvor meget vinduesareal der må være til et rum af en vis størrelse, eller hvordan?

Louise: Ja, der er i hvert fald nogle tommelfingerregler, fordi man kan altid kompensere med nogle solcelleanlæg eller nogle andre ting. Det er lidt kompliceret.

Morten: Det er ikke et, man gør selv.

Louise: Det er ikke et, man sidder og laver selv.

Morten: Nej. Okay. Men det er jo også endnu en god grund til at få noget professionel rådgivning på det. Hvad med, er der andre ting omkring det her med lys i de enkelte rum og sådan noget? Er der andre ting, som man bør overveje, når man tegner de her ting?

Louise: Jeg kan godt lide sådan noget med, at en ganglinje ikke slutter i en lukket væg, men at den slutter i et vindue, måske med et flot kig ud i en have, fordi så får man ligesom gjort oplevelsen af rummet større. Så huset opleves simpelthen større, hvis ens blik ikke bliver begrænset, men man bare kigger igennem vinduerne og kigger længere ud. Så det kan i hvert fald være et konkret tip. Og så kan man sige, på de enkelte rum, for eksempel på et børneværelse, der kan man jo overveje, om vinduerne skal have en lavere brystning. Hvis det er små børn, så går der faktisk mange år før, at de overhovedet har en chance for at kigge ud af vinduerne, hvis de sidder i sådan en almindelig 90 centimeter over gulvet. Så der har vi tegnet en hel del børneværelser, hvor de har en lavere brystning i vinduet, hvor man både kan bruge det som en lille bænk, man kan sætte sig op i, og det kan også blive sådan et lille legebord, hvor de små børn kan stå og lege. Så får det også sådan en multifunktionel funktion.

Soveværelser, bad og trappen som oplevelse

Morten: Hvad så med soveværelser? Er der nogle overvejelser der? Har du nogle gode tips, som du kan dele der?

Louise: Ja, det har jeg også. I soveværelset har jeg også nogle spændende snakke med vores kunder, fordi der kommer man jo også tæt på. Nogle vil gerne sove meget svalt, så kan det jo være en rigtig stor fordel, at man kan lave gennemtræk i sit soveværelse. Man har vinduer i forskellige facader. Jeg har også snakket med en engang, hvor det i hvert fald ikke skulle være en terrassedør, fordi så var hun bange for, at der hoppede frøer ind i soveværelset. Jamen det er da også en reel bekymring, at man har et mindre vindue, man kan sætte på klem. Men det kan også være fedt at have en terrassedør, hvor man kan åbne op, og man kan gå ud, og man nemt kan lufte sine dyner. Vi har også tit, det kan jeg godt selv lide faktisk, at man ligesom kan lave store vinduer med gulv-til-loft-vinduer, men så laver man sådan et helt privat uderum på den anden side af soveværelset, så man får lidt sådan en helt privat oase, men hvor folk ikke kan kigge ind. Så man kan sige, den visuelle barriere til soveværelset er ikke i facaden, men et skridt længere ude.

Morten: Spændende detalje, ja.

Louise: Og det samme med badeværelserne faktisk. Der kan man jo også godt lave det der udemiljø, hvor man har en udebruser, hvis man kan lide at bade under åben himmel. Så kan man bare lave den der visuelle afskærmning et skridt længere ude.

Morten: Det er faktisk en af de ting, som der står på need to have på vores plantegning.

Louise: Det kan jeg godt forstå.

Morten: Der er cirka 50% af husstanden, der vil komme til at bruge det, men det er en need to have.

Louise: Ja, ja, ja. Men så er I jo i gang med den der opvejning af, jamen hvad er det, hvem er I, og hvad er vigtigt for jer? Så kan det godt være, det kun var 50% af husstanden, som du siger, men det er et af de vigtige punkter, som skal arbejdes ind.

Morten: Hvad er det sværeste rum at tegne? Hvad er det sværeste rum at få lavet en god løsning omkring?

Louise: Der er ikke nogen rum, der er sådan svære på den måde. Det, som er det svære, det er at få helheden til at gå op.

Morten: Okay.

Louise: Fordi vi tænker jo altid i helheder. Det er jo først, når det hele falder i hak, at man er i mål. Og nu snakker vi om planløsningen, men vi tænker det jo i 3D samtidig med. Man tænker jo den her oplevelse af rummene, men planløsningen bliver ligesom redskabet, kan man sige. Man skitserer planløsningen frem, eller det gør jeg, men har hele tiden rumfornemmelsen i hovedet.

Morten: En af de ting, som jeg faktisk synes, der har været sværest for os at tegne selv, også fordi vi ikke har erfaringen med det, men det er faktisk sådan noget som placering af trappen.

Louise: Ja.

Morten: Det er noget af det, som vi har talt rigtig meget om. Vi kommer jo til at bygge med en stue og en førstesal her ovenpå, hvis det er i hvert fald det, vi drømmer om. Men det der med trappen, den synes jeg godt nok, det er en killer.

