Alt om porte

Intro

Michael: Ja. Vi skal helst ikke derhen, hvor man kan begynde at se, at der er et eller andet galt, ved at motoren begynder at lyde overbelastet og så videre. Fordi så begynder vi at udsætte tingene for fysisk overlast, og så ender vi med at stå med et defekt produkt på et eller andet tidspunkt.

Intro: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten hvor vi iagttager nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber vi snart at komme i gang med vores Drømmevilla. Dagens episode handler om porte. Vi har besøg af Michael fra Arcas og skal forstå alt omkring ledhejseporte, stålvippeporte, ja, og alle de muligheder der ligger derindenfor.

Morten: Michael, velkommen i Drømmevillaen.

Michael: Tak.

Morten: Og ja, tusind tak fordi du har lyst til at stille op og gøre os klogere på dagens emne, som jo er porte, og det er jo det vi skal tale om. Michael, men inden da, så skal vi lige høre, hvem er du, og hvor kommer du fra?

Michael: Ja. Jamen tak for indbydelsen, Morten. Jeg hedder Michael fra Ommøby. Jeg kommer fra firmaet Arcas A/S. Vi er et velrenommeret, gammelt foretagende med cirka 45 år på bagen, som er startet i dørbranchen med at producere døre i træ. Og stille og roligt har vi så gennem tiden udviklet os til at gå over og lave porte på samme måde, som vi har lavet vores trædøre. Og vi har suppleret op med tiden, så vi har flere produkter at tilbyde vores kunder.

Morten: Ja. Og hvem er jeres typiske kunder i dag? Er det de private, eller hvordan er det?

Michael: Vi har siden 2015 sadlet lidt om, fordi tidligere var vi sådan en lille virksomhed, der solgte lidt omkring Rask Mølle og havde nogle små aftaler med nogle enkelte trælast- og tømmerhandler i nærområdet og så videre. Men der er blevet sadlet om, og i dag har vi aftaler med samtlige trælast- og tømmerhandler i Danmark, hvor vi sælger vores produkter via.

Morten: Ja, okay. Så det er knapt så meget direkte ud til den private, men det er gennem nogle forhandlere, som kommer til jer?

Michael: Ja, altså det ender jo ude ved de private brugere på en eller anden vis. Men for vores vedkommende er det som regel via den lokale tømrer, som har kontakten til slutbrugeren, eller slutbrugeren som går til sit lokale byggemarked og får information omkring produkter og så videre der. Og det er så vores opgave at supportere trælasthandlerne. Og det gør vi via vores eksterne konsulenter og vores montører, som vi tilbyder gratis opmåling ude ved slutbrugeren, når vi kommer dertil, hvor kunden ligesom har accepteret pris og så videre. Så deltager vi i den sidste del af fasen med opmålinger og vejledninger og de sidste justeringer på stedet, inden der trykkes på knappen.

Porttyper og de første valg

Morten: Jeg er nysgerrig på, når du som fagmand. Jeg har aldrig talt med en, som arbejder inden for den her branche, eller inden for at levere porte. Synes du sådan generelt set, at vi som forbrugere faktisk træffer de rigtige beslutninger, når vi vælger en port? Eller er der nogle ting, som du grundlæggende gerne lige vil sige, hvis I gør sådan og sådan, eller overvejer det og det eller tager den og den vinkel på det, at så giver du os lige en forlomme i forhold til, hvis vi ikke havde den viden?

Michael: Ja. Det er jo noget af det vigtigste, og det gælder jo nok ikke kun inden for porte, hvor vi bedriver tiden af. Det er jo, at man i opstartsfasen tænker porten ind i sit byggeri. Om det er et nybyggeri eller en renovering, eller hvad det er, at man starter med at tænke ind i, hvad er det for et udseende? Hvad er det for en funktion? Og i det hele taget alt omkring porten. Hvad er det, jeg skal være opmærksom på? For der findes flere porttyper i dag, man kan vælge imellem. Der findes den traditionelle vippeport, som vi kender fra mange år tilbage i tiden, men den er stadigvæk gængs, og den bliver stadigvæk produceret. Der er tofløjede porte eller tofløjede døre, det kommer lidt an på, hvordan man kigger på det. Og så er der jo det, som der nok bliver anvendt mest af i dag, det som vi kalder ledhejseporte, som kommer både i træ og i stål.

