Rasmus Baks egen villa

Intro

Rasmus: Ved siden af at have tegnestuen, så har jeg altid gået og bygget og lavet nogle ting, fordi det er noget, jeg stresser af med og hygger mig med. Og også den måde, jeg udvikler og prøver nogle ting af og går sådan nogle grænser, og hvordan vi hele tiden kan skubbe det limit. Så man kan sige, noget af det, der karakteriserer den, det er jo nok den der enkelhed i det. Turde skære alt fedtet fra, og det der med at omgive sig med færre ting og enklere ting.

Intro: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru, Ellen, håber vi snart at komme i gang med vores Drømmevilla.

Morten: Man ved bare, tingene spiller, når man står midt i det. Det er sådan en oplevelse, man kan have, når man er et specielt sted. Og sådan et specielt sted, der skal vi prøve i podcasten i dag at bringe lytterne med hen. Og det sker, når vi skal besøge Rasmus Baks Egen Villa.

Morten: Rasmus, velkommen i Drømmevillaen.

Rasmus: Tak skal du have.

Morten: Tusind tak, fordi du har lyst til at stille op til det her i dag. Det har jeg glædet mig rigtig meget til. Og vi skal jo tale om dit eget hus, og som sådan en lille cliffhanger, så vil jeg godt tænke mig at spørge dig: Hvad er det egentlig for en følelse eller oplevelse, du gerne vil, at folk har, når de ankommer til dit hus?

Rasmus: Jeg vil jo gerne have, at man får den der følelse af den der understated luxury, den der enkelhed.

Morten: Og hvordan skal det så forstås?

Rasmus: Det kan man jo gøre ved det faktisk. Det er jo den der med, hvordan vi kan lave noget, der er så enkelt, og så når du kommer tættere på og begynder at kigge, så vokser det faktisk på dig. At det har et ekstra lag i det omkring, du fornemmer jo den der kuratering. Hvordan det hele spiller sammen og er tænkt ind i en større helhed.

Morten: Og man kan jo sige, at jeg har siddet og set sneak peeket lidt på nogle billeder her, og du har siddet og prøvet sådan lige at guide mig igennem huset, inden vi startede med at optage her. Og jeg kan jo bare bekræfte, at det er måske også den oplevelse. Nu har jeg ikke fysisk været i huset, men jeg kan faktisk godt forestille mig det. Så det er det, vi skal snakke om i podcasten i dag. Men Rasmus, inden da: Folk, der ikke kender dig, hvem er du egentlig?

Rasmus: Jeg hedder Rasmus Bak og har haft tegnestue i over 20 år. Jeg har altid specialiseret mig i at lave boliger, for der er ikke noget skønnere end at arbejde med mennesker og relationer. Og det ærligste og det vigtigste, man kan gøre, det er jo netop at skabe de gode rammer for en familie eller for vores kunder, og som igen kan være med til at skabe rammerne om det gode liv. Og det der med at arbejde med slutbrugeren, det har altid været vores fokus, og så igen at arbejde i den lille skala, så vi kan lave nogle projekter, hvor der er plads og mulighed for, at vi kan følge projektet fra start til slut. Så vi kommer tættere på et totaldesign, ligesom Arne Jacobsen lavede tilbage i '62, da han lavede Nationalbanken. En ting er at tegne skallen og lave bygningen, men også gå ned og sige: Hvad gør vi i forhold til hele designdelen på det? Hvad gør vi i forhold til interiør? Hvad gør vi omkring havedelen? Hvad gør vi omkring belysningen? Hvad gør vi omkring møbleringen af det og kurateringen, så det bliver mere end bare en skal? Så det bliver det med hele oplevelsen – hvordan kan du skabe rum?

Vejen ind i arkitekturen

Morten: Og hvad har været din rejse ind i det her? Hvordan er du startet ud som arkitekt, og hvad er det for en passion, der har drevet dig frem til det, du laver i dag?

Rasmus: Jeg er ude af en håndværksmæssig familie og født og opvokset i Thy. Så jeg har altid den der skabertrang og det der med at bygge og bruge mine hænder. Så det har ikke været et spørgsmål om, om jeg skulle være arkitekt, men hvornår. Jeg var i fuld gang også under mit studie på arkitektskolen. Mens jeg arbejdede på store tegnestuer, havde jeg selv min tegnestue på den anden side af gaden de sidste to et halvt år, hvor jeg fremlejede det meste af pladsen til en ingeniørvirksomhed. Så det var sådan lidt det der med hiv og klem og at finde tid til at gøre arkitektstudiet færdigt, qua jeg havde så gang i mine egne projekter.

Rasmus: Så det har altid været. Det har ikke været et om – det var bare et spørgsmål om hvornår.

Morten: Det var bare et spørgsmål om hvornår.

Rasmus: Ja.