Louise: Ja. Det kan jeg godt forstå. Der står nogle overvejelser. Skal trappen ligge sådan, er det sådan, når man lige kommer ind, at så går man ovenpå? Eller er det et møbel, der ligger imellem, at man har køkkenalrum forneden og en udsigtstue for oven, og så er det sådan et bindeled imellem de rum? Der er jo virkelig noget analyse der af, hvad I synes er optimalt der.

Morten: For nu er det jo så lige konkret for os, der vil det være sådan, at man fra indgangen af indgangspartiet, når man åbner den dør, så vil vi faktisk kunne lave den her lange gang, hvor man kigger op i naturen. Og så for enden af den, der er der trappen, hvor man så kan gå op til et køkken og en stue. Men det er jo faktisk også rigtig mange kvadratmeter, jeg lige har talt ind i den der korte sætning. Og når vi så gerne vil bygge 200 kvadratmeter, så er det jo faktisk lidt en udfordring.

Louise: Ja. Den fylder meget sådan en trappe der. Men det kan jo også blive et smukt element i sådan et rum, og det kan være noget af det, der gør jeres hus til noget helt særligt. Jeg tegnede på et tidspunkt et hus til sådan en virkelig smuk naturgrund, hvor der var skov på den ene side af huset, og på den anden side, hvor man ankom fra, der kunne man så lige kigge langt ud over marker. Så der kunne man også få den der dobbelte oplevelse, kan man sige. Så der lavede vi sådan en halvsvingstrappe, hvor man fra hallen kommer et halvt trappeløb op og lander på et repos, og så kigger man sådan lige ind i træerne, der er tæt på. Så det er en oplevelse. Og så drejer man rundt, og så går man de sidste halve trappeløb op. Og når man så lander der, så har man det kig ud over marker og det lange view. Så der er faktisk en masse oplevelser, der ligger bare i det med at bevæge sig på trappen. Og man ved i et toplanshus, der vil man komme til at tage nogle ture op og ned af den trappe i løbet af en dag.

At bygge mindre, skarpere og mere personligt

Morten: En anden ting, vi taler om, det er jo faktisk, nu nævnte jeg det lidt før, det her med ikke at bygge for stort. Nu har vi jo ikke behov for børneværelser som sådan. Men er også bange for ikke at bygge et hus, som vi faktisk kan sælge igen. Kan man forestille sig det her med, at man faktisk bygger i flere etaper? Så man siger, nu tænker vi huset, så det egentlig passer til os, og så laver vi allerede nu nogle tanker omkring, hvordan man kunne sætte to værelser ekstra på, hvis man havde behov for det. Eller hvad vil din anbefaling være der?

Louise: Det synes jeg kan være en rigtig fin tanke at tænke ind fra starten af, fordi i hele den her bæredygtighedstanke og den tid, vi lever i, så virker det også som lidt frås at skulle bygge noget, man faktisk ikke har brug for.

Morten: Ja.

Louise: Jeg vil tit kunne anbefale folk at skære lidt til og bygge lidt mindre, men lidt bedre. Så det synes jeg er en rigtig god idé at tænke på, hvad det er, I har brug for.

Morten: Er det her kun noget, man sidder og tænker, når man går i gang med at bygge, og så får man aldrig nogensinde realiseret det senere? Eller findes der faktisk eksempler, hvor man så siger, nu tager vi de der oprindelige tegninger, eller det, der var tænkt der, og så putter vi den her legoklods på?

Morten: Eller er det bare noget, man går og tænker fra starten af, og er det overhovedet noget, man bør tænke?

Louise: Man vil jo gerne, man har jo en tendens til, at man gerne vil have taget hånd om alting, når man går i gang. Og der skal man bare passe på, at man ikke kommer til at udvande de gode idéer og de gode intentioner, fordi man gerne vil det hele. Jeg tror på, hvis I får bygget et mega fedt hus, der passer lige præcis til den grund, I har, og de rigtig fede potentialer, der er i den grund, og som passer til jer og det liv, I gerne vil leve med to voksne og en hund, så tror jeg også på, at det vil passe rigtig godt til nogle andre. Og måske vil det så ikke passe til 80% af potentielle købere, men det er jo også kun en køber, der skal købe jeres hus.

Morten: Det er også rigtigt. Så der siger du faktisk, der anbefaler du faktisk, at vi ikke nødvendigvis skal tænke de tanker allerede nu?

Louise: Man kan jo godt tænke det der med, at man har en stue, som er stor, hvor man kan sætte en væg op, og så kan man få lavet et børneværelse mere. Sådan inden for de små ting kan man godt. Men jeg synes bare, man skal være bange for, at man vil ramme alt, og så ender man med ikke at ramme nogen. I skal, der er også nogle af de der huse, som er fede og skræddersyet til grunden. De vil altid være fede. Så kan det være dem nu, hvor vi savler lidt over de der fede 60-70'er villaer, som bare er helt unikke. Det er de jo, fordi der er taget nogle modige valg dengang, de blev bygget. Der er lidt en tendens til, at så vælger vi en grå flise, og så vælger vi sort og hvidt, fordi så kan alle lide det. Ja, eller også er der ikke rigtig nogen, der kan lide det. Jeg synes ikke, man skal være bange for at tage nogle modige valg.

