Stor effekt med enkle midler

Intro: Stor effekt med enkle midler

Kim: Det har en meget, meget stor effekt, om du ligesom lægger det ned i det ene hjørne. Man vender sig selvfølgelig stuer og nogle af de vigtigste rum mod vest og syd. Men det er at placere, hvor rodet, det du kigger ud på. Du kan godt tegne et flot hus med store vinduer, men hvad er det så, du kigger ud på? Og har du en lille have, så kan skalaen i haven betyde meget, om det ene træ, du planter, hvor det står henne.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber vi snart at komme i gang med vores drømmevilla. Når man som nybygger tænker over sin drømmevilla, så tænker man ofte på de store effekter. Men nogle gange kan man faktisk få stor effekt med nogle meget små midler. Og det er det, jeg skal tale med Kim Skibby om i dag. Han er arkitekt. Kim, jeg bliver nødt til at spørge dig som en start her: Hvad er det, der skal til, for at man får en stor effekt ud af sit byggeprojekt?

Kim: Det er, som jeg har lært på arkitektskolen, at man kaster en masse bolde op i luften. Og hver bold repræsenterer et eller andet, både for bygherren og for arkitekturen og teknikken og så videre. Og så skal man få dem til at lande i en kurv. Og i forløbet kaster man nogle flere op, og så griber man også dem. Og så skal man gribe de rigtige.

Morten: Ja, ved du hvad, det lyder interessant, og det er også en del af vores samtale i dag, netop det her med, hvordan man kan få en stor effekt også ud af sit byggeri med nogle enkle midler. Men inden vi kommer ind i selve den her snak, Kim, så skal vi bare lige høre, hvem er du egentlig?

Kim: Jeg hedder Kim Skibby og blev færdig som arkitekt engang i 90'erne. Og har altid beskæftiget mig lidt med det, selv som barn, og syntes, det var interessant. Og godt kunne lide at tegne, og så har det ligesom det ene taget det andet. Og da jeg skulle vælge min uddannelse, der var det sådan oplagt, jamen, jeg er ordblind, så skulle det ikke være noget med for mange bøger. Så kunne det ikke være bedre end arkitektur, og jeg hænger stadigvæk i og synes, det er sjovt. Det er sådan et fag, der bliver hængende for nogle af os, til vi dør. Selvom vi holder op med at arbejde, så er vi stadigvæk arkitekter.

Morten: Ja. Det kunne jeg godt forestille mig, at det er sådan en titel, en livstitel, kunne man kalde det det?

Kim: Ja, man kan ikke lade være at kigge og sige, nej, det er grimt, og det er flot og...

Arkitekturen og den menneskelige skala

Morten: Hvad er så det, der har inspireret dig til at vælge den vej og gå den vej som arkitekt?

Kim: Det er jo både æstetikken og skønheden i ting, og man har været ude at rejse og set nogle store ting, der er flotte. Og så bagefter kunne komme hjem og så kaste de her bolde, som før sagt, i luften og så sige, hvordan får man en flot plan? Om det så er til det lille budget eller det store budget. Jeg har en fortid som projektleder og konkurrencearkitekt på store tegnestuer. Og har egentlig kun været selvstændig af to omgange. Sammenlagt måske syv år.

Morten: Okay.

Kim: Ellers har jeg ret meget erfaring fra kæmpestore, dyre projekter.

Morten: Ja.

Kim: Og der er noget, man kan tage med, og der er noget, man ikke skal tage med.

Morten: Hvis nu jeg i stedet for at fange dig her i en podcast havde fanget dig til en middag ved nogle fælles venner eller ved noget familie eller et eller andet, og så havde spurgt dig: Hvad er drømmen? Hvad er det for et ikonisk byggeri, som der har betydet mest for dig igennem det, du har arbejdet med?

