Vinelskerens ultimative luksus

Intro: Velkommen til Drømmevillaen og mødet med Spiral Cellars

Lisette: Og der graver man så med spand og skovl, og alt er ligesom modulopbygget, så man skal ikke forestille sig, det er sådan en stor skakt, der bliver hejst ind og sænket ned. Alt bliver jo ligesom fremstillet i et format, der kan komme ind igennem en almindelig døråbning. Så bare vi kan komme igennem med en trillebør og kan komme til at arbejde der, så... Jeg vil sige, over halvdelen af de kældre, vi laver, laver vi jo faktisk i eksisterende huse.

Intro: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla.

Morten: I dag skal det handle om noget særligt. Et rum, der ikke bare handler om funktion, men faktisk om passion. Det er for vinelskeren, der ikke længere vil gemme sin samling bag køkkenlåger, men som drømmer om noget større. Et rum med karakter, et rum, der inviterer til nydelse, fordybelse og fællesskab. Det er selvfølgelig vinkælderen, jeg taler om. Lisette, inden vi går ind i selve samtalen her, bliver jeg nødt til, det første spørgsmål, jeg har, det er egentlig: Danskerne, os, opbevarer vi vores vin rigtigt?

Lisette: Rigtig mange gør ikke.

Morten: Rigtig mange gør ikke. Og det håber jeg jo præcis, at vi finder ud af i dag, hvorfor vi ikke gør det, og jeg tror faktisk heller ikke, at vi gør det. Men inden vi kommer ind i snakken, Lisette, hvem er du, og hvor kommer du fra?

Lisette: Geografisk er jeg oprindeligt fra Kolding-området. Nu bor jeg i København, flyttede lidt efter, hvor de fleste af vores kunder er. Vi har lavet rigtig mange vinkældre nord for København. Men som baggrund har jeg en meget bred baggrund og startede først i byggebranchen for 20 år siden, hvor jeg startede med at importere afrikanske sandsten, efter jeg havde arbejdet i Kenya i tre år med udviklingsbistand. Og egentlig bare skulle have nogle fliser med hjem til et eget byggeri. Jeg stod for en større ombygning ved Kolding Fjord, og så havde jeg en arkitekt, der havde tegnet på huset, så sagde han: "Hvad, tror du ikke bare, du skal starte en import?" Og så tænkte jeg, det tror jeg da egentlig ikke, jeg skal. Jeg har da ikke forstand på noget som helst. Men jeg er ude af en entreprenørfamilie, og jeg tænkte, kan det egentlig godt være, det er lidt nærliggende? Og så er jeg også uddannet indretningsarkitekt, som jeg egentlig havde gjort lidt for at fornøje mig med det privat, bare og beskæftige mig med design og indretning, men arbejdede med noget helt andet, arbejdede med ledelse og med strategi og sådan noget. Men jeg har et hjerte, der banker for byggeri. Så ja, så tror jeg faktisk, det kom lidt under finanskrisen. Jeg var nødt til at koble nogle flere produkter på, fordi et produkt alene, det gjorde det ikke. Og så modnedes ideen om at blive hende, der skulle repræsentere Spiral Cellars i Danmark til en start, hvor jeg henvendte mig til min leverandør, som er britisk. Og ja, så fik de koblet flere markeder på, så nu sidder vi med dansk, svensk, norsk, finsk og estisk marked, som vi tager os af.

Morten: Men produktet... Ja, jeg skulle lige til at spørge, fordi dem, der ikke kender Spiral Cellars, hvad er det, I laver?

Lisette: Ja. Altså, jeg har jo ikke lavet produktet. Jeg er faldet over et produkt, som jeg simpelthen bare syntes var så gennemført lækkert, så det måtte jeg bare være repræsentant for. Og jeg har så siden luget de andre produkter, jeg havde i min portefølje, ud, så nu er det kun Spiral Cellars, vi har med at gøre. Men produktet er oprindeligt udviklet i Frankrig for mere end 40 år siden og er lavet til vinopbevaring og til at lave optimal vinopbevaring. Og det, der er essensen ved en Spiral Cellar, det er, at vi bruger jordens temperatur til at holde vinen sval og først og fremmest til at holde temperaturen stabil året rundt. Og det er vel at mærke uden brug af strøm. Så en Spiral Cellar koster jo ingenting i drift, når først den er bygget. Den franske opfinder af det har så givet noget licens til nogle markeder til en britisk producent, og det er så den britiske producent, der er vores leverandør i dag. Og de har forfinet produktet og lavet nogle forskellige udvidelser af det, så man kan få nogle meget lækre glasluger, de har udviklet, og integrerede luger og sådan noget, men det kan vi jo komme ind på, hvad der er af muligheder til sådan en Spiral Cellar.

Statement eller opbevaring?

