Mursten kun til låns

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at kunne komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere og leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaring. Genbrug af mursten. En af de teknologier, Ellen og jeg har talt rigtig meget om og skal benytte os af, når vi skal til at bygge vores drømmevilla. Derfor er det med stor fornøjelse, jeg kan byde Claus fra Gamle Mursten i studiet til en snak om, hvorfor det er vigtigt at genbruge de her mursten, hvordan man gør det, og hvad der egentlig er fordele og ulemper. Claus, velkommen i Drømmevillaen.

Claus: Tak skal du have.

Morten: En af de første ting, som Ellen og jeg har talt om i forhold til vores nye byggeri, det var faktisk, at vi blev fascineret af det her med, at man kunne genbruge mursten, og vi har faktisk været ude at se på nogle huse, hvor man har gjort det her. Så jeg har faktisk glædet mig til at få den her snak med dig i dag og prøve at lære lidt fra dig. Og inden vi hopper ind i gamle mursten og genbrug af materialer og så videre, så får du lige chancen for, at vi skal høre lidt omkring, hvem du er.

Claus: Ja. Jamen, tak skal du have, Morten. Jeg er 59 år og født og opvokset her i Svendborg. Og derfor ligger virksomheden så i Svendborg. Jeg er opvokset på en gård, har været vant til at samle sten op fra markerne som knægt hjemme på gården. Og derfor har man måske en naturlig tilgang til at bøje sig ned efter mursten. Så da jeg mødte virksomheden tilbage i 2002-3 stykker, der tænkte jeg, det her materiale, det kunne jeg godt se mig selv i. I mellemtiden, inden jeg nåede derhen, og det er så næsten 20 år siden, der arbejdede jeg med, jeg er udlært farvehandler faktisk, nede fra en butik nede i Svendborg, og så har jeg været hos Jysk Sengetøjslager og været med til at bygge forretninger sammen med Lars Larsen i gamle dage. Så har jeg været hos en møbelagenturvirksomhed i Holstebro og solgt møbler i Nordamerika og Canada og Fjernøsten og så videre. Det gjorde jeg i syv år. Ja. Så kom jeg til en virksomhed oppe på Langeland, som laver vejstriber, og solgte vejstriber og byggede datterselskaber i Europa og købte materialer i Sydamerika og alt muligt, altså en helt anden verden, men alle sammen noget, der ligesom bare var langtidsholdbare materialer og tung produktion.

Claus: Og det har ligesom præget mig, det der med at være i en virksomhed, som går ind ad døren i produktionshallen om morgenen og siger godmorgen til kollegaer og starter med maskinerne og producerer noget og leverer det om eftermiddagen. Og det har været sådan, det er en ret fed tanke, at man kan gå over og lave et produkt. Og da jeg så mødte murstenene, så tænkte jeg, det her duer, fordi det er langtidsholdbart, og det er noget, folk kender. Jeg skal ikke ud og forklare, hvad det her materiale kan. Det ved hele verden. Ja. Så det tænkte jeg, og da jeg samtidig engang har taget noget handelsuddannelse, og jeg har en MBA i administration og ledelse og sådan noget, så tænkte jeg, det kan sgu ikke gå galt. Det må jeg prøve, altså det er en udfordring, men det at få lov til at skabe sit eget marked, og hvis man er købmand og sælger og så videre, så er det det mest fantastiske, man næsten kan opnå. Jeg havde så ikke helt regnet med, at det skulle tage 20 år for at få sådan en virksomhed, som vi har i dag. Og vi er stadigvæk på rejsen, men det var ambitionen at få det her til at lykkes. Ja, så det har været skide sjovt.

Passionen for genbrugte mursten

Morten: Fantastisk. Og hvor kom passionen? Fordi jeg kan forstå, det er jer, der er lidt pionerer også inden for det her med at genbruge mursten og så videre. Hele din passion ind i det her. Hvad var det, der tændte dig sådan første gang, du hørte om historien om at genbruge mursten?

Claus: Jamen jeg tror egentlig, at det var fornemmelsen og respekten for materialet. Altså det der med, at man faktisk kan tage en klump ler, putte den ind i en ovn, og så kommer den ud igen, og så kan den faktisk holde i flere tusind år. Det er trods alt en vis længde, og hvis man skulle ud og forklare en kunde, at det her er en agurk, og den holder tre dage, og så skal du købe en ny. Her har man altså med et materiale at gøre, som man tænker, hvis vi ikke dummer os, så eksisterer virksomheden også i mange år. Og vi er jo ikke de første, der prøver at genbruge mursten. Det har man gjort i tusindvis af år. I gamle dage, op til 1960'erne eller sådan noget, der kunne vi finde på i Danmark at købe et gammelt hus til nedrivning, fordi det var meget nemmere at få fat i materialerne end at gå ud og brænde nogle nye sten og transportere dem over lang afstand.

