Tænk carporten ind fra starten

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. I dag skal vi tale om noget, der for mange nybyggere først kommer på banen lidt sent i processen. Det handler nemlig om carporten. Allview kommer i studiet, en virksomhed, der specialiserer sig i at designe carporte, der spiller sammen med både arkitektur og hverdagsbehov. Så lyt med, hvis du overvejer en carport.

Morten: Peter, velkommen i Drømmevillaen.

Peter: Tak skal du have.

Morten: Og tusind tak fordi du griber den her med at komme en tur i studiet, få en rundtur herinde og dele dine historier fra carportlivet.

Peter: Jamen det er sådan set mig, der takker, Morten, fordi det her kan også være med til at hjælpe de potentielle kunder, som der er ude, der overvejer en carport, og hjælpe dem lidt igennem hele processen med, hvordan skaffer man en carport? Hvad er der af faldgruber, og hvor skal man passe på henne, og hvad skal man være opmærksom på?

Morten: Lige nøjagtigt. Og det er lige nøjagtigt det, jeg håber på, at vi får dækket af. Men som sådan et første spørgsmål til dig, så starter vi lige på den lidt negative, fordi hvad er det egentlig de fleste, de glemmer, når de skal have en carport?

Peter: Jamen, det de fleste glemmer, det er, at der er nogle regler for opførelsen af carporte. Carporte kører under det, der hedder småhusreglementet, også kaldt sekundære bygninger i daglig tale. Og der er noget lovgivning omkring det, der hedder noget med størrelse og placering og så videre at gøre. Og det glemmer folk.

Peter og Allview

Morten: Det håber jeg på, du blandt andet kan gøre os meget klogere på i dag. Men inden vi kommer så dybt ned i samtalen, Peter, så skal vi lige høre lidt om dig og din baggrund.

Peter: Jamen min baggrund er, at jeg har arbejdet med byggematerialer stort set det meste af mit liv. Og her for, ja, det bliver snart 15 år siden, startede jeg simpelthen med carporte, og det var sådan i sin helt enkle form, en helt enkel galvaniseret carport, som man kendte som den typiske carport i Danmark. Og den solgte vi ret mange af i nogle år, og så var det, at jeg selv tænkte, jamen det her, det kan man gøre noget mere ud af. Vi mangler simpelthen at få noget form og farve og funktion ind i.

Morten: Ja. Og så er du startet Allview?

Peter: Så startede jeg Allview. Og Allview startede sidst i 17. Vi startede med at lave de første carporte i 13. Så de første fire år, det var ligesom for at blive varme i klæderne og lære det hele omkring markedet. Og derfra så i 17, der var det, jeg så tog, eller faktisk i 16, for vi brugte et års tid på at udvikle det sortiment, vi har i dag. Og det har vi så løbende også både udviklet og forbedret på, sådan så vi i dag faktisk er ret skarpe på de ting, som vi går og laver.

Morten: Okay. Og når man så har arbejdet med det i så lang en periode eller så mange år, hvor mange carporte har du så været fader til, hvis man må bruge det udtryk?

Peter: Jamen, vi har leveret i Danmark cirka 3000 carporte siden 2013. Og så er vi også i Norge og Sverige og Tyskland. Og lidt andre små lande, men Norge og Sverige og Tyskland er de næste markeder, som vi er på.

Morten: Okay. Grundlæggende, hvorfor er det egentlig folk, de overhovedet er ude efter en carport? Hvad er det dine kunder, de siger til dig, når de efterspørger det her?

Peter: Jamen, de fleste kunder er ude efter en carport, fordi de selvfølgelig har en bil eller biler, som de gerne vil passe på. Bilen er jo den næststørste investering, du kan lave efter dit hus, for de fleste mennesker i hvert fald. Og det er noget, som vi i dag gerne vil værdsætte og passe på. Og derfor har man det. Og Danmark er et carportland. Det er det. Hvis man kigger på per capita, så findes der ikke noget andet land i hele verden, der har så mange carporte og garager, som Danmark har.

Morten: Og det må jo hænge sammen med vores forhold til, at vi passer på bilerne. Hvorimod når man kommer til Italien og Sydeuropa, så er der i hvert fald minimum fem buler på hver side, ikke?

Peter: Det er der, ja. Og hvis man har en carport, så er det noget, som typisk er på golfbanen eller ude ved supermarkedet, ikke? Og den består af fire bambuspinde og så et eller andet blåt malet tag, zinktagplade på eller et eller andet, som ikke kan tåle meget mere end en frisk vind.