Morten: Ja, det, jeg tænker på, når jeg ser billederne, og jeg har faktisk også en god ven, der har fået en vinkælder eller fået det installeret, så bliver det jo sådan et, kan man kalde det et monument eller et, hvad kan man sige, i hvert fald noget, der fanger øjet i alle hjem. Er det rigtigt?

Lisette: Ja, det er i hvert fald i nogle hjem et statement. Fordi får du sådan en vinkælder placeret et synligt sted og med en glasluge, og der er lys i kælderen og læder på trinnene, og den er fyldt med gode sager. Det kan være vine, men det kan også være andre ting. Altså, det kan vi også komme ind på, hvad man ellers kan opbevare i sådan en kælder. Så bliver den jo et statement. Den bliver sådan et skulpturelt element i hjemmet, fordi så er det virkelig noget, man lægger mærke til. Men vi har også mulighed for at lave kamuflerede løsninger, så du får den integreret med det gulv, du har. Og det vil sige, du kan få natursten på, du kan få klinker på, du kan få sildebensparket hen over, og så er det egentlig sådan en lille svag antydning af en ramme rundt, der afslører, at du har en kælder. Og når man så skal ud at rejse, så er der nogen, der trækker et gulvtæppe hen over, og så er det altså fuldstændig kamufleret.

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Lisette: Så det er jo et valg. Synes man, at det her, det er for mig selv kun og til ren og skær opbevaring, så er den mulighed der. Og det betyder så også, at nogen har valgt at få det lavet i et bryggers i underetagen i huset, fordi det handler simpelthen bare kun om at skabe opbevaringsplads og optimal opbevaring, vel at mærke til vin.

Morten: Så er det det primære argument for faktisk at vælge sådan en løsning her? Eller er det statementet, eller er det en blanding imellem de to? Hvad er din oplevelse?

Lisette: Vi ser lidt et skift. Altså, jeg vil sige, nu har jeg lavet vinkældre i, ja, på den anden side af 10 år, 12-13 år. Men i starten synes jeg, kunne vi se sådan de lavest hængende frugter af dem, vi skulle ud og plukke, det var et statement. Altså, det var folk, der skulle have et eller andet lækkert i boligen, og jeg har faktisk været ude hos en kunde, hvor jeg efterfølgende kunne se, at han havde ingen interesse for vin. Han samlede ikke på vin, og så stod kælderen faktisk og var en anelse tom. Og så kan man sige, det var virkelig sådan en villa, hvor det kunne bare næsten ikke blive lækkert nok. Altså, der skulle bare alt det i, der overhovedet kunne bimle og bamle. Og der vil jeg nok, havde jeg stået med sådan en kunde i dag, sige: "Ved du hvad, du skal også lige tænke dig lidt om i forhold til, hvor dyb skal din kælder være, og har du overhovedet noget at putte i den?" Fordi vores mindste vinkælder kan rumme 1000 flasker vin.

Morten: Ja, okay.

Lisette: Og har man nu ikke interessen for vin overhovedet, og du så vælger at have en løsning med glasluge på, så kommer det altså til at se en lille smule sølle ud, at du bare kigger ned på de her tomme hylder. Men for at komme tilbage til dit spørgsmål, hvem er det så, der køber det? I dag ser vi mange flere eksempler på, at det er folk, der skalerer lidt ned i boligkvadratmeter, måske er de i gang med at sige, det er jo nu, vi gider ikke at have så mange kvadratmeter at holde på. Men vi har bare stadigvæk enten interessen for vin eller behov for plads. Så kan vi i helt små boliger, senest vi har lavet var en bolig på omkring 100 kvadratmeter, folk der kom fra en stor villa på 270 kvadratmeter. Der var både en vinsamling, ikke en kæmpestor vinsamling, men måske på 400 flasker, som jeg synes er mange flasker, men i det regi vi bevæger os i, så er det ikke en stor vinsamling. Men man manglede simpelthen også bare plads til køkkenmaskiner og til andre ting, altså konserves og, ja, hvis man prepper, så er sådan en vinkælder altså også en rigtig god idé. Men der var bare ikke andre steder at gøre det her, og har du adgang til jorden under, så kræver det altså ikke nogen byggetilladelse at få lov til at grave sådan et hul og etablere en Spiral Cellar.

Morten: Nej.

Lisette: Så lige nu synes vi faktisk mere, vi ser, at det er folk, hvor lugen bliver integreret. Det er ikke for at flashe noget, men egentlig for at skabe en hel masse ekstra hyldemeter i en mindre bolig.

Sådan opbevarer man vin korrekt

Morten: Så plads, men jeg kunne også forestille mig, der er noget med temperatur, som er et væsentligt element af det. Og det hænger måske, jeg burde måske have stillet spørgsmålet, hvordan man egentlig opbevarer vin korrekt, fordi det er måske lidt der, svaret egentlig findes til det her, ikke?

