Ep142
Belysning
April 23, 2025
Hvordan får du den bedste belysning af dine udeområder? Vi taler med Gitte fra Nordlux om trends, materialer, solcellelamper, smart-teknologi og gode råd til dig, der vil gøre lidt ekstra ud af den udendørs belysning

Gitte Madsen
Få ny viden direkte i indbakken
Der er allerede 100vis af nybyggere der følger med. Ingen spam - kun ærlige historier, ny viden og brugbare værktøjer, der hjælper jer med at realisere jeres byggedrømme.
Jeg giver samtykke til at modtage online kommunikation fra Drømmevillaen. Jeg kan afmelde mig når som helst. Læs mere om, hvordan vi håndterer dine personlige oplysninger, og hvordan du kan afmelde dig i vores Cookie og privatlivspolitik
.jpeg)
.jpeg)
I denne episode stiller vi skarpt på et - efter vores mening - undervurderet element i boligindretningen – nemlig udendørs belysning. For hvordan får man egentlig skabt et udeområde, der både er hyggeligt, sikkert, holdbart og bæredygtigt? Og hvorfor ender udendørs lys alt for ofte som en sidsteprioritet – når det i virkeligheden kan forvandle både indkørslen, terrassen og haven? Vi har inviteret Gitte fra Nordlux med i studiet – en virksomhed, der har skabt lys til hjem i mere end 45 år. Sammen dykker vi ned i de nyeste tendenser inden for udendørs belysning, materialer, smart-teknologi og energiforbrug – og ikke mindst, hvordan du med få, men gennemtænkte valg kan få mere ud af dine udendørs arealer.
Gitte: Ja, men det er helt sikkert den her del med bæredygtighed, der fylder. Vi skal jo forholde os til, at lyskilden skal kunne tages ud af produktet, hvis det er integreret LED, at man skal kunne tage teknikken fra for eksempel plastikken, så det kan affaldssorteres. Det bliver vi nødt til at forholde os til. Måske hvis produkterne kan flat-packes eller foldes sammen, så de ikke fylder så meget i transport. Det her med solceller, igen også har fokus på, at man bruger den strøm, der er.
Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. I dag dykker vi ned i et emne, der ofte bliver overset, men som kan gøre en kæmpe forskel for både stemning og funktion, nemlig den udendørs belysning. Gæsten i dag, det er Gitte fra Nordlux. Gitte, velkommen i Drømmevillaen.
Gitte: Tak.
Morten: Tak fordi du måtte være med.
Gitte: Jamen, jeg har glædet mig helt vildt, fordi det her, det er jo en af de ting, jeg synes faktisk er ret undervurderet, når man skal bygge hus, og det var også derfor, jeg rakte ud til dig og inviterede dig med i podcasten her. Så vi skal lige give folk en chance for at lære dig at kende, Gitte. Hvem er du?
Gitte: Ja, jeg hedder Gitte, og jeg er salgsansvarlig for det danske marked ved Nordlux. Og jeg har været i belysningsbranchen i fem år, som jeg nok har forelsket mig lidt i. Jeg vil så sige, så er jeg jo ikke ekspert, men mere generalist måske. Så det er sådan lidt, jeg ved lidt om meget.
Morten: Ja. Hvad fik dig ind i belysningen, eller hvad fik dig ind i lampebranchen?
Gitte: Det var nok virksomheden, der tiltalte mig i forhold til deres tilstedeværelse og deres produkter. Når man arbejder med salg, så skal man tro på det, man sælger og kunne stå inde for det. Og der har jeg fundet min rette hylde.
Morten: Og Nordlux, hvad er det for en størrelse for dem, der ikke kender den?
Gitte: Jamen, det er et belysningsfirma, som har eksisteret i næsten 50 år. Om to år har vi 50-års jubilæum. Så i 1977. Og de har hovedkontor i Aalborg, hvor design og udvikling styres herfra.
Morten: Vi sidder nok omkring 60 mand på kontoret der.
