Slip for kalk – uden at fjerne kalken

Intro: Kalk, sundhed og løsninger i hjemmet

Simon: Idéen er jo, at man siger, der hvor der er meget kalk i vandet, der har man meget sundt drikkevand. Og det er ikke kun på grund af kalken, for vi får også rigtig meget kalk igennem mælk. Men det, der er, der hvor der er meget kalk i vandet, er der typisk også mange mineraler og andre ting i vandet. Så kalk er egentlig en markør for, at man har noget sundt, mineralholdigt vand.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg, at vi snart kan komme i gang med vores drømmevilla. Jeg hader kalk. Både når jeg skal gøre rent på badeværelset, men også når mine hvidevarer skal afkalkes. Men der findes alternativer, og det er derfor, jeg har inviteret Simon fra Lagura i studiet. Simon, velkommen i Drømmevillaen.

Simon: Tak for det, Morten.

Morten: Og jeg har det sådan lidt, og det kan godt være, jeg tager fejl, men jeg havde egentlig, inden jeg mødte dig, sådan en helt klar opfattelse af, at man helst skulle undgå at have kalk i sit vand i sit hus. Er det helt rigtigt?

Simon: Det er det absolut ikke. Kalk i vandet er rigtig godt for os sundhedsmæssigt, og der findes løsninger i dag, som gør, at kalken sagtens kan blive i vandet uden at genere i huset.

Morten: Og det er lige nøjagtigt det, som vi skal snakke om i dag, og det har jeg glædet mig til at have en samtale med dig om i dag. Og inden vi gør det, og inden vi kommer ind i det, Simon, lad os lige få en kort introduktion til dig. Hvem er du?

Simon: Mit navn er Simon Sørensen. Jeg er medstifter af Lagura, og i dag fungerende direktør i Lagura. Vi har startet Lagura i 2014, og det er den rejse, jeg har været på lige siden.

Fra første møde til stiftelsen af Lagura

Morten: Hvornår støder du første gang på det her system eller den her mulighed, som I tilbyder?

Simon: Det gør jeg i 2012, hvor en kontakt, jeg har lært at kende, som hedder Klaus Kær Jensen, som også er medejer og medstifter af Lagura, han kommer en dag og fortæller mig om noget, han har set ved en, der hedder Olav, som i øvrigt også er medejer og medstifter og ingeniør i firmaet. Og han viser mig sådan et apparat, der er super godt for kalk. Og det har jeg sådan lidt en lunken tilgang til dengang, men jeg lader mig da overbevise om, at det kunne være sjovt lige at prøve at kigge på det, så jeg tager så nogle af de her apparater ind under armen, og så løber jeg en tur op igennem Vesterbrogade inde i København, hvor jeg går ind på et hotel og banker på. Og på det daværende tidspunkt har vi kun prøvet Lagura i en grisestald, i en minkfarm og så på en golfplads. Ja. Og jeg kommer så op, jeg går ind i det her hotel på Vesterbrogade og siger: "Goddag, mit navn er Simon. Prøv skal du se her. Jeg har noget supergodt, hvis I har problemer med kalk, så skal du bare se sådan et anlæg på." Og så siger Christian, som i øvrigt kommer fra Esbjerg, til mig: "Simon, har I nogle referencer i dag?" Så siger jeg: "Vi har både minkfarm og griseavler." Og så kigger Christian på mig og siger: "Simon, er du godt klar over, at du er havnet på et hotel her, ikke?" "Nå ja, men det må jo nærmest være det samme." Og ham Christian der, han er jo til at overbevise, og han siger, at lad mig prøve det. Og så får vi sat sådan et anlæg på der. Det vi så ser der, det er, at hotellet får markant færre udfordringer med at gøre rent. Altså i hoteller, der er det jo en kæmpe udfordring hver eneste dag med, at alle skal gøre rent, og der er meget korte vinduer, de måske må gøre rent i halvandet minut har de måske til et værelse, og så skal det videre til det næste. Og hvis der er genstridig kalk der, så kan de simpelthen ikke nå det, og så efterlader de et værelse, der ikke bliver ordentligt rent, som giver et dårligt indtryk for en gæst, der kommer der. Så det var egentlig sådan, det hele startede i 2012, og så kommer der nogle flere installationer. I 2014 bliver Lagura så stiftet. Okay. Og det er jo så den rejse, vi har været på lige siden. Ja.

Morten: Spændende. Og det er jo det, vi skal prøve at forstå i dag. Og mit indledende spørgsmål, det var jo det her med kalk, om man skal fjerne det, men jeg er faktisk lidt nysgerrig på, du gav lidt af svaret på det, men hvorfor er det, at kalk ikke nødvendigvis er en fjende for os i dag?