Kim: Det er meget de store danske arkitekter som Arne Jacobsen og nogle af de andre også. Deres formåen til at gøre tingene lidt mere menneskelige. For når jeg tager til udlandet, så kan du jo finde mange flotte villaer, som er ikoniske, historiske, og som kommer før de danske arkitekter. Men de danske, når du så kigger ned gennem Bauhaus-siden i 30'erne, hvor alt var hvide facader og så videre, de selvsamme europæiske arkitekter tog til Danmark. Der var det bare mursten. Men det kunne være de samme former, men så havde man lavet en omformning heroppe, og det er, fordi danskere godt kan lide den menneskelige skala.

Morten: Okay.

Kim: Så på den måde har det inspireret mig meget, de danske.

Morten: Og hvad så et af dine egne projekter? Hvad er sådan et af de projekter, der betyder mest for dig?

Kim: Nogle af dem hælder lidt til de der transformationer, hvor du har en tilbygning, eller hvor du laver om på en villa i forvejen og sådan nogle ting. Det kan nogle gange være endnu sværere end en ny villa, og jeg har egentlig kun tegnet ét nyt hus.

Morten: Okay.

Kim: Som ser meget funktionalistisk ud og 30'er-agtigt ud, sjovt nok, men sådan har noget mere over sig end bare det.

Morten: Så det er transformationen, det er den forskel, du gør for mennesker. Er det rigtigt, jeg forstår?

Kim: Ja, det er også der, jeg har haft flest projekter af. Jeg har bygget meget nyt, men det er store projekter på en stor tegnestue, det kan man ikke rigtig sammenligne med. Men de store tegnestuer har så lært mig nogle gange, at økonomien betyder rigtig meget, og det gør den jo endnu mere for en privat bygherre, end det gør for en pensionskasse eller hvad det nu er.

Budgettet som et tidligt værktøj

Morten: Ja, det må vi jo også sande i forhold til os og vores eget byggeri. Det er også en af de ting, som betyder meget, også hvordan man kommer i gang, og hvordan man starter ud, så man lander den rigtige løsning. Det er der ingen tvivl om.

Kim: Ja, og nogle bygherrer kan jo nogle gange have nogle ret gode ideer og nogle gode farver eller et eller andet, de drømmer om, eller et bestemt gulv og sådan nogle ting. Og der skal man så nogle gange gå ind og udfordre dem. For det første: Passer det til et budget? Jeg laver budget meget tidligt i projektet, i processen. Og det gør så også, at du nogle gange kan spørge: Skulle du ikke prioritere mere over på den flotte badeværelsesflise, du hellere vil have, end det dyrere gulv, som du i virkeligheden kun kan få udnyttet, hvis du høvler det mange gange?

Morten: Ja. Skal du høvle gulvet inden næste 50 år? Jamen, hvorfor betale for et dyrt Dinesen-gulv?

Kim: Ja, sådan noget.

Morten: Nu siger du, at du lægger budgettet relativt tidligt i processen. Det er jeg faktisk nysgerrig på, hvornår det er. Hvornår er det så i processen, at du mener, man skal begynde at kigge på budgettet?

Kim: Man skal gøre det allerede fra starten af, når man har fået den første meget lille materialeliste, hvor man har snakket tingene igennem, også lige før man har lavet en skitse. For de fleste bygherrer ved jo godt, jeg vil gerne have 160 kvadratmeter, de ved sådan overordnet, hvad de gerne vil have. Og allerede der: Er det et træhus, et murstenshus? Så kan du allerede lægge nogle grove tal ind, og så kan man nemmere komme i gang med den ømtålelige del af samtalen og sige til dem: Det har I måske ikke råd til.

Morten: Ja. Og det har jeg opdaget er vigtigt, uden at lade mig styre af økonomien, fordi det er jo den anden udfordring. Det er det samme for os. Vi har jo fået tegnet et hus, som så viste sig at være alt for dyrt at bygge. Så der brugte vi faktisk relativt lang tid i den proces, så det genkender jeg. Kim, det vi skulle tale om i dag, det var det her med stor effekt med enkle midler. Det er jo ligesom det, der er samtalens overskrift. Og jeg ved, at det er blevet et mantra for dig på et eller andet tidspunkt i dit arbejdsliv. Kan du fortælle om det?