Lisette: Ja. Jeg tror, du vil finde mange religioner for, hvilken temperatur en vin skal opbevares ved. Altså, det ligger sådan imellem 8 og 18 grader. Men det, der er allermest vigtigt for vinopbevaring, det er, at temperaturen er stabil. Og med en Spiral Cellar kan vi... Jeg vil sige, mange af de vinkældre, vi laver, der ligger temperaturen på omkring 13-14 grader. Og det, der er allermest vigtigt, det er, at det er en stabil temperatur hen over året. Så uanset hvordan vejret er udenfor, om det er solskin, eller om det er snevejr og orkan, så er temperaturen i kælderen den samme. Den kan sådan have en lille bevægelse hen over året på omkring en grad, men det er en langsom bevægelse, og det er altså det maksimale udsving, der er. Og det er det, der er godt for vinen. Noget andet, der er godt for vinen, det er, at du skal have en høj luftfugtighed, for at propperne ikke tørrer ud. Fordi hvis du tørrer propperne ud, så krymper de lidt, og så kommer der ilt til vinen, og så har den ligesom ikke den samme egnethed til at gemme, fordi så er det ligesom, hvis du har poppet den allerede. Og så må der ikke være rystelser. Og i nogle opbevaringsløsninger er der sådan nogle små sitrende bevægelser for vinen, og det stresser faktisk vinen. Og så skal der være mørke, hvis det skal være en god vinopbevaring. Og så kan man sige, hvad gør vi så med dem her, hvor vi har glasluger på? Vores glasluger, de er lavet af tre lag lamineret glas, så alt det UV-lys, der ikke er godt for vinen, det bliver ligesom filtreret fra. Så selvom der er noget lysgennemtrængning i glasset, så er der ikke det her farlige eller skadelige UV-lys, som er dårligt for vinen.

Morten: Nej, lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt.

Lisette: Så...

Morten: Og det svarer vel egentlig også på, at det er der, isoleringen er. Så selve nede i vinkælderen, det er vel egentlig et uderum, hvis man kan sige det på den måde. Så er det jo sådan set lågen, der egentlig er vekslen mellem uderum og inderum, ikke?

Lisette: Jo, det kan du sige, det er. Og de her parametre med, at der må ikke være rystelser, og der skal være mørke, og temperaturen skal være stabil, og du skal have høj luftfugtighed, det er det, du får med sådan en Spiral Cellar. Og det er uanset, om strømmen går, eller uanset tiden på året, så har du de betingelser til stede. Og det, som... Nu startede du med at spørge mig om, opbevarer folk i Danmark deres vin korrekt. Der er folk, der opbevarer vinen i garagen, hvis de begynder at have en samling, der er så stor, så den ikke kan være indenfor. Eller den bliver opbevaret inde ved almindelig stuetemperatur. Den kan ligge i en hylde over køleskabet, hvor der bliver afgivet alt for meget varme til vinen. I bunden af klædeskabet og sådan noget. Og alt det her kan sådan set være fint nok, så længe du egentlig bare overholder de her betingelser. Det, der så sker, lad os nu sige, du har det i bunden af klædeskabet, det er der sådan set ikke noget galt i, fordi der kan du godt have både mørke og stabil temperatur. Der bliver bare et problem med pladsen på et tidspunkt, hvis du er vinsamler. Og mange, når de først begynder at gå op i vin, så vil de jo gerne have god gemmevin, og så vil man gerne kunne tilbyde vinen de helt rigtige opbevaringsbetingelser, fordi en rigtig god gemmevin, der ikke er opbevaret korrekt, det er sådan set en spildt investering, fordi så får du ødelagt vinen.

Morten: Lige nøjagtigt.

Sådan ser en Spiral Cellar ud

Morten: For dem, der ikke har set et billede af Spiral Cellars, nu har jeg jo set det, også været inde på jeres hjemmeside og sådan noget, men der er mange lyttere, der ikke har været inde og se det. Kan du ikke sådan lige prøve at gå os igennem en Spiral Cellar eller sådan lige forklare, hvad er det egentlig, man møder, når man så står i sit køkken eller i sin stue eller i sin baggang? Nu har du talt om glaspladen, men prøv, lad os gå igennem den der, så vi ligesom får en oplevelse af, hvad er det, man møder, ikke?