Morten: Og nu siger du, der er de her tre typer her, så hvornår siger I, man skal vælge den ene frem for den anden?

Michael: Ja, og det er jo der, det begynder at blive svært, fordi igen, det kommer an på, hvad er det for et udtryk, man gerne vil have? Hvis der er nogen, der gerne vil have et udtryk med noget beklædning, noget naturbeklædning, træ, fer, not, klink eller et eller andet, man ikke ønsker, at der skal være nogle synlige delinger, så forsvinder hele konceptet med en ledhejseport. Så er man tilbage og skal bruge det, man kalder en vippeport, for det er et stort fast portblad. Og igen, en tofløjet løsning kan også være en designmulighed. Men de fleste i dag vælger hovedsageligt ledhejseportene på grund af deres tæthed og deres funktion af, når den åbner op, at den kommer højt op under loftet inde i garagen og tager ikke ret meget plads med sideplads og så videre.

Morten: Jamen fordi en vippeport og en ledhejseport, de kommer jo op, og så ligger de jo over eller under loftet, kan man sige, ikke? Og en tofløjet port, den åbner vel ud til siderne, så det stiller krav om, hvor meget plads man har der.

Michael: Lige nøjagtig. Altså en vippeport kan ikke åbne højere op end hulmålet, for den nederste del af en vippeport åbner ud i portåbningen. Den slår ligesom ud med bunden først, inden den åbner op i sådan en cirkulær bevægelse. Og det vil sige, portbladet vil aldrig kunne komme længere op end underkant portåbning. Hvor ledhejseporten kan monteres, oftest monteres på bagsiden af indvendig væg i garagen. Og derved, hvis der er højde ovenover portåbningen, så kan vi begynde at udnytte det med en ledhejseport, og det er der, ledhejseporten opnår nogle fordele frem for de andre løsninger.

Morten: Hvad er egentlig den mest populære type af port?

Michael: Det er en ledhejseport i dag. Når vi kigger inden for porte, så ligger vi mellem 80 og 90%, der er ledhejseporte. Resten, vippeporten bliver ofte brugt i forbindelse med boligbyggerier og så videre, store garageanlæg og så videre, fordi det er en robust port med ganske få bevægelige dele, og den er nem at reparere for de lokale viceværter og så videre.

Morten: Ja. Så de har hver deres områder, hvor de bonger ud til en god side. Ja, lige nøjagtig. Nu er jeg sådan en relativt høj mand, og når jeg tænker tilbage på mit barndomshjem, så havde vi faktisk en vippeport. Og de gange jeg har slået hovedet mod hjørnet af den vippeport, det kan i hvert fald tælles på, det kræver mange hænder for at tælle det. Så da mor og far købte en ledhejseport, så kunne jeg have hovedet for mig selv, så det var en fordel i hvert fald.

Michael: Lige nøjagtig. Og det er netop det, der gør, at den er begrænset af, at den ikke åbner højere end portåbningen, og så skinnerne skal have bagfald, fordi topbeslagene, nu bliver det teknisk, de har en udveksling, og det gør jo, at skinnerne skal gå nedad og indad i rummet, og derved kommer vi ned på højder, som kan være lidt uheldige for pandebrasken.

Morten: Og det er simpelthen fordi at porten ikke må kunne ryge ud af sig selv. Det er egentlig det, det er et eksempel på. Den skal ryge ind i rummet i stedet for.

Michael: Yes.

Morten: Okay.

Materialer, overflader og designmuligheder

Morten: Hvad så med, du var lidt inde på, hvilke materialer man kunne putte på de enkelte typer af porte, men hvad muligheder har man der?