Kim: Ja, men jeg tror nok, fordi jeg blev selvstændig første gang lige efter finanskrisen. Og der kunne jeg jo mærke på de bygherrer, hvis man fik en bygherre, at de havde meget få midler, og at folk var meget nervøse. Jeg syntes, du skulle starte med at tænke: Hvordan kan du få mest ud af de penge, du havde? Og så var det måske ikke det der store, flotte køkken, som den ene i familien troede skulle være det bærende. Det var måske i virkeligheden noget andet. Og så, når de snakkede, kunne man mærke efter, hvad folk havde brug for og ikke brug for, og så kom jeg som regel med et alternativ til deres plan. Men nogle gange sparede jeg også på kvadratmeterne. Hvordan bor børnene? Skal de i virkeligheden ikke have en hems? Der er mange små ting, man kan gøre for at få det hele til at spænde bedre sammen.

Planløsning og dobbeltfunktioner

Morten: Ja. Så du taler om størrelse, du taler om grund. Hvad er det for nogle kategorier, man egentlig kan arbejde inden for for at opnå det her?

Kim: For det første er det jo, når man kommer lidt over det der økonomisnak og begynder at kigge på de her tegninger, så er det sådan, at fortjenesten går op i en plan, og nogle gange i en 3D-plan. Og så simpelthen kan se, hvordan ligger huset på grunden, og hvor er det egentlig, de drømmer om den stue? Skulle den ikke placeres et andet sted? Og mange gange kan man godt lægge nogle funktioner sammen. Jeg har en gang været i Japan og kunne se, de har jo haft meget mindre plads og har været vant til at skulle lave nogle husfunktioner dobbelte.

Morten: Yes.

Kim: Altså bare det, nu er vi historisk, men det, at vi har et køkken, der er en del af stuen i dag, det var jo ikke for 30 år siden normalt.

Morten: Nej, lige nøjagtig.

Kim: Når funktioner lapper over hinanden for at spare nogle kvadratmeter. Men vi er jo alle sammen begyndt at bo på flere kvadratmeter.

Morten: Ja.

Kim: Så der er stadigvæk en ... man må prøve at spænde nedad, hvis man ikke har så meget økonomi.

Morten: Ja. Og jeg tror faktisk, ideen om det er bedre, end når man så skal til reelt set at folde det ud. Er det rigtigt?

Kim: Det skal jeg have en gang til, så forstod jeg den.

Morten: Jamen, det jeg tænker på med det, det er, at man kan godt sidde og tale om, at et rum skal have to funktioner, eller nogle kvadratmeter skal have to funktioner. Men når det så kommer til at træffe beslutningen om, at det er det, man vil gøre, så vælger de fleste det fra, fordi huset jo også skal kunne sælges på et tidspunkt.

Kim: Ja, det er jo den anden side af det. Men det kan man også nogle gange indbygge allerede. Jamen, hvis du river de her to værelsesvægge ned, så får man en stor stue, hvis nu det er det ene ægtepar, der flytter ind i det hus om 30 år. Du kan godt genkende i nogle planer, at det kan også udvides eller indskrænkes til noget andet.

Morten: Ja.

Kim: Og så hele byggeprocessen, hvordan det bliver bygget, har jo også med at skrige efter noget rationalitet i sig. Og rationaliteten er også nogle gange i forhold til, om noget kan omformes til nogle andre familier.

Morten: Hvad kunne være eksempler på det?

Kim: Jeg har lavet en indretning til en lejlighed i Carlsberg Byen. De havde købt en lejlighed på fem værelser på 93 kvadratmeter. Og det lyder jo af rigtig meget, og det er selvfølgelig ejendomsmæglerens ønske om at få solgt en lejlighed med så mange værelser.

Morten: Det er klart.