Hvorfor kalk ikke kun er et problem

Simon: Idéen er jo, at man siger, der hvor der er meget kalk i vandet, der har man meget sundt drikkevand. Og det er ikke kun på grund af kalken, for vi får også rigtig meget kalk igennem mælk. Men det, der er, der hvor der er meget kalk i vandet, er der typisk også mange mineraler og andre ting i vandet. Så kalk er egentlig en markør for, at man har noget sundt, mineralholdigt vand. Ja. Det der så er med kalken, det er, at den driller os rigtig meget i hverdagen. Og det gør den jo, fordi den sætter sig på sin vej. Den sætter sig i cisternerne på toiletterne, så de løber. Den sætter sig i perlatorerne, altså det er de der små, der hvor vandet kommer ud af vandhanerne. Det kan sætte sig i brusehoveder, i hvis man har en cooker, sådan nogle, der sørger for, at man altid har kogende vand ud af vandhanen. Ja. Og varmtvandsbeholdere og så videre og så videre. Der sætter kalken sig jo, og så bliver det jo en gene, og det bliver også en udfordring for selve husets installationer, som jo kan ende med, at man skal renovere dem. Ja. Men med den løsning, vi har, der sørger vi for, at kalken ikke bliver et problem i din vandinstallation. Ja.

Morten: Og det er jo netop det, som jeg har været rigtig nysgerrig på. Det er jo netop, hvordan er det egentlig, det her fungerer? Sådan et Lagura-anlæg. Lad os høre, hvad er det, I kan med det?

Sådan fungerer Lagura-anlægget

Simon: Hvis vi nu forestiller os to glas vand, nu ved jeg, du bor i Aalborg, Morten, og jeg bor lidt udenfor Hillerød, og så kommer jeg oprindeligt fra Vejle. Hvis vi prøver at kigge på de byer, så er det alt sammen byer med middelhårdt til meget hårdt vand. Når man snakker om hårdheder, så snakker man om otte. Alt, hvad der er over otte, det kalder man hårdt vand. Alt, hvad der er under otte dH, dH står for Deutsche Härte Grade, det er det, man kalder for blødt vand. Ja. Men ovre i Esbjerg har man eksempelvis fire til seks hårdheder, hvilket er et decideret blødt vand. Og det har man, fordi der er der hede, så når det regner, så regner det ned i noget sand, som løber ned i nogle lommer, og der er ikke ret meget kalk i, der er ikke ret mange mineraler i. Men det er selvfølgelig lækkert vand i forhold til installationer, fordi man har ikke de store kalkgener.

Morten: Så hårdt vand, det indeholder meget kalk? Er det sådan, jeg forstår?

Simon: Hårdt vand, det er meget kalkholdigt vand, lige præcis. Og blødt vand, der er så mindre kalk.

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Simon: Men hvis vi nu forestiller os, vi tog et glas vand i Esbjerg, og vi tog et glas vand oppe i Aalborg, hvor der er en 20 hårdheder nogle steder. Jamen, vi kan ikke se kalken i vandet. Og det kan vi ikke, fordi kalken, inden den begynder at danne par, så er sådan et kalkmolekyle en tusindedel my, svarende til en milliontedel millimeter. Så ligegyldigt om man har blødt vand eller knaldhårdt vand. Der er nogle steder i København, der har man 30 hårdheder. Det er ekstremt hårdt. Nede i Møn, hvor der er kalkminer, der har man 30 plus hårdheder. Men vi kan aldrig se kalken i vandet, og det kan vi ikke, fordi det er så småt, som det er. Det der gør, at kalken driller os, det skal ses i den fysiske form af kalken. Hvis vi forstørrede kalken op, til vi kunne se den, selv når den er så lille, så har den en struktur med nogle takker, nogle ru overflader, og nogle af de her kalkelementer, det er det, de bygger sig sammen på. De begynder simpelthen at danne par, og så danner de noget, der hedder sådan en kristallisk blomst, altså det der bliver rigtig hårdt og overflade. Det vi gør med Lagura-anlægget, vi fjerner ikke noget, vi tilsætter ikke noget, vi ændrer ikke den vandkemiske sammensætning. Vi piller udelukkende ved fysikken af kalken. Og det, vi gør, det er, vi ændrer den, så den bliver rund. Og pointen i, at når ting bliver runde, så har de en minimal kontaktflade. Hvis vi forestiller os to bordtennisbolde og noget sekundlim, jamen, vi ville nok godt kunne klistre det sammen, men der ville ikke skulle ret meget til, før det brækker fra hinanden. Det ville være meget, meget porøst. Og det er det, vi gør. Vi ændrer fysikken, og når vi ændrer fysikken, så kan kalken ikke sætte sig. Og hvor bliver kalken af? Jamen, den bliver i vandet. Den forbliver i vandet. Den sætter sig ikke på sin vej. Det er den måde, det fungerer på.