Gitte: Ja. Og Nordlux laver jo alt fra lyskilder, altså pærer, til lamper, både udendørs og indendørs, til alle rum. Så den spænder jo bredt fra en dekorativ lampe til en mere funktionel lampe, der skal på et badeværelse eller smart belysning. Så det er ret bredt, alt vi sælger egentlig til den private forbruger.
Morten: Hvad gør egentlig en lampe populær?
Gitte: Åh, jeg tror, der er noget med pris, selvfølgelig. Altså prisen skal hænge sammen med kvaliteten og funktionen. Og så er det jo nogle gange, gid jeg havde svaret på det, men det er, hvis den kan ramme et behov og rammer ret bredt i smag. Igen, det kommer lidt an på, om det er et dekorativt produkt eller et mere funktionelt produkt. Nogle gange er det noget på design, der rammer spot on. Og gerne hvis man helt simpelt har løst opgaven, så at sige, så slutkunden forstår den.
Morten: Er det meget trendbaseret at arbejde med belysning? Er der en stor udskiftning i lamper? Er det sådan, at I kan se, at det, der var populært sidste år eller forrige år, det er ikke det, vi skal sælge næste år? Er der sådan en stor udskiftning inden for det, for de produkter I arbejder med?
Gitte: Både og. Vi har mange lamper, der har over 20 år på bagen, som stadig holder. Og jo flere af dem, egentlig, jo bedre. Men der er klart noget omkring materialer. Altså nu for eksempel børstet stål er et eksempel på noget, der er ret meget inde. Så indtænker vi det jo, sådan så vi har lamper, der passer ind i folks indretninger med deres øvrige materialevalg på andre ting i hjemmet. Så der er noget, og der kan være noget farver på produkterne. Førhen var lamper måske hvide. De er måske mere beige, sandfarvede i dag, noget af det. Men ja, så der er helt sikkert nogle ting, der ændrer sig. Og så udvikler man sig jo bare hele tiden, altså kan proppe mere og mere teknologi ind, så hvor man kan blive klogere, kan man sige. Forbedre selve LED'en, forbedre lyskilden. I gamle dage var det jo halogen og glødepærer til i dag, de her LED-lys, som næsten ikke bruger noget strøm. Det skal de jo sørge for hele tiden at putte ind i vores lamper.
Morten: Hvad med formen på lamper? Kan man sige, at der er noget, der ændrer sig der?
Gitte: Ja, der er selvfølgelig også mange hensyn at tage. Der kan selvfølgelig godt være noget med materialer og noget, at det skal være mere organisk. Der kan igen være forskellige retninger, om det er mere materialistisk eller bløde former. Det kan igen være noget valg af materiale, at man vælger noget, der er mere papir eller stof, som gør, at man får nogle andre muligheder i udformning, end hvis man kun brugte metal. Så klart, der er nye muligheder i materialer, der gør, at man kan udforme det på nye måder. Og også fordi selve lyskilden kan gøres mindre måske, at du også kan lave en mere minimalistisk og smal lampe i forhold til, at du næsten ikke ser det.
Morten: Lige præcis. Det giver jo god mening det her. Og hvis vi lige skal komme ind i dagens emne, fordi Nordlux, når man er inde på jeres hjemmesider, og når man læser om jer, så producerer I jo rigtig mange lamper. Og derfor havde vi lige en samtale, inden vi gik ind i studiet her, hvor vi så siger, hvad er det egentlig, vi godt kunne tænke os at dykke i dag. Så vi har egentlig talt om, at vi skal tale lidt omkring det her med trends i udendørs belysning. Det er jo ikke ensbetydende med, at I kun laver udendørs lamper. I laver også alt det andet. Det må vente til senere. Men udendørs belysning. Hvis jeg sådan skal prøve at flyve ind på det, så har jeg jo efterhånden haft en del arkitekter i podcasten her. Og jeg tror, at det er ikke alle, der har sagt det, selvfølgelig er der ikke det, men der er mange, der siger, at det der er vigtigt, det er, at man egentlig får skabt en god indgang til sit nye hus. Er du enig i det?