Carport eller garage?

Morten: Og hvad så, fordi der er også mange, der tænker på garagen, eller det er også nok mange mænd, der taler om det, at man gerne vil have en garage, når man sidder og bygger og så videre. Så hvorfor er det så, man vælger carporten over garagen eller den anden vej? Hvad er din oplevelse der?

Peter: Jamen, det er jo, man kan sige, de fleste, som har en garage i dag, der er det jo noget, som specielt hvis det har med nybyggeri at gøre, jamen så er det noget, man får bygget med og projekteret med ind i byggeriet. Grunden til, at der er nogen, der hopper fra garagen og går over på carporten, det er jo fordi, det er meget dyrt at indbygge en garage i et stående byggeri, for nu at sige det på en pæn måde. Og den fritstående carport, det er jo altså et prisvenligt alternativ.

Morten: Ja. Så det er primært økonomi, der driver folk over på en carport?

Peter: Det kan være økonomi, og så er det selvfølgelig også noget at gøre med plads. Fordi du har jo noget omkring byggeprocent. Og typisk er det jo sådan, at dem der bygger en garage, som er med i huset, der har vi typisk gulvvarme i eller en eller anden form for varme. Så snart du putter varme i, så tæller det altså som beboelseskvadratmeter. Og det gør en fritstående carport af gode grunde ikke.

Morten: Faktisk så skal vi have en carport i vores nybyggeri, og det er af en lidt anden årsag faktisk. Men det er, at hele vores indgang til huset først er under carporten. Og hvis man sætter låg i det, jamen så bliver det ligesom svært for gæster at komme til, ikke? Men det er lidt en atypisk grund i forhold til det jo.

Peter: Ja. Der er flere forskellige årsager til, hvorfor man vælger det ene og det andet, ikke? Og mange gange er det jo sådan, som du selv siger, at vi har en del kunder, hvor de siger, jamen prøv at høre her, jeg vil godt have bygget en carport, den skal stå her i forlængelse af den her dobbeltgarage, jeg har på mit hus.

Morten: Ja. Og hvorfor mon det er sådan?

Peter: Jamen det er for, at man har noget til opbevaring inde i carporten eller inde i garagen, ikke? Det har jeg i hvert fald hørt flere gange. Det er mancaven eller, jeg ved ikke hvad, de smider ind.

Regler, placering og orienteringsskrivelse

Morten: Prøv at høre, du startede med det her med, hvad de fleste de glemmer, når de skal have en carport, og du talte omkring det her med placering og planlægning af det. Hvad er det, man skal tænke over her, Peter? Prøv lige at hjælpe os.

Peter: Jamen det, man skal tænke over, det er, at der er et regelsæt for det, der hedder sekundære bygninger. Og der er fire generelle regler, som man skal overholde, og jeg er nødt til at understrege, det er de generelle regler. Man skal altid kigge ind i sin lokalplan for at være helt sikker på, hvad man må. Men generelt set, så har man det, der hedder en skelzone, som er 2,5 meter inde på egen grund fra alle fire sider på sin grund. Og der må du ikke bygge sekundære bygninger, der er højere end 2,5 meter. Du må heller ikke have mere end en samlet 12 meter taglinje i din skelzone. Så må du ikke have mere end maks 60 kvadratmeter tagflade på det, der hedder sekundære bygninger. Og der skal vi huske på, at sekundære bygninger, det er altså også et orangeri, et drivhus. Det er børnenes legehus. Alt hvad du putter ind på din BBR-register, når du er færdig med at bygge. Og alt hvad der er inde på dit BBR-register, det er jo også forsikret. Så man skal overveje det der med, hvad man gerne vil have ind og stå på det BBR-register, for det kan sætte nogle begrænsninger for, hvad man ellers kan få lov til at gøre, ikke? Og så er den sidste, og det er den vigtigste, den som folk glemmer. Det er, du har en byggelinje ud mod dit vejskel, som du ikke må overskride med noget, der har et fast tag på. Og det er den, vi typisk løber ind i, at folk glemmer.

Morten: Okay. Og jeg ved også, at du sagde, at hvis man er i tvivl om det her, så kan man lave noget, der hedder en orienteringsskrivelse til kommunen. Er det ikke rigtigt?