Morten: Når man så har arbejdet med arkitekturen eller med bygninger i så mange år, som du har, så er jeg jo nysgerrig på, om der er nogle bestemte projekter, der sådan har en plads i dit hjerte, så når du sidder og skal fortælle om det til en middag et eller andet sted, eller der er nogen, der spørger, hvad for et projekt var egentlig det mest spændende, som du har været i gang med? Er det så dit eget hus, eller er det et andet, der kommer ind der?

Rasmus: Nej, det er det ikke. Det er det ikke, fordi det har aldrig været sådan en egoting, det her. Det er altid, man kan sige, vi er altid i proces. Og noget af det, der er allermest spændende og dragende for mig i det her, det er jo det der med at arbejde med mennesker og relationer. Så jeg tror meget, det er de ting, vi er i gang med nu her, fordi vi er jo altid i en søgen og en rejse omkring, hvordan kan vi kigge omkring hjørnet, og hvad er det næste? Så vi bliver ved med at forfine og udvikle på noget, men vi kender det selvfølgelig. Så det er jo meget mere, hvad er det for nogle spændende mennesker, vi arbejder sammen med, og så gå hele vejen igennem for at hjælpe dem i mål og skabe rammen for dem. Så det er ikke størrelsen på det, og tværtimod faktisk, det er den der lidt mere kvalitative tilgang til det.

Morten: Okay. Og så er det relationerne og menneskene og den, hvad kan man sige, det man kan skabe sammen der – det er det, der gør, om et projekt er godt eller ej?

Rasmus: Ja, det er jo der, det går op i en højere enhed.

Morten: Ja, lige nøjagtig.

Rasmus: Ja, det er det virkelig. Så selvfølgelig er det andet også skønt, men der synes jeg heldigvis, at vi har været i gang i så mange år og har så mange fantastiske relationer. Så der er det ene spændende projekt efter det andet. Så det er ikke så meget størrelserne, men det er den generelle søgen og dragen af det her med, hvordan vi hele tiden kan blive lidt dygtigere og hente inspiration fra udlandet og vores studieture, vores rejser og få sat det her team. Så vi er simpelthen sådan et SWAT-team, som både er dygtige på skitseringsdelen og det der med at tegne husene indefra og ud, så man skaber de gode rum igen, fordi det er jo sådan, vi lever og bruger rummet. Men hvad er det, der gør, at et rum er et rart rum at være i? Altså, holde det der space? Jamen, det er jo noget med at sige, hvordan er det, inde og ude glider sammen, og hvordan får du trukket naturen ind? Og hvordan får du lavet det der taktile rum, det der fine rum, med de der lækre materialer, der patinerer med tiden og er skønne at opholde sig i. Så hele den der undren der.

Villaens karakter og designgreb

Morten: Rasmus Baks Egen Villa. Hvad karakteriserer den?

Rasmus: Den karakteriserer nok, at ligesom de andre ting – og jeg har jo lavet flere huse til mig selv – og ved siden af at have tegnestuen, så har jeg altid gået og bygget og lavet nogle ting, fordi det er noget, jeg stresser af med og hygger mig med. Og også den måde, jeg udvikler og prøver nogle ting af og går sådan nogle grænser. Og hvordan vi hele tiden kan skubbe det limit. Så man kan sige, noget af det, der karakteriserer den, det er jo nok den der enkelhed i det. Turde at skære alt fedtet fra, og det der med at omgive sig med færre ting og enklere ting for at skabe et rum og en ro, når man trækker hjem til sig selv. Så det har været meget, meget vigtigt. Og så er jeg selv født og opvokset på landet, som også skinner igennem, og det vil man også kunne se, hvis man går ind og følger mange af de projekter, vi laver ved Bak Arkitekter. Vi laver mange af de her moderne landsteder og de der små, fine sommerhuse og den der understated luxury. Det er den der natur og inde og ude og den der enkelhed, den der tidløse arkitektur og design, så du ikke kan sige: Det var lige der, det var lavet. Men så det er stadigvæk interessant om 20, 30 og 50 år.

Morten: Og nu er det her jo en podcast, så det er jo ikke ret mange billeder, vi kan smide ud, men det gør vi jo i vores shownotes, som vi plejer at gøre og så videre. Men for dem, der sidder og lytter med her, du taler om den her ro og enkelhed. Hvad er det egentlig for nogle greb, du har brugt for at opnå noget af det i villaen? Prøv at gå igennem villaen og prøv at male et billede for os.