Gitte: Det er jeg meget enig i. Ja, det er jo netop det der med lys, at du kan byde velkommen, og at der er lyst op, og du kan finde vej. Det ser hyggeligt ud måske, at der er nogen, der vælger at have noget belysning på deres facade i forhold til at fremvise huset. Ja, så der kan både være noget design også med lys og indretning til noget mere funktionelt, at man kan finde vej.
Morten: Hvad skal det være, hvis man har sådan en lang sti op til sit hus? Skal det være funktionelt, eller skal det være hygge, eller hvad er det, man skal prøve at løse der?
Gitte: Jeg tænker, når du kommer ind i en indkørsel eller til dit hus, så er det noget mere funktionel belysning, altså noget kraftigere lys, så du ligesom kan finde vej, når det er mørkt. Så det vil jo være, alt efter hvor meget plads du har, at man sætter nogle væglamper op langs med en hæk, eller hvis du har plads, så har du måske nogle bedlamper, havelamper stående, der ligesom kan lyse op. Det kan også være nogle spots, der er gravet ned, der lyser op.
Morten: På væg eller på planter, eller hvad tænker du der, eller måske begge dele?
Gitte: Hvad siger du? Hvad? Ja, altså at de spots, der er gravet ned, om de lyser op på væggen, altså på facaden af huset eller op på huset, eller om de belyser planter.
Gitte: Nej, nej, egentlig bare for at lyse op på begge sider af en indkørsel, så du ligesom kan finde vej, kan man sige. Men igen, dekorativt kan du jo netop også gøre det. Vi ser meget de her væglamper, som kan lyse både op og ned. Fordi der får du jo både lyset ned, som er mere funktionelt i forhold til at finde vej, og lyset op er måske mere i forhold til det dekorative.
Morten: Hvad med ude i haven? Der må være andre steder udenfor, hvor man også kan med fordel lyse noget op. Er det ikke rigtigt?
Gitte: Jo. Man kan sige, der er jo både det der med, når du opholder dig i haven, og så kan det selvfølgelig være, når du sidder indenfor og kigger ud. Vi er jo nok mest ude i haven om sommeren og forår og efterår, hvor det er lidt varmere, hvor det jo måske er lyst til sent om aftenen. Men der er jo selvfølgelig noget forår og efterår, hvor det er mørkere. Og der vil det måske være mere hyggebelysning. Og så behøves det ikke at være helt så kraftigt. Også den her snak om Kelvin, som jeg også ved, du har talt med andre om før. Det her varmere lys, de her 2700 Kelvin, hvor det jo er sådan noget 3000 eller 4000 Kelvin, når man taler mere funktionel belysning. Men når man er i haven, så er det nok lidt mere hyggelig belysning. Man sidder på sin terrasse, så det er noget af det, man kan overveje der. Det er jo, om det er nogle batterilamper for eksempel, man kan flytte rundt på i haven, sådan to-go-lamper, som man kan lade op og tage med rundt. Men man kan også godt vælge nogle lamper ude i haven, der kan stå i nogle bede, som måske i stedet for spreder lyset mere diffust. Man har måske noget, en diffuser, altså noget plast, der er rundt om pæren, eller hvor der ligesom er sat noget metal eller et eller andet, hvor lyset kommer ud igennem nogle riller, som gør, at man spreder lyset mere, hvor det bliver mere design og hyggeligt. At der skaber noget stemning i haven, som ikke på samme måde skal være et kraftigt lys, der giver inden for en mindre vinkel specifikt lys til, at du skal finde vej.
Morten: Ja, lige nøjagtigt. Jeg ved i hvert fald, at det vi har tænkt på med vores hus her, nu lytterne har også fulgt med og ved også, vi er i gang med at lave en renovering nu i stedet for et nybyg. Men noget af det, vi planlægger med lys, det er jo egentlig, at man kommer ind i en gang, hvor man kan kigge igennem hele huset. Og faktisk så er der et vindue for enden af den her gang. Og der har vi planer om at plante et eller andet flot uden for det her vindue og så sætte noget belysning på det. Så også selvom man kommer en vinterdag ind i huset, og der er mørkt, når man kommer hjem, så kan man faktisk få noget belysning eller få noget stemning der.
