Værd at vide om beton

Intro: Beton under lup

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. Skal du bygge noget lidt ekstraordinært, så kommer du sikkert til at overveje betonelementer. Det kommer med en række fordele, og det kommer med en række designmæssige friheder, men der er selvfølgelig også ulemper. Det taler jeg med Vibeke fra CRH om i dagens episode. Vibeke, velkommen i Drømmevillaen.

Vibeke: Tusind tak. Jeg har glædet mig.

Morten: Det har jeg i hvert fald også, og jeg glæder mig til at få en snak omkring beton. Og hvis vi sætter tingen på spidsen, så er det jo faktisk et ret udskældt materiale. Bør vi ikke egentlig helt undgå det i vores byggeri?

Vibeke: Vi skal jo ikke undgå at bygge med beton, fordi vi kan ikke bygge uden beton. Beton er jo et fantastisk materiale, også især i det klima, vi bor i her. Så nej, det skal vi ikke, Morten.

Morten: Det var jeg heller ikke overrasket over, det svar. Og det er det, vi skal snakke om i dag. Men inden vi kommer lidt dybere ind i samtalen, så lad os lige høre lidt om dig og din baggrund.

Vibeke: Ja. Jeg hedder jo Vibeke Starv, og jeg er kommerciel direktør i den virksomhed, der hedder CRH Concrete, som laver betonelementer her i Danmark. Og CRH Concrete er faktisk ejet af en større international virksomhed, CRH, faktisk verdens største inden for byggematerialer. Så vi kommer fra et stort sted, men er meget lokale her i Danmark, fordi man skal jo ikke køre så langt med beton. Og når vi nu snakker om beton, så vil jeg jo godt lige for klarhedens skyld sige, at beton og cement jo ikke er det samme.

Morten: Nej, hvad er forskellen på det der?

Vibeke: Ja, jeg bruger den her analogi, hvor jeg siger, jamen det er ligesom, hvis du skal bage. Så har du dit mel, og du har dine boller. Og sådan er det også. Melet er cementen, og bollerne er ligesom den færdige vare, og det er betonen.

Morten: Ja.

Vibeke: Så det synes jeg er meget godt lige at minde alle om, fordi det bliver nogle gange brugt lidt i flæng ude i den virkelige verden.

Morten: Jamen, det gør det, og vi har jo tidligere haft Aalborg Portland også med i podcasten her, og de er jo en cementproducent. Nu er vi lidt længere ude i værdikæden eller lidt tættere på kunderne, kan man sige, og det er jo også derfor, at vi inviterede jer ind til en snak omkring det her.

Fra fabrik til byggeplads

Vibeke: Ja, det bliver lidt mere forfinet der. Og så udover cementen er der jo sand og grus og vand, og det er jo så den mix, man blander, og nogle gange putter man noget armeringsstål i også. Det gør man meget tit for at få det her super fleksible og gode materiale.

Morten: Ja. Og så er der vel egentlig også en begrænsning mere på, hvad det er, I laver, fordi jeg tror, der er mange, når de bygger nyt hus og tænker på beton, så tænker man på flydebeton, og man tænker på sit fundament, og man tænker på de her store lastbiler, der kører rundt i landskabet. Men det er jo heller ikke det, I laver.

Vibeke: Nej, det laver vi ikke. Det er der også nogle andre, der er gode til at lave her i Danmark, men nej, vi har 10 lokationer rundt om i Danmark, hvor vi producerer betonelementer. Det vil sige, vi har en tegnestue, der tegner elementerne op, designer dem, finder ud af, hvor meget armeringsstål der skal i, og får det tegnet ind på tegningerne også. Og så står vi simpelthen hjemme på fabrikken og får det hele målt op. Det er jo nede på millimeter, man laver de her betonelementer. Og får det målt op, og får ting placeret, og det er jo med vinduer og dørhuller. Og så bliver det støbt på fabrikken, og så bliver det transporteret ud på byggepladsen bagefter. Jeg plejer tit at sige, det er sådan et stort 3D-puslespil, men ja, vi kan jo bare kigge på en Legoklods, så er det jo virkelighedens Legoklodser, vi fremstiller.