Peter: Det er rigtigt, ja. Det er sådan, at det at gå ind og starte med at lave en byggeansøgning, det er jo noget, der koster penge, fordi en byggeansøgning ligger typisk omkring 4000 kr. at lave. Og det er uanset, om du får den eller ikke får den, så har du en omkostning, fordi der går en behandlingsproces i gang på den. Og den tager også lang tid. Den kan tage alt fra en måned op til, jeg har hørt i de værste tilfælde seks måneder, otte måneder for at få den. Men det man kan gøre, det er, at man kan lave det, der hedder en orienteringsskrivelse. Og det er, at man kontakter det, der i gamle dage var teknisk forvaltning. I dag kan de hedde Byg og Plan, og der er lidt forskellige ord for det, men det er det, der var teknisk forvaltning i gamle dage. Der laver man en orienteringsskrivelse. Den orienteringsskrivelse består af, at du tager typisk et matrikelkort over dit hus. Du kan i bund og grund tegne det helt banalt ind på et A4-ark, hvor du placerer dit hus, og så placerer du, hvor du gerne vil have din carport, hvor stor carporten er, altså bredde, højde og længde, og så hvor langt der er til naboskel og ud til vejskel. Og så sender du den ind til kommunen og siger, at du påtænker at opføre den her carport med den her placering og størrelse. Og så har kommunen 14 dage, altså 10 arbejdsdage, til at besvare. Og det er et enkelt svar. Det er et svar, hvor de bare siger, jamen, det må du godt, eller også så siger de, det skal du søge en tilladelse til, altså en byggeansøgning, fordi du overskrider en eller anden paragraf i din lokalplan. Men på den måde har man meget hurtigt i løbet af de her to uger cirka et svar på, hvor står jeg henne?

Morten: Okay. Og nu sagde du lokalplan, men er det både svar i forhold til lokalplanen og i forhold til alle de byggeregler, som der er?

Peter: Jamen altså, det er jo altid været sådan, at når kommunen giver et svar, så er det jo lidt som at sælge elastik i metermål, har jeg nær sagt, og det er jo med en masse forbehold på, ikke? De vil jo typisk gå ind og sige, jamen, ud fra det, du får informeret mig om, det vil sige den størrelse på carporten og den placering, så kan vi ikke se, at der er nogen problemer i forhold til lokalplanen. Så derfor er det også vigtigt, at man ikke oplyser noget, der ikke kommer til at stemme overens med virkeligheden.

Morten: Ja. Og så er det et bindende svar, hvis man kan bruge det udtryk, fra kommunen af. Altså, så kan man forholde sig til det?

Peter: Så kan man forholde sig til det. Altså hvis de siger, jamen der er ikke nogen problemer i det, fordi du karambolerer ikke med noget af din lokalplan, så kan du få lov til at gøre det. Ja. Så er man fået sit på det rene, så det synes jeg faktisk, det er sådan et godt lavpraktisk råd til det her. Det er en enkel måde at få startet processen i gang på.

Størrelse, skur og elbil

Morten: Lige nøjagtigt. Hvis vi lige taler lidt omkring størrelser og funktionalitet på sådan en carport, hvad er så dine erfaringer der? Hvor stor skal en carport være?

Peter: Jamen, hvor stor skal den være? Vi lever i en verden, hvor bilerne bliver større og større. Og i dag er det også sådan, at i de fleste familier er der også to biler, fordi mange gange så kræver vores arbejde simpelthen, at vi er nødt til at være mobile. Det liv, vi har med børn og fritidsaktiviteter, gør, at vi er nødt til at have to biler. Fordi nu er vi i et land, hvor vi i gennemsnit får de der 1,8 børn, så det er typisk datteren skal til ridning, og drengen skal til fodbold, og det er typisk på samme dag og så videre. Så man har i dag typisk to biler. Hvis man ikke i dag har to biler, men har pladsen på grunden til at lave en dobbelt carport, så anbefaler jeg altid at lave en dobbelt carport, fordi økonomien, forskellen i at lave en single carport og en dobbelt carport, den er forsvindende lille. Og det vil sige, at du får fremtidssikret ved at lave en dobbelt carport. Det kan også godt være, I har en bil og siger, jamen vi skal ikke have flere biler, og vi kommer aldrig til at få mere end en bil. Men huset, det er jo noget, som lever i meget, meget lang tid. Og skal man flytte af den ene eller den anden årsag, den næste familie, som kommer, har sandsynligvis to biler og har dermed behov for en dobbelt carport.

Morten: Ja. Så du siger, det bliver tit undervurderet behovet for nummer to bil?