Morten: Ja. Og hvordan gør man det? Hvordan er det så rent praktisk, det foregår i Lagura?

Simon: Ja. Det er jo Olav, vores ingeniør, der har fundet på det på et tidspunkt. Men i bund og grund består vores anlæg af et rør, hvor vores system er bygget op om det her rør. Og helt afgørende for, at det her fungerer, det er, at det er noget, der er konstrueret til en bestemt tykkelse rør til en bestemt rørtype, og derfor bygger vi hele kernen op. Man kan ikke bare sætte noget udenpå eller gøre noget, hvis man skal sikre, at det her virker. Vi bruger blandt andet en form for elektromagnetisme. Og det der er vigtigt at forstå, det er, at elektromagnetismen ikke er en magnet med en nord- og en sydpol. Vi bruger den elektromagnetiske effekt til at ændre den her fysiske form. Ja. Det, vi så også gør med vores anlæg, og det er noget, vi har fået patent på, det er sådan, at vi går ind og ligesom stabiliserer den her tilstand. For hvis vi nu forestiller os, vi tog et jernrør eller et eller andet og satte en magnet udenpå, så vil det godt kunne have en effekt på kalken i stilen af, hvad vi gør. Forskellen vil bare være, at den rene magnetiske påvirkning holder nogle meget få sekunder. Der er rigtig mange, der har hørt om magneter, man putter udenpå et rør.

Morten: Ja, det har jeg nemlig. Nogle siger, det virker, nogle siger, det virker ikke.

Simon: Jeg siger, begge kan have ret, for har du en meget stærk magnet, og du sætter den lige nedenunder håndvasken eller lige inden vaskemaskinen, så vil den have en påvirkning, som kan ændre det. Men den holder nogle få sekunder, inden den går tilbage igen. Så det vil sige, lige så snart der er vandstop, man ikke bruger vand mere, så vil det vand, der ligesom står i røret, danne tilbage igen. Så åbner man, så vil der være noget, der ikke er behandlet, og noget, der er behandlet og så videre. Ja. Den måde, vi gør det på, der garanterer vi, at det holder i minimum 100 timer. Og det er det, der ændrer alt. Det betyder, at 99,9% af det vand, du bruger, det vil være behandlet. Det betyder, tager du på arbejde, tager du på lang weekend eller hvad du gør, jamen når du kommer hjem, så er det stadigvæk behandlet. Tager man ud og rejser en uge eller 14 dage et par gange om året, jamen så vil der være en lille mængde vand i rørene, der danner sig tilbage igen. Men det får ikke den store indflydelse, fordi i en lejlighed, der står der cirka 10 liter vand. Har man et hus, jamen så er det nogle flere liter vand. Men i gennemsnit bruger danskere 37.000 liter vand i hjemmet om året. Ja. Så hvis vi forestiller os en familie med to børn, så bruger de 150-160 kubikmeter om året, så betyder en 20-30 liter vand, det er ikke noget, man vil opleve som noget, der har sat sig.

Morten: Nej, lige nøjagtigt. Ja.

Lagura versus traditionelle blødgøringsanlæg

Morten: Nu har jeg som normal forbruger kigget på det her, og det er jo også noget, vi faktisk har talt om i forbindelse med vores byggeri her, hvad vi skal gøre, og hvordan. Vi bor et sted, det var jeg faktisk lige inde at slå det op. Vores hårdhed på vores vand, hvor vi bor, det er en 16 til 17. Ja. Så det er det, som vores vandværk endelig lover os, så det lyder vel egentlig til, at vi kunne have glæde, vil du påstå, af et blødgøringsanlæg, om det så er Lagura eller hvad det er.

Simon: Absolut, ja.

Morten: Men det kan vi jo også se, når vi gør ting rene herhjemme, og vi kan også se det på kaffemaskiner og alle de ting, der skal afkalkes hele tiden.

Morten: Men det, vi normalvis, eller det, før jeg stødte på jer, så ville jeg jo kigge på sådan et, kan man kalde det et traditionelt blødgøringsanlæg? Er det den rigtige terminologi for dig?