Kim: Men det endte jo med, at vi kom ned på en treværelses lejlighed, fordi så fik vi gennemlyst hele lejligheden, samtidig med at der var nogle arkitektoniske ønsker, man kunne få opfyldt og få noget mere lys og ikke så trangt et sted. Og så kunne man få revet bare en væg ned og to døre. Med et enkelt greb, og så havde man ikke brug for de to ekstra værelser. Og så rykkede stuen fra den ene ende af huset til den anden ende af lejlighedsplanen.

Lys, materialer og husets proportioner

Morten: Nu kom vi jo ind i den her samtale, hvor vi talte rigtig meget omkring økonomien. Men det var faktisk ikke nødvendigvis sådan, jeg havde forstået de enkle midler, fordi det handler jo egentlig om, at man med nogle få greb, for eksempel ved at tænke lys, kan skabe stor effekt i sin rummelighed eller i sin arkitektur. Er det ikke rigtigt forstået?

Kim: Jo, det er rigtigt forstået. Altså, selvom man måske har lyst til at bygge en villa, hvor der er træbeklædninger over det hele, fordi det jo er flot indvendigt og udvendigt, så kan man nogle gange nøjes med nogle steder, der er vigtigere. Og også hele teknikken: Hvordan beklæder du et hus indefra på den billige måde, men også med effekten af, at her har du fået ordentlig varme og træets effekt? For mig som arkitekt er nogle gange de kedelige, hvide vægge lidt åndsløse. Der skal lidt mere ånd ind i arkitekturen.

Morten: Ja.

Kim: Og det kan man gøre med sådan nogle enkle midler.

Morten: Så det er for hvidt. Er det det, du siger?

Kim: Ja, det er for hvidt. Men minimalismen kan jo godt lide det. Men minimalismen har jo også et: Jamen, så skal det også være minimalisme, så det ringer i sig selv. For så snart der er en fodpanel, så er det ikke minimalisme.

Morten: Nej. Og minimalismen kan være meget dyr at lave, sjovt nok.

Kim: Men det er, fordi håndværkerlønningerne bliver højere, når det er minimalisme.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Hvad med det her med, hvordan man placerer et hus på grunden? Det tænker jeg egentlig også, at det er noget, der har en stor effekt eller potentielt stor effekt.

Kim: Det har en meget, meget stor effekt, om du ligesom lægger det ned i det ene hjørne. Man vender sig selvfølgelig stuer og nogle af de vigtigste rum mod vest og syd. Men det er at placere, hvor rodet, det du kigger ud på. Du kan godt tegne et flot hus med store vinduer, men hvad er det så, du kigger ud på? Og har du en lille have, så kan skalaen i haven betyde meget, om det ene træ, du planter, hvor det står henne.

Morten: Ja.

Kim: Fordi perspektivet ændrer sig. Så hvis du kun har en randbeplantning i en have, og du ligger og kigger ud på den her græsplæne, så er haven lille, det rum, der er i det, virker mindre, end det i virkeligheden er. Og så kan du gøre ligesom japanerne, det er at plante nogle typer af træer, der har en anden skala, og så gør man haven egentlig større, end den er.

Morten: Ja. Så ved simpelthen at lægge nogle forskellige niveauer ind, som du kigger på. Er det sådan, jeg forstår?

Kim: Ja, og det er sjovt, fordi jeg tror ikke altid, der bliver snakket om, når man snakker om arkitektur og bygherre, at haven betyder rigtig meget. Jeg laver også haveplaner, men ikke sådan noget med, hvor planterne skal stå som sådan, men kun de store elementer. Og det betyder meget, når man kigger ud. Hvad oplever jeg så?