Rasmus: Hvis vi går tilbage til det projekt, jeg har lavet til mig selv, kan man sige, det er sådan et hus, som et eller andet sted ud mod gaden skærmer sig meget af og lukker meget af for at få den der privacy og få et sted, hvor man er meget privat. Og så når du kommer ind i det, så er det, det åbner sig op. Og det har sådan nogle ret klare referencer til noget skøn japansk arkitektur. Huset er bygget op omkring, at vi har tre fine, store, skønne gårdhaver. Så fra alle rum har du simpelthen lys og luft ud til det fri. Så vi kan få noget dagslys ind, og vi kan få noget luft ind, og vi kan kigge ud på den natur og trække det ind. Hvordan kan vi skabe det, selvom vi bor i byen og har naboer, som ikke skal gå og rulle for hele tiden, når man ruller for, men man kan komme hjem, og når man kommer hjem, er det faktisk et helle. Det er et hjem. Og det har i hvert fald været vigtigt for mig. Og så også, kan man sige, kan vi lave det hus så relativt enkelt og stramt op, men så er det også vigtigt, vi kommer ind og siger, hvordan er det, vi kommer ind og besmykker det? Så det også giver rum, fordi hvad er det, vi er så dygtige til at lave her i Danmark? Det er jo at skabe den der nordiske hygge. Så hvordan kan vi balancere den der fine, minimalistiske, lidt maskuline tilgang med den der lidt feminine, lidt hyggelige, nordiske vibe? Og når du kan balancere de to ting, så er det, der opstår en magi. Så det er jo meget den, vi arbejder med her i huset, og som jeg holder rigtig meget af at arbejde i – den der søgen til, hvad er det betonen kan op imod egetræet, op imod det tunge tekstil, den der lækre, og de grønne rum. Så det er jo meget af det, vi arbejder med i huset.

Morten: Så er det det, der er grundelementerne i det? Altså, du siger beton, du siger de grønne rum, du siger tekstilen. Er det det, der karakteriserer det, eller hvordan?

Rasmus: Jeg tror, det er jo nok også den, man kan sige, hvordan kan vi stille det lidt på spidsen? Så det ikke nødvendigvis behøver at være så meget bolig, men det kan få lidt karakter og gå hen og blive lidt mere et atelier – en enkelhed, så der ikke er så meget, man skal forholde sig til. For at stramme op. Og hvis man virkelig strammer op og siger, hvad er det for nogle få steder, du laver, når du kommer ind i de der smykkeskrin og besmykker det? Og så går ind og siger, en ting er, at jeg har tegnet huset og lavet villaen, men så kan man sige, okay, gå ind og så tegne og designe køkkenet dertil, der er lavet dertil. Gå ind og lave et køkken, der er inspireret af de vertikale stammer, de høje egetræsstammer. Jamen, så laver vi et køkken, der går vertikalt, og vi begynder at lave et køkken i samarbejde med Dinesen og begynder at arbejde med et restprodukt. Fordi qua der er mangel på egetræ, og det var der især dengang, så går vi ind og arbejder med skaller, hvor vi bruger 6 mm egetræ i stedet for at bruge massive planker. Og igen, gå over og lave sådan et flot, lækkert køkken, som vi har gjort der med Dinesen og Garde Hvalsøe. Så laver du også et køkken for livet. Det er ikke et køkken, du smider væk. Det er et køkken, du kan slibe op, eller du kan pudse det op. Og igen, hvis der kommer en ny ejer, og de kan lide det, så sælger de det. Så det er for godt håndværk til det. Og du kan justere det, og den der ærlighed omkring at lave noget, det er jo i virkeligheden det mest bæredygtige, vi overhovedet kan gøre. Det er jo at lave kvalitet. Så har du et køkken for livet. Og det er jo noget af det, hvordan kan vi gøre det, eller skabe de der smalle, lange, stramme rum med de lange kig ned igennem huset, ligesom vi har gjort altid historisk set. Lave den der skønne korsplan, du kan kigge på tværs, du kan orientere dig i forhold til solen og lyset og aften og så videre. Men hvad er det så, der er nede for enden af det fine, lange kig? Ligesom når du kommer ned ad Mies van der Rohes pavillon, så kigger du ud i gårdhaven, hvor der står den smukke skulptur i et vandspejl. Hvad er det så, der sker? Den der undren eller den der leg og den der finurlighed på det, som kan noget op imod det meget minimalistiske.

Gårdhaver, lys og livet i huset

Morten: Da jeg så billederne som forberedelse på det her, der hvor jeg stoppede op – eller det gør man flere gange – men der var noget af det her, der er karakteristisk, og det er jo de her gårdhaver. Og det er jo også noget af det, du fortæller om omkring selve huset. Faktisk så overvejer vi det også, hvordan vi kan bruge det som et greb i vores kommende hus. Kan du ikke prøve at fortælle lidt omkring, både arkitekturen i det, men også hvordan det er at leve i et hus med sådan en gårdhave? Hvad det rent faktisk gør ved jer som mennesker?