Lisette: Ja. Altså, navnet Spiral Cellar kommer jo af, at det er en spiral vinkælder. Så det, du finder, når du skal ned i sådan en spiral vinkælder, det er en spindeltrappe. Så kælderen er bygget op sådan, at vi graver et hul i jorden og forer det med en vandtætningsmembran og bygger kælderen op. Og det, vi bygger den op af, de elementer, det er det, der er hylderne i din vinkælder. Så fra du åbner lugen, og det er sådan en automatiseret luge, så du har en kontakt på væggen, hvor du trykker, så kører lugen op med en motorstyring. Og så går du ned ad en spindeltrappe, og i væggene rundt langs spindeltrappen, der har du hylderne til opbevaring. Og det kan så være til vinopbevaring, som jo er det, konceptet oprindeligt er udviklet til. Men mange bruger det jo også som viktualierum, fordi både temperatur og luftfugtighed er rigtig godt til opbevaring af grøntsager og skinke og oste og sådan noget. Ja. Så går man ned ad trappen, og alle kældre, den mindste kælder, vi laver, er to meter dyb, og det er målt fra gulvniveauet nede i kælderen til gulvniveauet i rummet over. Ja. Og det, det kræver, det er, at du har adgang til jorden under dig. Altså, det er det eneste krav, vi sådan set har. Vi har nogle ønsker i forhold til placeringen. Vi skal jo ventilere kælderen, så vi har nogle ventilationsrør, vi fører fra kælderen og ud i det fri. Og det er jo det, vi gør for, at luften hele tiden tager frisk luft ind, så du får aldrig nogen kælderlugt i sådan en kælder her. Så den vil altid lugte frisk. Og det foregår også ved sådan et passivt skorstensprincip, kan man sige, ved at vi får trukket noget kølig luft ind og skubbet den varme luft ud fra kælderen. Og der vil vi helst ikke alt for langt fra en ydermur, en ydervæg, men det kan være sådan noget mellem fire og seks meter, som vi arbejder med.

Morten: Okay.

Lisette: Så det kan lade sig gøre i de fleste hjem. Ja. Og så laver vi det jo både i forbindelse med nybyggeri, hvor det så typisk kan være en gravemaskine, der graver hullet, før der ligesom bliver rejst alle væggene, så det er imens man laver fundamentsarbejde. Og så laver vi dem også i eksisterende huse og også i huse med gulvvarme. Ja. Hvor man så ligesom sløjfer for gulvvarme uden om kælderen, så den ikke bliver for varm. Den skal ikke være opvarmet af gulvvarme.

Morten: Ja.

Lisette: Okay.

Morten: Og der graver man så med spand og skovl. Og alt er jo ligesom modulopbygget, så man skal ikke forestille sig, det er sådan en stor skakt, der bliver hejst ind og sænket ned. Alt bliver jo ligesom fremstillet i et format, der kan komme ind igennem en almindelig døråbning. Så bare vi kan komme igennem med en trillebør og kan komme til at arbejde der, så... Jeg vil sige, over halvdelen af de kældre, vi laver, laver vi jo faktisk i eksisterende huse.

Fra gravning til færdig kælder

Morten: Ja, okay. Okay. Også hvor man er i gang med at lave en køkkenrenovering eller et eller andet, eller er det?

Lisette: Ja, det er typisk noget, folk vælger at gøre, når de alligevel skal i gang med noget andet. Men det kan også være ude i en entré eller en mindre hall, hvor man siger, nu er det et lille areal, og vi skal bruge til den største af vores kældre, skal vi bruge to en halv meter i diameter for at kunne grave et hul til sådan en kælder. Altså, det er hullets størrelse. Kælderen er mindre bagefter. Og hvis du har en lille entré på tre gange tre meter, eller med en trappe til op ovenpå, og du tænker, nu skal der lige ligge nogle nye fliser herude, så kunne det også være et oplagt sted at tænke sådan en løsning ind. Og der er folk, der får dem lavet i garagen. Nu bygger de ny garage, eller garagen er der, men det er jo ret enkelt, kan man sige, at komme ind og måske også med en minigraver og få gravet en stor del af hullet, hvis det er, ikke?

Morten: Ja. Ja.

Lisette: Så, og nogen får dem lavet i forbindelse med et orangeri eller en tilbygning, der skal laves, eller, ja. Så det er meget forskellige projekter, vi kigger på.

Morten: Du sagde, den mindste, I havde, der var to meter dyb. Hvad er den dybeste, man kan få på det?

Lisette: Den er tre meter dyb.

Morten: Den er tre meter.

Lisette: For hver gang vi gør kælderen et trin dybere, så bliver kælderen 25 centimeter dybere.

Morten: Okay.

Lisette: Så for en meter dybere kælder får du så fire trin ekstra. Ja. Så vi starter med en med syv trin, som er to meter dyb, og så kan den så være otte, ni, ti og elleve trin dyb, som en kælder. Og diameteren på den, den kunne jeg også forestille mig, at den forandres, eller kan komme i spil, ikke?

Lisette: Ja, vi har to forskellige modeller. Den, der kan rumme 1000 flasker vin, det er vores mindste model. Altså, når den er to meter dyb, og så kræver den kun et hul, den er så også to meter i diameter, når den er færdig. Det er den ene i den ene ende af skalaen. Og så har vi i den anden ende af skalaen en større model, som har en større diameter. Og den er to meter og 20 i diameter. Og hvis den så er tre meter dyb, så kan den rumme 1900 flasker vin.

Morten: Okay. Og det plejer at række til de fleste?

Lisette: Ja, det plejer at række for de fleste.