Michael: Jamen altså, hvis vi holder os indenfor ledhejseport, som nok er den alt overvejende port, som en privat i dag vil vælge, så har vi jo stålledhejseportene. Stålledhejseportene fås i alle farver, man måtte ønske sig. De fås med folieoverflader, og det vil sige, det er sådan en fotograferet folie, så den kan illudere utrolig mange materialer. Man kan illudere naturtømmer. Man kan illudere kunststoffer, man kan illudere andre overflader, betonoverflader eller hvilket udtryk man nu ønsker sig på de her stålledhejseporte. Så der er rigtig mange muligheder. Inden for de seneste år har det jo været det, man kalder granitoverflader eller strukturerede overflader. Og det er jo fordi portene ofte afspejler vinduerne, altså moden inden for vinduer. Og i dag snakker vi alt overvejende træ/alu-vinduer, og det vil sige, så vil kunderne selvfølgelig gerne have, at porten har samme look, glatte look, og da granitfarverne også er utrolig populære, så er det sådan noget, folk søger i dag.

Michael: Udover det har vi jo det, vi er lidt specielle med, fordi vi producerer jo ledhejseporte i træ også her på fabrikken, på egen fabrik. Og vi kan lave dem i ædeltræ. Vi laver dem i egetræ, vi laver dem i mahogni. Vi kan beklæde træporte med alle former for beklædning, fordi det er jo ligesom at sømme fast som til vægbeklædning, hvordan du laver det, det er samme princip. Og det nye, der er kommet indenfor vinduerne nu her, det er eloxerede overflader.

Morten: Og for dem, der ikke ved, hvad det er?

Michael: En eloxeret overflade, jamen det er alu, som får en speciel overflade. Det er ligesom overfladen changerer. Altså uanset om du ser den lige for, eller du går fra siden, så er der ligesom noget, så er det ligesom, den er levende. Og sådan nogle overflader, dem kan du ikke male dig frem til. De skal eloxeres, hedder det jo, hvis det skal være helt rigtigt. Det er overflader, der bliver foretaget direkte på aluminium. Og man kan ikke sende et portelement til eloxering. Så derfor er det nye nu, at vi kan få lavet nogle plader, som vi kan få monteret på vores træledhejseporte, og på den måde så komme tilbage til de her overflader, de her rigtige overflader.

Morten: Michael, du sagde det her med, at I havde mulighed for at lave et trælook også på en ledhejseport, ikke? Er det så lister? Og er de horisontale, er de vertikale? Hvordan ser det ud?

Michael: Altså det kan man gøre. Man kan beklæde porte med listebeklædning. Og man kan gå ind på vores hjemmeside, arcas.dk, og se nogle billeder, som ligger derinde af projekter, som vi har udført. Når vi gør det, så beklæder vi faktisk både træ, men også stålledhejseporte med lister i forskellige naturmaterialer, alt efter hvad kunderne ønsker.

Morten: Okay. Ja, så nu kiggede jeg faktisk lige ind på hjemmesiden, og jeg kan også se, at nu spurgte jeg, om det både var horisontalt eller vertikalt, og ja, det er det, men det er faktisk også oppe i en spids, altså det er også skråplader, kan jeg se, I har nogle projekter inde på hjemmesiden på det.

Michael: Ja. Og det er den fordel, vi har med træledhejseporte. Altså træledhejseporte anses stadigvæk for at være en lukrativ port. Altså det er ikke der, folk vælger flest. Der skal man ind, fordi man gerne vil have et andet design end det, der er muligt inden for stålledhejseporte. Fordi stålledhejseporte er mere eller mindre bundet op på, at når du laver mønstre i sådan en, så er det i produktionsretningen. Så det vil sige, når porten kommer op at sidde, så er det vandrette linjer, du får i porten. Man kan præge en fyldning i en port. Det er der sikkert også nogen, der kender til. Det sker ikke ret ofte. Men i stål er du låst på ganske få designs.

Michael: Når vi går ind i vores træledhejseporte, så har vi muligheden for at starte med det, vi kalder et blankt, altså et helt glat portblad, som vi så kommer i CNC'en, og så kan vi designe det mønster, som kunden ønsker. Og det er, som du selv siger, det kan være lodret, det kan være vandret, det kan være skråt, det kan være fiskeben, det kan være dobbelt fiskeben, det kan være alle mulige mønstre, harlekinmønstre og så videre. Det er kun fantasien, der sætter grænsen for, hvordan og hvorledes. Vil man have skrevet sit navn på porten, jamen så kan vi gøre det.

