Den ekstraordinære bolig

Intro

Agnes: Ikke funktionsmæssigt et hvilerum. Det er et, og der bruger du forskellige elementer til at skabe et hvilerum. Det er simpelthen bare en overgang, hvor kroppen får lov til lige at opleve noget, der er lukket lidt til, før du åbner op igen.

Intro: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla.

Morten: Jeg indrømmer, vi har haft mange drømme, når vi har talt omkring vores eget nybyggeri. Kan vi få et udbad? Kan vi få et stort nyt køkken? Hvad med noget ekstra plads? Hvad med den og den funktion ude i badeværelset? Der er rigtig mange ting, som faktisk kan gøre en bolig ekstraordinær. Og det skal vi tale med Agnes om. Hun er arkitekt. Agnes, velkommen i Drømmevillaen. Jeg har sådan et hurtigt spørgsmål, som jeg godt kunne tænke mig at lægge ud med, og det er, hvad er egentlig det, der gør en bolig ekstraordinær i dine øjne?

Agnes: Jamen sådan meget kort fortalt, så er en bolig ekstraordinær, når den gør andet og byder på mere end bare at være en bolig. Det er en bolig, der på den ene eller anden måde er bemærkelsesværdig og skiller sig ud, og det kan den gøre på mange forskellige måder.

Morten: Og det er jo lige præcis det, vi skal prøve at snakke om i dag og prøve at dykke ned i, og det har jeg set rigtig meget frem til. Men inden vi lige kommer ned i det, Agnes, du får lige en chance for at fortælle, hvem er du, og hvad er det, du står for?

Agnes: Ja, jeg hedder Agnes Katarina Gamp, og jeg har siden 2018 haft virksomheden Smukke Huse, hvor jeg udvikler lækre boliger for private boligejere.

Morten: Det lyder fedt.

Agnes: Ja. Jeg tager kun et lille antal projekter ind om året, og det gør jeg, for at jeg kan have optimal fokus på mine kunder. Det er sådan, jeg ligger på omkring tre til fem projekter maks og ønsker ikke at have flere.

Agnes' tilgang til arkitektur

Morten: Nej, okay.

Agnes: Og hvis jeg sådan kort skal beskrive mit arbejde og det, der optager mig, så er jeg nok en ekspressiv minimalist. Og hvad betyder det? Det betyder egentlig, at jeg godt kan lide at være meget ekspressiv i mit udtryk, men at jeg også godt kan lide at koge det ekspressive ned til selve essensen. Det vil sige, fordi jeg synes, det giver et bedre resultat, og jeg synes, det giver et klarere udtryk. Så jeg søger hele tiden, undersøger kompositionen og prøver at få den ud så stærkt som overhovedet muligt.

Morten: Ja, okay. Hvad er det, der har gjort den her passion? Hvad er det, der har fået dig frem til den?

Agnes: Jamen, jeg tror vel, at det er kunstneren i mig, at jeg ligesom, jeg ville jo godt have været kunstmaler, men jeg turde ikke rigtig at gå den vej, så jeg blev arkitekt i stedet for.

Morten: Okay.

Agnes: Og så valgte jeg egentlig at bruge husene og arkitekturen som min udtryksform for det at skabe.

Morten: Ja. Hvad kan man, hvad betyder det? Det betyder jo selvfølgelig, at du har en bestemt stil, eller du har et bestemt udtryk, men er der andre ting, du faktisk har taget fra kunsten med dig ind i arkitekturen? Eller tager med?

Agnes: Ja, eller jeg vil faktisk hellere sige den anden vej rundt, fordi jeg maler også, men det er ligesom husene, der er blevet min primære udtryksform, og så understøtter jeg det med malerierne, men det er egentlig de samme ting, der optager mig. Det er det her, hvor meget kan jeg larme uden at larme? Hvor ekspressiv kan jeg være, samtidig med at husene har en fuldkommen ro over sig.

Morten: Ja.

Agnes: Så det handler meget om kompositioner og arbejde med kompositioner.

Morten: Ja, okay. Jeg har faktisk spurgt flere arkitekter, nu har vi haft flere på besøg her i podcasten, om man som arkitekt betragter sig som kunstner. Og det vil de fleste faktisk sige nej til. Men det kan være, du er første gæst i podcasten her, hvor det faktisk er en sammenhæng imellem de to. Så det var fantastisk.