Morten: Ja, lige præcis. Jamen, spændende, og det vi skal prøve at komme ned i i dag, eller titlen på vores samtale i dag, det er jo det her med værd at vide om beton. Og jeg kunne egentlig godt tænke mig at starte med at spørge dig lidt omkring de fordele, der er ved at benytte sig af præfabrikerede betonelementer, når man skal bygge de her huse.

Fordele: styrke, formbarhed og frihed

Vibeke: Jamen, jeg synes jo, at beton er et fantastisk materiale. Jeg har også været i branchen i mange, mange år, i 20 år, tror jeg. Og man bruger det jo meget på samme måde, som man altid har gjort. Det er jo et materiale, der kan holde til at stå ude i al slags vejr. Man snakker om forskellige miljøklasser i forhold til, hvad det så skal kunne holde til, fordi det er klart, står det ude ved Vesterhavet og får salt og vandsprøjt hele tiden, så skal det kunne noget andet, end hvis det står inde i vores egne stuer. Men det kan man designe det til. Men ellers er det jo ikke noget, der kræver den helt store vedligehold. Man skal selvfølgelig holde øje med sin beton, men når man først har fået bygget det, så kan det bare stå i hvert fald i 50 år. Det er jo det, man tager med, når man kigger på det i livscyklusanalyse, men min påstand er i hvert fald, at det kan stå i langt over 100 år, hvis man ellers sørger for at holde godt øje med det.

Morten: Ja. Hvad andre fordele er der så ved at bruge betonen?

Vibeke: Så er det jo formbart. Det er jo flydende, når du laver det, og hvis du kan lave formen til det, så kan det jo næsten lave lige, hvad det skal være. Det synes jeg jo er en kæmpe fordel, fordi det, der sker, er, at du laver din betonmix, og så hælder du i din form, og så går der x antal timer, og så har du egentlig et færdigt element.

Morten: Ja.

Vibeke: Så det er et stærkt materiale, ja.

Morten: Ja, for at lave nogle andre former eller nogle andre muligheder på sit hus. Det er vel egentlig det, du taler ind i, ikke?

Vibeke: Ja. Jeg synes, det er et utrolig stærkt materiale også, især når du så armerer det op med dit armeringsstål. Fordi så har du det, der kan man sige, beton tager trykket, og armering tager trækket i betonen.

Morten: Ja.

Vibeke: Og du kan forestille dig sådan et træ, der svejer af vinden. Det vil blive trukket mere i den ene side, og så er det der, du ligesom har din armering. Og i den anden side vil det blive trykket, og det er jo så der, du har din beton til at tage trykket.

Morten: Okay.

Vibeke: Og det er jo derfor, den her kombination af de her to ting er rigtig god. Du har mulighed for at lave store konstruktioner, store åbninger i dit hus, fordi det nu har den styrke, det har, og du kan beregne den styrke, det har. Og der er mulighed for at lave for eksempel sådan noget som udragninger. Nogle kan godt lide at sige, jamen altså, jeg vil godt have et udhæng eller en udragning ud over en del af mit hus, og det er også en mulighed.

Morten: Ja.

Vibeke: I et...

Morten: Ja, fordi materialet...

Vibeke: Ja, fordi materialet kan tilpasse sig det, du egentlig gerne vil have. Vi ser jo også nogle, der laver altaner i specielle former. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du kan bruge det.

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Vibeke: Nogle har også ønsker om, hvis man gerne vil have ekstra loftshøjde, hvis du gerne vil have dobbelthøje etager, så er det også et super godt materiale til at optage de laster, der så måtte komme derfra.

Morten: Ja, okay. Er der flere fordele ved at benytte sig af materialet her?