Peter: Jamen, det gør det. Og så er det jo altid sådan, selvom du kun har en bil, så får du i løbet af ingen tid fyldt den der carport op med cykler og barnevogne og trailer og alt muligt andet. Grillen ryger også ud under, ikke? Ja.

Morten: Så hvad er det, altså, hvad med i forhold til højden på bilen? Er der en standard inden for det, eller findes der noget til de lidt større biler, eller hvordan fungerer det?

Peter: Det gør der. Sådan helt lavpraktisk kan du ikke bygge en carport, der er højere end 2,5 meter. Ikke uden i hvert fald at søge byggetilladelse til det. Men det er typisk også svært at få noget, der er højere, fordi når du skal have en byggetilladelse, så vil kommunen automatisk lave en nabohøring. Og der er jo ikke nogen af de naboer, der har lyst til at kigge på et eller andet skrummel, der er fire meter højt, fordi du skal have din autocamper med rygsæk på til at holde ind i carporten. Så jeg vil sige, de fleste carporte i dag ligger med en indkørselshøjde, som ligger et pænt stykke over 2 meter, altså typisk fra 2,1 meter. Og det er altså en pæn høj højde. En SUV i dag, altså sådan en BMW X5 eller sådan noget lignende der, den er en meter og 80. Så der er altså ikke nogen problemer med at parkere dem i helt almindelige carporte.

Morten: Nej, okay. Hvad er det så folk typisk overvejer at få sammen med carporten? Altså, jeg tænker, der er mange, der tænker på at bygge et skur ind eller sådan nogle ting.

Peter: Jamen det er det også. Vi ser jo generelt set et større og større salg i skure. Og det er jo fordi, specielt ved nybyggeri. De gamle murermestervillaer, de gamle patriciervillaer og så videre, de var jo lavet med kælder, de var jo lavet med loftsetage, hvor man kunne opmagasinere alt muligt. Moderne huse bygger i dag, de er altså hverken med kælder eller med lofttag, for hvis du bygger, så bygger du op til kip. Så du står i dag og mangler steder at opbevare ting. Og derfor kommer skuret ind i betragtning i specielt det, der hedder nybyggeri. Og der synes jeg igen, det er vigtigt, at man skelner mellem isolerede skure og uisolerede skure. Og det vi laver, det er et uisoleret skur. Og hvis folk vil have opbevaret deres vintergarderobe om sommeren og omvendt, og de vil have sofaer og armstykker opbevaret ude i et skur, jamen så skal det være et isoleret skur. Og definitionen med et isoleret skur, det er, at det er frostfrit. Men det er en helt anden proces, for det kræver noget omkring isolering og tæthed og så videre. Og hvis man begynder at bruge for mange materialer, og det har vi jo typisk i præfabrikerede stålcarporte med skure, jamen så får man risiko for det, der hedder kuldebroer. Og når vi så har en meget mørk overflade, og det er de fleste carporte og skure i dag, og så har du samtidig en kold, fugtig, stillestående luft indeni, når du får en kuldebro der, så kan du gro skimmelsvamp meget effektivt. Derfor er det vigtigt at have den tommelfingerregel generelt, der hedder, at det du skal opbevare i et uisoleret skur, det er ting, der ikke er organiske materialer. Det vil sige, du skal ikke stille flyttekasser derud. Du skal ikke have dine sofahynder til havemøblerne stående derude. Du skal have dit værktøj, din græsslåmaskine, du kan have dine møbler, hvis det vel at mærke er kunstmaterialer, stående derude. Og der vil jeg sige, jamen de mennesker, som har behov for et isoleret skur, de skal overveje også igen og sige, men er der mere økonomi i at leje noget opbevaring i Shurgard eller Pelican Storage, eller hvad det nu hedder, rundt omkring. Fordi typisk kan det være sådan, hvis du siger et, lad os tage for eksempel vores kubikskur på 10 kvadratmeter, jamen det ligger på omkring 50.000 kr. inklusiv levering og montering. Hvis du skal lave det samme skur som et isoleret skur, så har du uden at blinke med øjnene passeret 100.000, og du nærmer dig også de 200.000, hvis det skal laves på den rigtige måde. Og der må man så nødt til at sige, jamen er det en investering værd frem for at have en opbevaring, man lejer, som så ikke rigtig koster noget?

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Elbilen bliver mere og mere populær, kan man sige. Hvad spørgsmål har folk dig egentlig i forbindelse med carport? Hører du nogle ting der?