Morten: Ja, det plejer at række for de fleste, lige præcis. Jeg tænker på, fra man har, altså, lad os forestille os, at hullet er gravet og så videre. Hvor lang tid tager det egentlig at sætte sådan noget her op?

Lisette: Jamen, altså, hvis vi er ude i forbindelse med et nybyggeri, så beder vi jo typisk entreprenøren om at grave hullet, og så tager han sig af den del af entreprisen. Så er vi der den dag, han graver hullet, og så sætter vi sådan nogle spunsringe ned, som også er nogen, der samles på stedet. Altså, så det kan vi også gøre inde i et eksisterende hus. Men graver han hullet, så vil processen være, at vi sætter de her ringe ned og får membranen i og støber bunden til kælderen på den første dag. Så bygger vi faktisk allerede kælderen op på dag to, og så fylder man beton rundt om, så der står den her stabile konstruktion. Og så kommer alt finish-arbejdet bagefter. Og så to til tre dage, så er kælderen lavet, og så kan det være, det er praktisk for byggeriets faser i øvrigt, at vi trækker os og siger, vi kommer ikke og laver finish, vi monterer heller ikke en glasluge, vi skal heller ikke lige trække strømkabler og sådan noget til luge og lys og sådan noget nu. Det er smart, vi gør det bagefter, senere. Så det koordinerer vi jo i det enkelte byggeri. Men hvis vi er inde i et eksisterende hus og skal grave, og vi skal grave en af de dybe kældre, så vil gravearbejdet typisk tage fire dage, fem dage, hvis det er, altså, det kommer lidt an på betingelserne. Er der meget vand? Vi er jo tit ude for, at der er noget højtstående grundvand, som vi skal arbejde os ud af og få pumpet lidt og sådan noget, mens vi graver. Og sådan noget besværliggør jo arbejdet. Så det kan godt tage lidt længere tid. Men så tager selve graveprocessen, hvis vi er heldige, tre dage, hvis det er mere strabaserende, så bliver det fem dage, fire-fem dage. Og så bliver processen derefter sammenlignelig med et nybyggeri, at så får vi bygget kælderen op. Men hvis det er et eksisterende hus, så vil folk jo gerne have, at vi gør det hele færdigt på en gang, fordi der bor man jo i det mange gange. Og hvis det er en halvdyb, en ret dyb kælder, lad os sige, det er en to en halv meter dyb kælder, så tager sådan en proces, før kælderen så er helt færdig, og alt er lukket, og den nu står malet og flot, og lyset kører, og lugen kører op og ned, så tager det cirka 10 arbejdsdage.

Morten: Okay. At lave sådan en.

Pris, kunder og plads i mindre boliger

Morten: Nu, hvad med økonomien i det her, Lisette? Kan du sådan bare ganske hurtigt lige sige, hvad ligger det imellem? Hvad er sådan yderpunkterne, hvis man drømmer om at få sådan en skøn vinkælder?

Lisette: Ja. Det er faktisk to meget vidtgående yderpunkter, kan jeg sige. Hvis du vælger den mindste løsning, altså den jeg snakkede om til 1000 flasker vin, to meter dyb, den mindste i diameter, og med en standard træluge på, og du vil have den som et byggesæt-kit, fordi vi graduerer ligesom vores pakker. Så du kan få et kit, hvor du får det hele ud, og så får du en manual, og så har du adgang til os telefonisk eller med videoopkald og sige, hvad gør jeg her, og hvad, hvis du løber i problemer. Du kan gøre det selv, eller du kan få din entreprenør på byggeriet til at gøre det. Sådan en løsning vil koste inklusive sådan en standard træluge, inklusive moms og levering, lige godt 160.000.

Morten: Ja.

Lisette: Kører vi så i den helt anden ende, nu laver vi den dybeste kælder, den i størst diameter, og vi er inde med spand og skovl, og vi kører det hele ud på trillebør og skal selv ekspedere jorden væk. Så vi laver alt for dig. Og nu vil du have den med den runde glasluge, du vil have læder på trinnene, læder i bunden, du skal have et pengeskab, du skal have, altså nu kan jeg ikke gøre det flottere for dig. Så ligger sådan en på omkring 700.000.

Morten: Okay. Så det er jo et stort spænd, kan man sige.

Lisette: Det er et noget stort spænd, ja.

Morten: Ja. Og det, som det også leder ind i, tak for at dele det her. Det, der også er vigtigt at sige, det er, vi sidder og optager det her i foråret 2025. Og sådan en podcast som den her, den kan jo stadigvæk eksistere om to eller tre eller fire år. Så det er sådan lige vigtigt, når vi taler priser i podcasten, så prøver vi lige at time-stampe på det, fordi tingene kan jo også forandre sig. Det ved vi. Ja. Så det er den ene ting. Den anden ting i det, det er, at det her introducerer jo faktisk også en ny ting, som vi laver i Drømmevillaen, fordi vi er i gang med at lave vores nyhedsbrev, hvor vi faktisk kommer til at tale meget mere omkring økonomi i nogle af de her løsninger, som vi gør. Så vi har aftalt efter den her samtale, så hopper vi ind i et nyt studie, så prøver vi at gå lidt mere ned i priser og økonomi, og hvordan man kan gøre det. Så dem, der har lyst til det, kom ind og lyt med her. Men Lisette, jeg har lige brug for at spørge, hvem er sådan den primære kunde ved jer? Hvem er det, der skal drømme om en vinkælder, som I leverer?