Claus: Så det var bare noget, jeg tænkte, med alle de mursten, der er i Danmark, så må der også være meget råvare, og det vil sige, så har vi muligheden for at skalere en virksomhed og levere et produkt. Så der var, jeg kunne ikke rigtig se udfordringen ikke kunne lykkes, hvis man tager det helt firkantet. Altså, der er et materiale, folk er glade for det. Der er masser af kunder, så måske kunne det lade sig gøre at bygge en virksomhed op omkring det.

Morten: Ja, lige præcis. Men hvorfor er det her med at genbruge mursten, hvorfor er det, at det rent faktisk er en god idé?

Claus: Ja, det er jo en god idé, fordi når man kan bygge et hus, og folk er trygge ved at bo i sådan nogle huse, og vi ved jo alle sammen, hvad det betyder. Jamen, og det at genbruge et materiale, det giver sig selv en rigtig god mening. Det har vi gjort før. Men i dag er agendaen jo også, at vi skal udnytte vores ressourcer langt bedre. Ja. Vi skal passe på vores værdigivende materialer. Vi skal spare energi i forhold til den måde, vi producerer på. Vi skal i det hele taget opføre os rigtig, rigtig pænt. Ja. Så genbrug har jo fået en ny plads i forhold til de sidste 50-60 år, hvor vi har smidt det væk og fyldt det i havnen og i markveje og alle mulige andre mærkelige steder. Nu er det ligesom om, nu giver det rigtig god mening at bevare de her fede materialer.

Claus: Og der er en masse historik i materialet. Noget har jo siddet i, det kan være, vi kender værtshuset nede på byen, det kan være, vi kender hospitalet, det kan være, vi kender fabriksbygningen, som endte i havnen, men det var fandme sjovere, hvis man kunne sige, jamen, de her mursten endte faktisk i mit hus. Så man genfortæller historien, man får historien og sjælen af de her materialer med over i det næste hus. Ja. Det har været vores slogan i mange år med sjæl og historie, fordi det er der ikke ret mange andre materialer, der kan fortælle. Og hvis man bygger et nyt hus, som man flytter ind i, så tænker jeg, der går nogle år, inden det ligesom har fået sjæl, og man har fået den der historie med over i materialerne. Her er det smukt med det samme, fordi det har patina, og så får det også den der historie, fordi vi ofte kan fortælle, at stenene kommer fra Københavns Kommune eller fra den bygning eller et eller andet.

CO2, energi og systemets udfordringer

Morten: Hvad med, kan man sige noget omkring det her med det aftryk, det har også med CO2 og så videre? Der tænker jeg, der findes vel nogle rapporter for det, eller noget dokumentation for, at det faktisk er mere bæredygtigt at bruge sådan nogle mursten, end at skulle til at producere fra bunden af.

Claus: Jamen, der er jo helt klart en agenda omkring CO2 og udledning af samme. Og de rapporter, vi har EPD'er og sådan noget på tingene, og vi kan dokumentere vores, og det har Miljøstyrelsen gjort i mange år, og mange andre har også regnet på, om det bare var noget, vi fandt på, eller det faktisk giver mening. Men vi sparer tæt på 98% mindre, eller vi bruger 98% mindre energi ved at genbruge, end ved at brænde en ny. Okay. Det har ikke noget med CO2 at gøre. Det har simpelthen bare noget at gøre med, hvor meget energi der går til at brænde nye sten. Ja. Fordi der bliver brugt rigtig meget energi på det. Så, og hvor meget sparer vi så? Jamen, det svarer til et halvt kilo CO2 per mursten, som man ikke brænder, i forhold til at genbruge. Så for hver 2000 mursten, man bøjer sig ned og samler op og sætter på en palle og murer et hus med, der sparer man et ton CO2.