Rasmus: Jo, bestemt. Fordi det, som gårdhaven kan – og det er jo den ærlighed omkring, du kan lave det – man kan sige, du kan bruge det som den der pause i den der lange sætning. Vi har det der fine hus, og det vigtigste rum i hele huset, det er jo det der køkken-alrum. Det er jo meget af det, vi bruger, især i Norden, når vi er sammen. Det er jo det der fællesrum. Men ved at vi kan trække lys ned fra gårdhaven, trække lys ind fra begge sider, så vi får et gennemlyst rum. Så vi får noget lys og noget luft. Og vi kan tage fra huset, og så kan vi åbne op ind til gårdhaven, og så kan vi få en naturlig ventilation dertil. Og det samme ind til vores gæstebad. Men skabe den der – men også hvad giver rummet tilbage om aftenen, når det støvregner udenfor, eller man kan se ud på de fine små blomster og træer, vi har i gårdhaven, som giver noget igen? Og den foranderlighed, der er, som vi har den med hen omkring det der årshjul, der er. Så det kan virkelig noget særligt i forhold til den der travle verden, vi har, hvor man kan sige, vi er jo inde 92% af tiden. Så ved jeg godt, vi sover en del af det, men når vi er inde, hvordan kan vi sprænge den der ramme imellem inde og ude, så vi laver de her glidende overgange? Og det er jo noget af det. Tager man til Japan eksempelvis, som er ret skønt i forhold til deres arkitektur og design. De bygger meget tæt. Tager vi til Tokyo, hvor der bor 30 millioner mennesker, hvad gør man så? Så bygger vi i højden, bygger tæt. Men de laver de her gårdrum, så de kan komme ud og få noget luft, og de kan skabe noget privathed. Det er jo noget af det, vi også skal gøre. Og vi har virkelig brug for at få de D-vitaminer og få det der lys og luft.

Morten: Det lyder ikke, som om du har fortrudt, at det er blevet sat op. Det lyder faktisk som om, at det er noget af det, der virkelig viser huset, ikke?

Rasmus: Jo, og det gør også, at huset lever om aftenen. Ligesom du kan arbejde med de skyggespil eller det lys, du har om aftenen, så det ikke bliver en død, mørk facade, for ellers bliver det sådan en glasflade. Den er jo mørk om aftenen. Jamen, så er der jo faktisk den der lille, fine gårdhave inde bagved, der ligger, hvor der opstår den der mystik og det der magi omkring. Så det er jo nogle vigtige rum. Men at få lavet de der små, og så man har den kontakt til hinanden, uden man sidder oven på hinanden. For det er også det, der kan være farligt, hvis man laver det der knokkelstore køkken-alrum og stue i ét. Hvis der er støj i den ene ende, så er det i hele, så forpester det hele huset. Men her kan man lave nogle rum, der overlapper hinanden, så du har kigget, så man har den visuelle kontakt, men uden at man sidder på rad og række derigennem. Så man kan stege og brase og høre musik og hygge sig og grine og gøre ved. Og der er også nogen, der kan sidde og bruge den anden del af huset, sidde med en bog eller sidde og fordybe sig.

Morten: Ja, lige nøjagtig.

Akustik, proces og det næste hus

Morten: Der er én ting, akustik falder mig ind, når jeg ser de her billeder. Det forekommer mig umiddelbart, at det kunne have været en udfordring i byggeriet. Er det rigtigt, eller hvordan?

Rasmus: Nej, men det er jo der, vi er inde og arbejde omkring, kan man sige, hvad gør vi møbleringsmæssigt? Det er jo en designopgave også. Hvad gør vi omkring den del? Og det er jo derfor, vi er inde og arbejde med de tunge tekstiler. Inde i vores alrum, der har vi sådan et stort, kraftigt tekstil, vi kan trække frem, når vi er mange mennesker. Og når vi ikke bruger det, så kan vi trække det hen i gangen. Så er det en del af en gallerigang. Så det er jo der, vi er inde og arbejde og sige: Hvordan kan vi gøre det lidt mere intelligent? Og det er jo egentlig meget nøgternt, fordi det er jo en klassisk, gammeldags facon at gøre sådan. Det er jo ikke noget nyt. Men det er jo super enkelt.

Morten: Så hvordan, du siger, det er, er det et gardin, eller hvad, et tekstil, som man simpelthen kan trække frem og så dermed skabe nogle rum?

Rasmus: Lige præcis. Det er jo ligesom filt. Og det er jo virkelig noget, der suger noget på en skøn måde. Og så er der også noget med overfladerne, fordi man kan sige, hvis du har et køkken, hvor du har et trækøkken, der er jo slet ikke den samme lyd på den, som hvis du har en stålplade, eller du har en stenbordplade, du står og arbejder på. Det gør også en helt anden. Det er jo meget brugen af det.

Morten: Har I måttet prøve jer frem, eller har I kunnet se det fra starten af? Jeg tænker, sådan noget som akustik er en lidt svær størrelse faktisk at gribe fat i. Har I vidst, hvordan I skulle gøre det, eller har I sådan, jamen, der blev vi nødt til at gøre noget, og så sætter vi det store, tunge tekstil op? Eller hvordan har I drevet det, Rasmus?