Lisette: Altså, man kan sige, vi står med lidt af en udfordring, når vi skal have fat i vores kernesegment, fordi dem, der drømmer om sådan en vinkælder her, han er plus 40, veletableret og mand. Nu har jeg jo sagt han. Han er mand. Og han har en passion for vin. Og han kan også godt lidt lide at vise det frem, han samler på og går op i, ikke? Det er lidt ligesom at have en motorcykel, altså, det er jo ikke sjovt, hvis den kun er i garagen. Den skal også ud og trille. Og så består vores udfordring i, at det, tilgiv mig igen, jeg arbejder i stereotyper her, men det er tit kvinden, der er ret meget med til at afgøre, hvad der egentlig er, der bliver realiseret i forbindelse med et nybyggeri og en renovering. Så vi er nødt til at tale ind i det kvindelige segment og prøve at se, om de ikke også godt kan synes, det her er en enormt sexet løsning. Det lykkes vi heldigvis godt med. Og nogle steder så er der forhandlinger internt i familien, hvor mange hylder får hun, og hvor mange skal han have, og det kan så betyde, at vi laver en lidt dybere kælder, fordi der skal være til hjemmesylt og til, ja, og nogen synes også bare, det er praktisk, at nede i bunden af sådan en vinkælder, hvor det ikke kan ses oppefra, der kan vi lige gemme nogle af de store køkkenmaskiner, så du kan egentlig holde det mere ordentligt i køkkenskabene og kunne købe et på tilbud og sådan noget. Så der er nogle forhandlinger i gang, kan vi godt mærke her til. Men jeg vil sige, det der er, der er jo et segment, hvor folk både går op i investeringer, om det er bare i vin, men også investerer i en lækker bolig, folk der går op i rejser og folk der går op i at have noget at samles om. Altså, det kan være gode middage med venner, men det kan også være, man er med i en vinklub, det kan være, man er med i et vinkonsortium i indkøb, og hvis du er med i sådan et indkøb, og der skal købes ind i paller, så vil du bare gerne være sikker på, at du kan opbevare dine vine ordentligt, når det er, de lander i Danmark, ikke?

Morten: Ja.

Lisette: Så det er segmentet. Og så, som jeg sagde tidligere, så mærker vi bare en bevægelse i et andet segment nu, der hedder måske et lidt ældre segment, som egentlig bare gerne vil bo lidt mindre, men stadigvæk har brug for noget plads og nogle hylder. Og sådan den mindste kælder, vi laver, har jo 42 ekstra hylder. Altså, til dit køkken eller hvor du nu måtte vælge at lave den, ikke?

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Lisette: Og det er altså en stor aflastning for et mindre køkken at kunne tilbyde at have så meget ekstra hyldeplads.

Morten: Er det en afløser for viktualierummet? Eller er det?

Lisette: Ja, det er det for rigtig mange. Ja. Altså, jeg var ude hos nogle nye kunder for nylig, og de synes simpelthen, deres viktualierum var irriterende. Man gik sådan og peered tingene lidt ned, og det var måske blevet lavet lidt for smalt, så det ville de simpelthen fjerne. Og så ønskede man at få lavet sig sådan en kælder her i stedet for, hvor der både var de optimale forhold til... for mange viktualierum har jo ikke noget køl, eller nogen kan have det, men så bruger du jo også noget strøm på det. Men ellers så er de jo bare typisk lavet uden gulvvarme, så det er et svalt rum. Men det tilbyder bare ikke helt de samme betingelser til opbevaring, som sådan en vinkælder her gør, fordi du har en lidt lavere temperatur end bare en almindelig stuetemperatur uden gulvvarme, ikke? Og så har du bare alt det her gemt væk, så du befrier jo en hel masse boligkvadratmeter oppe ved at lave et hul nedad, så...

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt. Og det er jo også det, altså, vi har jo faktisk talt om det der med viktualierummet, Ellen og jeg. Og en af de ting, vi også har talt om, det var det der med, jamen, kunne man køle det ned naturligt? Det kunne være fra Morsøerne, men det er jo også bare en svær løsning, ikke?