Claus: Ja, okay. Så der er en fornuftig besparelse ved at begynde at tænke den her vej. Jamen, det er der, fordi Miljøstyrelsen har lavet, nu bliver det lidt teknisk, men de har lavet en samfundsøkonomisk analyse for at finde ud af, om det her, vi render og laver, rent faktisk giver mening. Så de lavede sådan en kæmpe analyse, og det var COWI, der lavede den, tror jeg, og fandt ud af, at man kunne rense 47,3 millioner sten om året alene i Danmark. Okay. Og vi brænder et par hundrede millioner om året. Så det er faktisk en fjerdedel af det samlede forbrug af nye sten, som man kunne enten tilføre markedet eller erstatte. Ja. Og i dag er vi jo ikke ude i det billede. Vi er egentlig bare ude i at sige, vi har nogle ressourcer, dem skal vi sørme bruge anderledes, end vi gør i dag. Så min målsætning er, at vi får i Danmark lavet en struktur og en adfærd, der gør, at vi alle sammen synes, at det er en god idé at redde de her mursten i stedet for at smide dem ud.

Morten: Ja. Og det håber jeg så også på, at vi med den her platform og med podcasten her kan være med til at bidrage til også lidt opmærksomhed omkring det. Er det opmærksomhed du mangler, altså er det opmærksomhed om, at det her kan lade sig gøre? Er det den største udfordring i det?

Claus: Nej, det er selvfølgelig også en udfordring, men det er ikke den største. Jeg vil sige den største, det er den adfærd, vi har i vores affaldsbehandlingssystem og de manglende myndighedskrav, der er til at skulle genbruge eller skulle sortere ordentligt i vores affaldshåndteringsstruktur. Fordi mursten må man stadigvæk gerne smide ud og fylde i havnen, og det er helt okay. Vi synes bare, det er ærgerligt, og vi synes også, det er ærgerligt, at man fra miljømyndighedens side måske ikke har stillet krav om, at man skulle lave ressourcekortlægninger og et eller andet. Det er på vej. Og der er også kræfter i gang, og der er masser af kunder, der efterspørger det.

Claus: Og vi renser sten for kommuner, som forsøger at samle mursten sammen hos os, vi renser dem, sætter dem på paller, og når man så skal bygge en ny børnehave, så ringer de ned og siger, nu har vi 30.000 sten stående på jeres lager, vores murstenshotel, for de skal ikke stå i vejen. Og der står de og hviler sig, indtil de skal ud igen i 100 år. Så kommer vi så over til for eksempel Horsens Kommune, og så bygger man en fed børnehave der.

Morten: Ja, okay. Så det er på vej. Ja. Okay. Nå, men det lyder godt det der.

Claus: Ja, udfordringen er simpelthen at få strukturen i forhold til at få materialerne revet ordentligt ned på den rigtige måde, så man ikke kører rundt oveni det, og så få dem afhentet. Og vi afhenter større mængder over hele landet hver eneste dag.

Murstensrejsen fra nedrivning til nyt hus

Morten: Okay. Ja, det var faktisk den næste ting, fordi jeg kunne egentlig godt tænke mig at prøve, om du kunne fortælle lidt omkring sådan den her murstensrejse. Nu står den på en eller anden gammel bygning et eller andet sted, og indtil den kommer hjem på måske Ellens og mit hus, vi kommer til at bygge en gang. Kan du ikke prøve at fortælle lidt omkring den rejse, og hvad det er, I gør, og hvad det er, der sker der undervejs?

Claus: Altså, I kan tage et eksempel her til at starte på, det er et lille projekt. Det er vores eget lille kontorhus, det er på 60 kvadratmeter. Og stenene herfra, de stammer fra et mejeri ovre på Tåsinge, Tåsinge Mejeri, opført i 1932. Og bagved kan du se, det var facadestenene, de er nu indvendige sten, og de sten, der sidder på ydersiden, det var de gule sten, der var de indvendige sten. Og i mange år har man så sagt, de kan ikke bruges, men de er lige så fine som nye, og de kan sagtens bruges. Så vi byggede det her hus i 2006. Og det gjorde vi, fordi jeg havde købt det der mejeri, fordi der var nogle fede sten. Og så tænkte jeg, vi bruger det her som et eksempel. Vi kender stenenes oprindelse, og så er naboen nedriver, jamen så rev vi huset ned sammen, tog murstenene med, altså han har en 40 tons gravemaskine, og han brækker det ned som på normal måde, hælder det op i hans lastbil og tipper det af på vores plads.