Rasmus: Nej, det er helt bevidst. Det er designvalg, og det er jo heldigvis håndværk, det vi arbejder med. Og det er jo den der med hele tiden at blive dygtigere og dygtigere. Og da det er noget, vi har specialiseret os i, som vi arbejder i en skala, så er det ikke nyt stof. Men når jeg tager nogle chancer for at gå ud og blive lidt mere edgy, det er jo, når jeg bygger til mig selv. Og det kan jeg gøre. Og det har vi gjort igen nu, hvor vi lige har lavet en ny tegnestue, hvor vi har transformeret en gammel bådforretning til tegnestue på havnen igen, hvor vi er inde og arbejde med det gamle rum, og så prøver vi en masse ting af. Og det er jo i virkeligheden også det, jeg har gjort i forbindelse med skabelsen af mit eget hus – også omkring møblerne, der er lavet på badeværelserne, de der stenblokke, vi designer og får skåret op og får bearbejdet igen, og køkkenet og dørene og møblerne, der er lavet dertil. Det er jo sådan en proces, der kommer.

Morten: Hvor lang tid tog den proces for dig? Hele byggeprojektet, var det noget, der var meget komprimeret, eller er det en drøm, der har udfoldet sig over mange år, eller hvordan er det?

Rasmus: Nej, men jeg har nok altid sådan lidt, jeg er altid i proces, så det er ikke det første hus, jeg laver til mig selv. Så byggeprocessen, den tog knap to år. Men det er jo også de der, når man er medbygger, så meget af det design, vi producerede undervejs, fordi det var jo ikke prøvet før. Det er også en lidt kompleks måde at bygge på.

Morten: Er det det sidste hus, du så har bygget?

Rasmus: Nej, det tror jeg ikke nødvendigvis, det er.

Morten: Okay.

Rasmus: Det må tiden vise.

Morten: Det er det for nu. Der er måske allerede nogle tanker, der begynder at pible lidt frem ved dig?

Rasmus: Ja, for søren. Ja. Og det næste projekt, det bliver endnu enklere igen og mindre prætentiøst og færre kvadratmeter. Jamen, det der med at lave den ærlighed omkring det og så turde at skære endnu mere fra igen. Hvorfor er det, vi omgiver os med så mange ting? Men lidt mindre, det er meget sundt, den der øvelse, og at kunne stramme op. Men det er jo noget med, hvordan man – nu har jeg sådan en travl hverdag og har fået prøvet rigtig mange ting af – så kan jeg godt lide, at når jeg er hjemme, for mig, der er det en base. Og det er det der med at sænke skuldrene og slappe af og komme ned i gear. Det er rigtig, rigtig vigtigt.

Morten: Nu siger du byg mindre, hvor stort er det hus, som dit hus er? Eller din villa?

Rasmus: Der er relativt meget plads i, men det føles ikke stort, qua det er delt op af, at vi har de her skønne gårdrum og sådan noget, og prøver at undgå det der dead end i det. Så det er et hus, der passer godt til grunden og området.

Morten: Hvad er du egentlig gået på kompromis med?

Rasmus: Jeg synes egentlig ikke rigtig, jeg er gået på kompromis med noget. Og det ville jo være frygteligt, om jeg så havde, fordi så har jeg, det er jo en del af processen. Og der er jeg ret kompromisløs. Men det er jo så også qua, man har bygget og lavet mange af den slags ting før, så er det egentlig ikke så farligt. Så det er en proces. Nu er jeg i gang med at lave de sidste møbler og sådan noget til huset, men det er jo sådan en ongoing. Hvordan vi kan, kan man sige, hvad er det, går det næste skridt på den del? Og vi har lavet vores egen duft dertil og så fremdeles. Altså, det er jo sådan lidt, hvordan kan vi forfine det og så tage den næste mil.

Morten: Ja, så det er hele oplevelsen, når man kommer ind i huset.

Rasmus: Ja, det er det faktisk.

Inspiration, rejser og at tegne til sig selv

Morten: Det må være spændende at nørde med det på den måde, også når man selvfølgelig har en professionel interesse ind i det, men jeg tænker ikke, det stopper ved den professionelle interesse. Det kan man jo høre på dig. Det her, det er jo Rasmus Bak.

Rasmus: Ja, og det er jo det, vi søger hele tiden og jager, det er at kigge og arbejde også meget i udlandet. Det er jo den der hele tiden stræben efter, hvordan vi kan blive inspireret og tage det næste skridt. Og det er jo også derfor, man kan sige, nu bliver der også lavet lidt foto og sådan nogle ting hjemme hos mig, fordi det er jo qua, det har sådan en international vibe. Og det er ikke det, der har været målet med det, men det er der nogen, der synes efterfølgende. Men det har slet ikke, det har bare været for at skabe rammen for mig. Det har ikke været for, at det skulle noget sådan. Men den der at kigge ud over landegrænsen hele tiden og være god til at rejse, hente inspiration og hele tiden udvikle sig, det er sindssygt vigtigt.