Agnes: Ja, jeg tror, der er meget kunstner i mig, og det kommer også til udtryk i, at jeg også maler, kan man sige, og at jeg kobler de to ting sammen og har også en meget kreativ tilgangsvinkel til husene. De skal kunne noget. Jeg kræver noget af dem. De skal være stærke i deres udtryk, og de skal kunne mere end bare at være et hus.

Kundernes drømme og det ekstraordinære hus

Morten: Ja, lige nøjagtig. Og jeg tænker jo også, at det er det, som vi skal tale om i dag, fordi det handler jo netop om den ekstraordinære bolig, og jeg synes, det er en rigtig fin indflyvning, vi har fået lavet her også for at forstå dig i det. Men jeg tænker på, vi drømmer jo også om en ekstraordinær bolig, kan man sige, fra der hvor vi sidder, og det er ikke sikkert, det er det samme perspektiv, som dine kunder har. Men jeg tænker faktisk på, hvad er det egentlig dine kunder især drømmer om, når de kommer til dig?

Agnes: Ja. Jeg tror primært, at kunderne kommer og henvender sig til mig, fordi de værdsætter et særligt udtryk. Fordi de måske har set nogle billeder af nogle huse, de godt kan lide, og har en fornemmelse af, hvad det er, de godt kunne tænke sig. Og så er det, de henvender sig til sådan en som mig, men de har også den her tanke omkring, at de godt kunne tænke sig, at boligen bliver skræddersyet i forhold til deres behov. Det kommer de fleste jo også og siger, og den er sådan lidt sjov, fordi vi er faktisk ekstremt fastlåste i vores boligstruktur. Så det der med at skræddersy, det er der faktisk ikke særlig meget af.

Morten: Hvordan rådgiver du så dine kunder til det? Altså hvordan rådgiver du dine kunder igennem den rejse?

Agnes: Jamen, jeg lytter jo til dem, og jeg siger ikke, ja, men I vil jo have det samme som alle andre.

Morten: Nej, nej, selvfølgelig. Selvfølgelig.

Agnes: Men det er bare det der med, at jeg er meget fascineret af det her med, at jeg kalder det opskriften på sandkagen. At det er de samme ingredienser, der bliver proppet i den der sandkage hver evig eneste gang. Og prøver jeg at foreslå en anden form for boligstruktur, for jeg har jo selv gjort mig nogle tanker om nogle ting, som jeg synes er fuldstændig fjollede. Sådan noget, blandt andet bryggersfunktionen, er jeg ret uforstående overfor. Men selvom jeg prøver at rykke lidt ved deres opfattelse omkring, kunne man se tingene på, kunne man fordele funktionerne lidt anderledes, så er det altid nej. Og det synes jeg egentlig bare er meget sjovt, men selvom det er den samme opskrift på sandkagen, så synes jeg, det er utroligt, hvor mange forskelligartede resultater vi kan få.

Morten: Det kan der så godt være, ja, sagtens, ja. Ja.

Agnes: Ja.

Morten: Men hvor synes du så, det ekstraordinære, kan du ikke give nogle eksempler på, hvor det kan opstå henne?

Agnes: Jo, en bolig bliver jo ekstraordinær, når den rækker ud over det forventede. Når det ikke bare er et hus, men det bliver en oplevelse. Ja. Det bliver en følelse, der sådan forbinder sig med dem, der bor i den. Så det handler ikke nødvendigvis om luksus eller størrelse, men det handler om dybden og intentionen og nærværet i huset. Og det kommer til udtryk i hele konceptet, som huset er bygget op på. Det kan være detaljerne, det kan være måden, hvorpå materialerne udspiller sig. Det er oplevelsen af rummene, og så selvfølgelig i kombination med en mere kompleks formgivning. Ja. Og det gør, at du får en bolig, der på mange måder påvirker dine sanser.

Flow, overgange og husets indre rytme

Morten: Ja. Jeg har sådan tænkt tidligere, eller hørt tidligere også det her, at man faktisk kan skabe en del i det her med overgangen mellem de enkelte rum. Er det et af de greb, som du også bruger?