Vibeke: Udover selve materialets formbarhed, så er der jo, i princippet kan du også lave det i alle de farver, du vil. Vi har jo lavet rød beton og grøn beton og gul beton. Så ved at tilsætte et farvepulver, så kan man faktisk også lave det i den farve, du har lyst til. Vi har også lavet beton, hvor du har det her, der hedder graphic concrete, hvor du nærmest kan få et billede på din beton. Så jeg vil sige, det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Og hvis du lægger det, vi kalder en matrise, altså en model, ned i din form, jamen så støber du jo bare op imod den, og så kan du få lige præcis det udtryk, du gerne vil have. Der har vi for eksempel lavet noget, hvor man har brugt sådan nogle, vil godt have sådan et udtryk af brædder. Så laver man det, man kalder en bræddeforskalling, ned i din støbeform, og så får du simpelthen sådan et udtryk af brædder. Fuldstændig en til en.

Brand, lyd og indeklima

Morten: Okay. Der er også noget med brand, og der er noget med lyd. Er der ikke det?

Vibeke: Jo. Det kan jo ikke brænde, beton. Det, der sker i betonen, når det bliver varmt, det er jo, at det er din armering, der bliver varmet op, og derfor er det så det, der ligesom svækker betonen, når den bliver svækket. Men som udgangspunkt kan den jo ikke brænde, så står du inde i en bebyggelse, så er det jo de andre ting inde i huset, som vil brænde, og ikke betonen. Så du har god tid til at komme ud af sådan en brændende bygning, der er lavet af beton.

Morten: Ja.

Vibeke: Så er der noget med lyd, fordi det er et tungt materiale, og det er faktisk det, der gør, at det er godt til lyd, og især hvis du har flere etager eller flere rum. Der er det jo vægten af betonen, der gør, at lyden ikke går fra det ene rum til det andet. Så det er også derfor, mange etageboliger er lavet af beton og med beton i etageadskillelsen, fordi vi vil jo egentlig gerne være private, når vi er derhjemme. Vi ønsker jo egentlig ikke at kunne høre overboen og underboen og naboen. Og der er beton bare et super godt materiale, fordi det har tyngden.

Morten: Ja.

Vibeke: Så skal man være opmærksom på akustikken, fordi den kan jo godt, fordi det er et hårdt materiale, så bliver lyden jo kastet tilbage, så man skal jo putte andre ting ind i et betonrum. Men i forhold til at transportere sig fra det ene rum til det andet, der er det super godt.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Okay. Jamen, det lyder som om, der er mange gode fordele ved at benytte sig af betonen. Men hvis vi går over på den anden side, hvad er ulemperne så ved at benytte sig af det her materiale, Vibeke?

Vibeke: Jamen, der er selvfølgelig nogle ting, der ikke er lige så fordelagtige. Der er i hvert fald nogle ting, du skal være opmærksom på, fordi du skal jo huske at udtørre din beton, så du ikke får revner. Så skal du tænke over, at når du først har valgt at bygge i beton, så har du jo ligesom taget valget. Så kan du jo ikke lige flytte din betonvæg tilbage. Så man tager valget lidt tidligere i processen, og det kan være sværere at gøre det om. Derfor er der jo også mange, der vil kombinere sin bolig i beton med også at have andre typer af elementer inde, altså gips eller...

Ulemper, proces og økonomi

Morten: Men det lyder også på mig, som om man er lidt mere forberedt, hvis man vælger den her konstruktion.

Vibeke: Lige præcis.

Morten: Både fordi, som du siger, det er jo noget, man støber ude på jeres fabrikker. Så det vil sige, at man tidligere i processen har taget stilling til, hvor vinduet og hvor åbningerne, og hvordan det skal sættes sammen, hvordan det skal konstrueres. Så der er noget i processen, der ændrer sig, hvis det er, man vælger beton, ikke?