Vinduer, solafskærmning og oplevelsen af huset

Morten: Det er jeg faktisk meget enig i, også noget, vi har talt en del om tidligere i podcasten, og også noget, vi har været bevidste om i forbindelse med vores eget byggeri. Det udvendige, hvordan det bliver trukket ind i huset, eller hvad det er, man kigger ud på. Men jeg synes faktisk også, at det har været svært at starte med vores hus, altså vores eget byggeri, hvor vi så skulle tage stilling til, hvor placerer vi så det her hus, og hvordan laver vi de åbninger, der er i vinduer og døre på en hensigtsmæssig måde? Så det er jo måske der, hvor det professionelle kommer ind, eller dem, der har et øje for det, kan gå ind og rådgive os.

Kim: Ja, og hvor dybe er rummene? Skal det være et højtsiddende vindue, eller skal det være lavtsiddende, eller skal det være i en dørhøjde? Og så indretningsmæssigt betyder det også noget. Men der er en anden ting, der betyder noget, at selv den unge generation og modernismen har det med store vinduespartier. Men man skal huske, store vinduespartier om natten, så er de sorte. Og hvis du har sådan en ensidig villa, der vender hele udsigten ud til det samme sted, så kan du få en helt sort væg om natten, hvor du jo ikke kan stille en sofa op ad, hvis vinduet går helt til gulv.

Morten: Mm. Så hvad er løsningen der? Er det store gardiner, eller er det belysning udenfor, eller måske en blanding af det?

Kim: Det er nok i virkeligheden mere i arkitekturen at få indplaceret nogle vægge imellem de her store vinduer og ikke være så konsekvent med glas over det hele. Som også giver noget liv til huset at se udefra, men også indefra. Variationen i et hus er ret vigtig, for hvis du tegner kun efter det rationelle og modulet, som håndværkerne godt kan lide, så vil det også blive et meget kedeligt hus.

Morten: Betyder det, at når man får en opgave som arkitekt og som professionel, man måske egentlig starter med at forestille sig grunden, hvordan den ser ud uden et hus, eller hvor det er de gode kig er, og hvor lyset kommer fra?

Kim: Jamen, det er helt klart. Stedet bestemmer, nogle siger, stedet bestemmer arkitekturen. Stedet fortæller dig, hvordan huset skal formes.

Morten: Ja.

Kim: Og det lyder lidt mystisk, men det er jo ikke så ensidigt. Men nogle gange kan det betale sig med en sol-etages villa på en lille grund, fordi så får du det der udsyn. Men det kan også nogle gange være et problem, at du kommer for højt op, for du kan ikke opleve det sted, du er, hvis du har to etager.

Morten: Ja. Jeg tænker også, at man kan lege rigtig meget med lyset. Selvfølgelig er en ting, hvordan vinduerne er placeret, men der er også andre greb, for eksempel lameller eller pergola eller sådan nogle ting, som man kan benytte sig af til at skabe noget spil, ikke?

Kim: Jeg har gjort en del ud af lameller og har en del solafskærmning på nogle af mine tilbygninger, fordi jeg altid har stået med det problem, da jeg var arkitekt på de store projekter, at vi skulle solafskærme, fordi der blev så varmt inde i hytterne. Altså, inde i de store huse, fordi man havde meget glas.

Morten: Ja.

Kim: Og så kommer ingeniøren og skriger: Jamen, vores energiberegning, den skal være sådan og sådan, men vi har et problem med varmen. Og den der udvendige solafskærmning, den kan tage meget varme inde i huset, fordi varmen bliver i solafskærmningen. Men hvis du fører den her solafskærmning på til sidst i processen, nej, du skal tænke det helt fra starten af. Og så oplever man som arkitekt, specielt med enfamiliehuset, at det bliver et tilskud til arkitekturen, fordi isoleringstykkelser og så videre gør husene nogle gange bliver lidt højpandede. De bliver meget store og høje, og så kan man afkorte det lidt med en solafskærmning, det gør det faktisk ret flot.

Morten: Ja, okay. Er det så de her screens, man kører ned for, eller er det lamellerne, eller hvad tænker du specifikt?