Peter: Ja, det er jo typisk, kan jeg placere min ellader ude i carporten, for den vil man jo gerne have, i stedet for at man har den hængende på huset, som de fleste mennesker har i dag. Og det kan du stort set på alle carporte, som bliver sat op. Det er bare vigtigt, at når man får etableret carporten, og der er jo også noget med rørføring for noget regnvand, det kan vi godt komme ind på senere. Men der er det vigtigt at få trukket nogle trækrør ud til carporten, hvor man sørger for at have ledningen derude, både til, hvis det er, man skal have lys derude, eller et strømstik derude, men også sørge for at få trukket den trefasede ud til den oplader, man måske ikke har i dag, men som man nok får inden for en kort årrække, fordi alle biler trækker hen ad mod hybrid eller elbil.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Så der er ikke, der er ikke, ja, det er jo sådan set det, der er et spørgsmål. Jeg kunne forestille mig, der er også nogen, der overvejer, det er noget, der er lidt skriverier omkring, det er jo brand i forhold til elbiler og sådan nogle ting. Støder I på nogle spørgsmål der, eller er der nogle overvejelser, folk kommer med?

Peter: Ja, altså nej, ikke lige når det kommer til brand. Man kan sige, Gudskelov, så er der jo stadigvæk kun relativt få tilfælde af brand i elbiler. Og man kan sige, en benzinbil kan jo brænde lige så nemt som en elbil kan. Så nej, det er ikke noget, som man decideret tænker over. Det der er fordelen ved en stålcarport eller en aluminiumscarport, det er jo det her med, at hvis det skulle være rigtig uheldigt, og bilen begynder at brænde af en eller anden mærkelig årsag, jamen så i værste fald, så smelter polykarbonattaget, som er på sådan en stålcarport. Det begynder ikke at brænde, som en træcarport ville gøre og falde ned over bilen og i princippet, eller ild i det hele, for den sags skyld, og vælte ind i huset og have fået nogle helt andre konsekvenser, ikke?

Materialer, CE-mærkning og montering

Morten: Ja ja, lige nøjagtigt. Og det leder lidt til næste ting, jeg er lidt nysgerrig på. Det er netop det her med materialer. Så hvad er det for nogle materialer, man faktisk kan få carporten i?

Peter: Jamen, carporte, hvis vi går lidt tilbage, carporte var noget, som rigtigt fik sit indpas i Danmark i 60'erne og 70'erne. Og der står rigtig, rigtig mange carporte ude i det danske land, som er netop bygget i 60'erne og 70'erne. Og det er også dem, der er modne nu til udskiftning. Og dem kan man jo selvfølgelig udskifte både med nogen, der er i træ, fordi der er et stort marked for træcarporte. Og så er der selvfølgelig stålcarporte. Der er nogle enkelte aluminiumscarporte også. Det man skal tænke på, det er jo, at på træcarportene er der en del vedligeholdelse. Og alt andet lige, så må man også forvente en kortere holdbarhed på en træcarport, netop fordi det er et organisk materiale, og det går til med tiden. Stål og aluminium går ikke til. Der er polykarbonattagpladerne, som måske skal udskiftes, når der er gået 10, 15, 20, 25 år afhængigt af, hvordan de bliver belastet. Men i dag bliver de UV-behandlet, og det er ret effektivt. Så det er noget, der faktisk holder.

Morten: Ja, fordi der er, du kom lidt ind på det, men der er jo noget i forhold til vedligehold også her. Både med den tid og den udgift, som der ligger i forhold til det. Jeg tænker, ved dig, så er det en højtryksrenser på en gang om året, eller når man gør forårsklar, det er egentlig i bund og grund det, der skal til, eller hvordan?

Peter: Det er det altså. Vi siger, vores vedligeholdelse består i at vaske carporten ned en gang om året. Og så siger vi, hvis man bor tættere end 300 meter på havet, eller hvis man bor tættere end 300 meter fra en svinefarm, faktisk. Det kan godt lyde underligt, men det er fordi, at man på svinefarme har meget ammoniak fra gylle. Og ammoniakdampe er ekstremt ætsende. Faktisk på alle materialer. Så der anbefaler man så, at man vasker sin carport ned to gange om året. Og det er jo igen også noget med at holde den pæn. Det er jo et eller andet sted det første, det er jo visitkortet ind til ejendommen. Det er jo carporten, som man møder. Så ligesom at man renser sin tagrende en gang om året for blade, så tager man lige noget lunkent vand og en klud eller en blød børste, og så lige vasker carporten ned og sørger for også at rense de blade, der måtte ligge oppe i tagrenden, væk, ikke?