Vibeke: Jo, det er rigtigt. Man går faktisk tidligere i gang med at designe hele huset, inden man går i gang med processen ude på byggepladsen. Så vi er jo involveret med arkitekter og ingeniører i processen, og så tegner vi jo hvert enkelt element op. Det vil sige, hver enkelt byggeklods får sin egen beregning, sin egen tegning. Og bliver så produceret på vores fabrikker. Og det betyder jo netop, som du siger, man skal tage beslutningerne lidt tidligere i processen. Så hvis man er typen, der skifter mening hele tiden, så skal man i hvert fald lige tænke sig om.

Morten: Så skal man tænke sig om. Det bliver for dyrt, og det bliver for svært.

Vibeke: Ja, præcis. Og så er der også noget længere leveringstid på betonelementer, end hvis du går ud og bygger noget i gasbeton for eksempel, fordi så får du jo en palle ud, og så starter du bare der, og så tilpasser du på stedet. Men med betonelementer har man tænkt det hele lidt mere igennem, inden man egentlig går i gang.

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Vibeke: Ja, og typisk også fordi du bruger det til din statik, altså hvordan kræfterne skal løbe ned i fundamentet. Der skal du vide, hvad du gør. Jeg glemte faktisk at sige, at noget af det, man jo også gør, det er, at man støber for eksempel sådan noget som el, altså eldåser og sådan noget. Det bliver jo alt sammen støbt ind i betonelementet, så det er jo også nogle ting, man skal have besluttet.

Morten: Ja, okay.

Vibeke: På et tidligt tidspunkt, eller i hvert fald inden produktionen starter, skal man jo vide, hvor man gerne vil have sine eludtag hen.

Morten: Ja, men det ved jeg. Jeg flyttede faktisk ind i en lejlighed for nogle år siden, som blev bygget, og det var betonelementer. Du havde fuldstændig ret i det med akustikken. Det var noget, der ikke var taget højde for i det byggeri. Men noget af det, vi også kom til at gøre, det var jo at fræse de her ledninger ind bag fjernsynet. Det var jo en ekstra opgave, kan man sige, som blev lagt på. Det er ikke billigere at få håndværkerne til at gøre. Det var jo sådan nogle ting, som der ikke var taget stilling til.

Vibeke: Ja. Det er jo på den måde et hårdt materiale. Så du skal have den gode slagborehammer med, når du skal hænge dine billeder op.

Morten: Lige nøjagtigt.

Vibeke: Så bliver det hængende. Det falder ikke ned.

Morten: Det falder ikke ned, nej.

Vibeke: Man kan hænge i lysekronen, hvis du har lyst til det.

Morten: Ja. Hvad med økonomi i det? Det bliver vi også nødt til at dække. Er det en dyr løsning end andre løsninger?

Vibeke: Ja. Jamen, det er det. Det er en dyrere løsning. Det er jo specialtilpasset og specialtegnet til lige præcis dit projekt. Så det bliver en smule dyrere, i hvert fald på den korte bane.

Morten: Ja.

Vibeke: Om det så også gør det på den lange bane, det tror jeg egentlig ikke. Men for den, som står og skal bygge nu og her, så er det en smule dyrere.

Morten: Okay. Det kommer så også an på, hvor travlt man har, fordi det gode ved det er jo så, at når du har besluttet dig, og elementerne ligesom er støbt på fabrikken, jamen så kan det jo sættes op i løbet af nul komma fem. Så kan du sætte sådan et stort luksuspalæ op på en uge, ikke? Altså højst.

Vibeke: Ja.

Morten: Ja, så det er endnu en af fordelene ved det, kan man sige. Og når vi så også taler om det, så tænker jeg også, at der må være en fordel i det her med, at det er et uorganisk materiale. Nu lukker man det hurtigt, men det er der faktisk ikke nødvendigvis behov for, når vi taler om et betonbyggeri. Men hvis vi taler om et træhus eller nogle organiske materialer, så er der jo risikoen for skimmelsvamp og så videre i huset, ikke?