Agnes: Ja, det er selvfølgelig også et meget vigtigt greb. Fordi det er jo ligesom husets indre. Så der er jo både det ydre, som er formgivning og måden, hvorpå huset forankrer sig i landskabet, og så er der det indre, og det er ligesom det, vi kalder for husets flow. Det er den bevægelse, der er i huset. Og jeg arbejder tit ud fra det der med åndedrættet. At åndedrættet er jo sådan en veksel mellem indånding og udånding. Så det er sådan en rytme, og den rytme forsøger jeg egentlig også at skabe i husene og i vekslen mellem det tætte og det åbne. Og hvis jeg skal give sådan et rigtig godt eksempel på det, så er det sådan, hvis du for eksempel har et rum, du ønsker at fremhæve oplevelsen af, så skal du komme fra et hvilerum, inden du træder ud i det, fordi så giver du kroppen mulighed for at indtage det optimalt. Hvis man for eksempel har et stort rum, og så bagefter skal ind og indtage et til stort rum, så vil det svare til, at du tager to indåndinger på en gang, og det kan man ikke. Så det er vigtigt at få de der rytmer ind i selve for at opnå den optimale oplevelse af det, du prøver at få frem i dit udtryk.

Morten: Så hvis man for eksempel har et stort køkken-alrum, som jo vil være et stort rum, som du kommer til, så siger du, så skal man komme fra et hvilerum, inden man træder ind. Så et hvilerum, det kunne være hvad? Et eksempel på det? Det er jo ikke lige oplagt at lægge soveværelse der, men der er andre muligheder i det her.

Agnes: Nej, det er slet ikke funktionsmæssigt et hvilerum. Det er et, og der bruger du forskellige elementer til at skabe et hvilerum. Det er simpelthen bare en overgang, hvor kroppen får lov til lige at opleve noget, der er lukket lidt til, før du åbner op igen.

Morten: Ja, okay.

Agnes: Så det er ikke et hvilerum i funktionsforstand, det er i en formmæssig forståelse af, hvordan man skaber. Sådan så du ikke har en kæmpestor hall, for eksempel, og så går du direkte ind i et kæmpestort køkken-alrum. Det synes jeg er en fejl. Der vil jeg altid lige skabe en overgang, hvor du lige trykker ned for ro, og så er du klar til at tage imod den næste.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Det giver god mening. Det giver god mening.

Agnes: Ja, og det gør, at du skaber bevægelse og dynamik i din bolig. En anden måde, at man arbejder med det her med rum til rum, det er jo, at man i boligen har de her forskellige funktioner, og det er også vigtigt, at man skaber grænser mellem de her funktioner. Og det gør man sådan typisk ved enten materialeskift, eller det her med, at man sænker en loftshøjde, eller at man laver niveauspring i boligen, der sådan indikerer, at nu træder vi ind i en anden zone.

Morten: Ja.

Agnes: Og det er også med til at give klarhed og bare et bedre flow i dit hus.

At koble inde og ude sammen

Morten: Ja. Jamen, det kan jeg faktisk sagtens forestille mig. Men det er vel ikke kun det interne, vi taler om, eller det indvendige i huset, fordi det handler vel også meget om, jeg tror, vi har brugt udtrykket her med at koble inde og ude sammen i huset. Det handler det vel egentlig også om, det vi taler om her, ikke?

Agnes: Jo. Selvfølgelig, altså, det hele hænger jo sammen, kan man sige, for at få det optimale udtryk. Det at koble inde og ude sammen, det er sådan en af de ting, som jeg virkelig godt kan lide at arbejde med. Og det gør jeg egentlig ved at skabe de her flydende overgange mellem ude og inde. Måden jeg gør det på, det er, at jeg for eksempel tager elementer indefra huset og skyder dem ud igennem huset. Så man ligesom får de her gennemgående elementer. Og jeg bruger også meget de her fritstående vægge, som jeg kaster udenfor huset, som gør, at indvendige rum ligesom afsluttes udenfor.

Morten: Ja.

Agnes: Og det er en måde at fragmentere formen på. Og når du fragmenterer formen, så vil det jo sige, at du opløser den.

Morten: Ja.