Simon: Det er fuldstændig korrekt, ja. Altså blødgøringsanlæg, det er jo sådan lidt et marketingstunt at kalde det et blødgøringsanlæg, fordi der får man en fornemmelse af, at ting bliver bløde. Der er også nogle, der snakker om blødere vand, men lad os nu sige, du har 20 hårdheder, du sænker det til 12, så har man det jo stadigvæk hårdt vand, så har du fået mindre hårdt vand og ikke fået blødt vand. Et blødgøringsanlæg baserer på noget, der hedder ionbytning. Og det er jo selvfølgelig ikke sådan det superfede ord, fordi det lyder ikke så lækkert som et blødgøringsanlæg. Men det, det reelt faktisk gør, og det er jo også det, det er sat i verden til, det er, at det sænker hårdheden. Så med et blødgøringsanlæg, eller ionbytteranlæg, der kan man justere, hvor hårdt man vil have vandet. Men som det hedder, et ionbytteranlæg, så er der en byttehandel, man laver. Inde i sådan et ionbytteranlæg, der er der en ionbyttermasse. Og alt vandet, det løber ned over den her ionbyttermasse. Og den her ionbyttermasse, den elsker at trække kalken ud af vandet. Den tiltrækker simpelthen kalken over i sin ionbyttermasse. Men det der sker, når man tager calcium ud, det er, at man hæver natriumindholdet på samme tid, altså saltene. Så hver gang man sænker hårdheden med en dH, nu var du inde at snakke om, I havde en 16-17 stykker, hver gang I sænker den med en dH, så hæver man natriumindholdet cirka med 8,3. Og jo mere man sænker hårdheden, jo mere natrium får man. Sådan en ionbyttermasse starter med at tage alt kalken ud, så man har nul i hårdhed. Men det er ikke særlig godt at have nul i hårdhed, fordi så har man fået meget saltholdigt vand, og man har også fået en meget høj ledningsevne. Ledningsevnen, det er sådan noget, der gør, det er ikke særlig godt i forhold til korrosion i varmtvandsbeholdere og rør. Ledningsevnen, det er vandets mulighed for ligesom at kunne transportere naturlig strøm, hvis man kan sige det sådan. Ja. Det der så sker, når alt kalken er ude, så kommer der det, at så blander anlægget, så er der sådan en blandesløjfe, hvor man blander ubehandlet vand ind i igen. Så nu har man noget med nul hårdheder. Men for at få den rigtige balance mellem, at det bliver mindre hårdt, men man stadigvæk ikke har for saltholdigt vand, så blander man noget ubehandlet vand ind i igen. Så det vil sige, et blødgøringsanlæg, ionbytteanlæg, sænker hårdheden ud fra et eller andet, man justerer det til. Man kan sænke det helt til nul, men det vil man typisk ikke gøre, for det har nogle uheldige sideeffekter. Og så har man en ny vandkemi, som man gerne vil have. Det kalk, der så er tilbage, det har jo så bare samme struktur, som det havde før. Vi snakkede om det lige før, at det, vi gør, vi ændrer den fysiske form af kalken, vi ændrer ikke selve dH, altså vandhårdheden. Men det, der er tilbage, det er, man får mindre hårdt vand med et blødgøringsanlæg. Man kan jo også få blødt vand, hvis man sænker det så meget. Men strukturen er stadigvæk den samme, så det, der er tilbage, vil stadigvæk reagere, som det hele tiden har gjort, modsat vores løsning.

Morten: Og det vil jo så også sige, at de her traditionelle blødgøringsanlæg også skal tilføres en masse salt. Så det vil sige, det er sådan en forbrugsvare, man tilfører hver måned, eller hvor ofte det nu er brug for det, ikke?

Simon: Jo, det er fuldstændig korrekt. Og faktisk så vil jeg godt lige imødekomme blødgøringsanlæggene lidt og være lidt fair over for dem, fordi der er mange, der tror, at man tilsætter salt til vandet i hjemmet, når man bruger et blødgøringsanlæg. Det er sådan set ikke sådan, det foregår. Når ionbyttermassen tager calcium ud, så stiger natriumindholdet, det er naturligt i vandet. Når så den her ionbyttermasse er fuld og ikke kan optage mere, så bruger man salttabletterne til at lave sådan en saltopløsning, der tilbageskyller ind i ionbyttermassen, giver calcium natrium tilbage, så det slipper og løber ud i kloakken. Det bruger man cirka 5% vand på, og man bruger 1 kilo salt cirka per 1.000 liter, man bruger. Og det betyder i praksis, hvis man har brugt 100 kubikmeter vand, så bruger man 5 kubikmeter vand og 100 kilo salt i en saltopløsning, der løber tilbage, giver calcium natrium tilbage, det slipper og løber ud i kloakken. Ja. Og det sker selvfølgelig ikke på en gang, det sker over mange gange.

Morten: Ja, ja.

Simon: Ja.

Morten: Okay. Ja, og Lagura der skal ikke tilføres noget. Der er ikke nogen forbrugsvare på samme måde. Det er en helt anderledes måde at gribe det her an på.