Vibeke: Jo, det er jo det gode. Beton består netop af sand og grus og cement og vand, og der vokser jo ikke noget skimmel eller noget i det. Det kan simpelthen ikke. Så det undgår du også. Derudover har vores beton den her indeklimamærkning faktisk, hvor...

Morten: Hvad betyder det?

Vibeke: Ja, det betyder, at det er blevet vurderet i forhold til, om der kommer lugt fra det. Altså afgiver det lugt, når det først er sat op? Kommer der afgasning fra det?

Morten: Ja.

Vibeke: Og en sidste parameter er, om der ligesom er en vejledning til, hvordan man bruger materialet eller produktet. Så det er så blevet vurderet af en uafhængig, at beton godt kan få det her indeklimamærke, fordi det faktisk er et super godt produkt at bo i og at leve i.

Morten: Ja.

Vibeke: Fordi der er ikke noget lugt fra det. Der er ikke noget afgasning fra det, fordi det er naturmaterialer. Vi har jo gravet det hele op af jorden.

Bæredygtighed og jagten på mindre cement

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Men Vibeke, der er en elefant i rummet, og den hedder jo bæredygtighed, og den kommer vi jo ikke udenom, når vi taler omkring beton. Og jeg tænker, det er en af de ting, vi bliver nødt til at forstå lidt mere omkring, og du skal have en chance for at fortælle lidt om. Fordi det er jo derfor, at betonen typisk er et udskældt materiale. Det er jo fordi, man siger, at det ikke er et bæredygtigt materiale. Jeg kan så også sige, vi har jo også haft Aalborg Portland tidligere med i samtalen og kan forstå, hvad er det egentlig, der sker tidligere i processen, og hvordan ender de faktisk med at kunne blive CO2-neutrale i 2030. Så det er måske noget, der er en udfordring lige nu, men noget som man selvfølgelig arbejder på, at der kommer nogle løsninger på fremadrettet. Hvad tænker du om det her? Hvordan forholder I jer til det?

Vibeke: Jamen, det her er jo en agenda, der fylder utrolig meget i branchen. Og det er jo eskaleret inden for de sidste fem år. Og det skal det også. Fordi det har haft et meget stort klimaaftryk og har det stadigvæk. Så vi skal gøre noget. Det, der jo er, som du siger, så er cementen jo faktisk den store synder, når man snakker om CO2 i beton. Jeg vil sige, at cirka 80% af det CO2, der er i beton, kommer fra cementen.

Morten: Ja.

Vibeke: Så det er dejligt at høre, at Aalborg Portland er godt på vej, og jeg ved også, at de allerede har været ude og melde deres mål ud og faktisk også lige for ganske nyligt været ude og sige, hvor meget de allerede har reduceret, og det er faktisk et godt stykke over 30%, de allerede har reduceret i forhold til deres baseline. Og det kommer jo også til gode med det samme i og med, at vi jo bruger cement i vores beton.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Hvor er det så, du siger, det er 80% af det, det ligger i cementen, så ligger der 20% i betonproduktionen?

Vibeke: Ja, der er noget i transporten, der er noget i armeringen, der er noget i selve produktionen. Vi bruger jo også energi, fordi der trods alt stadigvæk er noget grus og noget, der skal transporteres, og nogle typer elementer skal der sættes varme på for at fremme hærteprocessen. Så der er stadigvæk noget energi, der bliver forbrugt der. Men det er jo sådan, hvor vi kigger ind i, jamen, kan vi gå over på kun at bruge grøn energi, og kan vi... Der er jo hele tiden ting, man selv gør i forhold til at kunne komme længere ned på ens CO2-aftryk. Noget af det, som vi dog har brugt rigtig meget tid på, og som nok også er noget, der batter meget, det er jo faktisk ikke kun at vente på, at cementen bliver CO2-neutral, fordi det tager lidt tid endnu.

Morten: Det tager lidt tid endnu, ja.