Agnes: Og på den måde griber den meget bedre fat i det landskab, den har omkring sig, hvis du sammenligner for eksempel med, jeg har et hus, som har fire vægge, fire ydervægge, og så har jeg mine funktioner derinde. Jeg har en hoveddør, jeg har nogle vinduer. Så er din eneste måde at forbinde dig til landskabet, det er jo via en skydedør, for eksempel, eller et stort glasparti. Her der trækker jeg jo rum, jeg skaber rum udenfor, som også bliver trukket ind i boligen.

Morten: Ja.

Agnes: Og det giver en helt anden oplevelse af at koble ude og inde sammen.

Morten: Er det specielt, eller bruger du det specielt i forbindelse med terrassemiljøer, eller kan det faktisk også bruges udenfor terrassemiljøerne?

Agnes: Det kan være terrassemiljøer, men det er også ofte bare oplevelsen af rum. Det vil sige, det er visuelle effekter.

Morten: Okay.

Agnes: For eksempel så kan jeg have en entré, det har jeg i et af mine huse, hvor du træder ind, du møder et entrérum, og nede for enden af rummet, der er det egentlig bare et stort glasparti. Og to meter udenfor glaspartiet, der har jeg sat en meget, meget smuk mur, hvor der er et meget smukt træ, som bliver belyst nedefra. Så entréen stopper jo udenfor.

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Agnes: Ja, ja.

Morten: Og så træet står foran væggen, så man kan se det belyst op ad væg. Er det sådan at forstå?

Agnes: Ja. Ja.

Morten: Og det lyder rigtig fint. Det bliver du nødt til at sende mig et billede af. Det vil jeg faktisk gerne se. Det lyder rigtig fint.

Kompositioner, materialer og enkelhed

Morten: Prøv at hør, der må da også være noget med materialer og kompositioner og sådan noget, som man kan bruge til at skabe noget ekstraordinært. Er der ikke det?

Agnes: Jamen, det hele bliver skabt ud fra kompositioner. Det er sådan en af mine yndlingsting at arbejde med. Det er kompositioner, og hvis man sådan kan sige, hvad handler de egentlig om? De handler jo om mange ting, og det er sådan alt efter, hvad det er, man ønsker at lægge vægt på. Og typisk i en bolig, så handler det om husets greb og det, man ønsker at fremhæve. Og hvis jeg sådan lige kort skal fortælle om essensen af en komposition, så er det den følelse, den fremkalder hos modtageren. Altså man kan sådan sige, at kompositionen guider modtagerens oplevelse gennem de visuelle valg, som jeg vælger at bruge. Ja. Og jo stærkere kompositionen er, jo klarere den er i sit udtryk, jo stærkere vil modtageren også opleve den. Ja. Og selve skabelsen af en komposition er sådan en balance mellem en intuitiv og en tænkende proces. Så den bevæger sig hele tiden mellem følelse og analyse og spontanitet og bevidste valg. En komposition er egentlig ikke noget, du kan tænke dig frem til. Fordi så bliver den ligesom tam eller banal. Så mangler den det der uforudsigelige, det jeg kalder for larm. Og det der gør, at den bliver mere levende og udfordrer de her vante forestillinger, vi har omkring, hvordan ting skal se ud. Ja. Så den er virkelig, virkelig vigtig, når jeg går i gang med et hus, så er kompositionen en af de vigtigste ting, jeg arbejder med.

Morten: Er det ikke svært at kommunikere til kunderne egentlig? Fordi det er jo egentlig en følelse eller en oplevelse.

Agnes: Ja. Det er det. Og det gør jeg slet ikke.

Morten: Nej, okay.

Agnes: Nej.

Morten: Nej, så det er noget, der ligger i dit arbejde, når man kommer til dig, så er det din måde at tænke på og din måde at tænke huset på. Det er at skabe den her komposition og de her oplevelser og følelserne.

Agnes: Lige præcis. Det giver god mening. Lige præcis. Så jeg præsenterer dem aldrig for mine arbejdsmetoder og hvad det nu var, det er bare lige for at forklare dig, hvad en komposition egentlig er, og hvordan man arbejder med dem. Og det er en af de vigtigste værktøjer til at opnå et resultat, der taler et klart sprog. Ja. Men kunden skal kun forholde sig til selve formen, hvordan ser mit hus ud, og hvor ligger badeværelset, og hvor stort er det, og hvor er bryggerset og så videre og så videre.