Simon: Lige præcis. Altså Lagura, det er drifts- og vedligeholdelsesfrit. Vi bruger cirka 12 watt strøm 24/7. Det svarer cirka til 2 kilowattimer om ugen. Så lad os sige, om vinteren, der er det 6 kroner om ugen. Om sommeren er det 5 kroner om ugen. Der kan være lidt forskel i transport og netgebyrer og så videre alt efter årstiden. Men det er det, et Lagura-anlæg bruger. Og man skal ikke gøre noget. Der er ikke noget, man skal holde øje med. Der er ikke noget, man skal gå ind og justere eller rense.

Morten: Nu sagde du en ting med det her med blødgøringsanlæg, det er, at man faktisk kan komme ned på nul i hårdhed på vandet. Og du sagde også, at man faktisk kan justere det inde i blødgøringsanlægget. Når du så siger det, så forstår jeg også, at man ikke kan justere det i jeres anlæg. Er det ikke rigtigt?

Simon: Vores anlæg er ligeglad med, om det sidder i Esbjerg, altså selv i Esbjerg, hvor man egentlig har blødt vand, oplever de jo også kalkgener. Det går bare meget, meget langsommere, fordi den her fysiske form jo er den samme, om man har fire-seks hårdheder, eller man har 10, 20 eller 30. Så Lagura-anlægget gør altid det samme. I princippet kunne man også sætte et Lagura-anlæg på efter et blødgøringsanlæg, så ville det stadigvæk have sin effekt med det, der var tilbage. Vi ændrer den fysiske form, uafhængigt af om det er 5, 6, 10, 20, 30 hårdheder. Så gør vi altid det samme. Der hvor man vil opleve forskellen på, om det var i Esbjerg eller i Aalborg eller i Aarhus, eller hvor det måtte være, om der er meget kalk eller lidt kalk, når Lagura sidder på alle steder, det er, hvis vi forestiller os vandet, der fordamper. Når man har vanddamp i en bruser eksempelvis, når vandet fordamper, så er vanddamp destilleret vand. Alt, hvad der er i vandet af fast materiale, om det er kalk, magnesium, jern eller sæberester, snavs fra kroppen, det forbliver tilbage. Og der vil man have mere restmateriale i Aalborg og Aarhus, end der vil være i Esbjerg eksempelvis. Ja. Okay. Men tilstanden, når Lagura har været på, gør, at det ikke binder sig, så det vil være særdeles let at få af igen.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. At få rengjort.

Montering, nybyggeri og praktiske hensyn

Morten: Er det her en god løsning, når man taler nybyggeri, eller når man taler renovering eller retrofit, eller hvor er det, der er den bedste brug for jeres løsning? Hvor ser I den største efterspørgsel efter det?

Simon: Det gør vi i alle segmenter, kan man sige. Fordi det ene er jo, hvis man har et nyt hus. Vi har flere husbyggere, hvor man kan vælge Lagura simpelthen som tilvalg, når man bygger et nyt hus. Jamen, der handler det jo egentlig om at sørge for, at ens VVS-installation bliver beskyttet fra dag ét af. Så kan man putte det i et nybygget hus fra starten af, så er det jo det optimale, fordi man får styr på det helt fra starten af. Ja. Men jeg bor selv i et hus fra 1902. Der har vi jo også sat det på, overraskende nok tilbage i 2012. Og der giver det jo også mening, fordi det beskytter, det sørger for, at den gamle kalk, der har aflejret sig, ikke bliver værre. Ikke mindst beskytter det cisterner og så videre. Så der er ikke noget tidspunkt, der er for sent at putte det på. Jo før, jo bedre. Ja. Det er sådan, jeg vil udtrykke det.

Morten: Ja, og det er vel egentlig relativt nemt at retrofitte bagefter. Er det ikke det?

Simon: Altså, jeg tror ikke, at vi har haft tre anlæg, vi ikke har kunnet montere, mens vi har eksisteret i private hjem. I større ejendomme er det altid muligt, fordi der har man typisk mere plads. Hvis man kigger i et nyt parcelhus, hvor man har nogle små teknikrum, så kan man godt stå som forbruger og tænke, puha, det kan jo slet ikke være her. Men det, jeg siger, det er, hvis der er 15 centimeter, så kan vi få vores anlæg til at være der. Det tænker man, det kan jo ikke passe, når det skal bruge 40 centimeter. Men det har noget at gøre med, at man kan lave det, der hedder en loop. Det vil sige, man skærer lige ind og laver en bøjning op og igennem et Lagura-anlæg og ned igen. Det er sådan lidt svært at forklare i en podcast her.

Morten: Ja, men jeg kan faktisk godt forstå, hvad du mener med det.