Vibeke: Ja. Men så har man kigget på, hvordan kan man erstatte cementen. Altså, findes der andre produkter, du kan putte i din beton i stedet for cement?

Morten: Ja.

Vibeke: Og der har man jo faktisk i mange år brugt restprodukter fra stålindustrien.

Morten: Ja.

Vibeke: Altså flyveaske og slagger og den type materialer. Og i og med det er affald, så har de ikke noget CO2-aftryk. Så det har vi arbejdet meget i og forsøgt at få ind i vores produkter.

Morten: Men det ender vel med at blive et supplement mere, end det bliver en afløsning. Gør det ikke det? Så det vil sige, at man fortynder cementen så at sige, eller kan man helt afløse det?

Vibeke: Ja, man kan sige, når man producerer betonelementer, så vil man også gerne udnytte sin produktionskapacitet. Og derfor er man lidt afhængig af, at man opnår en hurtig styrke i dine betonelementer, så du faktisk kan tage dem ud af formen, fordi de skal jo helst, hvis de skal ligge der i fire dage, så bliver det nogle utrolig dyre betonelementer. Vi vil faktisk helst gerne kunne støbe elementer hver dag.

Morten: Ja, okay.

Vibeke: Og det er det, cementen er så genial til. Når du har cement i, så sker den her hærdning bare hurtigere end med nogle af de andre materialer.

Morten: Ja.

Vibeke: Så derfor har vi stadigvæk brug for cement i vores betonelementer. Udover de andre materialer, jeg lige nævnte som erstatning for cement, så er noget af det, man kigger på her i Danmark især, det jo ler, og erstatte noget af det med ler. Vi har jo store forekomster af ler i Danmark.

Morten: Ja.

Vibeke: Og vi er faktisk ved at lave en fabrik, hvor man kan anvende leren og få det her lerpulver ud, som man så tilsætter til betonen i stedet for en del af cementen.

Morten: Okay.

Vibeke: Det er super spændende, fordi det, der jo er med cementen, det er jo simpelthen den kemiske proces, der sker, når du brænder cementen, der frigiver CO2. Det kan du simpelthen ikke komme udenom. Men det sker ikke på samme måde med ler, plus at det slet ikke skal have de samme varmetemperaturer for at blive til et aktivt materiale, som du kan bruge til at binde dine sten og grus sammen med.

Morten: Lige nøjagtigt, lige nøjagtigt.

Hvornår giver beton mest mening?

Morten: Hvis man summerer det her op og kigger på fordele og kigger på ulemper, så er der jo selvfølgelig noget, man skal forholde sig til, og det er der jo med alle materialer. Kan man summe op, hvor passer det her så hen? Nu handler podcasten jo rigtig meget om det private husbyggeri og knap så meget det projektbaserede eller de store lejlighedskomplekser og så videre. Så det vi taler meget om, det er det private husbyggeri. Hvor er det så, at summeringen af det her ender med at blive et rigtig godt materiale? For det er jo ikke noget, der passer til ethvert byggeri. Det er jo ikke noget, der skal ind i ethvert hus i Danmark, de her præfabrikerede betonelementer. Det kan godt være, I ønsker det, men det er nok ikke det, der er løsningen.

Vibeke: Nej, det tror jeg heller ikke, det er.

Morten: Så hvor er det egentlig, at det her passer rigtig godt ind som en løsning og som et materiale?

Vibeke: Jeg synes jo, at især hvis du bygger større enkelboliger eller de her luksuspalæer, der hvor du egentlig gerne vil gå lidt mere til grænsen end i et standard typehus, der synes jeg, at det her er et super godt materiale. Og også der, hvor du gerne vil have noget hastighed på. Hvis det er vigtigt for dig at få det her op at stå ret hurtigt. Og hvis du godt vil have de store spændvidder, så synes jeg egentlig, at det er der, man skal kigge ind i og bruge betonelementer.