Morten: Hvor tit er I afsted på sådan en tur? Det har vi faktisk ikke talt ret meget om, at der er nogen, der rejser ud til udlandet for at få noget inspiration. Vi har haft nogle enkelte udenlandske arkitekter med i podcasten, som fortæller om det. Men vi har ikke rigtig oplevet, at der er nogen, der gør det på en struktureret måde, som jeg oplever, I gør. Fordi man hørte jo også Jørn Utzon, og man hørte nogle af de store danske, de fik jo inspirationen fra udlandet. Så kan du ikke dele lidt med det for os? Hvordan I gør det?

Rasmus: Jo, men det er jo meget sådan, jeg er som menneske og person. Og jeg kan ikke lade være. Og det skal jeg, så længe jeg er designchef og ansvarlig og kreativ chef, så skal jeg hele tiden rykke på det. Men jeg har lige været i Italien og godkende nogle sten i forbindelse med, at jeg skulle lave et møbel til mig selv ude til tegnestuen, vi har udviklet et nyt stenmøbel dernede. Hvad har jeg mere? Så var jeg på Bali her i sommers nogle uger også i forhold til, hvordan kan de, den der med at komme ned i gear, især de der fantastiske uderum og til hele den der levevej og livsstil til os. Jeg er ved at lave et hotel i Nigeria, i Afrika. Så der har jeg også været nede, og skal ned igen nu her, for i virkeligheden at komme ind og arbejde med en mere bæredygtig idé-model, hvor man kan sige, når vi laver noget derude, jamen, det er jo en af de første bygninger, der bliver lavet derude, hvor der er termoglas og isolering i væggene, så gør den, at den forurener slet, slet ikke så meget som de andre, qua at deres strøm nedbrydes hele tiden, så står de og kører på sådan nogle dieselgeneratorer derude. Og hver eneste gang, vi får ansat en mand på hotellet, så kan de brødføde fem mand i familien. Så det er jo i virkeligheden noget af det der med noget purpose i. Det er ikke noget, man bliver rig af. Men det er dæleme godt nok noget, der gør det værd at stå op om morgenen.

Morten: Hvad tager du med hjem fra sådan et hotel i Nigeria?

Rasmus: Jamen, det gør jo, at den der med at blive høj på det, jeg laver, og få virkelig lyst til at gå den der ekstra mil.

Morten: Men jeg tænker også på, hvad er der noget, vi kan lære af det?

Rasmus: Bestemt. Men jeg tror, det vigtigste af alt er den der med at være sammen og den der taknemmelighed omkring at arbejde sammen som et team, løfte i flok. Det er sindssygt vigtigt. Og hvad vi kan gøre i forhold til at passe på den her kære planet her. Men det er jo også det, vi investerer i, det er jo det, der gør, at det er sjovt og spændende at arbejde, og det vi gør, og vi er blevet den skala, er det er jo netop med, at vi arbejder med mennesker og individet, og det gør, vi bliver aldrig færdige med det. Og så det er jo det ypperste, vi skal gøre os umage, det skal vi blive ved med. Og vi arbejder med end user. Så det er ikke noget, der skal laves, der skal klaskes op, for det skal sælges til en kapitalfond eller skydes af om tre år. Det er folk, der skal bo i det på den lange bane. Og så er det jo netop bæredygtigt at lave noget kvalitativt.

Morten: Lige nøjagtig.

Morten: Og det er virkelig meget af det, vi investerer i her i huset, det er jo relationer. Det er jo det, der og skabe rum. Og hvordan skaber man et godt rum?

Morten: Hvordan er det egentlig at tegne til sig selv?

Rasmus: Jamen, jeg synes jo, det er magisk, fordi det er jo noget med, at alle de der kombinationer og alle de der små puslespilsbrikker, man har igennem livet, man sætter sammen og idéer, fordi mange af tingene et eller andet sted, man løser, når man er på en løbetur eller en inspiration. Og så begynder man at kuratere og sætte det sammen, så skaber man den der helhed, så man får lavet den der røde tråd i det. Helt fra, hvordan man laver en god plantegning, der hænger godt sammen, men også til hvordan vi får lavet en god haveplan, så hvad skaber de rum der? Man kan sige, min have, det er jo mere en urteplæne. Så den skal ikke slås. Der kan jeg gå ud og soignere og tage mine urter, når jeg laver mad, og mine gårdhaver, det er sådan mere en fordybelsesting, hvor man kan komme ned i gear, og hvor man kan få et koldt bad, og man har noget skønt at kigge ud på, et ophold. Så det er ikke sådan en klassisk have. Så den er ret rustik i det. Og det er et godt modspil til, at huset er ret stramt. Så opstår der noget på den konto.