Simon: Men i udgangspunktet er VVS’erne verdensmestre til at sørge for, at de får det til at fungere. Vi bruger jo, hvis vi står for monteringen, altid autoriserede VVS’ere i lokalområdet. Vi har ikke vores eget VVS-team. Vi bruger lokale VVS’ere til at få det monteret. Og det gør vi, fordi de kender de regionale omstændigheder, måske hvis der er nogle særheder, og det giver også rigtig god mening i dagens verden, at man ikke kører mere end højst nødvendigt. Selvfølgelig. Så det ved VVS’erne alt om.

Morten: Der var faktisk et spørgsmål, jeg glemte at stille dig i forbindelse med det her med de traditionelle blødgøringsanlæg. Og jeg ved ikke, om det er, jeg har ikke selv erfaring med det, men jeg hører, at når man skal have et traditionelt blødgøringsanlæg, så anbefaler man faktisk, at man på vandhanen nede i bryggerset, eller en af de andre vandhaner, faktisk kobler det udenom blødgøringsanlægget, netop for at du kan gå ned og tanke postevand og sådan nogle ting. Men det forstår jeg ikke, at det er nødvendigt på et Lagura-anlæg, vel?

Simon: Det er jo fuldstændig rigtigt i, at det er en god anbefaling, fordi man jo netop, når man drikker vandet, ikke vil ændre på vandkemien. Ja. Det er faktisk ikke ret mange år siden, at det så var helt forbudt at putte et blødgøringsanlæg på i Danmark. Og det er, fordi den danske drikkevandsgodkendelse ikke tillader, at man ændrer vandkemien. Lagura er godkendt til drikkevand efter den danske drikkevandsstandard. Blødgøringsanlæg er typisk godkendt i Tyskland, Holland eller Sverige, hvor man godt må blødgøre vandet, selvom det er drikkevand. Men så for nogle år tilbage blev det så lovligt. Man vil jo gerne drikke det her vand. Man vil ikke have vand med ekstra salte i, specielt hvis man har spædbørn, så er det jo meget afgørende, at man har meget lavt natriumindhold i vand. Så det skal man jo ikke have. Og derfor er det en god idé at få lagt en ekstra slange eller et ekstra rør ud til vandmåleren, før det løber ind i blødgøringsanlægget. Og så er der lige en anden ting, man også kan huske, hvis man skal eftermontere et blødgøringsanlæg, at man skal være opmærksom på, at man har et afløb. Og det er jo det her, vi snakkede om lige før, når man returskyller, så er der noget affaldsvand, det skal jo kunne løbe et eller andet sted hen, så det skal være i nærheden af måske, hvor vaskemaskinen er, eller hvor der i hvert fald er noget afløb.

Morten: Lige nøjagtigt. Ja.

Begrænsninger, test og fremtidens behov

Morten: Nu har det jo været alle fordelene, som vi har hørt, Simon. Og det er jo altid skønt som sælger at komme med alle fordelene. Og det må du have været hurtig til at give. Vi kan ikke stoppe med dem. Men når vi så har en podcast som den her, så bør vi jo også lige flippe den 180 grader og så sige: "Okay. Men hvor er ulemperne så ved Lagura i forhold til et blødgøringsanlæg?"