Gitte: Ja, præcis, og det er jo der, det kommer til livs, kan man sige, hele året rundt, hvis man vælger at have netop noget fastinstalleret. Ja. Med det her mere diffuse lys.
Morten: Ja, og det er jo også der, hvor man kan sige, at det her med, det har vi også talt en del om i podcasten, det her med at få inde og ude til at smelte sammen. Jamen, hvis der er mørkt udenfor, så er det faktisk svært at få det til at ske. Men med noget hyggebelysning på en plante eller på noget græs eller et eller andet derude, så vil man jo netop kunne opnå det.
Gitte: Ja, så føles huset på en eller anden måde større.
Morten: Ja, det gør det nemlig. Så ja. Og så har vi faktisk også planlagt en atriumgård midt i huset inde i vores stue. Det er jo sådan set også udendørs. Og plante et træ eller et eller andet der. Og det forestiller vi os da også, at sådan en råkold decemberaften, at det kan være hyggeligt at sidde inde og så kigge ud på noget belysning der, så det tænker vi også, det skal selvfølgelig også belyses på en eller anden måde.
Gitte: Ja. Det giver god mening. Ja.
Morten: Når man taler omkring udendørs lamper, materialer og holdbarhed og sådan noget, det tænker jeg, at det må være et emne, man skal forholde sig til.
Gitte: Helt sikkert. Nu er Danmark jo et land med utrolig meget vand rundt omkring. Mange kyster hele vejen rundt. Så det er blandt andet noget af det, vi har fokus på, at lave lamper der kan holde til noget mere barsk vejr, hvor der måske er lidt mere vand, lidt mere sand og salt, der ligesom slider på lampen. Og noget af det, man ligesom bør overveje, hvis man bor kystnært eller i et område, hvor der måske er lidt mere barsk vejr, det er materialet på lampen. Altså, noget af det materiale, der er rigtig godt, er sådan noget som galvaniserede lamper, kobber, messing og corten. Fordi det er naturlige materialer, der egentlig bare udvikler sig og er ret slidstærke. Og det er der, hvor vi egentlig laver lamper, hvor vi markedsfører det lidt på, at det er til kystnære områder og faktisk tilbyder en lang garanti på 15 år mod gennemtæring af rust ved valg af den type materialer. Så det er i hvert fald sådan noget, man skal overveje. Hvis man for eksempel køber en lampe, der er malet, for eksempel med noget sort maling eller et eller andet, så vil det måske hurtigt skalle af, hvis det er i et område, hvor der er meget salt og vand. Og så det er jo ikke så bæredygtigt. Det kan godt være, man har fået en lampe billigt, men så skal den måske udskiftes igen.
Morten: Lige nøjagtigt.
Gitte: Så det er noget af det, der kan give god mening, at man vælger nogle materialer, der er lavet i de her naturlige metaller. Og så kan man sige, det er jo et levende materiale, så de udvikler sig jo også og får noget patina. For eksempel, hvis du køber en kobberlampe, så starter den jo med at være helt skinnende, men udvikler sig og får en anden overflade, som man ligesom kan tænke ud, hvordan kommer den til at se ud over tid. Som noget nyt har vi faktisk nu fået lavet nogle lamper, der har sådan en malet overflade, hvor vi både i valg af materialerne og hele processen med at få indfarvet og få den her belægning på, gør, at vi også har malede lamper, der kan holde til at være i barsk vejr, hvor vi så tilbyder en 10-års garanti. Og det er sådan et koncept, vi kalder Sea Side. Men det er i hvert fald noget, der vil være en god idé at overveje, når man vælger materialet på lampen udenfor. Man kan også sige, plastiklamper kan også være en god idé at vælge, fordi plastik også er meget holdbart og slidstærkt. Bare skal man selvfølgelig sørge for, at det er en udendørs lampe, fordi man så skal sikre, at den har en eller anden form for UV-behandling, der gør, at plastikken ikke falmer.
Morten: Lige præcis. Lige præcis. Er der andre ting? Nu talte du omkring materialet på selve lampen. Jeg tænker på, om der er noget i styringen eller kvaliteten af pærerne eller noget, man skal være opmærksom på, når man taler omkring udendørs lamper?