Morten: Okay. Okay. Men du siger sådan grundlæggende, så hvis man overvejer træ, så er det en mere eksklusiv løsning, og deraf er prisen nok også højere, ikke?

Michael: Jo. Det er den, uden tvivl.

Vedligeholdelse, service og balancen i porten

Morten: Hvad med, hvis vi taler omkring holdbarhed og vedligeholdelse af sådan en port? Hvad er der for nogle ting, som man egentlig skal overveje der?

Michael: Altså de moderne ledhejseporte i stål i dag kræver ikke den store vedligeholdelse. Altså en almindelig afvaskning en gang imellem, det kan man jo se på porten, det er ligesom bilen. Når man kan se, den trænger, det samme gælder for porten. Man kan tænke det ind i, at det er stort set samme overflade. Så og snakker vi om almindelige farver, altså ikke granitfarver eller specielle overflader, men almindelige farver, så anbefaler vi altid en afvaskning med en god bilshampoo, der indeholder lidt voks, fordi så er du med til at beskytte overfladen også og gøre den nemmere at rengøre næste gang.

Michael: Det er sådan det rent visuelle på fladerne. Så er der selvfølgelig lidt smøring på bagsiden af porten, for der sidder nogle hængsler, der sidder nogle fjedre, der er forskellige systemer, hvordan sådan en port bliver neutraliseret i vægt, fordi den skal jo være sådan, at den faktisk bare kan åbnes med en finger. Så det med fjedrene og hængslerne og hjulene, som sidder inde på bagsiden, jamen det er noget sprayfedt, vi anbefaler der, der lige skal påføres nogle enkelte steder. Og ellers, så er der tale om private porte, jamen så er der ikke noget lovkrav om noget årligt service eller lignende, som der er inden for industrisektoren. Men vi anbefaler en gang hver andet eller tredje år som minimum, at man får en professionel portmontør eller et eller andet forbi lige til at få lavet nogle justeringer og så videre.

Morten: Og hvad kan det være for nogle justeringer? Hvad laver sådan en professionel portmontør, hvis de kommer ud på sådan et servicekald?

Michael: Jamen for det første så alt afhængig af hvilken bygningsdel, man har monteret den op i. Der er nogle, der bliver monteret op i træskeletter og den slags der. Og når det er træskelet, så har selve den base, man har monteret porten op på, en mulighed for, at den kan give sig, at den kan arbejde. Det kan være med til, at den forskubber justeringen i porten. Så derved kan vi justere porten, så den kommer tilbage til der, hvor den skulle have siddet fra start af.

Michael: Ligeledes så de fjederløsninger, der er på portene, der er det ikke alle fjederløsninger, vi anbefaler, at kunder selv begynder at efterspænde på, fordi man skal forestille sig, at vægten på porten bliver båret af de her fjedre. Og en almindelig standardport på 2,5 gange 210, jamen den vejer omkring de der 50-60 kilo, så der er altså noget spænd på sådan nogle fjedre. Og hvis man ikke kender systemerne, så skal man lade det være og lade det være op til professionelle lige at efterspænde den, for fjedrene mister lidt styrke med årene. Men det gode ved torsionssystemet, det er jo så, at vi kan efterspænde den og få den op på fuld styrke igen.

Morten: Hvordan vil man egentlig opleve, hvis man nu, jeg tænker, hvis jeg havde en ledhejseport, så ville jeg også have en motor på den. Så er jeg ikke sikker på, at jeg oplever, at den går mere trægt, eller den går lidt op. Hvordan kan jeg se, at den trænger til at blive efterspændt?

Michael: Ja. Vi skal helst ikke derhen, hvor man kan begynde at se, at der er et eller andet galt, ved at motoren begynder at lyde overbelastet og så videre. Fordi så begynder vi at udsætte tingene for fysisk overlast, og så ender vi med at stå med et defekt produkt på et eller andet tidspunkt. Så det vi anbefaler, det er en gang imellem, hver tredje måned eller hvad det nu måtte være, der sidder en frikoblingsanordning indvendig i garagen, som man kan aktivere, og det vil sige, så kobler man porten fri for automatikken. Og så kan man ved selvsyn selv lige åbne og lukke porten manuelt, og så kan man hurtigt mærke, om den kører let og ubesværet, eller om den har nogle punkter, hvor den ikke kører ret godt. Eller for eksempel at porten virker tung og lukker ned af sig selv, for det må den heller ikke.