Simon: Hvis vi starter med fordelene ved blødgøringsanlægget, så er det sådan, at den hårdhed, du ligesom indstiller det til, det er den hårdhed, du har på det gode og det onde. Du får mindre hårdhed, du får noget mere natrium. Det har vi været inde på. Når man tager et Lagura-anlæg, så er fordelen, det er jo, dem har vi haft rigeligt af, nu starter jeg lige med det. Det er jo, at vi ikke ændrer på vandkemien. Det vil sige, det vand du drikker, det vand din organisme optager, alt det her, det er fuldstændig uforandret. Men kalken er der jo stadigvæk. Godt nok i den anden fysiske form, men den er der stadigvæk. Så længe vandet er i bevægelse, løber i rør, løber ud af kloakken og så videre, så er der sådan set ikke nogen ulemper. Så fortsætter den ud. Hvis vandet ligger et sted i en vandpyt, på bunden af en bruseniche eller andre steder ovenpå et fladt armatur, og vandet fordamper, så er det nu engang sådan, at den kalk, der er tilbage i vandet, den kommer til at ligge der, hvor det er. Helt afgørende igen, det er meget, meget let at få væk. Inde på vores hjemmeside, der er der et eksempel, hvor man kan se sådan to varmelegemer. Og det fortæller rigtig meget omkring, hvad Lagura kan, og hvad det ikke kan. Det er en test, vi har lavet sammen med Teknologisk Institut. Den foregår i Grenå. Og i Grenå, der har man 14 hårdheder. Nu snakkede vi om, du havde omkring 17. Esbjerg har en 6-8 stykker. 14 er sådan middelhårdt. Det er ikke superhårdt, men middelhårdt. Det fortæller alt om, hvad Lagura kan, og hvad det for den sags skyld, hvor begrænsningerne også er. Der er to varmelegemer. Det ene er rigtig godt kalket til, og det andet er jo ikke nyt mere. Det har sådan nogle pletter. Der er to vaskemaskiner, der kører på samme tid. Den ene vaskemaskine, der løber vandet direkte ind i vaskemaskinen. I den anden, der løber det igennem Lagura-anlægget først. Så kører der 140 vaske, og det kører som 140 kogevaske. Og kogevaske, det er for ligesom at presse systemet noget mere. Fordi det giver ekstra god kalkudfældning, som egentlig presser systemet. 140 vaske, det svarer til et gennemsnitsforbrug i en familie på fire med to børn, et halvt års forbrug. Men igen, så kører vi den som kogevaske. Hvis man kigger på de to varmelegemer, så kan man jo se, tror jeg, hurtigt blive enig om, der er en kæmpe stor forskel. Men hvad er det egentlig, der sker? Fordi det, hvor Lagura sidder på, jo ikke helt rent mere. Hvis vi starter med det, der er rigtig godt groet til, når et Lagura-anlæg ikke sidder på vaskemaskinen, så vil kalken opbygge sig i hele vaskeprocessen. Og så lad os sige, man har et klassisk blødgøringsanlæg eller ionbytteanlæg, man putter på, jamen, så vil det, har man haft 20, og man sænker det til 14, så vil det se ud som på varmelegemet. Sænker man det mere, så vil der være mindre kalk på det her varmelegeme, men der vil stadigvæk være kalk på det her varmelegeme. Når Lagura-anlægget kommer på, så sætter det sig sådan set ikke i vaskeprocessen mere. Men det der jo sker, det er jo 140 vaske, skal vi huske. Når en vask er slut, så bliver vaskemaskinen tømt for vandet, og så er karet ligesom tomt. Men det der sker, det er, at varmelegemet jo stadigvæk er fugtigt. Det sidste fugt, det vil fordampe inde i maskinen. Nu kommer den næste vask, og der løber det kolde vand ind i bunden af karet stille og roligt og fylder baljen op, og så går varmelegemet i gang med at varme vandet op, så det bliver, om man vil have 60 eller 80 grader, eller hvad man nu engang vil have, 40. Så varmer det op til det. Men når varmelegemet går i gang, så er varmelegemet over 100 grader varmt. Og det vil gøre, at kalken simpelthen brænder en lille smule fast til det her varmelegeme. Og det er de pletter, vi kan se på billedet. Helt afgørende er dog, at det er pletter, som ikke får nogen isolerende effekt, hvorimod det andet varmelegeme, vi kan se, der er jo en kalkskorpe på. Man siger, hvis man varmer vand op med strøm, og der er tre millimeter kalk på, så bruger man i omegnen af 25% mere strøm for at opnå det samme. Og det er der to årsager til. Årsag et, det er, at varmelegemet kalker til. Det vil sige, det isolerer, så varmen har svært ved at komme ud. Hvad der ofte er meget værre endnu, det er i enden af det her varmelegeme, man kan ligesom se sådan en lille dut, der kigger ud, det er varmesensoren. Og den skal jo føle, hvor varm temperaturen er inde i vaskemaskinen. Hvis du har sat den til, at der skal være 60 grader, og den maskine er ny, og der ikke er kalk på, så får man 60 grader. Jo mere den kalker til, jo mere vil den tro, først når der er 62 grader, at der er 60 grader, når der er 63, det er sådan en skrue uden ende, som gør, at sådan et varmelegeme kan blive en hel kalkklump til sidst, hvor det slet ikke fungerer mere. Og det er det samme, vi var inde på før i forhold til varmtvandsbeholder måske også. Det er jo lidt det samme. Hvis man har sådan en varmtvandsbeholder, hvor man varmer brugsvandet op derhjemme, inden man går i bad, hvis man eksempelvis bruger fjernvarme, så er det lidt samme udfordring, men bare på en anden måde. Når man har fjernvarme, så gælder det jo om at få det her fjernvarme over i det kolde brugsvand, så det bliver dejligt varmt. Det skal helst være 57 grader, det her vand, for at man undgår Legionellabakterier og andet. Og der er det sådan, at når de her varmelegemer er rene, så får man en optimal varmeveksling. Og når de begynder at kalke til, så får man sværere og sværere ved at varmeveksle, og det vil sige, det bliver sværere og sværere at få det kolde brugsvand gjort varmt, og så får man det, der hedder en dårlig afkøling.