Gitte: Man kan sige, i forhold til også det her med materialer eller bæredygtighed og det her med at vælge noget, der kan holde lang tid, så ville det jo være en god idé måske at vælge nogle lamper, hvor du selv kan skifte pæren. Fordi så giver det dig mulighed for, hvis pæren går ud, så er det kun pæren, du skal skifte, og ikke hele lampen. Det giver dig også nogle muligheder i forhold til styring af lys, at du kan sætte måske en pære i, der kan styres via noget smart belysning med noget sensor. En pære, der måske har en sensor på. Ja.
Morten: Det kan være nogle af de ting, man kan overveje. Og det er i hvert fald noget af det, vi tænker rigtig meget over, det er at designe lamper, hvor du kan skifte pæren.
Gitte: Det giver jo super god mening. Jeg er faktisk lidt i tvivl om, fordi der er også mange, der køber smartstyring til deres hjem, altså et eller andet, der kan styre det fra mere centralt hold af. Hvis man har sådan et system, så har man vel ikke brug for, at der er en konkret styring af den enkelte lampe, eller hvordan er det?
Morten: Der kan godt være noget netop i forhold til det her med, hvornår lyset skal tænde, og sådan noget, når det bliver mørkt. Så der er helt sikkert også noget styring i forhold til for eksempel i en indkørsel. Jeg har selv haft en indkørsel, hvor jeg havde sat fire lamper op, hvor der var smart belysning i, og så havde jeg nogle indbygningsspots i min carport. Og så havde jeg sat det op med en sensor. Altså, vi har bare sådan en sensor, hvor man putter nogle AA-batterier i og skruer op. Men den snakker ligesom sammen med pærerne og lamperne. Og så kan man, hvis man har sådan en bridge, hedder det, hvor man så ligesom kan styre og kæde lamperne sammen og måske planlægge, hvornår skal de tænde og sådan noget. Og der havde jeg så, jamen, når jeg så kørte ind i min indkørsel, så tændte de her fire lamper og de her indbygningsspots, hvis det var mørkt, altså efter et bestemt klokkeslæt. Og lidt det samme, når jeg så kom ud af døren om morgenen, så tændte det også ved bevægelse.
Gitte: Okay.
Morten: Og det er jo noget af det, der er fordelen ved sådan noget som sensorlamper, det er, at du bruger jo kun lyset, når du har brug for det, og dermed sparer på strømmen. Så det bliver funktionsbelysning.
Gitte: Og den bridge, den vil så kunne kobles på ens smart home eller hvordan, hvis man ønsker det?
Morten: Ja, præcis. Så er man ligesom, man har en app, hvor man så kobler bridgen til, og dermed også kobler lamperne til, og så kan man styre det i appen med det.
Gitte: Ja, lige nøjagtigt. Og lamperne udenfor, de behøves så heller ikke at have strømkabler trukket ud til sig. De kan stadigvæk godt være styret, stå lokalt.
Morten: Nej, du bliver nødt til stadigvæk at have strøm i lampen.
Gitte: Okay, så det er ikke nok til, at de kan have sollys eller solceller eller batteri til det.
Morten: Der er ikke til smart på nuværende tidspunkt.
Gitte: Nej, okay.
Morten: Så det vil sige, og det var faktisk også en af de ting, jeg tænkte på, det er, skal der trækkes et kabel til, når vi er i gang med at bygge? Vi skal have gravet hele vores indkørsel og indgang op og sådan noget. Men det kan jeg så høre på dig, at du siger, det er nok en god idé stadigvæk at gøre det i dag.