Michael: Porten skal være i balance, og det vil sige, åbner du porten halvt op, så skal porten blive der. Den må ikke selv åbne videre op, og den må heller ikke falde tilbage mod gulvet. Så det er testen hver kvartal, man lige skal ud og lave for at se, om det fungerer det her. Så har man hele tiden en god forståelse på, hvordan ens port kører.

Isolering og teknisk udvikling

Morten: Jeg er faktisk lidt i tvivl om, kan man isolere en port? Altså der er flere der også taler om, hvor eksklusivt, så er du varm på ude i garagen og sådan nogle ting. Kan man, hvad med porten? Er den, lukker den varmen ud, eller kan man faktisk isolere det også?

Michael: Altså, som udgangspunkt, så er ledhejseporte udført i stål isoleret. De er isoleret som standard med omkring 40 mm isolering. Det kan være for nogens vedkommende polyurethan, og for andres vedkommende så er det polystyren. Jeg skal lade være usagt, men jeg tror ikke, der findes porte længere, som ikke er isoleret. Så uanset om der er varme på eller ej, så er det i hvert fald ikke ud af porten, at varmen fiser. Fordi selve isoleringen inde i porten er jo med til at stabilisere portelementerne, for det består jo basalt set af en isolerende kerne, og så har du en stålplade på hver sin side. Det er jo sådan set som et element typisk vil være opbygget.

Michael: Med de nyere krav, der er kommet, og også med folks ønske om at få opvarmede garager og så videre efterhånden, jamen så har man jo skulle øge isoleringskravene til portene, fordi så begynder garagerne jo også at få nogle krav omkring noget U-værdi-beregning, varmetabsramme og så videre. Så i dag tilbyder vi oftest, og som standard er det 40 mm porte, men vi har også 60 mm porte i sortimentet. Så igen, det er med til at øge isoleringsevnen omkring portene.

Morten: Michael, jeg er nysgerrig på, sker der egentlig sådan en udvikling inden for porte, eller er det et givent produkt, man har færdig med at udvikle? Eller sker der nogle nye ting? Altså har I nogle udviklingsfolk, der sidder og prøver at finde på det næste, eller er der nogle ting, hvis vi kigger ud i fremtiden, som man kan forvente af en port?

Michael: Altså jeg tror nok, at man har grundsubstansen i, hvordan en port fungerer. Det tror jeg, man har fundet frem til. Det man sidder og udvikler på, det er jo hele tiden designs, nye overflader. Fordi portene følger ligesom dørene og vinduerne i huset. Der skal porten jo også være med til at afspejle. Så det er på sin vis ikke porten som sådan, der bestemmer den retning der. Det er normalvis bestemt ved valg af dør og vinduer i byggeriet.

Morten: Så I kigger meget på producenterne af vinduer og døre for at se, hvad det er, de kommer med?

Michael: Altså går vi tilbage i 90'erne, så lavede vi jo mahogniporte i ét væk, fordi det var der, hvor mahognivinduerne havde rigtig godt fat i det danske byggeri, så der producerede vi jo mahogni ledhejseporte en masse. Men i dag er det jo som sagt træ/alu og den slags der. Så det er gået meget mere over på stålporte. Så er der selvfølgelig de folk, som du selv nævnte, der er listebeklædning blevet sådan en trend, og det ønsker man jo også portene beklædt med. Og mange gange så laver man sådan ligesom et stort felt, hvor portene bliver en integreret del af, så de faktisk forsvinder i designet, men virker som en designting på huset. Så det er meget populært.

Morten: Så leverer folk listerne til jer, altså de resterende lister, så leverer de det til jer, som I så skal beklæde det på, eller hvad?

Michael: Enten det eller omvendt. Hvis det er sådan, de er ude efter nogle bestemte lister, fordi det er jo specielle systemer, vi bruger, når det er lister. Så det kan også være, folk kommer til os og siger, hvad kan I levere, og vi har mange forskellige slags. Og så er det også os, der leverer listerne til det øvrige byggeri i tilfælde af, at det er den vej man går. Så man kan gå begge veje.