Claus: Så har vi en gummiged, som smider det op i sådan et sorteringsanlæg, som ved hjælp af vibration skiller materialet ad, og så ender der hele og halve sten inde på vores sorteringsbord, og der står nogle dygtige gutter derovre og sorterer stenene i kvalitet og farve og størrelse og hvad det nu er. Så bliver det sat på paller ved hjælp af robot, på samme måde som nye sten, når de er rene og de er renset. Og så bliver de sat på tårne og paller og så videre og viklet, og så er de klar til at blive kørt ud igen. Okay. Ingen vand, ingen kemikalier, ingenting. Det er kun vibration og metallerne, der rasper på stenene af, ligesom sådan en, alle kender den der onkel, der har givet en enkrone på stenen eller 25 øre på stenen for at rense sten hen over den gamle radiator. Det er princippet det, vi gør, men vi har bare industrialiseret det, så vi kører 50-60 tons murbrokker igennem om dagen pt.

Morten: Okay. Så det er simpelthen en helt mekanisk renseproces, som der foregår på det. Der er ingenting, der er tilført på det.

Claus: Det er korrekt.

Morten: Okay. Nå, det er i dag, som sagt, det her er et nyt felt for mig, og det glæder mig også at høre det her. Det var jeg faktisk ikke klar over. Altså vores tilgang til det, det er at få fat i de her store mængder fra de professionelle byggerier eller nedrivningssites. Det kunne være Vanløse, hvor der er brændt en stor ejendom. Der får vi et par tusind tons fra. Så er der en anden ejendom lige nu i Gammel Køge, der er 800 tons, får vi ind, så får vi fra genbrugsstationer rundt omkring, hvor vi forsøger at opfordre de kommunale genbrugsstationer til at stille en container op, så man indsamler mursten fra borgerne. Og borgersorteret sten, når man lige skal brække en indvendig væg ned, jamen i stedet for at smide den i knusestakken, jamen så hælder man den over i containeren, hvor de bliver genbrugt sammen i et miks med de andre sten.

Claus: Okay. Og vi har modtaget fra fynske kommuner og fra ARK og Vestforbrænding København og nogle jyske kommuner er ved at komme med og sådan noget. Men det er et miks af både borgerindsamlede sten og professionel nedbrydning.

Kvalitet, CE-mærkning og tryghed som kunde

Morten: Okay. Hvad er selve, der må være noget omkring en kvalitetssikring også af det her. Der må være en eller anden form for, nu siger du, I har nogle folk, der står og kigger på det og så videre. Kan du ikke prøve at fortælle, hvis nu jeg er kommet ned og skulle købe en palle nede ved dig, og vi skulle sætte en mur herude, hvordan kan jeg som nybygger være sikker på, at de her sten rent faktisk er i orden?

Claus: Altså, for det første, så er det I gør her med den podcast og den kommunikation, du har med forskellige aktører, jo super vigtigt, når man står i en situation og skal bygge sig et nyt hus, fordi det er en jungle. Altså, hvis du går ned og køber et almindeligt færdigt produkt, så har du en funktion, og du har en sikkerhed for, at det virker, og du har reklamationsret. Ja. Når man køber sig et nyt hus, så er junglen den, at der er så mange forskellige aktører ind over, og alle mulige regler, og der er rettigheder og manglende rettigheder, men alle kan løbe skrigende bort og pege på, at det er den andens skyld. Ja. Fordi det er ikke et samlet produkt. Så derfor er den udfordring, man står med som nybygger og måske førstegangsnybygger, at det er skide farligt. Ja. Og mange har mistet rigtig mange midler på det her.

Claus: Så det der er man har forsøgt at gøre, det er, at alle de produkter, der indgår i et hus, de skal være godkendt og CE-mærket. Og når de er CE-mærket, og det er alle vores gamle sten, de er CE-mærket, også selvom de er produceret i 1932, heldigvis, så har teglværkerne dengang lavet nogle virkelig fede sten, og det har de lavet siden romerne tilbage fra, jeg ved ikke hvad. Så den her generation har lavet gode sten, og leret er godt og sådan noget, det gør, at vi har kunnet CE-mærke de gamle sten. Så du får som kunde, når du køber et nyt hus, et CE-mærket produkt, og vi står på mål, har garanti og forsikring og alt muligt andet, som erstatter ikke kun stenene, men faktisk også erstatter opmuring af nye sten, hvis det skulle være et problem. Okay. Så det er en komponentforsikring.

Claus: Så du kan som kunde, om du køber den igennem mureren, om du køber den igennem trælasten eller hvem du køber dem af, så får du dem jo fra os. Ja. Og så får du også en garanti med, at produktet står på mål for det. Og der er ikke nogen af de andre aktører i kæden af byggevirksomheder eller sælgere, som ønsker at handle med os, hvis vi ikke står på mål for det.

Morten: Nej, det er klart. Det er klart. Ja.