Morten: Ja, lige præcis. Det er det eneste, der interesserer dem. Et ekstraordinært hus består kun af de dyreste materialer?

Agnes: Nej, slet ikke. Slet ikke. Jeg ville hellere have et hus, der kan noget, lavet af de billigste materialer frem for at have et hus, der ikke kan noget rent rummeligt, og som er spækket med Multiform-køkkener og Dinesen-gulve og hvad ved jeg. Det andet har meget, meget større værdi, fordi det er oplevelsen og følelsen huset skaber, som er det primære.

Morten: Tror du, at de fleste nybyggere, de tænker på samme måde, som du gør der? Og jeg tænker faktisk, at det er noget af det, som jeg faktisk har lært allermest af i podcasten, og jeg synes faktisk, det er en ekstremt vigtig pointe, du kommer med. Fordi jeg tror faktisk, at man lynhurtigt som nybygger begynder at hoppe ind i materialer og valg og tilvalg og alle de der ting. Men i bund og grund, så er det jo noget andet, der faktisk skaber det gode hus, hvis jeg hører dig rigtigt.

Agnes: Ja, det er det. Det er nogle helt andre værdier, der skaber udtrykket. Det er absolut ikke materialerne. Men ikke dermed sagt, at materialerne ikke er vigtige, for de er ekstremt vigtige. Men det er ikke det her med, hvor luksuriøse de er. Selvfølgelig er det lækkert med Dinesen-gulve. Det er der ingen tvivl om, og selvfølgelig er det lækkert med en smuk marmor. Det er ikke det, jeg siger. Og jeg er så heldig, at mange af mine huse får lov til at få nogle af de her lækre materialer, men det er bare ikke det, der skaber det. Materialer bruger man ellers typisk til at understøtte formen. Altså til at forstærke det, man gerne vil udtrykke. Når jeg for eksempel har en af de her vægge, som jeg skyder ud af huset, så skal den selvfølgelig have et andet materiale, for at du fanger, at det her er en væg, der gør noget særligt. Andre gange kan jeg også have en helt almindelig væg, som jeg lige skyder lidt ud. Så er det bare vigtigt, at den har det samme materiale, som den også har indenfor, for begynder jeg at beklæde den med noget andet, så mister den jo sammenhængen i det, den prøver at udtrykke.

Morten: Ja.

Agnes: Og det er sådan generelt den tilgang, man skal have til materialer, hvad enten de er dyre eller billige. Så skal man bruge dem med bevidsthed omkring, hvorfor er det, at jeg vælger at have et andet materiale lige præcis her. For hvis der ikke er nogen mening med, at det skal være der, så skal man hellere lade være. Fordi der er sådan et udtryk, der hedder, simplicity is the ultimate sophistication. Og jo enklere du er i dit udtryk, jo stærkere bliver essensen af det, du prøver at udtrykke også.

Hvornår bliver det for meget?

Morten: Ja. Kan det blive for ekstraordinært? Altså, kan man putte for mange detaljer ind, og kan man tage den her for langt egentlig?

Agnes: Ja, det kan man godt. Og det skal man passe virkelig meget på med, fordi der kom sådan en kunde til mig en dag og sagde, Agnes, dine huse larmer uden at larme. Og jeg synes, det var så fint observeret, og så rigtigt, fordi det er sådan, at det der er hele essensen med det ekstraordinære, det er, at det må gerne være prangende, det må gerne være karakterstærkt, det må godt være ekspressivt, men det må ikke larme.

Morten: Mm.

Agnes: Larmer det, så bliver det et rodet udtryk, det bliver usammenhængende, og du får et resultat, der aldrig rigtig falder til ro. Så det er ekstremt vigtigt. Og hvordan gør man så det? Det gør man egentlig ved at være virkelig tro mod kompositionen igen. Du putter kun de ting ind, der forstærker det, du prøver at udtrykke, og ikke andet. Det vil sige, at noget af det, som man også bruger kompositionen til, det er det her med, at man ikke lige pludselig begynder at løbe ud af en eller anden tangent, fordi det her ser jo mega fedt ud. Så er det, at tingene begynder ikke at tale klart, og så er det, at det begynder at kunne blive rodet.

Morten: Ja.

Agnes: Og så bliver det for meget.