Morten: Man kan gå begge veje på det. Ja, okay, det giver mening.

Motorer, styring og lovkrav

Morten: Nu var vi lige kort inde på motoren og sådan noget. Nu spurgte jeg også om udvikling. Er det også, jeg tænker ikke, at I leverer eller udvikler vel ikke jeres egen motor. Det er noget, der bliver købt til. Men sker der en udvikling inden for det, eller er det også den skal bare køre frem og tilbage, eller hvordan er det?

Michael: Nej, der er sket en stor udvikling. Der er jo kommet mange flere muligheder på, hvordan og hvorledes man gerne vil betjene sin garageport. Det kan jo foregå på smartphone. Det kan ved hjælp af apps, det kan være stemmestyret. Det kan være ADK-løsninger.

Morten: ADK-løsninger, hvad er det?

Michael: Ja, det er adgangskontrol. Det kan være en briklæser, eller det kan være koder, kodetastatur og så videre. Så alt det her er blevet udviklet gennem tiderne. Tidligere var det kæder, der trak automatikkerne. Det er det ikke længere. Det er nogle plastikringe, armerede plastikbælter og så videre. LED-lys er der kommet i. Også fordi der bliver stillet krav til, hvor meget strøm sådan nogle ting må bruge. Så på den måde har der faktisk været en rimelig stor udvikling inden for portautomatikkerne. Men i bund og grund er funktionen jo ikke, den primære funktion har ikke ændret sig. Men meget tilbehør og accessories og alt sådan noget der er blevet et stort emne.

Michael: Der findes noget, der hedder HomeLink. Der findes jo nogle systemer, hvor du kan binde hele dit hus op på.

Morten: Præcis.

Michael: Og styre det ved hjælp af apps og alt muligt andet. Og der er det selvfølgelig også blevet et must, at det skal man jo også kunne med sine garageporte. Så biler har noget HomeLink-system. Og det vil sige, så koder man faktisk fjernbetjeningerne ind i bilen, så du ikke har en løs fjernbetjening liggende, men så har du en fast knap i bilen, at når du kommer hjem, så trykker du der, og så betjener du porten på den vis der.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Lige nøjagtig. En lidt kedelig ting vil nok nogle folk synes, men er der noget lovkrav? Er der noget bygningsreglement? Er der noget vi som nybyggere eller husbyggere bør være opmærksomme på her?

Michael: Altså som producent eller leverandør af de her produkter, så er der nogle EU-normer, som vi skal overholde. Og det har jo noget at gøre med fingerklemsikring. Det har noget at gøre med sikring imod nedstyrtning af porte og fjedre der kan springe og hvad der ellers er. Så alle de her ting, det er ting og sager, som vi selvfølgelig skal sørge for er i orden. Og der er det jo vigtigt for forbrugeren, at de undersøger, om produkterne er CE-certificeret. Og det skal jo tydeligt fremgå både af produktet eller inde på leverandørens hjemmeside eller hvor man nu søger sine informationer.

Morten: Så det jeg også hører dig sige, det er lad være med at købe din port på Temu. Det er også det, du siger.

Michael: Altså, nu handler jeg overhovedet ikke selv på Temu og beder også mine børn om at lade være med det, men ellers så skal jeg ikke bestemme, hvad andre folk gør. Men som privatforbruger, der er vi jo ligesom sat uden for alt muligt regler. Altså vi må gøre alle mulige dumme ting derhjemme og komme lige så meget til skade, som vi selv har lyst til. Det er der jo ikke rigtig noget lovgivning, der går ind og styrer. Så selve produktet, det skal være CE-certificeret. Det skal motoren også, og tingene skal være testet sammen som en enhed, fordi det hele bliver ligesom betegnet som en maskine, når de er koblet sammen. Og så indgår det under noget, der hedder maskindirektivet, som jeg ikke skal trætte forbrugeren med. Men det er noget, som vi som leverandør skal sørge for er i orden.

Morten: Så køb det ved en ordentlig leverandør. Det er egentlig i bund og grund det, du siger.