Claus: Så vi står i den. Vi er den første, men vi er også den sidste, der får regningen.

Morten: Ja, lige præcis. Hvis lortet er galt. Ja, lige præcis.

Morten: Der var faktisk en ting, jeg glemte at spørge dig om, da vi talte omkring det her med kvalitet omkring produkterne og stenene og så videre. Det er en ting, jeg har tænkt på, at når man genbruger de her mursten, hvordan er vi egentlig sikre på, at det er samme type af mursten, vi får, hvis du nu har samlet noget ind fra en genbrugsplads? Så tænker jeg, så er der jo mange forskellige typer af sten, der faktisk kan være blandet her. Så det var en af de ting, jeg havde tænkt på med mursten, en af de der fordomme, jeg måske havde. Så kan du ikke lige prøve at skyde den ned her?

Claus: Jeg kan godt prøve at skyde den ned. Altså, vi er så heldige, så teglværkerne har kopieret hinanden og lavet stort set samme kvalitet i hele landet. Og det er jo taknemmeligt. Det vil sige, sammen med CE-mærket har vi bygget vores eget laboratorium. Det vil sige, vi tager prøver ud hver eneste dag af de her materialer, vi sætter på paller, og så tester vi dem for tryk og frost og minutsug og vandoptagelse, hvad man nu skal for at kunne dokumentere ensartetheden. Så selvom der kommer en sten fra København, og vi blander den med noget, der er kommet op fra Struer, så tester vi, om de her data er identiske, om de kan anvendes, og så sætter vi tryk på pallerne. Ja. Og det er jo vores forsikring for, at det vi så kan køre ud til jer som kunder, det har vi jo gennemgået en, ikke kun en vi synes den er flot-agtig test, men faktisk også en test, der har været igennem et laboratorium, og vores laboratorium er godkendt af Teknologisk Institut og bliver tredjeparts-auditeret ligesom alle konsulenter og sådan noget. Ja. Så på den måde er vi nødt til at, så bliver vi trykprøvet for, at vi faktisk også ved, hvad vi snakker om.

Morten: Ja. Giver mening.

Ulemper, mørtel og gode råd til nybyggere

Morten: Klaus, så sidder jeg og tænker lidt på, hvad er egentlig det, som der kunne være ulemperne eller udfordringen ved at bruge gamle mursten? Fordi der er jo helt klart en masse fordele, også som jeg kan høre på dig fortælle, men der må også være nogle downsides på det her. Der må være nogle udfordringer eller nogle ulemper i det.

Claus: Ja, de findes. Altså, i starten, der var det noget med, at murerne ikke gad mure med sådan noget hippiefis. Ja. Men den er vi kommet ud over. Og nu er vi så ved at prøve at sige, at kunderne de skal også mure ligesom i gamle dage med både hele og halve sten, fordi meget af det byggeri, vi får ind, det er muret med krydsforband, og det var en række hele og en række halve i skiftegangen dernedad. Det vil sige, vi får halve sten ind. Og vi har en kæmpe stor efterspørgsel, så vi forsøger at udnytte ressourcerne rigtig godt, og det gør vi ved også at sælge de halve. Så når du kommer og skal købe et hus, så synes vi for det første, det er meget flottere, hvis der er række hele og række halve. For det andet, så er det så også murerne, der siger, vi vil have lidt ekstra for at mure halve i. Ja. Og så prøver vi så at sige, okay, men så får du en rabat fra vores side af, fordi det er skide dyrt at købe de gamle sten.

Claus: De er måske en krone eller to dyrere end nogle af de nye mursten. Nu er de jo blevet noget dyrere, fordi gassen er steget og elektriciteten er steget og så videre. Men vi har jo hele tiden været en anelse dyrere end de almindelige nye tegl. De dyre nye tegl er stadigvæk dyrere end vores tegl. Okay. Ja. Det er de bare. Så vi ligger i den øvre ende. Så, og tidligere var der måske en frygt for, at hvis man byggede et hus i gamle sten, så var værdien, når man skulle sælge det en dag, ikke ret meget værd. Men jeg er ret sikker på, at de mennesker, der har bygget private villaer med de her gamle sten, de er rigtig meget tilfredse med det. Vi har jo ikke nogen reklamation overhovedet i de her 20 år. Og for det andet, så tror jeg, de står med et ret fedt produkt i dag, hvis man skulle ud og sælge sit hus.