Kim: Nej, jeg tænker om noget fastsiddende vandret, hvor du har nogle trælameller for eksempel. Altså ting, som har en del med facaderne at gøre, som ligesom spænder sammen med det og står og patinerer flot. Men så tager det lyset, det lavtliggende lys, det er jo det, der går længst ind og varmer. Men så snart det er højtsiddende, så kommer lyset ned mellem lamellerne og giver noget liv.

Morten: Ja. Så det ikke bare bliver en kasse, der står i haven.

Kim: Nogle striber, noget der spiller inde på gulvet, og ikke bare det der, man bliver badet i lys. Det kan næsten være for meget nogle gange.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Og så får du jo også årstiderne ind på den måde, så når du har brug for skyggen, vil der oftest være blade på træerne, og så kan man bruge det på den måde.

Kim: Ja. Men husets proportioner betyder også noget. Hvis du kigger på mange af de danske huse fra 60'erne og 70'erne, så er de meget lave. Og sådan et hus kan man næsten ikke bygge i dag, fordi isoleringskravene er så store. Og de her solafskærmninger går også ind og ligesom underdeler et hus i den vandrette facade. Så den ikke bliver så højpandet, som jeg før sagde.

Morten: Ja. Højpandet, jeg tror, jeg forstår, hvad du mener med det. Kan du sætte lidt flere ord på det?

Kim: Jamen, det har noget med skala. Meget arkitektur refererer jo til menneskers proportioner, eller det refererer til gamle klassiske proportioner fra Grækenland. Og der har man nogle proportioneringsregler, som ikke er særlig matematiske, men man kan godt se på noget, om det virker ude af proportion. Det kan man også i det menneskelige ansigt: Sidder øjnene for højt eller for lavt i ansigtet?

Morten: Ja.

Kim: Og på den måde har arkitektur også nogle gange, når du kigger på en facade: Jamen, den ser for højpandet ud. Der er for højt foroven i forhold til det forneden.

Materialevalg, prioriteringer og bygherresamarbejde

Morten: Hvis man nu vil have sådan en stor effekt og en fornyelse og så videre, så er der måske nogle, der begynder at tænke på de store rum og begynder at kigge på køkkener og badeværelser og så videre. Men hvis man er i gang med en renoveringsopgave, kan man så egentlig få sådan en større effekt med en mindre indsats?

Kim: Ja, det synes jeg, specielt hvis der er tale om køkkener. Det er meget sjovere at tegne køkkener i dag, end det var for 20 år siden, fordi udvalget ... du kan købe et billigt IKEA-køkken, og så kan du hacke det med nogle lidt smartere låger. Hvis man skulle have et smart køkken for 20 år siden, så skulle du virkelig op og betale mange penge.

Morten: Ja, det kunne jeg godt forestille mig.

Kim: Og forskellen til det billige og det dyre, den var meget stor. Så det er lidt sjovere i dag at sige, jamen, så hacker vi det, og så siger vi, vi køber nogle billige IKEA-møbler. Det kan godt være, de har lidt mere plastikkarakter indvendigt, men udvendigt er det flottere. Og den måde at tænke på kan jeg godt overføre til andre ting også, når man vælger gulve. Bygherrer kan have en drøm om de smarte, dyre planker fra Dinesen til, jeg tror, det er 1500-2000 kr. kvadratmeteren. Og så kan du få noget, der også er en slags plank, og det kan du få til 800, og så kan du få noget, der er endnu billigere endnu.

Morten: Ja.

Kim: Og de diskussioner skal man ligesom tage. Hvad er det, I forestiller jer med det her dyre inventar, som I drømmer om? Skulle vi ikke hellere gøre noget andet i stedet for? Og på den måde mener jeg, så kommer der lidt større effekt ud af det, end de har regnet med.

Morten: Ja. Og hvis jeg tænker på vores erfaring, som ikke er professionelle på det her, så er det jo alle de der tilvalg eller fravalg, man tager undervejs i byggeriet, der gør, om det bliver dyrt eller billigt. Selvfølgelig kan du godt bygge stort, og du kan bygge mange kvadratmeter og så videre. Men der hvor det virkelig begynder at koste noget, det er jo: Skal det være nogle dyre plankegulve, eller skal det være nogle billigere alternativer? Skal det være et dyrt køkken, eller skal det være et billigere køkken? Der er rigtig mange penge at spare i det.