Gitte: I hvert fald lige med sådan noget smart kodning og den del. Man kan sige, det der er, ja, du kan styre dem for eksempel med en smartpære. Du kan vælge lamper, der har en sensor, eller en pære, der har en sensor. Så får du i hvert fald det her med sensoren, og du får det her med, at det kun lyser, når der er behov for det. Man kan så sige, i forhold til det her med, om man så skal have gravet ledninger ud, ja, selvfølgelig til strøm til, hvor vil du have placeret dit lys? Det man kan overveje, det er jo netop solcellelamper. Og noget af det, vi ser, der udvikler sig rigtig meget lige nu, det er kraftige solcellelamper, som faktisk har et meget højt lysudbytte, altså høj lumen, som faktisk svarer til almindelige udendørs lamper. Og dermed, og det gør det også, hvis du skal sætte en almindelig udendørslampe op, så kræver det jo, at du får hjælp af en elektriker til at få lagt det her strøm ud og måske også få sat lampen op. Når du taler om solcellelamper, så er det lidt mere let tilgængeligt for en selv måske at gå til, fordi det slet ikke kræver noget installation af strøm.
Morten: Lige præcis.
Gitte: Det handler mere om måske, at du skal kunne skrue noget op på en væg, eller du skal sætte et spyd i jorden. Så på den måde er det ret nemt selv at installere. Fordelen ved solcellelamper er jo også, at du slet ikke bruger noget strøm, fordi det klarer den jo selv ved at lade op via solen. Og selvom vi desværre ikke bor i et land, hvor solen skinner hele tiden, så er batterierne efterhånden så gode i dag, at det også lader op, selvom det er lidt overskyet. Og igen, fordelen ved solcellelamper er, at mange af dem vi laver, det er også indstillet med sensor. Det vil sige, den gemmer egentlig den opladning af strøm, solcellen har lavet, til netop når lyset skal bruges. Det vil sige igen at kunne finde vej. Du kommer ind i din indkørsel, du kommer ud af døren, så tænder det. Noget af det, vi er begyndt at udvikle lidt på solcellelamperne, er egentlig at tage højde for den her mere hyggebelysning eller folk, der gerne vil have, at der er det lys hele tiden. Igen, i forhold til det vi snakkede om i starten, med at det skal være indbydende at se på og at komme frem til. Og der har vi egentlig begyndt at arbejde med nogle indstillinger, hvor du har mulighed for, at den kun tænder enten ved sensor med det kraftige lys, eller at du har en indstilling, hvor den står med et lavt blus eller lavere lys, som mere hyggebelysning. Og når der så er bevægelse, så tænder den på det kraftige lys.
Morten: Ja, okay.
Gitte: Så det der med at have begge muligheder.
Morten: Det lyder også fedt. Jeg tror bare, det her med, jeg tror tit, når folk snakker om solcellelamper, så kommer man sådan lidt til at tænke på de her fire spyd til en 50'er eller sådan et eller andet, som måske virker sådan lige lidt hen over sommeren, og så smider man dem ud, eller de gav ikke så meget lys alligevel. Så det er egentlig også for at prøve at ændre folks opfattelse af, hvor meget der egentlig sker på det her område, og hvor gode solcellelamper egentlig er blevet.
Gitte: Det kunne jeg godt forestille mig, at der sker en stor udvikling inden for teknologien her. Ja. Og noget af det, vi så arbejder på nu, det er jo det der med, at mange af de der solcellelamper, der så er, de ser måske ret meget bare funktion og firkantet ud, og det der med at prøve at indarbejde lidt mere design og også kunne lave nogen, der vil lyse både op og ned, så man egentlig kopierer nogle af de ting, man har arbejdet med i almindelige lamper, at man begynder at indarbejde det også mere og mere i solcellelamperne.
Morten: Ja, lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt. Hvordan er det med, der må også, der er også noget med, at der kommer noget ny energimærkning og noget ny lovgivning? Er det ikke rigtigt forstået på pærerne?
Gitte: Jo, altså tilbage i 2021 er der kommet noget ny lovgivning, som gjorde, at vi egentlig skulle revurdere alle vores lamper, eller alle vores lamper, der havde integreret lys eller alle vores lyskilder, altså pærerne. Og det var egentlig fordi, at det var svært for den almindelige forbruger at vide, om man valgte energibevidste produkter, fordi stort set alle produkter i markedet var A, A plus eller plus plus. Så det hele virkede jo egentlig godt. Og der valgte man at ændre skalaen, så egentlig for at give os producenter mulighed for at udvikle os og forbedre vores produkter endnu mere, så de bliver endnu mindre strømforbrugende. Så mange produkter i dag ligger sådan nederst i skalaen, som sådan er E, F, G. Så det handler for os nu om at begynde at udvikle produkter, der kommer højere op på skalaen. Og det giver jo i hvert fald forbrugeren mulighed for at se noget mere på, hov, her er faktisk et produkt, der adskiller sig fra de andre og har en højere energimærkning.