Lisette: Jo, men altså, hvis du vil lave et viktualierum, så kunne du jo lave noget, hvor du går nogle trin ned, ikke? Så skal du jo ligesom lave lidt et lille kar, du går ned i, for at have den her gode effekt fra jorden, hvis ikke du vil ud i at have et stort strømforbrug til at holde det koldt. Og i Danmark er det bare sådan, at den der relative konstante temperatur, når vi er to meter nede, den er otte grader. Og det er året rundt, at den er det i jorden. Og hvis ikke du er langt nok nede, så har du ikke fat i den der konstante temperatur, som er så essentiel for en løsning som vores.

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Trends, materialevalg og kompromiser i boligen

Morten: Jeg tænker på, når vi sidder med det her, vi har jo også, vi rammer jo også lidt den målgruppe, som du taler om, og vi taler jo også om at lave nogle lidt lækre ting i noget af det, vi bygger, lave nogle bevidste tilvalg. Men der er jo også altid nogle fravalg. Så jeg tænker sådan lidt på, ser du en trend sådan lidt overordnet? Nu taler vi ikke vinkældre, men er der et ønske om at lave sådan lidt mere af de her passionsbaserede rum i hjemmet, hvor man kan gøre nogle forskellige ting eller udfolde sig mere? Ser du en trend hen imod det, når du taler med dine kunder?

Lisette: Jeg ser i hvert fald en trend, hvor folk tænker meget over, at de lidt dyrere ting, de laver, skal være nogle blivende ting. Forstået på den måde, at du vælger nogle lækre materialer til gulve, til vægge, altså hele den kulisse, du får skabt. Om du så vælger at lave en Spiral Cellar også, som jo er ret tidløs i sit udtryk, som jo ikke er en, man fjerner igen. Det er ikke ligesom, så køber jeg et vinkøleskab, og så om fem år, så køber jeg et nyt, eller så er jeg blevet træt af et vinkøleskab. Hvis du laver sådan en løsning, så er det jo, fordi nu har du valgt, at det skal sådan være. Der er rigtig mange andre ting, du jo kan skifte ud. Der er jo trends i boligindretningen. Vi tror jo alle sammen, vi indretter os enormt unikt, men vi indretter os jo med det, der er tilgængeligt. Altså, så vi bruger jo lidt de samme farver og det samme farvespektrum alle sammen, og de samme materialer til køkken og røget eg eller noget. Nu er der en lille tendens over i farvede køkkener, og så bliver de lyseblå mange af dem og sådan noget. Og alle dem, der vælger et lyseblåt køkken, står jo måske med en løsning om 10 eller 20 år, det siger jeg ikke, man skal lade være med at gøre, men hvor man tænker, det tror jeg faktisk ikke rigtigt, det skulle være det alligevel. Men jeg ser, at man i hvert fald gerne vil bruge penge på de ting, man tænker, der er de blivende. Og det er nogle gode materialevalg på gulve og på vinduer og på døre og sådan noget, så du virkelig får skabt noget, hvor du kan indrette dig i og også løbende. Så kan du købe nogle nye stole eller en ny sofa eller en ny lampe, ikke?

Morten: Lige nøjagtigt.

Lisette: Så du relativt billigere i hvert fald kan komme til at skifte udtryk på din bolig, men stadigvæk have den der store basiskvalitet.

Morten: Ja. Jeg har faktisk en kammerat, der har sådan en eksklusiv møbelbutik. Og da jeg var ude og kigge efter nogle møbler eller skulle møblere en ny lejlighed for nogle år siden, så gik jeg hen og tog en snak med ham. Og så siger han, jamen, ifølge hans mening, så er den største fejl, som de fleste begik, når de skulle ud og købe møbler, og man kan også bruge den på sit hus, det var jo det her med, at man lagde sit budget, og så fandt man det niveau, der lå på, hvad kan man sige, jamen så er der så meget til gulvet, så er der så meget til loft, og så er der så meget til vinduer. Og hvor han egentlig sagde, jamen, når det handler om møbler, så ville han faktisk komme med en anden anbefaling. Det var, at man gik ud, og så købte nogle udvalgte, bevidste, dyre møbler, og så virkelig investerede i det, fordi de fastholder også en værdi og har en værdi mange år efter. Og så gik man ud og købte resten i IKEA. Så hvis man ikke har det fulde budget til alt det dyre, og det er jo nok de færreste, der har eller vælger at gå den vej, så er det der med at tænke det, som om man tager nogle meget bevidste, velvalgte, og så tager egentlig resten billigere. Det har i hvert fald gjort, at vi har nogle møbler, som har holdt i mange år, og så har vi nogle IKEA-møbler, som rent faktisk er skiftet ud. Det er jeg ikke bleg for at sige. Men det gjorde faktisk, jeg synes faktisk, der var noget rigtigt i det der argument. Og det kunne man måske også bruge med indretning og med...