Kim: Jamen, der er mange penge at spare i det, og materialer er måske det nemmeste, fordi det kan man liste op i starten og så regne nogle kvadratmeter ud. Men der er også noget med, hvordan du bygger. Altså, du kan godt tegne et meget smart hus, men hvis der er så mange sammenskæringer, så tømreren får grå hår i hovedet af det, så bliver det også dyrt. Der er nogle ikke-menneskelige faktorer, som kommer ind. At nogle håndværkere kan blive bange for noget, fordi det ser kompliceret ud, og så bliver det automatisk dyrt. Det kan godt være, det ikke er så meget sværere at bygge, men der er nogle traditioner. Og den skal man jo udfordre, men man skal også passe på ikke at løbe for meget efter, at det skal være nyt og nyt og anderledes.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Hvordan kan du egentlig hjælpe med at stille skarpt på de der forskellige løsninger og prioriteter, som man står overfor? Hvordan griber du det konkret an, når du har en bygherre ved dig?

Kim: Så vil jeg næsten starte ud med, at du har et budget, som du opdaterer, så når nogen finder på noget. Når jeg siger bygherren, så går der ikke særlig lang tid, før jeg begynder at sige vi. Fordi så er det vi, der gør det. Og det bedste samarbejde lykkes, når man har det der vi. Og så sidder man og udfordrer hinanden på: Jamen, hvis nu det der Dinesen-gulv røg ud igen, så røg der så meget væk fra budgettet til noget andet.

Morten: Ja, så det ender faktisk med at blive et meget vigtigt redskab hele vejen igennem.

Kim: Ja, og det har jeg nok lært fra de store tegnestuer, fordi der får du samme hug for det, hvis du ikke gør det.

Morten: Hvad møder du egentlig af misforståelser, fordomme, benspænd i forhold til at se mulighederne for at få stor effekt med enkle midler?

Kim: Fordommene kan jo være over for det, hvad der er smartest, og hvad der er flottest. Og der kan jeg mærke på nogle bygherrer, at de kommer ind i en lidt større verden, når jeg siger: Har I så også kigget på det? Har I også kigget på det? At de der fliser, de er også flotte, eller det der armatur, der betaler I for meget i forhold til, hvad I får. I skulle hellere bruge pengene et andet sted. Det er nogle gange det, hele tiden udfordre bygherren på: Kan det være noget bedre?

Morten: Ja. Men det stiller jo også krav til dig om, at du faktisk skal kende de mange forskellige alternativer eller de muligheder, der ligger i byggeriet.

Kim: Jo, helt klart. Og der er noget af det, det kommer jeg og præsenterer. Men det øjeblik, at husmoderen gerne vil vælge den her flise hen over køkkenbordet, så slipper jeg hende løs i en flisebutik, fordi det er meget bedre, der er udvalget kæmpestort, end det jeg kan komme og præsentere. Og så kommer hun tilbage til mig: Jeg har fundet det og det og det, og så kommer der en ny dialog. Skulle den ikke være lidt mere grå, eller skulle den ikke være lidt mere blå?

Kim: Så min erfaring, også for at undgå det, du siger med, at økonomien løber af sted, det er også ligesom at gå dem lidt på klingen og så sige: Jamen, hvis nu du vælger det her i stedet for, så tror jeg, du bliver gladere. Og så er min taktik også, så venter vi med svar til næste gang, vi mødes.

Morten: Ja. Der skal mærkes efter.

Kim: Det er en lang proces. Jeg har nogle gange bygget hurtigt, altså processen med bygherren har været kort, så har resultatet også været dårligere. Har den været lang, så kunne den blive lidt bedre. Fordi alle skal mærke efter.