Morten: Hvem er sparringspartneren på sådan et projekt her? Fordi du siger jo også, at det er menneskene, der skaber modspillet i det. Hvis man så tegner til sig selv, er det så familien, der er det? Eller tager du det med ned på kontoret? Eller hvordan får du det der modspil på det?

Rasmus: Det er jo også der, jeg bruger, det er meget mig selv. Jeg er hele tiden i proces og også rigtig meget af min rejse og de der oplevelser, det jeg har med ude fra verden af. Også når vi arbejder ude i landet, vi har også været og lavet en del projekter ude i landet. Og det er jo lidt det samme, de der nye benspænd om at komme ud og arbejde i en anden kontekst. Det er rigtig meget den del. Og så har jeg nogle skønne kollegaer, men det er meget mig selv, jeg spiller bold op ad.

Råd om kvalitet, enkelhed og processen

Morten: Okay.

Morten: Du talte lidt omkring det her, eller vi snakkede om det her med, at der kunne måske komme et nyt hus til Rasmus Baks familie og til jer. Hvordan kunne du egentlig drømme om, at det skulle være? Du talte om, at det var mindre plads og så videre, men er det stadigvæk den stramme stil? Er det stadigvæk... Der må være nogle læringer, du har taget med fra dit, fra Rasmus Baks Egen Villa, som vi jo har talt om her.

Rasmus: Ja, men jeg tror også det der med, qua man begynder at blive lidt ældre, du er nok også blevet lidt mere perfekt uperfekt. Behøver det at være så perfekt? Skulle vi turde slække nogle steder? Skulle det være lidt enklere måske? Det gør i hvert fald noget, det der levede liv. Så det tror jeg. Men det er ikke nødvendigvis noget, der er på tegnebrættet. Jeg synes også, det du spurgte ind til omkring det med at tegne til sig selv, det er jo en opgave, som jeg synes, der er skøn. Men det er jo også derfor, når du spørger ind til, hvad er de bedste projekter, som jeg siger, det er jo at arbejde med nogle fantastiske kunder. Hvad er det for nogle ønsker og krav, specifikt de har til deres? Og hvordan skaber vi rammen om deres gode liv? Om det er børn, eller hvad er det for deres passion, det er? Er det vin, eller er det at være sammen? Og hvad er det, I siger, og lave den der ping-pong? Det er jo der, der opstår noget fantastisk, når vi skal til at begynde at omsætte det til form.

Morten: Lige nøjagtig.

Rasmus: Så det er det, der er sjovt. Og det er jo sådan, vores virkelighed er. Når jeg laver noget til mig selv, det er jo mere et studie. Hvordan kan jeg udfordre nogle ting og prøve nogle ting af? Så jeg selv lægger ryg til. Og turde at få det ind i klaskehøjde. Og det er jo der, der opstår nogle designs af det, som vi siger, som vi faktisk kan skalere, lige så vel som med dørene, man kan sige. Nu har vi lavet nogle rigtig, rigtig skønne døre sammen med nogle dygtige producenter. Jamen, så er vi ved at lave et projekt i USA med det også nu her, og så videre. Så hvordan kan vi gøre det? Hvordan kan vi få skandinavisk og dansk design ud til verden igen?

Morten: Ja, lige nøjagtig.

Rasmus: Det er der da noget i, for søren da.

Morten: Skandinavisk og dansk design, men også bæredygtige løsninger, som vi påstår, vi er ret langt med. Det har vi en opgave i jo, ikke?

Rasmus: Jo. Og den gode idé, den behøver ikke nødvendigvis at koste ekstra. Men det er det der med at få den løst rigtigt og så lave noget, der er til at omsætte. Og det er jo det, jeg i virkeligheden er så ked af, der er så mange rigtig fine – der er mange unge, super dygtige arkitekter, men det er også blevet så nemt at tegne 3D, så alle folk, de kan tegne alt muligt. Men hvad sker der inde bagved? Mekanikken. Hvordan er det? Er det til at omsætte? Hvordan laver man et hus, der kan holde til at stå i regnvejr? Det er jo noget af det, der er gået tabt. Og det er det, der er så ærgerligt. Og det er lidt rart ved, vi vil ping-ponge omkring det. Vi både har nogle dygtige folk ude, som er til på 3D-del, men også vi kan finde ud af at projektere det, og vi tør og kan styre en byggeledelse og en kontrahering, fordi vi ved, hvordan vi skal tegne og bygge et hus. Og vi har tømrere ansat også. Så vi kan de der lag der. Og så bliver det også meget nemmere for at styre på tidsplanen og på økonomien, fordi vi ved godt, når vi laver noget, der er svært, når det skal omsættes. Og hvis det er svært at tegne, så er det svært at omsætte. Hvad gør der så? Så kommer der en kæmpe regning i røven af det. Lad os nu lave noget, der er ærligt og lidt mere enkelt fra starten af. Så kommer vi rigtig, rigtig godt ud af boksen. Og det er jo i hvert fald noget af det, som er super, super vigtigt for os, at vi kan hele den der cirkel. Så vi kommer 360 grader rundt omkring det. Og så ikke komme med alle de der tilkøb efter. Nej, hvor er det fint, men nu skal vi bare lige have lavet haven eller belysningen bagefter. Men det er jo, de skulle jo have været med fra starten af. Så vi har afsat økonomi og tid og kræfter til det.