Morten: Ja. Okay. Jamen, spændende at høre om og yderst relevant, tænker jeg også for de fleste. Altså, kommer der mere og mere, bliver der større og større behov for de her vandbehandlinger i fremtiden, eller hvad? Har du et perspektiv på det?

Simon: Helt klart. Det vil det gøre, specielt når man kigger, nu startede jeg lige op på det her med fjernvarmen. Det, man jo gør i dag, typisk, når man får vand fra fjernvarmeværket, så får man typisk omkring 80 grader varmt vand løbende ind til husene. Og det gør, at når man så skal varme, det bruger man jo en gang til centralvarme, til gulvvarme eller radiatorer, eller hvad man nu engang bruger det til. Men man bruger det også til at varme det her vand op med inde i den her varmtvandsbeholder, jeg nævnte lige før, hvor man har de her spiraler. Når man har 80 grader, så er det sådan set ikke så svært at få vandet varmet op til 55 eller 57 grader, selvom der begynder at komme lidt kalk på varmespiralerne. Men varmeværkerne vil rigtig gerne sænke den her fremløbstemperatur til 70, 65, 60 grader over tiden, fordi det betyder rigtig meget for økonomien for fjernvarmeværket, at jo lavere temperatur man kan sende frem, jo billigere bliver det at varme op totalt.

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Simon: Men det kræver så bare, at de her varmespiraler er så rene som overhovedet muligt, for man kan godt forestille sig, hvis man gerne vil have 57 grader, og man har 80 grader varmt vand til at gøre det med, så er det ikke så svært, som hvis man har 65 eller 60 grader, når forskellen på den sluttemperatur, du gerne vil have i dit varme brugsvand, og den varme, du ligesom har til rådighed. Jamen, så bliver det helt afgørende i fremtiden, at varmeoverflader er rene, der hvor man varmeveksler. Og det er jo alt det, vi har i gang med, som jo er superrelevant. Det er at spare på ressourcerne. Og det gør vi ved at spare på, at vi bruger varmeenergi op, som der ikke er behov for. Men det stiller bare nogle andre krav til fremtidens VVS-installationer.

Morten: Ja, det gør det. Og du har fuldstændig ret i det her med, at de danske fjernvarmeværker faktisk ønsker at sænke deres fremløbstemperatur på det, fordi det er en stor besparelse i det.

Simon: Lige præcis.

Outro: Gode råd, mere information og tak for i dag

Morten: Simon, det har været fuldstændig fantastisk at have dig med og at fortælle omkring Lagura og alternativer til de her traditionelle blødgøringsanlæg. Hvis sådan et afsluttende, sidste godt råd til os som nybyggere, hvad skulle det være?

Simon: Det er, at jeg kun kan anbefale, at I får noget på fra starten af, for at beskytte installationerne helt fra starten af. Det er meget lettere at holde dem rene, hvis de ikke er begyndt at kalke til, i stedet for at man efterfølgende putter noget på, selvom det, hvor vi var inde på før, altså efterfølgende, så kan man jo sørge for, at det ikke bliver værre, men man kan ikke rigtig gøre noget ved det, der har været, uden at fjerne det på en eller anden måde. Lige præcis. Så jo før det kommer på, jo bedre.

Morten: Ved du hvad? Det er et godt råd, der er sendt videre der. Hvis man skal læse mere om jer eller ind og læse mere og forstå mere om, hvad I laver, hvor gør man det henne?

Simon: Det gør man selvfølgelig inde på vores hjemmeside. Det er også der, man kan se de her varmelegemer. Og til dem, der er teknisk meget interesserede, så kan man også rekvirere hele rapporten fra Teknologisk Institut på de varmelegemer, så man kan gå ind og se detaljeret, hvordan den her test har været. Det kan man bare skrive til os, så sender vi det som en PDF-fil.

Morten: Fedt. Ved du hvad, vi linker ind til hjemmesiden. Er der nogle sociale medier, hvor man kan følge nogle projekter, eller hvor skal vi kigge hen der?

Simon: Vi har jo selvfølgelig, hvis man vil danne sig et indtryk omkring, hvad kunderne siger, så er det selvfølgelig de klassiske kanaler, Trustpilot på den ene side. Facebook, Instagram har vi nogle opslag. Der er selvfølgelig ikke så meget dialog, det er mere på Facebook i hvert fald. Det er jo nok der, hvor man kan danne sit bedste eget billede af, hvad Lagura kan og ikke kan, for den sags skyld.

Morten: Tak for dit bidrag. Det har været en fornøjelse.

Simon: Selv tak, Morten. Det var dejligt at være her. Tak for det.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.