Morten: Ja. Altså, det er selvfølgelig også en smagssag, men jeg er 100% aligned med det, du siger der. Og det er vi også. Og som jeg også sagde til dig, så er det måske en af de ting, som vi godt kunne se, at vi skulle til at bygge med, når vi kommer dertil. Og det der med også at kunne fortælle historien, den køber jeg også. Så ja. Er der andre ulemper ved det her? Ville der være andre udfordringer? Og det jeg egentlig også spørger ind til, det er, har du nogle gode råd til, hvis man skulle vælge at bygge med gamle mursten? Hvad vi som nybyggere skulle overveje måske også i vores samtaler med håndværkere og med arkitekter og alle de ting der?

Claus: Altså, man får det leveret nøjagtigt som en ny sten. Ja. Og det vil sige, at de håndværkere og mennesker og så videre, der skal arbejde med det, de kan gøre, som de plejer. Din tilladelse og så videre til at bygge huset i forskellige materialer, den er på plads. Du har ikke nogen udfordringer i forhold til finansiering. Det er godkendt, det er CE-mærket. Alle kan designe og konstruere huset efter almindelige gængse regler i forhold til trykstyrke og frost og alle de her ting. Det får man på papir på. Ja. Så det indgår som et byggekomponent som enhver anden byggekomponent uden begrænsninger.

Claus: Okay. Så du står ikke med ligesom en, det kan godt være, en murer synes, det der, det er for hippie til ham, men så er der måske en anden murer, der faktisk godt kan se sig selv i at lave noget, der er megafedt og spare en masse CO2 og sådan noget. Ja, lige præcis. Så nej. Der er ikke rigtig noget, der forhindrer nogen i at mure gamle sten op.

Morten: Nej, lige nøjagtigt. Okay. Prøv at høre, i faktisk den allerførste episode af podcasten her, der havde jeg besøg af Jannie Bendsen, som havde skrevet en bog omkring statslånshusene. Og det hun talte meget omkring her, det var jo faktisk, at hun var helt forelsket i mursten, og også den her tanke omkring genbrug af mursten. Og hun talte jo også omkring forskellige typer af forband, og hun talte omkring det her med, at hun faktisk var vild med, at mørtlen også var forskudt ind i, altså, at den ikke var helt ude til rammen og så videre. Men hun fortalte faktisk også, at det der var vigtigt, når det var, at man byggede med mursten, det var også, at man valgte den rigtige mørtel. Fordi hvis det var, at man ikke havde den rigtige mørtel, så kunne man faktisk ikke genbruge de mursten, som der var. Noget med at mørtlen var stærkere end selve stenen. Nu kan jeg se, du sidder og nikker, og det. Kan du ikke prøve at fortælle det der lidt fra fagmandens perspektiv? Hvad for nogle råd du egentlig kunne give nybyggere som os i forhold til ikke bare valg af mursten, fordi det ved vi, hvad du vil anbefale, men også omkring mørtel og de ting, der ligger rundt omkring det her med at bygge med gamle mursten.

Claus: Jo. Det vil jeg rigtig gerne. Altså, grunden til vi har en forretning, det er jo fordi, at de huse, som vi får ind som råvare, det er jo huse, der er bygget i kalkmørtel. Så betingelsen for, at man kan rense en sten er, at man kan skille det hus ad. Ja. Og den moderne måde at bygge huse på, det er faktisk siden 1960, der har man brugt cement i mørtlerne i stedet for kalkmørtel. Og hvorfor har man gjort det? Det er fordi, at så kan man mure, når det er køligt om vinteren og sådan noget. Man kan hælde sprit i mørtlen, så vandet ikke stivner, men mørtlen stadigvæk kan hærde. Så fra 1960 til i dag har man brugt stærkere og stærkere mørtler, fordi så har man ligesom også, hvad kan man sige, og også fordi kalkmørtel dengang måske var lidt vanskeligere at arbejde med, end det er i dag.

Claus: I dag er kalkmørtel et industrielt fremstillet produkt, og der er en hel del aktører på det danske marked. Og jeg tror, det marked, det er et marked, som bare er kommet for at eksplodere den næste tid. Fordi det der med, at man køber nogle flotte nye sten, og der er mange flotte, og så murer man dem op i cementmørtel, og tænker, det har en fed facade, og det her, det holder bare skide godt og sådan noget. Så har man så desværre ikke de værdier, der ligger i materialerne til den dag, vi skal rive det ned, fordi man er nødt til at knuse materialet i stedet for at kunne skille det ad og genbruge stenene. Ja, lige præcis. Det vil sige, så det med, at man opfører sit hus med kalkmørtel, det gør faktisk, at man har en masse værdi, for det, hvis man giver x antal penge for en mursten hos os, så ved man også, at man kan rense en hel del af dem og sælge dem og få penge for det.