Lisette: Det er klart. Ja. Altså, vi har i en af de seneste kældre, vi har lavet, som jeg snakkede om, var i et meget lille hus, nogen, der skulle nedskalere på boligkvadratmeterne, og vælger en Spiral Cellar, ikke den allerdyreste, vi kan lave, men bruger jo i hvert fald omkring 400.000 på, at vi graver hul og laver og etablerer hele kælderen og en automatiseret luge og lys og det hele, men ikke en glasluge-løsning og heller ikke den allerdybeste kælder. Men det er mange penge at bruge. Og så valgte de et IKEA-køkken. Så det var ikke, fordi det skulle spille op ad en eller anden enormt dyr snedkerløsning, og kælderen er også integreret i gulvet. Men den løser et behov, og det er jo noget andet, end at den egentlig bare skal være et statement for boligen, fordi det skal vi slet ikke være blege for. Vi signalerer jo, hvem vi er, og hvad vi interesserer os for, og også en social status og økonomisk status med den måde, vi indretter os på.

Morten: Lige præcis.

Lisette: Men jeg er helt enig med dig i, at man kan jo sagtens lave en kombi, hvor man får et par gode, lækre, dyre ting, ikke fordi det behøver at være dyrt, men kvalitetsting, lad os sige det sådan, og så vælger man noget andet, hvor man også har bedre samvittighed, hvis man skifter det ud. Skifter lågerne på køkkenet efter fem år eller 10 år, fordi resten af køkkenet er egentlig fint, og designet på det er fint.

Morten: Ja.

Lisette: Vi trænger bare til en opgradering, eller de små børn med den tredje ødelagte cykel har cyklet ind i dem fem gange eller 20 gange, eller...

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Lisette: ...så de er blevet ridset og skrammet, men det gør ikke så ondt, fordi vi har ikke brændt alle kronerne af på lige netop det.

Morten: Nej, lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt.

Lisette: Så der er jo kompromiser, når man bygger og bygger om, ikke? Altså, du er nødt til at finde ud af, hvor er det, jeg sætter ind med det, der virkelig betyder noget for mig, og hvor er det, jeg godt kan leve med en billigere løsning. Plus at der er rigtig mange billigere løsninger, der også bare tager sig herregodt ud.

Morten: Ja, men det er det. Det er det.

Lisette: Så, man kan blive snydt.

Outro: Det bedste råd og hvor du kan læse mere

Morten: Lisette, det har været en fornøjelse at have dig i episoden her omkring vinkælder. Hvis du skulle give sådan et afsluttende godt råd til en nybygger, hvad skulle det være?

Lisette: Ja, der kan være mange gode råd, vil jeg sige. Jeg har bygget om mange gange selv, og jeg elsker det. Men lige når jeg står i det, så bliver jeg simpelthen så træt. Altså, der er så mange valg, der skal træffes, så få lavet en prioriteret liste over, hvad er de vigtigste valg? Fordi nogle gange så står du jo med alt. Altså, det er jo karme og dørhåndtag, og det er gulve, og det er vægge, og det er udtryk, og det er farver, og det er møbler, og det er emhætter, og det er... du er i hvert fald nødt til at få startet et sted. Hvad er det, der kommer til at give stedet et udtryk, om så det er nybyggeri, eller om det er ombygning? Hvad kommer til at definere et udtryk her? Og så bygge tingene op omkring det.

Morten: Ja. Jeg synes, det er et fantastisk godt råd.

Lisette: Og så huske, at det er faktisk også noget af det... ja, den der smerte, man står i, det er lidt ligesom at føde børn, kan jeg så tale om, ikke? Men det er hårdt, mens det står på, men man glemmer det bagefter, og så nyder man bare resultatet. Så...

Morten: Fantastisk. Og jeg kan også sige, at det råd, du kommer med, det er faktisk heller ikke andre, der har givet i podcastens liv her, så den sender vi med glæde videre. Hvis man skal læse mere omkring Spiral Cellars, læse mere omkring jer, hvor gør man det bedst henne?

Lisette: Vores hjemmeside har sådan et dejligt lille mundret navn, der hedder spiralcellars-scandinavia.com. Men googler man Spiral Cellars eller spiral vinkælder, så dukker vi op.

Morten: Og ved du hvad? Vi tager links til det. Og hvad med sociale medier? Er der nogle steder, hvor I deler noget, og hvor man bør komme ind og følge jer?

Lisette: Ja, vi har vores Instagram-profil, som også hedder spiral_cellars_scandinavia, og vi har en Facebook-side. Og vi plejer at være flittige til også at vise procesbilleder, så folk kan se, hvordan ser processen ud, når man får lavet sådan en vinkælder, både så man ikke bliver forskrækket, når man skal til at have lavet en, og vi kommer ind og graver i mudder i ens bolig. Men der dækker man selvfølgelig af og laver støvvægge og sådan noget. Men nej, det er tit meget interessant at se andet end bare resultatet, se processen på vej derhen, ikke? Og det viser vi meget af også, både på vores hjemmeside og på sociale medier.

Morten: Tusind tak for dit bidrag.

Lisette: Jamen, selv tak. Det var en fornøjelse.

Morten: Tak, fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.