Michael: Altså det synes jeg jo, man skal gøre med alt muligt. Og i det hele taget synes jeg bare, når det er sådan, man er ude i sådan nogle projekter som det her, jamen altså selvfølgelig skal man da tage højde for, hvad man har at bruge af penge og så videre, men det er altså ikke mange kroner, vi snakker om for at gå fra et måske mindre heldigt produkt til et ganske fornuftigt produkt. Altså det er ganske få tusind kroner, vi snakker om i min betragtning.

Mål, tilpasning og valg af leverandør

Morten: Er der noget med det her som sidste spørgsmål, er der noget med det her, hvor en port, er den i standardmål eller er det specialmål? Hvis man nu skal i gang med at designe, skal man så kende nogle standardmål, eller bliver det bare produceret efter ordre, når man kommer med sådan en opgave ved jer?

Michael: Langt de fleste porte for vores vedkommende, qua det at vi handler via trælast- og tømmerhandlerne, via lokale tømrer- og mestre og den vej ud til slutbrugerne, jamen så er det jo fordi, at det ikke bare er at gå ind og klikke og finde en standardstørrelse inde på nettet. Så for vores vedkommende vil jeg sige, 90 til 95% af alle porte bliver lavet efter mål, efter kundens ønsker. Og det gør de netop fordi, at vi gerne vil give den bedste oplevelse til slutbrugeren, og at det er os, der tilpasser vores produkt til huset og ikke omvendt, at kunden skal til at tilpasse huset til porten, fordi det synes med det samme.

Morten: Ja, lige nøjagtig.

Michael: Så det er min klare anbefaling. Og jeg ved godt, man kan blive lokket på nettet af porte til 8.000 kr. og så videre. Men når man så kommer til at kigge lidt ned igennem tingene, jamen så for det første, så er porten ikke ret stor. Den er i hvert fald mindre end hvad de flestes garageåbninger er. Og det man har skrevet, det er et standardmål, fordi man ved godt, det er der måske kun 1% ud af alle der går ind og kigger på, der kan bruge det her. Men så arbejder man videre derfra, kan man sige. Så det der med at finde en port, der måske ikke passer helt, det kan altså ende op i, at man faktisk slet ikke kan bruge porten, fordi fjedresystemer og design og alt sådan noget, kan man simpelthen risikere, at det forsvinder bagved muren, eller der ikke er plads på grund af, at nu er porten lige pludselig højere end hulmålet, og så har man ikke taget højde for, at så skal overhøjden jo også ligesom være ændret.

Morten: Lige nøjagtig.

Michael: Så nej, altså stort set alt hvad vi leverer i dag, det er customized. Det er lavet på mål, så det passer til huset.

Morten: Det lyder rigtigt.

Outro

Morten: Michael, tak for dit bidrag her i podcasten. Vi plejer jo lige at slutte af med et godt råd til nybyggere. Hvis du skulle sende et, hvad skulle det være?

Michael: Jamen altså først og fremmest vil jeg sige, tag fat i os. Vi tilbyder vores assistance gratis, når vi kommer dertil, hvor vi skal have de sidste ting på plads. Og ja, kig jer godt for. Find nogle, I føler, der lyder fornuftige at handle med. Og så måske ikke altid søge det allerbilligste, der findes på markedet. Så er jeg sikker på, så skal man nok have en garageport, der fungerer i det daglige og i mange år fremad.

Morten: Ved du hvad, det er det råd, det sender vi ud. Hvis man skal læse mere om jer eller finde jer lidt mere, hvor gør man det henne?

Michael: Jamen altså, jeg vil jo anbefale folk at gå ind og kigge på arcas.dk. Vi har en masse billeder af projekter, som vi har lavet igennem tidernes morgen, som kan være med til at være inspiration til folk, hvis de sidder og er lidt i tvivl om, hvordan og hvorledes, hvilket indtryk de gerne vil have, at deres nye garage eller renoverede garage skal give. Og ellers befinder vi os jo på de sociale medier, på LinkedIn og Facebook og så videre, hvor vi løbende lægger nye sager op hele tiden, som kunne være en inspirationskilde for folk.

Morten: Ved du hvad, vi linker til det hele. Tusind tak for dit bidrag.

Michael: Selv tak, Morten.

Outro: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.