Claus: Ja. Så hvorimod, hvis man har købt nogle sten til 10-15 kroner, og så skal de knuses, så har man godt nok også brugt en masse CO2, men her der kan du faktisk få både CO2'en og materialerne og værdien med i det næste hus. Ja. Så der er en engelsk arkitekt, som engang har sagt: Architecture is waste in transit. Altså, når man bygger noget, så producerer man affald. Ja. Og vi kunne rigtig godt tænke os at være leverandør til huse, der ikke er affald, når det er opført. Altså vi kan godt lide den tanke omkring det med, at man faktisk kan tage materialerne med til det næste hus, som man gjorde i 1960. Det giver rigtig meget mening, og også den måde, at vi giver noget videre til vores generationer. Så kalkmørtel eller en mørtel, der passer til stenene, så man kan skille det ad, det er vores klare favorit i forhold til, at vi jo også har en virksomhed om x antal år.

Morten: Ja, lige præcis. Og også at tingene rent faktisk kan genbruges og den værdi, som der også ligger i det. Og igen også alle de her sunde, fornuftige overvejelser, der ligger og krav, vi kan stille som nybyggere, ikke?

Claus: Der er nogle tekniske ting omkring det med kalkmørtel og cementmørtel også. Altså, rent funktionelle ting. For eksempel, hvis du har en sætningsskade i et gammelt hus med kalkmørtel, så følger den fugen derudaf. Har du en sætningsskade i facaden med cementmørtel, så går linjen tværs igennem både sten og mørtel. Ja. Og det vil sige, så kan du ikke bare lige pille det ud og så reparere det og fuge om. Det kan du i et hus med kalkmørtel, det kan du ikke i cementmørtel. Ja. Næste er, at kalkmørtel er mere åndbar end cementmørtel. Det vil sige, al fugten skal ud igennem murstenene i stedet for ud igennem fugen, som vi i gamle dage betragtede som husets lunger, fordi den havde større kornstørrelse end selve murstenene. Og det vil sige, fugten har meget nemmere ved at komme ud igennem fugen.

Claus: Så når man ser moderne murværk, så er der masser af skjolder, altså hvide skjolder, og det er måske gips eller salpeter, som trækker ud på forsiden af stenen, fordi alt den fugt indefra, den skal så ud igennem murstenen, så trækker de ting med ud af det, der nu er en ny mursten. Og de skjolder er svære at få væk. Ja. Så der er nogle tekniske ting omkring åndbarhed og bevægelighed og sådan noget i en kalkmørtel, som bare passer skide godt til de her gamle sten også i forhold til farver. En cementmørtel er ofte meget grå, en kalkmørtel er meget lys, og vi synes, at den matcher lidt bedre de nuancer, der er i en gammel sten, som jo er brændt med kul. Vi skal ikke lige glemme, at dengang der fyrede man altså med kul ude på teglværkerne, og det er jo med til at sige, jamen, de nuancer, der er i de gamle sten her, de er lidt anderledes. Og der havde man jo ikke nogen kulbegrænsninger eller udledningsbegrænsninger.

Morten: Præcis.

Claus: Så vi arbejder jo egentlig med et lidt uartigt produkt, så det er jo helt tosset ikke at genbruge, når nu vi har hældt alt det grimme kul og CO2 ud igennem. Så har vi også et lidt andet materiale, end det man producerer i dag, synes vi.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Jeg hørte faktisk en, der fortalte omkring, at håndværkerne i dag ikke foretrækker kalkmørtel, desværre, men at de foretrækker lidt mere cementmørtel, men det er jo igen et krav, vi kan stille som nybyggere.

Claus: Det har lidt at gøre med kendskab til det, og så har det lidt at gøre med risiko. Fordi man i dag jo nogle gange har nogle redskaber til at vælge mørtel sammen med stenene. Og det påhviler håndværkeren at løbe den risiko og vælge den rigtige mørtel til den rigtige sten. Så hvis han får en mørtelværksbog, der siger, til den sten, der skal du bruge den og den mørtel, så er du sikker. Så vælger han selvfølgelig at bruge den, fordi så har han jo ikke risiko for, at den mørtel skvatter ud eller den smuldrer, fordi så kan han gå tilbage til leverandøren og sige, jamen, jeg er blevet anbefalet den. Så på den måde slipper mureren for at stå med risikoen. Ja, han har stadigvæk det professionelle ansvar i forhold til mørtelvalg i forhold til sten. Ja. Så der ligger noget jura og noget økonomi omkring risiko ved opmuring. Og det var det, vi startede med at sige, at der er alle de her aktører, der er inde omkring materialer, opførelse. Er det nu koldt eller varmt, når man skal mure, påvirker det mørtlen? Ja, i høj grad.