Morten: Lige nøjagtigt. Og jeg ved, jeg prikkede lidt til dig, før vi hoppede i studiet her. Selvfølgelig skal man ikke købe sin carport på Temu. Men der er en bestemt årsag til det, er det ikke rigtigt, udover prisen, kan man sige, eller som mange tænker?

Peter: Jo, det er rigtigt. Det er jo sådan, at udover at der er nogle regler for, hvordan du må placere din carport på din grund, så er der faktisk også nogle regler, som meget, meget få kunder ved, eller potentielle byggere af carporte ved. Og det er, at din carport, hvis du laver den vel at mærke i stål eller aluminium, så skal den være CE-certificeret. Hvis ikke den er CE-certificeret, så er den ikke lovlig, og den kan ikke blive gjort lovlig efterfølgende heller. For CE-certificering, det er simpelthen noget at gøre med, at du har et uvildigt auditeringsfirma, vi bruger for eksempel Teknologisk Institut i Aarhus. Og de overvåger simpelthen vores produktion og er ude jævnligt og gennemgår den. Og det er noget at gøre med, at du skal bruge certificerede materialer for at sikre, at der er en kvalitet i det, der bliver bygget. Du skal tænke på, det er jo en bærende konstruktion, og ingen har jo lyst til, at den skal falde sammen, eller på nogen måde bøje sig over eller være ustabil og så videre. Og derfor så har du nogle krav til certificering. Dem der producerer den, til de maskiner, der skal være vedligeholdelsesplaner på maskinerne. Dem der svejser, de skal have internationale svejsecertifikater. Du skal have en svejsekoordinator, en svejseingeniør, der sidder og laver dine beregninger og sørger for, at tingene er lavet korrekt. Og det er utrolig vigtigt.

Morten: Og for dem, der ikke ved, hvordan man kan se, om en vare er CE-mærket?

Peter: Jamen du kan sige, problemet, altså på vores carporte for eksempel, der sidder en label på, og der står CE-mærket på, og der står også et unikt CE-nummer på, som egentlig er carportens nummerplade. Det er den, der identificerer, hvornår den er produceret henne, eller hvordan den er produceret og med hvilke materialer den er produceret. Og der kan du sige, det at gå ud og købe en carport, jamen der kan du jo ikke se nummerpladen ligesom, når du køber en bil. Du kender ikke nummerpladen, når du går ud og køber bilen. Den får du først bagefter. Men det der er vigtigt, det er at spørge ind til leverandøren, er produktet CE-certificeret. Og der hjælper det altså ikke noget, at den du står og køber noget af siger, nej, men vi er lige ved, eller vi har sat op i flere år i Danmark uden problemer. Det giver dig altså ikke automatisk en tilladelse til, at carporten er lovlig.

Morten: Så opfordringen til lige at tjekke, om der er de rigtige labels på både kasser og på tingene der, den er sendt videre her. Peter, hvis nu at hænderne ikke vender rigtigt, og jeg har brug for at få hjælp til at få sat carporten op, kan du ikke lige, skal jeg bare ringe til dig, købe carporten selv, døje med at få den sat op, eller hvordan foregår det?

Peter: Jamen man kan sige, og det gælder næsten for alle. Det er klart, hvis du går ud og køber et byggesæt i træ ude i Føtex eller Bygma eller hvad det nu måtte hedde, trælasthandlerne, jamen så får du jo en masse dele leveret på din grund, og så er det jo bare at slå kors for brystet og håbe, at alt er der, og at du ender med en carport. Hvis du handler hos os for eksempel, jamen hvis man kommer til Allview Carport, så kan du kun købe den inklusiv levering og montering. Og en montering, den udføres af vores egne montører. Og det er altid de samme montører, som kommer ud. Og de laver ikke andet, har jeg nær sagt, 365 dage om året. Det er så løgn, men de der 240 dage om året, hvad ved jeg. De laver ikke andet. Så de ved, hvordan det skal laves, ikke? Dermed ikke sagt, at du ikke kan bygge carporten selv, for selvfølgelig kan man det. Der findes masser af mennesker ude i det danske land, som er rigtig, rigtig gode til at bygge, og som faktisk også bygger deres hus selv uden hjælp af byggefirmaer. Og de skal selvfølgelig også have muligheden for at sætte en af vores carporte op, fordi der er mange, der synes, det faktisk er et sjovt projekt, eller de har noget familie eller nogle gode venner, naboer, som kan det der. Og der kan man altså gå ud i faghandlen i Danmark, hvor alle faktisk kan købe vores produkter igennem.