Morten: Hvad er det, der gør det? Er det mangel på viden om materialer, eller mangel på viden om æstetik eller design? Hvor tænker du, at vi er mest udfordret som private bygherrer?

Kim: Noget design og noget farvevalg er jo ens egen personlige ting. Der er jo ikke noget rationelt i det. Så det er bygherren, der har noget der: Det er mit det her, det skal med. Og så er der noget, hvor de bare er usikre, og så har de mødt det her Dinesen-gulv, fordi det er enormt flot. Så kan du få deres blik ført over mod noget andet og se, jamen, de får noget, der minder om det.

Morten: Jeg tænker faktisk også, nu har vi været ude og se en del materialer, og også været ude i en del udstillingshuse og været inde i en del showrooms og så videre. Det er jo supernemt at blive forført af de lækre ting. Og af de eksklusive ting. Det er ikke svært at blive forført af det, når man står på det.

Kim: Jamen, der skal man så også udfordre bygherren på, at det, man bliver forført af ... man skal ikke forføres, man skal elske det.

Morten: Ja, lige præcis. Det tror jeg måske egentlig, det er en meget god ... man skal ikke forføres, man skal elske det. Det kunne godt være overskriften på det.

Kim: Ja. Og det er en længere proces end lige at gøre det inde over en lørdag i Illums Bolighus og købe en lampe. Det er ikke det, der gør det.

Morten: Nej. Så måske også det, du sagde, at tage sig tiden og være grundig i processen. Lige mærke efter. Når man så har været ude og se det gulv, så kan der være nogle andre muligheder. Ikke at der er noget i vejen med Dinesen-gulvet overhovedet, men det er jo bare eksemplificeret her.

Kim: Ja, og det er prioritering. Man kan mærke efter: Det er det, vi kunne huske, det her gulv. Men i virkeligheden er vi meget mere interesserede i, at det badeværelse skal være godt og flot at være i, og vi skal bruge det begge to og bla bla bla i det her par.

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Kim: Så får øjnene et andet sted hen. Og nogen kan også komme til at bruge for mange penge i badeværelset, hvor jeg prøver at hive dem over og sige, det er det forkerte sted.

Morten: Ja.

Kim: Fordi det er der, de er blevet forført, fordi det er den butik, de lige har været i.

Outro: Rådgivning, gode råd og hvor man kan læse mere

Morten: Kim, det har været spændende at snakke med dig om det her. Hvis du sådan som afslutning på det her skulle komme med et godt råd til os som nybyggere, hvad skulle det være?

Kim: Som nybygger er det jo ikke så billigt at bruge en rådgiver, men det er bare det at have en rådgiver. Jeg har en bygherre, som har haft et byggeri og haft virkelig dårlige erfaringer. Og har simpelthen nærmest sagt: Jamen, jeg skal bare have en rådgiver nu. Og det handler ikke så meget om arkitekten, det handler ligesom om at have nogen at holde i hånden. Og der er det jo klart, at erfaring og det, at man ved, hvordan man bygger, har stor betydning. Også fordi man skal jo sidde og forhandle med nogle entreprenører på deres vegne. Og det er jo en anden verden, det er en tredje verden, end at være bygherre eller være rådgiver.

Morten: Lige nøjagtigt.

Kim: Og den skal man også til at spille ind i, og de skal også kunne forstå bygherrens ønsker.

Morten: Kim, det er et godt råd, og tak for snakken og tak for de gode ting, du er kommet med her. Hvis man skal ind og læse mere om dig eller følge dig, hvor skal man gøre det henne så?

Kim: Danske Boligarkitekter, der har jeg en side derinde. Slå op under arkitekter. Jeg har lavet både renoveringer og ikke-renoveringer og nye huse, og der kan man ligesom se. Og så har jeg også min egen hjemmeside, Skibby Arkitekter.

Morten: Lige nøjagtigt. Ved du hvad? Vi tager og linker op til det hele, og så vil jeg bare sige tak for dit bidrag.

Kim: Jamen, lige måde, det var interessant at være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.