Morten: Ja, ja. Jamen, det er en god pointe det der.

Urban mining og mursten kun til låns

Morten: Sidste spørgsmål, jeg har til dig. Inden at vi hoppede ind i podcasten her, der kom jeg lige ind på jeres website og prøvede at klikke lidt rundt der. Der kom jeg ind forbi, der lærte jeg noget nyt med hensyn til udtrykket urban mining. Ja. Og det stoppede jeg lige op ved, jeg tænkte, nå, det var egentlig en sjov tanke bag ved det. Så kan du ikke lige prøve at fortælle, hvad det er for os, der ikke ved, hvad det egentlig indeholder, det begreb?

Claus: Ja. Altså, urban mining er jo et ret nyt begreb, og jeg ved ikke, om vi har et dansk udtryk, der lige matcher. Det tror jeg ikke.

Morten: Nej, det har vi ikke.

Claus: Men det handler egentlig om at høste byernes råvarer. Og den skal forstås på den måde, at alle de mursten, vi nu får mulighed for at samle op og rense og levere tilbage, alle de materialer, der indgår i alt det ler, jamen det skal vi ikke ud og grave op. Alle de vinduer, som bliver brækket ned af gamle huse, dem får vi mulighed for at genbruge og så videre. Så man høster alle de der værdier, alle de energier og så videre, der er gået til at fremstille materialerne. Man har en tendens til bare at fjerne det gamle, og så bare bygge noget nyt. Og vi synes jo, at de materialer, der er lavet, som rent faktisk har holdt i alle de her år, de er rigtig, rigtig superfede, og det reducerer vores tilgang til at skulle ud og grave nye værdigivende materialer op.

Claus: Så urban mining tror jeg faktisk er kommet for at blive. Og jeg tror også, det påvirker den historik, at vores arkitekter begynder at tænke de materialer med ind i kæden. Vi håber lidt på, at når man skal godkende de meget flotte byggerier, de skal DGNB-certificeres og miljøcertificeres og så videre, at man også begynder at få point for at tage de her råvarer med ind i tanken. Så har man nu et gammelt enfamiliehus derude, som det simpelthen er umuligt at få økonomi ud af at bygge videre på, og man gerne vil fjerne det og bygge et nyt hus, jamen så når der ligger 35 tons velsorterede mursten, jamen så kommer vi og henter dem gratis. Så på den måde kan man godt, selvom man ikke vil anvende dem selv, så kan man godt give sine mursten videre til en anden kunde. Og derfor er mursten, hvis man tænker sig om med kalkmørtel og så videre, kun til låns. Ja. Så man låner egentlig en mursten i den tid, man nu skal bruge den til det her hus, og så kan man give den videre til det næste hus.

Morten: Ved du hvad, det synes jeg er en ret fed tanke. Ja, lige præcis. Og jeg tror faktisk også, at det kunne blive overskriften på den samtale, vi havde her. Mursten kun til låns. Kun til låns. Ja, lige præcis.

Outro

Morten: Ved du hvad, jeg får linket op til jeres website og til jeres sociale medier fra shownotes af, så det kan man gå ind og kigge på der. Ja. Jeg vil egentlig bare slutte af med at sige tusind tak, fordi du havde lyst til at stille op her. Jeg synes, det var lærerigt. Jeg har lært noget nyt omkring det her med mursten. Jeg er blevet mere, hvis jeg kunne blive mere motiveret for det, så er jeg blevet det. Jeg er i hvert fald glad for at høre de ting, som du fortæller omkring det her. Og jeg er ret sikker på, at det også kunne blive en vej, som vi kommer til at gå, når vi skal til at bygge. Så tak for din tid.

Claus: Ja, takker mange gange, og tak for din tid. Og jeg håber, at jeg har fjernet nogle usikkerheder måske, og om ikke andet, så har man i hvert fald mulighed for lige at træffe valget og sige, det er noget for mig, eller også så er det ikke, men så er man måske kommet lidt tættere på en afklaring.

Morten: Lige præcis. Ved du hvad, pøj pøj med at bygge virksomheden op, og så have en god weekend, når du kommer til det.

Claus: Tak i lige måde.