Morten: Ja, lige nøjagtig.

Rasmus: Det bliver det meget skønnere. Det der lille, fine træ med lys på, når man kommer op til indgangen, den er jo langt skønnere end de der hårde herregræssten eller hvad det nu er, der skal til. Hvad er det, vi gør? Den der forenkling i det. Det er i hvert fald vigtigt at få det italesat fra starten af, når man begynder at skal i gang med at bygge. Så find en rådgiver, man ping-ponger med og er tryg på. Og så prøv at komme omkring, prøv at lave et eller andet, så man har en eller anden rød tråd og sige, hvordan kunne processen være fra start til slut?

Morten: Det tiltaler mig den der enkelhed, du kommer med. Det tiltaler mig det, som du giver udtryk for, og som også Rasmus Baks Egen Villa kan. Det der med det uperfekte i det perfekte. Det her med, at tingene de larmer, at det skal vi væk fra. Og jeg tror faktisk, at det er en fantastisk afslutning egentlig på den her samtale, fordi det er jo egentlig måske en af de vigtigste ting, man kan tage fra sig. En af de vigtigste ting, jeg har taget fra med den samtale, som jeg har haft med dig, Rasmus. Så tak for det.

Rasmus: Jo, men det allervigtigste, vi kan, vil jeg finde ud af, det er, jeg er født og opvokset i Thy og ude af en håndværksmæssig familie. Det der med, vi skal bare gøre os umage. Vi skal simpelthen gøre os umage, og så kan vi, og igen, fordi når vi er inde og arbejde med andre mennesker og folk, vi skal simpelthen gøre os umage, og så tage os tid til at lave et godt stykke arbejde. Så skal det nok gå. Og den der enkelhed og ærlighed, det er jo det, der gør det sjovt.

Outro

Morten: Jeg plejer jo altid at stille folk et spørgsmål, når de har været i podcasten her, om de kan give et godt råd til nybyggere. Og jeg vil gøre det alligevel. Jeg tænker faktisk, jeg har en ret god idé om, hvad det er, du vil sige her. Men jeg synes alligevel, at du skal have chancen for lige at få de sidste ord på det her gode råd, som du vil sende videre. Hvad skal det være?

Rasmus: Det er jo ligesom med alt muligt andet, det er jo at gøre sit gode forarbejde, gøre sig umage. Altså, tage sig noget tid til at komme ind og få lavet den gode liste over, hvad er det, man gerne vil have, nice to have og need to have, og finde nogle billeder og bruge noget tid på at kigge lidt ud og sige, hvem er dygtige, og spore sig lidt ind på, hvem er det, man tænker, man gerne vil parre op med. Og så skal man jo lave noget, der passer i forhold til ens ambitionsniveau og ens budget. Og igen, jeg synes jo at finde en dygtig rådgiver – og det kunne jo være en arkitekt eksempelvis – som kunne hjælpe en igennem processerne for at få skabt den der ro, så det bliver en god proces, og få snakket om de svære ting fra starten af. Også i forhold til tid og økonomi. Og selvfølgelig også design og udtryk, fordi det er jo også det, der er godt givet ud på den lange bane. Det er jo det, der holder prisen. Og det er jo det, der kan være med til at skabe rammerne om det gode liv. Så ja.

Morten: Jeg synes, at det er nogle gode ting. Og jeg plejer også at give en kommentar med på, hvad jeg har lært af det. Og jeg synes, der har været nogle vigtige ting i det her med ægtheden i det. Så Rasmus, tak for samtalen i dag. Hvis man skal læse mere, følge mere omkring jer og jeres arbejde, hvor skal man gøre det henne?

Rasmus: Det vil nok være, det kunne være Instagram, som er relativt agil, og så kunne du også gå på vores hjemmeside på bakarkitekter.dk, eller også så kunne man jo også gå via Danske Boligarkitekter. Men Instagram, det er i hvert fald et medie, der er relativt levende, synes jeg. Ellers så er vi også til at finde på Google. Vi har været i gang lidt tid, så.

Morten: Lige nøjagtig. Ved du hvad? Vi linker op til det hele. Og så vil jeg bare sige tusind tak for en super interessant og inspirerende samtale i dag.

Rasmus: Godt. Det er mig, der takker. Kan du have en fortsat dejlig dag.

Morten: Tak, fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele? Så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.