Morten: Hvad kræver det egentlig at skulle udvikle en ny pære? Jeg ved godt, at du ikke er specialisten inden for det, men er det en svær opgave for jer? Er det noget, I taler om, eller er det noget, der bare er stillet nogle krav, som I begynder at læne jer ind i, eller hvordan tænker man som Nordlux på det?
Gitte: Jeg tror, teknologierne er der. Det er jo mere det der med at udvikle det i forhold til pris og få prisen ned. Altså, så det der med, at når der stilles højere krav til teknologien i pæren eller i lampen med integreret LED, så er det egentlig mere det der med, som vi talte om i starten, hvad er et rigtig godt produkt? Det er, når det har den funktion og kvalitet, man forventer til de penge. Og i dag kan man sige, jamen vil folk give den merpris for, at den er A-rated i forhold til den forholdsvis lille besparelse, der kan være. Det kommer selvfølgelig også an på, når det er privathjem kontra, hvis det er et sted, hvor man har rigtig mange lyskilder, så giver det helt sikkert en større besparelse. Så der er i hvert fald noget, man skal overveje, hvor man kan sige, jamen vi har selvfølgelig A-ratede pærer. Vi ser stadigvæk bare, at der måske købes billigere pærer til en lavere energimærkning. Men fremtiden er, at vi kommer til at øge vores energimærker på vores produkter og forbedre os i takt med, at selve teknologien også bliver billigere. Så igen, der er vi jo selvfølgelig en kommerciel virksomhed, der skal tjene penge. Så er det jo en eller anden afvejning mellem teknologien og prisen. Men det giver i hvert fald slutforbrugeren mulighed for bedre at forstå skalaen, og at der er forskelle. Men de vil nok hovedsageligt møde produkter, der ligger i den lave ende af skalaen, og det er jo fordi vi producenter nu skal forbedre os.
Morten: Lige nøjagtigt. Ja. Gitte, jeg er nysgerrig på, hvis man sådan, der er jo ikke nogen, der kan kigge ud i fremtiden, og der er ikke nogen, der kan spå noget, men nu sidder du i branchen, og et af de sidste spørgsmål: Hvis du kigger lidt ud i fremtiden og skal prøve at gøre det, hvad ser du så for dig af ting, som der kommer i near future og long future inden for det her område her?
Gitte: Ja, men det er helt sikkert den her del med bæredygtighed, der fylder. Vi skal jo forholde os til, at lyskilden skal kunne tages ud af produktet, hvis det er integreret LED, at man skal kunne tage teknikken fra for eksempel plastikken, så det kan affaldssorteres. Det bliver vi nødt til at forholde os til. Måske hvis produkterne kan flat-packes eller foldes sammen, så de ikke fylder så meget i transport. Det her med solceller, igen også har fokus på, at man bruger den strøm, der er. Så der er helt sikkert en masse ting, der hænger sammen med det i forhold til de bæredygtige tanker. Så er der også noget omkring det her, som vi talte om med at forbedre teknologien, altså lyset bliver bedre gengivet, det bliver kraftigere, du får nogle indstillingsmuligheder, så du får flere muligheder med lampen. Igen, der er det her smartstyring, hvor du både kan styre styrken af lyset, altså det du kalder lumen, hvor kraftigt er lyset. I gamle dage talte du jo om, hvor mange watt en pære har. I dag taler du jo mere om lumen. Ja. Og så er der det her med Kelvin, hvor varmt, koldt er det, hvor du har en masse muligheder for at styre lyset meget individuelt og gemme de indstillinger. Og det bliver der helt sikkert ikke mindre af. Der er selvfølgelig også for folk, der måske ikke lige har lyst til at styre deres lys via en telefon, der ikke lige er kommet med på bølgen, jamen så er der jo også måske lidt mere semi-smart løsninger, som er sådan noget step dim, hvor man via stikkontakten