Morten: Okay. Så tag fat i det lokale byggemarked og sig, vi er interesseret i en carport, som vi gerne vil bygge selv, og vi har hørt, at det er noget, I forhandler, og det er så ikke sikkert, man lige får fat i det, der ved noget omkring det, men de kan jo altid selv sige, hvis det er, at de har set sig varme på vores produkter, og de kan bare sige, vi vil gerne have en carport fra Allview af, og så går der jo ikke mange timer, så har de jo kontaktet os, og så har de fået en pris på det, som kunden kan få, og så kan de bare gå i gang.

Fundament, faldgruber og pris

Morten: Hvor meget skal man så selv stå for, hvis det er, at man ringer til jer? Jeg tænker, der er noget fundament, der skal laves, der er jo måske også noget sten, der skal ind i carporten og sådan nogle ting?

Peter: Ja, altså, i bund og grund er det sådan, at hvis folk kommer til os og siger, vi vil gerne have en carport, og vi vil gerne have, I står for det, så skal de i bund og grund kun pege, hvor den skal stå henne. Og så klarer vi resten derfra. Det er så lidt en sandhed med modifikationer, fordi vi som nogle af de eneste arbejder med meget åbne priser. Alle vores priser er inklusiv levering og standardmontering. Og så er det selvfølgelig, man siger, hvad er en standardmontering? Jamen en standardmontering, det er, at vi kommer ud, og vi graver hullerne og får støbt punktfundamenterne, som carporten bliver gjort fast på. Og det skal lige stå og hærde af selvfølgelig, og så kommer vi med en tid og leverer carporten, og får så bygget den op, sådan så den står fuldstændig korrekt og efter aftale. Det der skal ske, og det som kunden skal gøre bagefter, og det er alt sammen noget, vi godt kan hjælpe med, men vi kan bare ikke prissætte det, fordi det er meget unikt fra kunde til kunde. Hvis der ligger fliser allerede, fordi man har en etableret indkørsel, jamen så løfter vi fliserne op, og vi graver hullerne. Der er en lille smule overskudsjord, og det skal kunderne selv smide ud i deres bed eller køre på genbrugsstationen. Hvis vi skal køre jord på en genbrugsstation, så skal vi ligesom virksomhed lave en jordbundsanalyse på den. Og den koster meget nemt 5-6000 kr. Det er jo gratis som privatperson i hvert fald for Danmark at køre sin jord på genbrugspladsen. Så det anbefaler vi altid, at de gør. Så skal de fliser, som vi tager op, jamen de skal skæres til og lægges tilbage rundt om carportens ben, så det hele ser pænt ud. Og det er noget, som vi sagtens kan lave for kunderne, men der er bare en forskel på, om du har store soldaterfliser liggende, eller du har nogle helt almindelige 50 gange 50 betonfliser. Og der er bare en forskel i at skære i de fliser der, ikke? Men generelt skal man regne med, det koster omkring 1000 kr. per ben at få reetableret fliserne. Og så kan man sige, den største omkostning, som kommer oveni, det er, at carportens nedløbsrør skal sluttes til husets regnvandssystem. Og hvis huset er på det offentlige kloak med sit regnvand, så skal det være en autoriseret kloakmester, der gør det, for han skal melde ind til kommunen bagefter, hvordan det er lavet, og den mængde, for kommunen skal selvfølgelig ind og beregne, hvor meget overfladevand, der kommer ind igennem deres kloaksystem. Hvis du har din faskine liggende på din grund, jamen så kan vi godt slutte den til, fordi de folk, som laver vores fundamenter, de har det, der hedder regnvandscertifikat, og de må godt slutte til det, der hedder private afledningssystemer, og det er det, der hedder faskiner. Men igen, din faskine kan ligge lige ved siden af carporten, og den kan ligge 30 meter omme i baghaven, og det er jo rørføringen, som koster penge.

Morten: Det er klart. Det er klart. Hvad med dem, der vælger at sætte carporten op selv? Hvor er det egentlig, det oftest så går galt henne, hvis du har noget indsigt i det?