Morten: Men hvordan kan man finde den her balance? Nu siger du, det er rolige. Det modsatte af det, det er det vilde. Det man gerne vil have, det er jo et hus, der er markant, men det skal også være harmonisk og dejligt. Hvordan finder man den her balance i sit arbejde med sit hus? Og det gode svar, det er selvfølgelig at gå til en arkitekt. Det ved jeg godt. Men der må være noget, er der nogle råd, du kan give med på vejen? Er der nogle ord, du kan give med på vejen på, hvad det er, man skal søge efter i den balance?

Agnes: Så vil jeg bare sige, at så hold tingene så enkle og klare som overhovedet muligt. Ja. Jeg ser alt for mange, og så har de fliser her, og så har de trægulve her, og så er der lige en væg her med noget tapet, og så skal vi også lige have nogle trælameller ind her. Men lad være med at gøre det for at prøve at putte alle tingene ind.

Agnes: Ja. Ja. Ja. Hold det så enkelt som overhovedet muligt. Det er nok mit bedste råd. Og ønsker man en lidt større kompleksitet, så skal man helt klart kontakte en, der ved, hvordan man gør.

Outro

Morten: Agnes, det har været fuldstændig fantastisk at have dig med her i podcasten. Jeg synes faktisk, at det har været, det kunne have potentialet til faktisk at blive nogle ord, vi sagde, men jeg synes faktisk, at det var rigtig dygtigt at få det konkretiseret, fordi der var faktisk nogle gode råd og nogle gode ideer og nogle gode tanker. Og jeg har allerede skrevet to ting ned, som jeg lige skal have med i vores eget byggeri også, lige nogle ideer, jeg fik undervejs. Og det er jo også det, som podcasten kan, og jeg håber også, at vores lyttere de kan. Sådan et sidste gode råd, som du kan give til nybyggere, sådan det overordnede råd, hvad skal det være, Agnes?

Agnes: Altså, først og fremmest, så vil jeg jo altid råde til at kontakte en professionel. Altså sådan en som mig, fordi det er mange penge, man skal ud og investere i sit hus. Og jeg synes, at det er ekstremt vigtigt, at man ved, og man får det resultat, som man gerne vil have ud af det. Jeg arbejder rigtig meget med visualiseringer, sådan så man får prøvet en hel del ting af, sådan så man kan se, nå men hvordan ser min bolig ud, hvis jeg maler den her væg, eller hvordan ser det ud, hvis jeg har lyse gulve kontra det her mørke køkken, jeg går og tænker mig. Så få visualiseret projekterne, så man ligesom ikke bliver overrasket bagefter eller står med en følelse af, at jeg er sgu ked af det der, jeg synes alligevel, at det her gulv blev for mørkt. Det vil jeg råde folk til, og så det her med at få noget støtte til selve byggeprocessen.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt.

Agnes: Ja, det er meget, meget vigtigt.

Morten: Jeg synes, det er nogle gode og nogle relevante råd, og også specielt for at prøve at få den her komposition eller få det ekstraordinære og få de ting ind. Det er i hvert fald noget, man ikke umiddelbart gør ved bare at tage et blankt stykke papir og så begynde at tegne sin plantegning. Det er noget, hvor man skal have noget erfaring. Det kan jeg høre, når jeg lytter på dig, og det kan jeg høre, når jeg har talt med andre arkitekter. Der er noget at hente i det her. Agnes, hvis man skal læse mere om dig eller følge dig mere og se nogle af de projekter, du har lavet, hvor skal man gå hen og finde det?

Agnes: Jamen, der kommer jo en hjemmeside, som er lige på trapperne, og den kommer til at hedde smukkehuse.dk, og den forventes lanceret her inden for to-tre uger. Og udover det, så kan man finde mig på Danske Boligarkitekter. Man kan finde mig på Instagram under Smukke Huse. Og man kan også finde mig på Facebook under Smukke Huse, og så er jeg også på LinkedIn, så det er sådan lidt rundt omkring.

Morten: Og hvor vi deler de gode og de flotte huse. Smukke huse, skulle man sige derinde.

Agnes: Smukke Huse, ja. Ja. Ja.

Morten: Agnes, tak for dit bidrag. Det har været en fornøjelse.

Agnes: Selv tak. Det har været spændende at være med.

Outro: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.