har mulighed for at ændre i lysstyrken eller i Kelvin-graderne efter, om du sådan, hvis du sidder ved spisebordet, jamen så har du måske nogle gange brug for noget arbejdsbelysning, men så er du måske færdig med det, og så vil du gerne have lidt mere hyggebelysning stadigvæk. Jamen så kan du via stikkontakten klikke ned. Og jeg tror, det der med, at man tænker mere og mere ind i lampen, det vil fortsætte. Og vi ser også det her med opladning af din telefon. Altså der bliver flere og flere produkter, der skal oplades på en eller anden måde, som du flytter rundt på. Så vi har også mere og mere USB-stik og sådan noget i nogle af vores produkter. Så det er også sådan lidt en trend. Jeg tror også, at lys bliver mere end bare lys. Vi har jo snakket om flere gange det i forhold til udendørs, at det ikke bare er, fordi jeg tror lys i gamle dage var jo netop bare en lampe ved hoveddøren og måske et eller andet ved, når du kørte ind, til at vi netop indretter det med at gøre det hyggeligt og stemning i haven og batterilamper og solcellelamper, vi tager med rundt og det der med at designe lys og lys op og ned på facaden. Det tror jeg vil fortsætte, og det her med at lege med materialer, ja, papir, noget der giver noget stemning.
Morten: Ja. Det tror jeg faktisk, at du har meget ret i. Og at lys bliver brugt mere og mere til indretning, altså at det kan være nærmest en installation eller noget kunst i dit hjem.
Gitte: Ja, det er det. Jeg plejer altid at lave sådan en læring, hvad fik jeg ud af samtalen her? Den plejer jeg sådan at skrive op i slutningen af samtalen. Og der skrev jeg egentlig det her med smartstyring, det giver mere livskvalitet. Altså, det der med, at du kan skabe nogle stemninger, og du kan skabe nogle oplevelser, og du kan skabe noget, der er tilpasset livet. Det var egentlig det, jeg tog med herfra. Gitte, det har været rigtig, rigtig godt at have den her samtale med dig. Vi plejer jo lige at slutte af med et godt råd til nybyggere. Og det synes jeg også, du skal have lov til at give her i slutningen af samtalen.
Morten: Ja. Jamen altså, jeg tror, man netop skal gøre sig nogle overvejelser omkring det her med funktion, hvad er det for en funktion, du vil skabe foran huset, bagved huset, de her stemninger, hvad er det, man har behov for? Sådan så man netop får placeret udtrækkene til lysene. Hvis der skal hænge nogle lamper på en væg, så skal du have lavet trækstikkene ud de rigtige steder, så der ikke kommer træls kabler bagefter. Og går du solcellevejen, så kræver det jo ikke, at man får lagt strøm ud, men hvis man gerne vil have sat nogle havelamper op, jamen så skal man jo. Og så er det igen det her med integreret LED eller valg af lyskilde selv, som giver dig nogle flere muligheder, fordi du kan skifte den, fordi du kan sætte en sensorpære i, du kan sætte en smartpære i, som giver dig nogle flere muligheder. Så det der med at overveje en lampe med en udskiftelig pære er en god idé ligesom at overveje.
Gitte: Ved du hvad, jeg synes, det er et godt råd. Hvis man skal læse mere omkring Nordlux og lære mere omkring jer, hvor skal man gøre det henne?
Morten: Jamen, hvis du skriver nordlux.dk, så rammer du vores hjemmeside.
Gitte: Ja. Og hvad med sociale medier? Hvor skal man gå hen og følge jer, hvis det er, man gerne vil læse lidt mere omkring lamper?
Morten: Ja, vi har både en Instagram-profil, der hedder Nordlux, og også Facebook.
Gitte: Okay. Ved du hvad? Vi tager og linker til det hele i show notes på podcasten her. Og Gitte, tusind tak for dit bidrag.
Morten: Selv tak. Tusind tak, fordi jeg måtte være med.
Gitte: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.