Peter: Jamen, der hvor det ofte går galt, det er jo netop det der omkring, hvor de glemmer, at de har en byggelinje, de skal overholde. Fordi den tænker folk simpelthen ikke over. De sidder bare og tænker, nå men det er fint, så længe jeg må bygge op ind i mit naboskel, så længe jeg ikke kommer over 2,5 meter, og det gør du sjældent med nogle af de produkter, som der er på det danske marked, hvis vi snakker carporte og pergolaer og så videre. Så det er den her byggelinje ud mod vej. Folk tror, at det er min grund, og så må jeg bygge helt ud til vejen, og det må man ikke. Ikke mange steder i hvert fald.

Morten: Okay. Så en god opfordring til at prøve at tjekke det ud, før man går i gang med det her projekt. Ja. Fordi alternativet, så kommer kommunen jo altså og siger, at det der, det skal I altså flytte.

Morten: Og de helt stramme kommuner, de udsteder faktisk dagbøder.

Morten: Okay. Så det er ikke nogen billig ting at ignorere et påbud. Det er det ikke. Nu har vi talt om økonomi. Hvad koster en carport?

Peter: Jamen, hvis vi snakker stålcarporte, så koster en single stålcarport fra cirka 10.000 kr., hvis du selv sætter den op. Så den er jo et godt alternativ til de her små single træcarporte, som blev opført ude i villakvartererne i 60'erne og 70'erne. Og så kan man gå op i det helt store luksus, kan man sige, hvor du har dobbeltcarport med sensorstyret LED-lys og skur og så videre. Og så ligger vi oppe i vores tilfælde i en pris på omkring 170-175.000.

Morten: Okay. Og det er så inklusiv levering og den her standardmontering, ikke? Hvad ligger gennemsnittet på sådan en carport her? Hvad skal man smide i budgettet, når man går i gang med det?

Peter: Jamen, jeg vil sige, og igen, nu kan jeg jo ikke tale på alle producenters vegne, men for vores eget vedkommende, jamen vores mest solgte model, det er faktisk vores dyreste model. En Kubus dobbeltcarport. Og den ligger på en pris på et par og 80.000 inklusiv levering og montering, ikke? Og så kan der komme et ekstra til sådan noget rørføring og sider. Så hvis man sætter 100.000 kr. af til en dobbeltcarport, så kommer man aldrig til at komme over.

Morten: Okay. Okay. Jamen, ved du hvad, det er en god indsigt at få, så er der i hvert fald noget nemmere at skulle få det planlagt på et godt grundlag.

Outro

Morten: Peter, tak for dit bidrag her til Drømmevillaen. Vi plejer jo lige at slutte af med at få et godt råd til nybyggere. Har du noget i tankerne, du gerne vil sende videre til vores lyttere?

Peter: Jamen, jeg vil sige, at når vi kommer til nybyggeri, og det der er vigtigt, og specielt hvis man går med tankerne om at få en carport også, det er at tænke den ind tidligt i projektet. Tænk den ind i budgettet, sådan så når man har sin dialog med banken, så får man finansieret sin carport med, fordi det er den billigste måde overhovedet at finansiere sin carport på. Man skal jo tænke på, at hvis man har et hus og har et budget på for eksempel 5 millioner kr. på det og gerne vil have en carport, som koster 100.000, jamen så er det jo ikke fordi banken siger, nå men huset koster 5 millioner, og så er der en carport. Nej, den må vi så finde en eller anden anden finansiering på. De vil gå ind og sige, jamen huset er, hvis du sætter carporten op, jamen så er huset ikke 5 millioner kr. værd, så er det 5,1 million kr. værd. Og dermed kan du få belånt din carport på et billigt realkreditlån. Så tænk den ind tidligt i projektet. Også i hensyn til dem, der skal bygge huset, hvor der er noget at gøre med placering og byggelinje, og så også i budgettet.

Morten: Lige nøjagtigt. Godt råd. Det er sendt videre. Allview, hvor skal man læse om jer henne, eller hvor skal man følge jer henne, hvis man er interesseret nu?

Peter: Jamen, vi er på de sociale medier. Vi er på Instagram, vi er på Facebook. Og vi har selvfølgelig vores hjemmeside, allview.dk, hvor man dels kan gå ind og se alle vores produkter. Man kan se, hvad de forskellige ting koster, og igen alle priserne er inklusiv levering og standardmontering, så det er begrænset, hvad der kommer af ekstra omkostninger til rørføring og etablering og så videre til det. Og der har vi også et billedgalleri ind, hvor vi har en lille smule af det, vi har sat op, bare som inspiration til folk.

Morten: Lige nøjagtigt. Ved du hvad? Vi linker til det hele her fra podcasten af. Peter. Tak for dit bidrag.

Peter: Tak i lige måde.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.