Morten: Nej, men det synes jeg faktisk, det er et godt råd. Ellers så kommer det også måske bare til at minde for meget om tidens ånd.

Morten: Så kigger vi tilbage på det, nå men det var det der, der blev bygget i starten af 20'erne.

Louise: Jo, jo. Og der kan man godt sidde nu og tro, jamen det er sådan tidløst, men så tror jeg bare, vi kigger tilbage og tænker, nej, det var det ikke.

Morten: Men det er jo også noget af det, vi faktisk har talt om, det er jo, hvordan kan vi bygge noget, der faktisk er klassisk også om 50 år? Det er faktisk nogle af de samtaler, vi har haft. Nu har vi kigget meget også på klassikerne fra 50-60'erne af. Men vi er jo ikke sikre på, at folk vil kigge tilbage og sige, det her det er altså bare en klassiker også om 50 år.

Louise: Nej. Jeg tror, det bedste I kan gøre, det er at tage nogle gode valg, der rammer jer her og nu. Og så krydse fingre for, at det holder i fremtiden.

Morten: Lige præcis. En af de største udfordringer, som jeg synes, vi har haft, det er, at når man tegner selv, så bliver huset sådan for stort på en eller anden måde. At selvom vi har en drøm om, at huset ikke skal være stort, så ender huset med at blive for stort. Min forventning ved at gå til en arkitekt er faktisk også, at man kan få hjælp til at få optimeret det her med kvadratmeter og planløsninger og alle sådan nogle ting, så man ikke skal bygge for stort. Er det rigtigt set?

Louise: Ja, det vil jeg i hvert fald altid tage en snak om, fordi det er jo også dyrt at bygge, og som udgangspunkt snakker man måske om nogle kvadratmeterpriser, så der kan være rigtig meget at hente ved at kunne skære huset til. Og jeg vil sige, det er også en del af mit mønster, når jeg tegner planløsninger, at nogle gange så starter det stort, og så kan man ligesom begynde at trimme huset ind derfra og sige, jamen hvad er der brug for i det her rum? Hvor stort skal det være? Og det er jo også det der med at få indrettet det med, hvis vi sætter en sofa i stuen. Man kan jo også, hvis man har nogle arvestykker eller et eller andet, man bare ved, man skal have med i det her nye hus, så mål dem op og få dem tegnet ind. Jo mere specifik man er, jo mere kan man også skære til.

Morten: Ja. Det lyder rigtigt i hvert fald. Også som du siger, det er jo en måde både at få et hus, der passer til en selv, men selvfølgelig også at få et, der er til at bygge for penge, så det ikke bliver alt for stort.

Louise: Ja.

Outro

Morten: Louise, dit bedste råd til os som nybyggere, hvad vil det være?

Louise: Jeg synes jo, det lyder som om, I er rigtig godt i gang. Jeg vil sige, mærk. Hvis man har en grund og et hus på, som I har, så er det i hvert fald et sindssygt godt råd at bo der en sæson i det mindste, altså et år. Så kan man opleve, hvor er den gode plet i haven, hvor falder solen, hvor er der læ? Så kan man ligesom prøve at mærke det på sin egen krop, hvad man synes er godt og skidt ved den grund, I har. Så det kunne være et godt råd. Og ellers er jeg jo nødt til at sige igen, at man skal simpelthen rådføre sig med en arkitekt. Fordi det koster simpelthen så mange penge at bygge de der kvadratmeter, så sørg nu for at få dem bygget rigtigt.

Morten: Ja, lige præcis. Og det der, det er jo også et af de råd, der er gennemgående i podcasten her, hvad enten man taler med nybyggere eller rådgivere. Uanset hvem man taler med, så få nogle folk, som man stoler på i det her.

Louise: Ja, ja.

Morten: Louise, tusind tak for dit bidrag her i Drømmevillaen. Hvis man skal følge jer eller læse lidt mere omkring jer, hvor skal man helst gøre det henne?

Louise: Så skal man jo følge os på sociale medier. Vi er både på Instagram og på Facebook.

Morten: Okay.

Louise: Og på LinkedIn.

Morten: Og på LinkedIn, ja. Ved du hvad, jeg tænker, vi linker op til alt det. Og I har også en god hjemmeside, som jeg var inde og besøge før, hvor man også kan læse omkring jeres værdier og tilgang til det. Og læse nogle af de projekter, som I har sat op. Men tusind tak for dit bidrag her i Drømmevillaen. Kan du have en fantastisk dag?

Louise: Tak. Ja, i lige måde. Held og lykke med projektet.

Morten: Tak.