Morten: Ja. Så de store spændvidder som et eksempel på det, nogle store vinduesåbninger, som der skal være. Det kan være de store, du talte om det her med et overdækket areal, hvor det trækkes ud over facaden og sådan nogle steder. Så det er det lidt mere luksuriøse, det er det lidt mere unikke husbyggeri, vi taler om, når man skal bruge præfabrikerede betonelementer.

Vibeke: Ja, det vil jeg sige. Man kan jo godt, vi har jo også det, der hedder letbeton, som jo er en beton, hvor du tilsætter sådan lekakugler i stedet for stenmaterialet. Så det bliver lidt lettere og også billigere. Og det ser man jo tit i standard husbyggerier, og faktisk at man bruger det netop også, hvor man gerne vil have hastighed på. Men den rigtige beton, det vil jeg sige, det er, når du skal bygge stort, og når du godt vil have de store åbninger til dine vinduespartier eller de dobbelthøje rum. Så vil jeg bestemt anbefale det.

Morten: Og det er måske også der, hvor det giver mening, som du siger, at det er arkitekterne, som I arbejder med, fordi det er jo nok typisk arkitekterne, der rådgiver de private husbyggere med de her løsninger, eller kommer frem til det. Det må jo være arkitekterne, det må være der, hvor sådan et projekt ved jer starter.

Vibeke: Ja, lige præcis. Vi sidder jo tit tidligt i processen for ligesom at komme med input til, hvordan er det egentlig, vi kan hjælpe med at løse nogle af de udfordringer, der er. Vores ingeniører kan også hjælpe med at kigge på nogle ting. Kan det lade sig gøre? Kan det lade sig gøre at støbe på den her måde eller støbe det her beton? Vi har jo lavet mange forskellige ting. Vi er også blevet spurgt på kunstværker og sådan i beton. Og vi er blevet spurgt på bordtennisborde, jamen you name it. Så det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser.

Morten: Jeg tror faktisk, vi har bordtennisbord i beton i vores lille landsby her, så der kan I køre op og tage et billede af det, og så bliver I inspireret derfra, hvis I har brug for det til sådan en firkantet ting.

Outro: Det gode råd og hvor du kan læse mere

Morten: Vibeke, det har været spændende at høre omkring beton her og høre dig fortælle om det. Vi plejer at slutte af med det her med et lille godt råd til en nybygger.

Vibeke: Ja.

Morten: Hvis du skulle sende det, hvad skulle det være?

Vibeke: Jamen, jeg vil sige, at når man bygger, skal man huske på, at det er jo huset, man bygger. Så jeg synes jo, man skal bruge pengene på det, man ikke umiddelbart kan lave om. Og ultimativt er det jo selvfølgelig beliggenheden. Det har vi ikke så meget indflydelse på. Men også materialerne. Gå efter de gode materialer, som jo, du kan jo ikke skifte væggen ud i dit hus efterfølgende. Men du kan jo altid skifte din ovn eller et armatur eller en lampe ud, når du så lige har overskud i økonomien til det.

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Vibeke: Så brug krudtet på at få lavet et fantastisk hus, og så kan du altid fylde noget lækkert i det med tiden.

Morten: Lige nøjagtigt. Så hvis man skal læse mere om jer, om CRH, hvor gør man det henne?

Vibeke: Jamen, det gør man på CRHconcrete.dk.

Morten: Ja.

Vibeke: Vi laver rigtig meget på LinkedIn. Det er faktisk den eneste kanal, vi er på.

Morten: Okay.

Vibeke: Og det er jo fordi, vi henvender os meget til det professionelle marked. Men vi har utrolig meget på LinkedIn også omkring bæredygtighed, så ja, det vil jeg bestemt anbefale at gå ind og følge os derinde, hvis man vil vide noget om os.

Morten: Ved du hvad? Vi tager og linker op til både hjemmeside og til LinkedIn, og så vil jeg bare sige tusind tak for dit bidrag i dag.

Vibeke: Ja, jamen, velbekomme. Det har været en fornøjelse.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.